KUNST OG FAMILIEMOTIVER PÅ STATENS MUSEUM FOR KUNST UNDERVISNINGSMATERIALE TIL BESØG PÅ EGEN HÅND

KUNST OG FAMILIEMOTIVER PÅ STATENS MUSEUM FOR KUNST UNDERVISNINGSMATERIALE TIL BESØG PÅ EGEN HÅND

KUNST OG FAMILIEMOTIVER PÅ STATENS MUSEUM FOR KUNST Kære underviser Dette materiale indeholder inspiration til planlægning af et skoleklassebesøg på Statens Museum for Kunst. Besøget foregår på egen hånd, og materialet giver dig mulighed for på forhånd at sammensætte opgaver, som eleverne kan arbejde med, mens de er på museet. Materialet er udviklet i et samarbejde mellem Statens Museum for Kunst og Sex & Samfund i forbindelse med Sex & Samfunds kampagne, Uge Sex. Et undervisningsforløb centreret omkring kunst giver gode muligheder for at tilrettelægge seksualundervisningen som en del af et tværfagligt forløb på tværs af fag som dansk, historie og billedkunst. I inspirationsmaterialet finder du 11 værker, som på forskellig vis forholder sig til familie og relationer som tema. Til hvert værk er der udarbejdet forslag til arbejdsspørgsmål og opgaver. Herudover gives der inspiration til, hvilke sale I kan besøge som afsæt for at sende eleverne på opdagelse efter værker, de synes fortæller noget om familie og relationer på en spændende og interessant måde. Det er op til den enkelte lærer at vælge værker og sammensætte arbejdsspørgsmål dels i forhold til den konkrete målgruppe, man besøger museet med, og dels i forhold til de faglige perspektiver man ønsker at sætte i spil. På Statens Museum for Kunst er der gode erfaringer med at bruge flere af værkerne på tværs af alderstrin. Nogle af arbejdsspørgsmålene og opgaveforslagene vil være formuleret til yngre målgrupper og andre til de ældre målgrupper, men flere af værkerne kan bruges til såvel de yngste som de ældste elever. Når I ankommer til museet, finder I en grundplan med salnumre i Informationen. I temamaterialerne til Sex & Samfunds Uge Sex-kampagne 2013 findes korte tekster om nogle af værkerne. Det er gratis at besøge museet på egen hånd, men I bedes ringe til bookingen på 33748484 og melde jeres ankomst. Vi byder jer velkommen på Statens Museum for Kunst God fornøjelse! ARBEJDSSPØRGSMÅL Arbejdsspørgsmålene kan bruges som: Udgangspunkt for en fælles dialog eksempelvis hvis der er tale om de yngste klasser. Gruppearbejde hvor hver gruppe arbejder med et værk med fælles præsentation og opsamling for hele klassen. Udgangspunkt for et undersøgende arbejde, hvor eleverne individuelt, i par eller i grupper går rundt og ser på alle værkerne, og dernæst vælger et værk, de vil arbejde videre med. Eleverne tager noter til det udvalgte værk og præsenterer noterne og deres tanker om værket for resten af klassen. Når eleverne er tilbage på skolen, kan der arbejdes videre med en uddybende præsentation af værket. Præsentationen kan tilrettelægges som individuelt skriftligt arbejde eller som en mundtlig præsentation med brug af eksempelvis PowerPoint. INDDELING Værkerne med tilhørende opgaver er inddelt i: 1. Værker i Europæisk Kunst 1300-1800 2. Værker i Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900 3. Værker i Kunst efter 1900 4. På egen hånd i museets sale Kunst og familiemotiver på Statens Museum for Kunst 2

1. VÆRKER I EUROPÆISK KUNST 1300-1800 1.1 Giovanni Battista Tiepolo, Latinus giver Æneas sin datter Lavinia til ægte, 1753-1754. Maleri Europæisk kunst 1300-1800 i sal 201A 1.2 Karel van Mander III (hollandsk, 1609/10-1670), Kunstneren med sin familie. Maleri Europæisk kunst 1300-1800 i sal 201A Latinus var konge af Latium, det romerske navn for det område i Italien hvor Rom blev grundlagt. Hans datter hed Lavinia. Den romerske forfatter Vergil beskriver i Æneiden (ca. år. 29 f. Kr.), hvordan Lavinia bliver givet bort til en fremmed mand i et arrangeret ægteskab. Manden var den trojanske helt Æneas. Han var flygtet fra sin hjemby Troja efter byens fald i den trojanske krig. Latinus tager imod ham med åbne arme og Æneas grundlægger efterfølgende det romerske rige. med. Tag udgangspunkt i disse spørgsmål: Hvordan vil I beskrive værket? Hvad lægger I mærke til? Hvilke virkemidler bruger kunstneren? Eksempelvis opbygning/komposition, farver, former, kropssprog, blikretninger osv. Hvilken stemning eller følelse giver værket jer? Hvilke associationer får I, når I ser på værket? Hvordan synes I værket passer til et tema om familier? Hvordan er relationerne mellem de tre figurer skildret? Hvordan er magtforholdet? Fortæller værket noget om familier, der går ud over den tid, værket er lavet i? Skriv tre stikord om værket. Hvad er det første I lægger mærke til? Fortæl hinanden om jeres stikord. Hvad fortæller jeres stikord om jeres oplevelser af værket? Interview hinanden om værket: en agerer en af maleriets figurer og en anden interviewer. Spørg eksempelvis ind til, hvordan personerne i maleriet har det. Hvad tænker figurerne på? Forestil jer I skal lave et værk, der viser et eller flere par, der skal giftes i dag. Hvordan skulle det værk se ud? Hvordan vil det være anderledes fra dette værk? Tænk i den forbindelse over hvem der kan blive gift med hvem. Karel van Mander III var maler og digter. Hans far og farfar havde også været kunstnere. Han boede i København med sin familie, hvor han arbejdede for det danske kongehus under Christian IV i 1600-tallet. Van Mander III malede mange portrætter af kongen, adelsmænd og andre vigtige personer i Danmark. Og så lavede han et portræt af sig selv med sin mor og med hustruen Marie. med. Tag udgangspunkt i disse spørgsmål: Hvordan vil I beskrive værket? Hvad lægger I mærke til? Hvilke virkemidler bruger kunstneren? Eksempelvis opbygning/komposition, farver, former, kropssprog, blikretninger. Hvilke genstande er til stede i maleriet? Hvad fortæller de? Hvilken følelse eller stemning sætter værket igang hos jer? Hvilke associationer får I, når I ser på værket? Hvordan synes I værket passer til et tema om familier? Hvordan er relationerne mellem de tre figurer skildret? Skriv tre stikord om værket. Hvad er det første, I lægger mærke til? Fortæl hinanden om jeres stikord. Hvad fortæller jeres stikord om jeres oplevelse af værket? Er der nogen af jeres stikord, der ligner hinanden? Interview hinanden om værket: en agerer en af maleriets figurer og en anden interviewer. Spørg eksempelvis ind til, hvordan personerne i maleriet har det. Hvad tænker figurerne på? Sammenlign eventuelt værket med Marstrands portræt af familien Waagepetersen. Diskutér og noter forskelle og ligheder. Lav jeres egen version af billedet. Iscenesæt jer som på værket og tag et foto af jer selv med mobiltelefon. Hvilke genstande vil I have med på jeres foto? Kunst og familiemotiver på Statens Museum for Kunst 3

2. VÆRKER I DANSK OG NORDISK KUNST 1750-1900 2.1 C.W. Eckersberg, Familien Nathanson (1818). Maleri Dansk og Nordisk kunst 1750-1900 sal 217C 2.2 Wilhelm Marstrand, Familien Waagepetersen (1836). Maleri Dansk og Nordisk kunst 1750-1900 sal 219 Familien Nathanson var en velhavende grossererfamilie. Billedet er fra 1818 og er malet i den periode, der kaldes guldalderen (ca. 1800-1850). Familieportrætter var meget populære i guldalderen, fordi det var vigtigt at vise, at man kom fra en velhavende og velfungerende familie. Det kunne et maleri være med til at vise. Familien Nathanson levede i begyndelsen af 1800-tallet. De har selv bestilt billedet hos tidens mest kendte maler C.W. Eckersberg. De har valgt, at billedet skulle vise en dag, hvor de voksne havde været til besøg hos dronningen. Hvorfor tror I, at de har valgt lige præcis den dag som baggrund for maleriet? Familien Nathanson var en familie med mange penge. Hvordan kan man se det på billedet? Skriv jeres overvejelser ned i stikordsform. Beskriv børnene I ser på billedet. Hvad laver de, og hvordan ser de ud? Hvordan tror I, det er at være barn i denne familie? Beskriv de voksne på billedet. Hvordan ser de ud? Hvordan tror I, at det er at være voksen/forældre i denne familie? Vælg én af personerne på billedet. Hvad tror I, at personen tænker på? Hvad tror I, at en god familie var i 1800-tallet, når I ser på dette billede? Hvordan skulle man opføre sig? Hvad mener I selv, er en god familie? Lav skitser til fire familieportrætter, der viser, hvordan familier kan se forskellige ud i dag. Tal om hvilke ligheder og forskelle der er mellem jeres skitser og billedet af Familien Nathanson. Sammenlign dette værk med Ursula Reuter Christiansens Ægteskab (Ny bygning 1960-80) og tal om forskellige tiders fremstillinger af familier og deres hverdag. Dette billede er malet i den periode, der kaldes guldalderen (ca. 1800-1850). Familieportrætter var meget populære i guldalderen, fordi det var vigtigt at vise, at man kom fra en velhavende og velfungerende familie. Det kunne et maleri være med til at vise. Hvad er jeres første tanker, når I ser billedet af denne familie? Hvem tror I, at personerne på billedet er? Familien har selv bestilt billedet. Hvorfor tror I, at de har valgt, at familien skulle vises på denne måde? Hvad tror I, de gerne vil fortælle med maleriet? Beskriv børnene I ser på billedet. Hvad laver de, og hvordan ser de ud? Hvordan tror I, det er at være barn i denne familie? Beskriv de voksne på billedet. Hvordan ser de ud? Hvordan tror I, at det er at være voksen/forældre i denne familie? Hvad tror I, at familien Waagepetersen mener, er en god familie? Hvad, mener I selv, er en god familie? Tegn en skiste til et maleri af en familie i dag. Jeres skitse skal vise en familie, hvor man kan se, at det er rart at være barn. Hvilke ligheder og forskelle er der mellem jeres skitse og billedet af Familien Waagepetersen? Sammenlign eventuelt dette værk med Ursula Reuter Christiansens Ægteskab (Ny bygning 1960-80) og tal om forskellige tiders fremstillinger af familier og deres hverdag. Kunst og familiemotiver på Statens Museum for Kunst 4

2. VÆRKER I DANSK OG NORDISK KUNST 1750-1900 2.3 Jens Juel, Niels Ryberg med sin søn Johan Christian og svigerdatter Engelke, f. Falbe (Det Rybergske familiebillede), 1797. Maleri Dansk og Nordisk kunst 1750-1900 i sal 217 A 2.4 Ernst Josephson, Livsglæden, 1887. Maleri Dansk og Nordisk kunst 1750-1900 i sal 224 Den danske maler Jens Juel har her malet købmanden Niels Ryberg ude i naturen sammen med sin søn og svigerdatter. I baggrunden ses familiegodset Frederiksgave på Fyn. Familien var velhavende, og Niels Ryberg havde selv tjent sin formue som købmand. Familien var del af en ny samfundsklasse; de var hverken kongelige, adelige eller bønder, men del af det nye borgerskab. Sæt jer sammen to og to eller i grupper og beskriv maleriet for hinanden. Vælg tre ting, som I synes, er det vigtigste ved værket. Skriv dem ned i stikordsform. Hvad fortæller maleriet om familieformer og social klasse i slutningen af 1700-tallet? Hvilke virkemidler bruger Juel til at fortælle om familien Rybergs familieforhold? Se på maleriets opbygning, blikretninger, kropsholdning og figurernes placering. Tegn en skitse af maleriet og lav talebobler til de tre figurer: Hvad tænker de på? Hvad siger de til hinanden og til os? Hvad synes de om deres familie? Tal om hvordan et tilsvarende billede af en mand med sin søn og sønnens kæreste kunne se ud, hvis den var malet i 2013. Hvilke forskelle og ligheder ville der være? Hvad kunne sådan et maleri fortælle om familieformer i 2013? Den gamle mand i sengen var postbud på en fransk ø. Kunstneren Ernst Josephson beskrev maleriet i et brev til sin søster: Jeg er i gang med at male et billede, der forestiller en lam gamling, som ligger i sengen med en stump af en illustreret pariseravis i hånden og ler af hjertes lyst. Hans kone sidder ved siden af, lidt af et drengehoved og en pige ved fodenden. Måske er drengen og pigen også i familie med den gamle mand. Sæt jer sammen to og to og beskriv maleriet for hinanden. Vælg tre ting, som I synes, er det vigtigste ved værket. Skriv dem ned i stikordsform. Overvej hvilke virkemidler Josephson bruger til at skabe maleriets helt særlige stemning. Se på maleriets opbygning. Hvordan er figurerne malet? Hvor er de i forhold til hinanden? Hvordan er rummet? Farverne og lyset? Hvordan oplever I forholdet mellem de fire figurer? Hvad fortæller maleriet om familie og relationer? Tegn en skitse af maleriet og lav talebobler til de fire figurer: Hvad tænker de på? Hvad siger de til hinanden og til os? Hvad ville de sige, hvis maleriet var fra 2013? Kunst og familiemotiver på Statens Museum for Kunst 5

3. VÆRKER I KUNST EFTER 1900 3.1 Wilhelm Freddie, En families genvordigheder, 1940. Maleri Kunst efter 1900 øverste etage Wilhelm Freddie 3.2 Kirsten Justesen, Omstændigheder (1969). Skulptur Kunst efter 1900 i salen 1960-80 Wilhelm Freddie/billedkunst.dk. Wilhelm Freddies kunst er et eksempel på den kunstretning, der hedder surrealismen. Surrealismen opstod i Frankrig i starten af 1920 erne. Udgangspunktet for de surrealistiske kunstnere er, at kunsten skal overskride grænser, have et politisk og samfundsmæssigt budskab, og at den skal udfordre menneskets fornuft og de gældende normer i samfundet. med. Tag udgangspunkt i disse spørgsmål: Hvem er kunstneren, og hvornår er værket lavet? Hvordan vil I beskrive værket? Hvad lægger I mærke til? Hvilke virkemidler bruger kunstneren? Eksempelvis opbygning/komposition, farver, former, figurer og genstande. Hvad fortæller titlen? Passer den til værket? Hvilken stemning eller følelse giver værket jer? Hvilke associationer får I, når I ser på værket? Hvordan synes I, værket passer til et tema om familier? Tænk over hvordan værket afspejler sin egen samtids familiesyn. Fortæller værket noget om familier, der går ud over den tid, værket er lavet i? Skriv tre stikord om værket på tre små stykker papir. Hvad er det første, I lægger mærke til? Gruppér jeres stikord ud fra hvilke ord, der passer sammen. Er der noget, der går igen? Hvad fortæller jeres stikord om jeres oplevelser af værket? Interview hinanden om værket: En agerer selve værket eller en figur eller genstand i værket, og en anden interviewer. Spørg eksempelvis ind til figurernes familieforhold. Kirsten Justesen/billedkunst.dk. Kirsten Justesen er uddannet billedhugger. Dette værk er et af flere værker, som hun i slutningen af 60 erne udarbejdede med udgangspunkt i sin egen gravide krop. Beskriv hvad I ser. På kroppene ses fotos og forskellig tekst, der er sat på kroppen som en collage. Hvad kommer I til at tænke på? Skriv jeres overvejelser ned i stikordsform. Værket består af afstøbninger af kunstnerens egen nøgne krop. Hvorfor tror I, at hun har valgt at bruge sig selv i værket og ikke en anden person for eksempel en mand? Synes I, det er et selvportræt? Hvorfor eller hvorfor ikke? Hvad synes I, at værket fortæller om familier? Hvis I skulle lave en collage, der fortæller noget om at være i omstændigher i dag, hvilke billeder ville I så sætte på collagen? Tænk i den forbindelse over, hvor mange forskellige måder man kan få børn på, og hvor mange forskellige måder en familie kan se ud på. Hvis I skulle udarbejde et værk, der udfordrer de gældende normer for familielivet i samfundet i dag. Hvordan skulle værket så se ud? Lav en skitse til et sådan værk. Når I er tilbage på skolen, kan I eventuelt lave værket med afsæt i jeres skitse. Kunst og familiemotiver på Statens Museum for Kunst 6

3. VÆRKER I KUNST EFTER 1900 3.3 Ursula Reuter Christiansen, Ægteskab (1978). Skulptur Kunst efter 1900 i salen 1960-80 3.4 Lilibeth Cuenca Rasmussen, Family Sha-la-la, 1998. Video. Kunst efter 1900 i salen 1990-2012 Lilibeth Cuenca Rasmussen/billedkunst.dk. Lilibeth Cuenca Rasmussens mor er fra Filippinerne, og hendes far er fra Danmark. Hun bruger tit sig selv og sin familie i sine værker. Ursula Reuter Christiansen/billedkunst.dk. Dette værk består af et rigtigt ( ægte ) skab, som kunstneren har malet på. Værket hedder Ægteskab. Ursula Reuter Christiansen var i sine tidlige værker optaget af spørgsmål vedr. køn og identitet og især kvinderoller i det samtidige samfund. Hun anses som repræsentant for den feministiske kunst i 1970 erne. Hvad er jeres første tanker, når I ser dette kunstværk? Beskriv, hvad I ser. Udenpå skabet har kunstneren malet forskellige ting, der kan få en til at tænke på skænderier og kaos. Men der er også malet tidsler, der er et gammelt symbol på kærligheden, der overvinder alt. Forestil jer, at værket viser en dag i en families liv. Hvordan tror I, at de forskellige medlemmer af familien har det denne dag? Hvad tror I, at der vil ske med familien i fremtiden? Sammenlign eventuelt dette værk med værkerne af Wilhelm Marstrand og C.W. Eckersberg og tal om forskellige tiders fremstillinger af familier og deres hverdag? Hvis I skulle udarbejde et tilsvarende værk, der hedder Ægteskab, hvilke ting ville I så male på og hvorfor? med. Tag udgangspunkt i disse spørgsmål: Hvem er kunstneren, og hvornår er værket lavet? Hvordan vil I beskrive værket? Hvad lægger I mærke til? Hvilke virkemidler bruger kunstneren? Eksempelvis forholdet mellem lyd og billedside, kropsholdning og beklædning. Hvad fortæller titlen? Passer den til værket? Hvilken stemning eller følelse sætter værket i gang hos jer? Hvilke associationer får I? Hvordan synes I, værket passer til et tema om familier? Tænk over hvordan værket afspejler sin egen samtids familiesyn. Personerne, der danser, er i familie med hinanden. Det er kunstnerens egen familie. Synes I, man kan se, at de seks personer er i familie med hinanden? Hvordan synes I, personerne er ens? Og hvordan synes I, de er forskellige? Lav en hurtig stikordsøvelse: skriv tre stikord om værket på tre små stykker papir. Hvad er det første, I lægger mærke til? Gruppér jeres små stykker papir ud fra hvilke ord, der passer sammen. Er der noget, der går igen? Hvad fortæller stikordene om jeres oplevelser af værket? Interview hinanden om værket: En af jer agerer værk, der svarer på spørgsmål, og en anden er interviewer, der stiller spørgsmål. Diskutér: Hvad er et godt familiesammenhold? Prøv selv: Lav et billede (eksempelvis med mobilkamera) af en situation, hvor du føler fællesskab med andre. Tal om hvad feministisk kunst er, og hvordan det feministiske kommer til udtryk i dette værk? Tal om hvilke nutidige kvinderoller og normer for det at være kvinde I kender til. Tal også om hvordan man som ung kan påvirkes af disse normer og hvad man kan gøre for at udfodre normerne. Kunst og familiemotiver på Statens Museum for Kunst 7

3. VÆRKER I KUNST EFTER 1900 3.5 Søren Jensen, Uden titel, 1985. Skulptur Kunst efter 1900 i salen 1980-00 Søren Jensen/billedkunst.dk. I denne skulptur har kunstneren brugt to forskellige former, som han har bundet sammen med en jernkæde. med. Hvad lægger I mærke til? Hvilke virkemidler bruger kunstneren? Eksempelvis farver, former og materialer. Hvordan virker de to forskellige former? Er de tunge eller lette? Hvem går tur med hvem? Hvad synes I, værket viser? Værket hedder Uden titel. Hvis I skulle finde på en ny titel, hvad skulle det så være? Hvilken stemning eller følelse giver værket jer? Hvilke associationer får I? Hvordan synes I, skulpturen passer til et tema om familier? Lav en hurtig stikordsøvelse. Skriv tre stikord om værket på tre små stykker papir. Hvad er det første, I lægger mærke til? Gruppér jeres små stykker papir ud fra, hvilke ord, der passer sammen. Er der noget, der går igen? Hvad fortæller jeres stikord om jeres oplevelse afværket? Interview hinanden om værket: en agerer værk og en anden interviewer. Spørg eksempelvis ind til værkets familieforhold. Diskutér: Hvilke måder kan man være bundet sammen på? (familiebånd, venskabsbånd, klassekammerater, ægteskab, arbejdsfællesskab, cellekammerater ) Tegn en skitse til et værk, der hedder Familie, Værket skal indeholde en jernkæde som symbol på noget, der binder en familie sammen. Hvordan skal værket se ud? Hvilke elementer skal der være på værket? Sammenlign jeres skitser. Hvilke forskelle og ligheder er der? Kunst og familiemotiver på Statens Museum for Kunst 8

4. PÅ EGEN HÅND I MUSEETS SALE Alene, to og to eller i grupper skal I finde et værk, I synes kan kobles til familietemaet. Hvad synes I værket fortæller om temaet familie? Find forskelle og ligheder i forhold til et af de andre værker om familier, som I har set under jeres besøg på Statens Museum for Kunst. Skriv jeres overvejelser ned i stikordsform. I kan gå på opdagelse i de sale, der er præsenteret her på siden. I AFDELINGEN FOR EUROPÆISK KUNST 1300-1800 Sal 210 A og B og sal 2011 A og B: Hollandsk kunst i 1600-tallet Sal 207: Fransk kunst i 1700-tallet I AFDELINGEN FOR DANSK OG NORDISK KUNST 1750-1900 Sal 219-220: Dansk Guldalder 1825-60 og Sen-guldalder 1840-80 Sal 223-224 Det moderne gennembrud I AFDELINGEN FOR KUNST EFTER 1900 Surrealismerummet på øverste etage Kunst 1960-80 Jorn rummet Uge Sex 2013 Sex & Samfund, 2013 ISBN-nummer: 978-87-89360-32-4 Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse rne er udarbejdet af Nana Bernhardt, Statens Museum for Kunst, samt af Line Anne Roien og Lone Smidt, Sex & Samfund. Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Fotos: SMK Foto Layout: Marianne og Robin Kunst og familiemotiver på Statens Museum for Kunst 9