At bede sit liv og at leve sin bøn Bibelens fortællinger som nutidens nøgler et personligt forløb eller en uddannelse i bibliodramaledelse
Bibelens fortællinger som nutidens nøgler Nøglefortællinger er fortællinger, der giver os adgang til at tolke vores eget liv i lyset af andres. De bibelske personer tog livtag med Gud, og deres historie kan derfor blive en nøgle til at tolke vores egen i relationen til Gud og vores medmennesker. Det er en måde at bede sit liv og leve sin bøn. Hvad betyder det at bede sit liv? En vigtig form for bøn er den opmærksomme stilhed. I denne stille bøn søger vi at lytte nysgerrigt og åbent til spørgsmålene: Min Gud hvad vil du mig i dag? og Min sjæl, hvad er du optaget af i dag? Alt, hvad der toner frem i sindet eller pludseligt slår ned i os, hilses velkommen i bønnens ordløse, vågne nærvær, fordi det måske har et budskab til os, som vi skal høre og tyde. Hvordan finder man ud af at leve sin bøn? I en støttende arbejdsgruppe vil vi bringe meldingerne fra stilheden sammen med fortællingerne fra Bibelen og i et trygt, skabende fælles rum lære at give vores bøn krop og bevægelse. Således vil vi kunne være mere fintmærkende for, hvordan de værdier, der ligger i Skriftens ord, og den relation til Gud i Kristus, de indbyder til, kan indvirke på vores samvær med Gud, med hinanden og med andre i den verden, der omgiver os.
Hvorfor bibliodrama? Ide og formål med at deltage i kurset Skal evangeliet kommunikeres tidssvarende, sker det gennem vores måde at leve og at være nærværende på. I en tid, hvor mange er trætte af fortidens store ord og præget af den billedmæssige formidling, må fornyelse i vores kommunikation ske på en narrativ, dialogisk og kontekstuel måde. Det kan ske, når vi mere fintmærkende kan lytte til vores egen historie. Bibliodrama styrker den fortællende samtale, der er relevant i voksenundervisningen, gudstjenesten, religionsdialogen, den personlige samtale i sjælesorgen, dåbs- og begravelsessamtaler, konfirmandundervisningen og i den åndelige vejledning. Formålet med dette forløb i bibliodrama er at præsentere og indøve nogle redskaber til formidlingen af de bibelske fortællinger gennem en tidssvarende kommunikation. Målgruppe Målgruppen for kurset er alle, som ønsker et narrativt redskab til at fordybe sig i bønnens og den kristne livsvejs virkelighed, samt sjælesørgere, der søger et redskab til den personlige og faglige udvikling. Samspillet og udvekslingen mellem det almene og det faglige anses for en væsentlig dynamik i kursets forløb.
Kursets indhold Både de, der tager kurset til personlig opbyggelse og de, der ønsker at følge kurset som et uddannelsesforløb går ind i følgende læringsdimensioner: 1. Den enkelte deltager skal under kurset tage aktivt del i bibliodramaspillet, reflektere over rolle og spil, fordybe sig i teksternes indhold og beskæftige sig med sin egen historie og tro. Det kræver nænsomhed, respekt, indføling og mod i forhold til sig selv og de andre. 2. Gennem undervisning i den historiske og teologiske kontekst, den bibelske tekst er fortalt ind i, får vi redskaber til at udlægge og fortolke teksten og til at kunne forberede og præsentere en tekst, så deltagerne får en umiddelbar tilgang til teksten og den kan gå til hjertet. 3. Vi får præsenteret nogle grundlæggende religionspsykologiske indsigter. Indhold i uddannelsesforløbet Gennem deltagelse i ovenstående tre læringsdimensioner får kursisterne en grundig indføring i bibliodramaledelse. Som en del af kurset skal deltagerne under uddannelsen selv At tage bolig i de arrangere bibliodrama i deres egne sammenhænge. I den ældgamle forbindelse skal der skrives en rapport, som danner fotællinger grundlag for den supervision, de modtager på de tre weekender, der er afsat til det. Deltagerne får udstedt kursusbevis, såfremt de skønnes egnede til selvstændigt at gennemføre et bibliodramaarrangement. Indhold i det personlige forløb Gennem deltagelse i ovenstående tre læringsdimensioner får kursisterne en tilgang til fordybelse i egen livshistorie forstået som arena for bøn og efterfølgelse. I det personlige forløb falder supervisionsdagene og rapportskrivningen bort og erstattes af et tilbud om personlige vejledningssamtaler med en kontaktperson tilknyttet kurset i et omfang, som aftales indbyrdes. Deltagerne kan efter ønske få udstedt kursusbevis for fuld deltagelse dog uden nogen form for vurdering.
Praktisk information Deltagernes forudsætninger Forudsætningen for at kunne deltage i kurset, det være sig som uddannelse eller som personligt forløb, er, at kursisten har deltaget i mindst en bibliodramaweekend og kender de grundlæggende redskaber for sjælesorg. Desuden er det en forudsætning, at ansøgeren er psykisk stabil. Der skal skrives en ansøgning for optagelse på uddannelsen, og der vil finde en samtale med ansøgeren sted. Sted og deltagere Kurset finder sted på Institut for Diakoni og Sjælesorg. Der er plads til max. 10 deltagere. Datoer 1. kursusuge: 6.-10. marts 2009 2. kursusuge: 1.-5. maj 2009 3. kursusuge: 14.-18. august 2009 4. kursusuge: 11.-15. september 2009 5. kursusuge: 26. - 30. marts 2010 6. kursusuge: 10. - 14. september 2010 1. supervision: 4.-6. februar 2010 2. supervision: 6.-8. maj 2010 3. supervision: 4.-6. november 2010 Kursusudbyder Institut for Diakoni og Sjælesorg, Kolonien Filadelfia, Dianalund i samarbejde med: Cand.phil. Ele Bonde, uddannet som uddanner i bibliodramaledelse i Geistliches Zentrum für Seelsorge und Begleitung, Vallendar (Pallottiner). Vejleder i systemiske løsninger gennem den systemiske metode: familieopstillinger. Supervisorer / kontaktpersoner Cand.theol. og præst Karin Kofoed, uddannet i bibliodramaledelse i Bielefeld, Tyskland. Magister John Nicholson Lic.theol. og præst Gottfried Grünewald Cand.theol. Karin Grünewald Cand.theol. og sygehuspræst Steen Bonde. At tage bolig i de ældgamle fotællinger
Bibliodrama kort fortalt De to hollændere, pastoralpsykologen Herman Andriessen og den katolske præst Nicolaas Derksen, udviklede i 1970erne et koncept til erfaringsrelateret bibelarbejde, som er blevet til det bibliodramakoncept, vi underviser i. Bibliodrama er en metode, som udruster den kirkelige medarbejder til at formidle evangeliet i lyset af to af kirkens store udfordringer i dag, nemlig forholdet mellem individualisme og fællesskab samt ledelse og autoritet. om mennesker, der forud for os har ønsket at tolke og forstå deres liv i relation til troen på Gud. Således er Gud til stede i et bibliodrama som en synlig eller usynlig medspiller i dialogen. Guds kærlighed, vrede, fortvivlelse, glæde, formaning, Derksen og Andriessen valgte at se det positive i udviklingen mod individualitet. Mennesker søger og spørger, og det, mente de, er i sig selv godt. Et bibliodramaspil vil således berøre den enkelte personligt. Man kommer sammen for at dele sin trosog livshistorie. Bibliodrama tager udgangspunkt i de bibelske skrifter som fortællinger, der krydser og udfordrer vore egne livshistorier. De menneskelige erfaringer fra vor tid spiller sammen med de menneskelige erfaringer fra tekstens tid. De udfordrer, bekræfter og modsiger hinanden. Vi dykker ned i det store bibliotek af fortællinger forjættelse, dom osv., som vi møder i teksterne, bliver også konkret i forhold til den enkeltes og fællesskabets liv. Det er nøglefortællinger. Og fortællingerne kan blive en nøgle både i forhold til den enkeltes liv og til den verden, vi lever i.
Jeg og fællesskabet Bibliodrama er grundliggende en induktiv metode, det vil sige, den tager afsæt i de erfaringer, den enkelte præsenterer og fortæller om efter at have haft tid til at bede sit liv (som skitseret i indledningen). Samtidig er rammen er et fællesskab, hvor det at indgå i en forpligtende dialog med andre er en forudsætning. Dermed sættes der også fokus på fællesskabet som et menneskeligt grundvilkår. At leve sin bøn bliver en øvelse, som foregår i dette fællesskab. I bibliodrama ser vi mennesket som både selvbestemmende og påvirket af samspillet med andre på en og samme tid. Netop fordi det bygger på en forpligtende dialogisk kommunikation, kan bibliodrama slå bro mellem disse poler uden at ophæve spændingen mellem dem. Jeg og teksten To andre poler er den enkelte og teksten. I bibliodrama forpligter vi os på et ligeværdigt forhold mellem den bibelske tekst, som danner grundlag for spillet, og det enkelte menneskes liv og erfaringer. Således opstår der også her en spænding, der udfordrer vores måde at kommunikere på. Når vi både må være tekstens og menneskets advokat, må ledelsen kunne være autoritativ uden at være autoritær. Bibliodrama er tidssvarende kommunikation, fordi det moderne menneske ikke ønsker at blive belært, men gerne vejledt, og det er heri den hårfine balance mellem autoritativ og autoritær ligger.
Bibliodrama har gjort mig opmærksom på, at min tro er noget levende, der hele tiden er i bevægelse. Jeg har opdaget at i selv de mest udbrændte situationer i ens liv hvor man er lettere selvoptaget har man meget at give til andre. Alt dette lever man igennem i løbet af få timer. Det har været en form for bøn med hele kroppen og hele hjertet. Det har betydet et nærvær af de bibelske fortællinger i min dagligdag. Det er nogle gange som om, det ikke er mig, der læser Bibelen, men Bibelen, som læser mig. I bibliodramaet kan jeg slippe alt det jeg skal tro på og undersøge, hvad jeg kan tro på. Der er ikke noget jeg skal i et bibliodrama, men jeg inviteres til at deltage i den form og udstrækning som jeg selv kan være med til. Du lærer os åndelig leg Jeg har fået blik for, hvordan de bibelske fortællinger lever. Hvordan de indeholder lag på lag af dybe sandheder, af livskloge pointer og af detaljer, der virkelig giver energi til at komme igennem et - nogle gange - barskt liv.