D E T K G L Å r s b e r e t n i n g B I B L I O T E K 20 06
årsberetning 2006
541-006 Svanemærket tryksag kolofon Forsidemotivet viser Københavns Universitetsbibliotek Nords bygning, som ligger på hjørnet af Tagensvej og Nørre Allé med det karakteristiske Stenomonument i forgrunden. Bygningen blev taget i brug i 1938 af det daværende Universitetsbibliotekets 2. Afdeling. Arkitekten er Kr. Varming. Monumentet er skabt af Gottfred Eickhoff og blev afsløret 25. oktober 1963. Figuren forestiller videnskabsmanden Niels Stensen, alias Steno (1638-1686. Steno var både anatom, geolog og teolog og er i skulpturen skildret som patologen ved liget af en ung kvinde Bagsidemotivet viser Montanasalen, Det Kongelige Biblioteks nye og nytænkte udstillingssal, som er skabt som skatkammer for visning af Nationalbibliotekets kostbareste genstande i den videst mulige forstand. Netop dette er beskrevet ved den første udstilling Fra støv til guld dét samtiden måske ikke har værdsat, vil eftertiden skatte. Montanasalen er sponsoreret af Montana A/S i et tæt samarbejde med Det Kongelige Bibliotek Koncept de sign: Produktion: Tryk: Tryk: Papir: Foto: Svane mærket: Oplag: Årsberetning 2006 er baseret på bidrag fra Det Kongelige Biblioteks afdelinger og er redigeret af Lone Ømann. Summary er oversat af Vibeke Cranfield Kontra punkt a/s Phoenix Design Cph www.phoenixdesigncph.dk Scanprint Scanprint a s, Århus. Miljø cer ti fi ceret ISO 12001/EMAS-god kendt Papiret er officielt miljøgodkendt og trykt med planteoliefarve uden opløsningsmidler. Det opfylder de i ISO 9706: 1994 fastsatte krav til langtidsholdbart papir Alle fotos er taget af Fotografisk Atelier, Det Kongelige Bibliotek, ved Karsten Bundgaard, medmindre andet angives Tryksagen er mærket med det nordiske miljømærke Svanen. Licens nr. 541 006 Det Konge lige Bibli otek Post boks 2149 1016 Køben havn K Tlf: 33 47 47 47 www.kb.dk kb@kb.dk 1100 eks. ISBN: 978-87-7023-005-6 ISSN: 0909-9093 2
indhold NATIONALBIBLIOTEKET FORORD 5 11 Det hybride bibliotek FOKUS: 14 Sponsorering, fondsstøtte og institutionssamarbejde FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: FOKUS: 19 Nationalbibliotekets opgaver, ydelser og materialeanskaffelsesbevilling 26 Retrokonvertering af Danske Samling og Udenlandske Afdelings Ældre Samling 27 Pligtafleveringsafdelingen 30 Håndskriftafdelingen 35 Erhvervelse af familien Bournonvilles stambog 37 Kulturkanonen på Det Kongelige Bibliotek 38 Kort- og Billedafdelingen 42 Musik- og Teaterafdelingen 47 Carl Nielsen Udgaven 48 Orientalsk og Judaistisk Afdeling 52 Særbevilling fra Dansk-Egyptisk Dialoginstitut i Cairo 54 Bevaringsafdelingen 59 Digital Bevaring 62 Nationalbibliografi 65 Kulturafdelingen Udstillinger Museet for Dansk Bladtegning Musik i Diamanten Kulturnatten, Diamantklubben, Foredrag, Omvisning og Udlejning Det Nationale Fotomuseum 74 Montanasalen 77 Forskningsafdelingen Forskningsformidling Domicilerede forskere Forskningsmiljø Forskningsprojekter 85 Musikvidenskabelige kompositioner til Niels Krabbe KØBENHAVNS UNIVERSITETSBIBLIOTEK FOKUS: FOKUS: FOKUS: 87 Universitetsbibliotekets opgaver 90 Genforeningsfesten 92 Universitetsbibliotekets studiemiljø 94 Digitale anskaffelser 3
FAKULTETSBIBLIOTEKERNE FOKUS: 96 Københavns Universitetsbibliotek Nord Fagsider på web en Procesafdelingen 97 Københavns Universitetsbibliotek City, Fiolstræde 99 Københavns Universitetsbibliotek, Slotsholmen 99 Københavns Universitetsbibliotek Syd, Amager Campus 103 Flere bøger for de samme penge: Indgåelse af rammeaftale om bogkøb giver nye muligheder indhold FÆLLESOMRÅDET 104 It-afdelingen 107 Digital Udvikling og Produktion FOKUS: 109 Det Kongelige Bibliotek får ny web 111 Administrationsafdelingen FOKUS: 115 Resultatkontrakten 2007-2010 117 Det tekniske område 120 Regnskab for bog- og materialeanskaffelser 122 Personalia MEDARBEJDERFORENINGER 123 Personaleforeningen 124 Kunstforeningerne STATISTIK 126 RÅD & UDVALG 141 PUBLIKATIONER 151 MEDARBEJDERE 170 BILAG 181 For Viden, Insigt og Oplevelse. Strategi for Nationalbiblioteket SUMMARY 197 4
FORORD Af direktør Erland Kolding Nielsen I forbindelse med den store kommunalreform 2006-07 har medierne været fyldt med beretninger om, hvordan landets kommuner sammenlægges. Regeringen og kommunerne har henstillet til borgerne at dæmpe deres forventninger i den første tid. Servicen vil blive forringet i en overgangsperiode, da der er opbrud, samkøring af systemer både teknologisk og organisatorisk, personaleflytninger og ekstraarbejde! Noget lignende har Det Kongelige Bibliotek ikke været nødt til at gribe til i forbindelse med opbygningen af den nye institution, der efter fusionen imellem Det Kongelige Bibliotek og Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek i 2005 for alvor faldt på plads i 2006. Bibliotekets ansatte har løst de ekstraordinære opgaver samtidig med, at driften er blevet passet upåklageligt og uden væsentlige afbræk for brugerne. Arbejdet har været omfattende, krævende og anstrengende, resultaterne markante. 2006 var - ud over fusionen imellem de to gamle institutioner - præget af uafsluttede resultatkontraktforhandlinger med Kulturministeriet, it-planlægning i form af forberedelse af en ny, omfattende hjemmeside gennem indførelse og opbygning af den såkaldte CMS, et content management system, som det hedder på nudansk, forberedelsen af den næste generation af digitale søgesystemer, og sidst, men ikke mindst indretningen af den nye, fantastiske udstillingssal, Montanasalen, resultatet af Det Kongelige Biblioteks hidtil største sponsorsamarbejde. Alt dette og meget mere berettes der om i denne årsberetning. Det digitale Kongelige Bibliotek Selvom især Det Kongelige Bibliotek gennem Den Sorte Diamant på Slotsholmen er branded i størstedelen af den 5
danske befolknings bevidsthed, skulle det ikke undre mig, om endnu flere først og fremmest kender os gennem hjemmesiden, som nu i adskillige udgaver har eksisteret i mere end 10 år. Gennem hele 2006 har Det Kongelige Bibliotek arbejdet på at omlægge www.kb.dk. Det har været en stor og kompleks opgave. Med ca. 125.000 unikke brugere og millioner af hits om måneden, er www.kb.dk i dag bibliotekets største betjeningssted, og det skal derfor tilrettelægges og udformes med lige så stor omhu, som når der indrettes fysiske betjeningssteder. Det Kongelige Bibliotek går i 2007 fra en afsenderfokuseret til en modtagerfokuseret website, en udvikling mange andre kulturinstitutioner har eller vil skulle gennemleve de kommende år. En forudsætning for en ny web har været indførelsen af det nye fælles digitale produktions- og styringssystem. Gennem denne (nyorganiseres Det Kongelige Bibliotek, dets flersidede formål og opgaver, samlinger, materialer og tjenester ud fra en flerhed af brugerbehov og -kategorier og med anvendelse af den størst mulige brugervenlighed. Københavns Universitetsbibliotek Biblioteksbetjeningen af Københavns Universitet har i et organisatoriske perspektiv undergået markante forandringer i løbet af 2006. Fusionen mellem Det Kongelige Bibliotek og Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek forløber planmæssigt, om end ikke uden enkelte konkrete problemer. Fusionen har skabt en mærkbar dynamik på hele Københavns Universitets biblioteksområde. Denne kom klart til udtryk, da rektor Ralf Hemmingsen ved en smuk ceremoni i Københavns Domkirke 19. juni, hvor gendannelsen af et samlet universitetsbibliotek blev fejret, omtalte behovet for at iværksætte forhandlinger om styrket samdrift mellem universitetsbibliotek og institutbiblioteker. Hvad der kommer ud af dette, er det naturligvis endnu for tidligt at sige noget om. Et andet perspektiv er det strategiske. For et år siden tiltrådte alle parter, dvs. Det Kongelige Bibliotek, Københavns Universitet og Kulturministeriet en strategi for universitetsbiblioteket. Nu efter et års arbejde tegner der sig en klar aktuel konkretisering på fire indsatsområder: Videnressourcer Studiemiljø Personlig service Akademisk support Universitetsbiblioteket skal løbende udvide porteføljen af videnressourcer, der står til brugernes rådighed. Der satses generelt på flere digitale ressourcer, og det skal bemærkes, at disse nu udgør 68 % af det samlede materialeindkøbsbudget for 2007. På studiemiljøområdet er der for anden gang på kort tid sket en udvidelse af åbningstiderne ved universitetsbibliotekets læsesale, og i 2007 vil der blive skabt et større antal nye læsepladser ud over dem, der allerede er kommet til i 2006. For så vidt angår personlig service er der iværksat en samlet politik, der tager sigte på, at alle vore direkte brugere let skal kunne komme i kontakt med os gennem alle relevante medier. Og endelig, hvad angår den akademiske support i form af brugerundervisning, forskningsformidling og understøttelse af undervisning med e-ressourcer tegner der sig meget interessante muligheder, om end vi på dette område må afvente Københavns Universitets egne organisatoriske beslutninger. FORORD 6
FORORD Danmarks Nationalbibliotek Nationalbibliotekets arbejde har naturligvis også i 2006 været præget af fusionen på universitetsbiblioteksområdet, idet der har været arbejdet med en klarere profilering af nationalbiblioteksopgaverne. Nationalbiblioteket har tre hovedopgaver: indsamling udvides til andre former for såkaldt født digitalt materiale, bl.a. en stor samling digitale kort. Den organiseres som en national løsning i samarbejde med Statsbiblioteket og Statens Arkiver, således at kopier af det digitale materiale opbevares på flere af hinanden fysisk uafhængige steder. Bevaring af kulturarven Formidling af kulturarven Forskning i kulturarven Af de tre opgaver har især bevaringen af den fysiske og elektroniske kulturarv haft stor bevågenhed i 2006. Bevaringsafdelingen kunne i 2006 fejre 100 års jubilæum i nye lokaler. En vigtig opgave har været at få færdiggjort udbygningen af bevaringsværkstedet på Lergravsvej, således at de forøgede aktiviteter, der indgår i Bevaringsplan 2010, kan realiseres. Den digitale langtidsbevaring er en anden vigtig side af bevaringsvirksomheden. Elektronisk information er i sig selv ustabil, og det må antages, at software og hardware konstant vil udvikle sig, hvilket stiller store krav til bevaringsteknologi. Det Kongelige Bibliotek er fra 2006 med i flere internationale forsknings- og udviklingsprogrammer, i EU-regi således det såkaldte PLANETS-projekt, akronym for Preservation and Long-term Access through Networked Services, sammen med en række biblioteker, arkiver og private firmaer som partnere. Det samlede budget er 14,9 mio. Euro (ca. 100 mio. kr.. Indsamlingen af internettet sker nu som en fast driftsopgave via netarkivet.dk, som afvikles i samarbejde med Statsbiblioteket. I de kommende år skal denne I slutningen af 2006 kom den digitale formidling for alvor i fokus på europæisk plan. På et møde i Bruxelles 13. november 2006 besluttede de europæiske kulturministre som opfølgning på meddelelsen fra 2005 kaldet i2010: Digital Libraries fra EU-Kommissionen at intensivere arbejdet med digitalisering af kulturarven og støtte bestræbelserne på at etablere et fælles europæisk digitalt bibliotek. Den danske regering har fulgt op på dette ved at beslutte, at der i 2007 skal foreligge en national digitaliseringsplan for kulturarven, hvis økonomiske konsekvenser skal indgå i finanslovsforhandlingerne for 2008. Dermed åbnes der mulighed for inden for en årrække at virkeliggøre en af de store visioner i det digitale nationalbibliotek, nemlig den at få gjort de store og værdifulde fysiske samlinger direkte digitalt tilgængelige for befolkningen. I forbindelse med arbejdet med den nye resultatkontrakt har Nationalbiblioteket lagt sidste hånd på en ny strategi for 2007-2010 med titlen For Viden, Indsigt og Oplevelse, der offentliggøres som bilag til denne årsberetning. Nyt universitetsbibliotek og magasin på Amager Kulturministeren, rektor for Københavns Universitet og vicedirektøren for Universitetsbiblioteket tog i foråret 2006 de første spadestik til kombinationen af et 7
nyt universitetsbibliotek og fase to af magasinudbygningen på Amager. Byggeriet til 160 mio. kr. har siden været i gang, går efter planen og forventes færdig til indflytning i det sene efterår således, at det kan tages i brug og indvies i 2008. Det vil give især Det Humanistiske Fakultets studenter flere og bedre studiefaciliteter, lige som 28,2 hyldekilometer samlinger kommer under klimastyrede opbevaringsforhold. It-sikkerhedspolitikken Gennem det meste af året har Det Kongelige Bibliotek arbejdet med indførelsen af en ny sikkerhedspolitik i form af den sikkerhedsstandard, DS 484, som indføres overalt på Kulturministeriets område. Der er tale om et meget betydeligt projekt for en institution af Det Kongelige Biblioteks størrelse og karakter samtidig med, at ministeriets største institutionsfusion nogensinde skulle gennemføres. Ikke mindre end 475 såkaldte informationsaktiver har biblioteket opbygget gennem årene i tillæg til de mange fysiske. Nationalt samarbejde Det Kongelige Bibliotek har gennem mange år haft et tæt samarbejde med en række af universitetsbibliotekerne, bl.a. gennem Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC og projekter under Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF. På kulturarvsområdet foregår der tilsvarende et intensivt samarbejde med de øvrige nationale kulturinstitutioner, især om sikringsforhold, bevaring og udstillinger, bl.a. udmøntet i årets hovedudstilling Trusler og Tyvekoster, videre i Kulturværdiudvalget, som sikrede, at Det Kongelige Bibliotek med fondsstøtte kunne erhverve et nationalt kulturklenodie som Bournonville-familiens stambog, og sidst, men ikke mindst i det i 2005 grundlagte Rådet for Udvikling af Nationalt ABM-Samarbejde med akronymet RUNAS. RUNAS er et koordineringsorgan for de nationale kulturinstitutioner inden for arkiv-, biblioteks- og museumsverdenen på niveauet under departement og styrelser. Rådet består ex offi cio af cheferne for Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet, Statens Arkiver, Statens Museum for Kunst og Statsbiblioteket. Rådet har i 2006 gennemført det første nationale digitaliseringsseminar og tilvejebragt den første nogenlunde udtømmende oversigt over allerede gennemførte digitaliseringsprojekter, som nu genbruges i kulturministeriets digitaliseringsarbejde. Sammen med Danmarks Radio har RUNAS igangsat det første pilotprojekt i et stort digitalt kulturarv.dk-projekt. Primo det integrerede samsøgningssystem for fremtiden Gennem det meste af 2006 har der i forskningsbibliotekssektoren udspundet sig en til tider heftig og ophedet diskussion om strategi for og konkret valg af den næste generations såkaldte samsøgningssystemer til integreret søgning af alle materialetyper uanset art. Valget stod mellem et internationalt baseret system under udvikling, kaldet Primo, der havde vakt interesse i DEFF, og et lokalt baseret system, kaldet Summa, under udvikling på Statsbiblioteket. Det Kongelige Bibliotek har den holdning, at sådanne systemer i fremtiden ikke skal baseres på lokal, dansk, national egenudvikling i et marked, der ikke kan bære sig selv, men må forankres i en international sammenhæng med bæredygtig udviklingskapacitet på FORORD 8
FORORD det internationale marked. Men vi vil naturligvis gerne have indflydelse f.eks. gennem et udviklingspartnerskab. Den mulighed opstod i april-maj gennem et tilbud fra det firma, der har udviklet bl.a. det på det danske marked dominerende forskningsbibliotekssystem Aleph, det israelsk-amerikanske firma Ex Libris, om, at DEFF med Det Kongelige Bibliotek i spidsen kunne blive udviklingspartner sammen med en række amerikanske og tyske biblioteker. Da DEFF ikke kunne beslutte sig i tide, indgik Det Kongelige Bibliotek en aftale i form af et såkaldt memorandum of understanding med Ex Libris UK Ltd. på vegne af et konsortium, der foreløbig omfatter fem andre universitetsbiblioteker. Projektets vision er at tilvejebringe et nyt søgesystem baseret på integrated search til konsortiets biblioteker. Gennem et to-årigt udviklingssamarbejde med firmaet Ex Libris er formålet at sikre, at Primo bliver et state-of-the-art-søgesystem, som også tager hensyn til relevante danske forhold. DEFF har i slutningen af 2006 bevilget konsortiet 50 % af den støtte, det havde ansøgt om for at gøre Primo til en national løsning. Det er i denne sammenhæng væsentligt at gøre sig klart, at Det Kongelige Bibliotek gennem sit systemværtskab i dag omfatter et netværk på over 100 større og mindre forsknings- og fagbiblioteker rækkende over hele ABM-sektoren i flere ministerier. Samarbejde over Europas grænser Den internationale udvikling på national- og universitetsbiblioteksområdet i form af ideudveksling, samarbejde og arbejdsdeling spiller i dag en afgørende rolle for opgaver, funktioner og service. Udviklingen fremmes dels gennem internationale organisationer, dels gennem Den Europæiske Union. I Europa har der udviklet sig to vigtige hovedorganisationer for hhv. alle forskningsbiblioteker generelt og nationalbibliotekerne specielt, nemlig LIBER og CENL, der begge er stiftet under Europarådets auspicier og afgrænses gennem dets medlemskriterier. Det Kongelige Bibliotek har spillet en særdeles aktiv rolle i begge igennem årene. LIBER, akronym for Ligue des Bibliothèques Européennes de Recherche, stiftet i 1971, består efterhånden af over 300 europæiske national- og universitetsbiblioteker. Igennem de sidste otte år har jeg været valgt til vicepræsident, senere præsident. Med udgangen af 2006 udløb min præsidentperiode. I de sidste 10 år har LIBER udviklet sig til den vigtigste fælles forskningsbiblioteksorganisation i Europa, der kan påvirke ikke bare den faglige, men også den sektorpolitiske udvikling i Europa ud fra arbejdsdelings-, integrations- og samarbejdssynspunkter. Chefen for Det Kongelige Bibliotek er endvidere ex offi cio medlem af CENL, akronym for Conference of European National Librarians, stiftet i 1987. CENL er den organisation, der på ABM-området har haft størst slagkraft og betydning internationalt. I 2006 blev CENL med udgangspunkt i TEL, akronym for The European Library, organisationens digitale service, udset af EU til at være den organisatoriske ramme for udviklingen af det europæiske digitale bibliotek. Inden for det løsere NORON-samarbejde, der består af de nordiske rigsbibliotekarer og styrelseschefer, er der i 9
2006 forhandlet med Nordisk Råd om en fokuseret fortsættelse med en rimelig projektbevilling i NORON-regi af det nedlagte Nordinfo. Programmet har fået betegnelsen Nordbib. Budgetbagslag Et enkelt alvorligt bagslag har Det Kongelige Bibliotek dog måttet lide, og det uden egen årsag. Finansministeriet inddrog i foråret uvarslet og uden hensyntagen til institutionernes aktuelle situation og særlige vilkår betydelige dele af deres opsparing og indtjente overskud på indtægtsdækket virksomhed. Det gik i Kulturministeriets regi hårdest ud over Det Kongelige Bibliotek, der med inddragelse af 13,7 mio. kr. måtte finansiere over 25 % af Kulturministeriets bidrag til, hvad der i den finansministerielle sprogbrug eufemistisk kaldes en budgetforbedring. I en institution med meget begrænsede reserver og frie midler er en sådan budgetforringelse, læs: besparelse, på ca. 5,5 % af den ordinære driftsbevilling ødelæggende for rationel planlægning, effektiv institutionsledelse og nødvendig forudseenhed. Opsparingen skulle være brugt til en fornuftig investeringsplanlægning af nødvendige digitale initiativer, it-investeringer, fusionsudgifter, bevaringsopgaver og andre aktiviteter, der vil mangle dækning i de kommende år. Den tilfældige og voldsomme besparelse, som ingen anden institution var udsat for i tilsvarende omfang hverken absolut eller relativt, vil trække lange, negative spor i de kommende år. Men tak Modsætningsvis har Det Kongelige Bibliotek nydt godt af en omfattende støtte til mange formål og aktiviteter fra fonde, sponsorer, samarbejdspartnere og enkeltpersoner. En række aktiviteter kunne ikke været gennemført uden generøs støtte herfra. De er alle omtalt på de følgende sider. En hjertelig tak skal bringes her. I 2006 rundede jeg selv et 20-årsjubilæum som chef for Det Kongelige Bibliotek. Under min ledelse har institutionen gennemgået en helt usædvanlig udvikling på talrige og vidt forskellige områder, herunder en række som ikke var til at forudse, endsige planlægge. Det er indadtil sket gennem overvejende konstruktivt samarbejde og udadtil i stadigt mere omfattende og forpligtende netværk. Jeg - og vi - har stadig visioner og ambitioner for Det Kongelige Bibliotek for de kommende år. I dette personlige perspektiv vil jeg derfor sidst, men ikke mindst, takke alle medarbejdere for indsats og engagement i de forløbne år. Det Kongelige Bibliotek i forandring og udvikling er en fantastisk og dynamisk institution at arbejde for næsten uanset hvor i den store og voksende organisation og på hvilken adresse, man befinder sig. FORORD 10
Udlån 2006 4.427.866 samlet udlån heraf: 405.102 hjemlån m.m. 182.410 fotokopier og fotografi er 35.450 institutlån Kbhvns Univ. 131.867 læsesalslån 3.673.037 elektroniske lån 2005 4.218.358 samlet udlån heraf: 480.389 hjemlån m.m. 172.800 fotokopier og fotografi er 42.772 institutlån Kbhvns Univ. 124.906 læsesalslån 3.397.491 elektroniske lån DET HYBRIDE BIBLIOTEK Det hybride bibliotek Det er et overordnet mål for Det Kongelige Bibliotek at fremme udviklingen af det digitale bibliotek gennem udnyttelse af informationsteknologiens muligheder. Det skal lette brugerens adgang til information, fremme udnyttelsen af samlingerne og effektivisere samlingsforvaltningen og formidlingsarbejdet. Benyttelsen af de elektroniske samlinger gør det muligt for brugerne at få adgang til relevant information døgnet rundt. Informationsteknologien skal også udnyttes, således at de fysiske samlinger stilles til rådighed på måder, som gør udnyttelsen af dem mest rationel og lettest for brugerne. Hybridfaktoren er et udtryk for, hvor langt biblioteket er i at udvikle det digitale bibliotek, dvs. den elektroniske benyttelses andel af den samlede benyttelse. Målet er, at hybridfaktoren skal være stigende samtidig med, at der skal ske en stigning i den samlede benyttelse. i forhold til de konventionelle i perioden 2002-2006. Ved elektroniske lån (e-lån forstås downloads af relevante digitale ressourcer, som biblioteket selv har udviklet, erhvervet eller anskaffet licens til. Tallene for 2006 gælder den nye sammenlagte institution. Tallene fra 2002-2005 er summen af udlån på det tidligere Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek og Det Kongelige Bibliotek før sammenlægningen. Som det fremgår, er antallet af udlån i 2006 i fortsat stigning med en hybridfaktor på 83. For såvel de to tidligere institutioner som for den nye sammenlagte gælder, at væksten især ligger på elektroniske lån, mens konventionelle lån som i tidligere år udviser en vigende tendens, dog med den forskel at faldet i fysiske udlån især er sket inden for de natur- og lægevidenskabelige fag. Nedgangen i de fysiske lån afspejler den generelle udvikling på området, hvor især trykte tidsskrifter erstattes af elektronisk benyttelse. I tabellen Konventionelle udlån og e-lån, belyses udviklingen i elektroniske lån Konventionelle udlån og e-lån* Udlån (1.000 2002 2003 2004 2005 2006 Konventionelle lån eks. fornyelser 965 899 861 811 754 E-lån 1.237 1.997 2.752 3.398 3.673 Total primær udlån 2.202 2.896 3.613 4.209 4.428 Hybridfaktor (e-lån af total 56% 69% 76% 81% 83% * Tallene fra 2002 til 2005 dækker de to tidligere institutioners udlånstal, mens 2006-tallene gælder for den nye, fælles institution. 11
Biblioteket abonnerer på mange elektroniske ressourcer og gennemfører selv digitaliseringsprojekter. Lånemønstre og øvrige benyttelsesmønstre er som følge heraf under kraftig forandring. De elektroniske lån er det mest dynamiske område og udgør som nævnt nu 83 % af de samlede lån. Sammensætningen af de elektroniske lån ses af tabellen Sammensætningen af elektroniske udlån. Licensbelagte ressourcer udgør den største del af benyttelsen, men også bibliotekets egne digitaliseringer, Den Nationale Billedbase, Portrætbasen, Arkiv for Dansk Litteratur og øvrige digitaliserede værker udgør en substantiel del af benyttelsen. Sammensætningen af elektroniske udlån * Et andet mål for udviklingen af det digitale bibliotek er forholdet (ratio mellem fysiske besøg og besøg på bibliotekets web. Målet er en markant forøgelse i benyttelsen af bibliotekets formidlingstilbud ved besøg på bibliotekets web, www.kb.dk, uden at det nødvendigvis indebærer et stort fald i de fysiske besøg på bibliotekets fire betjeningssteder. I tabellen Besøgende på www og ved fysisk fremmøde er udviklingen i antallet af besøgende på bibliotekets hjemmeside sammenholdt med besøg på bibliotekets fire betjeningssteder (fysiske besøg. Samlet er besøgstallet steget med 30 % gennem de fem år. Som det fremgår af tabellen, er antallet af besøgende på det 2002 2003 2004 2005 2006 Licensbelagte ressourcer 766.691 1.159.076 1.671.580 2.076.153 2.247.486 Nationale Billedbase og Portrætbasen 56.319 60.135 83.891 127.044 142.920 Arkiv for Dansk Litteratur 332.371 467.836 597.399 587.106 Tekster m.m. på KBs www 413.990 445.418 529.143 597.404 695.525 I alt 1.237.000 1.997.000 2.752.000 3.398.000 3.672.037 * Tallene fra 2002 til 2005 dækker de to tidligere institutioners udlånstal, mens 2006-tallene gælder for den nye, fælles institution. omfatter også Dansk Nationallitterært Arkiv DET HYBRIDE BIBLIOTEK Benyttelse 2006 37.558 aktive lånere 12.848 indskrevne nye lånere 80.915 i alt gæster på læsesale, i centre og i samlingerne heraf: 23.816 gæster på Læsesal Vest 35.038 gæster på Læsesal Øst 13.892 gæster på Læsesal Nord 8.169 gæster i Centerlæsesale og samlinger 64.345 forespørgsler (basal vejledning 2005 23.087 aktive lånere 11.193 indskrevne nye lånere 88.309 i alt gæster på læsesale, i centre og i samlingerne heraf: 33.905 gæster på Læsesal Vest 33.922 gæster på Læsesal Øst 12.251 gæster på Læsesal Nord 8.231 gæster i Centerlæsesale og samlinger 29.140 forespørgsler (basal vejledning 12
DET HYBRIDE BIBLIOTEK Besøgende på www og ved fysisk fremmøde * 2002 2003 2004 2005 2006 Besøg på hjemmeside 2.849.495 3.213.273 3.374.688 3.890.181 4.151.607 Fysiske besøg 962.141 961.007 902.325 876.731 827.677 3.811.636 4.174.280 4.277.013 4.776.912 4.979.284 Hydbridfaktor (ratio for e-besøg 3,0 3,3 3,7 4,4 5,1 * Tallene fra 2002 til 2005 dækker de to tidligere institutioners besøgstal, mens 2006-tallene gælder for den nye, fælles institution nye biblioteks hjemmesider steget i 2006 i forhold til det sammenlagte besøgstal for de to tidligere bibliotekers hjemmesider i årene før sammenlægningen. Det elektroniske besøgstal er i 2006 mere end fem gange højere end antallet af fysiske besøgende (ratio 5,1. De fysiske besøg er også i 2006 faldende. Dette skyldes især, at der har været færre besøgende på bibliotekets betjeningssted i de gamle universitetsbygninger på Amager. Biblioteket satser i de kommende år på forbedringer af den fysiske biblioteksservice med bl.a. udvidede åbningstider og et forøget antal læsepladser på betjeningsstederne. Samtidig vil der blive etableret nye og tidssvarende publikumsfaciliteter på Amager (Københavns Universitetsbibliotek Syd, når det kombinerede universitetsbiblioteks- og magasinbyggeri åbner på universitetets Amager Campus i 2008. Det forventes på den baggrund, at udviklingen i det fysiske besøgstal vil vende, og at den fysiske benyttelse af biblioteket vil stige. Åbningstiderne i 2006 var følgende: På Slotsholmen har den store forskerlæsesal, Læsesal Vest, en ugentlig åbningstid på 68 timer, mandag fredag 9-21 og lørdag 9-17. I oktober skete en udvidelse, således at Læsesal Vest åbner kl. 9 om morgenen. Centerlæsesalene er åbne 35 timer om ugen, mandag fredag 10-17, dog onsdag 12-19. Informationen og Udlån på Slotsholmen er åbent mandag fredag 10-17 samt lørdag 10-14. Studie-, avis- og tidsskriftlæsesalen, Læsesal Øst, samt Læsesal Nord var åbent mandag fredag 9-21 samt første lørdag i måneden 9-17. Den Sorte Diamant er åben mandag lørdag fra kl. 8 til sen aften med mange tilbud, såsom udstillinger, foredrag, koncerter, Diamantboghandlen, restaurant søren k og café øieblikket. På Nørre Allé var åbningstiden 1. januar 31. august 9-19, i Fiolstræde 10-19, og på Amager 10-19. Pr. 1. september udvidedes åbningstiderne i Nørre Allé til 8-19 og i Fiolstræde og på Amager til 9-19. 13
FOKUS Sponsorering, fondsstøtte og institutionssamarbejde Af direktør Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek retter en varm tak til følgende sponsorer, fonde, institutioner, virksomheder og private for engageret samarbejde og støtte i 2006: Akademisk Boghandel: Gavekort i forbindelse med brugeruddannelse for studerende ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Arctic Paper: Støtte til udstillingen The Open Book i Det Nationale Fotomuseum Augustinus Fonden: Udstillingen Ordets Billeder Kalligrafi fra Mellemøsten Støtte til Morten Møller: Mogens Fog. 1945-1960 Bang & Olufsen: Støtte til udstillingen The Open Book i Det Nationale Fotomuseum Beckett-Fonden: Solisthonorarer i forbindelse med DiamantEnsemblets koncerter Den Berlingske Fond: Støtte til Museet for Dansk Bladtegning i Det Kongelige Bibliotek Biblioteksstyrelsen: Støtte til vandreudstilling til danske folkebiblioteker med Det Kongelige Biblioteks Kanonudstilling Bikubenfonden: Støtte til erhvervelse af Bournonvilles Stambog fra det 19. århundrede Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat: Fortsat driftsstøtte til Carl Nielsen Udgaven Støtte til udgivelsen af Musikvidenskabelige kompositioner. Festskrift til Niels Krabbe Carlsbergfondet: Støtte til færdiggørelse, trykning og udgivelse af Catalogue of Oriental Manuscripts in Danish Collections; vol. 5.3 Støtte til Maria Vidas: Picturing Women CKU. Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene: Støtte til udstillingen Under the Same Sky i Det Nationale Fotomuseum Seminar i forbindelse med udstillingen Under the Same Sky Clausen Offset: Støtte til udstillingen The Open Book i Det Nationale Fotomuseum C.L. Davids Fond og Samling: Udstillingen Ordets Billeder Kalligrafi fra Mellemøsten SPONSORERING 14
SPONSORERING DANIDA: Fortsat støtte til udviklingsprojekt for Nationalbiblioteket i Bhutan Dansk-Egyptisk Dialoginstitut, Cairo: Særbevilling til indkøb og katalogisering af ny arabisk litteratur især inden for samfundsdebat i vid forstand Denis Waelbroeck: Støtte til udgivelse af J.P.E. Hartmanns kor- og orkesterværk Vølvens Spådom, opus 71 (1872 Ernst og Vibeke Husmans Fond: Støtte til Sofie Bak: Danmark Israel-projektet Golden Days havde 2006 renæssancen som emne, og et længe planlagt arrangement hvor atriet kunne udnyttes, fordi biblioteksfunktionen er lukket om søndagen, kunne gennemføres 3. september. Foredrag og koncert omhandlede, hvorledes byen Venedig omkring år 1600 udgjorde et musikalsk kraftcentrum i europæisk musikliv, ikke mindst i kraft af den musik, som fandt sted i Markuskirken. Her virkede bl.a. den store komponist Giovanni Gabrieli. Komponister fra Nordeuropa tog på studieophold i Venedig, og Christian 4. sendte også sine folk til byen, herunder Melchior Borchgrevinck og Mogens Pedersøn. Man udnyttede Markuskirkens arkitektur musikalsk til at skabe en særlig klanglig virkning, ved at sangerne og instrumentalisterne var anbragt forskellige steder på kirkens mange pulpiturer. Førstebibliotekar Niels Krabbe fortalte om Christian 4's musik, og der var derpå koncert i Diamantens atrium, hvor alle balkonerne blev taget i brug. Musikken var af Gabrieli og hans elever 15
Foreningen Ballettens Venner: Støtte til restaurering af nodemanuskriptet til Bournonvilleballetten Sylfi den i Bevar Bogenprojektet Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation: Støtte til trykning af bind 2 i Carl Nielsen Brevudgaven Trykning af Finn Egeland Hansen: Layers of Musical Meaning (Danish Humanist Texts and Studies, vol. 33 forskningsformidlingspris på 50.000 kr. Kulturbladet Diamanten Forårets foredragsrække om fortidens supermagter Den trykte bogs historie i Danmark en digital håndbog og en central del af Danmarks (digitale bogmuseum Golden Days in Copenhagen: Støtte til koncert i Diamantens atrium med Musik fra Chr. IVs tid SPONSORERING Det Kongelige Bibliotek og G.E.C. Gads Fond uddelte 17. november i fællesskab for sjette gang H. O. Lange- Prisen for fremragende forskningsformidling og for første gang på Bogmessen i Forum. To modtagere delte prisen, nemlig professor, dr. phil. Jens Engberg for værket Magten og Kulturen og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab for Ordbog over det danske Sprog i netudgaven. Prisuddelingen foregik på Bogcafeens scene, og efterfølgende blev de to prismodtagere interviewede: fhv. kulturminister og tidl. kulturchef ved Det Kongelige Bibliotek Jytte Hilden talte med Jens Engberg (på denne side og forfatteren Lise Nørgaard talte med direktør Jørn Lund fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab om sprog, formidling og faglig kunnen (på modstående side FUHU. Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse: Støtte til udgivelse af Carl Nielsens Kantater i Carl Nielsen Udgaven Knud Højgaards Fond: Støtte til lied- og operakoncert i Dronningesalen Støtte til koncert i Diamantens atrium med Musik fra Chr. IVs tid G.E.C. Gads Fond har som sponsor for Det Kongelige Bibliotek muliggjort: Uddeling for sjette gang af H.O.Lange-Prisen Det Kongelige Biblioteks og G.E.C. Gads Kulturministeriet: Støtte til indspilning og præsentationskoncert af Weyses Morgenog Aftensange samt et udvalg på i alt 12 sange fra Højskolesangbogen i Kulturkanon-projektet 16
SPONSORERING Støtte til udgivelse af partituret til J.P.E. Hartmanns kor- og orkesterværk Vølvens Spådom, opus 71 (1872 Fortsat driftsstøtte til Carl Nielsen Udgaven Støtte til ph.d.-projektet Bevaring af information på ustabile biblioteksmaterialer gennem substitution ved Ulla Bøgvad Kejser Kulturministeriets Forskningspulje: Støtte til Peter Hauge: The Temple of Music Støtte til John T. Lauridsen: Dr. Werner Bests korrespondance Støtte til ph.d.-projekt om Dansk Fotohistorie ved Louise Wolther Støtte til forskningsprojektet The Writings and Photography of Jacob A. Riis: Social Reform and Ethical Concerns ved Dag Petersson Kulturnet Danmark: Støtte til det digitale formidlingsprojekt Den fremskudte formidling Kunstrådet. Det Internationale Billedkunstudvalg: Udstillingen Under the Same Sky i Det Nationale Fotomuseum Landsdommer V. Gieses Legat: Udgivelse af Tove Thage: Fotografi er af H.C. Andersen. En ikonografi Lillian og Dan Finks Fond: Udgivelse af Tove Thage: Fotografi er af H.C. Andersen. En ikonografi Lida og Oskar Nielsens Fond: Støtte til erhvervelse af autografsamling med bl.a. originalt håndskrevet brev fra St. St. Blicher Lundbeckfonden: Støtte til færdiggørelse af nodemateriale til Rued Langgaards opera Antikrist i Rued Langgaard Udgaven 17
Montana Møbler A/S: Hovedsponsor for Det Kongelige Biblioteks nye permanente udstillingssal, Montanasalen Indretning af Det Kongelige Biblioteks stand på Bogforum Nina Bendix: Restaurering af håndskriftet Megillat Ester fra 1700-tallet i Bevar Bogen-projektet Novo Nordisk Fonden: Støtte til Tove Thage: Billedspor. Dansk pictorialisme Ny Carlsbergfondet: Støtte til erhvervelse af samling af danske bladtegninger til Museet for Dansk Bladtegning i Det Kongelige Bibliotek Odense Bys Museer: Medudgivelse af Tove Thage: Fotografi er af H.C. Andersen. En ikonografi Oticon Fonden: Udstillingsstøtte til Museet for Dansk Bladtegning i Det Kongelige Bibliotek Udstillingen Ordets Billeder Kalligrafi fra Mellemøsten Studenterkoncert med Diamant- Ensemblet Doneret fl adsk æ r me til Det Kongelige Biblioteks digitale formidlingsprojekt: Den fremskudte formidling UNESCO. Den danske UNESCO nationalkommision: Støtte til publikationen Denmark & UNESCO s Memory of the World Register Velux Fonden: Støtte til illustrationer og trykning af Kirsten Dreyer: H.C. Andersens brevveksling med Henriette Scavenius Støtte til udgivelse af brevveksling mellem H.C. Andersen og familierne Wulff og Koch Udarbejdelse af værket Von Schalburg en biografi ved Mikkel Kirkebæk Støtte til Jan Ahtola Nielsen: Nordiske forbindelser under 1. verdenskrig Weyse Fonden: Støtte til udgivelse af J.P.E. Hartmanns kor- og orkesterværk Vølvens Spådom, opus 71 (1872 SPONSORERING Politiken-fonden: Støtte til Morten Møller: Mogens Fog. 1945-1960 Siemens A/S: Siemens A/S muliggør som hovedsponsor for DiamantEnsemblet seks årlige koncerter i Dronningesalen Winther Grafi k: Støtte til udstillingen The Open Book i Det Nationale Fotomuseum 18