Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald

Rødovre Kommune Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald Rapport August 2010

COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Rødovre Kommune Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald Rapport August 2010 Dokumentnr 01 Version 02 Udgivelsesdato 20 august 2010 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt TLHA, JAKK AHA, JBJ JAKK

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 3 2 Sammenfatning 4 21 Forsøgsordningen for papir 4 22 Forsøgsordningen for organisk dagrenovation 6 23 Andre overvejelser 8 3 Metode 9 31 Affaldsmængder 9 32 Kvalitet af det indsamlede affald 9 33 Økonomivurdering 9 34 Miljøvurdering 10 35 Praktiske forhold 10 36 Borgernes oplevelse af ordningerne 10 4 Affaldsmængder 12 41 Forsøgsordning kontra eksisterende ordning 12 42 Effekt af information 13 5 Evaluering af forsøgsordning for papir 15 51 Beskrivelse af papirordningen 15 52 Indsamlede mængder 15 53 Påvirkning af restaffaldsmængden 17 54 Kvalitet af det indsamlede papir 17 55 Økonomisk vurdering af papirordningen 18 56 Miljøvurdering af papirordningen 19 57 Praktiske forhold, herunder adgangsforhold 23 58 Borgernes oplevelse af papirordningen 23 6 Evaluering af forsøgsordning for organisk dagrenovation 27 61 Beskrivelse af ordningen for organisk dagrenovation 27

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 2 62 Indsamlede mængder 27 63 Påvirkning af restaffaldsmængden 29 64 Kvalitet af det indsamlede organiske affald 30 65 Økonomisk vurdering af ordningen for organisk dagrenovation 30 66 Miljøvurdering af ordningen for organisk dagrenovation 32 67 Praktiske forhold, herunder adgangsforhold 35 68 Borgernes oplevelse af ordningen for organisk dagrenovation 36 7 Sammenligning og generelle betragtninger 39 8 Fremtidige perspektiver 41 9 Referenceliste 43 Bilag 1: Økonomi Bilag 2: Miljø Bilag 3: Brugerundersøgelse

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 3 1 Baggrund og formål Rødovre Kommune har siden 1 juni 2009 kørt en forsøgsindsamling af både papiraffald og organisk affald fra tre grundejerforeninger i kommunen, i alt 667 enfamilieboliger Kommunen ønsker nu at evaluere forsøgsindsamlingen Evalueringen af forsøgsindsamlingerne for papir og organisk affald inkluderer følgende elementer: Indsamlede mængder baseret på vejninger før og under forsøgsperioden Kvaliteten af de indsamlede materialer ud fra udtalelser fra modtagere og renovatør Påvirkningen af dagrenovationsmængden baseret på vejninger før og under forsøgsperioden Økonomisk vurdering af ordningerne baseret på data fra Rødovre Kommune samt COWIs erfaringstal Miljømæssig vurdering af ordningerne baseret på data fra Rødovre Kommune, grønne regnskaber samt anden litteratur, beregninger foretaget i EASEWASTE Erfaringer med adgangsforhold for renovationsfolkene ud fra interview med renovatørerne Borgernes oplevelse af ordningerne og den tilhørende information baseret på brugerundersøgelse vha telefoninterviews

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 4 2 Sammenfatning Dette afsnit er en sammenfatning af evalueringerne af de to forsøgsordninger Som det fremgår, er der både fordele og ulemper ved begge ordninger Det vil derfor være op til Rødovre Kommune at afgøre, hvorvidt ordningerne skal opskaleres til alle kommunens enfamilieboliger eller de eksisterende ordninger skal bibeholdes 21 Forsøgsordningen for papir Forsøgsordningen for husstandsindsamling af papir til genanvendelse (140 liter beholder, månedlig tømning) har medført en øget indsamling af papir De vejninger, der er foretaget af de forskellige affaldsfraktioner før og under forsøget, indikerer, at ordningen har flyttet ca 53 kg papir fra restaffaldet til genanvendelse Desuden indsamles det papir, der tidligere blev indsamlet i storskraldsordningen, samt en del af papiret fra kuber og genbrugsstationen, nu i beholderen ved husstandene Baseret på et skønnet potentiale for papir til genanvendelse for Vestforbrændings kommuner 1 medfører forsøgsordningen, at der indsamles ekstra 28 % af potentialet i forhold til de eksisterende ordninger Kvaliteten af det indsamlede papir er i orden med kun få fejlsorteringer Disse fejlsorteringer består ifølge renovatørens skøn primært af pizzabakker og lignende Den økonomiske vurdering viser, at indførelse af husstandsindsamling af papir ved enfamilieboliger vil medføre ekstraomkostninger i størrelsesordnen 115 kr/husstand/år Disse omkostninger inkluderer afskrivning og vedligeholdelse af materiel, tømning, transport samt behandling (både besparelse ved mindre forbrænding samt indtægt fra afsætning af papiret) Desuden er inkluderet en besparelse ved, at der afleveres mindre papir i kommunens kuber Denne besparelse er dog relativt lille, da kuberne i dag primært anvendes af kommunens etageboliger Det antages, at økonomien for storskraldsordningen og genbrugsstationen ikke påvirkes væsentligt af indførelse af husstandsindsamling af papir Miljøvurderingen viser, at forsøgsordningen med indsamling af papir medfører en fordel for drivhuseffekten (ca 23 % større besparelse) i forhold til de eksi- 1 187 kg/husstand/år; beregnet i forbindelse med Vestforbrændings projekt omkring Høje Tåstrup Miljøpark

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 5 sterende ordninger Dette skyldes, at der indsamles væsentlig mere papir til genanvendelse, hvilket medfører større fordele end miljømæssige meromkostninger, der er til feks transport Samtidig spares en væsentlig mængde træ ved genanvendelse, og hvis træ anses som en begrænset ressource, er det også et væsentligt element Borgerne udtrykker stor tilfredshed (94 % af de adspurgte er tilfredse eller meget tilfredse ) med ordningen i den gennemførte brugerundersøgelse Tilfredsheden begrundes især med at ordningen gør det nemt at aflevere papir til genanvendelse samt at ordningen fungerer godt Borgerne oplever, at der er rigelig kapacitet i beholderen, idet kun 17 % siger, at beholderen typisk er fyldt ved tømning Gennemsnitligt angiver borgerne, at beholderen er 60 % fyldt ved tømning Denne vurdering stemmer godt overens med renovatørens skøn af fyldningsgraden (ca 50 % i gennemsnit) Den lave fyldningsgrad kunne give anledning til overvejelser omkring nedsættelse af tømningsfrekvensen for denne fraktion, hvilket ville medføre væsentlige økonomiske besparelser Feks ville tømning hver 6 uge (9 årlige tømninger mod nu 12) medføre, at meromkostningerne for ordningen falder til ca 110 kr/husstand/år Tabel 1 Opsummering af fordele og ulemper for ordningen for papir Fordele for ordningen for papir Ulemper for ordningen for papir Væsentlig øget genanvendelse (ca 50 %) Øgede omkostninger: ca 115 kr/husstand/år Kan evt komme ned på 110 kr/husstand/år ved nedsat tømningsfrekvens Fordel for drivhuseffekten (ca 23 %) Der spares træ, som kan anvendes til andre formål herunder energiproduktion Borgerne glade for ordningen (serviceforbedring)

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 6 22 Forsøgsordningen for organisk dagrenovation Forsøgsordningen for husstandsindsamling af organisk dagrenovation (140 liter beholder, ugentlig tømning) til behandling på biogasanlæg har medført frasortering af ca 180 kg organisk dagrenovation/husstand/år, svarende til ca halvdelen af potentialet for udsortering af organisk dagrenovation Der er derfor potentiale for at øge mængden af organisk dagrenovation til biologisk behandling Kvaliteten af den indsamlede organiske dagrenovation er i orden Ved modtagelsen på biogasanlægget inspiceres læssene visuelt og der har ikke været bemærkninger til affaldet fra Rødovre Kommune Den økonomiske vurdering viser, at indførelse af separat indsamling af organisk dagrenovation ved enfamilieboliger vil medføre ekstraomkostninger i størrelsesordnen 800 kr/husstand/år, hvis det fastholdes, at både restaffald og organisk dagrenovation skal indsamles ugentligt Nedsættes indsamlingsfrekvensen for restaffald som følge af indførelse af ordningen for organisk dagrenovation til hver 14 dag, vil meromkostningerne falde til ca 500 kr/husstand/år Dette er stadig en væsentlig meromkostning og skyldes primært, at der indføres 26 ekstra tømninger per år samt at omkostningerne til den enkelte tømning af restaffald stiger ved overgang til 14 dages tømning, fordi man så vil skulle overgå til beholder i stedet for sæk Indsamlingsløsninger med 14 dages tømning for både restaffald og organisk dagrenovation vil kunne reducere meromkostningerne til omkring 200 kr/husstand/år Hvis der anvendes todelte beholdere med 14 dages tømning vil der endda kunne opnås en mindre besparelse i størrelsesordnen 40 kr/husstand/år i forhold til den eksisterende ordning I brugerundersøgelsen blev borgerne spurgt, hvorvidt det ville være i orden at indsamle restaffaldet hver 14 dag (i forbindelse med indførelse af ordningen for organisk dagrenovation) mod en årlig besparelse på 150-300 kr/husstand Et flertal af borgerne mente, at dette ville være i orden (57 % svarede ja, 32 % nej) Dette indikerer, at man godt ville kunne forsvare at gennemføre denne ændring for restaffaldet, hvis ordningen for organisk dagrenovation blev indført i hele kommunen Borgerne blev dog ikke bedt om at tage stilling til den estimerede totale meromkostning for ordningen, ligesom der ikke blev stillet spørgsmål om 14 dages tømning af den organiske dagrenovation Miljøvurderingen viser, at der ikke er stor forskel på påvirkningen af drivhuseffekten ved hhv bioforgasning og forbrænding af den organiske dagrenovation Forsøgsordningen giver en 5 % større besparelse på drivhuseffekten end den eksisterende ordning, inklusiv den ekstra transport ved indsamling og kørsel til anlægget i Audebo Forsøgsordningen for organisk dagrenovation medfører genanvendelse af de næringsstoffer, der er i det organiske affald, herunder fosfor, der er en meget begrænset ressource Ved forbrænding af fraktionen genanvendes næringsstofferne ikke

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 7 Desuden udgør den producerede biogas en langt mere fleksibel energiform end den el og varme, der produceres på forbrændingsanlægget Dette skyldes, at biogassen kan lagres og transporteres, samt at den både kan anvendes til produktion af el og varme, opgraderes til transportformål eller naturgaskvalitet eller yderligere oparbejdes til andre brændsler Den opstillede energibalance viser, at forsøgsordningen giver en dårligere energiudnyttelse af affaldet end den eksisterende ordning, hvor affaldet forbrændes sammen med restaffaldet Dette skyldes dels, at der er meget ekstra transport i forbindelse med indførelse af ordningen for organisk dagrenovation (dobbelt så meget indsamling og lang afstand til behandlingsanlægget), dels at energiudnyttelsen i behandlingen er mindre effektiv på biogasanlægget end på forbrændingsanlægget, selvom der er tale om en relativt våd affaldsfraktion Borgerne udtrykker relativt stor tilfredshed (85 % af de adspurgte er tilfredse eller meget tilfredse ) med ordningen i den gennemførte brugerundersøgelse Tilfredsheden begrundes især med at ordningen er godt for miljøet, men det anføres også, at ordningen fungerer godt at giver mere plads til restaffaldet Derimod er der en del borgere, der er utilfredse med det indendørs opsamlingsudstyr (15 % utilfredse, 73 % tilfredse) Det anføres, at beholderen ikke passer ind i det øvrige køkkenudstyr, at den er stor og at den er ustabil Dette bør der måske tages hensyn til ved en eventuel opskalering til hele kommunen En lille del af borgerne anvender den udendørs beholder til andre affaldsfraktioner Disse tømmes ikke Ca 50 husstande (svarende til 7,5 %) har valgt ikke at anvende beholderen i det hele taget Lugtgener fra den organiske dagrenovation ser ikke ud til at udgøre et væsentligt problem Kun 4-6 % af de adspurgte oplever væsentlige lugtgener og af disse anfører op mod halvdelen, at de kun i ringe grad generes af lugten Overvejelser om indsamling af organisk dagrenovation hver 14 dag kan give anledning til bekymring for bla lugtgener Der findes dog en række sjællandske kommuner, der i dag indsamler organisk dagrenovation separat hver 14 dag og hvor der ikke meldes om væsentlige problemer Endelig kan det være en løsning at indføre ekstratømninger i sommermånederne for at undgå lugtgener Et stort flertal af borgerne (93 %) mener, at det er let at sortere den organiske dagrenovation fra og er tilfredse med den information, som de har modtaget om ordningen Afsætningen af den organiske dagrenovation sker til Biovækst i Audebo, der behandler affaldet på deres biogasanlæg Anlægget har kørt stabilt i en længere årrække, bla med behandling af organisk dagrenovation fra sjællandske kommuner Denne afsætning anses derfor som relativt stabil Desuden arbejder Vestforbrænding pt med planer om et nyt affaldscenter, Høje Tåstrup Miljøpark, der muligvis kommer til at inkludere et biogasanlæg til behandling af organisk affald fra kommunerne

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 8 Tabel 2 Opsummering af fordele og ulemper for ordningen for organisk dagrenovation Fordele for ordningen for organisk dagrenovation Øget genanvendelse Ulemper for ordningen for organisk dagrenovation Dårligere energibalance Større besparelse på drivhuseffekten Genanvendelse af fosfor Produktion af fleksibel energikilde Borgerne glade for ordningen (miljøfordel) Øgede omkostninger (500-800 kr/husstand/år Kan nedbringes markant ved14 dages indsamling af både restaffald og organisk dagrenovation) 23 Andre overvejelser I forbindelse med planlægningen af Høje Tåstrup Miljøpark arbejder Vestforbrænding i øjeblikket med forskellige koncepter for fremtidig indsamling og behandling af forskellige affaldsfraktioner fra bla private husstande Her er indsamling af mange fraktioner et centralt tema og der tænkes meget i opdelte beholdere for at holde omkostningerne nede Sådanne tanker kunne også med fordel anvendes i Rødovre, idet ekstra omkostningerne ved forsøgsordningerne i høj grad skyldes de ekstra tømninger, som ordningerne er skyld i Alt efter hvilken model der vælges for Høje Tåstrup Miljøpark er det muligt, at der i fremtiden bygges et væsentligt større biogasanlæg nærmere Rødovre Kommune Dette vil både have betydning for økonomien ved separat indsamling af organisk dagrenovation (transportafstand og behandlingspris) og muligvis også for miljøvurderingen (transportafstand samt teknologivalg), se nærmere i Afsnit 8

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 9 3 Metode 31 Affaldsmængder Opgørelse af affaldsmængderne er baseret på vejninger foretaget i forbindelse med forsøgsordningerne Dette gælder både vejninger af papir, organisk dagrenovation og restaffald (før og i løbet af forsøgsperioden) 32 Kvalitet af det indsamlede affald Kvaliteten af det indsamlede papir er vurderet ud fra hvorledes det afsættes Kvaliteten af den organiske dagrenovation er baseret på modtageanlæggets (Biovækst A/S) vurdering af affaldets renhed (visuel inspektion af de enkelte læs ved modtagelse på biogasanlægget) For begge fraktioner inddrages ligeledes renovatørens vurdering af fejlsorteringer etc 33 Økonomivurdering Den økonomiske vurdering inkluderer omkostninger til materiel (indkøb, udbringning, vedligeholdelse), tømning og transport samt behandling Priser på materiel, udbringning og vedligeholdelse baseres på COWIs erfaringstal fra udbud af sådanne leverancer og ydelser i forskellige danske kommuner Data fra forsøgsordningen i Rødovre Kommune inddrages og sammenlignes med andre data Omkostninger til tømning af beholdere samt transport af papir og organisk dagrenovation beregnes ligeledes med udgangspunkt i COWIs erfaringstal fra andre kommuner med tilsvarende indsamlinger Disse data kombineres dog med erfaringer fra forsøgsordningerne i Rødovre Kommune Omkostninger til behandling af affaldet baseres på nuværende priser på de respektive anlæg (behandlingspriser fra Vestforbrænding og Biovækst samt afsætningspriser for papir) Reelt vil de sparede omkostninger til forbrænding ikke direkte tilfalde Rødovre Kommune da betalingen til Vestforbrænding er

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 10 fastsat med udgangspunkt i den boligsammensætning, der er i kommunen Dette inddrages dog ikke i vurderingen De økonomiske omkostninger beregnes som kr/husstand/år samt den totale omkostning for alle enfamilieboliger i Rødovre Kommune 34 Miljøvurdering Miljøvurderingen af ordningerne fokuserer på energi og udledningen af drivhusgasser (CO 2, metan og lattergas), samt at der vurderes på forbruget/besparelsen af ressourcer som eksempelvis genanvendelse af fosfor For både papir og organisk affald tages udgangspunkt i, at en vis mængde affald flyttes fra restaffaldet til hhv papirgenanvendelse og biologisk behandling hos Biovækst Både ændringerne i transport (indsamling og transport til anlæg) samt ændret behandling inddrages Miljøvurderingen foretages for mængderne af separat indsamlet affald for henholdsvis papir og organisk affald i forsøgsperioden Det betyder at vurderingen ikke indeholder mængden af restaffald eller andre typer affald, da det antages, at disse affaldsstrømme behandles ens Miljøvurderingen er baseret på data fra LCA værktøjet EASEWASTE og tidligere studier omkring organisk dagrenovation fra Vestforbrænding Anden relevant litteratur er inddraget efter behov Resultaterne af miljøvurderingen angives som udledning eller undgået udledning af drivhusgasser, energiforbrug/besparelse og ressourceforbrug af fosfor per husstand per år 35 Praktiske forhold Relevante praktiske forhold omkring ordningerne belyses dels ved interview med de renovatører, der står for indsamlingen i de to forsøgsordninger, dels via spørgsmål i brugerundersøgelsen (se Afsnit 362) 36 Borgernes oplevelse af ordningerne 361 Informationsmateriale Ud af de 667 husstande, der deltager i forsøgsordningerne med indsamling af papir og organisk dagrenovation, har 200 husstande som forsøg modtaget ekstra informationsmateriale fra Vestforbrænding ud over informationen fra Rødovre Kommune De 200 husstande er opdelt i to områder, kaldet Område A og Område B, med 100 husstande i hvert område I Område A er der fokuseret på at give ekstra information om hvordan man sorterer i form af tre hjælpemidler og breve Hjælpemidlerne består af en papirpose med påklistret vejledning til indendørs opsamling af papir, et hængeskilt

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 11 med tips til sortering af organisk affald samt motiverende magneter med informationer om mængdepotentialer for papir og organisk affald I Område B er der fokus på information, der motiverer til bedre sortering gennem fokus på formålet med sorteringen Beboerne i dette område er bla blevet inviteret til forskellige events (Cafe Camping, vej-event og besøg på forbrændingsanlægget) i løbet af forsøgsperioden, hvor der blev fokuseret på hvorfor sorteringen er vigtig og at borgerne gør en forskel 362 Brugerundersøgelse Borgernes oplevelse af ordningerne er belyst ved hjælp af en brugerundersøgelse Brugerundersøgelsen blev foretaget ved hjælp af telefoninterviews af et repræsentativt antal borgere i de boligforeninger, der har deltaget i forsøget Ved udvælgelsen af respondenter blev der taget hensyn til, at 200 husstande har modtaget ekstra informationsmateriale fra Vestforbrænding omkring ordningen En af de største fordele ved at benytte telefoninterviews frem for feks husstandsomdelte spørgeskemaer er, at man ved telefoninterviews får fat i en repræsentativ blanding af respondenter, inklusiv alle dem der er ligeglade I modsætning hertil vil der typisk være en overvægt af borgere med en enten udpræget negativ eller positiv holdning til emnet repræsenteret i bunken af besvarelser af husstandsomdelte spørgeskemaer da det kræver en vis motivation af besvare og indsende et sådant skema COWI har udarbejdet spørgsmålene baseret på input og ønsker om resultaternes brug fra Rødovre Kommune Spørgsmålene fokuser bla på tilfredshed, praktiske forhold (herunder kapacitet, pladsforhold, lugtgener og lignende) samt information omkring ordningerne Rødovre Kommune har leveret adresser og kontaktinformation på de borgere, der deltager i forsøgsordningerne, og herunder kan definere, hvilke borgere, der har modtaget differentieret information vedrørende sortering fra Vestforbrænding I alt 302 husstande har deltaget i brugerundersøgelsen, der blev gennemført i perioden 21 juni til 2 juli 2010 Undersøgelsen blev gennemført af firmaet 4B Analyse & Marketing og er afrapporteret i Bilag 3 (resultater fra 4B Analyse & Marketing samt COWIs resume af undersøgelsen)

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 12 4 Affaldsmængder 41 Forsøgsordning kontra eksisterende ordning Forsøgsordningen medfører en øget udsortering af papir og organisk dagrenovation Nedenstående figur viser de estimerede affaldsflow i hhv forsøgsordningen og den eksisterende ordning i Rødovre Kommune Mængderne er baseret på de mængder, som er indsamlet i forsøgsperioden, og de mængder, som blev indsamlet fra alle deltagende boliger (inkl de ca 50 boliger, som ikke anvendte det udleverede materiel) i de sidste 4 uger før forsøgsindsamlingen begyndte i juni 2009 Der er i den eksisterende ordning indsamlet i alt 786 kg restaffald og papir per år per husstand, mens der i forsøgsordningen er indsamlet svarende til i alt 817 kg restaffald, bioaffald og papir per år Der er altså indsamlet en større mængde affald, hvilket kan tilskrives at brændbart affald er flyttet fra storskraldsordningen til restaffaldsposen, da der har været ledig kapacitet i posen til restaffald Eksisterende ordning Restaffald 689 kg/husstand/år Forbrænding Bioaffald 0 kg/husstand/år Til biologisk behandling Papir - Storskraldsordning 60 kg/husstand/år Genanvendelse - Genbrugsstation 8 kg/husstand/år - Kuber 29 kg/husstand/år Forsøgsordning Restaffald 490 kg/husstand/år Forbrænding - heraf flyttet fra storsk rald 31 k g/husstand/år Bioaffald 177 kg/husstand/år Til biologisk behandling Papir - Indsamling 150 kg/husstand/år Genanvendelse Figur 1 Sammenligning af affaldsflow for hhv forsøgsordning og de eksisterende ordninger i kommunen Samlede mængder fra 667 boliger

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 13 Figuren viser, at der indsamles ca 177 kg organisk dagrenovation, 150 kg papir og 490 kg restaffald per husstand per år i forsøgsordningen Dette er baseret på registreringer af de indsamlede mængder i forsøgsperioden (juni 2009 - maj 2010) Mængden af restaffald inden forsøgets start er ligeledes registreret i samme område i en måned (maj 2009) Omregnet til årlige mængder svarer denne mængde til 689 kg/husstand/år Dette antages at være repræsentativt for restaffaldsmængden fra enfamilieboliger i den eksisterende ordning i Rødovre Kommune Der er dog en vis usikkerhed på disse data, da registreringen kun er sket over én måned I de eksisterende ordninger i Rødovre Kommune kan papir afleveres til genanvendelse via storskraldsordningen (afhentning hver uge, papir skal bundtes), genbrugsstationen og opstillede kuber Desuden vil noget papir sandsynligvis ende i restaffaldet Der er i forsøgsindsamlingen indsamlet ca 150 kg papir per husstand eller ca 53 kg mere end ved den eksisterende ordning Den indsamlede mængde i den eksisterende ordning er skønnet ud fra papir indsamlet via storskraldsordningen fra rækkehuse og enfamilieboliger samt via genbrugsstation og kuber Det er dog vanskeligt præcis at definere hvor stor en andel af de indsamlede mængder som kommer fra enfamilieboliger og fra andre kilder 42 Effekt af information Vestforbrænding har i april 2010 gennemført vejninger separat for Område A, Område B og den øvrige forsøgsgruppe for at belyse, om det er muligt at se en effekt af den ekstra informationsindsats på de indsamlede mængder Resultaterne viste, at Område A og B adskilte sig fra resten af forsøgsgruppen ved at have mindre restaffald (hhv 8 og 9 kg/husstand/uge i forhold til godt 10 kg/husstand/uge) og frasortere en større andel af deres affald til organisk affald (hhv 31 og 27 % mod 26 % i resten af gruppen) Område A er i denne forbindelse markant bedre end resten af forsøgsgruppen og en del bedre end gruppe B Vestforbrænding konkluderer på denne baggrund bla, at en løbende informationsindsats har en effekt på sorteringen, bla i kraft af at den er med til at fastholde fokus på indsatsen Herudover ser det ud til, at konkrete vejledninger og hjælpemidler har større effekt på sorteringen end events og udredninger omkring bevæggrundene for sorteringen

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 14

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 15 5 Evaluering af forsøgsordning for papir 51 Beskrivelse af papirordningen Rødovre Kommune har siden juni 2009 kørt en forsøgsordning med husstandsindsamling af papir fra 667 husstande Husstandene i forsøgsordningen har fået udleveret en 140 liter beholder til papir, der tømmes en gang om måneden Beholderne hentes som udgangspunkt ved standplads og returneres til standplads Der er dog nogle husstande, der skal køre beholderen frem pga adgangsforhold (bla perlesten i indkørsel) De øvrige husstande i Rødovre Kommune har mulighed for at få afhentet papir som en del af storskraldsordningen (ugentlig afhentning) I denne ordning skal papiret bundtes og lægges ud til fortovskanten Desuden kan borgerne benytte de opstillede kuber samt aflevere papir på kommunens genbrugsstation 52 Indsamlede mængder De indsamlede mængder i forsøgsordningen fremgår af nedenstående tabel Tabellen viser, at der indsamles mellem 1,1 ton og 2,3 tons papir per uge, svarende til 1,7 3,5 kg/husstand/uge På årsbasis er der indsamlet ca 150 kg papir/husstand/år Ved de eksisterende ordninger for papir, er det skønnet af der er indsamlet ca 97 kg papir per husstand per år Denne mængde er skønnet ud fra papir indsamlet via storskraldsordningen fra rækkehuse og enfamilieboliger samt via genbrugsstation og kuber Det er dog vanskeligt præcis at definere hvor stor en andel af de indsamlede mængder som kommer fra enfamilieboliger og fra andre kilder Det er antaget, at lejligheder og enfamilie huse afleverer samme mængder både via kuber og via genbrugsstationen Papir indsamlet fra enfamilieboliger kg/husstand/år via storskrald * 29 via genbrugsstation ** 7,5 via kuber ** 60 I alt 97 2009 mængder; *) indsamlet fra rækkehuse og enfamilieboliger; **) gennemsnit for indsamlet affald fra alle private boliger, der er taget højde for at 667 boliger deltog i forsøgsindsamlingen i et halvt år, og altså ikke anvendt disse ordninger i sidste halvår af 2009

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 16 Faldet i restaffaldsmængden udover bioaffald er på 21 kg, men stigningen på papirindsamlingen er på hele 53 kg Der er derfor en uoverensstemmelse mellem oplysningerne Afvigelsen kan skyldes flere ting herunder at stort brændbart er flyttet fra storskraldsindsamling til restaffaldet, usikkerheder i mængderne indsamlet fra de deltagende boliger, fordeling af papir fra genbrugsstationen og kuber mellem enfamilieboliger og andre kilder samt repræsentativitet I forbindelse med Vestforbrændings projekt omkring Høje Tåstrup Miljøpark er der blevet udarbejdet et papirpotentiale for Vestforbrændings kommuner på 187 kg papir/enfamiliebolig/år Dette betyder, at forsøgsordningen medfører, at der indsamles ekstra 28 % af papirpotentialet i forhold til de eksisterende ordninger Det skønnes derfor, at ved den eksisterende ordning bliver der indsamlet ca 52 % af potentialet, mens ved forsøgsordningen indsamles der ca 80 % af potentialet Det bør nævnes, at der er væsentlige usikkerheder med de indsamlede mængder fra enfamilieboliger i den eksisterende ordning, da papir afleveret via kuber og genbrugsstation ikke bliver vejet separat for disse boliger Tabel 3 Papir indsamlet ved husstanden i forsøgsordningen i Rødovre Kommune (667 husstande) tons/uge (gnsn) kg/husstand/uge Juni 09 1,6 2,5 Juli 09 1,5 2,2 August 09 2,2 3,4 September 09 1,1 1,7 Oktober 09 1,1 1,7 November 09 2,3 3,5 December 09 2,6 4,0 Januar 10 1,7 2,6 Februar 10 2,6 4,0 Marts 10 1,6 2,4 April 10 2,0 3,1 Maj 10 2,5 3,8 Total 97 ton/år 150 kg/husstand/år

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 17 53 Påvirkning af restaffaldsmængden Som beskrevet i Afsnit 2 antages, at der flyttes 53 kg papir/husstand/år fra restaffaldet, mens den resterende del flyttes fra de eksisterende ordninger fra papir Nedenstående figur viser indsamlingen af papir i hhv forsøgsordningen og de eksisterende ordninger Figuren medtager kun den papirmængde, der indsamles i forsøgsordningen og ser på fordelingen af dette papir i hhv forsøgsordningen og de eksisterende ordninger Hvad der måtte være af resterende potentiale for indsamling af papir fra restaffaldet, samt den øvrige restaffaldsmængde, er ikke medtaget her, da denne mængde vil være den samme i begge tilfælde Desuden repræsenterer de angivne mængder fra kuber og genbrugsstationen ikke de totale mængder papir afleveret fra enfamilieboliger, men den andel der flyttes i forbindelse med indførelse af husstandsindsamlingen Eksisterende ordninger - Papir Papir i restaffald 53 kg/husstand/år Forbrænding Papir - Storskraldsordning 60 kg/husstand/år Genanvendelse - Genbrugsstation 8 kg/husstand/år - Kuber 29 kg/husstand/år Forsøgsordning - Papir Restaffald 0 kg/husstand/år Forbrænding Papir - Indsamling 150 kg/husstand/år Genanvendelse Figur 2 Papir indsamlet til genanvendelse i hhv de eksisterende ordninger og forsøgsordningen Vurderingen af forsøgsordningen med hensyn til økonomi og miljø tager udgangspunkt i denne figur 54 Kvalitet af det indsamlede papir Kvaliteten af det indsamlede papir er fin og afsættes via Vestforbrændings ordning som kommunepapir Dette er en helt almindelig kvalitet af papir indsamlet fra kommuner, og en kvalitet uden væsentlige urenheder Der bør eventuelt være fokus på, at pap og karton ikke bør placeres i beholderen til papiraffald, da især pizzabakker ifølge renovatøren har været jævnligt forekommende

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 18 55 Økonomisk vurdering af papirordningen 551 Afgrænsning og forudsætninger Der regnes på omkostningerne ved forsøgsordningen for papir (12 årlige indsamlinger) Der er både lavet beregninger på de priser, der er opnået i forsøgsordningen, samt skønnede priser ved opskalering af ordningen til alle kommunens enfamilieboliger Omkostningerne ved opskalering er primært baseret på COWIs erfaringstal (priser opnået ved afholdte udbud) fra andre kommuner med lignende ordninger Forudsætningerne for de økonomiske beregninger fremgår i detaljer af Bilag 1 Der spares 18 kr per år per husstand ved ikke at skulle indsamle papir i storskraldsordningen Ligeledes antages, at de økonomiske omkostninger knyttet til genbrugsstationen ikke ændres væsentligt Erfaringsmæssigt er papir ikke den fraktion, der er bestemmende for, hvornår borgerne kører til genbrugsstationen, men snarere en fraktion, man tager med når man nu alligevel kører Det antages derfor, at indførelse af husstandsindsamling af papir ikke påvirker borgernes omkostninger til transport til genbrugsstationen væsentligt På genbrugsstationen vil der ske et fald i mængden af papir Da der kun er tale om faldende mængder for en enkelt fraktion, skønnes det dog, at dette ikke vil have mærkbar indflydelse på driftsøkonomien af genbrugsstationerne som sådan Det antages, at der vil ske et fald i mængden af papir afleveret i de kuber, der står ved indkøbscentre og lignende Alt efter om kommunens rækkehuse inkluderes i ordningen med husstandsindsamling eller ej, skønnes at der årligt vil blive afleveret 100 til 170 tons mindre til kuberne (24 kg/husstand/år) Hvis det antages, at kuberne gennemsnitligt indeholder 400 kg papir ved tømning, svarer dette til 250-425 færre tømninger Tømning af en kube koster typisk ca 100 kr Det skønnes således, at der kan spares mellem 25000 og 42500 kr/år eller ca 6 kr/husstand/år på kubeordningen Besparelsen ved flytning af papir fra restaffaldet til genanvendelse (forbrændingsomkostning kontra indtægt fra papir) medregnes ligeledes i vurderingen 552 Resultater Nedenstående tabel viser de estimerede omkostninger til husstandsindsamling af papir hhv baseret på data fra forsøgsordningen og de skønnede omkostninger ved opskalering af ordningen I højre kolonne af tabellen er opgjort de omkostninger for den eksisterende kubeordning, der forventes at kunne spares ved indførelse af husstandsindsamling af papir De forventede besparelser skyldes færre tømninger, mindre mængder til forbrænding etc Dette betyder, at indførelse af husstandsindsamling af papir skønnes at medføre ekstra omkostninger i størrelsesordnen ca 115 kr/husstand/år

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 19 Skal dette opskaleres til alle Rødovre Kommunes enfamilieboliger, vil det betyde en ekstra årlig omkostning i størrelsesordnen 500000 kr Hvis også kommunens rækkehuse inkluderes, vil de årlige ekstraomkostninger til indsamling af papir ligge omkring 1 mio kr Tabel 4 Meromkostninger ved indførelse af husstandsindsamling af papir ift eksisterende ordning (kr/husstand/år) Forsøgsordning Opskaleret ordning Besparelsespotentiale for kubeordning* kr/husstand/år kr/husstand/år kr/husstand/år Materiel, afskrivning Materiel, vedligehold 31 28 2 11 10 1 I alt, materiel 41 38 3 Tømning 153 144 6 Sparet storskrald -18-18 0 Transport 13 0 0 I alt, tømning 148 126 6,0 Afsætning af papir -16-16 0,0 Forbrænding -25-25 0,0 I alt 148 123 9 *) Omkostninger for den eksisterende kubeordning, der forventes at kunne spares ved indførelse af husstandsindsamling af papir pga færre tømninger etc, **) sparet udgifter til forbrænding pga større mængde indsamlet papir, 53 kg Denne besparelse tilfalder dog ikke Rødovre Kommune alene pga Vestforbrændings fordelingsmodel 56 Miljøvurdering af papirordningen 561 Afgrænsning og forudsætninger Miljøvurderingen estimerer de miljømæssige effekter ved indførelse af husstandsindsamling af papir sammenlignet med de eksisterende ordninger Den funktionelle enhed er indsamling og behandling af de 150 kg papir, der indsamles fra husstandene i forsøgsordningen Det øvrige potentiale for papir, der måtte være i restaffaldet, samt det øvrige restaffald er ikke inkluderet i vurderingen

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 20 Det vil ikke være relevant at ændre på indsamlingsmønsteret for restaffald pga indførelse af husstandsindsamling af papir, da det kun vil være en relativt lille mængde papir, der flyttes fra denne fraktion sammenlignet med fraktionens samlede størrelse Bilerne vil skulle gennemkøre samme indsamlingsruter Det er muligt, at indsamlingsbilerne skal køre lidt færre gange til forbrændingsanlægget og læsse af, fordi mængderne er lidt mindre end nu, men det vurderes, at dette ikke har væsentlig betydning og det inkluderes derfor ikke På linje med forudsætningerne for den økonomiske vurdering forudsættes, at det ikke vil ændre på kørselsmønsteret i storskraldsordningen, at papir tages ud af denne ordning, da denne fraktion kun udgør én ud af mange Ligeledes antages, at borgernes kørsel til genbrugsstationen ikke påvirkes væsentligt af papirordningen, da det sjældent er papir, der er den fraktion, der er bestemmende for hvornår der køres til genbrugsstationen Da transport i forbindelse med indsamling af storskrald og kørsel til genbrugsstationen således vurderes at være ens i de to scenarier, inkluderes dette ikke i vurderingen Der kan spares noget transport i forbindelse med kubeordningen, da der vil være færre tømninger pga mindre mængder (se afsnittet om økonomi) Denne transport indgår i vurderingen Der indsamles papir fra husstandene 12 gange årligt og dette papir skal transporteres til aftagerne Denne transport er inkluderet i vurderingen I de eksisterende ordninger genanvendes ca 128 kg papir, mens 21 kg papir sendes til forbrænding I scenariet for forsøgsordningen genanvendes alle 150 kg papir Der benyttes eksisterende data i EASEWASTE til vurdering af genanvendelse af papir 2 Ligeledes anvendes eksisterende data for forbrænding på Vestforbrænding 3 Det antages, at den el, der produceres ved forbrænding erstatter marginal kulbaseret el, mens den producerede fjernvarme antages primært at substituere naturgasbaseret fjernvarme og/eller individuelle naturgasfyr Denne antagelse begrundes med, at Vestforbrænding pt udvider deres fjernvarmenet i naturgasforsynede områder Der kan også argumenteres for, at man i stedet skal anvende den marginale varmeproduktion, der vil fortrænges fra det eksisterende fjernvarmenet Dette er væsentligt mere komplekst, idet marginalen vil være forskellig alt, bla i forhold til tid på døgnet og årstiden Møller et al (2008) anvender et årligt marginalt varmemiks for Københavnsområdet baseret på bla DONG analyser Der laves en følsomhedsanalyse med anvendelse af dette varmemiks i stedet for naturgasbaseret fjernvarme 2 Paper (Newpaper and magazines) to Newspaper, Generic EU BAT, 2001 3 Incineration, grate furnace, Vestforbraending, DK, 2005 (wet+wwtp+ba leaching)

kg CO2/husstand/år Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 21 562 Resultater Nedenstående figur sammenligner påvirkning af drivhuseffekten for de 150 kg papir, der indsamles i forsøgsordningen med alternativet, hvor det samme papir indsamles i de eksisterende ordninger heraf en væsentlig del til forbrænding 50 Påvirkning af drivhuseffekt Forsøgsordning for papir 0-50 -100-150 Papir, eksisterende ordning Papir, forsøgsordning -200-250 -300 Figur 3 Påvirkning af drivhuseffekten ved indsamling af papir i hhv de eksisterende ordninger og forsøgsordningen for papir Negative værdier repræsenterer miljømæssige besparelser, mens positive værdier viser bidrag til miljøeffekten Figuren viser, at forsøgsordningen totalt set giver en fordel med hensyn til drivhuseffekten i forhold til de eksisterende ordninger Hovedårsagen til, at forskellen ikke er større, selvom 1/3-del af papirmængden forbrændes er, at der ved forbrænding fortrænges el og varme, som ellers skulle være produceret på fossile kilder Mængderne af papir til genanvendelse stiger således med ca 50 % pga indførelse af husstandsindsamling af papir Totalt set bliver besparelsen for drivhuseffekten ca 23 % større i forsøgsordningen end for den eksisterende ordning Antages at fjernvarmen fra forbrændingsanlægget erstatter det marginale varmemiks i stedet for naturgasbaseret varme, bliver den eksisterende ordning miljømæssigt dårligere og forsøgsordningen dermed relativt bedre (48 % større besparelse i stedet for 23 %) Til modellering af genanvendelse af papir er anvendt eksisterende data fra EASEWASTE Heri er ikke medregnet, at det træ, der frigives ved genanvendelse af papir pga mindre produktion af nyt papir, kan anvendes til energiproduktion, som derved vil fortrænge anden (sandsynligvis fossil) energiproduktion Denne antagelse vil være meget relevant fremover, da træ i stigende grad vil blive en begrænset ressource Medregning af dette aspekt vil medføre, at fordelen ved øget indsamling af papir til genanvendelse vil være væsentlig større end i de beregninger, der er foretaget her

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 22 Nedenstående tabel viser resultaterne i kg CO 2 /husstand/år Tabellen viser, at forsøgsordningen medfører en besparelse i størrelsesordnen 19-36 kg CO 2 /husstand/år, hvilket svarer til udslippet af CO 2 fra 100-200 km kørsel i en privat bil 4 Tabel 5 Resultater for papirordningernes påvirkning af drivhuseffekten opgjort i kg CO 2 /husstand/år Transport Genanvendelse Forbrænding Total Eksisterende ordning Eksisterende ordning (II)* 0,4-231 -18-249 0,4-231 -1-232 Forsøgsordning 3,1-271 0-268 *)Antagelse om substitution af marginalt varmemiks i stedet for naturgasbaseret fjernvarme Nedenfor ses en energibalance for de to scenarier for papiraffald, hvor indsamling, behandling og substitution er medtaget Ved substitution fra produktion af genbrugspapir antages, at der spares jomfrueligt træ (pga sparet produktion af nyt papir) med en brændværdi på ca 20 GJ/ton tørstof Derfor spares der i alt ca 1,5 GJ per husstand i begge scenarier Papir eksisterende ordning: Transport (kubetømning) 4 MJ/husstand Genanvendelse 342 MJ/husstand Forbrænding 14 MJ/husstand sparet træ -1640 MJ/husstand Energisubstitution -241 MJ/husstand Papir forsøgsordning: Transport (henteordn) 35 MJ/husstand Genanvendelse 398 MJ/husstand Forbrænding 0 MJ/husstand sparet træ -1900 MJ/husstand Energisubstitution 0 MJ/husstand Figur 4 Energibalance for behandling af de 150 kg papir som er indsamlet per husstand per år, og som er vurderet i scenarierne Dvs at den energimæssige besparelse, der opnås at genanvende mere papir i forsøgsordningen, bliver spist af den ekstra transport, der er ved afhentning af papir ved husstanden samt den energi der mistes ved ikke at forbrænde papiret 4 Antagelse: 170 g CO 2 emission per km

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 23 57 Praktiske forhold, herunder adgangsforhold Der blev den 1 juli 2010 afholdt et interview med M Larsen om de erfaringer, som de har haft med tømning af papirbeholderne i forsøgsperioden M Larsen vurderer, at beholderne i gennemsnit er halvt fyldte, når de tømmes, og at mellem 1/5 og ¼ af beholderne er helt fyldte I den gennemførte brugerundersøgelse er borgerne blevet spurgt om deres vurdering af, hvor fyldt beholderen er ved tømning En vægtning af disse besparelser viser, at borgerne anslår, at beholderen er gennemsnitligt ca 60 % fyldt ved tømning (se nærmere i Afsnit 58) Erfaringer fra Vallensbæk viser, at der går 1 til 1½ år før borgerne anvender ordningen fuldt optimalt I Vallensbæk afhentes papir månedligt i 140 liter beholdere, som oftest er fyldte Herudover kan bundtet papir lægges oven på låget, hvis der ikke er kapacitet i beholderen Typiske fejlsorteringer er især pizzabakker, som er jævnligt forekommende i beholderne for papiraffald Til tider ses også pap og mælkekartoner, men ellers har der været få fejlsorteringer Vægten af beholderne har ikke udgjort noget problem Der er adresser, hvor der skal køres langt med beholderne, eksempelvis på koteletgrunde og AT vejledningerne opfyldes ikke alle steder i forhold til et fast underlag Det har dog ikke været grund nok til at undgå tømninger Enkelte husstande (under 10) vender beholderne forkert, dvs med håndtaget ind mod muren Det har ikke udgjort noget problem under forsøgsindsamlingen, men bør være i fokus, hvis ordningen udrulles til hele kommunen Ved tømningsproceduren skal renovatøren være opmærksom på, ikke at få mast låget, som pga låg-i-låg er lidt tungere Dog er ingen låg blevet ødelagt under forsøgsindsamlingen 58 Borgernes oplevelse af papirordningen Dette afsnit er baseret på den gennemførte brugerundersøgelse, hvor en stor andel af borgerne i forsøgsområderne har deltaget via telefoninterviews (se nærmere beskrivelse i Afsnit 36) Resultaterne af brugerundersøgelsen er vedlagt som Bilag 3 581 Tilfredshed Nedenstående tabel viser den overordnede tilfredshed med papirordningen Det ses, at borgerne generelt er tilfredse med ordningen, idet 94 % angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse, mens kun 3 % er utilfredse eller meget utilfredse Borgerne i Område B er lidt mere tilfredse end de øvrige, men ellers ses ikke væsentlig forskel mellem områderne

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 24 Tabel 6 Hvor tilfreds er du alt i alt med forsøgsordningen for indsamling af papir? Resultater fra brugerundersøgelsen Område Meget tilfreds Tilfreds Neutral Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Alle respondenter 67 % 27 % 2 % 2 % 1 % 1 % A 65 % 31 % 2 % 2 % 0 % 0 % B 73 % 25 % 0 % 2 % 0 % 0 % Øvrige adresser 67 % 27 % 2 % 1 % 1 % 1 % Borgerne blev ligeledes spurgt hvorfor de er tilfredse eller utilfredse med ordningen De tilfredse borgere fremhæver især, at ordningen gør det nemt/nemmere at aflevere papir og at ordningen fungerer godt Markant færre anfører miljøhensyn som den primære grund til, at de er glade for ordningen Meget få udtaler sig om, hvorfor de er utilfredse med ordningen, men generelt hænger det sammen med, at der er et større sorteringsarbejde forbundet med denne forsøgsordning i forhold til de eksisterende ordninger Generelt mener 75 % af de adspurgte, at ordningen for indsamling af papir i meget høj grad eller i høj grad er en serviceforbedring, mens 22 % er neutrale Kun 2 % mener ikke, at ordningen er en serviceforbedring 582 Praktiske forhold Undersøgelsen viser, at der er tilstrækkelig plads i beholderen, idet kun 17 % angiver, at beholderen er helt fyldt ved tømning, mens 64 % siger, at den kun er halvt eller trekvart fyldt (se nedenstående figur) En vægtning af disse data viser, at borgerne skønner, at beholderen i gennemsnit er 60 % fyldt ved tømning Dette stemmer fint overens med renovatørens vurdering af, at beholderne er omtrent halvt fyldte, når de tømmes

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 25 Figur 5 Hvor fyldt er din beholder til papir typisk, når den bliver tømt? Resultater fra brugerundersøgelsen En del borgere (35 %) kører deres beholder ud til skel inden tømning pga adgangsforhold De borgere, der får afhentet deres beholder ved standplads blev spurgt, hvorvidt de ville være villige til at køre beholderen til skel ved tømning mod en årlig besparelse i renovationsgebyret på ca 20 kr 53 % af de adspurgte svarede nej til dette spørgsmål, mens 40 % svarede, at det vil de gerne Det ser ikke ud til, at husstanden generelt oplever problemer med at få plads til de to nye beholdere, idet kun 12 % angiver, at de i meget høj grad eller i høj grad har problemer med at finde plads, mens 64 % mener, at de i meget ringe grad eller i ringe grad har problemer med at finde plads til beholderne 583 Information Da der har været forskel på den information, der er blevet uddelt til husstandene i forsøgsområdet (se Afsnit 36), er besvarelserne af spørgsmål om information omkring ordningerne opdelt på områderne A, B og øvrige I Område A har en noget større andel af husstandene været meget tilfredse med den information, der er modtaget om ordningen for papir (56 %), end for område B (46 %) og øvrige (49 %) Dette kunne tyde på en præference for konkret information og vejledning omkring sorteringen og hjælpemidler, der støtter op om dette, i stedet for information omkring baggrunden for forsøget og forsøg på motivering for yderligere sortering

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 26 Sammenlægges svarene "meget tilfreds" og "tilfreds", ses dog ikke den store forskel på tilfredsheden med informationen omkring papirordningen i de tre områder Kun 1-2 % er utilfredse med informationsniveauet De tilfredse borgere angiver som primær grund til deres tilfredshed, at informationen er tilstrækkelig, uddybende, klar og let forståelig Få deltagere udtrykker utilfredshed pga manglende information eller for meget information

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 27 6 Evaluering af forsøgsordning for organisk dagrenovation 61 Beskrivelse af ordningen for organisk dagrenovation Rødovre Kommune har siden juni 2009 kørt en forsøgsordning med separat indsamling af kildesorteret organisk dagrenovation fra ca 667 husstande Husstandene i forsøgsordningen har fået udleveret en 140 liter beholder til organisk dagrenovation, der tømmes en gang om ugen Beholderne hentes som udgangspunkt ved standplads og returneres til standplads Der er dog nogle husstande, der skal køre beholderen frem pga adgangsforhold (bla perlesten i indkørsel) 62 Indsamlede mængder De indsamlede mængder i forsøgsordningen fremgår af nedenstående tabel Hvis der ses bort fra den første måned, der kan betragtes som indkøring, indsamles ca 2-3 tons kildesorteret organisk dagrenovation per uge, svarende til gennemsnitligt 2,2 kg/husstand/uge Opskaleres dette til årsbasis udgør mængderne af kildesorteret organisk dagrenovation 177 kg/husstand/år

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 28 Tabel 7 Indsamlede mængder organisk dagrenovation fra forsøgsordningen i Rødovre Kommune (667 husstande) tons/uge (gnsn) kg/husstand/uge Juni 09 1,6 2,4 Juli 09 2,8 4,3 August 09 2,8 4,3 September 09 2,3 3,5 Oktober 09 1,8 2,9 November 09 2,0 3,1 December 09* Januar 10 1,9 2,9 Februar 10 2,2 3,4 Marts 10 2,5 3,8 April 10 2,3 3,6 Maj 10 2,4 3,6 Total 321 ton/år 490 kg/husstand/år *)Data for organisk dagrenovation og restaffald er ikke opgjort særskilt for december måned Mængden for december antages derfor at svare til gennemsnittet af de øvrige måneder i beregningen af de årlige mængder Ifølge en sorteringsanalyse af restaffald fra husstande, hvor der ikke indsamles organisk dagrenovation separat (Miljøstyrelsen, 2003), ligger potentialet for kildesortering af organisk dagrenovation på ca 5 kg/husstand/uge (se tabellen nedenfor) Tabellen medtager de delfraktioner, som defineres i Rødovre Kommunes sorteringsvejleding for udsortering af organisk dagrenovation De indsamlede mængder fra forsøgsområdet viser dermed, at der indsamles knapt halvdelen af potentialet for organisk dagrenovation Det kan dog forventes at mængden stiger, da det ofte er en vis indkøringsperiode, hvor borgerne skal vænne sig til ordningen og lære at finde ud af, hvad der kan og bør sorteres fra

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 29 Tabel 8 Restaffaldets indhold af organisk affald (gennemsnit på landsplan for enfamilie-boliger) Mængderne stammer fra en sorteringsanalyse af restaffald fra husstande, der ikke frasorterer organisk dagrenovation (Miljøstyrelsen, 2003) kg/husstand/uge Ikke forarbejdet vegetabilsk affald 2,32 Andet vegetabilsk affald 0,93 Animalsk affald 1,00 Aftørringspapir 0,29 Haveaffald mv* 0,51 I alt 5,05 *)Haveaffald, der forefindes i dagrenovationen, såsom afskårne blomster, potteplanter og lignende 63 Påvirkning af restaffaldsmængden Det må antages, at den organiske dagrenovation, der indsamles separat i forsøgsordningen flyttes fra restaffaldet, da der ikke tidligere har været kildesortering af organisk dagrenovation Det er muligt, at en lille del flyttes fra hjemmekompostering, men denne andel vurderes umiddelbart at være meget lille Nedenstående figur viser indsamlingen af organisk dagrenovation i hhv forsøgsordningen og de eksisterende ordninger Figuren medtager kun det organiske affald, der indsamles i forsøgsordningen og ser på fordelingen af dette i hhv forsøgsordningen og de eksisterende ordninger Hvad der måtte være af resterende potentiale for indsamling af organisk dagrenovation fra restaffaldet, samt den øvrige restaffaldsmængde, er ikke medtaget her, da denne mængde vil være den samme i begge tilfælde Eksisterende ordning - Bioaffald Bioaffald i restaffald 177 kg/husstand/år Forbrænding Bioaffald 0 kg/husstand/år Til biologisk behandling Forsøgsordning - Bioaffald Bioaffald i restaffald 0 kg/husstand/år Forbrænding Bioaffald 177 kg/husstand/år Til biologisk behandling Figur 6 Organisk dagrenovation indsamlet til enten forbrænding (sammen med restaffaldet) eller genanvendelse i hhv de eksisterende ordninger og forsøgsordningen

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 30 Vurderingen af forsøgsordningen med hensyn til økonomi og miljø tager udgangspunkt i denne figur I økonomivurderingen inddrages dog ligeledes det øvrige restaffald, da ordningen for dette affald påvirkes relativt meget af indførelse af separat indsamling af organisk dagrenovation 64 Kvalitet af det indsamlede organiske affald Der har ikke været bemærkninger til affaldet fra Rødovre Kommune ved den visuelle inspektion ved modtagelsen på biogasanlægget Kvaliteten af affaldet vurderes dermed at være i orden (Solum, 2010) 65 Økonomisk vurdering af ordningen for organisk dagrenovation 651 Afgrænsning og forudsætninger Der regnes på omkostningerne ved den eksisterende forsøgsordning for organisk dagrenovation (52 årlige indsamlinger) Der er både lavet beregninger på de priser, der er opnået i forsøgsordningen, samt skønnede priser ved opskalering af ordningen til alle kommunens enfamilieboliger Omkostningerne ved opskalering er primært baseret på COWIs erfaringstal (priser opnået ved afholdte udbud) fra andre kommuner med lignende ordninger Desuden beregnes omkostningerne for den opskalerede ordning ved ændrede indsamlingsfrekvensen Forudsætningerne for de økonomiske beregninger fremgår i detaljer af Bilag 1 652 Resultater Nedenstående tabel viser de estimerede omkostninger til husstandsindsamling af organisk dagrenovation hhv baseret på data fra forsøgsordningen og de skønnede omkostninger ved opskalering af ordningen med indsamling af restaffald hhv ugentlig og hver 14 dag For hver ordning for organisk dagrenovation opgøres omkostningerne til den tilsvarende ordning for restaffald Dette betyder, at indførelse af separat indsamling af organisk dagrenovation skønnes at medføre ekstra omkostninger i størrelsesordnen 500-800 kr/husstand/år alt efter om restaffaldet skal indsamles ugentligt eller hver 14 dag For alle Rødovre Kommunes enfamilieboliger vil indførelse af separat indsamling af organisk dagrenovation betyde en ekstra årlig omkostning i størrelsesordnen 3 millioner kr, hvis restaffaldet indsamles ugentligt og 2 millioner kr/år, hvis restaffaldet indsamles hver 14 dag Hvis også kommunens rækkehuse inkluderes, vil de tilsvarende ekstraomkostninger ligge omkring hhv 4 og 6 millioner kr/år

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 31 Tabel 9 Omkostninger ved indførelse af separat indsamling af organisk dagrenovation (kr/husstand/år) Forsøgsordning Opskaleret ordning, rest uge Opskaleret ordning, rest 14 dage Eksisterende ordning kr/husstand/år kr/husstand/år kr/husstand/år kr/husstand/år Bio Rest Bio Rest Bio Rest Bio Rest Materiel, afskrivning 34 91 30 91 30 28 0 91 Materiel, vedligehold 12 35 11 35 11 10 0 35 Poser 114 20 58 20 58 20 0 40 I alt, materiel 160 146 99 146 99 58 0 166 Tømning 665 514 624 514 624 312 0 514 Transport 181 112 104 0 104 0 0 0 I alt, tømning 846 626 728 514 728 312 0 514 Biologisk behandling 143 0 143 0 143 0 0 0 Forbrænding 0 169 0 169 0 169 0 323 I alt per ordning 1149 941 969 829 969 539 0 1004 I alt, 2090 1799 1508 1004 Tilsvarende beregninger, hvor indsamlingsfrekvensen for både restaffald og organisk dagrenovation sættes ned til hver 14 dag, viser en samlet omkostning for de to ordninger på 1176 kr/husstand/år eller en meromkostning på ca 200 kr/husstand/år i forhold til den eksisterende ordning Det er ligeledes muligt at anvende todelte beholdere, der kan tømmes enten ugentligt eller hver 14 dag Ugentlig tømning af todelte beholdere vil ca 300 kr dyrere per husstand/år, mens 14 dages tømning af en todelt beholder vil være ca 40 kr billigere per husstand per år Da omkostningerne til tømning udgør den største del af omkostningerne til de enkelte ordninger, er det meget væsentligt, hvilket indsamlingssystem, der vælges Desuden er det muligt, at de fremtidige behandlingsomkostninger for organisk dagrenovation vil se væsentligt anderledes ud, hvis der opføres et større anlæg i forbindelse med Høje Tåstrup Miljøpark Disse ændringer i behandlingsprisen

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 32 vil dog have væsentligt mindre indflydelse på de totale omkostninger for ordningerne end valg af indsamlingssystem (se evt Afsnit 8) 66 Miljøvurdering af ordningen for organisk dagrenovation 661 Afgrænsning og forudsætninger Miljøvurderingen estimerer de miljømæssige effekter ved indførelse af separat indsamling af organisk dagrenovation sammenlignet med den eksisterende ordning, hvor denne fraktion indsamles som en del af restaffaldet Den funktionelle enhed er indsamling og behandling af de 177 kg organisk dagrenovation, der indsamles fra husstandene i forsøgsordningen Det øvrige potentiale for organisk dagrenovation, der måtte være i restaffaldet, samt det øvrige restaffald er ikke inkluderet i vurderingen De poser, der anvendes til opsamling af den organiske dagrenovation i køkkenet, er ikke medtaget i vurderingen Dette skyldes primært, at der ikke foreligger data omkring produktionen af poserne Det antages, at miljøpåvirkningen fra fremstillingen af disse ikke påvirker de samlede resultater væsentligt Da indsamlingsfrekvensen for restaffaldet som udgangspunkt ikke ændres, vil miljøpåvirkningen fra denne indsamling ikke ændres og medtages derfor ikke i vurderingen Det er oplyst fra Solum, at der i dag produceres ca 45 m 3 metan per ton kildesorteret dagrenovation, men Solum forventer at produktionen kan optimeres til 60 m 3 per ton I denne vurdering er der anvendt den forventede produktion på 60 m 3 metan per ton, hvilket ikke anses for urealistisk Det antages, at indsamling er restaffald er uforandret, og at indsamling af organisk dagrenovation medfører et øget dieselforbrug I EASEWASTE anvendes et datasæt for indsamling af organisk dagrenovation, som anvender 7,2 liter diesel per ton indsamlet organisk dagrenovation 5 Derudover anvendes der diesel til de ca 72 km frem og tilbage til Biovækst i Audebo Som udgangspunkt antages, at produceret el og varme fra både affaldsforbrænding og biogasanlæg erstatter kulbaseret el og naturgasbaseret fjernvarme, men at der også regnes på hvad det betyder, hvis der i stedet erstattes det marginale miks af fjernvarme, som er beskrevet under forsøgsordningen for papir (se Afsnit 561) Forudsætninger omkring behandlingsanlæggene fremgår af Bilag 2 5 Indsamlingsteknologi i EASEWASTE til organisk dagrenovation: "Organic waste, curbside collection, single-family, Northern Sjælland, DK, 2005"

kg CO2/husstand/år Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 33 662 Resultater Nedenstående figur sammenligner påvirkning af drivhuseffekten for de 177 kg organisk dagrenovation, der indsamles i forsøgsordningen med den eksisterende ordning, hvor den organiske dagrenovation indsamles sammen med det øvrige restaffald til forbrænding 20 10 0-10 -20 Påvirkning af drivhuseffekt Forsøgsordning for organisk dagrenovation Organisk, eksisterende ordning Organisk, forsøgsordning -30-40 -50 Tabel 10 Påvirkning af drivhuseffekten ved indsamling af organisk dagrenovation i hhv den eksisterende ordning og forsøgsordningen for organisk dagrenovation Figuren viser, at forsøgsordningen er marginalt bedre end den eksisterende ordning med hensyn til drivhuseffekten Der opnås en 5 % større besparelse ved separat indsamling og behandling end ved indsamling sammen med det øvrige restaffald og efterfølgende forbrænding Hvis indsamlingsfrekvensen på enten restaffaldet eller både restaffald og organisk dagrenovation sættes ned til hver 14 dag, vil det øge besparelsen ved forsøgsordningen for organisk dagrenovation, fordi der vil være mindre ekstra transport forbundet med ordningen Det samme vil gøre sig gældende, hvis der i fremtiden bygges et nyt anlæg tættere på Rødovre Kommune Hvis alt ekstra transport falder væk, vil separat indsamling af organisk dagrenovation være ca 13 % bedre end den eksisterende ordning med hensyn til drivhuseffekt Anvendes det marginale varmemiks 6 for Københavnsområdet, bliver fordelene for forsøgsordningen væsentligt større sammenlignet med forbrænding, da der i 6 udviklet for hovedstadsområdet (Møller mfl 2008) og består af 33 % Amagerværket, blok 3 og Avedøreværket, blok 1 (AMV3/AVV1 i forholdet 1:1), 33 % Avedøreværket, blok 2 (AVV2), 27 % HCØrstedsværket (HCV) og 7 % spidslastkedler

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 34 dette varmemiks, antages at fjernvarme, som fortrænges medfører en reduceret elproduktion på eksterne kraftvarmeværker Hvis det fremover lykkes at indsamle større mængder organisk dagrenovation, vil fordelen for drivhuseffekten øges tilsvarende (effekten per ton er den samme) Tabel 11 Resultater for påvirkning af drivhuseffekten fra ordningen for organisk dagrenovation opgjort i kg CO 2 /husstand/år Transport Genanvendelse Forbrænding Total Eksisterende ordning 0 0-37 -37 Forsøgsordning 7,5 * -46 0-42 *) Ekstra transport i forhold til den eksisterende ordning Den organiske dagrenovation indeholder en vis mængde fosfor, der er en vigtig og begrænset ressource Genanvendelse af fosfor er derfor medtaget i denne vurdering som en miljøparameter Ved separat indsamling af organisk dagrenovation med efterfølgende bioforgasning og anvendelse af restprodukterne på landbrugsjord, kan fosforen genanvendes Forsøgsordningen medfører genanvendelse af ca 0,2 kg P/husstand/år I den eksisterende ordning genanvendes intet fosfor, da affaldet forbrændes og det ikke er muligt at udvinde fosfor fra asken fra affaldsforbrændingsanlæg Desuden udgør den producerede biogas en langt mere fleksibel energiform end den el og varme, der produceres på forbrændingsanlægget Dette skyldes, at biogassen kan lagres og transporteres, samt at den både kan anvendes til produktion af el og varme, opgraderes til transportformål eller naturgaskvalitet eller yderligere oparbejdes til andre brændsler Nedenfor ses en energibalance for de to scenarier for organisk dagrenovation, hvor indsamling, behandling og substitution er medtaget Derfor spares der i alt ca 625 MJ per husstand ved den eksisterende ordning, mens der ved en ordning for organisk dagrenovation spares ca 271 MJ per husstand Det mindre energioverskud ved biologisk behandling skyldes dels et forbrug til indsamling og dels at energiudnyttelsen ikke er så høj, som ved forbrænding Til gengæld anvendes der mindre og produceres mere elektricitet ved processen på Biovækst i forhold til affaldsforbrænding

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 35 Bioaffald eksisterende ordning: Transport 0 MJ/ton Forbrænding El: 374 MJ/ton Brændsler: 269 MJ/ton Energisusbstitution El: -780 MJ/ton varme: -3400 MJ/ton Bioaffald forsøgsordning: Transport (separat indsamling) 258 MJ/ton Biologisk behandling El: 76 MJ/ton Brændsler: 32 MJ/ton Energisusbstitution El: -870 MJ/ton Varme: -1028 Figur 7 Energibalance for indsamling og behandling af 177 kg organisk dagrenovation Ændres forudsætningerne for transporten (enten nedsat indsamlingsfrekvens eller alternativ beliggenhed af biogasanlægget) vil dette kunne forbedre energibalancen for forsøgsordningen Energibalancen for den eksisterende ordning vil dog fortsat være bedst 67 Praktiske forhold, herunder adgangsforhold Der blev den 1 juli afholdt et interview med Rødovre Renovation om de erfaringer, som de har haft med tømning af beholderne til organisk dagrenovation i forsøgsperioden Det blev vurderet, at beholderne i gennemsnit var ca ¼-del fyldte, når de blev tømt, og at enkelte beholdere var op til halvfyldte De mest fyldte beholdere er desuden anvendt til græs og halm fra husdyr Enkelte boliger har fejlsorteringer som øldåser og papiraffald Disse beholdere bliver som regel ikke tømt, og har udgjort en meget lille del Ved et par boliger er beholderne fyldt op med andet affald, og heller ikke her bliver beholderne tømt Ca 50 boliger anvender slet ikke beholderen til organisk dagrenovation Vægten af beholderne har ikke udgjort noget problem Der er adresser, hvor der skal køres langt med beholderne, eksempelvis på koteletgrunde og AT vejledningerne opfyldes ikke alle steder i forhold til et fast underlag Det har dog ikke været grund nok til at undgå tømninger I løbet af sommeren er beholderne ifølge Rødovre Renovation blevet ulækre og bør snart vaskes Der er opsamlet en del væske i bunden af beholderne, som er ildelugtende Vask af beholdere koster ifølge M Larsen ca 84 kr/stk Enkelte husstande (under 10) vender beholderne forkert, dvs med håndtaget ind mod væggen Det har dog ikke udgjort noget problem under forsøgsindsamlingen, men bør være i fokus, hvis ordningen udrulles til hele kommunen Dette kan blandt andet ske gennem informationsmateriale om hvorledes beholderen bør stå (Egedal Kommune har bla udleveret en seddel med denne information)

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 36 Enkelte borgere, som skal stille beholderen til skel pga dårligt underlag glemmer til tider at stille den ud Dagen inden dette interview havde 3 boligejere glemt at stille beholderen til skel 68 Borgernes oplevelse af ordningen for organisk dagrenovation Dette afsnit er baseret på den gennemførte brugerundersøgelse, hvor en stor andel af borgerne i forsøgsområderne har deltaget via telefoninterviews (se nærmere beskrivelse i Afsnit 36) Resultaterne af brugerundersøgelsen er vedlagt som Bilag 3 681 Tilfredshed Nedenstående tabel viser den overordnede tilfredshed med ordningen for organisk dagrenovation Det ses, at borgerne generelt er tilfredse med ordningen, idet 85 % angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse, mens 5 % er utilfredse eller meget utilfredse Borgerne i Område A er lidt mere tilfredse (89 %), mens Område B har lidt flere utilfredse borgere end de øvrige områder Ellers ses ikke væsentlig forskel mellem områderne Tabel 12 Hvor tilfreds er du alt i alt med forsøgsordningen for indsamling af bioaffald? Resultater fra brugerundersøgelsen Område Meget tilfreds Tilfreds Neutral Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Alle respondenter 54 % 31 % 7 % 3 % 2 % 3 % A 53 % 36 % 6 % 2 % 2 % 0 % B 50 % 35 % 4 % 8 % 0 % 4 % Øvrige adresser 55 % 29 % 8 % 2 % 2 % 4 % Borgerne blev ligeledes spurgt hvorfor de er tilfredse eller utilfredse med ordningen De tilfredse borgere fremhæver især, at det er godt for miljøet at indsamle organisk dagrenovation til genanvendelse og at det er godt at opdele affaldet Derudover er en del tilfredse med, at ordningen fungerer godt og det bliver også fremhævet, at der bliver mere plads til restaffaldet Relativt få udtaler sig om, hvorfor de er utilfredse med ordningen, men generelt hænger det sammen med, at beholderen er for stor og at det giver uhygiejniske forhold Generelt mener 59 % af de adspurgte, at ordningen for indsamling af organisk dagrenovation i meget høj grad eller i høj grad er en serviceforbedring, mens 26 % er neutrale og 10 % ved ikke 5 % mener ikke, at ordningen er en serviceforbedring

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 37 682 Praktiske forhold Med hensyn til det indendørs opsamlingsudstyr (lille beholder og bioplastposer) til den organiske dagrenovation viser besvarelserne, at 73 % af de adspurgte er meget tilfredse eller tilfredse, mens 15 % er utilfredse eller meget utilfredse På de uddybende spørgsmål svarer de tilfredse borgere, at udstyret fungerer fint, at bioplastposerne er gode og at der er nok at disse De utilfredse borgere anfører primært, at beholderen ikke passer ind i inventaret samt at den er stor og ustabil De poser, der anvendes til opsamling af den organiske dagrenovation i køkkenet, anvendes også andre steder, bla i Norge og Sverige Brugerundersøgelser her har vist, at borgerne er meget glade for disse poser og klart foretrækker disse frem for papirposer (områder, der har prøvet begge del) Der har dog også i disse områder været en del startvanskeligheder 45 % af borgerne mener, at de nye 10 liters bioplastposer er mere passende i størrelsen end dem på 8 liter 35 % af borgerne har ingen mening om dette (muligvis har de ikke opdaget, at størrelsen er ændret) Lugtgener indendørs ser ikke ud til at være et udbredt problem idet 70 % af de adspurgte angiver at de kun "i meget ringe grad" eller "i ringe grad" har oplevet lugtgener indendørs Kun 4 % angiver at de" i meget høj grad" eller "i høj grad" har oplevet dette Af de få der har oplevet lugtgener, siger 42 %, at det er "meget generende" eller "generende", mens 50 % mener, at det kun er lidt generende I forhold til lugtgener udendørs svarer 68 % af de adspurgte at de kun "i meget ringe grad" eller "i ringe grad" har oplevet dette, mens 6 % svarer at de "i meget høj grad" eller "i høj grad" har oplevet lugtgener Af de 6 %, som har oplevet lugtgener udendørs, svarer 56 % at det er "meget generende" eller "generende", mens 31 % svarer, at det er lidt eller ikke generende Der er altså kun en lille del af borgerne (4-6 %), der oplever væsentlige lugtgener (indendørs såvel som udendørs) og ud af disse synes op mod halvdelen ikke, at disse lugtgener er meget generende Borgerne er blevet bedt om at tage stilling til, hvorvidt de synes, at det ville være i orden kun at indsamle restaffaldet hver anden uge, når der indsamles organisk dagrenovation separat (forudsat tilstrækkelig kapacitet til restaffaldet), hvis de dermed kunne spare 150-300 kr/husstand/år Hertil svarer 57 %, at det ville være i orden mens 32 % ikke er tilhængere af denne ide Opdeles besvarelserne på områder ses, at væsentligt flere borgere i Område B (65 %) synes, at ordningen skal gøres permanent på trods af meromkostningerne i forhold til de øvrige områder (52 % i Område A og 56 % i det øvrige forsøgsområde) Dette kunne hænge sammen med den større baggrundsviden om sorteringen, som informationsindsatsen i Område B har muliggjort

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 38 683 Information Da der har været forskel på den information, der er blevet uddelt til husstandene i forsøgsområdet (se Afsnit 36), er besvarelserne af spørgsmål om information omkring ordningerne opdelt på områderne A, B og øvrige I Område A har en noget større andel af husstandene været meget tilfredse med den information, der er modtaget om ordningen for organisk dagrenovation (52 %), end for område B (44 %) og øvrige (48 %) Dette viser samme billede som for papirordningen og indikerer igen, at borgerne foretrækker konkret information og vejledning omkring sorteringen Sammenlægges svarene "meget tilfreds" og "tilfreds", ses dog ikke den store forskel på tilfredsheden med informationen omkring ordningen for organisk dagrenovation i de tre områder Kun 2 % er utilfredse med informationsniveauet De tilfredse borgere angiver som primær grund til deres tilfredshed, at informationen er tilstrækkelig, uddybende, klar og let forståelig Få deltagere udtrykker utilfredshed pga tvivl om sortering eller for lidt information 93 % af husstandene synes, at det er meget let eller let at sortere organisk dagrenovation fra, mens 1-2 % finder det svært Lidt pudsigt ses, at der er en mindre andel i Område A og B (hhv 58 % og 56 %), der finder det meget let at sortere i forhold til de øvrige adresser (62 %) Samles den andel, der svarer meget let og let, er der ingen væsentlig forskel mellem de forskellige områder på dette punkt

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 39 7 Sammenligning og generelle betragtninger Ordningen for husstandsindsamling af papir er væsentligt billigere at indføre, end ordningen for organisk dagrenovation Dette skyldes primært antallet af årlige tømninger for de to ordninger samt forskelle i behandlingsprisen, da indsamling af papir medfører en besparelse, mens organisk dagrenovation medfører en højere behandlingspris Det er dog muligt at bringe meromkostningerne for ordningen for organisk dagrenovation væsentligt ned ved at indføre 14 dages tømning for både restaffald og organisk dagrenovation I forhold til drivhuseffekten er det en fordel at øge indsamlingen af papir til genanvendelse Separat indsamling og behandling af organisk dagrenovation medfører en lille fordel for drivhuseffekten i forhold til indsamling af denne fraktion sammen med det øvrige restaffald og efterfølgende forbrænding Desuden har ordningen andre miljømæssige fordele, herunder muligheden for genanvendelse af den fosfor, der er i affaldet, samt produktion af en mere fleksibel energikilde, end der kan opnås ved forbrænding Borgerne er generelt tilfredse med begge forsøgsordninger Dog ses større tilfredshed med ordningen for papir end med ordningen for organisk dagrenovation Dette skyldes primært, at husstandsindsamling af papir gør affaldshåndteringen nemmere (de fleste frasorterer allerede papiret og nu er det nemmere at komme af med det), mens ordningen for organisk dagrenovation gør affaldshåndteringen mere besværlig (det er ikke en fraktion, som man tidligere har frasorteret) Dette afspejles også i begrundelserne for tilfredshed med ordningerne (papir: nemhed, organisk dagrenovation: miljøhensyn) Renovatøren mener ikke, at der generelt er væsentlige problemer i forhold til adgangsforhold etc Han oplever relativt få fejlsorteringer og kun enkelte husstande, der vender beholderen forkert eller hvor AT reglerne ikke er overholdt Opskaleres ordningerne til hele kommunen bør der dog, ud over selve sorteringen, være fokus på adgangsforhold og hvorledes beholderne skal stå Flertallet af de adspurgte borgere mener ikke, at det er et problem at få plads til de to nye beholdere (64 % mener ikke, at det er et problem, 12 % har problemer med at finde plads) Vestforbrændings forsøg med udlevering af ekstra informationsmateriale i delområder i forbindelse med forsøgsordningerne indikerer, at en løbende infor-

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 40 mationsindsats kan være med til at fastholde fokus på sorteringen og dermed øge udsorteringen og mindske restaffaldsmængden

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 41 8 Fremtidige perspektiver Vestforbrænding arbejder i øjeblikket med planer om et nyt affaldscenter, Høje Tåstrup Miljøpark, og har i den forbindelse gjort sig en del tanker omkring nye koncepter for indsamlingssystemer, især fra private husstande Husstandsindsamling af organisk dagrenovation samt papir, pap, plast og metal til genanvendelse er centrale elementer i planerne Der bliver blandt andet overvejet løsninger med 4-kammer spande, hvori det er muligt at indsamle 4 fraktioner og tømme disse i en særlig 4-kammer renovationsbil Denne mulighed giver mulighed for at indsamle 4 genanvendelige fraktioner uden at borgerne skal have mere end én spand stående på deres matrikel, og samtidig under bedre arbejdsforhold for renovationsmedarbejderne i forhold til en storskraldsordning, som medfører mange tunge lave løft Desuden giver dette mulighed for at indsamle væsentlig større mængder af materialer til genanvendelse (heriblandt plast, metal, karton), og af materialer som i dag ofte ender som forbrændingsegnet Denne løsning bliver anvendt flere steder i Sverige, hvor der indsamles op til 8 fraktioner med to 4-kammer spande Heri indsamles både restaffald, bioaffald og en række genanvendelige fraktioner Løsningen kræver dog særlige renovationsvogne, som typisk er dyrere i drift end konventionelle komprimatorbiler samt en mellemstation, hvor alle fraktioner kan afleveres inden videre salg Dette kan på længere sigt have konsekvenser for evalueringen af forsøgsordningerne, især for organisk dagrenovation Hvis en stor del af Vestforbrændingens kommuner beslutter at levere organisk dagrenovation til bioforgasning, vil der skulle opføres et større behandlingsanlæg, da det eksisterende anlæg ikke har tilstrækkelig kapacitet Et større anlæg vil medføre en lavere behandlingspris COWI har sammen med Vestforbrænding estimeret, at et fremtidigt anlæg vil kunne komme ned på en behandlingspris, der ligger på 160-400 kr/ton forudsat kapaciteter på hhv 180000 og 40000 t/år Disse behandlingspriser skal sammenlignes med den nuværende behandlingspris på ca 800 kr/ton Et nyt anlæg vil sandsynligvis blive placeret tættere på Vestforbrændings kommuner Dette vil betyde en væsentligt kortere transportafstand, hvilket vil påvirke resultaterne for både økonomi og miljø For økonomien vil det betyde, at de ekstra omkostninger for tømning og transport af organisk dagrenovation (i forhold til restaffald) vil falde bort

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 42 Den økonomiske betydning af disse forhold er vist i nedenstående tabel Tabellen viser, at de ændrede behandlingsomkostninger for organisk dagrenovation medfører, at meromkostningerne for disse ordninger er lidt lavere (3-600 kr/husstand/år) end i de oprindelige beregninger (500-800 kr/husstand/år) Tabel 13 Omkostninger til ordningen for organisk dagrenovation og restaffald ved anvendelse af lavere behandlingspriser for organisk dagrenovation (relevant, hvis der opføres et væsentligt større behandlingsanlæg) Forsøgsordning Opskaleret ordning, rest uge Opskaleret ordning, rest 14 dage Eksisterende ordning kr/husstand/år kr/husstand/år kr/husstand/år kr/husstand/år Bio Rest Bio Rest Bio Rest Bio Rest I alt, materiel 160 146 99 146 99 58 0 166 I alt, tømning 846 626 728 514 728 312 0 514 Biologisk behandling 28-71 0 28-71 0 28-71 0 0 0 Forbrænding 0 169 0 169 0 169 0 323 I alt per ordning 1035-941 751-829 751-539 0 1004 1077 794 794 I alt, 1976-2018 1580-1623 1290-1332 1004 Det er dog stadig omkostningerne til tømning, der har størst betydning for de samlede omkostninger til separat indsamling af organisk dagrenovation Valg af indsamlingssystem er derfor meget væsentlig for økonomien i ordningerne Her kunne der med fordel ses nærmere på anvendelse af todelte beholdere, både i forhold til indsamling af organisk dagrenovation og restaffald, men også i forhold til indsamling af genanvendelige materialer I forbindelse af planlægningen af Høje Tåstrup Miljøpark er der arbejdet en del med forskellige koncepter for opdeling og sammenblanding af affaldsfraktioner og en udstrakt brug af opdelte beholdere, hvilket er med til at holde indsamlingsomkostningerne nede selvom der indsamles mange fraktioner Miljømæssigt vil det være en fordel at transportafstanden til biogasanlægget bliver kortere Det vil dog have væsentligt større betydning, hvilken type biogasanlæg der vælges og dermed hvilket energiudbytte der kan forventes fra behandlingen, hvorledes dette kan afsættes og hvilke energikilder der dermed fortrænges Det er derfor for tidligt at udtale sig om, hvorvidt et eventuelt nyt anlæg vil ændre væsentligt på den miljømæssige vurdering i evalueringen af Rødovre Kommunes forsøgsordninger

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald 43 9 Referenceliste Bruun et al, 2006: Application of processed organic municipal solid waste on agricultural land a scenario analysis Sander Bruun, Trine Lund Hansen, Thomas Højlund Christensen, Jakob Magid & Lars S Jensen Environmental- Modeling and Assessment (2006) 11: 251-265 Miljøstyrelsen 1994: Dyrkningsforsøg med kompost 1989-1993 Miljøprojekt Nr 258, 1994 Miljøstyrelsen, 2003: Sammensætning af dagrenovation og ordninger for hjemmekompostering Miljøprojekt Nr 868 2003 Møller mfl, 2008: Miljøvurdering af affaldsforbrænding og alternativer Jacob Møller, Thilde Fruergaard, Christian Riber, Thomas Astrup & Thomas Højlund Christensen DTU Miljø, Institut for Van dog Miljøteknologi Danmarks Tekniske Universitet Solum, 2010: Personlig kommunikation med Morten Brøgger Solum Email 4 august 2010

Bilag 1: Økonomi Forudsætninger for de økonomiske beregninger Forsøgsordningen afspejler direkte omkostninger fra det gennemførte forsøg Fremtidig ordning I er forudsætninger for beregning af omkostningerne ved en opskalering af forsøgsordningen, mens Fremtidig ordning II repræsenterer opskalering af samme ordning, men med afhentning af restaffald hver 14 dag Standardordningen er den eksisterende ordning i Rødovre Kommune (udenfor forsøgsområdet) GENERELLE FORUDSÆTNINGER Bioaffald Forsøgsordning Kilde Fremtidig ordning I Kilde Fremtidig ordning II Kilde Standard ordning Kilde Indsamlede mængder 177 kg/husstand/år Rødovre Kommune 177 kg/husstand/år 177 kg/husstand/år 0 kg/husstand/år Materiel 140 liter beholder 215 kr/stk Rødovre Kommune 200 kr/stk COWI skøn baseret på udbud 200 kr/stk COWI skøn baseret på udbud kr/stk Udbringning 46 kr/stk Rødovre Kommune 40 kr/stk COWI skøn baseret på udbud 40 kr/stk COWI skøn baseret på udbud kr/stk Levetid 10 år COWI skøn 10 år COWI skøn 10 år COWI skøn år Vedligehold 5% af indkøbsprisen årligt COWI skøn 5% af indkøbsprisen årligt COWI skøn 5% af indkøbsprisen årligt COWI skøn af indkøbsprisen årligt 44 Køkkenspand 24 kr/stk Rødovre Kommune 13,3 kr/stk Udbud 2009, Kalundborg 13,3 kr/stk Udbud 2009, Kalundborg Levetid 8 år COWI skøn 8 år COWI skøn 8 år COWI skøn Vedligehold 5% af indkøbsprisen årligt COWI skøn 5% af indkøbsprisen årligt COWI skøn 5% af indkøbsprisen årligt COWI skøn Bioposer 233 poser/husstand/år Rødovre Kommune 233 poser/husstand/år Rødovre Kommune 233 poser/husstand/år Rødovre Kommune 98 kr/200 stk Rødovre Kommune 49,8 kr/200 stk Udbud 2009, Kalundborg 49,8 kr/200 stk Udbud 2009, Kalundborg Tømninger Antal tømninger 52 stk/år Rødovre Kommune 52 stk/år Rødovre Kommune 52 stk/år Rødovre Kommune stk/år Tømningspris 12,79 kr/tømning Rødovre Kommune 12 kr/tømning COWI skøn baseret på udbud 12 kr/tømning COWI skøn baseret på udbud kr/tømning Transport 3,48 kr/husstand/tømning Rødovre Kommune kr/husstand/uge COWI skøn kr/husstand/uge COWI skøn kr/husstand/uge Behandling Behandlingspris 400 kr/ton Stort anlæg, HTMP 400 kr/ton Stort anlæg, HTMP 400 kr/ton Stort anlæg, HTMP kr/ton Papir Forsøgsordning Fremtidig ordning I Fremtidig ordning II Standard ordning Indsamlede mængder 53 kg/husstand/år Rødovre Kommune 53 kg/husstand/år 53 kg/husstand/år 0 kg/husstand/år Materiel 140 liter beholder 215 kr/stk Rødovre Kommune 200 kr/stk COWI skøn baseret på udbud 200 kr/stk COWI skøn baseret på udbud 10 kr/stk Udbringning 46 kr/stk Rødovre Kommune 40 kr/stk COWI skøn baseret på udbud 40 kr/stk COWI skøn baseret på udbud kr/stk Levetid 10 år COWI skøn 10 år COWI skøn 10 år COWI skøn 5 år Vedligehold 5% af indkøbsprisen årligt COWI skøn 5% af indkøbsprisen årligt COWI skøn 5% af indkøbsprisen årligt COWI skøn 5% af indkøbsprisen årligt Tømninger Antal tømninger 12 stk/år Rødovre Kommune 12 stk/år Rødovre Kommune 12 stk/år Rødovre Kommune 0,06 stk/år Tømningspris 12,79 kr/tømning Rødovre Kommune 12 kr/tømning COWI skøn baseret på udbud 12 kr/tømning COWI skøn baseret på udbud 100 kr/tømning Transport 1,08 kr/husstand/tømning Rødovre Kommune 0 kr/husstand/uge COWI skøn 0 kr/husstand/uge COWI skøn 0 kr/husstand/uge Sparet tømning storskrald 18,00 kr/husstand/år Rødovre Kommune 18,00 kr/husstand/år Rødovre Kommune 18,00 kr/husstand/år Rødovre Kommune 0 kr/husstand/år Behandling Behandlingspris -308,51 kr/ton Rødovre Kommune -308,51 kr/ton Rødovre Kommune -308,51 kr/ton Rødovre Kommune -308,51 kr/ton Restaffald Forsøgsordning Fremtidig ordning I Fremtidig ordning II Standard ordning Indsamlede mængder 459 kg/husstand/år 459 kg/husstand/år 459 kg/husstand/år 689 kg/husstand/år Materiel Stativ + papirsæk 700 kr/stk COWI skøn 700 kr/stk COWI skøn 200 kr/stk COWI skøn baseret på udbud 700 kr/stk COWI skøn Udbringning 80 kr/stk COWI skøn 80 kr/stk COWI skøn 40 kr/stk COWI skøn baseret på udbud 80 kr/stk COWI skøn Levetid 10 år COWI skøn 10 år COWI skøn 10 år COWI skøn 10 år COWI skøn Vedligehold 5% af indkøbsprisen årligt COWI skøn 5% af indkøbsprisen årligt COWI skøn 5% af indkøbsprisen årligt COWI skøn 5% af indkøbsprisen COWI skøn årligt Poser 20 kr/år 20 kr/år 20 kr/år 40 kr/år Tømninger Antal tømninger 52 stk/år Rødovre Kommune 52 stk/år 26 stk/år 52 stk/år Tømningspris 9,89 kr/tømning Rødovre Kommune 9,89 kr/tømning Rødovre Kommune 12 kr/tømning 9,89 kr/tømning Transport 2,15 kr/husstand/tømning Rødovre Kommune 0 kr/husstand/uge COWI skøn 0 kr/husstand/uge 0 kr/husstand/uge Behandling Behandlingspris 330 kr/ton nuværende 330 kr/ton nuværende 330 kr/ton nuværende 470 kr/ton nuværende Andet Rente 3% 3% 3% 3% Bioaffald Forsøgsordning Kilde Fremtidig ordning I Kilde Fremtidig ordning II Kilde Standard ordning Total Total Total Total Bioaffald 1077,1 kr/husstand/år Bioaffald 793,5 kr/husstand/år Bioaffald 793,5 kr/husstand/år Bioaffald kr/husstand/år Papir 173,4 kr/husstand/år Papir 147,8 kr/husstand/år Papir 147,8 kr/husstand/år Papir 8,7 kr/husstand/år Rest 924,2 kr/husstand/år Rest 812,2 kr/husstand/år Rest 521,6 kr/husstand/år Rest 1004,5 kr/husstand/år I alt 2174,6 kr/husstand/år I alt 1753,5 kr/husstand/år I alt 1462,9 kr/husstand/år I alt 1013,2 kr/husstand/år

45 Bilag 2: Miljø Forbrændingsanlægget, der anvendes i begge scenarier, er den eksisterende modellering af Vestforbrænding Forudsætningerne omkring behandling i biogasanlægget hos Solum er ligeledes primært baseret på de data for denne type anlæg, der findes i EASEWASTE Forudsætningerne for biogasbehandlingen ses i nedenstående tabel Tabel 14 Forudsætninger for miljøvurdering af biogasbehandling hos Solum Værdi Enhed Kilde Dieselforbrug 0,9 l/t EASEWASTE data Elforbrug 21 kwh/t EASEWASTE data Nedbrydning af VS, biogas 56 %* (= 60 m 3 metan per ton organisk affald) Solum, 2010 Nedbrydning af VS, kompostering 13,5 % EASEWASTE data Udnyttelse af gassen Metanindhold i biogas 63 % EASEWASTE data El produktion 39,1 % af brændværdi EASEWASTE data Varmeproduktion 46,3 % af brændværdi EASEWASTE data Emissioner fra gasmotor CH4 1,2 % af produceret EASEWASTE data NO X 0,794 g/m3 CH4 EASEWASTE data N 2O 0,019 g/m3 CH4 EASEWASTE data SO 2 0,551 g/m3 CH4 EASEWASTE data CO 16,87 g/m3 CH4 EASEWASTE data Andre emissioner SO 2 5E-5 kg/t EASEWASTE data NO X 1E-4 kg/t EASEWASTE data Emissioner fra kompostering Kvælstoftab 67 % af N i kompost EASEWASTE data heraf 96 % NH 3 EASEWASTE data

46 0,77 % N2O EASEWASTE data 3,23 % N2 EASEWASTE data Nedbrydning 98 % af NH 3 EASEWASTE data CH4 3,9 % Af nedbrudt C EASEWASTE data Kompost, afsætning til landbrug TS i færdig kompost 60 % EASEWASTE værdi Diesel til udbringning Substitution af kunstgødning, N Substitution af kunstgødning, P Substitution af kunstgødning, K Binding af kulstof (100 år) Jordprofil Østdanmark, lerjord, plantebrug 0,57 l/t EASEWASTE værdi 40 % af N i kompost Den værdi, som kvælstof fra bioforgasset materiale skal indgå i gødningsregnskabet med 100 % af P i kompost Miljøstyrelsen, 1994 100 % af K i kompost Miljøstyrelsen, 1994 15 % af C i kompost Bruun et al, 2006 *)Solum oplyser, at man regner med at opnå et metanudbytte på ca 60 Nm 3 CH4/ton affald i efteråret 2010 (Solum, 2010)

47 Tabel 15 Væsentligste forudsætninger for miljøvurdering for affaldsforbrænding på Vestforbrænding, taget fra EASEWASTE teknologien "Vestforbrænding, DK, 2005 (wet+wwtp+ba leaching)" Værdi Enhed Kilde Naturgas 76,2 MJ/ton EASEWASTE data Elforbrug 104 kwh/t EASEWASTE data Energiudnyttelse El produktion 17,9 % af nedre brændværdi Varmeproduktion 78 % Af nedre brændværdi EASEWASTE data EASEWASTE data Luftemissioner SO 2 13 g/ton EASEWASTE data Støv 3 g/ton EASEWASTE data Dioxin 0,69 ng/ton EASEWASTE data HCl 11 g/ton EASEWASTE data NO X 1020 g/ton EASEWASTE data HF 0,72 g/ton EASEWASTE data

Page 1 of 4 Bilag 3 COWIs opsummering af resultater brugerundersøgelse - Rødovre Kommune, juni-juli 2010 Baggrund I perioden 21 juni til 2 juli 2010 blev der gennemført en telefoninterviewundersøgelse blandt 302 husstande i Rødovre Kommune som alle er deltagende i pilotforsøg med indsamling af papir og bioaffald ved husstanden Undersøgelsen skulle afdække husstandenes holdning til forsøget og den information der blev givet i forbindelse hermed Interviewene er fordelt på 3 forsøgsområder A, B og øvrige Forskellen i områderne er karakteren og omfanget af den information der er givet til de pågældende husstande Det er således ikke alle spørgsmålene hvor svarene er opdelt områdevis, men kun dem som relaterer sig til informationen og afledte effekter heraf Overordnet for begge ordninger Samlet set er 94 % "meget tilfredse" eller "tilfredse" med ordningen for indsamling af papir, mens dette gælder for 85 % i relation til ordningen for indsamling af bioaffald Ses der på opdelingen i områderne A, B og øvrige er der stort set ingen forskel i andelen af tilfredse husstande, hverken hvad angår ordningen for papir eller for bioaffald I forhold til den store tilfredshed for ordningen med indsamling af papir, udtrykker en stor andel af brugerne (næsten en tredjedel) at det er nemt og bekvemt Meget få udtaler sig om hvorfor de er utilfredse med ordningen, men generelt hænger det sammen med at det er besværligt Tilfredsheden omkring ordningen for indsamling af bioaffald udtrykkes ved at brugerne mener det er godt for miljøet og der er mere plads til affaldet Utilfredsheden udtrykkes ved at beholderen er for stor og at det giver uhygiejniske forhold (spørgsmål omkring lugtproblemer er behandlet under afsnittet om bioaffald) Ordningen for indsamling af papir Undersøgelsen viser at der er tilstrækkelig plads i beholderen til papir da kun 17 % angiver at beholderen er helt fyldt ved tømning mens 64 % siger at den kun er halvt eller trekvart fyldt 62 % af de adspurgte kører ikke deres beholder ud til vejen når den skal tømmes Af disse svarer 53 % at de ikke vil være villige til at køre beholderen ud til vejen selvom de kan spare ca 20 kr på årsbasis, mens 40 % svarede at det ville de gerne

Page 2 of 4 75 % af de adspurgte mener at ordningen for indsamling af papir "i meget høj grad" eller "i høj grad" er en serviceforbedring, mens 22 % er neutrale Kun 2 % mener ikke at det er en forbedring Ordningen for indsamling af bioaffald Omkring tilfredsheden med indsamlingsudstyret i køkkenet, som omfatter en lille beholder og bioplastposer, angiver 73 % af de adspurgte at de er "meget tilfredse" eller "tilfredse" 15 % siger de er "meget utilfredse" eller "utilfredse" mens 8 % er neutrale Begrundelserne for at være tilfreds med udstyret er primært at det generelt fungerer fint og bioplastposerne er gode og der er nok af disse Begrundelserne for at være utilfreds er hovedsagelig at beholderen indendørs ikke passer, at den er for stor og ustabil Omkring størrelsen af poser svarer 45 % at de indendørs bioplastposer på 10 liter er mere passende i størrelse end dem på 8 liter 35 % har ingen mening om dette Lugtgener indendørs ser ikke ud til at være det store problem idet 70 % af de adspurgte angiver at de kun "i meget ringe grad" eller "i ringe grad" har oplevet lugtgener indendørs Kun 4 % angiver at de" i meget høj grad" eller "i høj grad" har oplevet dette Af de få der har oplevet lugtgener siger 42 % at det er "meget generende" eller "generende", mens 50 % mener at det er lidt generende I forhold til lugtgener udendørs svarer 68 % af de adspurgte at de kun "i meget ringe grad" eller "i ringe grad" har oplevet dette, mens 6 % svarer at de "i meget høj grad" eller "i høj grad" har oplevet lugtgener Af de 6 % som har oplevet lugtgener udendørs svarer 56 % at det er "meget generende" eller "generende", mens 31 % svarer at det er lidt eller ikke generende 59 % af de adspurgte angiver at ordningen med indsamling af bioaffald "i meget høj grad" eller "i høj grad" er en serviceforbedring, mens 26 % forholder sig neutrale og 10 % ved ikke Til spørgsmålet om indsamling af bioaffald hver anden uge, i stedet for hver uge, og dermed at kunne spare 150-300 kr pr år svarer 57 % at det ville være i orden mens 32 % ikke er tilhænger af denne ide Pladsforhold, information og miljø generelt Det ser ikke ud til at husstandene oplever problemer med at få plads til to nye beholdere idet kun 12 % mener at de "i meget høj grad" eller "i høj grad" har problemer med at finde plads, mens 64 % mener at de "i meget ringe grad" eller "i ringe grad" har problemer med at finde plads til beholderne 24 % forholder sig neutrale I forbindelse med spørgsmålene om information er svarene opgivet fordelt på områderne A, B og øvrige, da der har været forskel på den uddelte information I område A har en

Page 3 of 4 noget større andel af husstandene været meget tilfredse med den information der er modtaget om ordningen for papir (56 %) end for område B (46 %) og øvrige (49 %) Sammenlægges svarene" meget tilfreds" og "tilfreds", ses der ikke den store forskel på de tre områder Kun 1-2 % i områderne har været utilfreds med informationen Over halvdelen af de adspurgte som er tilfredse med informationen angiver at denne er tilstrækkelig og uddybende samt klar og let forståelig Kun helt få udtrykker utilfredshed i form af manglende information eller for meget information Hvad angår information om ordningen for bioaffald er det fortsat husstandene i område A som er mest tilfredse dog lidt mindre tilfredse end med informationen om papir I område A har 52 % svaret at de er "meget tilfredse" med informationen om ordningen for bioaffald, mens 44 % i område B og 48 % af de øvrige, har svaret dette Sammenlægges svarene "meget tilfreds" og "tilfreds", ses der ikke den store forskel på de tre områder 2-4 % er utilfredse med informationen Der er på samme måde som for papir tilfredshed med informationen fordi den er tilstrækkelig og uddybende, samt klar og let forståelig med gode vejledninger Utilfredsheden er af ganske få udtrykt ved tvivl om sortering og for lidt information I relation til informationen er husstandene blevet spurgt om hvor let det er at finde ud af at udsortere bioaffaldet Hertil svarer 93 % at det er "meget let" eller "let" mens kun 1-2 % finder det svært Der ses ikke den store forskel de tre områder imellem Til sidst i undersøgelsen er husstandene blevet spurgt om hvor vigtigt miljøspørgsmål er i hverdagen Hertil svarer 85 % at det "i meget høg grad" eller "i høj grad" er vigtigt, mens kun 2 % ikke finder det vigtigt Der er ligeledes stor enighed om at det er vigtigt at sortere og genanvende affald idet 97 % af de adspurgte erklærer sig enig i dette mens kun 1 % ikke mener at det er vigtigt Konklusioner Følgende kan konkluderes ud fra undersøgelsen: Der er stor tilfredshed med både ordningen for indsamling af papir og indsamling af bioaffald, med en lille overvægt i tilfredshed med ordningen for papir Kapaciteten af beholderen til papir er tilstrækkelig men borgerne ønsker ikke selv at køre beholderen ud til vejen ved tømning Der skal muligvis ses lidt nærmere på det indendørs udstyr til opsamling af bioaffald idet nogle brugere udtrykker at der er problemer med størrelsen af beholderen Borgerne anser ikke lugtgener, hverken indendørs eller udendørs, som et problem Størstedelen af de adspurgte husstande vil gerne have indsamlet bioaffald hver anden uge mod en reduktion i gebyret

Page 4 of 4 Der opleves ikke pladsproblemer i forhold til at have to ekstra beholdere stående Der er generelt stor tilfredshed med informationen for begge ordningerne med en lille overvægt i tilfredshed for område A Stort set alle de adspurgte kan finde ud af at udsortere bioaffald Miljøspørgsmål og det at sortere og genanvende sit affald har meget stor betydning for borgerne

Brugerundersøgelse Rødovre Kommune 2010 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 1

Introduktion Formål Formålet med opgaven var at opnå viden om borgernes tilfredshed med pilotforsøget vedrørende indsamling af bioaffald og papir Indsamlingsmetode Telefoninterview på baggrund af lister fra Rødovre Kommune Indsamlingstidspunkt Uge 25-26 2010 Antal besvarelser 302 besvarelser 52 ønskede ikke at deltage 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 2

Baggrundsvariable Område Køn Andel på nummerberige t emneliste Andel af interview A 16% 16% B 16% 17% Øvrige adresser 68% 67% Andel Mænd 45% Kvinder 55% Alder Andel Under 30 år 2% 30-39 år 15% 40-49 år 27% 50-59 år 24% 60-69 år 19% 70 år og derover 13% Nægtet 1% 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 3

Hvor tilfreds er du alt i alt med forsøgsordningen for indsamling af papir? Område Meget tilfreds Tilfreds Neutral Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Alle respondenter 67% 27% 2% 2% 1% 1% A 65% 31% 2% 2% 0% 0% B 73% 25% 0% 2% 0% 0% Øvrige adresser 67% 27% 2% 1% 1% 1% Kun 60% af mændene svarede Meget tilfreds 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 4

Hvorfor tilfreds/utilfreds med forsøgsordningen for indsamling af papir? Hvorfor er du Tilfreds/Meget tilfreds? I alt var der 283 konkrete besvarelser De største grupperinger er medtaget Tallene i parentes angiver antal besvarelser Det er nemt/bekvemt (101) Det er godt for miljøet/godt at man genbruger (38) Ordningen fungerer fint (33) Afhentning fungerer godt/kommer til tiden/henter ofte (32) Det er en god ide/god ordning (22) Fri for at bundte/pakke i poser/samle (22) Skal ikke selv ud med det/gå så langt (16) Der er mere plads (14) Hvorfor er du Utilfreds/Meget utilfreds? I alt var der 7 konkrete besvarelser Tallene i parentes angiver antal besvarelser God ide, men det bliver ikke sorteret senere, da det bliver smidt på samme lastbil (1) Forstår ikke det er nødvendigt, når de havde de gamle ordninger (1) Forstår ikke hvorfor ordningen er nødvendig, når de har containeren (1) De glemmer at tømme beholderen (1) Tømningen bliver ikke gjort ordentligt - de smider med papirerne efter tømningen (1) Det er for besværligt - det er dobbelt arbejde (1) Kan ikke lide den store beholder (1) 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 5

Hvor fyldt er din beholder til papir typisk, når den bliver tømt? I område A svarede henholdsvis 22% og 33% Helt fyldt og Trekvart fyldt 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 6

Kører du din beholder ud til vejen, når den skal tømmes? I område A svarede 42% Ja, i område B var det 27%, mens det var 35% på Øvrige adresser 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 7

Ville du være villig til at køre din beholder ud til vejen mod at du på årsbasis sparer ca 20 kr? Her svarede de respondenter, der ikke kører deres beholder ud til vejen i dag 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 8

I hvilken grad synes du, indsamling af papir ved husstanden er en serviceforbedring ift eksisterende ordninger? 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 9

Hvor tilfreds er du alt i alt med forsøgsordningen for indsamling af bioaffald? Område Meget tilfreds Tilfreds Neutral Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Alle respondenter 54% 31% 7% 3% 2% 3% A 53% 36% 6% 2% 2% 0% B 50% 35% 4% 8% 0% 4% Øvrige adresser 55% 29% 8% 2% 2% 4% De respondenter, der svarede Meget tilfreds er også de mest tilfredse med forsøgsordningen for indsamling af papir 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 10

Hvorfor tilfreds/utilfreds med forsøgsordningen for indsamling af bioaffald? Hvorfor er du Tilfreds/Meget tilfreds? I alt var der 241 konkrete besvarelser De største grupperinger er medtaget Tallene i parentes angiver antal besvarelser Det er godt for miljøet/godt at man genbruger (76) Det er en god ide/god ordning (43) Ordningen fungerer fint (38) Det er nemt/bekvemt (23) Det er godt, at affaldet bliver opdelt (23) Der er mere plads (23) Afhentning fungerer godt/kommer til tiden/henter ofte (5) Hvorfor er du Utilfreds/Meget utilfreds? I alt var der 14 konkrete besvarelser Tallene i parentes angiver antal besvarelser Beholderen er for stor (4) Det lugter/er uhygiejnisk/problemer med fluer (3) Det er besværligt (2) Giver ikke mening, at affaldet skal transporteres lang vej af lastbilerne (2) Larmer, når den tømmes (1) Det bliver smidt sammen senere (1) Det er overflødigt (1) 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 11

Hvor tilfreds er du med indsamlingsudstyret til brug i køkkenet til bioaffald? De, der er mest tilfreds med ordningen generelt, er også mest tilfreds med indsamlingsudstyret 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 12

Hvorfor tilfreds/utilfreds med indsamlingsudstyret? Hvorfor er du Tilfreds/Meget tilfreds? I alt var der 174 konkrete besvarelser De største grupperinger er medtaget Tallene i parentes angiver antal besvarelser Det fungerer generelt fint (93) Poserne er gode (26) Der er ikke noget, der lugter/ingen fluer (15) Der er poser nok/levering af poser fungerer (11) Det er nemt (8) Den fylder ikke meget (7) Hvorfor er du Utilfreds/Meget utilfreds? I alt var der 45 konkrete besvarelser De største grupperinger er medtaget Tallene i parentes angiver antal besvarelser Beholders form passer ikke til køkkenet (8) Beholderen er for stor (7) Beholderen er ustabil/går i stykker/er uhandy (7) Poserne går i stykker/sidder ikke fast (5) Arrangementet er upraktisk (5) Beholderen er for lille (4) Det er uhygiejnisk (4) 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 13

Er størrelsen af de nye poser (10 liter) mere passende end størrelsen af de oprindelige (8 liter)? 51% af de 40-49- årige og 53% af de 50-59-årige svarede Ja 54% fra område A svarede Ja 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 14

I hvilken grad har du oplevet flere lugtproblemer end tidligere i forhold til opsamling af bioaffald indendørs i køkkenet? 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 15

Hvordan oplever du disse lugtgener? Her svarede de respondenter, der I meget høj grad eller I høj grad har oplevet flere lugtproblemer end tidligere ift opsamling i køkkenet 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 16

I hvilken grad har du oplevet flere lugtproblemer end tidligere i forhold til opsamling af bioaffald udendørs? 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 17

Hvordan oplever du disse lugtgener? Her svarede de respondenter, der I meget høj grad eller I høj grad har oplevet flere lugtproblemer end tidligere ift opsamling udendørs 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 18

I hvilken grad er separat indsamling af bioaffald en serviceforbedring i forhold til at indsamle fraktionen sammen med restaffaldet? De, der i højest grad synes, separat indsamling er en serviceforbedring, er også mest tilfreds med forsøgsordningen for indsamling af bioaffald alt i alt 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 19

Hvis ordningen med indsamling af bioaffald gøres permanent, og der udleveres en beholder med passende kapacitet til restaffaldet i stedet for den nuværende sæk, vil det så være i orden kun at indsamle restaffald hver 2 uge, og dermed spare i størrelsesordenen 150-300 kr per år? 52% i område A, 65% i område B og 56% fra Øvrige adresser svarede Ja 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 20

I hvilken grad oplever du, at det er et problem at få plads til de to nye beholdere til papir og bioaffald? 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 21

Hvor tilfreds er du med den information, du har modtaget om forsøgsordningen for indsamling af papir? Område Meget tilfreds Tilfreds Neutral Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Alle respondenter 50% 44% 3% 1% 0% 1% A 56% 40% 2% 2% 0% 0% B 46% 46% 6% 0% 0% 2% Øvrige adresser 49% 45% 2% 1% 0% 1% 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 22

Hvorfor tilfreds/utilfreds med informationen om forsøgsordningen for indsamling af papir? Hvorfor er du Tilfreds/Meget tilfreds? I alt var der 274 konkrete besvarelser De største grupperinger er medtaget Tallene i parentes angiver antal besvarelser Tilstrækkelig og uddybende (124) Klar og let forståelig (54) Godt med løbende information/opfølgning/opdatering (33) Gode vejledninger/oversigter (27) Passende mængde (14) Godt, man kan kontakte kommunen for yderligere information (5) Hvorfor er du Utilfreds/Meget utilfreds? I alt var der 5 konkrete besvarelser Tallene i parentes angiver antal besvarelser Har ikke rigtig fået nogen (1) Har fået alt for meget - de har brugt for mange ressourcer på at informere (1) Har ikke fået nok information inden og har ikke kunnet frasige sig forsøget (1) Ikke gode nok informationer (1) Er ikke kommet så meget (1) 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 23

Hvor tilfreds er du med den information, du har modtaget om forsøgsordningen for indsamling af bioaffald? Område Meget tilfreds Tilfreds Neutral Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Alle respondenter 48% 43% 2% 2% 0% 5% A 52% 40% 4% 4% 0% 0% B 44% 46% 6% 0% 0% 4% Øvrige adresser 48% 44% 1% 2% 0% 6% De, der er mest tilfreds med informationen om indsamling af bioaffald, er også mest tilfreds med informationen om indsamling af papir 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 24

Hvorfor tilfreds/utilfreds med informationen om forsøgsordningen for indsamling af bioaffald? Hvorfor er du Tilfreds/Meget tilfreds? I alt var der 266 konkrete besvarelser De største grupperinger er medtaget Tallene i parentes angiver antal besvarelser Tilstrækkelig og uddybende (104) Klar og let forståelig (45) Gode vejledninger/oversigter (44) Godt med løbende information/opfølgning/opdatering (37) Passende mængde (17) Godt, man kan kontakte kommunen for yderligere information (6) Hvorfor er du Utilfreds/Meget utilfreds? I alt var der 6 konkrete besvarelser De største grupperinger er medtaget Tallene i parentes angiver antal besvarelser Været i tvivl om, hvad der kan komme i - vil gerne have mere udspecificeret istedet for i overordnede kategorier (1) For lidt omkring hvor det ender - om hvorvidt det ender samme sted (1) Har fået alt for meget - de har brugt for mange ressourcer på at informere Et online nyhedsbrev kunne være en god ide (1) Har ikke fået nok information inden, og har ikke kunne frasige sig forsøget (1) Ikke gode nok informationer (1) Er ikke kommet så meget (1) 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 25

Hvor let er det at finde ud af at udsortere bioaffald? Område Meget let Let Neutral Svært Meget svært Ved ikke Alle respondenter 60% 33% 1% 1% 0% 5% A 58% 35% 2% 2% 0% 2% B 56% 40% 0% 0% 0% 4% Øvrige adresser 62% 30% 1% 0% 0% 6% Kun 50% af de 60-69-årige og 42% af de på 70 år eller derover svarede Meget let 64% af mændene og 57% af kvinderne svarede Meget let 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 26

I hvilken grad er miljøspørgsmål generelt vigtige i din hverdag? 25% i område A, 35% i område B og 33% på Øvrige adresser svarede I meget høj grad 79% af de, der svarede I meget høj grad er Meget tilfreds med forsøgsordningen for indsamling af papir (67% for alle) 67% af de, der svarede I meget høj grad er Meget tilfreds med forsøgsordningen for indsamling af bioaffald (54% for alle) 4B Analyse & Marketing A/S - www4-bdk 27