Forslag til Plejeboligstrategi 2012 2025 (Forkortet udgave)

Forslag til Plejeboligstrategi 2012 2025 (Forkortet udgave)

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Processen mod forslaget til plejeboligstrategi... 4 2 Tilgangen til udarbejdelsen af en Plejeboligstrategi... 6 2.1 Afgrænsning... 6 3 Mission og vision... 7 3.1 Mission... 7 3.1.1 Gældende lovgivning og plejeboliggaranti... 7 3.1.2 Tilbud til borgere med særlige sociale behov... 7 3.1.3 Borgernes individuelle behov for et trygt hjem... 7 3.1.4 Individuelle behov under hensyntagen til helheden... 8 3.2 Vision... 8 3.2.1 Det tidssvarende hjem... 9 3.2.2 Fleksibilitet... 10 3.2.3 Økonomisk og faglig bæredygtighed... 11 3.2.4 Den attraktive arbejdsplads... 11 3.3 De centrale beslutningsparametre i Plejeboligstrategien... 11 4 Analyseresultater... 12 5 Scenariet Vi skaber udviklingen... 14 5.1 Hvad er Strategien?... 14 5.1.1 Det rette antal plejeboliger... 14 5.1.2 Fleksible rammer... 15 5.1.3 Økonomisk og faglig bæredygtighed... 15 5.1.4 Hjemlighed og tidssvarende boliger... 15 5.1.5 Medarbejderkompetencer og -trivsel... 15 6 Handleplanen for 2012-2017 og 2018-2025... 17 6.1 Handleplanen... 17 6.1.1 Ombygning og nybygning... 17 6.1.2 Anlægsudgifter... 20 6.1.3 Driftsudgifter... 20 6.2 Vurdering af handleplanens opfyldelse af strategiens centrale beslutningsparametre... 20 6.2.1 Hjemlighed og tidssvarende... 20 6.2.2 Fleksibilitet... 21 6.2.3 Bæredygtighed... 21 2

6.2.4 Demografi og kapacitet... 22 6.2.5 Kompetencer og trivsel (den attraktive arbejdsplads)... 22 6.3 Opsummerende vurdering af handleplanen... 23 7 Anbefaling... 24 3

1 Indledning Socialudvalget har udarbejdet et forslag til en plejeboligstrategi, og det er sket med baggrund i udfordringer, som bl.a. knytter sig til den demografiske udvikling og usikkerhed om efterspørgslen, udviklingen på sundhedsområdet og de økonomiske rammer. Formålet er at skabe grundlag for beslutninger om den fremtidige kapacitetsudvikling på plejeboligområdet i Aabenraa Kommune på kort og lang sigt. Det drejer sig om beslutninger, der bl.a. vedrører: Behov og kapacitet for plejeboliger på kort og lang sigt under hensyntagen til anlægs- og driftsøkonomi og muligheder for nybygning, udbygning, ombygning, renovering eller omlægning af bygningsmassen til andre formål eksempelvis boligbehov på handicapområdet, Typer af plejeboliger og målgrupper, Kommunens muligheder for at påvirke udfordringerne og efterspørgslen efter plejeboliger eksempelvis ved at forstærke rehabiliteringsindsatsen. I plejeboligstrategien er der foretaget en fremtidssikring i form af en modulær strategi, hvor de centrale beslutningsparametre vedrører fleksibilitet (både i forhold til en samlet plejeboligstruktur og den enkelte bolig), bæredygtighed (både økonomisk og faglig), kapacitet, tidssvarende boliger og hjemlighed samt faglige og politiske ønsker. Plejeboligstrategien indeholder en handleplan med beslutningsmuligheder frem til 2025. Analysen af de kommende udfordringer og scenarievalget for plejeboligstrategien bygger på en række forudsætninger og vurderinger, der medfører en vis usikkerhed i forhold til forudsigelserne for perioden 2018-2025. Der er udarbejdet et bilags- og baggrundsmateriale, som ligger til grund for plejeboligstrategien. Det indeholder bl.a. notater, beregninger og modeller samt trends og fremtidsforventninger. 1.1 Processen mod forslaget til plejeboligstrategi Arbejdet med forslaget til en plejeboligstrategi har stået på over en længere periode, blandt andet med involveringen af Rambøll i udfærdigelsen af visionen og missionen på plejeboligområdet. I første fase blev en række modeller analyseret, og beslutningen om at bygge det nye Rise Plejehjem blev truffet med baggrund i det arbejde. I anden fase blev Aabenraa Kommune udvalgt til et nationalt modelprojekt for fremtidens plejehjem. Dette arbejde, i form af projekt Rise Plejehjem, hvor der har været inddragelse af beboere, pårørende, borgere i lokalområdet, eksterne konsulenter (Bascon) samt medarbejdere og ledere, har givet pejlemærker for arbejdet med forslaget til plejeboligstrategien. Den hidtidige proces har bl.a. resulteret i en politisk godkendt vision, beslutning vedrørende det nye Rise Plejehjem og modellen for fremtidens plejeboliger, et ønske om at sammentænke ældre- og handicapområdets kapacitetsbehov, politiske tilkendegivelser vedrørende geografiske hensyn m.v., valg af strategisk scenarie, samt en godkendelse af etablering af et Special- og Rehabiliteringscenter. Den godkendte vision for plejeboligstrategien understreger ønsket om en fremtidssikret plejeboligstruktur med tidssvarende og udviklingsorienterede boliger, fleksible og hjemlige rammer for beboernes aktive hverdagsliv samt økonomisk og fagligt bæredygtige enheder m.v. 4

En tværpolitisk følgegruppe har siden foråret 2010 haft drøftelser om plejeboligstrategien og besøgt et Special- og rehabiliteringscenter i Esbjerg Kommune. Socialudvalget og repræsentanter for Seniorrådet har foretaget studiebesøg hos plejehjem og institutioner i andre kommuner med henblik på inspiration til udarbejdelsen af plejeboligstrategien. Endelig har plejeboligstrategien været tema for drøftelser i Direktionen og Byrådet. 5

2 Tilgangen til udarbejdelsen af en Plejeboligstrategi Formuleringen af forslaget til plejeboligstrategi baseres på mission og vision for området, der analyseres ud fra forskellige identificerede udfordringer og en række heraf følgende scenarier. Af disse vælges det, der bedst imødekommer udfordringerne og indfrier missionen og visionen. Dette scenarie omsættes så i en handleplan, der kan opfylde de centrale strategiske beslutningsparametre. Figur 1 er en illustration af processen fra mission og vision over udfordringer til scenarievalg og udformningen af handleplanen. Figur 1 Fra mission For overskuelighedens og vision udfordringer skyld til scenarier anvendes og handleplan nedensende figurer igennem strategien. STRATEGI Organisationens evne til at indfri strategien REALISERING Organisering Rekruttering Faglighed Politiske præferencer Mission og Vision Ydelser og indhold Geografi Serviceniveau Ressourcekrav Økonomi Eksisterende fysiske rammer Scenarie Det går nok Scenarie Vi følger udviklingen Scenarie Vi skaber udviklingen Scenarie Vi høster stordriftsfordele Handleplan Omgivelserne Demografi Udviklingstendenser Målgrupper Den metodiske tilgang danner samtidig den indholdsmæssige struktur i plejeboligstrategimaterialet. 2.1 Afgrænsning Plejeboligstrategiens indhold er afgrænset i forhold til en række udvalgte emner og bygningsmæssige forhold, der begrænser handlemulighederne i strategien. Emnemæssigt er der ikke taget stilling til udlicitering af plejehjemsdriften eller antallet og placeringen af ældreboliger i Aabenraa Kommune. Derudover er nye og alternative boformer ikke medtaget i Plejeboligstrategien. I de tilfælde, hvor nye plejehjem omtales i plejeboligstrategien, er der ikke taget stilling til den specifikke fysiske placering af det enkelte plejehjem. 6

3 Mission og vision Aabenraa Kommune ønsker at levere et attraktivt plejeboligtilbud til borgerne og være på forkant med den samfundsmæssige udvikling. Socialudvalget lægger derfor vægt på, at Kommunens plejeboliger fremtidssikres i forhold til fleksibilitet, bæredygtighed, tidssvarende boliger og tilstedeværelsen af de rette kompetencer. Disse perspektiver har dannet baggrund for det politiske arbejde med at definere en mission og vision for fremtidens plejeboliger i Aabenraa Kommune. Definitionen af mission og vision har i høj grad været inspireret af arbejdet med det nye Rise Plejehjem. 3.1 Mission Inden for gældende lovgivning og i forhold til plejeboliggarantien er missionen, at: Plejeboliger 1 skal være Kommunens tilbud til borgere, der har sociale behov, som ikke kan imødekommes i andre boformer. Plejeboliger skal støtte op om beboernes individuelle behov for et trygt hjem. Plejeboliger skal understøtte, at man inden for rammerne har mulighed for at få opfyldt individuelle behov og ønsker under hensyntagen til helheden. 3.1.1 Gældende lovgivning og plejeboliggaranti Der er en forpligtigelse til at overholde plejeboliggarantien, dvs. at en borger senest to måneder efter optagelsen på garantiventelisten skal tilbydes en plejehjemsplads. Ligeledes skal Kommunalbestyrelsen tilbyde ældre, der har særligt behov, som ikke kan imødekommes i andre boformer, en plads på et plejehjem eller i en almen plejebolig. Dette skal ikke nødvendigvis ske på plejehjem opført og drevet af Kommunen. 3.1.2 Tilbud til borgere med særlige sociale behov Ifølge missionen skal plejeboliger dels være et særligt tilbud, forstået som det mest omfattende sociale og plejemæssige tilbud til ældre, og dels et sidste hjem for borgeren. Plejehjemmene skal kunne rumme borgere, der er svækkede af alderdom med varierende grader af demens eller nedsat funktionsniveau som følge af handicap eller kronisk sygdom. Historien viser, at der har været forskellige alternative former for plejetilbud i forbindelse med at løse problemer hos den svageste gruppe af borgere. Udviklingen viser, at der skal være en åbenhed for andre mulige boformer, som vi måske slet ikke kender i dag. Nye generationer af ældre vil kræve en ny generation af plejeboligtilbud. 3.1.3 Borgernes individuelle behov for et trygt hjem Intentionerne i Missionen om at skabe et hjem og ikke institutioner har været et stort politisk ønske, og en meget væsentlig del af EDEN-filosofien 2. 1 Plejeboliger opføres i henhold til Lov om almene boliger. En plejebolig er en bolig, hvor der er tilknyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale. 2 EDEN-filosofien sigter på at mindske ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed blandt andet gennem børn, planter og dyr. 7

Det at skulle skabe hjem i noget, der traditionelt bliver opfattet som en institution, giver en lang række positive udfordringer, hvoraf den største måske er mentalt at indstille sig på at forstå begrebet plejehjem anderledes. I mødet med beboere, pårørende, naboer og andre deltagere i idéfasen om det nye Rise Plejehjem har det været tydeligt, at dette også fylder rigtig meget hos dem. Hjemmet har fået mange ord med på vejen, udtrykt som f.eks. min private hule, mit trygge sted, min identitet, udgangen for mine drømme, osv.. Det viser, at Kommunen i den måde, der konstrueres plejehjem på, skal tænke i dagligstue, gade og torv, i stedet for i plejebolig, fællesboligarealet og centerfaciliteter. Det handler derfor om at skabe et plejeboligtilbud, der er i overensstemmelse med borgernes ønsker og behov. 3.1.4 Individuelle behov under hensyntagen til helheden Fleksibilitet og mangfoldighed er forhold, der naturligt skal rummes i et tæt socialt miljø. Igen er nedtoningen af institution fremtrædende, men samtidig er det også et krav til de, der bor på hjemmet, om at udvise respekt og tolerance. Dette krav skal pårørende, gæster osv. også forstå og respektere. Det har været tydeligt i arbejdet med pårørende og beboere i forbindelse med det nye Rise Plejehjem, at for mange er det at kunne risikere at skulle flytte, hvis ens sygdom forværres, noget som fylder og giver anledning til ængstelse. Derfor er rammernes mulighed for skærmning, forandring og mulighed for at rumme forskelligheder, forhold der giver stor værdi for dem, der skal bo på plejehjemmet og for deres pårørende. Fleksibilitet er et nøglebegreb. Fleksibilitet skal forstås i forhold til den enkelte bolig, der skal være tidssvarende med muligheder for forskellige fysiske indretningsmuligheder. Samtidig skal selve plejehjemmet være fleksibelt i sin indretning for at kunne understøtte varierende behov fra forskellige målgrupper. Helt overordnet er fleksibilitet Kommunens muligheder for at kunne tilpasse kapaciteten i overensstemmelse med efterspørgslen efter plejeboliger. Der skal hele tiden tænkes på nødvendigheden af at kunne udvide og reducere i antallet af plejeboliger. Der skal med andre ord sikres gode muligheder for at finde kreative og nytænkende løsninger for det rette antal af fremtidens plejeboliger. 3.2 Vision Visionen er at skabe plejehjem med: Tidssvarende og udviklingsorienterede boliger. Økonomiske og fagligt bæredygtige enheder Fleksible og hjemlige rammer om beboernes hverdagsliv og livskvalitet. Miljøer med liv og aktivitet for både beboere og netværk. Tilbud til målgrupper med specielle behov inden for bl.a. handicapområdet. Et attraktivt udviklende arbejdsmiljø med fokus på trivsel, kvalitet og effektivitet. Visionen kan samles i fire overordnede fokusområder, der er illustreret i figur 2. 8

Figur 2 Illustration af visionen for skabelsen af plejehjem. Tidssvarende hjem Fleksibilitet Kompetencer & Trivsel Faglig & økonomisk bæredygtighed Figuren viser den indbyrdes sammenhæng mellem visionens elementer, hvor der er fokus på sammenhængen mellem det tidssvarende hjem, fleksibilitet, faglig & økonomisk bæredygtighed og kompetencer & trivsel.. Udviklingen af en til alle tider velfungerende og understøttende plejebolig skal ske i en nytænkende kontekst, hvor nytænkning bliver en drivkraft i alle visionens enkelte elementer. 3.2.1 Det tidssvarende hjem En til enhver tid tidssvarende bolig stiller krav til boligens placering, indretning, sam- menhæng og evne til at indeholde det individuelle præg. Ved det nye Rise Plejehjem er dette bl.a. forsøgt opnået igennem et skærpet krav til energiforbrug, mulighed for at ændre boligens indretning, opfatte og definere plejehjemmet som en bydel i stedet for en institution samt mulighed for at indrette og sætte præg på indgangen og haven ved den enkelte bolig. Det nytænkende element indebærer udviklingsmuligheder i forhold til at kunne mestre flere elementer i sit liv, muligheden for at arbejde med nye teknologier og muligheden for at arbejde med nye services. Projektet for det nye Rise Plejehjem tog udgangspunkt i visionen om det helende hjem. Det drejer sig om at indføje elementer af helende e arkitektur i projektet, bl.a. gennem farver, dufte, sanselighed osv., fordi der er skabt erfaringer for, at det har en positiv ef- fekt på menneskers oplevelse af velbefindende. Samtidig indebærer det helende hjem, at man i boligen bliver i stand til at håndtere sin livssituation mere selvstændigt. Ud fra en betragtning om, at de forhold vi bor under stiller forskellige krav og giver forskellige muligheder, er boenheder, center og haveanlæg, tiltænkt en rolle, der giver mange muligheder og stiller få krav. 9

Figur 3 - Grundplan over en boenhed der er bygget med overskuelighed og hjemlighed for øje. Det er f.eks. boligernes placering, der bevirker, at beboere og personale, uanset fysisk placering, kan overskue hele enheden. Dermed stilles der minimale krav til orienteringsevne, samtidig med at der gives muligheder for at finde selskab eller personale uden at skulle bruge mange kognitive ressourcer på det (jf. figur 3). Der ligger samtidig muligheder for at ændre sin bolig inden for den eksisterende lovgivning på området, og alle boliger kan i princippet udvides med et ekstra rum og på den måde tilgodese andre målgrupper i fremtiden. Det tidssvarende hjem er med andre ord et hjem der løbende kan tilpasses til at opfylde beboernes ønsker og behov til en plejebolig. 3.2.2 Fleksibilitet I det nye Rise Plejehjem er visionen om fleksibilitet tænkt ind i rammerne i forhold til de enkelte boliger, der alle indeholder muligheden for at flytte eller helt fjerne en væg mellem stue og soverum, og dermed til enhver tid skabe mindst tre forskellige indretningsmuligheder, som vil være tilpasset beboernes behov. Ligeledes er der skabt mulighed for at udvide arbejdsrummet i badeværelset, således at der er taget højde for evt. yderligere skærpelser af arbejdsmiljøkrav. Tilpasning eller fleksibilitet relaterer sig til mere end blot de fysiske rammer. Arbejdet med EDEN-filosofien har givet mange gode eksempler på, hvordan der med nye arbejdsmetoder kan findes ressourcer i de eksisterende rammer, skabes hjertelighed og Velkommen her -stemning for de, som kommer i hjemmene, og hvordan der kan skabes naboskab både internt i plejehjemmet og i forhold til omgivelserne. Hvor det formodentlig tidligere har været oplevelsen at komme som fremmed på en institution, er det nu i høj grad vendt til, at brugere og gæster oplever sig som naturlige deltagere i en social relation. I konceptet for det nye Rise Plejehjem er dette beskrevet som: På Rise Plejehjem vil vi være den nabo, som man låner sukker hos. Det er væsentligt at fastslå, at denne tilgang til beboerne, handler om holdninger, værdier, fantasi, mod og indlevelse. Det bor ikke i mursten, men i de, som møder vores beboere, hvad enten det er personale, pårørende, frivillige eller naboer. Der skal være fleksibilitet i vores forståelse af, hvad et plejehjem er, og hvad det skal indeholde såvel som i de fysiske rammer. Fleksibiliteten er også indarbejdet i boenhederne, således at boligerne kan anvendes til andre målgrupper. Det gælder eksempelvis beboere med en demenssygdom, hvor de fysiske rammer modvirker en situation, hvor beboerne oplever, at de ikke har tilstrækkelige ressourcer til at kunne fungere i mere normale omgivelser. 10

Et element i visionen er at kunne give tilbud til borgere med specielle behov. På ældreområdet drejer det sig primært om de borgere, der har en udpræget udadreagerende eller angstpræget adfærd, som Kommunen i dag mangler tilstrækkelige tilbud til at kunne håndtere. I det nye Rise Plejehjem er etableringen af tre forskellige boligtyper, der udover den almindelige plejebolig, er tænkt som dels et tilbud til de, der har et særligt behov for skærmning, dels til de som har primært fysiske handicap. 3.2.3 Økonomisk og faglig bæredygtighed Visionen har fokus på, at udviklingen af det tidssvarende og fleksible hjem sker inden for en økonomisk og faglig virkelighed, hvilket stiller krav til såvel økonomisk som faglig bæredygtighed. Bæredygtigheden relaterer sig til de faglige og økonomiske rammer i den enkelte boenhed såvel som økonomien for det samlede antal plejeboliger, der skal være i overensstemmelse med borgernes behov for efterspørgsel efter et sidste hjem. Arbejdet med det nye Rise Plejehjem har især kunnet bidrage til en afklaring af, hvilke parametre, der understøtter den optimale drift af plejeboliger, samtidig med at den faglige kvalitet fastholdes og udvikles. 3.2.4 Den attraktive arbejdsplads Et yderligere element i visionen er at sikre rammerne for jobtilfredshed og trivsel for personalet. Arbejdsmiljøbegrebet er under konstant forandring. Hvor der tidligere var meget fokus på det fysiske element i arbejdsmiljøet, er de psykiske elementer i de seneste år i stigende grad kommet i fokus. Det handler om at kunne opleve værdi, glæde og mening i det daglige arbejde. Her er der en politisk og ledelsesmæssig fælles forpligtigelse til at være tydelig i forhold til retning og rammer, og så lade de enkelte plejehjem arbejde med at skabe den specielle ånd, som kendetegner det enkelte plejehjem. 3.3 De centrale beslutningsparametre i Plejeboligstrategien På baggrund af missionen og visionen arbejdes der i plejeboligstrategien med fem centrale beslutningsparametre: 1. Hjemlighed og tidssvarende. 2. Fleksibilitet. 3. Bæredygtighed. 4. Demografi og kapacitet. 5. Kompetencer og trivsel (den attraktive arbejdsplads). Valget af scenarier og handleplanen vil blive holdt op mod, hvor godt den opfylder de centrale beslutningsparametre og muligheder for at kunne rumme nytænkning i både eksisterende og nye rammer. 11

4 Analyseresultater I det følgende præsenteres overordnet resultaterne af analyserne af de kommende udfordringer for kommunen i forhold til plejeboligstrategien. Behov og efterspørgsel efter plejeboliger: En fremskrivning baseret på en stigning i antal borgere over 65 år på ca. 40 % viser, at Kommunen vil få behov for mellem 437 og 462 plejeboligpladser i 2015 og mellem 560 og 589 plejeboligpladser i 2025, idet der tages højde for en eventuel overkapacitet. Den geografiske fordeling af udviklingen i antal borgere over 65 år frem mod 2025 viser, at andelen vil stige i den nordlige del af Kommunen, falde i den midterste del af Kommunen og være konstant i sydlige del af Kommunen. En analyse af hvor beboerne flytter fra, når de flytter i en plejebolig, bekræfter denne demografiske udvikling. Der er ikke pres på garantiventelisten til plejeboliger, hvilket ses som et tegn på overkapacitet i den nuværende dækning af plejeboliger. Påvirkningsmuligheder i forhold til efterspørgsel efter plejeboliger: Øget brug af velfærdsteknologiske løsninger støtter borgernes funktionsevne og mulighed for at blive i eget hjem, hvilket påvirker behovet for plejeboliger i nedadgående retning. Aabenraa Kommune har eksempelvis igangsat implementering af robotstøvsugere, digital træning m.m. Udviklingen af nye tilbud og behandlingsformer, f.eks. behandling af diabetes og demens, vil kunne påvirke behovet for plejeboliger i nedadgående retning, En styrket indsats i forhold til rehabilitering, herunder rehabilitering i tværgående teams og etablering af et Special- og Rehabiliteringscenter, vil kunne påvirke behovet for plejeboliger i nedadgående retning. Kompetenceudvikling og rekruttering: Fremtidens medarbejdere på ældreområdet vil få behov for kompetencer inden for især pædagogik, rehabilitering og velfærdsteknologi. Kampen om arbejdskraften kan få betydning for Kommunens rekrutteringsmuligheder. Det vurderes, at placeringen af Social- og Sundhedsskolen, Aabenraa Sygehus og andre institutioner kan få både positive og negative konsekvenser for rekrutteringen af medarbejdere til Kommunens plejeboliger. Bæredygtig drifts- og anlægsøkonomi: Ifølge en driftsøkonomisk optimeringsmodel vurderes det, at enheder af 12 boliger er det optimale i forhold til hjemlighed og optimal drift. Enhederne skal samles i plejehjem af 3, 5, 6 eller 7 enheder, svarende til plejehjem fra 36 til 84 pladser. Plejehjem skal være på mindst 36 pladser for at skabe en faglig og økonomisk bæredygtig driftsstruktur. I forhold til ressourcetildelingen er der problemer med at døgndække plejehjem med mindre end 36 pladser. Økonomiske bindinger i form af gæld kan have betydning i forhold til fremtidige handlemuligheder. 12

Erfaringer fra projekt nyt Rise Plejehjem viser, at størrelsen af servicearealer er næsten ens ved plejehjem på 40 og 84 pladser, hvilket har betydning for udnyttelse af anlægsinvesteringerne. Den eksisterende plejehjemsstruktur/bygningsmasse: Generelt er plejehjemmene i god vedligeholdelsesstand, hvilket ikke vil medføre større renoveringsbehov frem til år 2015. Der er udstedt eller risiko for påbud fra Arbejdstilsynet til Rødekro Plejehjem, Grønningen Plejehjem og Midtpunkt Plejehjem, hvilket nødvendigvis skal indgå i vurderingen af fremtidige handlemuligheder. Nye energikrav i bygningsreglementet fra 2015 og forventninger om stigende energiomkostninger bør indgå i overvejelserne ved fremtidige behov for renoveringer. Den eksisterende bygningsmasse rummer en række begrænsninger i forhold til visionen om moderne, fleksible og hjemlige rammer for beboerne; jf. bl.a. erfaringerne fra det nye Rise Plejehjem. 13

5 Scenariet Vi skaber udviklingen I det valgte scenarie er udgangspunktet, at de fremtidige udfordringer kræver nye løsninger, samt at Kommunen aktivt forsøger at påvirke efterspørgslen efter plejeboliger. Den eksisterende plejeboligstruktur gøres driftsøkonomisk bæredygtig i form og størrelse, hvilket kan omfatte både udvidelse af eksisterende plejehjem, omlægning til andre formål og opførelse af nye plejehjem. Endvidere forsøger Kommunen at påvirke efterspørgslen efter plejeboliger ved at skabe alternativer til en plejebolig, større fokus på velfærdsteknologi og ved at forstærke den rehabiliterende indsats. Herunder etableres et Special- & Rehabiliteringscenter, som en del af den tværfaglige rehabiliteringsindsats. 5.1 Hvad er Strategien? Vi skaber udviklingen er det grundlæggende scenarie for Plejeboligstrategien, hvilket afspejles i de strategiske valg. På baggrund af visionen og missionen er der fastlagt nogle bærende principper, som vedrører faglig og økonomisk bæredygtighed, tidssvarende boliger og hjemlighed samt fleksibilitet i forhold til antallet af plejeboliger og plejehjemsstrukturen samt boligindretning. Disse bærende principper og analysen af de kommende udfordringer udgør plejeboligstrategiens centrale beslutningsparametre. Der arbejdes således mod både at sikre det rette tilbud gennem fagligt og økonomisk forsvarlige rammer og den rette kapacitet ved at have fokus på fleksibilitet og forebyggelse af behovet for plejeboliger. At planlægge ud i fremtiden er altid præget af en vis usikkerhed. Strategien håndterer denne usikkerhed ved at se på forløbet 2012-2025 i faserne 2012 til 2017 og 2018 til 2025. Første fase kendetegner en nær fremtid med et solidt beslutningsgrundlag. I anden fase er beslutningsgrundlaget mere usikkert. Derfor er det en del af strategien, at der ved indgangen til anden fase vil blive foretaget en revision af de fremskrivninger, der ligger til grund for det forventede plejeboligbehov. Det vil således være muligt at justere plejeboligstrategien i overensstemmelse med resultatet af nye fremskrivninger. I omsætningen af strategien til handlinger er der udarbejdet en handleplan, som i størst muligt omfang opfylder nedenstående betingelser. 5.1.1 Det rette antal plejeboliger Af missionen fremgår det, at Kommunen skal opfylde plejeboliggarantien, hvilket med en stigende demografisk udfordring medfører en kapacitetsudfordring. Strategien skal med andre ord skabe rammerne for, at det rette antal plejeboliger kan stilles til rådighed for kommunens borgere. Herunder etableres der et Special- & Rehabiliteringscenter for at undersøge muligheden for at påvirke efterspørgslen efter plejeboliger som konsekvens af et døgnrehabiliteringstilbud. Special- & Rehabiliteringscentret skal samtidig medvirke til at finde nye løsninger som følge af udviklingen på sundhedsområdet og behovet for en styrket rehabiliteringsindsats for at understøtte at borgerne kan forblive selvhjulpne og længst muligt i eget hjem. Det betyder, at en handleplan skal opfylde: Et samlet behov for pladser på mellem 437 og 462 pladser i 2015. Tilvejebringe mellem 472 og 500 pladser i 2018. Tilvejebringe mellem 560 og 589 pladser i 2025. En etablering af et Special- & Rehabiliteringscenter som et pilotprojekt. 14

5.1.2 Fleksible rammer Fleksibilitet er på tre niveauer et nøglebegreb i plejeboligstrategien. Første niveau er fleksibilitet i boligmassen, hvor der gennem modulære udvidelser sikres en fleksibilitet i kapaciteten. Det andet niveau refererer til de fysiske rammer i de enkelte boenheder, der skal kunne tilpasses til andre målgrupper, så en eventuel overkapacitet kan benyttes til andre formål. Det sidste niveau er fleksibilitet i de enkelte boliger, der skal understøtte mulighederne for individuelle tilpasninger af boligen, i forhold til at skabe hjem, og integrationen af velfærdsteknologi. Det betyder, at en handleplan skal opfylde: At der inden for plejeboligrammerne skal skabes mulighed for at justere boligmassen i forhold til efterspørgslen for at undgå en overkapacitet. At der skal kunne findes andre anvendelsesmuligheder for de eksisterende plejehjem (handicappede, udviklingshæmmede, ungdomsboliger, familieboliger m.v.) At der skal bygges tidssvarende fleksible hjem med integreret velfærdsteknologi. At plejeboligerne skal kunne rumme forskellige målgrupper, som alderssvækkede, demente, sygdomsramte mm. 5.1.3 Økonomisk og faglig bæredygtighed De økonomiske rammevilkår og udfordringer nødvendiggør et fokus på økonomisk og faglig bæredygtighed i strategien. Strategien indeholder en række krav til, hvad der kan anses for at være bæredygtigt, herunder at der bygges i moduler af 12 boliger i klynger af 3, 5, 6 eller 7 boenheder. Det betyder, at en handleplan skal opfylde: At boenheder er på 12 pladser, der sikrer bæredygtighed og hjemlighed. At boenheden har en cirkularitet, der bevirker, at beboere og personale kan overskue hele boenheden, uanset hvor de befinder sig i den. At udvidelser af eller opførslen af nye plejehjem er på minimum 3, 5, 6, eller 7 boenheder af 12 pladser. At den eksisterende vedligeholdelsesstand og påbud fra Arbejdstilsynet tages i betragtning ved valget af om- og nybygninger. 5.1.4 Hjemlighed og tidssvarende boliger Et andet væsentligt parameter for at sikre udnyttelsen af kapaciteten er, at boligerne opleves som attraktive for beboerne. Dette er formuleret som tidssvarende og fleksible boliger. Beboeren skal have sikkerhed for ikke at skulle flytte igen til et nyt tilbud, hvis borgeren mister flere funktioner, mens de bor på plejehjemmet. Desuden er ønsket om hjemmelighed meget stort, hvilket stiller krav til boligerne om forskellige indretningsmuligheder. Vi skal bygge hjem og ikke institutioner. Det betyder, at en handleplan skal opfylde: At den enkelte bolig skal indeholde muligheder for fleksible indretningsmuligheder i skabelsen af det individuelle hjem. At der skal være mulighed for at anvende nye former for teknologier i boligerne, uden at skulle ændre i bygningerne. At boligerne så vidt muligt lever op til tidssvarende energistandarder, dvs. den gældende eller umiddelbart tidligere bygningsstandard. 5.1.5 Medarbejderkompetencer og -trivsel Endelig skal strategien sikre at arbejdet på plejehjemmene opleves som en attraktiv og udviklende arbejdsplads for personalet. I større enheder vil der være bedre muligheder for faglig udvikling (uddannelse og anvendelse af viden), og dels vil der være mulighed 15

for at arbejde med forskellige empiriske analyser af f.eks. anvendelse og effekt af nye velfærdsteknologier. Dernæst vil der være bedre muligheder for fleksible arbejdstider, muligheder for at bytte vagter, få ferie når man gerne vil osv. i en stor organisatorisk enhed. Endelig skal arbejdsmiljøfaktorer tænkes ind. Her er sikring af både det fysiske og det psykosociale arbejdsmiljø væsentligt. I forbindelse med nybygning eller ombygning vil etableringen af hjemmelighed og ergonomi tænkes sammen, til gavn for både medarbejdere og beboere. Desuden vil overskuelighed og det at have kolleger omkring sig være væsentlige elementer i at skabe tryghed og trivsel blandt medarbejdere. Det betyder, at en handleplan skal opfylde: At plejehjem så vidt muligt etableres som forholdsvis store organisatoriske enheder. At der indtænkes arbejdsmiljø i forbindelse med kapacitetsudvidelse, herunder de psykosociale elementer som tryghed, trivsel og mulighed for at udvikle sig. 16

6 Handleplanen for 2012-2017 og 2018-2025 Med baggrund i scenariet Vi skaber udviklingen og strategien er udarbejdet et forslag til en handleplan for perioden frem til 2025. For perioden 2012-2017 er de konkrete forslag vedrørende den fremtidige plejeboligstruktur udarbejdet inden for den afsatte anlægsramme og under hensyntagen til driftsbudgettet for plejeboliger. Handlingsmulighederne for perioden 2018-2025 indebærer alle behov for tilførsel af ressourcer til anlægsprojekter og afledt drift i forbindelse med den videre kapacitetsudvidelse. Det følgende forslag er den handleplan, som vurderes bedst at indfri de centrale krav til strategien. Handleplanen har fokus på at oprette flest mulige tidssvarende og bæredygtige plejehjemspladser. 6.1 Handleplanen I handleplanen udvides, om- eller nybygges plejehjem i overensstemmelse med bæredygtighedsmodellen i enheder á 12 boliger i optimale enheder svarende til plejehjem med 36 eller 84 boliger. Antallet af plejeboliger i 2012 udgør 401 fordelt på 13 plejehjem og udvides i perioden frem til 2025 til 565 boliger fordelt på 10 plejehjem. 6.1.1 Ombygning og nybygning Den midterste del af kommunen har i dag 115 boliger fordelt på fem mindre plejehjem, der stort set dækker behovet frem til 2020. Størrelsen og indretningen på de enkelte plejehjem gør, at de ikke er bæredygtige, og der udover har Grønningen et påbud fra Arbejdstilsynet, som skal håndteres. I 2013 omlægges Kliplev med 18 boliger til Handicap & Psykiatri, hvor Bovrup efterfølgende udvides med 10 boliger i 2015 til 36 boliger. Enggården udvides med 8 boliger ved en sammenlægning med Engbo i 2013 og fortsætter med plejehjemsdrift frem til 2025. I 2016 omlægges/udbygges Grønningen til et nyt Grønningen på 36 boliger, som senere kan udvides til 60 boliger i 2020. Set i forhold til økonomisk bæredygtighed vil ny Grønningen blive tildelt økonomiske midler i forhold til bæredygtighedsmodellen hvor øvrige plejehjem tildeles jævnfør nuværende tildelingsmodel. Den nordlige del af kommunen har i dag 214 boliger fordelt på 6 små og mellemstore plejehjem, hvor behovet for plejeboliger vil være stigende til 275 i 2018 og 323 i 2025. Der udover har Rødekro et påbud fra Arbejdstilsynet, som skal håndteres. Rise med 33 boliger er under ombygning til et nyt plejehjem, som vil stå færdig med 84 boliger i 2014. I 2013 etableres et Special- og rehabiliteringscenter på Rødekro Plejehjem ved en mindre ombygning, hvor samtlige nuværende aflastningspladser samles. Rødekro Plejehjem vil i perioden frem til 2015 udover et Special- og Rehabiliteringscenter også omfatte almindelige plejeboliger. Grønnegården med 39 boliger fortsætter uændret, hvor Kirketoften med 20 boliger ved behov kan omlægges til moderne aflastningspladser som en satellit til Special- og rehabiliteringscentret. Møllemærsk med 40 boliger omlægges til Handicap & Psykiatri i perioden frem til 2014. Lergården udvides med 43 boliger i løbet af 2013/2014 til i alt 84 boliger. For at opfylde behovet for antal pladser bygges et nyt plejehjem med 36 boliger i område Nord i 2018 med mulighed for udvidelse til 84 boliger i 2025. Set i forhold til økonomisk bæredygtighed vil Rise, det udbyggede Lergården og det nye plejehjem Nord blive tildelt økonomiske midler 17

i forhold til bæredygtighedsmodellen. Øvrige plejehjem tildeles jævnfør den nuværende tildelingsmodel. Den sydlige del af kommunen har i dag 72 boliger fordelt på to mellemstore plejehjem, hvor behovet for plejeboliger vil være stigende til 85 i 2018 og 102 i 2025. Rønshave med 40 boliger fortsætter uændret, hvor Birkelund med 32 boliger udvides med 12 boliger i 2017 og yderligere 12 boliger i 2025. Begge plejehjem vil blive tildelt økonomiske midler jævnfør nuværende tildelingsmodel. 18

Tabel 1 - Oversigt over handleplanen Område Plejehjem 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2020 2025 Kommentar Midt Bovrup 26 26 26 26 36 36 36 36 36 36 udvides med 10 boliger til 36 boliger Midt Enggården 29 29 37 37 37 37 37 37 37 37 udvides med Engbo Midt Grønningen 25 25 25 25 25 0 0 0 0 0 omlægges til andre formål Midt Kliplev 18 18 0 0 0 0 0 0 0 0 omlægges til Handicap & Psykiatri Midt Midtpunkt 17 17 17 0 0 0 0 0 0 0 omlægges til andre formål Midt Ny Grønningen 0 0 0 0 36 36 36 60 60 ny Grønningen med 60 boliger Midt 115 115 105 88 98 109 109 109 133 133 Demografi 2 (+kap 20) 98 100 102 103 103 106 109 112 117 135 Nord Grønnegården 39 39 39 39 39 39 39 39 39 39 fortsætter uændret med 39 boliger Nord Kirketoften 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 satellit til SRC ved behov Nord Lergården 41 41 61 84 84 84 84 84 84 84 udvides med 43 boliger til 84 boliger Nord Møllemærsk 40 32 20 0 0 0 0 0 0 0 omlægges til Handicap & Psykiatri Nord Rise 33 37 66 84 84 84 84 84 84 84 udvides med 51 boliger til 84 boliger Nord Rødekro 41 41 38 38 38 38 38 38 38 38 SRC (ombygning indenfor fysiske rammer) Nord Nyt plejehjem Nord 0 0 0 0 0 0 36 36 84 nyt plejehjem med 84 boliger Nord 214 210 244 265 265 265 265 301 301 349 Demografi 2 (+kap 20) 231 236 240 244 255 262 268 275 289 323 Syd Birkelund 32 32 32 32 32 32 44 44 44 56 udvides med 24 boliger til 56 boliger Syd Rønshave 40 40 40 40 40 40 40 40 40 40 fortsætter uændret med 40 boliger Syd 72 72 72 72 72 72 84 84 84 96 Demografi 2 (+kap 20) 72 74 75 76 79 81 83 85 90 102 i alt 401 397 421 425 435 446 458 494 518 578 Kapacitet ift. demografi 1 0-19 -11-22 -27-29 -29-6 -8-11 Kapacitet ift. demografi 2 0-13 4 2-2 -3-2 22 22 18 Demografi 1 401 416 432 447 462 475 487 500 526 589 Demografi 2 (+kap 20) 401 410 417 423 437 449 460 472 496 560

6.1.2 Anlægsudgifter I perioden 2012 frem til 2025 udvides antallet af boliger med 140 ved omlægning af 5 plejehjem til andre formål, udvidelse af 4 plejehjem samt nybyggeri af 2 plejehjem. De samlede anlægsudgifter forventes at udgøre 623,9 mio.kr., som finansieres dels af beboerne i form af optagelse af lån samt beboerindskud og dels af kommunen. Den kommunale andel udgør 141,1 mio.kr. Rise Plejehjem er indregnet med det fulde anlægsbeløb under anlægsudgifter og indgår i den kommunale finansiering med det afsatte beløb i investeringsoversigten. Tabel 2 - Anlægsudgifter angivet i mio.kr. 2015 2018 2025 Total Anlægsudgifter 274,016 212,885 137,022 623,923 Kommunal andel 48,828 73,153 19,183 141,165 Tabel 14 angiver de samlede anlægsudgifter fordelt på årene 2015, 2018 samt 2025. Derudover er angivet den kommunale andel af finansieringen svarende til udgifter til grundkapital samt serviceareal. 6.1.3 Driftsudgifter De samlede driftsudgifter udgør 136,3 mio.kr. i 2015, 153,9 mio.kr. i 2018 og 177,4 mio.kr. i 2025. I alt 4 plejehjem er tildelt økonomiske midler i henhold til bæredygtighedsmodellen, som fordeler sig med 3 x 84 og 1 x 60 boliger. Øvrige plejehjem er tildelt økonomiske midler jævnfør nuværende tildelingsmodel. Nedenstående tabel 15 angiver udviklingen i antal boliger sammenholdt med driftsudgifterne samt den gennemsnitlige udgift pr. bolig. Tabel 3 - Driftsudgifter angivet i hele kr. 2012 2015 2018 2025 Antal boliger 401 435 494 578 Antal plejehjem 13 10 11 11 Driftsudgifter 132.643.692 136.346.708 153.879.040 177.408.564 Gnst. pr. bolig 330.782 313.441 311.496 306.935 Den gennemsnitlige driftsudgift pr. bolig er faldende i perioden frem til 2025, hvilket er et udtryk for at der i handleplanen gradvist tilføjes flere og flere tidssvarende og bæredygtige boliger, der er billigere at drive. 6.2 Vurdering af handleplanens opfyldelse af strategiens centrale beslutningsparametre 6.2.1 Hjemlighed og tidssvarende Der skal være mulighed for at sætte sit individuelle præg på boligerne for at understøtte den hjemlige atmosfære. Borgerne har i princippet mulighed for at sætte sit individuelle præg på alle, nye som nuværende boliger, men nyetablerede eller ombyggede boliger vil give bedre muligheder for tilpasse den enkelte boligs indretning i overensstemmelse med borgerens individuelle præferencer. Boligerne skal så vidt muligt leve op til tidssvarende energistandarder, dvs. den gældende eller umiddelbart tidligere bygningsstandard.

De 336 nye pladser i handleplanen vil leve op til energistandarden, mens de 224 eksisterende boliger ikke vil. Desuden etableres tre nye plejehjem med energioptimerede servicearealer. På de øvrige syv plejehjem er det kun Bovrup og Birkelund plejehjem, der vil have boliger med forskellig energistandard. Der skal være mulighed for at anvende forskellige former for velfærdsteknologier, uden at skulle ændre i bygningerne. Der etableres tre nye plejehjem der vil have dette fuldt inkluderet. Der kan i forbindelse med tilbygninger, etableres samme muligheder, mens de eksisterende pladser vil kræve omfattende indgreb for fuldt ud at kunne integrere nuværende og kommende velfærdsteknologi. Der skal ske en modernisering af de midlertidige pladser, så de bliver tidssvarende. Der er i handleplanen indregnet en etablering af Special- & Rehabiliteringscenter i Rødekro, hvor de eksisterende aflastningspladser samles og moderniseres gennem et tværfagligt kvalitetsløft af tilbuddet. Ved et yderligere behov for pladser, end der kan rummes i Rødekro, vil disse pladser blive etableret på Kirketoften. 6.2.2 Fleksibilitet Der skal være fleksible rammer i forhold til den enkelte bolig. Fleksibiliteten i den enkelte bolig vil kunne integreres på de nye plejehjem, der etableres i handleplanen, hvor der er bedre muligheder for at skabe hjem og ikke institutioner. Der skal være fleksibilitet i anvendelsesmulighederne i plejeboligmassen (handicappede, udviklingshæmmede, ungdomsboliger, familieboliger m.v.). Handleplanen opererer med 3 nye plejehjem, hvor muligheden for alternative anvendelsesmuligheder være til stede på disse plejehjem. Udvidelsen af plejeboligmassen skal være fleksibel for at undgå en eventuel overkapacitet. Fleksibiliteten i udvidelse af boligmassen ligger primært i at, der i handleplanen, er mulighed for at udskyde udbygningen af Bovrup og Ny Grønningen og det nye hjem i Nord, da de opbygges modulært i faser, samt evt. omlægning af eksisterende plejehjem til andre formål. 6.2.3 Bæredygtighed Den optimale boenhed, som samtidig skaber driftsoptimering og kan bevare hjemmeligheden, er på 12 pladser. Dette vil være tilfældet fuldt ud på Rise Plejehjem, Ny Grønningen og det nye plejehjem i nord. På Lergården og Birkelund vil der med stor sandsynlighed kunne etableres boenheder af 12 i forbindelse med udbygning Boenheden skal have en indretning, der gør, at beboere og personale kan overskue hele boenheden, uanset hvor de befinder sig i den. 21

Det vil være tilfældet fuldt ud på Rise Plejehjem, Ny Grønningen, et nyt plejehjem i nord, og der kan arbejdes med alternative løsninger på Lergården i forhold til at opnå en bedre overskuelighed. Der vil eventuelt være mulighed for at etablere lignende overskuelighed for personalet ved anvendelse af teknologi (kamera) i nogle af de eksisterende plejehjem. De optimale størrelser på et plejehjem, er på minimum 3 boenheder af 12 pladser op til 7 boenheder. Det er ikke optimalt at bygge 1, 2, eller 4 boenheder, mens 5 og 6 boenheder ikke forringer optimeringen i forhold til 3 boenheder. Dette vil være tilfældet på Rise, Ny Grønningen og et nyt plejehjem i nord. Bovrup, Grønnegården, Lergården og Birkelund opnår størrelser, der svarer nogenlunde til det samlede antal pladser, hvorimod Kirketoften ikke opnår denne størrelse. Det betyder at kun de først nævnte plejehjem kan drives efter bæredygtighedsmodellen, dog vil de øvrige gennem de foreslåede udvidelser blive mere fagligt og økonomisk robuste end de små eksisterende plejehjem. Nye plejehjem skal kunne opbygges modulært (3,5,6 og 7 boenheder af 12 pladser), således at risikoen for overkapacitet reduceres. Dette er en mulighed på Ny Grønningen og et nyt plejehjem i nord. Ligeledes kan udbygningen af Lergården og Birkelund betragtes som svarende til en modulær udbygning i faser. Plejehjem skal så vidt muligt etableres som forholdsvis store organisatoriske enheder. Der etableres tre plejehjem med 84 pladser, et med 60, et med 56, fem med 36-40 pladser og et med 20 pladser. Handleplanen har som målsætning at etablere forholdsvis store enheder, der kan fastholde deres hjemlighed. 6.2.4 Demografi og kapacitet Behovet vurderes til at være mellem 437 og 462 pladser i 2015 og 560 og 589 pladser i 2025. Der vil være 435 pladser i handleplanen i 2015, men der er mulighed for at fremrykke byggeriet af Ny Grønningen med et år og dermed etablere yderligere 11 pladser i 2015. Der forventes at være 578 pladser i 2025 og handleplanen ligger således i midten af det forventede bånd på 560 til 589 pladser i 2025. Der skal skabes mulighed for at påvirke efterspørgslen efter plejeboliger. Der etableres et Special- & Rehabiliteringscenter på Rødekro Plejehjem, i en projektperiode på tre år, hvor effekten af rehabilitering og på efterspørgslen af plejehjemspladser, som følge af en udvidet rehabiliteringsindsats, undersøges. 6.2.5 Kompetencer og trivsel (den attraktive arbejdsplads) Der skal indtænkes arbejdsmiljø i forbindelse med kapacitetsudvidelse, herunder de psykosociale elementer som tryghed, trivsel og mulighed for at udvikle sig. Det ergonomiske arbejdsmiljø vil være optimeret i de nye eller ombyggede boliger, men være uændret i de eksisterende. De eksisterende AT-påbud, vil i handleplanen være håndteret. 22

Der er i handleplanen fire store plejehjem, hvor der vil være mulighed for at etablere særlige læringsmiljøer. Trivsel og tryghed vil primært være afhængigt af miljø, kultur og ledelse. 6.3 Opsummerende vurdering af handleplanen Handleplanen opfylder i store træk strategiens centrale beslutningsparametre, som illustreret i tabel 16. Tabel 4 - Opstilling af i hvor høj grad handleplanen opfylder strategiens kriterier Handleplanen Kapacitet Bæredygtighed Fleksibilitet Opfyldelsesgrad Handleplanen opfylder niveauet for den forventede nødvendige kapacitet. De nyetablerede eller gennemgående ombyggede plejehjem kan drives i overensstemmelse med bæredygtighedsmodellen. Der arbejdes med den størst mulige fleksibilitet i den enkelte plejebolig, være det sig eksisterende som nye eller ombyggede. Hjemlig og tidssvarende Det højeste niveau af hjemlighed og tidssvarende boliger, opnås hvor der etableres nye plejeboliger. Kompetencer og trivsel I de større plejehjem i handleplanen vil der være mulighed for at skabe kompetence- og læringsmiljøer. Den primære årsag til, at handleplanen opfylder strategien, er etableringen af flere nyog ombyggede boliger, der giver mulighed for at leve op til strategiens centrale beslutningsparametre. Handleplanen opfylder, eller kan med enkelte forskydninger, opfylde strategiens krav i forhold til den nødvendige kapacitet og fleksibilitet i plejeboligmassen, som det fremgår af tabel 17. Tabel 5 Udvikling i antal plejeboliger Antal boliger Budget 2012 budget 2015 budget 2018 budget 2025 Nedre mål 401 437 472 560 Handleplanen 401 435 494 578 Øvre mål 401 462 500 589 Handleplanen har driftsmæssigt et lavere udgiftsniveau, end hvis man tildelte samme antal plejeboliger efter den nuværende tildelingsmodel. Den årlige difference udgør ca. 7,5 mio. kr. i 2015; stigende til ca. 13,8 mio. kr. i 2025. Tabel 6 Udvikling i årlige driftsudgifter Driftsudgifter (1.000 kr.) Budget 2012 budget 2015 budget 2018 budget 2025 Handleplanen (Bæredygtig) 132.644 136.347 153.879 177.409 Nuværende tildelingsmodel 132.644 143.890 163.406 191.192 Difference 0-7.543-9.527-13.783 Handleplanen er således en positiv business case, hvor Kommunen i perioden 2015-2025 vil kunne dække en del af del af anlægsudgifterne eller finansiere en andel af driften af det stigende antal plejeboliger, sammenlignet med at fortsætte en drift af samme antal plejeboliger, som i handleplanen, på nuværende vilkår. Difference på de ca. 13,8 mio. kr. i 2025 i driftsudgifter er svarende til en finansiering af ca. 45 plejeboliger i 2025. 23

7 Anbefaling Handleplanen opfylder ikke til fulde de politiske visioner og strategiske krav og udfordringer, som formuleret i plejeboligstrategiens centrale beslutningsparametre. Skulle en handleplan kunne gøre dette, ville det være nødvendigt at bygge nye plejeboliger for at opfylde visionen om tidssvarende og fleksible hjem fuldt ud, hvilket ikke anses for at være realistisk. Det er dog vurderingen, at handleplanen vil bidrage med større mulighed for og kvalitet i forhold til de individuelle behov og hjemmelighed, fordi der etableres flere nye pladser, hvor dette vil være det bærende princip. Handleplanen sikrer samtidig, at der kan etableres den vurderede nødvendige plejeboligkapacitet, samtidig med at der er taget højde for, hvordan risikoen for en eventuel kommende overkapacitet reduceres. Handleplanen opfylder plejeboligstrategien, ved at: Der etableres 312 nye plejeboliger, som kan karakteriseres som tidssvarende og udviklingsorienterede. Der etableres plejeboliger, der er mere bæredygtige end den nuværende struktur, svarende til en reduceret driftsudgift på ca. 13,8 mio. kr. i 2025. Der etableres flest mulige fleksible boliger med fokus på at inddrage den nyeste viden om trivsel, livskvalitet og hjemlighed og mulighed for at udnytte mulighederne i ny teknologi m.v. Der i handleplanen, i forbindelse med om- og nybygning, fokuseres på at optimere den energimæssige gevinst i forhold til den kommunale del af byggeriet. Endelig er der i handleplanen med etablering af et Special- & Rehabiliteringscenter taget et væsentligt skridt til at imødegå de fremtidige udfordringer på sundhedsområdet samt bidrage til at forebygge den fremtidige efterspørgsel efter plejeboliger. Special- & Rehabiliteringscentret er således et vigtigt element i udvikling af den sammenhængende rehabilitering. På den baggrund er det anbefalingen, at den fremtidige kapacitetsudvikling på plejeboligområdet i Aabenraa Kommune bør ske med udgangspunkt i den foreslåede handleplan. 24