Hørsholm Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejeboligerne Sophielund Januar 2015. Hørsholm Kommune. Center for sundhed og omsorg Plejeboligerne Sophielund



Relaterede dokumenter
Årsrapport. Uanmeldte tilsyn Plejecentre. Oktober Ringsted Kommune. Uanmeldt tilsyn, Årsrapport Oktober Indholdsfortegnelse

Tilsynsrapport Tønder Kommune. Pleje og Omsorg Privat leverandør af praktisk hjælp 5-stjernet Rengøring

Uanmeldte tilsyn Hjemmeplejen Kommunale og private leverandører

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Uanmeldte tilsyn Plejecentre 2014

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Ældrecenter Øst 1

Årsrapport. Uanmeldte tilsyn Plejecentre. Januar Ringsted Kommune. Uanmeldt tilsyn, Årsrapport Januar Indholdsfortegnelse

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Albanigade Plejecenter

Dragør Kommune. Tilsynsrapport. Sundhed og Omsorg. Privat leverandør af praktisk hjælp Vitapleje ApS. Uanmeldt tilsyn December 2015

Tilsynsrapport Tønder Kommune. Pleje og Omsorg Privat leverandør af praktisk hjælp Tychsens Hjemmeservice

Årsrapport 2015 Plejecentre Ringsted Kommune Social og sundhed. Uanmeldte helhedstilsyn

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Hjallese Plejecenter

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen. Hjemmeplejen privat leverandør Helles Pleje og Service

Tilsynsrapport Tønder Kommune. Pleje og Omsorg Privat leverandør af praktisk hjælp Hjemmeservice Syd

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Svovlhatten

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus

Endelig Tilsynsrapport Faxe Kommune Center for Sundhed & pleje Hjemmeplejen privat leverandør AAAvikar

Indhold. Uanmeldt tilsyn på Fanø Plejecenter, november 2016

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Sct. Hans Parken

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Hvenekilden

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Korsløkkehaven Plejecenter

Uanmeldte tilsyn på plejecentre

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Havebæk 1 og 2

Tilsynsrapport Billund Kommune. Ældreområdet Privat leverandør af praktisk bistand Vikanservice

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Herluf Trolle Plejecenter

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Villestofte Plejecenter

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen. Privat leverandør Bonderosens Hjemmeservice

Odense Kommune. Sankt Hans Parkens Plejecenter

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober Helsingør Kommune. Årsrapport Indholdsfortegnelse

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Pro 4

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Privat leverandør Halsnæs Ejendomsservice ApS

Årsrapport for plejecentre og træning Ringsted Kommune. Ældreområdet

Tilsynsrapport Odense Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Villestofte Plejecenter

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Plejecenter Svovlhatten

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Sanderum Plejecenter

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Marienlund Plejecenter

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen. Privat leverandør HeltRent HjemmeService

Opsamlingsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Aktivitetstilbud jf. SEL 103 og 104.

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Marienlund Plejecenter

Årsrapport Plejecentre Køge Kommune. Social og Sundhedsforvaltningen, Ældre og Omsorg

Tilsynsrapport Næstved Kommune. Center for Sundhed og Ældre Ældrecentret Kildemarksvej

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Villestofte Plejecenter

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Plejecenter Munke Mose

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Albanigade Plejecenter

Opsamlingsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Aktivitetstilbud

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Lokalcenter Rosengården

Tilsynsrapport Ringsted Kommune Social- og sundhed. Plejecenter Solbakken. Uanmeldt helhedstilsyn August 2014 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Lokalcenter Rosengården

Center for Sundhed og Omsorg Områdecenter Bredebo

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Albanigade Plejecenter

Ældre -og Handicapforvaltningen. Herluf Trolle Plejecenter

Tilsynsrapport Hjørring Kommune. Sundheds-, Ældre og Handicapforvaltningen. Fynsgade Centret

Odense Kommune. Kragsbjergløkke Plejecenter

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Ejlstrup Plejecenter

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen. Privat leverandør Halsnæs Ejendomsservice Aps

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Hjemmeplejen Frederiksværk

Tilsynsrapport Tønder Kommune. Pleje og Omsorg. Kommunal leverandør af hjemmepleje Hjemmeplejedistrikt Toftlund

Tilsynsrapport Billund Kommune. Ældreområdet Hjemmeplejedistrikt Billund Centergruppen

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Korsløkkehaven Plejecenter

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Ældrecenter Øst 1

Tilsynsrapport Faxe Kommune. Center for sundhed & pleje Hjemmeplejen Privat Leverandør Lottes Rengøring

Dragør Kommune. Tilsynsrapport. Sundhed og Omsorg. Privat leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp Omsorgsplejen ApS

Odense Kommune. Handicapforvaltningen. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO.

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Plejecenteret Munke Mose (Selvejende)

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Provstegårdshjemmet Friplejehjem

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Næsbyhus

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Provstegårdshjemmet Friplejehjem

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Sanderum Plejecenter

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. Tychsen s Hjemmeservice Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn Juli 2015

Ældre -og Handicapforvaltningen. Havebæk 1 Plejecenter

Tønder Kommune. Uanmeldt helhedstilsyn på plejecentre. November Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Plejecenter Sukkerkogeriet

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Hvenekilden Plejecenter

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Rytterkasernen Plejecenter

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Plejecenter Møllehuset

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Enrum Plejecenter

Tønder Kommune - Pleje og omsorg Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Rosenvænget Tøndervej Skærbæk

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen OK-Centret Dyruphus

Odense Kommune. Ærtebjerghaven Plejecenter

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Lille Glasvej Specialiseret Plejecenter

Tilsynsrapport Rebild Kommune. Center pleje og omsorg Ældrecenter Nørager

Årsrapport for tilsyn i hjemmeplejen. Næstved KOMMUNE. Sundhed og Ældre

Ældre -og Handicapforvaltningen. Korsløkkehaven Plejecenter

TILSYNSRAPPORT BRØNDERSLEV KOMMUNE SUNDHED OG VELFÆRD ROSENGÅRDEN PLEJECENTER

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Plejecentret Frederiksbroen

Årsrapport Uanmeldte tilsyn - hjemmepleje Februar Tønder Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Årsrapport Indholdsfortegnelse

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Næsbyhus

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Ældrecenter Øst 1

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen Hjemmeplejen kommunal leverandør

Tilsynsrapport Ballerup Kommune Center for Social og Sundhed Kommunal leverandør Hjemmesygeplejen

Tilsynsrapport Faxe Kommune. Center for sundhed & pleje Hjemmepleje Privat leverandør Egebjerg Rengøring ApS

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Bolbro Plejecenter

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Ejlstrup Plejecenter

Tilsynsrapport Skive Kommune. Pleje & Visitation Roslev Plejecenter

Tønder Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Uanmeldte tilsyn, Plejecentre Årsrapport 2014

Tilsynsrapport Odense Kommune Ældre- og Handicap Forvaltningen Plejecenter Sukkerkogeriet

Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Ejlstrup Plejecenter

Transkript:

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Hørsholm Kommune Tilsynsrapport Hørsholm Kommune Center for sundhed og omsorg Plejeboligerne Sophielund Uanmeldt helhedstilsyn Gældende for tilsyn 2014 Udført i 2015 WWW.BDO.DK 0

Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt helhedstilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og de individuelle undersøgelser. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagerst i rapporten findes en kort beskrivelse af tilsynets indhold, formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VURDERING... 3 1.1 Tilsynets samlede vurdering... 3 1.2 Tilsynets anbefalinger... 4 2 OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET... 5 3 DATAGRUNDLAG... 6 3.1 Organisatoriske rammer og opfølgning fra sidst... 6 3.2 De fysiske rammer og teknologiske forhold på plejecentret... 7 3.3 Personlig pleje og praktisk hjælp... 8 3.4 Mad og måltider... 9 3.5 Retssikkerhed og medindflydelse på plejecentret... 11 3.6 Miljø i hverdagen... 12 3.7 Medarbejderkompetencer og tværfagligt samarbejde... 13 4 FORMÅL OG METODE... 15 4.1 Formål... 15 4.2 Metode... 15 4.3 Vurderingsskala... 16 4.4 Tilsynets tilrettelæggelse... 17 4.5 Indhold... 17 5 KONTAKTOPLYSNINGER... 19 5.1 Præsentation af BDO... 19 6 BILAG - HØRINGSSVAR FOR OPKLARENDE FEJL OG INFORMATIONER. 20 2

1 VURDERING 1.1 Tilsynets samlede vurdering BDO har på vegne af Hørsholm Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Plejeboligerne Sophielund. BDO er kommet frem til følgende vurdering på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews, dokumentation og observationer. Vurderingen er foretaget på baggrund af lovgivningen, Hørsholm Kommunes kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. Det overordnede indtryk af Sophielund er, at der er tale om et plejecenter med Meget tilfredsstillende forhold. Tilsynet giver anledning til enkelte anbefalinger. Disse fremgår af afsnit 1.2. Det er tilsynets overordnede vurdering, at beboerne får den pleje og omsorg, de har behov for. Medarbejderne er fagligt bevidste om, at medinddrage beboernes ressourcer i plejen. Medarbejderne lægger vægt på, at de via deres adfærd og kommunikation sikrer, at beboerne oplever respekt og ligeværdighed, som bidrager til beboernes livskvalitet. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer og indretning på områdecentret er afstemt efter målgruppen. Beboerne tilbydes aktiviteter med varieret indhold i en kombination af fællesskab, men også enkeltvis. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne fremstår fagligt kompetente og tilbyder en faglig og individuel tilrettelagt pleje og omsorg, som tager udgangspunkt i målgruppens særlige behov, og den enkelte beboers vaner og ønsker. Det er samtidig tilsynets vurdering, at alle faggrupper påtager sig et ansvar for at sikre, at beboerne trives i hverdagen. Den sundhedsfaglige dokumentation vurderer tilsynet lever op til de gældende krav for dokumentation. Ledelsen på Sophielund sikrer sig, at de nødvendige kompetencer er til stede hos medarbejderne. Det er tilsynets vurdering, at Sophielund generelt har fokus på at skabe trivsel og god stemning omkring måltiderne. Tilsynet vurderer, at det er varierende, hvor meget beboerne medinddrages i de praktiske forhold omkring måltiderne. De adspurgte medarbejdere kan fagligt begrunde deres valg og adfærd. Der er tilfredshed blandt beboerne i forhold til madens kvalitet. Beboerne tilkendegiver, at de får den hjælp, de har behov for. Alle de adspurgte beboere udtrykte tilfredshed med maden. Tilsynet vurderer, at der er en god omgangstone kombineret med en adfærd, der er afstemt efter beboernes behov. 3

1.2 Tilsynets anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende anbefalinger i forhold til den fremadrettede udvikling i Plejeboligerne Sophielund: Anbefalinger Tilsynet anbefaler, at der på Sophielund sættes fokus på morgenmadens betydning. Det anbefales, at der udarbejdes en arbejdsgang/procedure, således at måltidet bliver mere målrettet den enkelte beboers individuelle behov/ressourcer og samtidig sidestilles med en aktivitet, som skaber socialt samvær. Tilsynet anbefaler, at Sophielund udarbejder et internt inspirationskatalog i forhold til frokostmåltidet, således at alle huse får gavn af den store viden, som er til stede blandt mange af medarbejderne på Sophielund. Tilsynet anbefaler, at nogle medarbejdere reflekterer over deres arbejdsindsats. En jobrotation kunne med fordel indtænkes for at sprede den gode kultur, som opleves i flere huse. 4

2 OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET Adresse Plejeboligerne Sophielund, Sophielund 85, 2970 Hørsholm Leder Hanne Svendsen Antal boliger 59 boliger, 1 gæsteværelse Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 29. januar 2015, kl. 08.30-14.00 Tilsynsforløb og deltagerkreds Tilsynet blev indledt med deltagelse af plejecenterlederen. Tilsynsførende orienterede kort om tilsynsforløbet. Der blev udvalgt 2 beboere, som gav deres accept til, at tilsynsførende måtte gennemgå deres personlige data. Desuden foretog tilsynet rundgang på plejecentret, hvor de tilsynsførende kontaktede medarbejdere og beboere, som de mødte på fællesarealer og i beboernes boliger. Indholdet af interviewene fremgår af nedenstående. Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding om tilsynsforløb og foreløbige udfordringer til plejecenterlederen. Tilsynsførende Senior Manager Gitte Ammundsen, Sygeplejerske Senior Consultant Mette Norré Sørensen, Sygeplejerske 5

3 DATAGRUNDLAG 3.1 Organisatoriske rammer og opfølgning fra sidst Data Ledelsen oplyser, at der i øjeblikket er store økonomiske udfordringer, idet der skal spares på ældreområdet i Hørsholm Kommune. Kommunens serviceniveau bliver derved ændret, og der skal ske en reduktion i medarbejderstaben. Ledelsen oplyser, at de finder dette problematisk, da det med den nuværende normering kan være vanskeligt at dække beboernes behov for pleje. Det er derfor en stor udfordring at få driften til at hænge sammen, samtidig med at budget skal overholdes, og på samme tid bevare den gode stemning blandt medarbejderne. Ledelsen oplyser, at der har været en del sygefravær, men at der arbejdes konstruktivt på at få dette nedbragt. Ledelsen oplyser, at der ikke var nogen anbefalinger fra tilsynet sidste år. Målgruppen for plejeboligerne er svær til moderat demente beboere, men samtidig opleves det, at flere beboere ligeledes har en psykiatrisk overbygning. Ledelsen oplyser, at medarbejderkompetencerne ikke altid er tilstrækkelige til at kunne tackle beboere med så udfordrende diagnoser. Der anvendes derfor i stigende grad hjælp fra Viso, Puss og kommunens psykologer. Ledelsen oplyser, at der er en bred medarbejdersammensætning, som er med til at give beboerne i plejeboligerne på Sophielund en tværfaglig og så kvalificeret pleje og omsorg som muligt. Medarbejdergruppen er sammensat af social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og en socialpædagog. Ledelsen oplyser, at to medarbejdere udelukkende beskæftiger sig med aktiviteter i forhold til beboerne, dette for at sikre at beboerne får et så målrettet og kvalificeret aktivitetstilbud som muligt. Der er et godt samarbejde med kommunens frivilligecenter, som primært hjælper og støtter, når der er arrangementer eller store udflugter. Ledelsen fortæller, at der ligeledes er god støtte og opbakning fra beboernes pårørende. Der arbejdes overordnet efter Hørsholm Kommunes værdier, men Plejeboligerne Sophielund har desuden udarbejdet egne værdier, som er mere målrettet plejeindsatsen. 6

Der er udviklingstiltag igang på flere afdelinger. Blandt andet arbejdes der med triagering både i forhold til rengøring og plejeopgaver. Der er loftlifte i alle lejligheder. Ledelsen oplyser, at der ikke opleves begrænsninger på hjælpemidlerne. Hvis behovet opstår, er de sagsbehandlende ergoterapeuter fra kommunen øjeblikkelig på banen. Tilsynets vurdering Tilsynet har ingen yderligere bemærkninger 3.2 De fysiske rammer og teknologiske forhold på plejecentret Data Plejeboligerne Sophielund indeholder 7 huse med 8-9 beboere i hvert. Alle husene er forbundet med hinanden. Der ses åbne kontorer mellem hvert hus, hvor medarbejderne kan sidde og arbejde lidt tilbagetrukket fra fællesarealet. Tilsynet observerer, at de fysiske rammer og indretningen er afstemt efter målgruppens behov i det omfang, det er muligt. Alle fællesarealerne er indrettet forskelligt, og tilsynet observerer, at der er gjort meget ud af, at rammerne er hyggelige og hjemlige. Der ses akvarium, fuglebur, træningscykler og mange små nipsgenstande rundt omkring på borde, hylder og vægge. Fra hvert hus er der udgang til flisebelagte terrasser, som gør det muligt for kørestolsbrugere eller andre beboere med nedsat mobilitet let at komme omkring på området. På tilsynsdagen er flere beboere på gåtur i nærmiljøet. Der er en stille og rolig stemning i alle husene. Flere steder, hvor tilsynet kommer på rundgang, ses beboerne siddende og spise morgenmad, efter de er blevet hjulpet med den personlige pleje. Medarbejderen serverer morgenmaden og hjælper beboeren igang med måltidet, hvis der er behov for dette. I et hus fortæller medarbejderen, at en beboer lige har været lidt urolig og udfarende og derfor er blevet tilbudt at se en film (Matador). Tilsynet observerer, at dette er med god virkning. I et andet hus observerer tilsynet, at medarbejderen sidder sammen med beboeren og ordner nogle administrative opgaver. Medarbejderne sidder ikke med ved morgenbordet, da de er travlt optaget af plejeopgaver. Tilsynet observerer, at de jævnligt kommer ud i fællesrummet og tilser beboerne. Beboeren er glade for deres bolig og flere fortæller tilsynet, at de ikke kunne ønske sig noget bedre, Beboeren sidder både hos sig selv og i fællesrummet. Beboeren giver generelt udtryk for, at de aldrig keder sig, og der er et varieret aktivitetstilbud. 7

Medarbejderen oplever, at det fungerer rigtig godt med den måde køkken, stue og spiseafdeling er indrettet på. En medarbejder fortæller, at der er mulighed for at skærme beboere lidt af fra de øvrige beboer med en tranportabel skærm. Tilsynet ser eksempel på dette i et hus, hvor beboeren kan være blandt de andre beboere, men alligevel får den ro, som beboeren har behov for. Medarbejderne fortæller, at udearealerne bliver brugt flittigt specielt om sommeren. Beboerne holder meget af at være ude og indtage deres kaffe eller sole sig. Medarbejderne fortæller, at en gåtur er på programmet hele året rundt. Medarbejderen oplever, at der er mange forskellige og varierede aktivitets- og træningstilbud til beboerne. Der er flere beboere, som går til gymnastik, de beboere som ikke kan klare at gå til fællesgymnastik, får et individuelt tilbud enten i træningslokalet eller i beboerens bolig. Desuden fortæller medarbejderne, at der hver dag er aktiviteter i huset. Det er primært de to aktivitetsmedarbejdere, som afgør, hvilke beboere som skal deltage i aktiviteterne. Medarbejderne fortæller, at dette fungerer tilfredsstillende, da de har et godt kendskab til beboernes ressourcer. Der er ligeledes også aktivitetsmuligheder i det nærliggende aktivitetscenter, hvor det specielt er dans og musik, som har beboernes interesse. De beboere som ikke kan rumme et aktivitetstilbud, tilbydes én til én kontakt i beboerens bolig eller på fællesarealerne. Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at de fysiske rammer og indretning i Plejeboligerne Sophielund er afstemt efter målgruppen. Beboerne tilbydes aktiviteter og gymnastik med varieret indhold i en kombination af fællesskab eller enkeltvis. 3.3 Personlig pleje og praktisk hjælp Data Tilsynet observerer, at alle beboere er pæne og velsoignerede. Beboerne får den pleje og omsorg, som de har behov for. Der er stor faglig opmærksomhed på, at beboerne får en god og individuel pleje og omsorg. Tilsynet observerer på sin gennemgang, at der i et hus er en kraftig lugt af urin, som præger hele afdelingen. Medarbejderen oplyser, at problemet er kendt, og der er forsøgt at få dette løst. Tilsynet henstiller til, at problemstillingen drøftes igen, da det ud fra en faglig vurdering skønnes, at en målrettet indsats vil kunne løse problemstillingen. Tilsynet observerer, at de tilsete boliger fremtræder i en ren og pæn hygiejnisk tilstand. Ligeledes er beboernes hjælpemidler rengjorte. 8

Tilsynet observerer, at beboernes vaner og ønsker bliver respekteret. Tilsynet observerer, at nogle beboere efter eget ønske får lov at sove længe, andre at komme op tidligt. Beboernes fysiske, psykiske og sociale ressourcer medinddrages i den daglige pleje. Medarbejderne er generelt fagligt kompetente og kan med klar faglig overbevisning gøre rede for beboernes behov for understøttende pleje samt redgøre for, hvordan beboernes egne ressourcer inddrages i pleje og praktisk støtte. Medarbejderne kan redegøre for, hvordan de tackler mere komplekse plejeforløb, og hvordan de inddrager beboerens ressourcer. Respekten for den enkelte beboer og en høj grad af ligeværdighed mellem beboerne og medarbejderne er vigtige elementer hos flere medarbejdere. En medarbejder fortæller, at hun har meget fokus på at anderkende og give ros til beboeren også i forhold til, at det nogle gange er meget få ting beboeren kan mestre. Medarbejderen oplever, at beboeren er lettere at medinddrage i sin pleje, når denne tilgang anvendes. Medarbejderen oplyser, at hun netop har været på kursus og lært om Tom Kitwoods teorier og finder dem meget brugbare til husets målgruppe. En anden medarbejder beskriver, at der ligeledes er stor støtte mellem medarbejderne. Der tages hensyn til, at en medarbejder kan have svært ved at tackle en beboer og dennes problemstillinger. Medarbejderne giver hinanden lov til at blive aflastet, for at kunne give den bedste og mest optimale pleje til beboeren. Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at beboerne får den pleje og omsorg, de har behov for. Medarbejderne er fagligt bevidste om, at medinddrage beboernes ressourcer i plejen. Medarbejderne lægger vægt på, at de via deres adfærd og kommunikation sikrer, at beboerne oplever respekt og ligeværdighed, som bidrager til beboernes livskvalitet. 3.4 Mad og måltider Data Plejeboligerne Sophielund laver selv morgenmad og frokost; den varme mad kommer fra Plejecentret Breelteparken. Beboeren bliver fulgt til fællesarealerne efter morgenplejen og får serveret sin morgenmad af medarbejderen. Hvis beboeren ønsker at spise i egen bolig, efterleves dette. Morgenmaden smøres af den tidlige morgenvagt og stilles i køleskab og bliver serveret, når beboeren kommer ud til morgenbordet. Beboerne bliver ikke spurgt om morgenen, hvorledes og hvad de ønsker at få 9

til morgenmad. Medarbejderen har indarbejdet denne ordning og mener, at den fungerer på en god og tilfredsstillende måde og derved frigiver nogle ressourcer til morgenplejen. Medarbejderen fortæller, at beboerne bliver spurgt løbende om deres ønsker og vaner i forhold til morgen- og frokost måltidet. Det er medarbejderne, der bestiller varer til disse måltider. Medarbejderne er meget bevidste om, at måltiderne er varierede, og at beboerne får netop det, de kan lide. Til frokost smører medarbejderne højtbelagt smørrebrød, som serveres på fade. Medarbejderen oplyser, at de finder fadservering mest egnet til målgruppen. De fleste beboere sidder med ved bordet, og medarbejderne er ligeledes samlet rundt om bordet og indtager et pædagogisk måltid. Tilsynet ser på deres rundgang på Sophielund, at beboerne sidder ved veldækkede borde med lys, servietter og blomster. De fleste steder er der en rolig dialog omkring bordet, og enkelte beboere deltager i samtalen. Bordene er stillet forskelligt i de enkelte huse, det ses dog, at alle steder er der stor opmærksomhed på, at beboerne sidder således, at ressourcer imødekommes, og at der skabes bedst mulig socialt samvær og ro under måltidet. Et sted observerer tilsynet, at der er tændt for radioen og popmusikken spiller højt, så beboerne ikke har mulighed for at få en dialog med hinanden. Tilsynet gør medarbejderen opmærksom på dette. Medarbejderen oplever, at der er meget stille under måltidet, og finder det derfor er rart med musikken. Efter at medarbejderen slukker for musikken, begynder beboerne helt spontant at tale med tilsynet. Beboerne giver udryk for, at maden er af tilfredsstillende kvalitet. Beboerne kan ikke give udtryk for, om de har medindflydelse på, hvilken mad der skal indkøbes eller på madplaner. Flere beboere siger, at de finder måltiderne hyggelige. Tilsynets vurdering Det er tilsynets generelle vurdering, at de enkelte huse har fokus på at skabe trivsel og god stemning omkring måltiderne. Tilsynet vurderer dog, at der med enkelte ændrede arbejdsgange kunne tilbydes et morgenmåltid, som var mere målrettet den enkelte beboers individuelle behov og ressourcer. Tilsynet vurderer, at der er enkelte huse, som med fordel kunne hente inspiration i forhold til servering af frokostmåltidet andre steder i huset. 10

Tilsynet oplever, at der er tilfredshed blandt beboerne i forhold til madens kvalitet. 3.5 Retssikkerhed og medindflydelse på plejecentret Data Det er tilsynets vurdering, at beboerne får den hjælp, de er visiteret til. I forhold til den sundhedsfaglige dokumentation observeres følgende: I forhold til de beboeres dokumentation, som er udvalgt til at indgå i stikprøvekontrollen, observeres det, at alle beboernes mapper ligger i skab på kontoret. Mappen indeholder blandt andet døgnrytmeplaner, sygeplejefaglig udredning, funktionsvurdering, tildelte ydelser og medicinskema. Mapperne giver et detaljeret og struktureret overblik over beboernes behov for hjælp og omsorg. I begge døgnrytmeplaner er den sundhedsfaglige dokumentation af høj kvalitet og opfylder de krav, der er til dokumentation i kommunen. Der er flotte individuelle beskrivelser af beboernes ressourcer gennem hele døgnet, og hvorledes de medinddrages i beboernes pleje. Der er ligeledes beskrivelser af beboernes vaner og ønsker, som giver et godt billede af, hvorledes beboeren skal plejes. Der ses sundhedsfremmende og forebyggende beskrivelser i forhold til mobilitet, hudpleje og væskeindtag. Der ses handlevejledning på alle opgaver omkring beboeren, ligeledes er det beskrevet, hvorledes der skal reageres i forhold til beboerens psykiske og mentale adfærd. Døgnrytmeplanerne er alle opdaterede og medarbejderne beskriver, at de er et vigtigt redskab i plejen af beboeren. Alle beboere har en kontaktperson både dag og aften. Det er kontaktpersonens opgave, at ajourføre den sundhedsfaglige dokumentation ved behov eller en gang om mdr. Tilsynet observerer, at der i de besøgte boliger er ophængt en seddel, som oplyser beboeren om deres kontaktperson dag og aften. Der afholdes indflytningssamtaler umiddelbart lige efter, at beboeren er indflyttet. Ved samtalen spørges ind til beboerens liv, vaner, ønsker og hvorledes samarbejdet mellem pårørende og medarbejderne skal forløbe. Desuden tages emnet livsforlængende behandling altid op under mødet. Medarbejderne fortæller, at der er et velfungerende beboer- og pårørenderåd. 11

Tilsynets vurdering Tilsynet observerer, at der er en tavle med informationer ophængt i hvert hus. Desuden fortæller medarbejderne, at alle beboere modtager en husavis med diverse information omkring aktiviteter, mad m.m. Tilsynet vurderer, at den sundhedsfaglige dokumentation er af høj kvalitet. Tilsynet vurderer, at beboerne får den hjælp, de har brug for og er tilfredse med måden, hvorpå hjælpen leveres. 3.6 Miljø i hverdagen Data Tilsynet observerer en stille og rolig atmosfære i alle husene. Der sidder beboere spredt omkring på fællesarealerne. Nogle sidder og læser avisen, andre spiller kort eller sidder og nyder en kop kaffe. Medarbejderne er omkring beboerne, og kommunikationen er præget af venlighed og imødekommenhed. Medarbejderne taler dæmpet sammen indbyrdes, og der er stor opmærksomhed på den enkelte beboers signaler og adfærd. Tilsynet observerer, at medarbejderne har et godt kendskab til beboernes sociale liv og medinddrager denne viden i dialogen med beboeren. Beboerne som tilsynet talte med i forbindelse med sin rundgang i alle husene, giver udtryk for at finde sig godt tilrette og er trygge ved omgivelserne og ved medarbejderne. En beboer fortæller, at hun altid oplever, at der er en medarbejder ved hendes side, når hun er lidt trist. Dette oplever beboeren som en dejlig tryghed og hjælp til, at hun bliver mindre forvirret. En anden beboer fortæller, at hun finder det sociale samvær med de øvrige beboere i huset som noget helt specielt. Beboeren nyder at tale med de andre og kan også godt finde på at banke på hos naboen. Medarbejderne finder det meget vigtigt at skabe ro og hygge omkring beboerne. I nogle huse oplever medarbejderne dog, at det har været svært at få skabt en god og tilfredsstillende dag for beboerne, da der er meget travlt, og ofte er vikarer i huset. Det opleves, at der er mindre tid til hygge og samvær med beboerne, og bare det at holde hånd kan være svært at nå nogle dage. I andre huse tager medarbejderne besparelserne med godt humør og fortæller, at det ikke altid er afhængigt af, hvor mange medarbejdere der er på arbejde, men mere indstillingen til arbejdet og en god planlægning og strukturering af de daglige opgaver, der er det vigtigste. Tilsynet observerer, at de huse som umiddelbart finder hverdagen meget fortravlet, var færdige med at yde personlig pleje betydeligt før de huse, som havde en lidt mere positiv tilgang til besparelserne. 12

Medarbejderne oplever, at der kan være lidt lukket mellem de forskellige huse. Man hjælper hinanden med en opgave og går derefter tilbage til sit eget hus igen. Flere medarbejdere finder arbejdet og arbejdspladsen meget velfungerende og er utrolige glade for deres kolleger i huset. En medarbejder fortæller, at man har ikke travlt, hvis man bare kan få øje på alle de gode ting, som jobbet giver. Den samme medarbejder fortæller, at der er brug for, at ledelsen sætter rammerne, dette kunne hjælpe de medarbejdere, som ikke altid er motiveret til at udføre deres arbejde på en tilstrækkelig faglig måde. En anden medarbejder påpeger, at der altid er god hjælp at hente hos kolleger og hos ledelsen Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der er en god omgangstone kombineret med en adfærd, der er afstemt efter beboernes behov. Tilsynet vurderer, at der i nogle huse er brug for, at medarbejderne reflekterer over deres arbejdsindsats. Tilsynet vurderer, at der bør overvejes en jobrotation, med det formål at få spredt den gode kultur, som opleves i flere huse. Samtidig vurderer tilsynet, at ledelsen med fordel kan sætte nogle faste rammer for, hvorledes arbejdet skal udføres. 3.7 Medarbejderkompetencer og tværfagligt samarbejde Data Tilsynet observerer, at medarbejderne i to-tre huse giver udtryk for, at bemandingen på tilsynsdagen er meget lille grundet sygdom. Tilsynet observerer, at medarbejderne formår at skabe et miljø og stemning i afdelingen, som virker tilfredsstillende på trods af travlhed/sygefravær i afdelingen. Medarbejderne oplever generelt, at de har de rette kompetencer, og at der er mulighed for at udvikle sine kompetencer. Der finder undervisning/læring af sted mellem medarbejderne indbyrdes, men der tilbydes også kurser internt i kommunen. De medarbejdere, som tilsynet talte med, havde alle været af sted på kursus inden for de sidste måneder, en havde blandt andet været på et længerevarende AMU-kursus i medicin, en anden på et demenskursus. Medarbejderne fortæller, at samarbejdet med pårørende som regel er uproblematisk og oplyser, at de er gode til at håndtere samarbejdet og sikre konstruktiv kommunikation. Enten kommer pårørende på besøg. eller også benytter de sig af at ringe til medarbejderen. 13

Det tværfaglige samarbejde opleves godt, og der er god sparring og respekt for hinandens kompetencer. Information og sparring mellem vagterne fungerer godt. Aftenvagten møder tidligt, og der foregår en konstruktiv systematisk gennemgang af alle beboerne. Medarbejderne arbejder primært i dag, aften eller nattevagt. En medarbejder, som tilsynet interviewede, havde dog en del aftenvagter og finder dette meget fagligt inspirerende, idet det er dejligt at se beboerne om aftenen. Beboerne er ofte helt anderledes, og der er mere ro og mulighed for at lave nogle målrettede ting med beboerne. Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne fremstår fagligt kompetente og tilbyder en faglig og individuel tilrettelagt pleje og omsorg, som tager udgangspunkt i målgruppens særlige behov, og den enkelte beboers vaner og ønsker. Det er samtidig tilsynets vurdering, at alle faggrupper påtager sig et ansvar for at sikre, at beboerne trives i hverdagen. 14

4 FORMÅL OG METODE 4.1 Formål I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personale- og pleje- og omsorgsmæssige forhold på det enkelte plejecenter. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med kommunen ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. 15

Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. Tilsynet indeholder tre overordnede elementer, som kort præsenteres i nedenstående skema. Tilsynets grundlæggende elementer Element Observationer på fællesarealer Dialog med beboere, medarbejdere og leder Gennemgang af dokumentation Beskrivelse Situationelt betinget observation af aktiviteter og samvær på fællesarealer Struktureret observation med faste fokusområder Struktureret dialog med beboere, medarbejdere og leder/stedfortræder i form af kvalitative interviews, gerne gruppevist Situationelt betinget dialog med medarbejdere og beboere, som opholder sig på fællesarealer Dialogen afhænger af de omstændigheder, som de pågældende indgår i på tidspunktet og af observerede situationer, som giver anledning til spørgsmål Der foretages en struktureret gennemgang af 1-2 tilfældigt udvalgte beboeres dokumentation. 4.3 Vurderingsskala BDO arbejder ud fra nedenstående vurderingsskala. Samlet vurdering Meget tilfredsstillende Meget tilfredsstillende, som kendetegner et fremragende og fortrinligt tilsynsresultat, hvor der er konstateret ingen, få eller nogle mindre væsentlige mangler, som relativ let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende tilsynsresultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. 16

Gode og tilfredsstillende Gode og tilfredsstillende forhold, som kendetegner det gode og tilstrækkelige tilsynsresultat, hvor der er konstateret få mangler, som relativ nemt vil kun afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Jævnt tilfredsstillende Jævnt tilfredsstillende forhold, som kendetegner det jævne, men tilstrækkelige tilsynsresultat, hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes. Det jævnt tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Ikke tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende, som kendetegner det utilstrækkelige og uacceptable tilsynsresultat, hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som vil kræve en radikal indsats for at afhjælpes. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 Tilsynets tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte helhedstilsyn tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygepleje- og/eller socialfaglig baggrund. 4.5 Indhold BDO s tilsynskoncept for uanmeldte tilsyn på plejecentre indeholder en helhedsorienteret og dialogbaseret del. Samlet set afdækker tilsynet de områder, som fremgår af nedenstående boks. 17

Omsorgs- og plejemæssige praksis Det skriftlige grundlag Individuel pleje og omsorg Inddragelse af ressourcer Medbestemmelse og indflydelse Værdier i praksis Rehabilitering Livskvalitet og mulighed for at fortsætte det tidligere liv Trivsel Øvrige Indretning og fysiske rammer Rengøringsstandard Samvær og aktiviteter Kost og måltidet Hverdag på plejehjemmet Kommunikation og adfærd Organisatoriske og personalemæssige forhold Opfølgning på forgående tilsyn Medarbejderkompetencer Tværfagligt samarbejde Organisering af arbejdet 18

5 KONTAKTOPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Leder af BDO Tilsyn HELEN HILARIO JØNSSON hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: 33 12 65 45 www.bdo.dk 5.1 Præsentation af BDO BDO er en privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 19

6 BILAG - HØRINGSSVAR FOR OPKLARENDE FEJL OG INFORMATIONER Tak for tilsendte, jeg har ikke yderligere kommentarer. Venlig hilsen Hanne Svendsen Ledende sygeplejerske 20