Bilag 1 Emne Til Kopi til Baggrund vedr. den nationale Hjemløsestrategi samt beskrivelse af Hjemløseplanens indsatser Bilag til byrådsindstilling Aarhus Kommune Den 20. juni 2012 SFI s hjemløsetællinger m.v. SFI det nationale forskningscenter for velfærd - har i 2007, 2009 og i 2011 opgjort omfanget af hjemløse i Danmark (via optællinger i den samme uge). Jægergården Værkmestergade 15 8100 Aarhus C Tabel 1 herunder viser - med de metodiske begrænsninger, der ligger i sådan en optælling antallet af registrerede hjemløse i de 8 kommuner, som er en del af den nationale hjemløsestrategi, samt antallet på landsplan. Det fremgår af tabellen, at der er sket en stigning i antallet af registrerede hjemløse i Aarhus fra 2007 til 2011. Fra 2009 til 2011, som er særligt relevant i relation til Hjemløsestrategien, er der sket en stigning i København, Aarhus og Høje-Taastrup samt i mindre grad i Esbjerg. På landsplan er antallet af registrerede hjemløse steget med ca. 6 % i perioden 2009 til 2011. Sagsnummer: Sagsbehandler: Jimmi Joensen Telefon: 8940 2000 Telefon direkte: 8940 3004 Telefax: 8940 3899 Tabel 1. Antal hjemløse fordelt på de 8 deltagende kommuner og på landsplan i SFI s tællinger 2007, 2009 og 2011 2007 2009 2011 København 1.886 1.494 1.507 Frederiksberg 135 233 203 Aarhus 337 466 588 Odense 189 208 178 Randers 83 100 64 Esbjerg 109 128 130 Albertslund 46 46 46 Høje-Taatrup 47 45 63 I alt på landsplan 5.253 4.998 5.290 Side 1 af 13
Stigningen i antal registrerede hjemløse i Aarhus Kommune og i de øvrige deltagerkommuner - efter igangsættelsen af Hjemløsestrategien kan formentlig forklares med at indsatsen er øget markant og at der i perioden har været fokus på kendskab til og viden om hjemløse og deres opholdssteder, karakteristika og problemstillinger. Problemets omfang er blevet mere synligt i Aarhus Kommune, og i og med at der er oprettet en lang række indsatser, der er skræddersyet til målgruppen, er der nu mulighed for at imødekomme målgruppens behov. Af SFI s profil af hjemløsegruppen i Aarhus Kommune i 2011 fremgår følgende: Antallet af gadesovere er faldet Der er sket en stigning i gruppen af unge uden fast bopæl (såkaldte sofasurfere ) o Socialstyrelsen er i færd med en afdækning, idet den løbende evaluering af Hjemløseplanenes indsatser har vist, at der er tale om en national problemstilling Der er sket en stigning i antallet af borgere, der overnatter på forsorgshjem En stor del af de registrerede hjemløse har psykiske problemstillinger og misbrugsproblemer Som led i Aarhus Kommunes Hjemløseplan blev der foretaget en styrkelse af indsatsen overfor udsatte unge gennem etablering af Ungeindsatsen og etablering af Projekt Gadesovere (bussen). Denne øgede indsats har betydet, at tilbuddene kommer i kontakt med flere unge end tidligere. Samtidig har man fået øje på en større gruppe unge, som på overfladen ligner almindelige unge, men som viser sig at have et reelt støttebehov, når der arbejdes fokuseret med udredning m.v. Ifølge SFI, som ministeriet har udpeget til at stå for den løbende vidensindsamling og opfølgning på indsatserne, har Aarhus Kommune i løbet af projektperioden fået flere storby problemer, som bl.a. er kendetegnet ved et stigende antal registrerede hjemløse med massive og komplekse problemstillinger. Samtidig er det en væsentlig udfordring, at antallet af små og mindre boliger i Aarhus ikke er i overensstemmelse med den aktuelle efterspørgsel. Side 2 af 13
Opfølgning på Hjemløsestrategiens foreløbige resultater 1 - Ingen borgere skal leve et liv på gaden Antallet af borgere, som overnatter på gaden i Aarhus, er faldet fra 66 personer i 2007 til 53 personer i 2011. Den meget ambitiøse målsætning om 20 gadesovere i 2011 (faldende til 10 i 2012) er således endnu ikke nået, jf. tabel 2 herunder. I de øvrige byer, som arbejder med målsætning 1, ses ligeledes et fald i perioden. Tabel 2. Antal gadesovere i Aarhus og 4 øvrige byer Kommune SFI tælling 2007 (udgangspunkt) 2011 SFI tælling 2011 2012 Aarhus 66 20 53 10 Albertslund 5 3 2 - Frederiksberg 28 16 13 - København 174 87 139 - Odense 34 22 8 - Note: Esbjerg, Høje-Taastrup og Randers kommuner har ikke iværksat initiativer rettet mod målsætning 1 Som mulige forklaringer på faldet i antal gadesovere ses Hjemløseplanens øgede opsøgende indsats samt etableringen af nye midlertidige boligløsninger. Manglen på egnede permanente boliger kan være en forklaring på, at antallet af gadesovere endnu ikke er faldet til det ønskede niveau. Problemet med manglen på mindre, egnede lejligheder til målgruppen vurderes at være strukturelt, idet de mindre boliger gennem de sidste 10 år løbende er konverteret til større og mere moderne boliger, som har modsvaret behovet før finanskrise, forkortet dagpengeperiode m.v. Efterspørgslen efter små billige lejligheder er stigende, idet almindelige mennesker også efterspørger dem i disse år. Det forventes at den øgede indsats for at løse udfordringen med manglen på egnede boliger vil føre til en øget målopfyldelse på tværs af de fire mål over de kommende år. 2 - Ingen unge bør opholde sig på forsorgshjem Det fremgår af tabel 3, at der i alle de deltagende kommuner (som har ønsket at arbejde særskilt med denne målsætning) mod forventning er sket en stigning i antallet af unge 18-24 årige, som i løbet af et år har opholdt sig på herberg eller forsorgshjem. I Aarhus Kommune er antallet således steget fra 137 i 2007 til 158 i 2010. Side 3 af 13
Tabel 3. Antal unge 18-24 årige på forsorgshjem i Aarhus og 5 øvrige byer Kommune SFI tælling 2007 (udgangspunkt) Aarhus 2011 SFI Tælling 2010 (Ankestyrelsen) 2012 137 40 158 10 Esbjerg 44 10 50 - Frederiksberg 25 11 38 - København 204 102 217 - Odense 65 35 75 - Randers 15 5 45 - Note: Høje-Taastrup og Albertslund har ikke iværksat initiativer rettet mod målsætning 2 En mulig forklaring på stigningen i antallet af unge på forsorgshjem er udover den generelle mangel på billige boliger - at den øgede opsøgende indsats har skabt kontakt til langt flere unge end forventet. De unge er i den forbindelse blevet opmærksomme på nogle af de tilbud, som kommunen stiller til rådighed for målgruppen. Med henblik på at reducere antallet af unge på forsorgshjem vil der fortsat blive tilbudt boliger med Case Management i regi af den særlige ungeindsats, ske en kvalificering og justering af indsatsen på tværs af kommunens tilbud til målgruppen samt blive udarbejdet en handlingsplan og differentieret målgruppespecifik strategi for ungearbejdet i Socialforvaltningens søjle for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Via Case Management ydes en fleksibel, koordinerende og særligt intensiv indsats, som i høj grad lever op til denne særlige målgruppes behov. 3 - Kortere opholdstider for borgere på 110 boformer, der er parate til at flytte i egen bolig Det fremgår af tabel 4, at der i 7 af de 8 kommuner i perioden 2007-2010 er sket en stigning i antallet af borgere, som har opholdt sig på forsorgshjem længere end 120 dage. I Aarhus Kommune er antallet dog kun steget marginalt fra 144 til 146. Kun i Esbjerg Kommune er det lykkedes at reducere antallet. Side 4 af 13
Tabel 4. Antal borgere med ophold på forsorgshjem længere end 120 dage Kommune SFI tælling 2007 (udgangspunkt) 2011 SFI Tælling 2010 2012 (Ankestyrelsen) Aarhus 144 50 146 20 Albertslund 10 6 10 - Esbjerg 81 35 69 - Frederiksberg 51 31 70 - Høje- Taastrup 20 11 27 - København 614 430 623 - Odense 45 28 70 - Randers 27 22 38 - Note: Ankestyrelsens opgørelse over brugere af botilbud er fra 2010, mens kommunernes målsætninger er fastlagt for 2011 Det har vist sig vanskeligt at få borgerne sendt videre fra de midlertidige tilbud som følge af mangel på egnede billige boliger. Med henblik på at reducere antallet af borgere, som bor længere end 120 dage på et forsorgshjem, vil der fremadrettet fortsat være fokus på anskaffelse af bolig som et særligt indsatsområde på forsorgshjemmene, jf. beskrivelsen under mål 1. 4: Boligløsning ved løsladelse eller udskrivning Det fremgår af tabel 5, at der i Aarhus Kommune er sket et mindre fald i antallet af borgere, som løslades fra fængsel eller udskrives fra sundhedsvæsenet uden at have en bolig, i perioden fra 2007 til 2010. Selvom det på dette område går i den rigtige retning, er der dog fortsat et stykke vej ned til det meget ambitiøse mål om maksimalt 4 borgere i 2012. Tabel 5. Antal borgere, der løslades fra fængsel/udskrives fra hospital uden boligløsning Kommune SFI tælling 2007 (udgangspunkt) 2011 SFI Tælling 2010 (Ankestyrelsen) 2012 Aarhus 22 10 18 4 Albertslund 9 5 3 - Esbjerg 4 2 8 - København 51 34 60 - Odense 10 6 3 - Randers 10 0 5 - Note: Høje-Taastrup og Frederiksberg har ikke iværksat initiativer rettet mod målsætning 4 Side 5 af 13
I forhold til udskrivning fra hospital arbejdes løbende på at optimere samarbejdet mellem hospitalsafdelingerne, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg m.v.. Der arbejdes blandt andet med at øge fokus på målgruppen under hospitalsophold. I forhold til løsladte fra fængslerne vil der blive taget initiativ til en yderligere styrkelse af samarbejdet med Kriminalforsorgen. Udover den nævnte optimering af samarbejde og arbejdsgange vil fokus være på etablering af specialiserede pladser til målgruppen. Opsamling på målopfølgning I de første år af Hjemløseplanens levetid har Aarhus Kommune og de øvrige kommuner i projektet haft svært ved at opfylde de målsætninger, som blev vedtaget ved projektets start. For Aarhus Kommunes vedkommende er målene sat meget ambitiøst og der har fra starten i højere grad været tale om langsigtede pejlemærker end egentlige kortsigtede realiserbare mål. Den økonomiske krise, som tidsmæssigt er faldet sammen med Hjemløsestrategien, vurderes at have haft en negativ indflydelse på antallet af hjemløse generelt. Derudover har det øgede fokus og de igangsatte initiativer på området formentlig ført til, at flere hjemløse kommer frem i lyset og dermed registreres i forbindelse med SFI s tællinger. Evaluering af indsatserne På nuværende tidspunkt i projektperioden kan Aarhus Kommunes erfaringer med de igangsatte initiativer sammenfattes i følgende punkter: Det har betydet et kvalitativt løft af indsatsen for socialt udsatte og hjemløse, at der i projektperioden er arbejdet målrettet og med en metodisk tilgang i indsatserne. Den største barriere i forhold til at implementere det bærende princip i den nationale Hjemløsestrategi (Housing First - hvor brugerne tilbydes en bolig, når den sociale indsats iværksættes) har som nævnt været manglen på mindre, billige boliger. Antallet af nye borgere, som Projekt Gadesovere møder, oversteg i begyndelsen af projektperioden forventningerne, men har nu stabiliseret sig særligt i forhold til gruppen af unge borgere. Ungegruppen udgør dog stadig en markant del af de registrerede hjemløse. Side 6 af 13
Ved fremskudt myndighed, styrket udredning og det store fokus på samarbejde generelt og på tværs af de kommunale indsatser er borgerens tilgængelighed til tilbuddene blevet forbedret betydeligt. Når der etableres specialiserede tilbud til en bestemt målgruppe, udskilles samtidig en restgruppe, hvis behov tydeliggøres. Disse brugere kan have behov for en anden specialiseret indsats, som måske ikke er tilgængelig i dag. Hjemløseplanen har generelt øget forståelsen for, at forebyggelse er et væsentligt element i indsatsen for at nedbringe hjemløshed. Blandt andet i forhold til at undgå udsættelse fra boligen samt at sikre, at ingen borgere falder mellem to stole ( hånd-til-hånd-sagsbehandling, hvor borgeren først slippes, når én ny instans står klar til at tage over) m.v. Styrket opsøgende og koordinerende indsats - Projekt Gadesovere (bussen) Indsatsen består af et opsøgende team i aftentimerne, som har en specialindrettet bus til rådighed. Teamets primære opgave er at opsøge og få kontakt med gadesovere med henblik på udredning af den enkeltes behov og deraf afledt handleplan. Indsatsen har været i kontakt med mange udsatte borgere i Aarhus Kommune og har hjulpet mange videre i systemet f.eks. til forsorgshjem, Ungeindsatsen eller til indsatser visiteret gennem Center for Myndighed. Indsatsen har et tæt samarbejde med Kirkens Korshærs Døgnåbne værested. Projekt Gadesovere har i alt været i kontakt med 350 borgere, hvoraf 236 har været hjemløse. Projekt Gadesoveres erfaringer Kontakt til de hjemløse, der ikke er synlige i dagtimerne Bussen kører derhen, hvor borgerne opholder sig, og kan tilbyde f.eks. samtaler, sårpleje og mad uanset tid og sted Vejledning sker på gadeplan, så borgeren hurtigt hjælpes videre Bussen er synlig i gadebilledet og skaber kontakt til borgere, der ellers ikke selv opsøger det offentlige system Center for Akut og Opsøgende Indsatser, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Side 7 af 13
En lokal baseret indsats, lokale Udsatte Teams Indsatsen består af bostøtte efter Case Management metoden. Gennem Case Management sikres en koordineret og helhedsorienteret indsats indenfor de offentlige systemer og i forhold til relevante samarbejdspartnere. Derudover har casemanageren fokus på borgerens inklusion i civilsamfundet, herunder tilknytning til arbejdsmarkedet. Borgere, der i projektperioden har modtaget Case Management, har bl.a. profiteret af, at medarbejderen har haft særlig mulighed for at tilpasse støtten til den enkeltes behov medarbejderen har haft maksimalt 8 borgere og at der har været øget fokus på helhedsorientering og samarbejde med eventuelle andre indsatser borgeren modtager. I alt har 104 borgere været indskrevet i indsatsen, 34 af disse sager er afsluttede. Det Lokale Udsatteteams erfaringer Borgeren fastholdes i egen bolig ved, at casemanageren fungerer som brobygger og koordinator i forhold til f.eks. økonomi, hjemmehjælp, boligforeninger, myndighed og det omkringliggende civilsamfund Casemanageren motiverer og/eller fastholder borgeren i dennes misbrugsbehandling eller behandling, og arbejder også via tæt kontakt til borgeren med at afværge kriminalitet Center for Bostøtte i Eget Hjem, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Ungeindsatsen Indsatsen henvender sig til unge hjemløse mellem 18 og 30 år og består af en bodel med i alt 24 pladser med casemanagement samt en udgående casemanagementindsats til 48 unge, som enten er gadesovere eller såkaldte sofasurfere. Indsatsen har i projektperioden været meget efterspurgt, da den er det eneste botilbud for målgruppen udenfor de traditionelle forsorgshjem. Alternativet til Ungeindsatsen vil være almindeligt forsorgshjem eller gaden, hvis indsatsen ikke videreføres. Fokus er på inklusion i civilsamfundet, egen bolig og forsørgelsesgrundlag via enten uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. I alt har 120 unge været indskrevet i indsatsen, heraf er 50 sager afsluttede. Ungeindsatsens erfaringer De unges problemstillinger er meget forskelligartede og komplekse og fordrer individuelle løsninger. De unge, som indsatsen har været i kontakt med, kan dog inddeles i 3 hovedgrupper: Side 8 af 13
1. Den lette gruppe udgør 25 % og deres primære problemstillinger kræver en kort indsats, er ofte i aktivering i Job & Trivsels regi (Beskæftigelsesforvaltningen) og mangler en bolig 2. Den mellemste gruppe udgør 50 %, og deres primære problemstillinger kræver en mere omfattende og længerevarende indsats 3. Den sværeste gruppe udgør 25 %, og deres primære problemstillinger er overordentligt vanskelige at løse. Udsigten til at kunne fungere i egen bolig er ringe, og de formodes på sigt at kunne profitere af at bo i et specialiseret botilbud Erfaringen er, at de unge profiterer af at have tag over hovedet, idet der dermed opnås stabilitet. Casemanageren har mulighed for at tilpasse indsatsen overfor den enkelte unge ift. behov og emner, der skal arbejdes med f.eks. motivation, ledsagelse, uddannelse og arbejde, og samtidig arbejde vedholdende, derved fastholdes den unge i en positiv udvikling, og yderligere social deroute forhindres. Dette er et nationalt problem, som Socialstyrelsen undersøger Center for Bostøtte i Eget Hjem, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Styrket udredning og styrket og fremskudt myndighed Indsatserne har medvirket til bedre udredning, visitation og opfølgning overfor borgerne. Indsatsen har i projektperioden styrket myndighedsfunktionen i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne, både i forhold til visitation og opfølgning. Dette har gjort det muligt at levere en fremskudt myndighedsindsats de steder, hvor de hjemløse opholder sig (f.eks. på forsorgshjemmene og i Center for Misbrugsbehandlings tilbud). Muligheden for at være til stede hvor borgerne er, har betydet en større tilgængelighed og bedre borgerbetjening. Det samme gælder for styrket udredning, som har forkortet udredningstiden for målgruppen. Indsatsen har været i kontakt med 589 borgere, hvis henvendelse har været af forskellig karakter, f.eks. råd og vejledning, visitation til bostøtte, boligtildeling m.v. I alt er 245 borgere afsluttet, heraf 152 efter råd og vejledning. Center for Myndigheds erfaringer Styrket myndighed: Lavere sagstal som følge af hjemløseplansmidler giver tid til kontakt og fastholdelse af borgere, som almindelig sagsbehandling ikke kan fastholde Styrket udredning: Psykiater og neuropsykolog opholder sig fysisk sammen med myndighedsrådgiverne, deltager i sagsmøder og giver sparring. Dette giver borgeren nemmere adgang til udredning og dermed bedre mulighed for hurtigt og målrettet indsats Side 9 af 13
Fremskudt myndighed: Tidligt råd og vejledning samt henvisning til videre sagsbehandling, hvor borgeren opholder sig, f.eks. på et værested Sparring til øvrige medarbejdere ift. 141-handleplan og boliganvisning Styrket opfølgning: Indsatsen justeres løbende, så den passer til borgerens behov Indsatsen er forankret i Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Specialindsats for personer med særligt plejebehov Der er etableret tre korttidspladser på Østervang, som primært er til borgere, som f.eks. udskrives fra hospital, men ikke er i stand til at bo i egen bolig eller på en almindelig forsorgshjemsplads eller boform, fordi de er for somatisk dårlige. Dertil kommer 5 nybyggede plejeboliger i tilknytning til Østervang (indviet den 6. juni 2012). I forhold til disse boliger er planlagt samarbejde med Magistraten for Sundhed og Omsorg beboernes pleje. De i alt 8 omsorgspladser er møntet på borgere med et længerevarende behov for pleje og omsorg med henblik på at flytte i egen bolig og/eller botilbud. På de 3 korttidspladser på Østervang har der været 18 forløb fordelt på 15 personer. De 5 nybyggede plejeboliger er netop taget i brug jf. ovenfor. Erfaringer indtil nu Korttidspladser: Efterspørgslen efter pladserne har været mindre end forventet. Den forudsatte opholdstid i pladserne er derfor forlænget fra 2 til 4 uger, og efterfølgende boligløsning kan nu planlægges under opholdet Døgnbemanding på afdelingen bevirker, at borgeren fastholdes i at blive stabiliseret, herunder med fokus på ernæring, medicinering, døgnrytme og reduceret misbrug. Det har endvidere en positiv betydning på ovenstående, at afdelingen er lille og afskærmet fra Østervangs øvrige afdelinger Pleje- og omsorgspladser: Erfaringen er, at hjemløshed kan forebygges, når tilbuddet kan rumme borgere med somatiske skavanker, og som kan opholde sig der til anden boligløsning er etableret Længerevarende ophold giver større kontinuitet og ro og sammenhæng i de initiativer, der foregår i tilbuddet, og fremmer dermed borgerens mulighed for at vende tilbage til/få egen bolig Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Side 10 af 13
Kvindeindsatsen Indsatsen kan tilbyde kvinder, der kommer på Østervang, en plads, hvor de kan undgå at opholde sig sammen med mænd. De bygningsmæssige rammer for indsatsen er etableret via Hjemløseplanens midler. Driften af pladserne løses og har hele tiden været forudsat løst indenfor forsorgshjemmets eksisterende drift, idet der også tidligere kom kvinder i tilbuddet. Der har været 89 forløb fordelt på 77 personer. Af disse er 81 forløb afsluttede. Kvindeindsatsens erfaringer Få kvinder efterspørger direkte en specifik kvindeplads Skærmningen har især positiv betydning for kvinder med sindslidelse. Men det er endnu ikke dokumenteret, om det er kønsopdelingen eller blot det forhold, at afdelingen er lille og overskuelig, der gør forskellen Den kønsspecifikke opdeling bidrager ikke umiddelbart til bedre social udvikling eller sammenhæng på forsorgshjemmet Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Ombygning af Kirkens Korshærs værested i Nørre Alle samt udvidelse af åbningstid Kirkens Korshærs værested i Nørre Allé er ombygget, så værestedet plads- og funktionsmæssigt nu fungerer som et døgnåbent værested. Anlægsdelen i værestedet, som er finansieret via Hjemløseplanen, er færdig og ibrugtaget. Driften er finansieret via ordinær drift og sker i henhold til driftsoverenskomsten mellem Kirkens Korshær og Aarhus Kommune. Desuden er der etableret 4 110-pladser i værestedet. Driftsoverenskomsten mellem Aarhus Kommune og Kirkens Korshær er desuden udvidet. Det døgnåbne værested fungerer som varmestue og overnatning og forvaltningens bindeled til de borgere, der ikke har en indsats eller er f.eks. funktionelt hjemløse. Efter ombygning og udvidelse af åbningstiden til hele døgnet i Kirkens Korshærs Værested er der kommet mærkbart flere brugere. Gennemstrømningen i løbet af et typisk døgn er på ca. 130 borgere, og med det øgede antal borgere følger en række problemstillinger i form af konflikter mellem de besøgende samt gener i nabolaget, som er svære at håndtere. Kirkens Korshærs erfaringer Det døgnåbne værested fungerer som brobygningssted til Aarhus Kommunes indsatser, bl.a. til Projekt Gadesovere Rådgivningsarbejdet, som værestedet før varetog, er overtaget af de kommunale opsøgende medarbejdere, der kommer i værestedet Side 11 af 13
Erfaringen vedrørende lukkeperioder, på grund af vagtskifte og rengøring, i løbet af dagen er, at en del borgere finder andre opholdssteder og/eller går hjem Kirkens Korshær Community Work indsatsen i Center for HotSpot Indsatsen har haft til hensigt at være brobygger mellem bostøttemodtagere og civilsamfundet i de lokalområder, hvor borgerne bor. Indsatsen har ikke haft den forventede effekt og foreslås derfor nedlagt i den nuværende form. Arbejdet med at inddrage civilsamfundet i Center for Bostøtte i Eget Hjems almindelige ydelser fortsætter, og der er udarbejdet en strategi for dette. Center for Bostøtte i Eget Hjem, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne samt Center for HotSpot, Familier, Børn og Unge ACT-koordinator ACT-koordinatoren er konkret tovholder for indsatsen for de hjemløse borgere, som kræver en særlig og speciel tværfaglig opmærksomhed fra de indsatser, som giver borgeren en ydelse, for at kunne rummes og fungere i tilbuddene. 17 borgere har været indskrevet i indsatsen, heraf er 4 udskrevet (hvoraf 3 er afgået ved døden). Indsatsens erfaringer indtil nu Når de forskellige delhandleplaner koordineres til én samlende helhedsplan, har det stor betydning for målgruppen, f.eks. ved at borgeren tager ansvar for og ejerskab til den udarbejdede plan Borgeren profiterer tilsyneladende af, at det er ét team af medarbejdere fra de forskellige tilknyttede indsatser, f.eks. misbrugsbehandling, forsorgshjem, myndighedssagsbehandler, væresteder, der har med borgeren at gøre Center for Akut og Opsøgende Indsatser, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Hjemløseteamet i Job & Trivsel, Beskæftigelsesforvaltningen Indsatsen varetager uddannelses-, afklarings- og beskæftigelsesrettet arbejde for den mest socialt udsatte gruppe af borgere. Der samarbejdes tæt med Arbejdskonsulenterne i Socialforvaltningen om borgere i matchgruppe 3, og en indsats omkring afprøvning af kompetencer, virksomhedspraktik og uddannelsesrådgivning. Der ydes en håndholdt indsats, det vil sige at kontakten til borgeren er meget fleksibel, individuel tilrettelagt og udgående, samt at indsatsen ikke slipper/afslutter borgeren, før en an- Side 12 af 13
den indsats har taget over. I alt har der været 219 borgere indskrevet i Hjemløseplanens beskæftigelsesindsats, heraf er 163 afsluttede. Af de afsluttede sager er 22 % afsluttet til ordinært job, job på særlige vilkår, uddannelse eller afklaret til pension. Beskæftigelsesindsatsens erfaringer Korrespondance mellem job- og handleplaner skaber en god sammenhæng for borgeren, som får oplevelsen af én indgang til Aarhus Kommune Håndholdt indsats sikres overgange mellem sociale indsatser og arbejdsmarkedsrettede indsatser f.eks. med mentorordningen Et lavt sagsantal pr medarbejder, som følge af Hjemløseplanen, betyder bedre matchning mellem borger og virksomhed, og øget mulighed for tæt opfølgning overfor både borger og virksomhed Job & Trivsel, Beskæftigelsesforvaltningen Implementering og dokumentation ved Hjemløsesekretariatet Hjemløsesekretariatet har i projektperioden varetaget implementerings-, dokumentations- og metodeudviklingsopgaver i relation til Hjemløseplanen. Sekretariatet bestående af to medarbejdere har koordineret samarbejdet mellem Hjemløseplanens indsatser og sikret implementering i overensstemmelse med de metoder, Aarhus Kommune har forpligtet sig til at følge. Sekretariatet varetager ligeledes de arbejdsseminarer, som afholdes for ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere i Hjemløseplanen, samt løbende formidling af data om fremdrift til Rådmanden og Socialudvalget. Staben, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Side 13 af 13