FORSVARSAKADEMIET NOVEMBER 2000 VUT II/L-STK

FORSVARSAKADEMIET NOVEMBER 2000 VUT II/L-STK 2000/2001 Strategisk Områdestudie Kasakhstan KN Jan Johansen

RESUMÉ. Den strategiske områdestudie for Kasakhstan indeholder en redegørelse for landets strategiske kapaciteter, en analyse af landets aktuelle sikkerhedspolitiske situation og en vurdering af landets fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Kasakhstan er en ung selvstændig republik med en meget kort historie, men med store påvirkninger fra tiden som en sovjetrepublik specielt Sovjetunionens anvendelse af Kasakhstan som et forsøgsland og etnisk losseplads. Landet er meget stort med en meget lille befolkningstæthed og der er lige fra frodigt landbrugs jord, golde ørkenområde til bjergområde. Kasakhstans transportinfrastruktur er i en meget dårlig stand, hvilket har stor betydning for varernes bevægelse i landet. Det er et område der arbejdes med at få udbedret og udviklet. Et stort aktiv for Kasakhstan er olie og gas udvindingen med deraf følgende eksport muligheder, dog kræves en udbygning af olie- gasrørledningsnettet. Kommunikationsnettet er ligeledes i en dårlig stand og utilstrækkelig både i kapacitet og udbredelse. Under den sociologiske faktor fastslås blandt andet, at Kasakhstan er et multi etnisk samfund hvilket går ud over nationalitets følelsen. Et område som Kasakhstan skal arbejde med i fremtiden er en gennemgribende udvikling indenfor folkesundheden samtidig med at befolkningens generelle levestandard skal forbedres betragteligt for at sikre fortsat udvikling i landet. Kasakhstan har et meget stort økonomisk potentiale i form af arbejdskraft og natur ressourcer, der skal udnyttes optimalt for at få fuld udbytte og ind til i dag er det lykkes meget godt, for eksempel har landet fået sin egen levedygtige valuta. Af den militære faktor ses det, at landet ikke udgør nogen offensiv trussel, da det generelt er ældre russisk materiel, der er stillet til rådighed for de væbnede styrker. Denne faktor viser også at der indgås alliancer med mange af nabolandene i regionen. Indenrigspolitisk er Kasakhstan det land, der er kommet længst med demokratiseringsprocessen af de tidligere Sovjetrepublikker. Det er ikke ensbetydende med at der er demokrati og indført markedsøkonomi, men at landet på vej i en langsom frem ad skridende proces, der skal kontrolleres og styres meget præcist for at processen bliver på det rigtige spor. Det vurderes, at landet er meget stabilt på grund af en stram topstyring. Kasakhstan er præget af meget forurening, hvilket betyder, at der skal arbejdes med at få miljøet rettet op i særdeleshed de kemiske og radioaktive forurenede områder. Kasakhstan er stadig meget tæt knyttet til Rusland, men har lavet flere samarbejds- og partnerskabsaftaler med andre aktører blandt andet EU og USA. Kina er også med på banen som en aktør og Kina har et godt forhold til Rusland, da de begge har store interesser i Kasakhstan. Med baggrund i redegørelsen udarbejdes analysen og ud fra den vurderingen. Vurderingen ligger op til to scenarier, hvor der i konklusionen peges på den mest sandsynlige fremtidige sikkerhedspolitiske udvikling for Kasakhstan som er fortsat udvikling af demokratiseringsprocessen og indførelse af markedsøkonomi. 1

INDHOLDSFORTEGNELSE Side Resumé... 1 Indholdsfortegnelse... 2 1. INDLEDNING... 4 1.1. Opgave.... 4 1.2. Opgavediskussion... 4 1.3. Metode.... 5 1.4. Kilder.... 5 2. REDEGØRELSE... 5 2.1. Den historiske faktor.... 5 2.1.1. Historiens betydning for Kasakhstan sikkerhedspolitiske situation. 5 2.2. Den fysisk-geografiske faktor... 5 2.2.1. Beliggenhed, størrelse og form.... 5 2.2.2. Grænser, land-, sø- og luftadgangsveje... 6 2.2.3. Nøgleområder... 6 2.2.4. Klima og vejr... 7 2.2.5. Fremtrædende terrænelementer... 7 2.2.6. Geografiske regioner.... 7 2.3. Den kommunikationsmæssige faktor.... 7 2.3.1. Transport- og telekommunikationssystemer og disses tilslutninger til omverdenen... 7 2.4. Den sociologiske faktor.... 8 2.4.1. Befolkningens størrelse og geografiske fordeling... 8 2.4.2. Religiøse og etniske grupperinger.... 8 2.4.3. Sundhed... 8 2.4.4. Levestandard... 9 2.4.5. Oplysning og uddannelse.... 9 2.5. Den økonomisk-videnskabelige faktor.... 9 2.5.1. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer.... 9 2.5.2. Energiproduktion og ressourcer... 9 2.5.3. Råmaterialer til industrien.... 10 2.5.4. Industriproduktion.... 10 2.5.5. Handel.... 10 2.5.6. Arbejdskraft.... 10 2.5.7. Økonomisk struktur og finanser... 10 2.6. Den militære faktor.... 11 2.6.1. Opgaver og koncepter for de væbnede styrker... 11 2.6.2. Kommandoforhold og relation til det politiske niveau... 11 2.6.3. Størrelse, organisation og materiel.... 11 2.6.4. Uddannelsesmæssige og logistiske forhold.... 11 2.7. Den indenrigspolitiske faktor.... 12 2.7.1. Nationale interesser og målsætning... 12 2.7.2. Regering og administration... 12 2.7.3. Politiske partier og interessegrupper... 12 2.7.4. Stabilitet.... 13 2.7.5. Miljø.... 13 2.8. Den udenrigspolitiske faktor.... 13 2

2.8.1. Forholdet til relevante eksterne aktører (fx stater og organisationer).... 13 3. ANALYSE... 13 3.1. Den historiske faktor.... 13 3.2. Den fysiske-geografiske faktor... 14 3.3. Den kommunikationsmæssige faktor.... 14 3.4. Den sociologiske faktor.... 14 3.5. Den økonomisk-videnskabelige faktor.... 15 3.6. Den militære faktor.... 16 3.7. Den indenrigspolitiske faktor.... 16 3.8. Den udenrigspolitiske faktor.... 17 4. VURDERING... 18 4.1. Den sociologiske faktor.... 18 4.2. Den økonomiske-vidensakblige faktor.... 18 4.3. Den indenrigspolitiske faktor.... 19 4.4. Den udenrigspolitiske faktor.... 19 4.5. Sammenfatning... 19 4.5.1. Udviklingen af demokratiseringsprocessen og indførelse af markedsøkonomien fortsætter.... 20 4.5.2. Hvis ikke udviklingen af demokratiseringsprocessen og indførelse af markedsøkonomien fortsætter.... 20 4.5.3. Konklusion... 20 Tillæg a: Bibliografi. Bilag 1: Kort over Kasakhstan og et kort med olie- gasrørledninger. Bilag 2: Kort miljø. Bilag 3: Infrastruktur. Bilag 4: Forsvarets størrelse. 3

1. INDLEDNING. 1.1. Opgave. På baggrund af en redegørelse for Kasakhstan strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Kasakhstan fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. 1.2. Opgavediskussion 1. Af opgaven ses det at der skal tages udgangspunkt i Kasakhstans sikkerhedspolitiske situation. Besvarelsen tager udgangspunkt i en bred opfattelse af sikkerhedspolitik. Det er ikke kun militær sikkerhed det drejer sig om det er også økonomiske, politiske, miljømæssige og samfundsmæssige forhold. Opgave besvarelsen deles således op i tre faser: Redegørelse for Kasakhstans strategiske kapacitet. En analyse af Kasakhstans sikkerhedspolitiskesituation. En vurdering af Kasakhstans fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Disse tre delopgaver skal ende en vurdering, som fremskriver de sikkerhedspolitiske udviklings tendenser for Kasakhstan. Redegørelsen for Kasakhstan strategiske kapaciteter beskrives ud fra følgende otte faktorer: Den historiske faktor. Den fysiske-geografiske faktor. Den økonomisk-videnskabelige faktor. Den kommunikationsmæssige faktor. Den sociologiske faktor. Den militære faktor. Den indenrigspolitiske faktor. Den udenrigspolitiske faktor. Redegørelsen ligger op til analysen ved at præsentere de faktuelle oplysninger, der er nødvendig for at understøtte og dokumentere de efterfølgende ræsonnementer og konklusioner. Dette betyder, at redegørelsen generelt skal beskrive både nuværende status og faktorernes udviklingstendenser således at analysen vil danne grundlag for den efterfølgende vurdering. Alle faktorer kan ikke behandles lige dybt derfor er der valgt at lægge vægt på følgende faktorer: Den sociologiske faktor, da det er vigtigt for Kasakhstan med den befolkningssammensætning landet har og fordi landet prøver gå at fra stat til nation. Den økonomisk-videnskablige faktor, da den indikere landets økonomiske situation og siger noget om landets indre stabilitet. Den indenrigspolitiske faktor, da landet står over for meget store udfordringer med mange udenlandske aktører på sidelinien. Landet skal også leve op til de krav der stilles fra udlandet. Den udenrigspolitiske faktor, da Kasakhstan har et meget stor potentiale ressourcemæssigt, der kun kan komme landet til gavn, hvis landet føre en udenrigspolitik, der er tilpasset omverden blandt andet OSCE, IMF, Verdensbanken osv. 1 FAK VEJSAM del I afsnit B side 2. 4

1.3. Metode. Studien gennemføre jf. FAK VEJSAM hvor det er valgt at redegørelsen og analysen gennemføres adskilt for derefter på denne baggrund gennemføre en vurdering som afsluttes med konklusion. 1.4. Kilder. Der er forsøgt anvendt et bredt udsnit af kilder både for at kontrollere validiteten men også relevansen. Se tillæg a. 2. REDEGØRELSE. 2.1. Den historiske faktor. 2.1.1. Historiens betydning for Kasakhstan sikkerhedspolitiske situation 2. Kasakhstan levede en noget omtumlet tilværelse før år 1800. I 1822 blev Kasakhstan påtvunget russisk administration. Da Rusland i 1861 ophævede stavnsbåndet flyttede mange russer til Kasakhstan for at tage ledig kasakhisk jord i besiddelse den jord normaderne hidtil havde levet af. I starten af 1900 tallet var der derfor flere hundrede tusinde slaviske (russiske og ukrainske) indvandrere i Kasakhstan. I 20 blev den sovjetisk autonome republik Kirgisistan dannet (russerne skelnede på det tidspunkt ikke mellem kirgiser og kasakker) og i 36 fik de status som fuldgyldige unionsmedlemmer af Sovjetunionen. Landbruget blev på det tidspunkt kollektiviseret for at afnomadisere kasakkerne, som skulle være bofaste. Det betød at 4 mio. kasakker i 26 var blevet til 2 mio. i 37 pga. sult, emigration og udrensning. Under Anden Verdenskrig blev store dele af Sovjetunionens sværindustri og flere videnskabelige institutter flyttet til bl.a. Kasakhstan. I de tidlige efterkrigsår fandt den første af mange sovjetiske atomprøvesprængninger sted i Kasakhstan. I 55 blev rumbasen Bajkonur opført i ørkenen øst for Aralsøen som russerne stadig benytter og i dag lejer for 115.000 mio. US$ om året 3. Sovjetunionen iværksatte i 50 erne et landbrugsprogram, der skulle øge landbrugsproduktionen på Kasakhstans græsstepper. En storm i maj 63 ødelagde projektet; 6 mio. hektar landbrugsjord gik tabt. Som den sidste sovjetiske republik erklærede Kasakhstan sig som selvstændig den 16/12 91. 5 dage senere indgik 11 lande en aftale om at danne Sammenslutningen af Uafhængige Stater. Den russiske forkortelse er SNG og i NATO er det CIS. Kasakhstan og de andre CIS lande blev efter uafhængigheden optaget i OSCE med deraf følgende forpligtigelser. Den 10/12 97 flyttes hovedstaden fra Altamaty til Akmola, der omdøbes til Astana 4. 2.2. Den fysisk-geografiske faktor. 2.2.1. Beliggenhed, størrelse og form 5. Areal 2.717.300 km 2 - fem gange større end Frankrig eller fire gange større end Texas. 2 DUS side 9-13 3 Kasakhstans udenrigsminister Yerlan Idrisov, tale i udenrigsministeriet Eigtveds Pakhus den 26-10-00 4 Janes Sentinel July December 2000 side 241 og EIU Country Profile 2000 side 10 5 DUS side 3 4. 5

Kasakhstan ligger i Centralasien, syd for Rusland og Uralbjergene og nordvest for Kina. Se kort ovenfor og bilag 1. 2.2.2. Grænser, land-, sø- og luftadgangsveje. Der er ca. 12.000 km grænser 6, fordeling: Kina 1.533 km Kirgisistan 1.051 km Rusland 6.846 km Turkmenistan 379 km Usbekistan 2.203 km Alle vigtige veje går hovedsageligt fra syd mod nord. Der er kun ringe mulighed for transport fra øst mod vest. Der sejles en del på floder og indsøer, hvor de tre betydende floder er Ural-, Emba- og Sur Darja, som hovedsageligt går fra syd mod nord. Der er fire internationale lufthavne Almaty, Astana, Aktau og Atyrau. Der er ikke noget egentligt etableret jernbanenet. Rusland og Kasakhstan har aftalt og underskrevet en aftale om grænsen mellem de to lande ved Det Kaspiske Hav, som også omfatter råstofrettighederne 7. Der foreligger også en underskrevet grænseaftale med Kina, som specielt Kasakhstan er meget tifreds med 8. Kasakhstan er i gang med en tilsvarende proces med de resterende nabolande. 2.2.3. Nøgleområder 9. Det Kaspiske Hav og området nordøst derfor er nøgleområder pga. råolie. To andre områder er et i den nordøstlige del af landet, hvor verdens største og letteste tilgængelige 6 http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/kz.html#people 7 EIU Country Report July 2000 side 13 og EIU Country Profile 2000 side 19 8 Kasakhstans udenrigsminister Yerlan Idrisov, tale i udenrigsministeriet Eigtveds Pakhus den 26-10-00 9 DUS side 21 og 22. 6

guldreserve er placeret samt et fornyelig opdaget område 10 i den sydlige del af Kasakhstan som indeholder olie, gas, guld og vanadium. 2.2.4. Klima og vejr 11. Kasakhstan har udpræget fastlandsklima, hvilket betyder der er store temperaturforskelle mellem sommer og vinter. Gennemsnitstemperaturen er i januar i Astana minus 17 o og i Almaty minus 6 o og juli henholdsvis 21 o og 24 o. I Kasakhstans ørken falder der omkring 100 mm. regn om året, hvor der i bjergene kan falde op til 1.600 mm. 2.2.5. Fremtrædende terrænelementer 12. En stor del af landet består hovedsageligt af steppe, der er karakteriseret ved platoer med meget sparsomt bevoksning. I øst bliver steppen til bløde græsbevoksede bakker med nåleskov og i sydøst er der løvskov. Længere sydpå bliver steppen mere tørre og ørkenagtig. I øst og sydøst langs den kinesiske og kirgisiske grænse er der bjerge med tinder på over 4.000 m. 2.2.6. Geografiske regioner 13. Indtil 97 var der er 19 regioner i Kasakhstan. Den 4 maj 97 reducerede præsidenten antallet til 14 regioner. 2.3. Den kommunikationsmæssige faktor. 2.3.1. Transport- og telekommunikationssystemer og disses tilslutninger til omverdenen. Vej- og jernbane infrastrukturen er lavet sådan at det begunstigede Rusland mest muligt, hvilket også gjaldt resten af infrastrukturen (piplines, EL, osv.). Jernbanen er det foretrukne godstransportmiddel på trods af den ringe udbredelse. Kasakhstans 14 transport og kommunikations infrastruktur er i dårlig forfatning. Med landets størrelse og form taget i betragtning er det dybt afhængig af det aldrende og dårligt vedligeholdte jernbanenet. Der er 13.600 km. jernbane heraf 5.500 km. dobbeltsporet og ca. 4.000 km. er EL. Rullende materiel og reservedele, som blev importeret fra Rusland og Ukraine før uafhængigheden, er kritiske forsyningsgenstande. Et kommende projekt fra EBRD 15 skal modernisere og udbedre en del af jernbanenettet. Kasakhstans veje er i en dårlig tilstand. I Kasakhstan ejer hver 5,7 pr. 100 indbygger 16 en bil, det er det højeste i central asien, men lav i forhold til vestlig standard. Infrastruktur se bilag 3. EL-nettet er delt i to, et net i syd og et nord, som ikke er integrerede. Der arbejdes på at integrere de to net. Regeringen har op gennem 90 erne forsøgt, at opbygge et rentabelt luftfartsvæsen, men efter kollapset af Kasakhstan Airline i 96 er det ikke lykkedes at retablere luftfartsvæsenet. Regeringen udlejer udvalgte lufthavne til udenlandske flyselskaber. 10 Jane s INTTELLIGENCE REVIEW side 11 DUS side 3 4. 12 DUS side 3 4. 13 EIU Contry Profile 2000 side 25. 14 EIU Country Profile 2000 15 European Bank for Reconstruktion and Development 16 EIU Country Profile 2000 side 16. 7

Alle Kasakhstans olie og gas eksport pipelines ender i Rusland 17 og giver Moskva kontrol over mængden (volumen) og prisen af Kasakhstans energieksport. I 93 blev der dannet et internationalt konsortium CPC 18 som skal bygge olie eksport pipelines for Rusland og Kasakhstan, de skal ende ved Sortehavet i den russiske havn Novorossisk. Pga. forsinkelser begyndte konstruktionen først i 99 og forventes ikke, at være operative før ultimo 2001. Med opdagelsen af det nye oliefelt 19 i Det Kaspiske Hav bliver Baku-Ceyhan pipeline meget vigtig og det er spørgsmål om den dimensioneret med tilstrækkelig kapacitet. Telefonnettet i Kasakhstan er i en meget dårlig forfatning. Der er 15 telefonlinier pr. 100 indbygger 20, hvor imod udviklede lande har minimum 40. Flere forsøg på at sælge statens telefonselskab til forskellige købere er alle mislykkedes. Der er 0,23 TV pr. indbygger. Alle internetudbyderes 21 linier skal rutes gennem et nyt stats registreringssystem for at give staten og sikkerhedsapparatet adgang til og kontrol med IT-informationer. De uafhængige medier har ytringsfrihed så lang tid de ikke krænker præsidenten eller parlamentet, krænkelse kan være ensbetydende med lukning. 2.4. Den sociologiske faktor. 2.4.1. Befolkningens størrelse og geografiske fordeling. Befolkning 22 : 16.733.227 andet største land i CIS. 0-14 årige: 27% 15-64 årige: 65% 65 - årige: 8% Befolkningstætheden er 6 indbyggere pr. km 2, hvor hovedparten af befolkningen 23 lever i den østlige del af landet. De fleste kasakker lever på landet fortrinsvis i syd. Russerne dominere det nordlige område. Ca. 60 % lever i byerne og for første gang siden 20 er der flere kasakker end russer henholdsvis 53,4 % og 35 % resten fordeler sig på forskellige folkeslag. Gennemsnitslevealderen er på 67,5 år (1996). 2.4.2. Religiøse og etniske grupperinger 24. Kasakhstan er et multietnisk samfund, hvor Islam er den mest udbredte religion. De mange slaviske folk i Kasakhstan gør, at den kristne ortodokse kirke er den næst største. Der er få katolikker og protestanter. Ved selvstændigheden i 91 fandtes der næsten 100 forskellige folkegrupper, men efter selvstændigheden kommer der flere kasakker til landet mens flere af de andre befolkningsgrupper forlader Kasakhstan. 2.4.3. Sundhed 25. Kvaliteten i sundhedssektoren er faldet drastisk siden uafhængigheden pga. manglende (tilbageholdte) investeringer samt at mange læger og specialister er immigreret. Fra 89 til 17 Se bilag 1. 18 Caspian Pipeline Consortium 19 http://www.eurasianet.org/departments/business/articles/eav091300.shtml 20 EIU Country Profile 2000 side 16. 21 http://www.eurasianet.org/departments/business/articles/eav051100.shtml 22 http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/kz.html#people og DUS 23 EIU Country Profile 2000 side 13 24 DUS side 7. 25 EIU Country Profile 2000 sid 14 og 15. 8

95 er antallet af læger pr. 10.000 indbygger faldet fra 40,9 til 37,6 og i samme periode faldt antallet af hospitalssengepladser fra 136 til 100 pr. 10.000 indbyggere. Regeringen brugte i 98 1,5 % af BNP på sundhedssektoren, et OECD-land bruger til sammenligning mere end 7 %. For at styre økonomien har regeringen ofte holdt midler til sundhedssektoren tilbage hvorfor Kasakhstan mangler medicin og udstyr. Der er udbrud af kolera og difteritis og fra 90 94 steg forekomsten af smitte - og svampesygdomme med 95 % samt i samme periode steg antallet af tilfælde med smitsom syfilis 23 gange. Statistikkerne viser at antallet af kræfttilfælde målt i forhold til befolkningen størrelse er to til tre gange så stor som i nabolandene. Sundhedstilstande er værst på landet. Kasakker er tre gange mere udsat for at få tuberkulose end andre etniske grupper pga. deres fattige leveforhold. 2.4.4. Levestandard. Levestandarden har været støt faldende siden selvstændigheden og flertallet af befolkningen lever i fattigdom og der bliver øget forskel på befolkningsgrupperne. En lille elite, der støtter magthaverne bliver rigere. Pensionsalderen blev i 98 sat op for mænd 60 til 63 og for kvinder fra 55 til 58 år. 2.4.5. Oplysning og uddannelse 26. Der er 11 års obligatorisk skolegang og børnene begynder i skolen, når de er syv år gamle. Skolen er opdelt i en grundskole af fire års varighed og en sekundær skole af syv års varighed og kun 83 % gennemfører den sidste del af skoleuddannelsen. I skolen gennemføres mere end halvdelen af undervisningen på russisk. På universiteterne er russisk det mest udbredte sprog. Russerne i Kasakhstan er generelt bedre uddannet end kasakkerne. 2.5. Den økonomisk-videnskabelige faktor. 2.5.1. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer 27. Hvede er den dominerende afgrøde, og i syd, hvor markerne kunstvandes, dyrkes der ligeledes sukkerroer, ris, tobak, grønsager og frugt. Efter selvstændigheden er 80 % af landbrugsjorden blevet overført til private ejere, men landbrugets produktivitet er forholdsvis ringe pga. dårlige lagerforhold, mangel på såsæd og en ringe maskinpark. Kasakkernes traditionelle levevej er dyrehold som kvæg, får, geder, kameler og heste, der giver kød, huder, uld, mælk og andre mejeri produkter,. I 97 var landbrugets andel af BNP 13 % og i 95 beskæftigede landbruget 22 % af landets befolkning. 2.5.2. Energiproduktion og ressourcer 28. Kasakhstan er velforsynet med natur ressourcer i form af mineraler og fossilt brændstof. Oliereserverne er kun ganske lidt udnyttet, men Kasakhstan er ikke selv istand til at raffinere sin årolie, eftersom der ikke går rørledninger mellem oliefelterne i landets østlige ende og raffinaderierne i vest. Raffinaderierne blev bygget til at raffinere olie fra Sibirien, hvilket betyder at olieledninger kommer nordfra. Derfor må Kasakhstan importere russisk rå- 26 DUS side 7 og 8. 27 DUS side 23. 28 DUS side 19, 21 og 22. 9

olie og forarbejde den, samtidig med at landets egen råolie sælges til Rusland. Der er tre olieraffinaderier i landet der havde et meget hårdt år i 99 29. Oliefeltet Tengiz (opdaget i 79) menes at indeholde mellem seks og syv milliarder tønder råolie, som ligger dybt nede i undergrunden. I 90 blev olieselskabet Chevron pga. sin bedre teknologi og udstyr inddraget i forhandlingerne om udvindingen. I 97 gik et konsortium i gang med anlægge en ny olierørledning på 1.500 km. fra Tengizfeltet over russisk land til en havn ved Sortehavet. Olierørledningen skulle være færdig i 99, men den er stadig ikke oppe på fuld kapacitet. Rusland, Chevron og staten Kasakhstan ejer 60 % af konsortiet resten er solgt til andre investorer bl.a. arabiske lande. Kina er i færd med ligge en rørledning til udførsel af råolie og gas til Kina fra nogle felter i det nordlige og vestlige Kasakhstan. I brugtagning forventes omkring år 2005. I Kasakhstans del af Det Kaspiske Hav er det opdaget et meget stort oliefelt, der vurderes, at kunne give mere end 6 gange det den største kilde i Tengizfeltet giver. Eksisterende og planlagte olie- og gasrørledninger se bilag 1. 2.5.3. Råmaterialer til industrien. Kasakhstan er rig på kul, olie, naturgas, bly, kobber, jern, uran, krom, zink, wolfram, mangan og andre mineraler og desuden har landet verdens største guldreserver. 2.5.4. Industriproduktion. Den kasakhstanske industri var den tredje største i Sovjetunionen, men i dag fremtræder den som forældet, miljøfarlig og meget dårligt tilpasset nutidens behov. Det er sværindustrien der dominerer bl.a. våbenindustri, fremstilling af maskiner og maskindele. Der er en stor kemisk, petrokemisk (Russisk olie) industri og en tekstilindustri af en vis størrelse. Udviklingen går mod, at en stor del af industrien bliver omstillet til udvindingen af de mange natur ressourcer landet besidder. 2.5.5. Handel. Kasakhstans vigtigste handelspartner er på eksport siden Rusland, Ukraine og Usbekistan og på import siden er det Rusland og andre tidligere sovjetrepublikker samt Kina. Vigtigste eksportvarer er olie, metaller, kemikalier, kul, korn, uld, kød og de vigtigste importvarer er maskiner, maskindele, olie, gas og forbrugsvarer. Myndighederne forsøger at øge produktionen af forbrugsvarer, så importen af disse mindskes. Kasakhstan besidder et stort handels potentiale i form af olie dog er det største problem udvindingen og transporten. 2.5.6. Arbejdskraft. Andel af beskæftigede i sektorer i 95 i %: Landbruget 22 Industri 22 Handel, service og andet 56 Arbejdsløsheden var i 98 på 13,7% og i 99 på 6,6%. 2.5.7. Økonomisk struktur og finanser. I 99 var BNP pr. indbygger 30 3.200 US$. BNP fordelte sig i 99 med 10 % på landbrug, 30 % på industri og 60 % på service. 29 EIU Country Report July 2000 side 29. 30 http://www.odci.gov/cia/publications/factbook/ 10

Da den russiske centralbank i 93 31 erklærede alle rubelsedler fra før 93 for ugyldige, indførte Kasakhstan sin egen valuta, tenge, (100 tenge = 6,25 DKK, april 99) og indledte en langsommelig privatiseringsproces af de statslige virksomheder. Dette var ikke nogen let opgave, da der i landet kun var ganske få vestlig uddannede økonomer og det hele skulle bygges op fra bunden. I 93 var inflationen på 2000 % for at falde til 12 % i 97. Midt i 90 erne nåede økonomien bunden, men aftalen med CPC om oliepipeline fra Tengis-feltet betyder at der er mulighed for at eksportere olie i mange år. Økonomien rettede sig først i 99 pga. oliepriserne steg, et godt høstudbytte samt at Kasakhstan devaluerede tengen med 30 %. 2.6. Den militære faktor. 2.6.1. Opgaver og koncepter for de væbnede styrker 32. Efter selvstændigheden i 91 iværksatte landet en udvikling af de væbnede styrker delt op i tre fase. Den første fase blev afsluttet i 92 med opbygningen af en central militær administration, C2, og støtte service. Fase 2 ( 93 96) koncentrerede sig om reorganisering af hærenhederne og nøgle formationer. I 97 blev fase 3 iværksat for at modernisere Kasakhstans forsvar og gøre det til en professionel styrke, men denne proces er endnu ikke afslutte. I 95 blev der vedtaget en ny doktrin, der bl.a. skulle støtte den kollektive sikkerhed indenfor rammen af CIS og styrke forholdet til Kina, Tyskland, Tyrkiet og USA samt at Kasakhstans væbnede styrker hovedsageligt er defensive. Kasakhstan var det første CIS-land der underskrev SALT 1-aftalen og som følge heraf blev alle A-våben fjernet eller demonteret i 95. Den 10 februar 2000 blev underskrevet nok en ny militær doktrin med det formål at kunne svare på terror og religiøse ekstremister endvidere betyder den nye doktrin at Kasakhstan vil deltage i FN fredsskabende operationer. En bilateral aftale om at sikre den Russiske - Kasahkstanske grænse blev underskrevet oktober 95 som en del af CIS joint external border protection policy. En ny afdeling af føderale grænsetroper er etableret tidligere i år, hvis hovedformål er at overvåge migranter, drug traficking og transborder crime. 2.6.2. Kommandoforhold og relation til det politiske niveau. Præsidenten er øverstbefalende 33 for alle styrker. Republikanergarden er sammen med Regeringsgarden direkte underlagt præsidenten og er hans livvagt. Forsvaret 34 er underlagt forsvarsministeriet sammen med grænsetropperne, der har til opgave at kontrollere grænserne og bekæmpe narkotika- og våbensmugling. Sikkerhedsstyrkerne er underlagt indenrigsministeren, som har til opgave opretholde ro, orden og bekæmpe uroligheder. 2.6.3. Størrelse, organisation og materiel. Se bilag 4. 2.6.4. Uddannelsesmæssige og logistiske forhold. Der er 31 måneders værnepligtigt. 31 DUS side 20. 32 Jane s Intelleigence Review voluem 12 nr. 9 september 2000 side 25-28 33 DUS side 13 34 Mitlitarty Balance 1999-2000 side 164 11

Kasakhstan har som det eneste central asiatiske land oprettet et center for strategiske studier. Uddannelsesforholdene er utilstrækkelige, hvilket betyder at Kasakhstan samarbejder med Rusland om uddannelsen af specialister mens Rusland sender deres kadetter til Kasakhstan 35. 2.7. Den indenrigspolitiske faktor. 2.7.1. Nationale interesser og målsætning. Efter selvstændigheden opstillede Præsident tre mål 36 for den nye stat: Indføre demokrati, overgår til markedsøkonomi og udvikle og styrke kasakkernes sprog og kultur, uden derved at diskriminere andre folkegrupper i landet. Endvidere har regeringen iværksat en kampagne mod korruption og organiseret kriminalitet 37. 2.7.2. Regering og administration. Kasakhstan 38 har siden 91 været ledet af Præsident Nursultan Nasarbajev der var tidligere partisekretær for kommunistpartiet i sovjetrepublikken Kasakhstan sammen med regeringen den øverste sovjet, der blev siddende frem til 93. Her ledede præsidenten landet pr. dekret frem til det første frie parlamentsvalg i marts 94, der blev kendt ugyldigt. Ved folkeafstemning i 95 stemte 95% ja til at forlænge præsidentens periode frem til år 2000 samtidigt blev der stemt ja til en ny forfatning, der gav præsidenten mere magt og satte lovgivningsapparatet ud på en sidelinie. Den nye forfatning betød, at der ikke længere skulle være en vicepræsident, og at der til parlamentet skulle vælges to kamre - overhuset senatet og underhuset majlis - med henholdsvis 47 og 77 medlemmer. Nursultan Nasarbajev blev genvalgt ved valget i januar 99, der først skulle være afholdt i 2000. 2.7.3. Politiske partier og interessegrupper. Der er følgende partier 39 : Folkets Enhedsparti, Kommunist Partiet, Socialistpartiet, Det Republikanske Parti Azat, Azamat (Citizenchip/Borgerne). Der er følgende registrerede interessegrupper 40 : Kasakhstans internationale Bureau for Menneskerettigheder. Almaty Helsinki Comite. 35 Janes Seninel July December 2000 side 272. 36 DUS side 13 14. 37 EIU Country Report July 2000 side 12. 38 EIU Country Report July 2000 side 4 og 7, DUS side 13 og 15 39 DUS side 14, EIU Country Profile 2000 side 7. 40 Janes Seninel July December 2000 siden 261. 12

2.7.4. Stabilitet. Lander er stabilt pga. af et stærkt præsident system, men befolkningen nyde ikke den samme frihed som andre nationer i CIS. Stabiliteten skyldes også et godt naboskab med de omkring liggende lande. Der er ikke nogen reel trussel fra noget oppositionsparti mod præsidenten og hans regering. Præsidenten kontrollere medierne og hvem der må opstille til valgene samt han har et stramt greb om CEC 41. Der er mange etniske minoriteter i landet fordelt med hovedparten på kasakker og russer. Det er hele tiden en balancegang at tilfredsstille disse etniske gruppe og holde dem i ro. 2.7.5. Miljø. Der er mange radioaktive og giftige områder, som er opstået i forbindelse med forsvarsindustri, sværindustri og testområderne over hele landet med deraf følgende skade på befolkningen og herunder er flere tusinde hektar jord blevet radioaktivt omkring A- testområdet Semipalatinsk i det nordøstlige Kasakhstan. Se bilag 2. Floddalene Amu og Syr er ved at tørre ud pga. kunstvanding, vand der ellers ville være endt i Aral søen. Vandstanden er derfor faldet hurtigt og søen er nu delt i to 42. 2.8. Den udenrigspolitiske faktor. 2.8.1. Forholdet til relevante eksterne aktører (fx stater og organisationer) 43. Kasakhstan er stadig meget knyttet til Rusland økonomisk og politisk, men der et godt forhold til naboerne i syd, især til Kirgisistan og Usbekistan er der et tæt samarbejde på områderne økonomi, sikkerhedspolitik, handel, told og visumspørgsmål. Rusland har endnu stor indflydelse på Kasakhstans olie og gas eksport. USA og andre vestlige aktører begynder at spille en større rolle pga. investeringer i olie-, gas- og mineralindustrien. En anden aktør er Kina, der har købt rettighederne til udvinding fra to oliefelter. En olie- og gasledning er under konstruktion til Kina, som er finansieret af Kina. Kina og Rusland har i 90erne indgået en del meget tætte og forsonlige aftaler for at undgå at blive udspillet mod de centralasiatiske lande 44. 3. ANALYSE 3.1. Den historiske faktor. Det er kun den moderne historie, der er beskrevet og den kan principielt deles i to nemlig fra 90 og bagud og fra 91 og frem (selvstændigheden). Kasakhstan har siden 1730, hvor Rusland blev spurgt om de vil beskytte Kasakhstan mod angreb fra mongolerne og andre angrebslystne lande, været påvirket af Rusland og er det stadig. Det betød, da stavnsbåndet i Rusland blev ophævet i 1861, at mange russere flyttede til Kasakhstan for at dyrke den jord normaderne normalt levede af. Dette (Kommunismen) var katastrofalt for normaderne. Kasakhstan var gennem hele Stalin-tiden losseplads for Sovjetunionens uønskede etniske grupper. Det betyder, at der i mange år har været flere russer end kasakker i landet. Dette er ikke tilfældet længere pga. af Sovjetunionens sammenbrud, demokratiseringsproces, indførelse af markedsøkonomi osv. i de omkring liggende tillige sovjet republikker. Dette har medført at mange er flyttet tilbage til deres oprindelige hjemland. Under og efter 2. verdenskrig blev Kasakhstan til et land med meget sværindustri udflytning af 41 Central Electoral Commission 42 Janes Sentinel July December 2000 side 248 & DUS side 22 43 DUS side 16 21 & EIU Country Profile 2000 side 11-12 44 Anja Nielsen, Århus Universitet. 13