AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard
5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse. Visionen udtrykker, det vi sætter pris på, det vi gerne vil bevare, og det vi gerne vil udvikle i byen og byens rum. Med baggrund i en konkurrence om den nye havnefront vedtog Aarhus Byråd i 2003 en Helhedsplan For De Bynære Havnearealer. Omdrejningspunktet for planen bliver et helt nyt område tæt på kysten og med en ny og levende bydel hvor der både er boliger, erhverv og rekreative byrum. Bydelen er tæt på centrum og forbindes mod nord og syd med en rekreativ forbindelse for cyklister og fodgængere. Dokk1 Mellemarmen
Knudrisgade Nørreport Mejlgade Kanal NørreportkrydsetKystvejen Molsgade Østbanetorv Havnebassin Trappeanlæg Hjortholmsvej Skovvejen Fiskeri- Træskibsog Lystbådehavnen Navitas Bestseller Bernhardt Jensens Boulevard Bassin 5 Jette Tikøbs Plads Bassin 7
DEN REKREATIVE FORBINDELSE Den rekreative forbindelse fra Risskoven i nord til Marselisborgskoven i syd indgår som et vigtigt element i helhedsplanen. Den rekreative forbindelse består af en sti for fodgængere og cyklister, som forbinder de to skove, og samtidig markerer den oprindelige kystlinje. Flere steder løber kanaler parallelt med stien. Vi har allerede nu etableret dele af den rekreative forbindelse for eksempel ved Det centrale havnebyrum, som er kystvejsstrækningen fra Navitas i nord til Dokk1 i syd.
REKREATIV FORBINDELSE NORD Vi går i gang med at etablere Rekreativ forbindelse Nord på strækningen fra Navitas til Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen (FTL-havnen). Denne etape består af en stiforbindelse og en kanal, som løber langs Letbanen. Kanalen leder hen til et nyt rekreativt havnebassin med et trappeanlæg ved Hjortholmsvej. Som en del af etapen bliver der forbindelse fra Hjortholmsvej til Bernhardt Jensens Boulevard, og nye sti- og vejbroer vil gøre det lettere for bløde trafikanter at komme ud på Aarhus Ø. BERNHARDT JENSENS BOULEVARD Bernhardt Jensens Boulevard anlægges fra Nørreportkrydset til Jette Tikøbs Plads. Med den nye Bernhardt Jensens Boulevard skabes et mere sammenhængende vejsystem og en hensigtsmæssig trafikafvikling i området. Desuden forberedes Bernhardt Jensens Boulevard til letbanens 2. etape.
Knudrisgade Nørreport Mejlgade Kanal NørreportkrydsetKystvejen Molsgade Østbanetorv Havnebassin Trappeanlæg Hjortholmsvej Skovvejen Fiskeri- Træskibsog Lystbådehavnen Bestseller Bernhardt Jensens Boulevard Bassin 5 Jette Tikøbs Plads Bassin 7
PROMENADE- STRÆKNING Vi anlægger en promenade, som giver plads til alle til fods og på cykel. Fra gangbroer kan man nemt komme videre ud på Aarhus Ø. Vi åbner en cykeltunnel, som fører under Nørreportkrydset og får forbindelse til det nye cykel- og gangareal via en rampe. Den dobbeltrettede cykelsti giver god fremkommelighed i sikre og trygge rammer. Fodgængere vil dog fortsat skulle færdes i plan med det nuværende Nørreportkryds. I hele projektet bliver der anlagt brede cykelstier og fortove for at skabe gode og trygge forbindelser for gående og cyklende.
BYDESIGN OG ÆSTETIK De visuelle værktøjer med et grønt og et blåt spor, der er kendt fra hele udbygningen af havneområderne, videreføres i projektet Rekreativ forbindelse Nord. Det grønne spor er beplantningen langs med promenaden, som består af træer og buske. Her vil der også være bænke og opholdssteder, som byder velkommen til byens borgere og gæster. Det blå spor skaber vi ved at videreføre kanalen fra Nørreportkrydset til FTL-havnen. Samtidigt anlægger vi et større havnebassin med et trappeanlæg. Også her skaber vi et grønt og blåt byrum for alle, hvor der bliver mulighed for at grille, dyppe tæerne i vandet og nyde stemningen. Her vil vi anvende samme æstetiske linje for inventar og materialer som området omkring Navitas. KANAL OG BASSIN MED TRAPPEANLÆG Den nye kanal kommer til at løbe fra Nørreportkrydset til FTL-havnen i nord. Kanalen er sammenhængende med de øvrige nye kanaler og bassiner langs havnefronten og Aarhus Ø og giver rige muligheder for aktiviteter på vandet. Med etableringen af kanalen kan cyklister, gående og mindre både færdes side om side på strækningen. Mindre både vil kunne benytte kanalen og muligheden for at komme fra det centrale havnebassin ved Navitas til FTL-havnen i nord. Ved Hjortholmsvej løber kanalen ud i et havnebassin. Her bliver der anlagt et trappeanlæg, der er tiltænkt som et rekreativt område for byens borgere. Mellem trappens trin bliver der plantet træer og buske for at give et grønt modspil til det blå bassin. Trappeanlægget kommer til at gå helt ned til vandkanten med udsigt til de sejlende på vej gennem kanalen. Trappeanlægget bliver bygget op omkring en rampe, hvilket også gør området tilgængeligt for barnevogne og kørestolsbrugere.
VI FJERNER BARRIEREN Danmarks første letbane kommer til at køre i Aarhus i 2017. Letbanen er et af de større infrastrukturprojekter, som foregår i Aarhus netop nu. Flere steder i byen ses letbanens byggeaktivitet. Letbanen kommer til at køre parallelt med kystvejsstrækningen, hvor Grenåbanen hidtil har kørt. Der bliver mulighed for at stige på Letbanen fra Østbanetorvet. Fra Nørreportkrydset til Hjortholmsvej bliver der fast belægning mellem skinnerne. På denne måde åbner vi op for adgangen mellem by og havn. Omlægningen giver også mulighed for, at cyklister og fodgængere nemt kan komme på tværs af banen. Ved Østbanetorvet skaber vi forbindelse til perronarealet med et nyt trappeanlæg og ramper. ÆNDREDE TRAFIKFORHOLD Vi har gentænkt cykeltrafikken ved Mejlgade, så cyklister nu ledes af Molsgade til et nyt signalreguleret kryds for at krydse Kystvejen og skabe forbindelse til Rekreativ forbindelse Nord og Aarhus Ø. Molsgade bliver omlagt til en cykelgade med ensrettet trafik mod Kystvejen for bilister. Det betyder, at adgangen for bilister fra Kystvejen ind ad Molsgade lukkes, og bilister på sigt i stedet skal benytte Knudrisgade for at komme til området.
TIDSPLAN Tidsplanen er vejledende. Anlægsarbejderne er komplekse og derfor kan tidsplanerne ændre sig. Hjortholmsvej etape 2 3. kvartal Promenade og cykelsti Kanal og cykelrampe ved Sømandshjemmet 2. kvartal 2017 Ombygning af Skovvejen og Kystvejen 1. kvartal Hjortholmsvej etape 1 4. kvartal
4. kvartal Tidlige ledningsomlægninger 1- kvartal Etablering af Bernhardt Jensens Boulevard 2015 Arbejde i Fiskeri- Træskibs- og Lystbådehavnen 2016 2. kvartal Etablering af vejbro ved Hjortholmsvej Bassin og kanal frem mod Sømandshjemmet 3. kvartal
SE MERE PÅ WWW.AARHUSØ.DK AARHUS Ø