Hvor mange gravide ryger?



Relaterede dokumenter
Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Rygestop uden brug af hjælp

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Spørgeskema. Afsnit for Kvindesygdomme

Motion under graviditeten forskning og resultater

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408

Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed.

Epidemiologiske mål Studiedesign

At forberede sig på at se en fertilitetsspecialist. Spørgsmål til den kvindelige partner. Tag endnu et skridt fremad

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge.

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Rygning, graviditet og fødsel

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Oplysningsskema. Din vægt (i kg) Hvilket telefonnummer vil du/i gerne have vi kontakter dig/jer på?

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning

Nøgletal for kræft januar 2013

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

Fertilitets- og Endokrinologisk Klinik, Sjællands Universitetshospital, Roskilde KVINDENS JOURNAL 2016

KORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer

Behandling for ufrivillig barnløshed

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

5.6 Overvægt og undervægt

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder

Epidemiologiske associationsmål

Livsstil og frugtbarhed

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

4.4 Alternativ behandling

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Indholdsfortegnelse Forord Hvem kan hjælpes med ægdonation Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Medicinsk behandling af tilgrundegået graviditet

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Medicinsk behandling af tilgrundegået graviditet

6 Sociale relationer

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

Arbejdsmiljø og sunde børn

Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information

Anne Illemann Christensen

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande :9

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL

Undersøgelse af en mulig sundhedsmæssig risiko i Grindsted

At komplicere det ukomplicerede.

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?

Transkript:

Hvor mange gravide ryger? Gravides rygemønstre 1997-2005, Gravides rygemønstre 1997-2005, Data fra Medicinsk Fødselsregister ----o---- Kirsten Egebjerg Jensen Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse

Indhold Baggrund for studiet Formål Materiale og Metode Resultater fra nærværende studie Resultater fra andre studier Diskussion Sammenfatning Spørgsmål

Baggrund Rygning i graviditet: intensiv ufrivillig passiv rygning Øget risiko for eksempelvis: Graviditet uden for livmoderen Spontan abort Misdannelser Lav fødselsvægt For tidlig fødsel Vuggedød Revision af retningslinier for svangreomsorg(1998)

Baggrund (2) Graviditets-relateret relateret daglig ryge prævalens (%) 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Rygning blandt gravide i 4 nordiske lande, 1983-2005 Danmark * Danmark Norge Norge Sverige Sverige Finland 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Årstal

Formål Hvordan er udviklingen i rygemønsteret blandt gravide førstegangsfødende kvinder i Danmark efter 1996? andelen, der nogensinde har røget i graviditeten andelen, der stopper med at ryge i graviditeten andelen af daglige rygere, der er storrygere

Materiale Gravides oplysninger om rygevaner Data fra Medicinsk fødselsregister: førstegangsfødende kvinder (1997-2005) (n=261.394) Eksklusion af kvinder bosat i Grønland og med ukendt alder Endelig studiepopulation n=261.029

Materiale (2) 261,029 gravide inkluderet fra 1997 til 2005 198,322 (76.0%) gravide, der ikke røg i graviditeten 50,937(19.5%) gravide, der røg på et tidspunkt i graviditeten 11,770(4.5%) gravidemed ukendt rygestatus 6,810(13.4%) gravide, der stoppede med at ryge i graviditeten 44,127(86.6%) gravide, der røg dagligt i graviditeten 15,513(35.2%) gravide, der røg < 5 cig/dag 16,039(36.3%) gravide, der røg 6-10 cig/dag 10,209(23.1%) gravide, der røg 11-20 cig/dag 1,233(2.8%) gravide, der røg > 21 cig/dag 1,133(2.6%) gravide: ukendt rygemængde

Metode Figurer, der viser udviklingen fra 1997 til 2005 Risikoestimater og prædiktorer for nogensinde at have røget i graviditeten at daglig rygning i graviditeten at være storryger

Resultater Rygemønster blandt gravide førstegangsfødende i DK, 1997-2005 Prævalens (%) 85 80 75 70 65 60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Ingen rygning Nogensinde rygning Ukendt rygestatus 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Kræftens Bekæmpelse Årstal 26. november 2008

Resultater (2) Rygeprævalens opdelt på den gravides alder ved fødsel og årstal for fødsel Graviditets-relateret relateret ryge prævalens (%) 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 19 years 20-24 years 25-29 years 30-34 years 35 years 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Årstal

Resultater (3) Gravidites-relateret daglig rygning (%) 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Daglig rygning opdelt på den gravides alder ved fødsel og årstal for fødsel 19 years 20-24 years 25-29 years 30-34 years 35 years 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Årstal

Resultater (4) Graviditets-relateret relateret ryge prævalens (%) 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Rygeprævalens (nogensinde rygning) i forhold til alder ved fødsel og fødselskohorte 1964 1965-1969 1970-1974 1975-1979 1980-1984 19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35 år Alder ved fødsel 1985

Resultater (5) Karakteristika antal % Alder ved fødsel? < 19 år 8.482 3,3 20-24 år 50.944 19,5 25-29 år 112.642 43,2 30-34 år 66.964 25,7 35-39 år 19.152 7,3? > 40 år 2.845 1,1 Ægteskabelig status Gift 108.966 41,7 Ugift (med partner) 145.324 55,7 Ingen partner 6.424 2,5 Ukendt 315 0,1 Adresse Hovedstad 52.224 20,0 Forstæder 26.367 10,1 Provinsbyer 104.632 40,1 Landlige områder 77.806 29,8

Resultater (6) Analyse 1: Nogensinde rygning* Analyse 2: Daglig rygning Analysis 3: Stor-ryger (n = 249.259) (n = 50.937) (n = 42.994) Karakteristika OR 99% CI OR 99% CI OR 99% CI Årstal for fødsel per år 0,95 0,94-0,95 0,89 0,88-0,91 0,99 0,98-0,998 Alder ved fødsel? < 19 år 3,34 3,14-3,56 1,91 1,63-2,25 1,38 1,23-1,54 20-24 år 1,91 1,85-1,98 1,52 1,39-1,66 1,28 1,19-1,37 25-29 år 1 1 1 30-34 år 1,03 0,99-1,07 1,09 0,998-1,19 1,14 1,05-1,24 35-39 år 1,24 1,17-1,31 1,53 1,32-1,78 1,38 1,23-1,56? > 40 år 1,20 1,05-1,37 1,52 1,04-2,21 1,58 1,20-2,09 Ægteskabelig status Gift 1 1 1 Ugift (med partner) 2,03 1,97-2,09 1,11 1,03-1,20 1,21 1,13-1,29 Ingen partner 3,15 2,92-3,40 1,68 1,36-2,09 1,72 1,48-1,99 Ukendt 1,97 1,33-2,92 1,60 0,52-4,91 1,42 0,65-3,09 Adresse Hovedstad 1 1 1 Forstæder 1,28 1,22-1,35 1,28 1,11-1,48 1,11 0,98-1,25 Provinsbyer 1,29 1,24-1,34 0,92 0,83-1,01 1,09 0,996-1,19 Landlige områder 1,51 1,45-1,57 1,21 1,09-1,34 1,35 1,23-1,48

Resultater (7) Graviditets-relateret relateret daglig ryge prævalens (%) 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Rygning blandt gravide i 4 nordiske lande, 1983-2005 Danmark * Danmark Norge Norge Sverige Sverige Finland 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Årstal * Nærværende studie

Diskussion (resultater) Udsatte grupper Andre faktorer, der kan påvirke rygestatus Hvornår er det mest farligt at ryge (hvornår skal rygestatus måles) Førstegangsfødende kvinder

Diskussion (materiale) Medicinsk fødselsregister Er data pålidelig antallet af cigaretter ja, jeg er stoppet med at ryge Kun ét mål i graviditeten Sammenligning med resultater fra 4 nordiske lande (forskellige studiepopulationer) Ændring i rapporteringsmønstre over tid Rygestatus ukendt Alternative mål for rygning i graviditeten

Sammenfatning Et overordnet fald i rygning i graviditeten En stigning i andelen af gravide, der stopper med at ryge Andelen af storrygere synes at være konstant I sammenligning med andre nordiske lande: Stadig en relativ stor andel af gravide, der ryger i graviditeten i Danmark Udsatte grupper: De yngste og de ældste gravide

Spørgsmål?