Sortsvalg Sorter af majs til helsæd, 2003 til 2005 Set over flere års forsøg med sorter af majs til ensilering er det de meget tidlige til tidlige sorter Destiny, Eternity, Treasure og Blixxem, der har haft den bedste kombination af et stort udbytte og en høj foderværdi. Blandt disse har Eternity, Treasure og Blixxem haft den højeste FK NDF. FK NDF er et udtryk for fordøjeligheden af cellevæggene. Blandt de middeltidlige er det sorter som Kaukas, Kwiss, ANJO 209, Tassilo, Rosalie, Ravenna, Vogue og Justina, der har klaret sig bedst med hensyn til udbytte og foderværdi. I denne gruppe har Tassilo, Rosalie og Ravenna haft højest FK NDF. Blandt de sildigere sorter er det sorterne NK Bull, Cerruti, Banguy, Topper, Nescio og Banguy, som har vist den bedste kombination af et stort udbytte og en høj foderværdi. Cerru- Figur 1. sorter 2004 til 2005. dbytte af afgrødeenheder som forholdstal i forhold til målesortsblandingen. Måleblandingen er sammensat af sorterne Manatan, Banguy, Rosalie og Tassilo. Sorterne er rangeret efter stigende tørstofindhold i afgrøden. Det betyder, at de tidligste sorter står øverst i figuren og de sildigste sorter nederst. Tallet i parentes efter sortsnavnet angiver, hvor mange dage sorten teoretisk har været tidligere eller sildigere moden end sorten Banguy. Antallet af dage er beregnet ud fra forskellene i tørstofindhold ved høst og ud fra en antagelse om, at tørstofindholdet stiger med 0,3 procentenheder pr. døgn i tiden op til høst. Sildige Middeltidlige Tidlige Meget tidlige sorter 2004-2005 Kg tørstof pr. FE 1,25 1,20 1,15 1,30 1,1 Destiny (22) ES Pride (19) Avenir (17) Eternity (17) Treasure (16) Vernal (14) Passat (13) Blixxem (10) Buxxil (9) Kaukas (9) Amati (8) Kwiss (8) Auxxel (7) ANJO 209 (7) Tassilo (6) Salgado (6) Kalabas (6) Rosalie (6) Silas (6) Vito (5) Aurelia (5) Ravenna (5) LG3214 (4) Companero (4) Vogue (4) Cameron (3) Manatan (3) Justina (3) NKBuul (2) Apostrof (2) Tango (2) Cerruti (2) Adenzo (1) LG3196 (1) Candir (1) PR39M48 (0) Topper (0) Nescio (0) Banguy (0) ANJO219 (-1) ES Shorty (-3) Graphic (-4) 85 90 95 100 105 Forholdstal Fht. for udbytte af a.e. Kg tørstof pr. FE Fht. for FK NDF 350
Tabel 1. Oversigt over flere års forsøg med majssorter til helsæd Kg tørstof pr. FE Fht. for udbytte af a.e. 2003 2004 2005 2003 2004 2005 Måleblanding 1) 1,16 1,16 1,23 100 100 100 Silas 1,18 1,21 1,28 103 99 105 Salgado 1,18 1,21 1,28 106 101 104 Treasure 1,17 1,20 1,22 100 95 103 LG3214 1,18 1,22 1,28 102 99 103 Topper 1,17 1,19 1,23 105 99 103 Amati 1,18 1,20 1,27 107 101 103 Justina 1,18 1,19 1,25 96 102 102 Ravenna 1,15 1,18 1,20 101 95 102 Banguy 1,15 1,18 1,23 106 100 102 Rosalie 1,16 1,17 1,23 101 100 101 Nescio 1,16 1,17 1,23 104 97 101 Tassilo 1,17 1,17 1,22 103 98 100 ANJO219 1,18 1,19 1,29 104 101 100 PR39M48 1,20 1,21 1,32 100 101 99 Vogue 1,17 1,16 1,23 102 104 99 Apostrof 1,19 1,21 1,29 95 99 98 Eternity 1,16 1,17 1,21 96 96 98 Cameron 1,20 1,23 1,25 98 94 98 Aurelia 1,20 1,23 1,29 102 102 98 Vernal 1,15 1,17 1,22 105 93 98 Vito 1,17 1,19 1,25 108 99 98 Tango 1,18 1,26 1,26 102 90 97 ANJO 209 1,15 1,15 1,25 105 103 97 LG3196 1,18 1,24 1,31 107 98 97 Talman 1,18-1,27 99-96 Companero 1,18 1,21 1,28 103 101 96 Buxxil 1,13 1,15 1,24 95 91 93 Avenir 1,19 1,21 1,22 97 89 91 Manatan 1,18 1,16 1,25 96 94 90 Passat 1,14 1,17 1,24 99 92 89 NK Bull 1,17 1,21 101 107 Candir 1,23 1,27 100 103 Graphic 1,21 1,29 104 103 Kwiss 1,18 1,23 104 103 Destiny 1,17 1,24 97 100 Kalabas 1,19 1,24 103 100 Kaukas 1,18 1,26 105 100 Adenzo 1,16 1,22 98 99 Cerruti 1,16 1,21 101 99 Blixxem 1,17 1,23 98 98 Auxxel 1,24 1,27 93 96 ES Shorty 1,16 1,26 96 94 ES Pride 1,16 1,21 89 91 Anvil 1,24 108 Patrick 1,26 105 Claxxon 1,23 104 NK Caliba 1,30 104 Jiffy 1,26 103 KXA 4302 1,34 103 PR39K13 1,30 103 Isberi 1,27 102 Angie 1,29 100 Estelle 1,27 100 Fergus 1,28 100 SM 31003 1,24 100 Expert 1,30 99 KXA 4301 1,26 99 Atman 1,30 98 Goldosse 1,29 98 RH0423 1,31 98 Auroxx 1,27 97 Dominator 1,31 97 ES Acrobat 1,33 97 ES Regain 1,27 97 Tabel 1. Fortsat. Kg tørstof pr. FE Fht. for udbytte af a.e. 2003 2004 2005 2003 2004 2005 MAS 09A 1,23 97 Baxxita 1,26 95 SM 31087 1,32 95 EB 2801 1,28 94 ES Agreement 1,32 93 Monolog 1,37 93 Agassy 1,32 92 RH0414 1,38 89 Revolver 1,27 89 CE 220 1,30 80 1) 2004 og 2005: Manatan, Bangay, Tassilo, Rosalie; 2003: Manatan, Banguy, Tassilo og Loft. ti har haft den højeste FK NDF og har i øvrigt haft den højeste FK NDF blandt alle sorter, som har været med i afprøvningen i de to seneste år. Blandt de nye sorter, som har deltaget i landsforsøgene for første gang, har den tidlige sort Anvil og den middeltidlige sort Claxxon vist en lovende kombination af et stort udbytte og en høj foderværdi. Begge sorter har haft en FK NDF, der ikke har været på højde med de bedste dyrkede sorter. Figur 1 viser en oversigt over sorter, der har været med i forsøgene i 2004 og 2005. Til ensilering vælges en majssort med: God standfasthed. 29 til 33 procent tørstof ved høst inden midten af oktober. Stort og stabilt udbytte i flere år. nder 1,20 kg tørstof pr. foderenhed. En høj fordøjelighed af NDF. Er særligt vigtig, hvis mindre end 30 procent af grovfoderet er græs. God kulderesistens. God resistens mod Fusarium. Valg af to til tre sorter øger dyrkningssikkerheden, men sorterne bør dyrkes hver for sig. 351
Ved valg af majssort er det væsentligt, at sorten giver et stort og stabilt udbytte samt en høj foderværdi i flere års forsøg. Forholdstallet for udbyttet af afgrødeenheder samt foderværdien i de seneste tre års forsøg med majssorter til helsæd fremgår af tabel 1. Yderligere informationer om majssorterne til ensilering samt resultaterne fra flere år kan ses på www.sort- Info.dk. Sorter af majs til kernemajs, 2004 til 2005 Set over flere års forsøg med majssorter til kernemajs har sorterne Aurelia og Nescio givet det største udbytte. Sorterne Ohio og Avenir har haft det laveste indhold af vand i kernerne. Sorterne Ohio og Companero har haft Til kernemajs vælges en majssort med: God standfasthed. Maksimum 35 procent vand i kernerne ved høst inden 1. november. Stort og stabilt udbytte i flere år. Ingen tendens til nedknækning af kolber. God resistens mod Fusarium. God kulderesistens. Tabel 2. sorter til kernemajs Pct. vand i kerne Fht. for udbytte 1) 2004 2005 2004 2005 Avenir 36,6 34,6 100 100 Ohio 35,0 32,9 103 114 LG3214 37,9 35,8 107 113 Nescio 39,1 38,1 111 112 Aurelia 38,8 37,2 114 112 Companero 36,4 34,9 110 112 Topper 39,6 37,2 109 111 ANJO 209 36,7 35,3 104 106 Manatan 38,0 35,0 107 103 Kaukas 35,0 118 Ecrin 35,5 117 Patrick 35,9 109 ES Agreement 39,3 109 Dominator 36,3 106 ES Pride 36,4 102 1) Af kerne med 15 pct. vand. den bedste kombination af et stort udbytte og et lavt indhold af vand i kernerne. Blandt de nye sorter, som kun har været med i afprøvningen i et år, har sorten Kaukas vist lovende resultater. Ved valg af majssort er det væsentligt, at sorten giver et stort og stabilt udbytte og har et lille vandindhold. Forholdstallet for kerneudbyttet samt vandindholdet ved høst i de seneste to års forsøg med majssorter til kernemajs fremgår af tabel 2. Etablering Pløjefri dyrkning af majs til helsæd, 2002 til 2005 De nu afsluttede forsøg med pløjefri dyrkning af majs har vist, at pløjefri dyrkning kan praktiseres på JB 1, 2 og 3, uden at udbyttet og foderværdien påvirkes betydeligt, at der ved pløjefri dyrkning på JB 4 og 5 er høstet betydeligt mindre udbytter end ved traditionel jordbearbejdning, at foderværdi og sammensætning ikke har været væsentligt påvirket, at effekten af pløjningen på JB 1 til 4 ikke har været statistisk forskellig i første, andet og tredje år efter korn, at der på JB 5 har været en tendens til, at forskellen i udbyttet med og uden pløjning er blevet mindre og mindre, jo flere år der har været dyrket majs uden pløjning. Tabel 3. Pløjefri dyrkning af majs Kg tørstof pr. FE Fht. for udbytte af a.e. 2002 2003 2004 2005 2002 2003 2004 2005 Antal forsøg 2 2 2 1 2 2 2 1 JB 1, 2 og 3 Pløjning 1,17 1,11 1,12 1,41 100 100 100 100 Ingen pløjning 1) 1,19 1,12 1,11 1,42 100 104 95 97 Antal forsøg 1 1 1 1 1 1 1 1 JB 4 Pløjning 1,19 1,20 1,11 1,14 100 100 100 100 Ingen pløjning 1) 1,20 1,21 1,15 1,11 76 94 89 97 Antal forsøg 1 1 1 1 1 1 1 1 JB 5 Pløjning 1,12 1,13 1,16 1,14 100 100 100 100 Ingen pløjning 1) 1,12 1,15 1,17 1,16 88 84 91 94 1) 2 x stubharvning i 10 cm dybde. 352
Ved pløjefri dyrkning er der i forsøgene stubharvet i 10 centimeters dybde. Tabel 3 viser en oversigt over resultaterne fra landsforsøgene i 2002 til 2004. Kamdyrkning af majs, 2005 I tre forsøg i 2005 har såning af majs på kamme givet et udbytte på niveau med traditionel såning på flad jord. Såning på kamme har medført en lavere tørstofprocent, et mindre indhold af stivelse og en lavere foderværdi. Plastdækning af majs til helsæd, 2005 I fire forsøg i 2005 har den sildige sort Benicia med plastdækning haft en betydeligt højere tørstofprocent, et højere indhold af stivelse og en højere foderværdi end den tidlige sort Treasure uden plastdækning. Én behandling mod ukrudt i forbindelse med såning og plastdækning har ikke givet en tilfredsstillende bekæmpelse af ukrudtet. Merudbyttet for plastdækning har været 13,3 afgrødeenheder pr. ha og har ikke været tilstrækkelig til at dække meromkostningen til plastdækning, som svarer til 25 til 30 afgrødeenheder pr. ha. En flækning af plastfolien, umiddelbart før majsplanterne er brudt igennem plastfolien og en opfølgende behandling mod ukrudt cirka en uge efter flækning af plastfolien, har medført en tilfredsstillende bekæmpelse af ukrudtet. Flækning af plastfolien og den opfølgende ukrudtsbekæmpelse har hævet merudbyttet for plastdækning til 20,1 afgrødeenheder pr. ha, men merudbyttet har ikke været stort nok til at dække meromkostningerne. Flækning af plastfolien har medført en lavere tørstofprocent, en lavere foderværdi og et lavere indhold af stivelse. Fordelen ved plastdækning er et mere stabilt udbytte, en mere stabil kvalitet og en tidligere høst i marginale områder for majsdyrkning. lemperne har vist sig at være en betydeligt mere usikker ukrudtsbekæmpelse, og at plasten ikke er helt nedbrudt ved høst. Koldtest og markspiring af majsfrø, 2004 til 2005 dsåning i marken af 25 og 24 koldtestede partier af majsfrø i henholdsvis 2004 og 2005 Anbefaling for køb af majsfrø og såtidspunkt for majs Ved køb af majsfrø bør man sikre sig, at frøet kan spire med minimum 87 procent kraftige spirer ved en koldtest, hvor frøet spires ved 10 grader C. Ved køb af ubejdset frø til økologisk dyrkning skal frøet desuden være af ny høst. Konventionel majs kræver en jordtemperatur på minimum 8 grader C for at spire optimalt. Økologisk majs, hvor der skal sås ubejdset frø, kræver en jordtemperatur på minimum 10 grader C for at spire optimalt. Såbedet skal være bekvemt, og der skal være udsigt til en periode med stigende temperaturer uden større mængder regn på såtidspunktet. Køligt vejr og større mængder regn lige efter såning kan skade majsen varigt. Jordtemperaturen over alt i landet kan følges på temasiden for majs på LandbrugsInfo. har vist, at der er en sikker sammenhæng mellem koldtesten og markspiringen ved de temperaturer, som er i jorden ved normal såtid for majs. Det er ønskeligt, at metoden til koldtest bliver forbedret, så sammenhængen mellem koldtest og markspiringen bliver endnu bedre. ndersøgelsen har også vist, at såning af majs i et ubekvemt såbed og med store mængder regn få dage efter såning kan påvirke plantetallet negativt, selv om jordtemperaturen er over 10 grader C. Gødskning Stigende mængder kvælstof til majs til helsæd, 2001 til 2005 d fra 18 gennemførte forsøg med stigende mængder kvælstof til majs til helsæd på mineraljord i perioden 2001 til 2005 kan det konkluderes: 353
Det gennemsnitlige kvælstofbehov er bestemt til 143 kg kvælstof pr. ha inklusive 22 kg kvælstof tilført i handelsgødning. Forsøgene er i gennemsnit tilført 150 kg kvælstof i husdyrgødning pr. år i de sidste fem år forud for forsøgsåret. Kvælstofbehovet har i de 18 forsøg ikke været påvirket af forfrugt, udbytteniveau og tilført organisk kvælstof i årene forud. Ved tilførsel af den optimale kvælstofmængde har bortførslen af kvælstof med afgrøden været 61 kg pr. ha større end tilførslen. Silomajs har på arealer med en stor tilførsel af organisk kvælstof i årene forud givet et meget stort udbytte, selv ved lave kvælstoftilførsler. Startgødning til første års majs til ensilering, 2003 til 2005 De nu afsluttede forsøg med startgødning til første års majs, dyrket efter flere år med korn på sandjord, har vist, at placering af fosfor i kombination med kvælstof har givet et signifikant merudbytte, at nettomerudbyttet har været størst ved placering af 30 kg fosfor pr. ha, men nettomerudbyttet ved at øge mængden af fosfor fra 10 til 30 kg pr. ha har været beskedent, at der ved fosfortal under 5 altid bør placeres fosfor i kombination med kvælstof til første års majs, at placering af fosfor kan undlades ved fosfortal på 5 og derover, at coatning af frøene med fosfor ikke har påvirket udbyttet signifikant og ikke har haft samme effekt på udbyttet, som traditionel placering af 10 eller 30 kg fosfor pr. ha 5 cm under og 5 cm ved siden af frøene, at anvendelse af vækststimuleringsmidlerne Stalosan G og AgriGro ikke har givet rentable merudbytter. Final K til silomajs, 2005 To forsøg i 2005 med udsprøjtning af produktet Final K på majs i vækststadium 15 har ikke påvirket hverken udbytte eller kvalitet af majs til helsæd. Final K består af 33 procent kalium og 6 procent kvælstof. Anbefaling af startgødning til første års majs Til første års majs bør der altid placeres 10 til 15 kg fosfor pr. ha ved såning, hvis fosfortallet er under 5. Hvis fosfortallet er 5 eller derover, kan placering af fosfor undlades, såfremt der er muligheder for en god rodudvikling. Mulighederne for en god rodudvikling er dårligst på lavere liggende køligere arealer, svære lerjorde med en dårlig struktur og lette lyse sandjorde med et lavt indhold af humus. Den øvrige gødskning bør tilrettelægges således, at der altid kan placeres 30 kg kvælstof pr. ha. Der placeres 10 til 15 kg svovl pr. ha til majs, som dyrkes på arealer, der ikke er tilført større mængder husdyrgødning i tidligere år. Problemmarker med dårlig vækst af majs til helsæd, 2005 dsprøjtning af en række midler i tre majsmarker med dårlig vækst har ingen effekt haft på hverken plantehøjde eller plantefarve. Det tyder derfor på, at en tilførsel af næringsstoffer ikke har kunnet afhjælpe problemet med dårlig vækst. Derimod har flere af midlerne forårsaget svidninger. Det gælder specielt udsprøjtet urea, svovlsur ammoniak og Dan- Gødning samt udstrøet NS 24-7. I en række andre marker er der udtaget jordog planteprøver i henholdsvis gode og dårlige områder i marken. Her undersøges også for nematoder og mykorrhiza. Resultaterne herfra offentliggøres snarest muligt på LandbrugsInfo og i Oversigt over Landsforsøgene 2006. 354
krudt Forsøgene i 2005 viser, at en række strategier, hvor Calaris, Harmony, Laddok TE, MaisTer og Starane 180 indgår, giver en sikker bekæmpelse af tokimbladet ukrudt, at en prototype af Planteværn Online er i stand til at give forslag til middelvalg og dosis. Se tabel 15. Forsøg på arealer med en stor kvikbestand viser, at kvik kan bekæmpes med over 90 procent effekt med 100 gram MaisTer pr. ha, at en splitbehandling med MaisTer øger effekten mod kvik i forhold til en enkelt behandling med samme totalmængde, at effekten mod kvik kun øges lidt ved at øge dosis af MaisTer fra 100 til 125 gram pr. ha. Strategi 2006 mod ukrudt i majs Middelvalg: Kend markens dominerende ukrudtsarter og vælg et middel eller en middelblanding, som har effekt på disse arter. Ved almindelig ukrudtsbestand har Calaris, Laddok og MaisTer alle bred effekt. Er pileurter dominerende på arealet, bør Laddok og MaisTer suppleres med Starane 180 eller Harmony. MaisTer bekæmper kvik, hanespore og grøn skærmaks (ikke senere end majsens 6-bladstadium). Hvor storkenæb og hejrenæb erfaringsvis er et problem, indledes bekæmpelsen med Laddok TE, eller effekten af Calaris kan forstærkes ved tilsætning af Basagran 480 eller Harmony ved første sprøjtning. Tidspunkt for bekæmpelse: Bekæmp ukrudtet i kimbladstadiet, uanset majsens størrelse. Rettidighed er især påkrævet, når der forekommer arter som storkenæb og hejrenæb. Følg op med anden behandling, når nyt ukrudt har udviklet kimblade. Suppler efter behov med en radrensning eller en tredje sprøjtning, eksempelvis mod sort natskygge. Ved en beskeden ukrudtsbestand og i fravær af sort natskygge kan en til flere radrensninger erstatte anden sprøjtning. Kvik bekæmpes med MaisTer, når kvikskuddene har tre til fire blade, dvs. normalt i anden og eventuelt tredje sprøjtning. En todelt indsats foretrækkes ved stor kvikbestand. Sædskifte: bør med jævne mellemrum skifte areal, således at opformering af gråbynke og agerpadderok undgås. Hanespore og grøn skærmaks vil også blive favoriseret af vedvarende majsdyrkning på samme areal. Tidsler og bynker bekæmpes mere effektivt med MCPA i korn end med Mais- Ter i majs. MaisTer har dog en rimelig effekt på tidsler, om end den er varierende. MaisTer har effekt mod hanespore og skærmaks, men skal anvendes så sent som muligt (majsens 6-bladstadium) for at sikre størst mulig effekt på disse sent fremspirende ukrudtsarter. For at sikre en tilstrækkeligt bred effekt samt forebygge udvikling af herbicidresistens bør MaisTer og Harmony altid anvendes i blanding med et andet middel eller i et bekæmpelsesprogram, hvor et andet produkt også indgår. Jordbearbejdning: Hvor majs etableres uden forudgående pløjning, er det vigtigt, at det etablerede ukrudt på arealet ødelægges, enten ved såbedstilberedningen eller ved brug af glyphosat i god tid før majsens fremspiring, så ukrudtsbekæmpelsen i majsafgrøden indledes på småt ukrudt. Store tuer af enårig rapgræs og store tokimbladede ukrudtsplanter kræver unødig høj dosering af majsmidlerne og kan være vanskelige at bekæmpe, selv med høj dosis. 355
Forsøg på arealer med en stor bestand af storkenæb med fire til seks løvblade viser, at Calaris er helt uden effekt på store storkenæb, at Laddok TE og Basagran 480 har haft god effekt, at Harmony og til dels MaisTer har effekt på storkenæb, men at effekten er utilstrækkelig på store planter. etableret efter majs uden foregående pløjning. I forbindelse med såbedstilberedningen er der foretaget en harvning, som ikke har ødelagt tuerne af enårig rapgræs og yderligere har efterladt store kamiller på arealet. En sprøjtning med et glyphosat-middel i god tid før afgrødens fremspiring kunne her have sikret en nemmere og billigere ukrudtsbekæmpelse med majsmidlerne. Et forsøg i majs etableret under plast viser, at 1,0 til 1,5 liter Calaris pr. ha giver en hurtig og sikker nedvisning af stort ukrudt, der har etableret sig i majs, etableret under plast, men det kræver, at plasten ikke dækker ukrudtet. Effekt af ukrudtsmidler i majs Tabel 4 viser effekten af en række midler og middelblandinger mod tokimbladet ukrudt i majs. De viste effekter forudsætter, at sprøjtningen sker på ukrudt i kimbladstadiet. Flere midler har virket meget effektivt (fem stjerner) over for de vigtigste ukrudtsarter i majs. Der vil her være visse muligheder for at opnå tilstrækkelig effekt med en reduceret dosis. Tabel 4. Effekt af udvalgte midler mod visse frøukrudtsarter i majs Prøvet dosis, g/kg/l pr. ha Behandlingsindeks Kemikaliepris pr. ha 2005 Hvidmelet Agersennebægegræs Brand- Fuglefod gåse- Kamille Pileurt, bleg/ fersk. Pileurt, snerle Pileurt, vej Sort natskygge Storkenæb 2-3 behandlinger. Første gang på ukrudt med kimblade og igen 7-10 dage senere, når nyt ukrudt er fremspiret 1. Laddok TE 1) 1,0 Laddok TE 1) 1,3 1,32 524 ***** **** ***** ***** ***** **** *** *** ***** *** 2. Calaris 2 x 0,75 1,13 720 ***** ***** ***** ***** ***** ***** ***** **** ***** ** 3. Calaris 0,5 Calaris + Harmony 0,5 + 7,5 1,50 576 ***** ***** ***** ***** ***** ***** ***** **** ***** *** 4. Laddok TE + Starane 180 1) 1,0 + 0,3 Laddok TE + Starane 180 1) 1,3 + 0,3 1,72 723 ***** **** ***** ***** ***** ***** ***** ***** ***** **** 5. Laddok TE + Starane 180 1) 0,75 + 0,2 Laddok TE + Starane 180 1) 0,75 + 0,2 Laddok TE 1) 0,80 1,59 682 ***** ***** ***** ***** **** ***** ***** *** ***** - 6. Laddok TE 1) 1,0 MaisTer 1) 75 1,07 524 ***** - ***** ***** **** - *** *** - - 7. Stomp + Basagran 480 1) 2 x (1,25 + 0,45) 1,49 643 ***** ** ***** ***** ***** ***** ** ** ***** - 8. Stomp + Basagran 480 1) 2 x (0,5 + 0,45) 1,11 458 ***** * **** **** ***** **** ** ** ***** - 9. Basagran 480 + Stomp + Starane 180 1) 2 x (0,45 + 1,25 + 0,3) 1,89 842 ***** - ***** ***** **** ***** ***** ***** ***** - 2 behandlinger, ukrudt med 2-4 løvblade og igen ca. 14 dage senere 10. MaisTer + Starane 180 1) 100 + 0,2 MaisTer + Starane 180 1) 50 + 0,2 1,27 708 ***** ***** ***** ***** ***** ***** **** **** **** - 11. MaisTer + Starane 180 1) 75 + 0,2 MaisTer + Starane 180 1) 40 + 0,2 1,03 574 ***** - ***** ***** **** ***** *** *** **** - 12. MaisTer + Starane 180 1) 50 + 0,2 MaisTer + Starane 180 1) 50 + 0,2 0,93 516 ***** - ***** **** **** ***** ** ** **** - Effektniveau: ***** = over 95 pct. **** = 86-95 pct., *** = 71-85 pct., ** = 50-70 pct., * = under 50 pct. effekt, - = effekt ikke belyst. 1) Penetreringsolie tilsat. 356
Høst Høsttider i typer af majssorter til helsæd, 2002 til 2005 De nu afsluttede forsøg med høsttider i typer af majssorter har vist, at stigningen i tørstofprocenten pr. døgn er øget, jo mere fremskreden modningen har været, at tørstofprocenten er steget med 0,4 og 0,2 pr. døgn i henholdsvis tidlige og sildige sorter, når indholdet af tørstof har været under cirka 32 procent, at tørstofprocenten er steget med cirka 0,5 pr. døgn i både tidlige og sildige sorter, når indholdet af tørstof har været over cirka 32 procent, at hvor majsen ikke har været skadet af frost, er udbyttet gennemgående steget indtil midten af oktober. Det har været omkring det tidspunkt, hvor middeldøgntemperaturen er nået ned på 10 grader C, at udbyttet er faldet ved senere høst end midt i oktober, at i år med en tidlig udvikling er udbyttet steget, indtil tørstofindholdet har været cirka 40 procent, at foderværdien gennemgående er forbedret indtil 30 til 35 procent tørstof, hvorefter den er stagneret, at indholdet af stivelse er steget, og indholdet af NDF er faldet indtil sidste høsttid, at FK NDF kun er faldet svagt fra første til sidste høsttid, som har været i begyndelsen af oktober i to forsøg samt i begyndelsen af november. Høst af majs til helsæd til ensilering skal høstes, når tørstofindholdet er 29 til 33 procent, og senest når middeldøgntemperaturen kommer ned på 10 grader C, hvilket normalt sker midt i oktober. Højere tørstofindhold mindsker holdbarheden og øger risikoen for tab af både foderværdi og udbytte på grund af varmedannelse i ensilagen. 357