Februar 2012 Bilag 1 Retningslinier vedrørende magtanvendelser over for anbragte børn og unge
Lovgrundlag Tilsynsenheden, Frederikssund Kommune har til opgave at administrere bestemmelserne i Servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Reglerne om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet beskrives endvidere i Bekendtgørelse nr. 1093 af 21. september 2010 samt Vejledning om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, Socialministeriet 25. februar 2011. Udgangspunktet for indsatsen efter Serviceloven er, at indsatsen skal ske med respekt for barnets eller den unges integritet og selvbestemmelse. I erkendelse af, at der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at gribe ind i barnets eller den unges integritet, er der i Serviceloven fastsat regler om, i hvilke situationer og hvordan sådanne tvangsmæssige foranstaltninger er tilladt. Myndighedsansvar Myndighedsansvaret på magtanvendelsesområdet er placeret i Tilsynsenheden som en del af det driftsorienterede tilsyn. Alle indberetninger om magtanvendelser behandles i Tilsynsenheden med juridisk bistand fra Byrådssekretariatet. I forhold til håndtering af reglerne på området og vurdering og forebyggelse af magtanvendelser, kan anbringelsesstedet indhente konsulentbistand fra Tilsynsenheden. Grundlæggende principper for magtanvendelse Reglerne om magtanvendelse bygger på følgende grundlæggende principper: - Mindsteindgrebsprincippet, dvs. den mindst indgribende løsning skal altid have første prioritet - Proportionalitetsprincippet, dvs. at der skal være proportionalitet mellem indgreb og formål - Socialpædagogisk bistand og omsorg går altid forud for magtanvendelse - Individualitetsprincippet, dvs. indgreb i den personlige frihed skal indpasses den enkeltes situation og behov, ligesom den enkeltes behov ikke kan begrunde uforholdsmæssige indgreb over for andre, fx øvrige børn og unge i anbringelsesstedet - Åbenhed, dvs. det skal være klart for den enkelte eller pårørende, hvilke beslutninger der træffes og hvorfor, ligesom børn og unge og deres forældre skal have adgang til viden om gældende regler og praksis - Legalitet, dvs. krav om klar lovhjemmel for indgreb i den personlige frihed - Boligens ukrænkelighed, dvs. der skal være klar hjemmel til at foretage undersøgelser af barnets/den unges værelse og kontrol med breve og telefonopkald - Særlige krav til beslutningsgrundlag og klageadgang. 2/12
Hvem er omfattet af reglerne? Reglerne er gældende på opholdssteder for børn og unge og døgninstitutioner for børn og unge, henholdsvis efter Servicelovens 66, nr. 5 og 6. Reglerne er knyttet til anbringelsesstedet. Reglerne tager ikke højde for alder, funktionsniveau eller handicaps. Unge over 18 år, der er anbragte på et opholdssted eller en døgninstitution, herunder delvist lukke døgninstitution og sikret døgninstitution, er ikke omfattet af reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen, men er i stedet omfattet af de regler og retningslinjer der henhører under voksenområdet. Grænsefladen mellem omsorg og fysisk magtanvendelse Generelt vil grad af fysisk magtanvendelse og omfanget af barnets eller den unges modstand være væsentlige kriterier for, om der er tale om omsorgshandlinger eller egentlig fysisk magtanvendelse. Det anses fx for en omsorgshandling at lægge en arm om skulderen på et barn eller en ung for at angive, at man ønsker, at vedkommende skal følge med. Følger barnet eller den unge med, anses det fortsat for omsorg. Stritter barnet eller den unge imidlertid imod fysisk ved aktiv modstand, skal den fysiske kontakt ophøre, med mindre barnet eller den unge udsættes for fare, hvis man slipper taget. Fortsat brug af fysisk magtanvendelse kræver således, at betingelserne i magtanvendelsesbekendtgørelsens 2, stk. 1 er opfyldt, dvs. at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt, eller at barnet eller den unge er til fare for sig selv eller andre. Pædagogiske principper I det pædagogiske arbejde skal der arbejdes på måder, der sætter fokus på anerkendelse og ligeværd under betragtning af den ulige relation og det ulige udgangspunkt mellem medarbejder og barnet eller den unge. Der skal grundlæggende handles efter pædagogiske principper og metoder, der understøtter, at konflikter, vrede og aggressioner får afløb på måder, der ikke er til skade for barnet, den unge eller andre. Det skal desuden overvejes, om der kan anvendes metoder til at undgå optrapning af situationer samt evt. overvejes, hvorvidt der skal forekomme afskærmning fra andre børn og unge. Enhver har ret til at give udtryk for sine følelser og frustrationer. Den pædagogiske indsats består bl.a. i at skabe udvikling samt forebygge situationer og konflikter, der ellers ville kunne føre til magtanvendelse. Ofte kan årsagen ligge i samspillet mellem barnet eller den unge og omgivelserne, i brist i kommunikationen, eller som følge af, at barnet eller den unge føler, at pågældende ikke bliver forstået. Hovedhensynet Magtanvendelse må udelukkende anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Udgangspunktet er, at magtanvendelse ikke er tilladt. 3/12
Magtanvendelse kan ikke erstatte socialpædagogisk bistand, omsorg og pleje. At skabe faste rammer, forudsigelighed og struktur er en socialpædagogisk opgave. Magtanvendelse kan aldrig bruges til at sikre efterlevelse af de støttende rammer og strukturer det er udelukkende en pædagogisk opgave. Magtanvendelse kan derfor aldrig bruges til at gennemføre en fastlagt struktur eller aftalt behandling. Magtanvendelse kan aldrig bruges til at fastholde medarbejderens voksenrolle, hvis barnet eller den unge ikke følger anvisninger det er og bliver en socialpædagogisk opgave. Magtanvendelse skal altid følges op med tryghedsskabende tiltag i forhold til barnet eller den unge. Indgriben med magt er til en hver tid en voldsom og nedværdigende oplevelse for et barn eller en ung, og ubalancen i relationen skal efterfølgende forsøges genoprettet. Kollegiale drøftelser og refleksion kan bidrage til at udvikle metoder for, hvordan magtanvendelse kan undgås eller begrænses. Forbud og begrænsninger Serviceloven og bekendtgørelsen indeholder en række forbud og begrænsninger: Ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt Børn og unge der er anbragt uden for hjemmet skal respekteres som unikke individer. Derfor er ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling ikke tilladt. Der kan ikke angives en præcis eller udtømmende definition af, hvad der forstås ved en ydmygende, hånende eller nedværdigende behandling. De beskrevne situationer neden for er eksempler, der må afvejes ud fra den konkrete situation. Ydmygende behandling kan fx være, hvis barnet eller den unge overhører, at pågældende omtales over for andre medarbejdere og børn og unge i negative vendinger. Hån kan fx være, hvis et barn eller en ung bliver gjort til grin over for andre børn og unge af en medarbejder eller en medarbejder overhører hån mellem børn og unge og undlader at gribe ind eller påtale det. Nedværdigende behandling kan fx være, hvis et barn eller en ung bliver kommenteret og korrigeret ustandseligt af medarbejderne eller konsekvent bliver negativt behandlet eller omgås negativt af medarbejderne. Legemlig afstraffelse er ikke tilladt Legemlig afstraffelse er ikke tilladt, jf. magtbekendtgørelsens 1, stk. 2. Dette betyder bl.a., at man ikke må afstraffe børn og unge ved at slå dem eller på anden måde udøve vold mod dem. Fiksering er ikke tilladt Det er ikke tilladt at fiksere børn og unge. Ved fiksering forstås anvendelse af mekaniske tvangsmidler i form af bælte, håndremme, fodremme eller livstykker samt anden form for mekanisk fastspænding. 4/12
Hvis et barn fx sættes på en tung stol imod et bord, så barnet ikke har mulighed for at frigøre sig, er det at betragte som fiksering. En sådan fiksering kan også opleves af barnet som en straf, som på ingen måde er tilladt. Tilgangen til et barn eller en ung må aldrig give anledning til frygt, angst eller mindreværdsfølelse. Det afgørende er ikke altid handlingen eller ordene, men måden og oplevelsen. Konsekvens for uhensigtsmæssig adfærd eller brud på aftale skal altid være løsningsorienteret, og være relateret til det begåede og må på ingen måde have karakter af straf. Isolation er ikke tilladt Ved isolation forstås afsondring i aflåst rum i kortere eller længere perioder. Det er således ikke tilladt at aflåse døre til børn og unges værelser. Formuleringen kortere eller længere perioder skal forstås sådan, at isolering ikke er tilladt end ikke et minut eller to. Det er barnet eller den unges oplevelse af om rummet er aflåst, der er afgørende. Det vil sige, at døren ikke behøver at være aflåst med nøgle for at der er tale om isolering. Hvis døren eksempelvis blokeres eller hvis udgangen overvåges så barnet eller den unge ikke kan komme ud, er der også tale om isolering. Aflåsning af afdelingen om natten og undtagelsesvis i kortere perioder om dagen Aflåsning, hvor barnet eller den unge ikke kan forlade afdelingen er kun tilladt på kommunale døgninstitutioner og er ikke tilladt på private opholdssteder. Private opholdssteder må såvel som kommunale døgninstitutioner godt aflåse døren for udefrakommende om natten (eller i samme omfang som man ville gøre i eget hjem for at beskytte sig mod indbrud), men døren skal kunne åbnes indefra af alle beboere og medarbejdere. Bekendtgørelsens mulighed for aflåsning er primært tiltænkt institutioner for børn og unge med nedsat funktionsevne. Som for al anden magtanvendelse gælder det, at alle andre mindre indgribende muligheder skal være udtømt. Reglerne i forhold til brandmyndighederne ved aflåsning skal naturligvis samtidigt efterleves. Kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation Hvis barnets eller den unges kontakt med nærmere angivne personer uden for anbringelsesstedet skal kontrolleres, skal der træffes afgørelse i Børn og unge-udvalget. Uden afgørelse kan brug af eksempelvis institutionens eller opholdsstedets telefon naturligvis begrænses men ikke kontrolleres - hvis det er nødvendigt af hensyn til andres muligheder for at bruge telefonen eller af hensyn til den, der ringes op. Er der truffet afgørelse, kan denne føres ud i livet: - Med samtykke fra og i overværelse af barnet eller den unge, at åbne indgående og udgående breve. Hvis barnet eller den unge ikke ønsker et indgående brev åbnet, returneres brevet. Der skal følge forklarende ledsageskrivelse med til afsender. Hvis barnet eller den unge ikke ønsker udgående brev åbnet, tilintetgøres brevet. 5/12
- Med samtykke fra barnet eller den unge at kontrollere indgående og udgående telefonsamtaler i form af medhør. Personen i den anden ende skal gøres opmærksom herpå. Indgående telefonsamtale kan afbrydes, hvis barnet eller den unge ikke ønsker medhør på. Personen i den anden ende skal have forklaring herpå. Hvis barnet ikke ønsker medhør på udgående samtale, føres samtalen ikke. Kontrollen gælder ikke breve og andre henvendelser til og fra offentlige myndigheder og til og fra en eventuel advokat. Kontrol med mobiltelefon og internet Anbringelsesstedet har ikke lovhjemmel til at træffe afgørelse om at fratage børn og unge deres mobiltelefon eller nægte dem adgang til internettet, men der må gerne opstilles regler for brugen af mobiltelefon og internet. Fx at mobiltelefoner ikke må bruges, når børnene/de unge spiser i fællesskabet eller, at adgangen til internettet skal være lukket ned på et bestemt tidspunkt. Ankestyrelsen har i en sag vedrørende kontrol med mobil og internet i afgørelsen fastsat, at fratagelsen udgør en væstenlig indgriben i den pågældendes livsførelse, og at der derfor skal være vægtige argumenter for en sådan indskrænkning. Fysisk magtanvendelse Hovedreglen er, at fysisk magtanvendelse er forbudt. Det er dog undtagelsesvis tilladt at anvende magt i helt konkrete tilfælde. Disse undtagelser beskrives i efterfølgende afsnit. Mulighed for undtagelsesvis at bruge fysisk magt (tilladt magtanvendelse) Tilladt magtanvendelse Magtanvendelsesbekendtgørelsen giver mulighed for fysisk magtanvendelse i helt konkrete tilfælde. Hermed skal forstås, at magtanvendelse aldrig kan være en generel aftalt tilgang til et barn eller en ung. Anvendelse af magt skal altid bero på en vurdering i en konkret opstået situation. Mindst en af følgende betingelser skal være opfyldt, hvis der skal være hjemmel til magtanvendelse: 1. Barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt, eller 2. Barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv eller andre Magtanvendelse skal altid være tilpasset forholdene. Det er i en hver situation vigtigt at overveje, hvad der vil være det mindst indgribende indgreb. Magtanvendelse i form af fastholdelse eller føren til et andet opholdssrum efter 2, stk. 1, nr. 1 kan kun finde sted, når det i den konkrete situation vurderes, at en adfærd medfører, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarlig, herunder om adfærden medfører så store gener eller problemer for de andre børn og unge, at det ikke kan forsvares, at vedkommende forbliver i fællesskabet. Hvis et barn eller en ung fx har været voldelig, og vedkommende stadig er stærkt ophidset, kan der være risiko for, at vedkommende igen vil 6/12
benytte sig af vold. Hensynet til de andre børn og unge kan i den konkrete situation indebære, at vedkommende bør holdes fast og evt. føres til et andet lokale. Der skal i den konkrete situation være en reel begrundet risiko for, at vedkommende vil foretage handlinger, som gør det uforsvarligt, at vedkommende opholder sig i fællesskabet. Magtanvendelse i form af fastholdelse eller i form af at føre barnet eller den unge til et andet opholdsrum efter 2, stk. 1, nr. 2 er tilladt for at forhindre, at et barn eller en ung gør skade på sig selv eller andre. I dette tilfælde kan fastholdelsen ske uden opfyldelse af kriteriet om, at barnet eller den unges adfærd er uforsvarlig i forhold til fortsat ophold i fællesskabet. De tilladte former for fysisk magtanvendelse er: 1. At fastholde barnet eller den unge. Fastholdelse skal ske så varsomt som muligt. Fastholdelse med greb, der hovedsageligt virker fordi modstand mod indgrebet fremkalder smerter hos den pågældende, er ikke tilladt. Der skal udvises stor varsomhed med at udsætte barnet eller den unge for skade. Fastholdes et barn eller en ung f.eks. mod leje eller gulv, skal der udvises opmærksomhed på, at tryk mod brystkassen kan være farligt. 2. At føre barnet eller den unge til et andet opholdssted. Også her skal der udvises opmærksomhed på, at indgrebet skal tilpasses til det mindst mulige. Indgrebet efter 2 i magtanvendelsesbekendtgørelsen skal være absolut påkrævet, hvilket betyder at barnet eller den unge skal være insisterende og vedholdende i sin udtryksform. Alle andre og mindre indgribende metoder og midler skal vurderes at være nytteløse, ligesom vedkommende ikke må udvise tegn på at ville ændre adfærd. Tilbageholdelse i op til 14 dage i starten af en anbringelse Der kan i Børn og unge-udvalget træffes afgørelse om tilbageholdelse af et barn eller en ung i de første 14 dage af en anbringelse på et nyt opholdssted eller døgninstitution. For at Børn og ungeudvalget kan træffe en sådan afgørelse, skal to betingelser være opfyldt: 1. Det må anses for at være af væsentlig betydning for at imødekomme et barns eller en ungs særlige behov for støtte, og 2. Det vurderes at have afgørende betydning for den socialpædagogiske behandling. Børn og unge-udvalget træffer afgørelse om, hvorvidt bestemmelsen kan finde anvendelse. Derefter træffer barnet/den unges sagsbehandler afgørelse om, hvor mange af de max. 14 dage tilbageholdelsen skal vare. Muligheden kan udelukkende finde anvendelse i de første 14 dage af en anbringelse på et nyt anbringelsessted. Tilbageholdelsen på anbringelsesstedet kan alene ske ved at anvende fysisk magt i form af fastholdelse for at forhindre barnet eller den unge i at forlade anbringelsesstedet. Også her skal magtanvendelsen afpasses forholdene i situationen, og må ikke gå ud over det strengt nødvendige og skal stå mål med det der søges opnået med tilbageholdelsen. Undersøgelse af person og opholdsrum med bestemte grunde Lederen af anbringelsesstedet (eller en, der er blevet bemyndiget til det af lederen) kan træffe beslutning om at foretage en undersøgelse af barnets eller 7/12
den unges person eller opholdsrum. Der skal være bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter som medfører, at ordensbestemmelserne ikke kan overholdes eller af sikkerhedshensyn. Bestemte grunde kan være påvirkning af euforiserende stoffer eller alkohol, at der mangler skarpe genstande i køkken eller værksted eller der i øvrigt er gjort observationer, der gør det nærliggende at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter i strid med ordensreglementet eller som kan udgøre en fare for barnet/den unge selv eller andre. For begge undersøgelser gælder det: At mere lempelige metoder skal forsøges først. At barnet eller den unge skal have mulighed for først at aflevere de problematiske effekter. At barnet eller den unge skal orienteres om et evt. indgreb og om årsagen til indgrebet, med mindre særlige grunde taler imod. At indgrebet skal ske så skånsomt som muligt, så barnets eller den unges oplevelse af at blive krænket formindskes mest muligt. At andre børn og unge ikke må være tilstede ved undersøgelsen. At der skal være mindst to medarbejdere tilstede ved undersøgelsen At undersøgelse af, hvilke effekter barnet eller den unge har i sin besiddelse på sin person, må kun undtagelsesvis foretages og overværes af personer af andet køn end den unge. Det er en forudsætning for at igangsætte en undersøgelse, at der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, som betyder at ordensbestemmelser ikke kan overholdes, eller sikkerheden ikke kan iagttages. Undersøgelse af person og opholdsrum skal altid stå i rimeligt forhold til formålet. Det må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand og skal begrænses til det absolut nødvendige. Der kan af leder (eller en, der er blevet bemyndiget af leder) træffes beslutning om tilbageholdelse af effekter, der findes under en undersøgelse, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Stedet skal udfærdige en liste over de genstande, der tilbageholdes og barnet eller den unge skal orienteres og have en kopi af listen. Hvis en genstand tilhører anbringelsesstedet kan denne genstand inddrages. Særligt om undersøgelse af opholdsrum Med opholdsrum menes værelse, skabe eller andre rum, som barnet eller den unge råder over. Med genstande menes kommoder, opbevaringsbokse, tasker og poser i opholdsrummet. Hvis der sker gennemgang af genstande i opholdsrummet, så skal barnet eller den unge have tilbud om at overvære gennemgangen eller straks bagefter have besked om gennemgangen og resultatet (kan med fordel gives skriftligt). Særligt om undersøgelse af person Ved undersøgelse af person menes: Ingen indtrængen i legemet eller nogen egentlig beføling Der må foretages klap på tøjet Undersøgelse af lommer Undersøgelse af sko Det kan kræves at barnet eller den unge tager overtøj, hue og sko af. 8/12
Straffeloven nødværge og nødret Alle har efter straffelovens bestemmelser ret til at handle i nødværge/nødret (jf. straffelovens 13 og 14) hvorved en ellers strafbar handling kan blive straffri. For både nødværge og nødret er det vigtigt at bemærke, at der er tale om ekstraordinær hjemmel til brug i ekstraordinære situationer. Bestemmelserne kan derfor ikke anvendes som hjemmelgrundlag til at foretage jævnligt forekommende tvangsmæssige indgreb. Nødværgehandlinger er som udgangspunkt enhver handling, der er nødvendig for at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på sig selv, og som ikke går ud over, hvad der er nødvendigt i den konkrete situation. Bekendtgørelsen om magtanvendelse indeholder en tilsvarende mulighed, hvis den ansatte på anbringelsesstedet bliver angrebet af et barn eller en ung. Hvis man anvender fysisk magt, som rækker ud over magtanvendelsesbekendtgørelsens bestemmelser er der tale om nødværge altså hvis man bruger andre former for fysisk magt end at fastholde og føre. Det kan eksempelvis være skub, slag eller fratvinge en genstand med greb, der påfører barnet eller den unge smerte. Der kan ikke handles i nødværge mod verbale trusler. Her er der mulighed for at trække sig ud af konflikten, hvilket altid er den første mulighed, der skal overvejes. Nødværge skal indberettes som tilladt magtanvendelse. Med straffelovens bestemmelser om nødret gives der mulighed for at afværge skade på andre personer end sig selv eller på ting (kun ting, der ikke tilhører den, der vil gøre skade på tingen). Det man ofrer ved en afværgehandling skal være mindre betydelig end det man redder. Der skal derfor være tale om særligt værdifulde ting. Nødret skal indberettes som ikke tilladt magtanvendelse. For både nødværge og nødret gælder det, at et angreb skal være enten påbegyndt eller overhængende. At et angreb er overhængende betyder, at det med stor sikkerhed må forudses at ske. At vi ud fra vores kendskab til barnet eller den unge har erfaring med at pågældende i visse situationer med stor sikkerhed vil reagere voldeligt, er ikke i sig selv nok til at handle i nødværge/nødret. Igen beror det på en vurdering af muligheden for at trække sig tilbage fra konflikten eller aflede barnets eller den unges opmærksomhed. Registrerings- og indberetningspligt Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes til tilsynsmyndigheden. Indberetningerne skal indeholde en række oplysninger, som sikres opfyldt ved anvendelse af Tilsynsenhedens indberetningsskema, som findes på Frederikssund Kommunes hjemmeside. Indberetningsskemaerne skal opbevares i en dertil beregnet protokol i tilbuddet. Nedenfor er procedurerne vedrørende registrering og indberetning af tilladt magtanvendelse, nødværge og ikke tilladt magtanvendelse beskrevet samt procedurer vedrørende registrering og indberetning af tilladt/ikke tilladt undersøgelse af person og opholdsrum. Vær opmærksom på, at hvis der i forbindel- 9/12
se med en undersøgelse af person eller opholdsrum også har været foretaget en fysisk magtanvendelse, skal denne registreres på det relevante indberetningsskema. Tilladt magtanvendelse eller nødværge Skemaets punkt 1-14 udfyldes inden 24 timer. Stedets leder foranlediger, at kopi af indberetningsskemaet sendes til opholdskommunen straks. Skemaets punkt 15-22 udfyldes og skemaet indsendes til Frederikssund kommune inden månedens udgang. Ikke tilladt magtanvendelse (herunder nødret) Skemaets punkt 1-14 udfyldes inden 24 timer. Skemaets punkt 15-22 udfyldes og skemaet indsendes til Frederikssund kommune inden 3 døgn. Samtidig udleverer stedets leder kopi af indberetningen til implicerede medarbejder(e) og orienterer forældremyndighedsindehaver(e) samt opholdskommune. Såfremt der er begrundet mistanke om en strafbar handling, der er undergivet offentlig påtale, skal stedets leder eller dennes stedfortræder straks sende indberetningen til Frederikssund Kommune, der derefter skal tage kontakt til politiet, jf. bekendtgørelsens 43, stk. 4. Tilladt undersøgelse af person og opholdsrum samt tilbageholdelse af effekter Skemaets punkt 1-17 udfyldes inden 24 timer. Stedets leder foranlediger, at kopi af indberetningsskemaet sendes til opholdskommunen straks. Skemaets punkt 18-24 udfyldes og skemaet indsendes til Frederikssund kommune inden månedens udgang. Ikke tilladt undersøgelse af person og opholdsrum samt tilbageholdelse af effekter Skemaets punkt 1-17 udfyldes inden 24 timer. Skemaets punkt 18-24 udfyldes og skemaet indsendes til Frederikssund kommune inden 3 døgn. Samtidig udleverer stedets leder kopi af indberetningen til implicerede medarbejder(e) og orienterer forældremyndighedsindehaver(e) samt opholdskommune. Såfremt der er begrundet mistanke om en strafbar handling, der er undergivet offentlig påtale, skal stedets leder eller dennes stedfortræder straks sende indberetningen til Frederikssund Kommune, der derefter skal tage kontakt til politiet, jf. bekendtgørelsens 43, stk. 4. For alle registreringer gælder, at tilbuddets leder eller stedfortræder straks sender kopi af indberetningsskemaet til barnets/ den unges opholdskommune. Ligeledes er det forventningen, at barnets forældremyndighedsindehaver orienteres om magtanvendelsen. 10/12
Klageadgang Klage over overtrædelse af bestemmelserne i bekendtgørelse om magtanvendelse Klager vedrørende overtrædelser af bestemmelserne i magtanvendelsesbekendtgørelsen kan indbringes for Kommunalbestyrelsen i barnets opholdskommune. Ved behandling af klagen skal opholdskommunen indhente en udtalelse fra tilsynsmyndigheden i Frederikssund Kommune. Klager til Det Social Nævn Klager over afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges opholdskommune kan indbringes for det sociale nævn. Klager til det sociale nævn skal indsendes igennem kommunalbestyrelsen i opholdskommunen. Klage over afgørelser truffet af børn og unge-udvalget Klager vedrørende afgørelser truffet af børn og unge-udvalget kan af forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år indbringe børn og unge-udvalgets afgørelser for Ankestyrelsen, herunder afgørelse om kontrol med breve, telefonsamtaler, anbringelse på delvist lukkede institutioner og tilbageholdelse umiddelbart efter anbringelsen. Klagefristen er 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Oplysningspligt Anbringelsesstedets leder skal sikre: At såvel anbragte børn og unge som forældremyndighedsindehaver er gjort bekendt med reglerne om magtanvendelse herunder adgangen til at klage. At bekendtgørelsen udleveres til alle ansatte. Medarbejderen skal kvittere for modtagelsen. At kopi af indberetninger om såvel tilladte som ikke tilladte magtanvendelser sendes til barnets opholdskommune. At forældremyndighedsindehaver(e) orienteres om magtanvendelser. Tilsynsmyndigheden orienterer opholdskommunen om indberetningen. Såfremt der ikke har været foretaget magtanvendelse i den forløbne måned, skal lederen indsende en erklæring om dette ved udgangen af måneden. Praksis og særligt fokus Al magtanvendelse skal registreres på Tilsynsenhedens indberetningsskema, som findes på kommunens hjemmeside. Indberetningen skal sendes til: Tilsynsenheden Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund 11/12
Indberetningen skal ske efter reglerne og Frederikssund Kommunes retningslinjer, jf. afsnittet Registrerings- og indberetningspligt. I tilsynsmyndighedens vurdering af indberetninger om magtanvendelse lægges vægt på: At tidsfrister overholdes. At man har forholdt sig til alle felter i indberetningsskemaet. At barnet eller den unge er gjort bekendt med redegørelsen og givet mulighed for egen redegørelse. Dette uanset barnets eller den unges alder og funktionsniveau. Ønsker barnet ikke at kommentere episoden/skrive under, skal medarbejderen beskrive barnets reaktion, og påføre dato for samtale med barnet. At eventuelle andre tilstedeværende har fået lejlighed til at komme med deres beskrivelse af episoden. At der er fulgt op med tryghedsskabende tiltag. At der er reflekteret over episoden med henblik på læring og fremadrettet forebyggelse af episoder med magtanvendelse. At barnets/den unges sagsbehandler er orienteret. At forældremyndighedsindehaver er orienteret (gælder både tilladte og ikke tilladte). 12/12