Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge.



Relaterede dokumenter
BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Socialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt.

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

At lære at være ung Korskærparken - når samskabelse virker

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Endelig projektbeskrivelse for projekt Job-holdet

Organisering og samspil med helhedsplan

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014

Bilag 1: Uddybende oversigt over indsatsernes målindfrielse Indfrielse af Indsatsens navn Forvaltning succeskriterier Primær forebyggelse

1. Hvad laves der af opsøgende kriminalpræventivt arbejde i Blågårdskvarteret (inkl. Prater, Ågården mv.)? opsøgende gadeplansarbejde i samme

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Urolige områder i København 1. kvartal 2012 sammenfatning

PRÆKVALIFIKATIONSANSØGNING

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

Ansøgning om midler til en særlig indsats omkring Kulbanevej i Valby ( )

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

Bogtrykkergården afd Bagergården afd Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Stemmevejning til Københavns Kommunes integrationspolitik BR den

Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Svar på politikerspørgsmål fra V, K og LA om integrationsprojekter. Kære Cecilia Lonning-Skovgaard, Jakob Næsager og Alex Vanopslagh

Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik. Bilag 2. Sagsnr.

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan Sagsnr

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Frikommuneforsøg I. Evaluering af frikommuneforsøget: Dispensation ift forholdstallet i virksomhedspraktik

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk

Projektet har i overvejende grad ramt områdets drenge med en minoritetsbaggrund, men er i lige så høj grad åben for pigerne.

Urolige områder i København 2. halvår 2017 Sammenfatning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kriminalitetsforebyggende. Notatet giver et overblik over Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Til orientering, Skoleudvalget ser frem til at følge indsatsen. Indsatsen drøftes i regi af budget 2018.

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning

7. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Margit Smedemark-Andersen. * Tidlig Indsats

Pulje til Fritidsjobambassadører til unge fra udsatte boligområder

Kære Hassan Nur Wardere

Behov for gensidigt medborgerskab

De vilde drenge og andre udfordringer Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Effekt af virksomhedsplaceringer på at borgere kommer i job og uddannelse

Som en del af den nuværende boligsociale helhedsplan, er der etableret et områdekontor i Rønnebærparken/ Æblehaven.

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl

EN NY SOCIALSTRATEGI

Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab

Mere information på

EFFEKTIVISERINGSFORSLAG

Ansøgning om bevilling for AskovFonden KBH

Boligsociale indsatser til småbørnsfamilier. Chefanalytiker Gunvor Christensen

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

Notat til drøftelse i Social- og Sundhedsudvalget med afsæt i nuværende Rammer for det frivillige sociale arbejde

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d

Urolige områder i København 1. halvår 2016 Sammenfatning

AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE

Idræt i udsatte boligområder

Formål: ADHD Café Kolding for alle med diagnosen ADHD/ADD og deres pårørende, netværksmøder m.m.

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Koncept for væresteder for kriminelle og kriminalitetstruede unge mellem år i København

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning

Samlet varig ændring

Bilag X. Den decentrale organisering

Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan Vangkvarteret Holbæk

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

29. august Sagsnr Til BUU: Beskrivelse af mulige tiltag i fbm bandekonflikten. Dokumentnr

Integrationspolitik 0

Hej Lone, Vedhæftet findes tre projektansøgninger til Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år fra Hovedstadens Svømmeklub.

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

Der er formuleret hotspot rammeprogrammer indeholdende udfordringer, effektkrav og organisering af arbejdet.

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

Kapitel 1 Navn, formål og opgaver.

Bilag 1: Bæredygtighedsplan status på Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens indsatser 2018

Integrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens bemærkninger

Samarbejdsaftale om integration af etniske minoriteter i kultur- og fritidstilbud i 2007

INDLEDNING INDLEDNING INDHOLD

Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi. Lokal vækst med social bundlinje

Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme sociale formål.

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

Babas tilgang til at skabe forandringer hos fædrene. Integrationsnet - Aarhus v/ Asim Latif

Urolige områder i København 1. halvår 2015 Sammenfatning

Del din passion med andre. Et projekt støttet af VELUX FONDEN

Om FISKEN. FISKENs målgruppe

Ungdomsuddannelse til alle i København. Forslag til Handleplan

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Frivilligt Socialt Arbejde April Birthe Funk

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

Kære Marialise

Transkript:

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen NOTAT Dato: 26-11-2007 Sagsnr.: 2007-40002 Dok.nr.: 2007-441804 Bilag 1 Rammer for ressourcecenter på ydre Nørrebro Borgerrepræsentationen har den 11. oktober 2007 (BR 371/07) bl.a. vedtaget at der skal etableres et ressourcecenter for unge på ydre Nørrebro. I det følgende søges overvejelser i forhold til: 1) Målgrupper 2) Formål 3) Organisering 4) Aktiviteter beskrevet. Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge. Notatet danner baggrund for forvaltningernes videre arbejde i forhold til udbud, såfremt dette besluttes gennemført. 1. Målgrupper Jf. Borgerrepræsentationens beslutning (BR 371/07) skal ressourcecentret være et tilbud for unge på Nørrebro, ikke mindst unge af anden etnisk herkomst end dansk. Det forventes med en placering i Haraldsgadekvarteret at især unge fra Aldersrogade vil blive brugere af Ressourcecentret, men det må også forventes at der vil komme unge fra andre dele af Nørrebro. Følgende tabeller viser befolkningen opgjort på alder i de udsatte boligområder Aldersrodegade i forhold til kommunen i sin helhed pr. 1. januar 2005 i antal og pct. Tabel 1: Befolkningen i Aldersrogade fordelt på aldersgrupper pr. 1. januar 2005 i antal og pct. Boligområdet Kommunen I alt Pct. I alt Pct. Hele befolkningen 2.059 100 502.362 100 0-6 år 388 18,8 41.705 8,3 7-17 år 566 27,5 43.633 8,7 18-24 år 159 7,7 54.390 10,8 Kilde: KÅS

Den primære målgruppe for ressourcecentret Det foreslås på ovenstående baggrund, at det kommende ressourcecenters primære målgruppe bliver sårbare unge i alderen 13-18 år, herunder unge med etnisk minoritetsbaggrund. Side 2 af 5 Herudover foreslås det, at der arbejdes med sekundære målgrupper, hvor der i bestemte tidsrum kan lave aktiviteter med fx: 1. En indsats over for 8-12 årige minoritetsunge mhp. at imødegå en udvikling, hvor mindre søskende følger deres ældre søskendes negative adfærd. 2. En indsats over for forældregruppen ved familieorienterede indsatser såsom familiehøjskole og et samarbejde med SSP. 3. En indsats overfor 18 24 årige, koncentreret omkring studievejledning, -valg og -støtte, herunder mentor og lektiehjælp samt kontakt til arbejdsmarkedet, fx via fritidsjobformidling, virksompraktikker. Overordnet må det anses for hensigtsmæssigt, at der etableres aktiviteter for såvel drenge og piger hver for sig, som fællesaktiviteter for begge køn. 2. Formål Det overordnede formål med ressourcecentret er at skabe trygge rammer for den primære målgruppe af unge. Centret skal give de unge nyt håb, netværk og styrke de unges værdimæssige samt læringsmæssige grundlag. Også unge, der er i risiko for at havne i kriminalitet og/eller er socialt dårligt stillede i forhold til voksenkontakt og støtte og omsorg fra familien, skal være omfattet af tilbudene i centret. Med udgangspunkt i den foreløbigt definerede målgruppe skal ressourcecentrets formål således være, at: Skabe tryghed og tillid gennem netværksopbygning. Støtte de unge i deres identitetsdannelse, med udgangspunkt i de unges egne ressourcer og drømme. Skabe muligheder og udfordringer i form af nye læringsperspektiver for de unge. Fremme de unges aktive deltagelse i samfundet, herunder valg af uddannelse og arbejde. De frivillige er omdrejningspunktet for centrets aktiviteter og ansvarlige for aktiviteternes gennemførelse. De frivillige kan dog

invitere relevante gæster fra fx forvaltningerne ind, der kan forestå enkelte tilbud, fx i forhold til job- og uddannelsesvejledning eller lign. Side 3 af 5 Det er væsentligt, at de unge ikke oplever systemverdenen som styrende. Inddragelse af medarbejdere fra forvaltningerne i forbindelse med aktiviteter skal derfor ske med en klar forståelse af, at medarbejderne fra forvaltningerne er gæster. 3. Organisering Bestyrelse Der nedsættes en bestyrelse med det overordnede ansvar for centrets juridiske og økonomiske rammer. Den overordnede drift af ressourcecentret ligger hos den organisation, der vinder udbudsrunden. Socialforvaltningen bliver tilsynsførende myndighed. Bestyrelsen består herefter af repræsentanter fra: Socialforvaltningen som tilsynsmyndighed og repræsentant for Københavns Kommune. Den organisation, der vinder udbuddet. Følgegruppe Der nedsættes en følgegruppe, der har fokus på at understøtte rammerne for de aktiviteter, der udbydes i ressourcecentret og består af følgende: Repræsentant(er) fra Lokaludvalget og evt. lokalråd. Repræsentant fra Afdelingsbestyrelsen fra Aldersrogade. Repræsentant(er) fra Det lokale SSP-samarbejde. Repræsentant(er) fra Lokale virksomheder. En repræsentant fra Socialforvaltningen En repræsentant fra Børne- og Ungdomsforvaltningen. En repræsentant fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. En repræsentant fra Kultur- og Fritidsforvaltningen. Ressourcecentret Til varetagelse af den daglige drift forventes det at den udbudsvindende organisation / forening eller lign. vil have mulighed for at ansættes en projektkoordinator og yderligere 5 til 6 fuldtidsmedarbejdere, der skal varetage rammerne for og koordinationen af de frivillige aktiviteter, herunder bl.a. samarbejde med andre aktører på ydre Nørrebro, rekruttering af frivillige borgere og fundraising til yderligere aktiviteter. Det er

forventningen at nogle af fuldtidsstillingerne evt. kan spredes over flere borgere i form af flexjob eller lign. Side 4 af 5 4. Aktiviteter Aktiviteterne udvikles i samspil mellem de unge og de frivillige. Aktiviteterne kan f.eks. omfatte: Værestedsfunktioner m.v. Konfliktmægling / impulskontrol. Familiehøjskole. SSP-samarbejde. Lektiehjælp. Internet, pc-spil og maraton, medieaktiviteter. Teater og kultur; evt. via samarbejde med C:ntact i Betty Nansen Teatret, biografture, tilbud om musik- og sangundervisning. Aktiviteter på gaden; street sport, sommersjov i gaden, evt. i samarbejde med Gam3. Sommerferie-aktiviteter; udflugter, turbus, evt. i samarbejde med Sommercamps. Udslusning til idrætstilbud i samarbejde med lokale idrætsklubber, evt. i samarbejde med Projektrådgivningen. Mentorordninger mhp. studievalg. Støtte til job- og praktikpladssøgning, herunder fritidsjob. Virksomhedsbesøg. Udbrede de unges kendskab til samfundsforhold og styrke de unges identitet ved undervisning, foredrag og aktiviteter om demokrati, menneskerettigheder, bevidsthed om egen identitet som minoritet, interkulturel dialog m.v. De beskrevne aktiviteter refererer hermed til grupperingerne: Uddannelseshjælp Social- og sundhedsvæsen Fritids- og sportsaktiviteter samt kulturelle aktiviteter i EU s udbudsdirektiv. Evaluering Som led i kontrakten skal der opstilles konkrete krav til aktivitet, mål og effekter af arbejdet. Procesevaluator opstiller eksterne evalueringskrav jf. Borgerrepræsentationens beslutning den 29. marts 2007 (BR 112/07B) for evaluering af projekter på integrationsområdet.

5. Om ressourcecentermodellen Ressourcecentermodellen går ud på at etablere et ressourcecenter i nærheden af et udsat boligområde. Side 5 af 5 Modellen er kendt fra Norge, hvor Oslo Røde Kors har etableret såkaldte ressourcecentre i udvalgte lokalområder i Oslo. Centrene danner rammerne om aktiviteter, der er afstemt efter de lokale behov for primært sårbare unge med etnisk minoritetsbaggrund i alderen 13 22 år. Aktiviteterne er som udgangspunkt gratis og kræver ingen tilmeldinger, hvorfor de unge kan komme ind direkte fra gaden og deltage. Faciliteter af høj kvalitet, nul tolerance ift. vold, alkohol og narkotika samt inddragelse af brugerne i driften har sikret positive resultater.