Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er en del af og består af følgende seks afsnit: Lungemedicinsk Afsnit B6 (7-døgnsafsnit) Lungemedicinsk Afsnit B5 (5-døgnsafsnit) Lungemedicinsk Cancerambulatorium Lungemedicinsk Ambulatorium Lungemedicinsk Allergiambulatorium Lungemedicinsk Forskningsafsnit Endelig råder afdelingen over tre pladser på patienthotellet. Afsnit B6 består af to teams med en fælles afdelingssygeplejerske. Afsnit B5 udgør et team med egen afdelingssygeplejerske. Lungemedicinsk Cancerambulatorium, Lungemedicinsk Ambulatorium og Lungemedicinsk Allergiambulatorium fungerer som tre selvstændige teams med en fælles afdelingssygeplejerske. Som studerende på bliver du tilknyttet Lungemedicinsk Cancerambulatorium (LUCA). Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Udover det tætte samarbejde, der er afsnittene imellem i Lungemedicinsk Afdeling, samarbejder LUCA med undersøgelsesafdelinger såsom Radiologisk Afdeling, Øre-Næse-Hals Afdeling, Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-centeret. Det sker jævnligt, at patienterne har behov for indlæggelse under udredningen, og i disse tilfælde har LUCA tæt kontakt til MVA (Medicinsk Visitations Afsnit). Da LUCA udfører nogle undersøgelser for Regionshospitalerne i Region Midt, er der naturligvis også et samarbejde med disse. LUCA samarbejder med Thoraxkirugisk Afdeling, Onkologisk Afdeling og Det Palliative Team samt Kræftens Bekæmpelse. Derudover har LUCA et samarbejde med primærsektoren. I stabsfunktion til afdelingsledelsen er der ansat en kvalitetskoordinator, en udviklingssygeplejerske og en uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Den daglige sygepleje i LUCA er organiseret i et team som består af to overlæger, fire sygeplejersker, fem sekretærer, en forløbskoordinator samt tre serviceassistenter. I plejegruppen er der nøglepersoner indenfor en række områder bl.a.: Dokumentation EPJ Palliation. Tuberkulose KOL Side 1 af 9
Hygiejne LUCA har kun en studerende tilknyttet i klinisk undervisning og det er på. Patientkategorier/borgerkategorier Lungemedicinsk Afdeling modtager primært patienter fra Aarhus Kommune, men for nogle sygdomme har afdelingen landsdelsfunktion. I LUCA udredes patienter, hvor der er mistanke om lungecancer. Patienterne kommer primært fra Aarhus Kommune, men i forbindelse med nogle undersøgelser også patienter fra resten af Region Midt. De fleste patienter, der henvises til udredning for lungecancer, er over 50 år, men der er et stigende antal yngre mennesker helt ned i 30erne. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De centrale problemstillinger for patienterne i LUCA er af mere psykosociale og eksistentielle karakterer, da langt de fleste patienter kommer i krise og er plagede af sorg og angst under udredningsforløbet. Desuden kan mange patienter, der får konstateret lungecancer, kun tilbydes palliativ behandling. De pårørende kommer også i krise, og for at kunne hjælpe patienten, må sygeplejerskerne også tage sig af de pårørende. Sygeplejerskerne i LUCA har en stor rolle som kontaktsygeplejerske og koordinator for patientens forløb under udredningen. Ofte har patienter med lungecancer mange symptomer fra deres sygdom, så der er også fysiske problemstillinger vedrørende respiration, ernæring, udskillelse, aktivitet, smerter, søvn og hvile. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Som nævnt kommer langt de fleste patienter og også deres pårørende i krise, når der er mistanke om lungecancer, og/eller når diagnosen stilles. Mange plages af sorg og angst eller får en regulær depression. Mange patienter er meget påvirket af deres fysiske symptomer og eventuelt også af andre sygdomme. Sygeplejen i LUCA har især vægt på de lindrende, de behandlende og de forebyggende aspekter. I LUCA er det muligt for sygeplejestuderende på at lære sygeplejefaglige opgaver indenfor følgende områder: Udførende, formidlende og ledende aspekter. Desuden skal den studerende beskæftige sig med det udviklende aspekt. Udførende aspekt: Respiration/cirkulation Observere og beskrive patienters respiration og vurdere om der er afvigelser fra det normale Observere og handle i forhold til patienter med hypoxi Skabe optimale betingelser for patienters respiration ud fra kendskab til forhold, som påvirker respirationen Side 2 af 9
Tage a-punktur under vejledning Observere og beskrive patienters cirkulatoriske og respiratoriske status både før, under og efter undersøgelser. Vurdere om den afviger fra det normale, viderebringe observationerne samt handle herpå Deltage i pleuracenteser Medvirke til anlæggelse af pneumothoraxdræn Måle og vurdere lungefunktion ved peak-flow monitorering og spirometrimåling Tage røntgen af thorax Sende ekspektoratprøver Tage kontakt til fysioterapeut og kende principperne for lungefysiologi så som PEP, CPAP og stillingsdrænage Ernæring Vurdere patienters ernæringstilstand, herunder at udregne BMI, energi- og væskebehov samt igangsætte nødvendige tiltag Identificere risikofaktorer, der kan påvirke patienters ernæringstilstand Kende til beriget kost og vejlede patienter og pårørende om dette Udføre væsketerapi i forhold til at ophænge isotoniske i.v.-væsker Udskillelse Kende symptomerne på obstruktion af mave/tarmkanalen Kende de hyppigste årsager til obstipation Forebygge og behandle patienter med obstipation Aktivitet Hjælpe patienter med dyspnø til størst mulig aktivitetsniveau Skabe kontakt til hjemmeplejen, når patienter får behov for hjælp til bl.a. personlig hygiejne Søvn/hvile Identificere patienter med fatigue Udføre dataindsamling og analysere patienters situation Iværksætte tiltag, der kan nedsætte patienters fatigue Identificere patienters eventuelle søvnbesvær og iværksætte tiltag, der kan afhjælpe dette Hud Anlægge venflon Smerter Observer akutte smerter og cancersmerter herunder lokalisation, karakter, mønster og intensitet af smerterne. Det vil sige foretage smerteanamnese Kende og anvende almindeligst brugte smertestillende midler Psykosocialt og eksistentielt Kunne udholde at være i situationen med patienter Side 3 af 9
Kunne rumme patienters følelser Kommunikere med patienten i krise Udvise empati Kunne indgyde patienten realistisk håb Lytte og tale med patienter, der er under udredning og /eller har fået en malign diagnose Inddrage patienters erfaringer med sygdommen, pleje og behandling i tilrettelæggelsen af sygeplejen Vurdere patienters behov for støtte, kontakt og omsorg Hjælpe patienten med at mestre sin angst Hjælpe patienter til at være i kontakt med pårørende Etablere kontakt til og samarbejde med patienternes pårørende Deltage i pleje og samtaler med patienter, der har fået en diagnose, der ikke er kurativ og som eventuelt er terminale Deltage i pleje af patienter, der oplever angst og depression Deltage i pleje og samtale med patienter, der er til udredning for en alvorlig lungelidelse f. eks. lungecancer Formidlende aspekt: Skabe en god og tillidsfuld kontakt til patienter og pårørende, så de opnår tryghed gennem udredningsforløbet Hjælpe patienter med at planlægge sin dag ud fra dennes vaner og ud fra viden om sygdommen og dens symptomer Støtte patienter i rygeophør under hensyntagen til magtaspektet mellem patient og behandlersystemet samt patienternes situation Informere patienter i rygnings betydning for behandlingen af lungecancer Informere patienter om undersøgelser og formål Undervise patienter i, hvad han/hun selv kan gøre før og under behandling Undervise patienter i inhalationsteknik Undervise, vejlede og styrke patienter i mestring af dyspnø Undervise og vejlede ernæringstruede patienter i forhold til ernæring og væske Medvirke i opfølgende samtaler med lungecancerpatienter, før de skal opstarte kemoterapi Formidle pleje og behandling, hvor en tolk fungerer som bindeled Foretage dokumentation i EPJ i forhold til sygepleje og data om patienter Opstarte SFI-er i forhold til relevante problemstillinger for patienter Ledende aspekt: Koordinere udredningsforløbet Fungere som kontaktsygeplejerske for patienter Deltage i informationssamtaler med patient/pårørende og læge Deltage i afslutning af patienter og skrive sygeplejeepikrise Klargøre patienter til de mest almindeligt forekommende undersøgelser Modtage patientener efter undersøgelserne og foretage de nødvendige observationer samt handle derpå Side 4 af 9
Varetage medicinadministration før undersøgelse samt instruere patienter i fragmin-behandling, når de er i ak-behandling Rekvirere ilt til hjemmebehandling til patienter, som har behov for dette Anvende EPJ til bestilling og aflæsning af blodprøver Planlægge ambulant undersøgelsesprogram og bestille undersøgelser samt booke i EPJ Tilrettelægge og koordinere patientforløb og undersøgelsesprogrammer Følge op på samtaler og sikre, at ordinationer udføres Planlægge og gennemføre udskrivelse af patienter til Thoraxkirugisk eller Onkologisk Afdeling Lede og fordele arbejdet for plejepersonale tilknyttet egne patienter Deltage i teamkonferencer og bidrage med relevante observationer af patienter Etablere samarbejde med primær sundhedstjeneste Videregive relevante informationer til primærsektoren og samarbejdende afdelinger via sygeplejeepikrise Modtage indkaldte patienter og akutte patienter i henhold til afdelingens forskrifter herunder gennemføre dataindsamling, observere patienten, analysere indsamlede data og vurdere patienternes behov for sygepleje Udviklende aspekt: Identificere sygeplejefagligt udviklingsbehov Forholde sig kritisk og refleksivt til afsnittets sygepleje Typiske patientforløb/borgerforløb LUCA modtager planlagte patienter med mistanke om lungecancer, der skal igennem et udredningsforløb, så patienternes sygdom kan diagnosticeres. Patienterne kommer med mange forskellige symptomer. Det er oftest pulmonale symptomer som hoste og dyspnø, eller mere almene symptomer som vægttab, madlede, kvalme, opkastning eller træthed. I LUCA finder man ca. 250 nye tilfælde af lungecancer årligt og ca. 50 med en anden cancersygdom. Af de 250 henvises ca. 40 % til operation/kurativ behandling, og næsten alle andre henvises til palliativ behandling på Onkologisk Afdeling. Kun ganske få procent kan henvises til intenderet kurativ behandling ved onkologerne. Der er lavet pakkeforløb for udredning af lungecancerpatienter. Et typisk patientforløb vil se ud som følgende: Efter modtagelse af henvisning fra egen læge, anden afdeling eller speciallæge indkaldes patienten indenfor 72 timer. Dagen efter foretages CT-scanning af thorax. Hvis malignitetsmistanken fastholdes, skal patienten gennem yderligere udredning. Et klassisk forløb består af en PET-CT-scanning, udvidet lungefunktionsundersøgelse, regional lungescintigrafi, endoskopi samt enten fin eller grovnålsbiopsi. Når undersøgelserne er gennemført, stilles eller afkræftes mistanken om lungecancer og evt. behandling besluttes ud fra performancestatus og sygdomsstadie. Lidt over 85 % af patienterne er færdigudredt på 28 dage. Efter udredningen henvises patienten til enten kurativ eller palliativ behandling hos thoraxkirurgerne eller onkologerne. Side 5 af 9
Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen er en integreret del af sygeplejen i Lungemedicinsk Cancerambulatorium, hvor sygepleje til den enkelte patient tager udgangspunkt i observation, analyse, handling og evaluering. Ca. en gang om ugen afholdes der tværfaglig undervisning for hele afdelingens personale af en times varighed og desuden afholdes ca. en gang månedligt sygeplejefaglig undervisning af en times varighed. Der arbejdes der med Midt-EPJ, e-dok samt registrering af utilsigtede hændelser. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Den Danske Kvalitetsmodel er implementeret i afdelingen, men der sker løbende justeringer og kvalificeringer af retningslinjer og instrukser. Der er ligeledes en fortløbende proces i gang i forhold til at få de relevante dokumenter lagt i e-dok. EPJ er implementeret i afdelingen, og her sker fortløbende justeringer og kvalificeringer. Der er løbende projekter i gang med henblik på optimering af arbejdsprocesser. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I LUCA er den studerende tilknyttet en klinisk vejleder samt daglige vejledere, som er de øvrige sygeplejersker i LUCAB6. Indenfor de første uger bliver der afholdt en planlægningssamtale, hvor den individuelle kliniske studieplan samt ugeplan for de første uger færdiggøres. Ca. en gang ugentligt vil der være en fastlagt vejledningsdag, hvor den studerende og den kliniske vejleder følges. Denne dag bruges også til planlagte samtaler mellem studerende og klinisk vejleder. Hver anden uge afholdes evalueringssamtaler, hvor den studerendes foreløbige standpunkt vurderes, og ugeplanerne ajourføres. I den anden uge afholdes refleksionssamtaler om en patientsituation eller et tema, som den studerende og klinisk vejleder vælger i fællesskab. Den kliniske vejleder bruger desuden vejledningsdagene til forberedelse af de planlagte samtaler. I slutningen af modulet afholdes der en slutevalueringssamtale mellem den studerende og klinisk vejleder, hvor den studerende skal medbringe et print af det udfyldte evalueringsskema fra sygeplejerskeuddannelsen. Før-, under- og eftervejledning Vejledning tilrettelægges ud fra før- under- og eftervejledning. I førvejledning planlægges en situation som siden skal gennemføres. Formålet med det, der skal gøres beskrives. Der lægges en plan for, hvordan det tænkes gennemført. Den studerende sætter ord på sine tanker og kan spørge vejleder til råds, hvis der er noget han/hun er usikker på. Vejleder stiller spørgsmål til den studerendes planlægning og begrundelser og henleder den studerendes opmærksomhed på områder, som evt. skal medtænkes. Undervejledning kan foregå i selve situationen. Forinden skal det aftales, hvad der skal være fokus på i Side 6 af 9
vejledning/observation. Eftervejledning kan benyttes, når vejleder har været til stede under handlingen, og når den studerende har været alene i plejen. Den studerende begrunder sine overvejelser omkring formål, handling og evaluering. Vejleder stiller spørgsmål, der fremmer refleksionen. Sammen analyserer de situationen i forhold til, hvad der gik godt, og hvad der kunne være gjort anderledes, hvad har den studerende lært, hvilke kompetencer har den studerende har anvendt og hvilke erkendelser og erfaringer, der er udviklet. Det drøftes, hvad der skal arbejdes videre med. Den første torsdag hver måned afholdes der en refleksionskonference, hvor den studerende samt klinisk vejleder deltager sammen andre sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever fra afsnit B6 samt deres kliniske vejledere. På skal der udarbejdes to planlagte studieaktiviteter, hvilket består af et seminar og et udviklingsbaseret temaforløb. Udover den kliniske vejleder deltager den uddannelsesansvarlige sygeplejerske samt underviseren fra skolen i seminaret. Ved fremlæggelse og drøftelse af det udviklingsbaserede temaforløb deltager det øvrige plejepersonale, den kliniske vejleder og uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Den studerende skal være til stede i afsnittet i 30 timer ugentligt. Mødetiden ligger mellem kl. 8 15.30 og kl. 15.00 om fredagen. Der er en ugentlig studiedag, som planlægges i samarbejde mellem den studerende og den kliniske vejleder. Forventninger til den studerende Det forventes, at den studerende Kommunikerer på en værdig og tillidsfuld måde med patienter og pårørende Overholder tavshedspligten Respekterer den enkelte patients identitet og integritet Respekterer den enkelte patients tro og kultur Indgår som en del af teamet Anvender den individuelle kliniske studieplan Ajourfører den individuelle kliniske studieplan i eportfolio, herunder evaluerer ugeplanerne Er ærlig overfor den klinisk vejleder i forhold til problemstillinger, der kan hæmme læring. Møder forberedt til aftalte samtaler Viser interesse, tager initiativ og er engageret og nysgerrig i forhold til læringssituationer Er ansvarlig for at informere det øvrige personale om sine kompetencer Er ansvarlig for egen læring Er teoretisk funderet forud for det fokusområde, der arbejdes med i de forskellige uger Forholder sig konstruktivt kritisk til egen og andres sygepleje Deltager aktivt i eget og andres seminar Side 7 af 9
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Der er i LUCA ansat en klinisk vejleder, som har stor erfaring med lungemedicinsk patienter samt vejledning. Hun har ligeledes klinisk vejlederuddannelsen. Desuden er hun nøgleperson indenfor palliation. Krav vedrørende klinisk pensum Den selvvalgte del af pensum skal indeholde litteratur, som afspejler modulets tema. Af læringsmæssige hensyn anbefales det at inddrage selvvalgt litteratur under hele forløbet. Det forventes, at den studerende forholder sig til den valgte litteratur og angiver litteraturtypen ud fra kategoriseringsnøglen, som er vedlagt studieplanen som bilag. For skal der være en spredning i typen af den valgte litteratur i forhold til kategorierne; videnskabsbaseret, forskningsbaseret, lærebog og andet litteratur, og der skal indgå forskningsbaseret litteratur Litteraturen skal angives i henhold til Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at den studerende kan forblive indstillet til den interne kliniske prøve, skal den studerende opfylde følgende studieaktiviteter: Udarbejde den individuelle kliniske studieplan, herunder ugeplaner i eportfolio, som ajourføres, så målene for nås Udarbejde et seminar samt deltage i medstuderendes seminarer Gennemføre den fastlagte studieaktivitet: Sygeplejefaglig udvikling Forberede sig såvel mundtligt som skriftligt i forhold til vejlednings-, planlægnings- og evalueringsmøder Opgive selvvalgt pensum senest en uge før intern klinisk prøve med ligelig fordeling af litteratur i forhold til fordelingsnøglen Mundtligt informere klinisk vejleder, når der er opdateringer i eportfolio Varetage sygeplejen en ny tumor-patient selvstændigt Informere en patient og pårørende om de hyppigst forekommende undersøgelser, som patienterne henvises til i LUCA Klargøre en patient til undersøgelser samt observere patienten efterfølgende og handle herpå Planlægge og prioritere sygeplejen for mindst to patienter dagligt Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, 6. august 2012 Side 8 af 9
Bilag Kategoriseringsnøgle 1 til selvvalgt pensum i klinisk undervisning Videnskabsbaseret litteratur omfatter: Teorier og metoder fra monografier/antologier, som er videnskabelige arbejder, men ikke er forskningsresultater Primærlitteratur i form af filosofisk og/eller teoretisk baserede modeller af eller teorier om professionscentrale begreber Forskningsbaseret litteratur omfatter: Forskningsartikler og -rapporter, herunder review-artikler Faglige artikler baseret på evidens og publiceret i faglige tidsskrifter Udviklingsprojekter Ph.d.-afhandlinger Monografier og antologier, der præsenterer forskningsresultater og dokumentation herfor Lærebogslitteratur omfatter sekundærlitteratur, der giver: Kritisk præsentation af og overblik over andres videnskabelige arbejder. Overblik over resultater af forsknings- og udviklings-arbejder i centrale fag for professionen Kritisk og teoretisk baseret præsentation af professionsbaseret viden, herunder professionens historiske udvikling Viden om metoder til udvikling af viden og kvalitet i professionen Evidensbaseret viden om professionelle handlinger og procedurer Andre litteraturtyper omfatter: Debatlitteratur med faglig, teoretisk og/eller etisk argumentation Politiske programmer, som vedrører professionens virke Love og bekendtgørelser af relevans for professionen Retningslinjer for professionen Patientfortællinger 1 Med inspiration fra Review af litteratur i professionsbacheloruddannelsen. Hvordan dokumenteres kvalitet og niveau af pensum?, Jørgensen, Birgit Bidstrup og Hørdam, Britta, Uddannelsesnyt nr. 1, 19. årgang, 2008 Side 9 af 9