ROMAN SI< INSTITUTS DULll<EREDE 0 SMASl<RIFTER Nummer 22 Oktober 1973 Hanne Korzen: Hvorfor,,mobil nægtelse''? Romansk Institut ~... Rigensgade 13 1 t 1316 Kbh. K ris 2 kr.
3 Hvorfor "mobil nægtelse"? Jeg vil her: I. ræsentere fænomenet "mobil nægtelse". II. Give argumenter mod at regne med "mobil nægtelse". III. Søge at forklare, hvorfor nægtelsen alligevel virker mobil ved visse verber (fx. vouloir), men ikke ved andre (fx. pouvoir). I. RÆSENTATION AF FÆNOMENET 1. Hvad er "mobil nægtelse"? Ved visse verber, der styrer en infinitiv eller en kompletivsætning, er der mulighed for at flytte en nægtelse, som logisk synes at høre til det underordnede verbum, frem til det styrende verbum, tilsyneladende uden at betydningen ændres væsentligt. Man siger sil.ledes næsten uden betydningsforskel: og eller og Je crois qu'il ne viendra pas Je ne crois pas qu'il vienne Il veut qu 'elle ne vienne pas Il voudrait ne pas venir Il ne veut pas qu 'elle vienne Il ne voudrait pas venir N!l.r nægtelsen pil. denne mil.de ka n flyttes, kan man tale om "mobil nægtelse". Fænomenet, der ofte omtales af grammatikkerne (fx. Togeby 883, edersen med flere 159, Sten "Nægtelserne i fransk" p. 360 f. f.), men sjældent søges forklaret, betegnes i nyere amerikansk lingvistik gerne som "Not-Transportation" (NT). Det er kendt fra en række sprog, men der er naturligvis forskel pil., i hvilket omfang det lader sig gøre. 2. Bevis pil. Not-Transportation Et bevis pil., at NT finder sted, kan man tilsyneladende fil., hvis man betragter nogle udtryk, der kun kan forekomme i forbindelse med nægtelse:
4 Man siger således fx.: Han helmer ikke, før han får sin vilje men ikke +Han helmer, før han får sin vilje Man siger Han forstår ikke et kuk Sa fille.., qui ne voulait pas le d ire par respect envers la pauvre morte (Adam, Sten p. 367) Sa lampe br~lait mal, ce sacre lampiste n 'avait pas d~ la nettoyer (Zola, Blinkenberg p. 194) Il ne faut pas surtout que les bouillons de culture mouillent les tampons d 'ouate (Duhamel, Sten p. 361) 5 næppe +Han forstår et kuk Derimod er det muligt at have Jeg tror ikke, { han helmer, før han får sin vilje han forstår et kuk Det kunne se ud som om sidstnævnte bisætninger i en dybereliggende. struktur har haft en nægtelse, som ved en transformation er blevet flyttet til hovedsætningen. å samme måde: Il n 'a pas dormi de la nuit +Il a dormi de la nu it 3. Nægtelsens normale plads J e ne crois pas gu 'il ait dormi de la nu it å dansk er nægtelsen i disse tilfælde næsten altid anbragt ved det overordnede verbum: Jeg { ~ } ikke, han kommer håber å fransk er nægtelsen ofte anbragt "logisk rigtigt" i bisætningen (cf. edersen med flere 159): J 'espere que ta mere n 'est pas la (Hougron, ib. ) Je crois qu 'elle ne porte plus mon nom (Sartre, ib.) men står dog også hyppigt ved det overordnede verbum: Je ne crois pas qu'elle mente (Colette, Togeby 450) Ved de af modalverberne, der tillader NT(~, devoir, vouloir, sembler og parai tre (se side 6), stilles nægtelsen almindeligvis ved modalverbet: Tu ne dois pas le faire Il ne parait pas le comprendre Ved den mere usædvanlige konstruktion med nægtelsen ved infinitiven opnås ifølge Togeby 883 "en mere pointeret formulering". Blinkenberg ( p. 194-9 5) beskriver denne konstruktionsmåde således: "Cependant, un arrangement plus conscient et qui, croyons-nous, constitue une expression plus energique en roerne temps que plus logique de la pensee, place la negation directement devant l 'infinitif": Ah! je voudrai s ne plus vieillir (Therive, Sten p. 367) Vous dites que la femme qui conduit sa petite Citroen doit n'etre pas genee dans ses mouvements (Lievre, Blinkenberg, p. 195) Brigitte conservait cependant assez de sang-froid pour se dire qu 'a tout prix il fallait ne pas s 'evanouir (La Brete, Sten p. 361) Il semblait ne pas vouloir s 'approcher du bord (Chateaubriant, Blinkenberg, p. 195) 4. Ikke mulighed for Not-Transportation I andre tilfælde ændres betydningen derimod totalt, hvis nægtelsen flyttes: J e dis qu 'il ne viendra pas opfattes af ingen som synonym med: vient Je ne dis pas qu 'il { vienne og
~~~ ~~~ 6 er helt forskellig fra Il peut ne pas venir Il ne peut pas venir Det bemærkes også, at følgende eksempel er ugrammatisk: + Je ne dis pas qu 'il ait dormi de la nuit (I modsætning til Je ne crois pas qu'il ait dormi de la nuit) Her kan man altså ikke bruge det "bevis", der omtaltes i I, 2. Det er umiddelbart vanskeligt at se, hvorfor der er denne forskel på verberne, hvorfor nogle tillader NT, andre ikke. 5. Opdeling af verberne Det vil nok være hensigtsmæssigt at etablere en liste over nogle af de almindeligste verber, der kan styre infinitiv eller kompletivsætninger og inddele dem efter, om flytning af nægtelsen synes at give betydningsændring eller ej. Nægtelsen er ikke mobil Ful t af e entli Nægtelsen er mobil sub ekt Il est possible que/ de Il est souhaitable que (?) Il est certain/s~r/vrai que C 'est une chance que C 'est regrettable/ malheureux etonnant/triste que Il semble que Il parait que Nægtelsen er ikke mobil dire raconter pretendre Nægtelsen er mobil pens er croire supposer demander avoir l 'impression -------------------------- exiger (se side 15) ---------------------------------------------------- savoir (+ que-sætning) et re s{;r I ce rtain Følelse craindre avoir peur redouter s 'etonner et re surpris/ cteso1e / fache navre/ content/ etonne etc. regretter Ønske/vilje tenir a esperer (?) desirer (?) souhaiter (?) avoir envie (?) 7 etc. etc. Fulgt af objekt comprendre ---------- ------------ ------------ --------------- Modalverber pouvoir vouloir savoir t ~) falloir oser devoir ===------------------------ ------------------------- sembler araitre sembler paraitre oublier essayer ~ commencer continuer cesser apprendre etc. etc. Her kunne indsættes et meget stort antal verber conseiller (? )
8 Lige et par bemærkninger til skemaerne: ilen ved falloir betyder, at dette verbum, som normalt hør_er til blandt de verber, h~gtelsen er mobil, i visse tilfælde kan høre til den anden gruppe. - Normalt er: synonymt med Il ne faut pas le faire Il faut ne pas le faire dvs. = "du må ikke gøre det", en betydning, der ses i b_egge ~.e eksempler, 1 der er givet side 5. Men det kan undertiden have betydningen Il n est pas necessaire de le faire". Dette sker især i forbindelse med pour: 11 ne fallait pas descendre bien au fond de ces manieres gaies et brillantes pour se heurter a des principes arretes ( Lacretelle, Sten p. 362) Il ne fallait pas etre malin pour se rendre compte que c;a n 'allait pas tarder (Duran, ib.) Lejlighedsvis i andre tilfælde: Et pourquoi faut-il eviter d 'allumer trois cigarettes avec la meme allumette?... Mais il ne faut pas, sir, cela n'a aucune importance (Maurois, ib.) Med hensyn til vouloir er der at bemærk~, at næ~tels~n ~un i ~o-gle tilfælde kan anbringes ved infinitiven. Nemlig, nar vouloi_r star i _conditi~n~e~ ~s~m i eksemplerne side 3 og 5), desuden ved imperativen veuillez +infinitiv. og endelig ved vouloir bien: En sætning som: Veuillez ne pas m'interrompre (Augier, Sten p. 368) Moi, je veux bien ne pas compter (Mauriac, ib. ) (+)Il veut ne pas venir erklæres af informanter for "underlig". Ved esperer anbringes nægtelsen (modsat ved dansk håbe) næsten altid i bisætningen, (eksempler som: Je n'espere pas que vous le fassiez (Litre, Grevisse 999, Remarque 5) er meget sjældne,) med mindre der da e r tale om betydningen "il n'y a plus d'espoir": Je n'esperais plus qu'elle vint (Bosco, ib.) Verberne desirer, souhaiter og avoir envie, som semantisk er stærkt beslægtede med vouloir er noget usikre. Det er ikke sikkert de skal regnes med til gruppen, hvor NT er mulig. De vil blive diskuteret nærmere i sidste afsnit. Det samme gælder conseiller. Når man betragter skemaerne, ses det straks, at det normale er, at nægtelsen ikke kan flyttes, uden at betydningen ændres. Venstre kolonne kunne forlænges næsten i det uendelige. Det er altså det ret begrænsede antal verber, der tillader, at nægtelsen flyttes, der må forklares specielt. Konstruktionsmæssigt synes der ikke at gælde noget specielt for denne gruppe verber. Det er fx. ganske ligegyldigt, om de følges af egentligt subjekt eller af objekt. De fleste af de verber, der tillader, at nægtelsen flyttes, har, hvis de styrer en infinitiv, en ren infinitiv efter sig, men der er også mange af den slags verber på venstre side. Hvorfor adskiller dire sig fra croire og pouvoir fra vouloir? Forskellen må være af rent semantisk art. Før denne behandles nærmere, skal det lige diskuteres, hvor relevant ovenstående egentlig er. Ser man nærmere på sagen, viser det sig, at der er flere problemer med at regne med en sådan Not-Transportation end det foregående har givet indtryk af. II. ARGUMENTER MOD NT Cornulier (se bibl.) søger helt at gøre det af med NT. Han giver en række argumenter mod at regne med fænomenet. - For det første viser han, at det "bevis", der i I, 2 gives på, at NT finder sted, slet ikke er så indlysende, som det umiddelbart kunne se ud til. Dernæst gør han opmærksom på, at det medfører forskellige absurde konsekvenser at regne med NT. Og endelig argumenterer han for, at det i virkeligheden ændrer betydning og præsuppositioner, hvis man flytter nægtelsen. 1. Diskussion af "beviset" for Not-Transportation Betragter man følgende sætn:nger: a) Il ne leverait pas le petit doigt pour elle b) +Il leverait le petit doigt pour elle c) +Je crois qu'il leverait le petit doigt pour elle d) Je ne crois pas qu'il leverait le petit doigt pour elle e) Leverait-il le petit doigt pour elle f) Crois-tu qu 'il leverait le petit doigt pour elle ses det, at spør gsmål kan have samme virkning som nægtelsen. Hvis man nu for at forklare, at d) er grammatisk, regner med, at en transformation har flyttet nægtelsen fra bisætning til hovedsætning, må man for at forklare, at f) er grammatisk, regne med en tilsvarende transformation, der flytter spørgsmål (INTER) fra bisætning til hovedsætning. Men det ville give det semantisk underlige udgangspunkt: 9
10 +Tu crois (INTER il leverait le petit doigt pour elle) Det ser altså ud til, at det er nok, at helheden er spørgende eller nægtende; der er tale om en slags "fjernvirkning", som om nægtelse eller spørgsmål kan virke fra sin plads i hovedsætningen ned i bisætningen. Det er med andre ord ikke sikkert, det er hensigtsmæssigt at regne med en flyttetransformation. Nogle verber, der ikke tilhører gruppen af verber med mobil nægtelse, lader på samme måde nægtelsen "virke igennem", således fx. accepter g) Il n'accepte pas de lever le petit doigt pour elle h) +Il accepte de lever le petit doigt pour elle i) Il accepte de ne pas lever le petit doigt pour elle Men g) og i) er ikke synonyme. Heller ikke her synes flyttetransformationen at give en dækkende beskrivelse. Man kunne tilføje, at "beviset" på fransk desuden ikke kan bruges ved alle de udtryk, der kun kan forekomme i nægtende sætning. Vikner har gjort mig opmærksom på følgende: Cela ne laisse pas de l'etonner + Cela laisse de l 'etonner +Je ne crois pas que cela laisse de l'etonner 2. Absurde konsekvenser af Not-Transportation At regne med en sådan transformation kan medføre forskellige absurde konsekvenser: NT kan bruges rekursivt. - sætning som Som Lakoff (cit. Cornulier) har vist, kan en I don't believe that John Wants Bill to lift a finger to help Irv (Je ne crois pas que Jean veuille que Bill leve le petit doigt pour aide r Irv) som kilde have I believe that John wants Bill not to lift a finger to help Irv (Je crois que Jean veut que Bill ne leve pas le petit doigt pour aide r Irv) Hvis man nu går ud fra, at NT er anvendt på Je ne crois pas qu 'il ne parlera pas skulle man som udgangspunkt have +Je crois que ne pas il ne parlera pas og rekursivt ville man få sætninger af typen: + Neg neg neg neg il parlera I følgende sætning er såvel pour autant som la moindre chance betinget af nægtelsen: Il ne croit pas pour autant que + ( Il croit pour autant que ) Il n 'en a pas l a moindre chance + ( Il en a la moindre chance) Il ne crois pas pour autant en avoir la moindre chance + ( Il croit pour autant en avoir la moindre chance) Næ~els~n virker altså på een gang i hoved- og bisætning, og der er ingen ~emn.g 1 at opere~e med en transformation, der flytter nægtelsen fra bisætmng. til hovedsætning,. da den jo i så fald måtte have "manglet" i d en oprm d e- ltge hovedsætnmg. 3. Not-Transportation modificerer betydningen I virkeligheden modificerer NT betydningen af og præsuppositionerne for de sætmnger,.den anvendes på. (I visse tilfælde ses det tydeligt. I andre er det mere subtilt. ) Som eksempel kan tages sætningerne: j) Je ne voudrais pas etre Dieu k) Je voudrais ne pas etre Dieu j) præsupponerer, at jeg ikke er Gud, k), at jeg er det. NT ændrer her præsuppositionerne. Sætningen N ne veut pas travailler kan fungere som direkte svar på: medens Est-ce que N veut travailler? N veut ne pas travailler snarere må betragtes som svar på. spørgsmålet: N veut quoi? I en del tilfælde bliver sætningen "underlig", hvis nægtelsen flyttes:? Le clou veut s 'enfoncer Le clou ne veut pas s 'enfoncer? L e clou veut ne pas s 'enfoncer 11
12 1 d ne plus bliver det endnu tydeligere (ne... Tager man eksemp er me d lus bør i øvrigt nok undersøges specielt). I et eksempel som ~et følge~ e. ~det ud til, a t nægtelsen uden videre kan flyttes uden betydmngsændnng. Il faut ne plus manger de glace Il ne faut plus manger de glace Men det lader sig ikke gøre ved alle verber: næppe: Je ne veux plus t'epouser? Je veux ne plus t I' epouser (Man gifter sig sjældent mere end een gang med den samme.) Skønt i praksis vil medføre at: Je ne veux pas qu 'on me voie Je veux qu 'on ne me voie pas 0 d f at de to sætninger har nøjagtigt den samkan man ikke uden videre ga u ra, me betydning. III. FORSØGSVIS FORKLARING Å DEN TILSYNELADENDE MOBILITET Det kan dog ikke være helt uden interesse at undersøge, hvad det er, der får informanter til at erklære synonym med men helt forskellig fra Je ne voudrais pas le faire J e voudrais ne pas le faire J e ne peux pas le faire J e peux ne pas le faire li Hvis m - n med Cornulier m å indrømme, at hele fænomenet mo i nægtelse" er :n illusion, er det alligevel spændende at finde ud af, hvo rt~o~ 1 d "kke Hvilke særlige seman is e visse verber giver denne il us1on, an re 1. - " b 1 t 1 e"? egenskaber har da de verber, der tilsyneladende tillader mo 1 næg e s Situationen er følgende: b"l En kompletivsætning eller et infinitivsyntagme, hvis indhold kan betegnes som, indgår i et udsagn: Je veux que Je veux At benægte dette udsagn bliver ensbetydende med at vælge r (=non ) får samme værdi som Je ne veux pas que. - Je ne veux pas Je veux que r. - Je veux r For at dette skal vær e tilfældet, skal der opereres indenfor et univers, hvor p og r begge er mulige, men verbet skal markere et valg, sådan at enten p eller r vælges (ikke dem begge på en gang). Under sådanne omstændigheder vil benægtelsen af udsagnet med automatisk medføre valget af udsagnet med r. Situationen er: Enten: ~/ 8 eller Det vil sige, at følgende skal gælde for verberne: 1. De skal betegne en slags "stillingtagen", et valg mellem kontradiktoriske modsætninger (dvs. enten eller r skal vælges). Alle de verber, hvor nægtelsen er mobil, marker er et sådant valg: Enten har man: eller Normalt ikke Enten eller Il croit que Il croit que r +Il croit que et que r Il veut Il veut r Men normalt ikke + Il veut et r 13 (Medmindre man da om en ubeslutsom person udtaler den logisk usædvanlige
15 14 sætning Il veut a la fois et r, hvor det lidt usædvanlige netop understreges ved, at a la fois er nødvendig). Derimod kan man sagtens have og I: { sait } p et,- p peut Il dit que et que r (Ytringsverberne er tillige udelukkede på grund af kriterium 2, se nedenfor) Når man derfor har sagt: Il peut r medfører det ikke automatisk at Il ne peut pas da der altså er mulighed for at han "peut et r " Skønt dette kriterium nok er det vigtigste, er det ikke tilstrækkeligt. Der er visse verber, der også synes at indebære et "valg", hvor man må have enten eller r, (men ikke dem begge på en gang). men som ikke desto mindre ikke har "mobil nægtelse". Kriterium 1. er altså nødvendigt (gælder som sagt for alle de verber, der har "mobil nægtelse"), men ikke tilstrækkeligt. Men dette kriterium alene er nok til at forklare, hvorfor modalverberne er indbyrdes forskellige. 2. Det andet, der synes at gælde for de verber, der har "mobil nægtelse", er vanskeligere at forklare og bevise. De skal åbenbart være så generelle, at man har en fornemmelse af, at det, de udtrykker, altid vil være til stede. Hvis man har sagt: Il ne veut pas qu 'elle vienne så føler man, at han må ville: qu 'elle ne vienne pas dvs. en "vilje'' må på en eller anden m åde være til stede. - Tager man derimod det med vouloir semantisk beslægtede choisir føles nægtelsen ikke længere "mobil": føles ikke ækvivalent med Il ne choisit pas de venir Il choisit de ne pas venir Det ser ud til, at hvis der står en nægtelse ved et sådant mere selvstændigt handlingsverbum, vil opmærksomheden kun blive henledt på, at selve handlingen benægtes. Det at "lade være med at vælge " bliver ikke automatisk ensbetydende med at "vælge r ", for det kunne jo være, at man slet ikke traf noget valg. Et verbum som exiger er ligeledes semantisk beslægtet med vouloir men det betegner " handlingen at kræve ikke blot den iboe n d e vi 1 Je, og har ' 11 heller ikke mobil nægtelse Det opfører sig alts 0 a i d enne h enseende som 0 ytnngsverberne, som det ogsa er semantisk beslægtet med. Med.hensyn til de to grænsetilfælde desirer og souhaiter må man sige, a.t de. er mindre generelle end vouloir, har et noget mindre farveløst semantisk " indhold. Derfor har man ikke i deres tilfælde den s amme i 11 us1on om 11 mobil nægtelse som ved vouloir. Det kan også være interessant at se på pens er/ croire og nogle verber der er beslægtede med dem. Siger man: ' føler man, at han så må tro: Il ne crois pas gu 'elle vienne qu 'elle ne viendra pas 0 "f t or noge ma man JO tro li. - Siger man derimod: Il ne craint pas qu 'elle vienne medfører det ikke automatisk: Il craint qu 'elle ne vienne pas 0 f k li or mas e nærer han slet ingen frygt". å samme m å de medfører: ikke at: Il n 'est pas sur qu 'elle vienne Il est s~r qu 'elle ne viendra pas. Udfra det, der hidtil er sagt under 2. forekommer det jo noget mærkeligt, at et verbum som conseiller synes at kunne have "mobil nægtelse" Informanter erklærer synonym (eller næsten) med Je ne te conseille pas d'aller voir ta tante Je te conseille de ne pas aller voir ta tante Sten (p. }69) ~pfører også conseiller blandt de verber, der kan have "mobil nægtelse og giver en del eksempler: Je te conseille de ne pas me le demander (Achard, Sten p. 369) Je ne vous conseille pas de parler (Boylesve, ib. ) Hertil er der at sige, at det synes at dreje sig om situationer, hvor man er
16 gået ind på at give et råd {de allerfleste af de eksempler, man finder, er i første person og gengiver det, man siger til personen, der har brug for råd. I en sådan situation vil: J e ne te conseille pas de le faire ikke blive opfattet som "Je ne te donne aucun conseil"). Jeg mener, at disse to kriterier er de vigtigste, men for forskellige grupper af verber kan der naturligvis gives andre, supplerende forklaringer på, hvorfor nægtelsen ikke er "mobil". fx. : må verberne ikke præsupponere noget om, at er sand eller falsk. Dette udelukker de såkaldt faktive verber 1 ), hvoriblandt der er meningsverber (altså beslægtede med croire). Som eksempel kan tages savoir: Hvadenten det står positivt eller negativt, implicerer det, at bisætningens indhold er sandt: > Il ne sait pas gue kan derfor aldrig blive = Il sait gue r Det er faktisk kun få verber, der har de omtalte egenskaber: For det første verber og verbaludtryk udtrykkende vilje {herunder nødvendighed og evt. ønske) : Il est souhaitable gue (? ), vou'i'o"ir, devoir, falloir (desirer, souhaiter, esperer??? ) og det hermed beslægtede conseiller (Je ne te conseille pas de le faire ligner Je ne veux pas gue tu le fasses). BIBLIOGRAFI Blinkenberg, Andreas: L'ordre des mots en fran~ais moderne. Deuxieme partie. - København 1933. Sten, Holger: Nægtelserne i fransk. - København 1938. Togeby, Knud: Fransk grammatik. - København 1963. Grevisse, Maurice: Le bon usage. 8e ed. Gembloux 1964. edersen, John, Spang-Hans sen, Ebbe og Vikner, Carl: Fransk sy ntaks. København 1970. Cornulier, Benoit de: Sur une regle de deplacement de negation fran9ais moderne, januar 1973, nr. 1. - aris 1973. Le 17 For det andet verber og verbaludtryk udtrykkende~: Il semble gue, il parait gue, sembler, paraitre, penser, croire, supposer, avoir l 'impression o. lign. Det må til sidst bemærkes, at så snart man ikke længere opererer indenfor et enkelt verbalbegreb og dets modsætning (sådan at universet bliver som på tegningerne side 13), hører "mobiliteten" op. Dette sker, hvis verbet accentueres ved at sættes i modsætning til et andet. I tilfældet: er ikke længere dækkende. Je ne veux pas gu 'elle vienne, mais gu 'elle telephone Je veux gu 'elle ne vienne pas 1 ) En udførlig behandling af faktive verber og lister herover findes i: Ole Mørdrup ''Logik og franske verber" Rids, nr. 19.