Referat af Repræsentantskabsmøde 2014 Torsdag den 6. marts kl. 19.00 i Roskilde Kongres- & Idrætscenter

Relaterede dokumenter
Bestyrelsens skriftlige beretning for året 2012

Repræsentantskabsmøde 2013 Torsdag den 7. marts kl i Roskilde Kongres- & Idrætscenter. * 3. Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse

Formandens beretning for Repræsentantskabsmøde i Viby Idrætsforening, den 25. april Dette er så mit sidste repræsentantskabsmøde for denne gang.

Generalforsamling i Ensted Idrætsforening torsdag den 28. februar 2019

Mødereferat. Generalforsamling

Foreningens vedtægter som de blev vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Vedtægter for Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune

Vedtægter for Boldklubben Søborg 6/

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Referat af repræsentantskabsmode Valg af dirigent og protokolfører Kurt Serup blev valgt til dirigent og Carsten Nielsen som referent.

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

Gadstrup Idrætsforening Gadstrup Motion

Beretning De positive signalers år

For Hørsholm-Usserød Idrætsklub

Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening

Vedtægter for Svendborg Idræts Samvirke

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

VEDTÆGTER FOR VIRRING-VITVED UNGDOMS- OG IDRÆTSFORENING

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr. Lasse Rand om han ville være mødets dirigent.

Forslag til revision af Vejle IdrætsRåds vedtægter Til venstre står de nuværende vedtægter og til højre står forslaget til revision.

Ordinær generalforsamling Torsdags bridgeklub. Tors. d. 19. april 2018 kl

Referat fra Lægårdens Generalforsamling 22. maj 2010

Ordinær generalforsamling i HTK. Den ordinære generalforsamling blev afholdt i klubhuset d. 23. februar 2011

DIVISIONSDOMMERFORENINGEN

Referat for MCV generalforsamling kl i klublokalerne

Aktivitetsmøde i Udvalget for TeamGym Søndag den 4. november 2012 kl

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 1. marts 2010.

Formandens beretning ved medlemsmøde i Jyllinge Tennis og Padel Klub, lørdag den 15/

Side borgere deltog i den stiftende generalforsamling. God konstruktiv stemning. Jf. bilag 1

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Vedtægter for Langeland Svømmehalsforening

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

DAI REGION HOVEDSTADEN. Referat fra. Årsmøde (Generalforsamling)

Vedtægter for. Viborg Idrætsråd

Generalforsamling. Roskilde Håndbold. Den 27. september 2012

Ishøj Idrætsforening. Vedtægter for Ishøj Idrætsforening. Vedtaget på generalforsamling den 20/4-2017

AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge

Referat for bestyrelsesmøde i Bornholms Idrætsråd

REFERAT FRA ORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE. 18. april 2015 i Rishøj Idrætscenter. Dirigent: Jens Peter Andersen Referent: Per Jensen

Referat af generalforsamlingen 2015

VEDTÆGTER For FODBOLDKLUBBEN Vallensbæk Idrætsforening af 1939

GØDVAD GYMNASTIK- OG IDRÆTSFORENING

Referat af grundejerforeningen Tre Lyngs generalforsamling langfredag den 30. marts 2018 kl på Højby Kro.

Afdelingsformand Allan Mortensen afgav bestyrelsens beretning og fremhævede bl.a.:

Vedtægter for Blovstrød Løverne

02/ REFERAT FRA HOVEDGENERALFORSAMLING. i Holluf Pile Tornbjerg IF. Mandag Den 31/ kl Dagsorden: 1. Valg af dirigent.

GREVE BRANDMANDSFORENING

Vedtægter for Gadstrup IF Håndbold

Beretning støtteforeningen for Bakke-hallen tirsdag den 28. februar 2012.

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Advokat Ole Madsen, Axeltorv 12, 2., 4700 Næstved, tlf VEDTÆGTER HERLUFSHOLM GYMNASTIKFORENINGS VENNER

3. IS skal præge udviklingen i tæt samarbejde med foreningerne og kommunen og bistå kommunen i dennes idrætspolitiske arbejde.

Referat fra Generalforsamling 2013

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling mandag den 16. marts 2009, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

Thyholm Idrætsforening

Vedtægter for Haderslev Svømmeklub

Vedtægter for Knabstrup Idræts Forening. Stiftet 26. februar 1926

Referat fra Grindsted Gokart Klubs generalforsamling 2004

Forslag til nye vedtægter. Vedtægter for Farum Gymnastikforening

Medlemskab kan opnås af grønlandske foreninger, hvis formål og vedtægter ikke strider imod Fællesforeningens formål.

VEDTÆGTER. for. Osteoporoseforeningen / Landsforeningen mod Knogleskørhed

Vedtægter for Varde Svømmeklub

KSG Idrætsforening. stiftet 5. oktober Nordre Fasanvej 124 C, 2000 Frederiksberg

V E D T Æ G T E R F O R J Y L L I N G E H A L L E R N E S S T Ø T T E F O R E N I N G VEDTÆGTER FOR JYLLINGEHALLERNES STØTTEFORENING

Vedtægter for Toksværd Badminton Klub. Stk. 1. Klubbens navn er: Toksværd Badminton Klub. I forkortet form: TBK.

Generalforsamlingen blev afholdt tirsdag d. 26. marts 2019 i Dagnæshallens cafeteria, sportsvænget 4, 8700 Horsens.

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

Referat fra GENERALFORSAMLING Den 8. marts 2018 kl i Lyngbowl (spisning først). Referatnotater:

REFERAT AF GENERALFORSAMLING 2018

Referat af Generalforsamling i Terma MC Sport aka "MC Slippers" Dato: 1. juni 2010 Sted: JGNs garage og have i Hinnerup.

VEDTÆGTER FOR HJALLERUP IDRÆTSFORENING

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013.

HOLLUF PILE-TORNBJERG IDRÆTSFORENING Nøglens Kvarter 12, 5220 Odense SØ Stiftet 27. juni 1980, tlf

Vedtægter for foreningen Taekwondo Klub Do, Aarhus

Generalforsamling. Torsdag 13/ kl

Generalforsamling i Roskilde Håndbold den 28. september Formand Ib Christoffersen bød velkommen til de 3 fremmødte medlemmer.

Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

Vedtægter for Gødvad GIF - Håndbold:

Foreningsvedtægter for Kerteminde Badminton Klub

Formandens beretning 2012/2013

Vedtægter for Akademiet for Moderne dans Og Klassisk ballet

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008

VEDTÆGTER for Næsby Idræts Forening

Bueskyttelauget VIKING

DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING I Allerød Ju-Jitsu. Onsdag den 26. marts 2014 kl. 19:30 På Skovvangskolen, Allerød

Aulum Fritidscenter Årsberetning

Ændringsforslag: Vedtægter for Åbyskov Forsamlingshus. uændret. uændret. Ændringsforslag: udlades.

Generalforsamling Egå Sejlklub Valg af dirigent Per Selmose. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Torsdags Bridge torsdag den 10. april 2014 kl

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

Vedtægter for Ulfborg Idrætsforening.

Jens Müller bød velkommen til årets første Elite- og Talentrådsmøde og til nye medlemmer. Derefter var der præsentationsrunde bordet rundt.

Nr. 38 Jørgen R. Jensen (i det følgende kaldet formanden) bød velkommen til de 50 fremmødte, repræsenterende 42 grunde.

Generalforsamling (afdelingsmøde) i AAIG Atletik, Tri og Motion (forkortet ATM) Torsdag den 30. marts 2017 kl

Transkript:

Roskilde Idræts Unions Repræsentantskab 20. februar 2014 Referat af Repræsentantskabsmøde 2014 Torsdag den 6. marts kl. 19.00 i Roskilde Kongres- & Idrætscenter Dagsorden ifølge lovene: 1. Valg af dirigent og protokolfører * 2. Bestyrelsens beretning forelægges til godkendelse * 3. Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse 4. Hovedposter i bestyrelsens forslag til budget for det løbende regnskabsår fremlægges til orientering 5. Indkomne forslag a. Ændringer til 11.1 præcision af paragraffen b. Ændringer til 14.2 justering af paragraffen c. Ændringer til 14.3 justering af paragraffen 6. Fastsættelse af kontingent 7. Valg af medlemmer til bestyrelsen På valg i lige år er formand, kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer Formand Jørgen Aufeldt villig til genvalg Kasserer Per Birkedal villig til genvalg Bestyrelsesmedlem Lisbeth Klarskov villig til genvalg Bestyrelsesmedlem Mike Sidenius villig til genvalg Bestyrelsesmedlem Jan Brinck-Pedersen villig til genvalg 8. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant På valg er Revisor Palle Sundstrøm villig til genvalg Revisor Carsten Johnsen villig til genvalg Suppleant Preben Vintermark villig til genvalg 9. Eventuelt Roskilde Idræts Union Carsten C. Nielsen Sekretær * Bestyrelsens Beretning og Regnskab kan hentes på vores hjemmeside www.riu.dk, eller hentes i sekretariatet i Roskilde-Hallerne.

Velkomst Jørgen - rigtig hjertelig velkommen vi er nok til at gennemføre repræsentantskabsmødet. Tilmeldte foreninger: Roskilde Ældre Motion, Roskilde Roklub, Boldklubben Røde Stjerne, Svogerslev Boldklub, JGI Jyllinge, Roskilde Tennis Klub, Himmelev-Veddelev Gymnastikforening, Gadstrup IF, Viby IF, Roskilde Brydeklub, Roskilde Håndbold, Gundsølille SG&IF, Himmelev-Veddelev Boldklub, RB 1906, KFUM Roskilde Roskilde Firma- og Familieidræt, Kegleklubben Gnisten 1. Valg af dirigent og protokolfører Kurt Serup & Carsten Nielsen valgt. Kurt kunne konstatere at vi er 85 medlemsklubber og for lovligheden af generalforsamlingen skal min. 17 klubber være repræsenteret, og 18 klubber er til stede. Indkaldelsen skal være ude 14 dage i forvejen, hvilket også er på plads. * 2. Bestyrelsens beretning forelægges til godkendelse Da vi begyndte at samles her til aften var kun 14 klubber tilmeldt. Der har været tekniske problemer hallen nyt system. Serveropgradering skyld i filer ikke kunne åbnes på nettet, men vi beklager. Ikke dvæle så meget ved den skriftlige beretning. Nogle af de ting i året budget 2014, vi var så heldige at se de stimulerede reduktioner i lokaletilskud blev taget tilbage igen. Man besluttede sig for at 13 var nok. Hvis vi skal sende en tak så skal vi nok tilbage til tilstandene i 2012 tåler ikke flere reduktioner. Budgetmæssigt er vi tilfredse. For budget for 14, 35 mio. ekstra til ny svømmehal. Flere møder kunne vi konstatere at vi ikke fik nok for 75 mio. man fandt heldigvis flere penge og vi må se hvad det ender med nedsat arbejdsgruppe/dialogforum. Spændende hvordan der udarbejdes et skriftligt oplæg. Omkring sommerferien vil materialet være klar til entreprenører. Træner/lederpuljen er ikke ret stor når man tænker på hvor mange der får glæde af dem. Vi havde 250.000 til rådighed men der blev søgt for 649.000. Dejligt at vi kan hjælpe klubberne med disse tilskud. Søgningen til puljen har ændret sig over tid og vi kunne knapt bruge pengene tilbage i 2011/12. I år har vi reduceret kraftigt en del ikke relevante ansøgninger vi kunne ikke hjælpe med de 650.000, vi skal flere penge i budgettet opråb til kommunen. Den bliver fordelt procentuelt, alle får forholdsvis andel af puljen alle får, mere eller mindre. Skolereformen det kommer til at have indflydelse på vore foreninger vi er lidt uskyldige i dette eleverne skal være længere tid i skole det der er udfordringen er hvordan vi får aktiveret de unge i skolen ikke kun idrætslivet, men vi vil gøre opmærksom på at det ikke er bare sådan lige for en idrætsforening. Foreninger bruger frivillig arbejdskraft og ikke lønnede medarbejdere. Opfordring til at man husker focus på at få bevægelse ind i skolernes hverdag, men der skal findes en løsning.

Debat Ole Rasmussen spørgsmål. Vil høre om status på den nye svømmehal. Alle brugere ønsker et 50 meter bassin. Kan vi som brugere gøre mere? Fordeling af haltider det gælder i 2 år der sker hele tiden ændringer hvordan tackles dette? Sidste år spurgte jeg om klublokaler i den nye Roskilde Hal mulighed for lokaler til samling, hygge m.v. Hvilke muligheder er der for samvær i Roskilde Hallen Skolereformen var inviteret til idrætsfesten i Herning i januar foredrag med DIFs informationsdirektør omkring skolereformen bla. om partnerskab, profilskoler, trænere til at understøtte foreningerne, talent der skal plejes inviter foreninger ud på skolerne. Inspiration. Hvor er den sociale del? Der skal være tid til det sociale der skal være muligheder for de idrætssvagelige. Hvis man ikke har noget socialt ved siden af, så lykkes dette ikke. Dansk Svømmeunion er klar over det Gymnastik vil også gøre noget ved, vi skal alle bakke op om de. Jørgen svømmehallen har vi gjort nok? Ved ikke om vi har gjort nok, men syntes vi har involveret os i de møder vi har deltaget i budgetrunde hvor vi også har involveret os nye dialogforum, indkaldt til møde med kommunen om hvad er det vi gerne vil have? Vi kom med input og alle ville have mere plads og alle ville have 50 m bassin. Der ligger et politisk mandat som er rammen for arbejdsgruppen hvis der bliver råd vil det blive prioriterer. Processen er endnu ikke slut. Indetider håbløs plan med 2-årig fordeling Evaluering af de første to år har endnu ikke været. Folkeoplysningsudvalget spørger os sikkert hvad vi syntes. Det er en dårlig beslutning, håber den ændres. Vi kan se det har hjulpet i forvaltningen men ikke i foreningerne, der har. Lisbeth og Jørgen vi er nødt til at lave et split og haltiderne må fordeles halvvejs. Nye foreninger har ingen muligheder. Ordningen duer ikke. Klublokaler i Hallen kan ikke svare på Skolereform - enig i at der mangler ting for at dette kan implementeres. På nuværende tidspunkt aner ingen hvad der skal ske. En af betingelser var bl.a at erhvervslivet og foreningerne skulle have plads i skolebestyrelserne. Skolebestyrelserne ønsker det ikke. Benny Christensen svømmehallerne for nogle år siden blev vi spurgt om hvad en ny svømmehal skulle indeholde. Det er ikke for sent at komme med nye forslag ønskeseddel hængt op i svømmehallen, så alle kan ytre sig. Hvis RIU har noget der skal igennem, så besøg Roskildebadet og hæng sedler op. Alle forslag kan ikke nå at blive bearbejdet. Jørgen indtil udgangen af februar var der stadig mulighed for indsigelser/ideer. Birgit Pedersen dialogmøderne mundede ud i, hvis der er penge nok bliver det 50 m hvilke andre ting ønskes? Mange parter har været indover med ønsker. Diskussionen startede med at hvis vi nedlage Sct. Jørgens badet ville der mangle plads ikke nedlagt, så derved får vi mere svømmeplads uanset 25 eller 50 m. Vi arbejder videre med begge modeller indenfor de 110 mio. Lisbeth Det sociale i foreningerne er vigtigt - vil gerne tage initiativ til at indkalde foreningerne i Roskilde Hallen for at finde løsninger i Roskildehallen.

Ove Pedersen Har deltaget i Byggeudvalget der skulle åbnes for hvis der afholdes et arrangement vil der findes plads. Som det er nu hænger nogle ting, grundet konkurser i forbindelse med færdiggørelsen af hallen. Man skal ikke forvente der bliver lavet deciderede klubrum. Lokalerne kan gøre større og mindre. Ole Rasmussen det er ikke arrangementer men rum ved den daglige træning. Hallens bestyrelse virker ikke til at ville det her. Vi må have hallens direktør på banen det er dagligdagen det drejer sig om og ikke arrangementsdage. Hallens bestyrelse forstår det ikke. Inga Skjærris, Viby Tak for beretningen. Hæfter mig ved penge til uddannelse, det er et stort ønske at dette hæves. Fordeling af tider i hallerne systemet med 2 årig halfordeling virker ikke nye har ikke en chance og nogen bruger slet ikke tiderne. Interbook problemer med at det fastlåses dårligt system. Idrætsfesten for børn nogle af vore forældre var glade for RIUs børnefest. Vi deltager gerne i arbejdet med at lave en børneidrætsfest i Viby. John Jacobsen 2 årig fordeling af indetiderne. Jeg har brugt meget tid på at ovetale Jørgen ikke alle steder er dette skidt det fungerer i Frederiksberg Kommune og vil finde ud af hvad det er der fungerer der, som ikke kan fungere her. Jørgen til Inga vi havde en snak og vi foreslog kommunen flest mennesker kom fra Viby 8 klubber deltog Viby, Håndbold, Gadstrup havde flest med Viby havde 50% af deltagerne. Vi gør det sikkert ikke godt nok. Vi blev enige om at vi skal finde et andet format for dette og vi vil sammen med Viby og evt. andre om hvordan vi gør dette til en oplevelse. Ove Pedersen Bestyrelse i hallen laver ikke driften direktøren skal få det til at fungere. Det er en kommunal hal og det er kommunen der skal sørge for yderligere Birgit Pedersen Vi havde mange ideer budgettet spærrede for videre udvikling vi har gjort hvad vi kunne for de penge der var til rådighed, Forstør godt Oles problematik henviste til cafeen. Beretningen godkendt. 3. Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse Per Regnskabet har været lagt ud på hjemmesiden enkelte tal interessante. Medlemskontingent faldet trods nye klubber i de eksisterende klubber faldende medlemskab 5-6 klubber ikke betalt til tiden. Roskilde2go er ved at blive nedlagt brugt 25.000 i budget 50.000 Kontorudgifter Bestyrelses har fået tøj for at gøre opmærksom på sig selv Forsikringer forhandlet lidt ned Renter faldende, grundet renteniveauet Opgørelse af det vi ejer tallene læst op fra regnskabet Skyldige omkostninger udgift til hjælp i hallen til regnskab/sekretariat

Regnskabet godkendt uden kommentarer. 4. Hovedposter i bestyrelsens forslag til budget for det løbende regnskabsår fremlægges til orientering Per Vi ser kun et punkt der varierer tilskud fra Roskilde Kommune på 80.000 grundet manglede 40.000 for 2013. Ole Rasmussen Manglende klublokaler der mangler penge til klublokalerne. Idrætten har jo penge så RIUs penge ville gøre godt her. Brug pengene til at skabe gode vilkår i Hallen til alle brugerne. Jørgen Udmærket forslag hvad er det vi skal bruge pengene på, elite, bredde og udvikling!!! Regnskabet er for nedagående egenkapitalen daler. Grunden er at Idrætsfesten ikke er finansieret fuldt ud. I år har vi oplevet (2014) kostprisen er øget betydelig. Vo får igen et dyk i 14 grundet prisstigninger i hallen. Vi skal nok kigge på deltagerprisen så vi ikke bliver ved med at sætte for mage penge til. PAUSE 5. Indkomne forslag a. Ændringer til 11.1 præcision af paragraffen b. Ændringer til 14.2 justering af paragraffen c. Ændringer til 14.3 justering af paragraffen Jørgen a. Vi kan ikke beslutte vi er for få medlemsklubber til stede. Vi vil kunne indkalde jer elektronisk. Vi vil indkalde til en ekstraordinær generalforsamling. b. Datoerne skal tilpasse for aflevering af regnskaber og fremsendelse af samme. c. Færdiggørelse af revision datoer tilpasses. 6. Fastsættelse af kontingent Per uændret, 4 kr. pr. medlem og 150 pr. forening. 7. Valg af medlemmer til bestyrelsen På valg i lige år er formand, kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer Formand Jørgen Aufeldt, genvalgt Kasserer Per Birkedal, genvalgt Bestyrelsesmedlem Lisbeth Klarskov, genvalgt Bestyrelsesmedlem Mike Sidenius, genvalgt Bestyrelsesmedlem Jan Brinck-Pedersen, genvalgt

8. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant På valg er Revisor Palle Sundstrøm genvalgt Revisor Carsten Johnsen genvalgt Suppleant Preben Vintermark genvalgt 9. Eventuelt Ole Rasmussen ikke så mange foreninger, hvorfor kommer der ikke flere foreninger? Starte kl. 17.30 med et lettere traktement eller en interessant foredragsholder så skal der nok komme flere foreninger. Da jeg var RIU-formand for 20 år siden, der kom foreningerne den tid er slut. Tænk over det. Jørgen Tak for valget En god pointe det er da ikke sjovt at vi ikke ved om vi er beslutningsdygtige, men det ville være dejligt at være flere. Tak for god ro og orden. Tak for i dag Kurt Serup Dirigent Carsten Nielsen Referent

Bilag 1 Bestyrelsens skriftlige beretning for året 2013 Stort idrætsår med historisk mange EM- og VM-medaljer 105 stk. blev det til Året 2013 var et år med mange store sportsbegivenheder. Året startede med VM i Herrehåndbold i Spanien, hvor Danmark vandt sølv, efter en flot slutrunde, men led et kæmpe nederlag til Spanien, som slog Danmark med 16 mål i finalen. I kvindehåndbolden, som spillede sin VMturnering sidst på året i Serbien, vandt de danske damer bronze ved at slå Polen 30-26. På dansk grund havde vi også i slutningen af året en stor sportsbegivenhed, med EM i kortbanesvømning, som blev afholdt i Jyske Bank-boksen i Herning. Det blev til 9 danske svømmemedaljer, 2 x guld, 5 x sølv og 2 x bronze. Vores egne vandhunde, de 2 OL-roere, Kasper Jørgensen og Jacob Barsøe, gjorde det igen fantastisk i 2013, ved at vinde både EM- og VM-guld i letvægtsfireren. På motorsportsområdet, var året meget ambivalent. Tom Kristensen gik hen og tog sin 9. sejr i LMP1 klassen ved Le Mans, men denne fantastiske begivenhed blev overskygget af den tragiske ulykke, som kostede den danske racerkører Allan Simomsen livet i samme løb. Vi håber at Tom Kristensen kan gentage successen her i 2014, og at der denne gang bliver al mulig grund til at fejre denne danske elitesportsmand. Udover ovenstående begivenheder, så har der været afholdt en masse Danmarksmesterskaber og Nordiske mesterskaber som har bragt mange flotte sejre og medaljer hjem til Roskilde. Langt de fleste medaljetagere blev netop hyldet ved idrætsfesten d. 31. januar i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Fakta om RIU medlemmer I året 2013 fik vi to nye medlemmer i RIU og det var Roskilde Roler Derby, og Kegleklubben Gnisten. RIU s medlemsskare tæller dermed 85 foreninger med 31.520 medlemmer. Der var ingen idrætsforeninger eller klubber som valgte at melde sig ud af RIU i løbet af 2013, men der er medlemsforeninger der har mistet medlemmer. Budgetforlig 2014-2017 Budgettet for 2014 (-2017) blev forhandlet færdigt i efteråret 2013. Dette indeholder flere positive elementer set med idrætspolitiske øjne, selv om vi fortsat må konstatere, at Kultur- og Idrætsudvalgets budget er et af de mindste delelementer i en overordnet budgetramme på ca. kr. 6,5 mia. Vi skal dog huske på, at alt hvad der omhandler budgetposter, som ligger i årene 2015-2017 i allerbedste fald kan betragtes som hensigtserklæringer. Så man må endelig ikke have en passiv tro på, at fordi der i budgetforliget 2014-2017 nævnes noget som kunne tænkes opført/udført i 2015, at det så også kommer til at ske. Det gør det på ingen måde, hvis ikke der til stadighed holdes fokus på emnet, og hvis ikke politikerne til stadighed kan se et behov herfor, og dermed muligheden for at sikre sig stemmer ved fremtidige kommunalvalg. Men skal vi lige et øjeblik hæfte os ved de positive ting i budget 2014 (-2017), så er det jo at vi har fået yderligere kr. 35 mio. til den kommende svømmehal (nu kr. 110 mio. mod tidligere kr. 75 mio.). Det er en udbygning af klubhus i Himmelev-Veddelev Boldklub, og det er kunststofbanen i Viby. Derudover er det utrolig glædeligt at se, at de oprindelig skitserede planer for driftsnedskæringer i budgettet, for så vidt angår lokaletilskud for medlemmer over 25 år, er fastfrosset, og at yderligere forringelser p.t. er stoppet. Vi måtte jo konstatere, og det tror jeg også forvaltningen har konstateret, at de nedskæringer som budget 2013 medførte, var ganske voldsomme for enkelte foreninger. Nogle havde muligheden for at være kreative, og udvikle deres forening, med henblik på at aktivere en yngre aldersgruppe, mens andre måtte være kreative i forhold til kortvarige sponsoraftaler. Men en yderligere forringelse (som stipuleret i budget 2013-2016), havde været ganske voldsom, og antageligvis katastrofal for enkelte foreninger. Vi er derfor på et overordnet plan, set med idrættens øjne, komfortable med det

budget som blev vedtaget. Det er mit håb, at RIU s input, som høringspart i budgetrunden, er blevet hørt, og er medårsag til at yderligere tilskudsforringelser p.t. er stoppet. Ny svømmehal Det er en stor glæde, at vi kan konstatere, at budget 2014 (- 2017) gav lidt flere millioner til den nye svømmehal. Faktisk blev det til endnu kr. 35 mio., så vi nu har kr. 110 mio. at gøre godt med. Året startede med 3 dialogmøder omkring den nye svømmehal. Og RIU fik, trods det tidligere udmeldte, tildelt plads i disse dialogmøder. Det takker vi for! Der var nok nogen, som havde en anden forventning til et dialogmøde, end det som de enkelte oplevede. RIU har en tro på, at man fra kommunens side, havde de bedste intentioner med dialogmøderne, og at man så gerne ville belyse flere sider af sagen, samt blive lidt for bundet af det forarbejde der var gjort. Vi skulle derfor igennem en række case studies, og der var ingen mulighed for fri brainstorming. Men godt var det, at byens politikere i budgetforhandlingerne kunne finde frem til, at yderligere penge var påkrævet. Et af de positive resultater af nævnte dialogmøder var nemlig, at få den afklaring, at du får ingenting for kr. 75 mio.. Med hensyn til placeringen af den nye svømmehal har vi fra idrættens side ikke ytret os, andet end at påpege, at en ny svømmehal skal placeres centralt, set fra et trafikalt synspunkt. Det skal være let at komme til, og dermed centralt for brugerne. Men vi mener jo på den anden side også, at man skal tænke smart, når man fra politisk side vælger sin placering. Og når placeringen nu er valgt, lige klods op af Roskilde Badet, så skal man tænke smart i forhold til at skabe en synergi, og dermed have noget komplimenterende, til det man allerede har. Det vil være aldeles usmart, at tænke kannibaliserende. Så når man taler 3 saunaer, og varmtvandsbassin, legeland mv og at et 50 meter bassin vil nyde fremme, er man nødt til at forholde sig meget konkret til hvad der skal være i den ene svømmehal, i forhold til den anden. Har i brug for 5-6 saunaer, 2 stk. legeland, i og omkring Roskilde Badet? Er det en hensigtsmæssig måde at forvalte de kr. 110 mio. på? Har man tænkt over, hvad det evt. vil gøre ved besøgstallene i Roskilde Badet, som både har saunaer, og har legeland, hvis nabohuset har nøjagtigt det samme bare i ny og toptunet version? Er der en potentiel risiko for, at vi kunne komme til at stå med noget ineffektivt vand, fordi man har kannibaliseret kundegrundlaget? Når man nu har valgt den placering man har, så håber RIU, at byens politikere har gennemtænkt det politiske mandat der er givet til byggeudvalget, som ikke kan gøre noget som helst andet, end at forholde sig til mandatet. RIU mener faktisk at mandatet må have sit udgangspunkt i placeringen. Noget kunne indikere, at man har fravalgt at tænke komplimenterende til det eksisterende anlæg. Men vi er jo nok alle sammen blevet fanget lidt af de udmeldinger der kom fra Kultur- og Idræts Udvalget, som sagde først taler vi indhold, og derefter taler vi placering. Og indholdet er politisk bestemt således: Den politisk ramme for byggeriet er vedtaget i forbindelse med budget 2014 og indeholder følgende beslutning: Der skal gennemføres et udbud af opgaven, der sikrer mest muligt for pengene. Udbuddet skal vurderes efter følgende principper udbuddet skal sikre høj arkitektonisk og oplevelsesmæssig kvalitet udbuddet skal indeholde krav om dampbad, 3 saunaer, spa, varmtvandsbassin, større vandlegeområde, omklædning, cafe og bassin til banesvømning såfremt, der kommer tilbud om et 50 meter bassin, der samtidig lever op til ovenstående principper, vil dette tilbud nyde fremme. Alternativt vil der blive realiseret et 25 meter bassin.

og det giver jo en vis mening, hvis man havde en stand alone placering i Trekroner eller på Musicon i tankerne. Men når man nu vælger at benytte grunden hvorpå Roskilde Badet er placeret...så får man vist netop ikke mest for pengene ved at bygge det samme som der er i nabohuset. Placeringen er derfor ikke helt ligegyldig, når der tales indhold. Roskilde2Go Roskilde2Go har vist sig at være et projekt, der har betydelige udfordringer. Det er meget svært at få aktiveret de 15-23 årige, som p.t. er inaktive set i et foreningsperspektiv. DGI, som er dem der har født projektet, er kommet til den konklusion, at man må lukke for yderligere projekter, efter denne skabelon. Man gennemfører de projekter der er i gang, men nye vil ikke blive igangsat. Fra projektets side er man også kommet til den konklusion, at de unge ikke er så fleksible som man havde antaget, og at der skal gøres noget helt ekstraordinært, for at få projektet til at køre. Og det ekstraordinære man har besluttet er, at man kører et særskilt projekt på Roskilde Katedralskole, hvor Roskilde2Go bliver en del af pensum for hele skolens 1. årgang. Man vil dog først starte denne sidste projektperiode op, i forbindelse med næste skoleårs start. Dvs. projektet kommer til at ligge stille i foråret, og vil blive genoptaget, i en sidste fase i august 2014. Fordeling af indetider Som noget nyt, havde Folkeoplysningsudvalget valgt, at indgå i en forsøgsordning, hvor de kommunale tider så vel indetider i haller og gymnastiksale mv., som tider på kommunens kunststofbaner skulle fordeles for en periode af to år ad gangen. Man havde angiveligt gode erfaringer med dette fra Københavns kommune, så det var beslutningen, at det skulle vi også prøve i Roskilde kommune. Ved indgangen til indetids-perioden i 2013 indgik RIU et samarbejde med Roskilde Kommune. RIU påtog sig arbejdet med at få skabt et helhedsbillede, og fik flyttet en del foreninger rundt, så deres aktiviteter blev samlet i enkelte haller fremfor at være spredt i flere haller. Det er vores opfattelse, at der blev skabt et rigtigt godt samarbejde med forvaltningen og foreningerne, og at langt de fleste ændringer kom foreningslivet til gavn. Men vi må også konstatere, at det med at fordele tider for en toårig periode ikke fungerer tilstrækkelig godt. Hvad gør vi når der kommer ændringer i haller mv? Hvad gør vi når der kommer nye klubber? Hvad gør vi når klubber har ændret medlemssammensætning? Hvad gør vi når nye faciliteter kommer til? I praksis fungerer det ikke. Vi vil derfor allerede nu sende det signal, at set med RIU-øjne, så må vi anbefale, at vi hurtigst muligt kommer tilbage til en model, hvor der søges fra år til år. Udbygning af Roskilde Hallerne og Spraglehøj nyt klubhus ved Køgevej Så blev udbygningen af Roskilde Hallerne endelig færdig. Der var officiel indvielse den 26/9 og vi kan virkelig være stolte og glade for denne udbygning. At projektet blev en del dyrere end planlagt, var selvfølgelig ærgerligt, men resultatet er rigtigt flot. RIU s repræsentant i hallens byggeudvalg, var Ove Pedersen. Opførelsen af det nye klubhus til fodbolden i Jyllinge tog sin begyndelse i 2013. Byggeriet er nu kommet så langt, at der kan holdes rejsegilde. RIU s repræsentant i byggeudvalget er John Jensen. Nyt klubhus ved Køgevej: Som følge af eksproprieringssagen omkring arealet ved Køgevej, har denne sag taget noget ekstra tid. Men nu er der fundet en løsning, og påbegyndelsen af byggeriet kan nu finde sted. Der skete byggemæssigt intet i 2013, men her i 2014 vil der komme gang i byggeriet. RIU er også her en del af byggeudvalget, og repræsentanten er også her John Jensen. Den nye skolereform

Idræts- og kulturlivet blev ufrivilligt en del af den nye skolereform. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne med landets folkeskolelærer, som brød sammen i foråret 2013, hvor alle lærerne blev lock-outed, endte hele konflikten med et regeringsindgreb. Hvad der er op og ned i dette rent politiske, med dette regeringsindgreb skal RIU ikke bruge sin tid på at spekulere i, men vi kan konstatere, at folkeskolen med indgrebet bliver nødt til at inddrage foreningerne i skolens dagligdag, i en eller anden form for samarbejde. Som idrætspolitisk organisation har vi ikke nogen holdning til politiske indgreb, og/eller det at ophøje et mæglingsforslag til lov, på det arbejdsretslige område, men vi kan godt tillade os at have en holdning til, hvordan idrætsforeningerne skal inddrages i sådan et samarbejde. Roskilde Idræts Union kan ikke støtte, at man vil benytte frivillige foreninger til at løfte den kommunale opgave det er, at beskæftige vores skolebørn. Det er et helt urimeligt krav, HVIS man fra kommunal side har den opfattelse, at foreningslivet ganske ulønnet skal gå ind og løse en samfundsopgave, i samarbejde med folk der er på den kommunale lønningsliste. Vi skal i denne forbindelse huske på, at der er forskel på kulturforeninger og idrætsforeninger. Der er tradition for, at kulturforeninger (musik/sang mv.) aflønnes, hvor dette ikke er tilfældet med idrætsforeningerne. RIU vil opfordre til, at man har ovenstående tanker med sig, når de nye fora begynder deres arbejde med implementering af den nye skolereform, og at man kan finde en aflønningsmodel som giver idrætsforeningerne lige vilkår med de andre aktører, som vil være aktive omkring implementering af bevægelse i fremtidens folkeskole. At inddrage foreningslivet tidligt om eftermiddagen vil betyde at foreningslederen, eller træneren, må forlade det arbejde som giver vedkommende lønindtægt, hvorfor man naturligvis må kompenseres herfor. Idrætsfacilitetspuljen Idrætsfacilitetspuljen for 2013 blev ikke brugt fuldt ud. Foråret indbragte et par gode ansøgninger, som ikke tog så stor en del af puljen. 2. halvår indbragte en del ansøgninger, men ikke ret mange af fornøden kvalitet. De ansøgninger vi så flest af i 2. halvår, var dårligt motiveret, og rimelig dårligt dokumenteret. Det blev derfor besluttet, at de penge som ikke kunne bruges på gode velgennemarbejdede ansøgninger, skulle overføres til 2014. Der blev derfor overført kr. 1.540.000 fra 2013 til 2014. Man skal selvfølgelig være klar over, at det ikke er givet at man får bare fordi man har søgt, men søger man ikke, og skaber man derfor ikke interesse omkring idrætsfacilitetspuljen, så er det en pulje, som er meget let at fjerne fra de kommunale budgetter i fremtiden. Lad det derfor være en opfordring, at man skal huske at søge denne pulje, når man har gode veldokumenterede og velgennemarbejdede idéer og projekter. Det bør nævnes, at der til første fordeling i 2014 var endog MEGET stor interesse for puljen, og der blev indsendt ansøgninger for langt over kr. 7 millioner. På nær nogle enkelte ansøgninger, var langt hovedparten rigtig gode ansøgninger, som det desværre ikke var muligt at imødekomme fuldt ud (det giver sig selv grundet puljestørrelsen). Halvårsmøde Halvårsmødet fandt sted den 31/10 2013. Halvårsmødet blev i anledning af det kommunale valgår anvendt til idrætspolitisk valgmøde, som det er tradition for i Roskilde Idræts Union. Vi havde fornøjelsen af at have besøg af alle de politiske partier som stillede op til kommunalvalget, som havde mulighed for at komme med deres idrætspolitiske programerklæringer.

Det idrætspolitiske valgmøde havde Jens Müller fra Roskilde Erhvervsforum, som motivator og ordstyrer, og Jens Müller sørgede for at de enkelte politikere både fik taletid, og fik lejlighed til at svare på konkrete spørgsmål. Tilskud til træner-/lederudvikling Efter vi havde set en lidt sløv start i 2011, så er der virkelig sket noget på dette område de seneste år. Vi har konstant set et stigende antal ansøgninger. Ansøgningerne udgjorde i 2011 lige godt kr. 250.000, men siden er antallet af ansøgninger steget og steget. I 2013 udgjorde den samlede ansøgning kr. 649.428,38. Det er derfor meget vigtigt, at man søger korrekt. Dvs. man skal søge for korrekt periode, og korrekte formål. Alle ansøgninger som ikke rammer korrekt periode bliver sorteret fra. Men da der bliver brugt rigtig mange ressourcer og kræfter på at uddanne foreningslivets frivillige trænere og ledere, så er det vigtigt at man søger dette tilskud! Det er i virkeligheden et af de få punkter der reelt set er med til at gøre det lettere at være frivillig i Roskilde kommune, og vi vil hermed sende det signal til byens politikere, at der skal flere penge i denne pulje, når budgetforhandlingerne for 2015 går i gang. Det har i ærligt fortjent ude i foreningerne. Breddeidrætskommune I slutningen af året 2013 blev Roskilde kommune sammen med 6 andre kommuner valgt til breddeidrætskommune af kulturministeriet og Nordea Fonden. Med denne udvælgelse følger en pose penge på kr. 2.100.000, som skal anvendes på 3 projekter, nemlig Foreningslivet ind i Folkeskolen, Idræt- og bevægelse for Roskilde Handelsskoles grunduddannelse (HG), og Idræt til selvorganiserede grupper. Udover de penge som der modtages fra Nordea Fonden, kommer Roskilde kommune selv et tilsvarende beløb i til deling mellem projekterne. Det er rigtig flot at Roskilde kommune er valgt mellem 36 ansøgere som breddeidrætskommune, og vi vil opfordre Roskilde kommune til at tænke bredt med udviklingen af disse projekter, således at man udnytter alle erfaringer fra disse projekter, til også at kunne medvirke til en succesfuld implementering af den nye skolereform. Idrætsfest Fredag d. 31/1 2014 blev idrætsfesten afholdt. Der var 464 tilmeldte gæster hvilket dermed er rekord (i 2012 420 deltog). Og vi har heller aldrig set så mange modtage hæder, som ved denne fest, hvor ikke mindre en 151 kom på scenen og modtog erindringsgaver! Vi er rigtig glade for det flotte fremmøde, og håber at vi igen til den kommende fest kan få mindst lige så mange til at deltage. Ud fra de tilbagemeldinger vi fik sidste år, valgte vi at fastholde den ændring vi foretog sidste år, så der blev lagt mere vægt på sportslig underholdning end der blev lagt på musikalske indslag. Som nogen har bemærket, så valgte vi i år IKKE at afholde børnefest dagen efter idrætsfesten. Vi kunne konstatere, at det var en meget lille sluttet kreds af idrætsforeninger, som sidste år valgte at støtte op om børnefesten (kun 8 foreninger), hvorfor vi må konstatere, at vores koncept/format ikke er godt nok. Vi vil arbejde på at finde en model for hvordan vi kan fejre børnene i fremtiden. Elite- og Talentrådet Elite- og Talentrådet, som efterfølger Elitesport Roskilde, er nu kommet rigtigt i gang, da der allerede er uddelt en del penge næsten kr. 400.000 - til mange af vore dygtige talenter i Roskildes idrætsliv. Uddelingen blev bl.a. fejret ved idrætsfesten d. 31/1 2014, hvor rådets formand, Jens Müller, overrakte beviser til de enkelte beløbsmodtagere. Vi glæder os til at se hvordan Elite- og Talentrådets virke vil forme sig, og deltager fortsat i samarbejdet med interessepersoner fra RIU s side.

RIU s deltagelse i foreninger, udvalg og bestyrelser Vi har fortsat et medlemskab af Erhvervsforum Roskilde og Havneforum. RIU har fortsat bestyrelsesposter i Selskabet bag Roskilde Hallerne og fonden bag Roskilde Vandrehjem. Begge steder sidder RIU s tidligere formand Ove Pedersen som næstformand (som repræsentant for RIU). RIU er fortsat deltager i samarbejdsudvalget omkring foreningernes deltagelse på Roskilde Festival med Per Birkedal fra KFUMs Boldklub Roskilde. Formand Jørgen Aufeldt har siddet i priskomiteen for Roskilde Kommunes idræts- og kulturpriser. Komiteen i Nordea omkring valget af årets idrætsklub, har også haft Jørgen Aufeldt som deltager. I det kommunale Elite- og Talentråd er RIU repræsenteret af Per Birkedal. Hos Danmarks Idrætsforbund er Jørgen Aufeldt repræsentant i den regionale Idrætsrådsgruppe der har ikke været afholdt møder med Jørgens deltagelse i 2013. I Roskilde Kommunes Folkeoplysningsudvalg har John Jacobsen fra KFUM fodbold og Jan Brink-Pedersen fra JGI været idrættens repræsentanter. John er formand for udvalget. Både John og Jan har netop modtaget genvalg for de næste 4 år i Folkeoplysningsudvalget.