TO DAGE, ÉN NAT. Deux jours, une nuit. Et undervisningsmateriale

Transkript

1 TO DAGE, ÉN NAT Deux jours, une nuit Et undervisningsmateriale Fag: fransk og historie Niveau: udskolingens klasse, samt gymnasiale uddannelser Forfatter: Mimi Sørensen Synopsis Et menneskeligt drama og en større historie De sociale miljøer retfærdighed og solidaritet? Elevark til fransk (på fransk) Elevark til historie (historie/samfundsfag)

2 Synopsis To dage og én nat, det er hvad fabriksarbejderen Sandra har til at overbevise sine kolleger om solidaritet! Udgangspunktet er enkelt og nærmest ubærligt. Sandra lader sig overtale til at stemme dørklokker hjemme i privaten hos de andre arbejdere i det lille firma, hvor hun arbejder: De skal give afkald på deres årlige bonus mod at hun kan beholde sit arbejde. Så simpel er præmissen, og selv om det kan forekomme repetitivt at se Sandra gå fra dør til dør, er To dage, én nat en medrivende historie. I filmens anslag ligger den 30-årige Sandra (Marion Cotillard) på sengen derhjemme og eftermiddagsblunder. Hun har en bærtærte i ovnen, som skal stå klar, når børnene, Maxime og Estelle, kommer hjem fra skole. Så ringer telefonen. Det viser sig at være Sandras kollega og veninde, Juliette (Catherine Salée), der skal overbringe Sandra den kedelige nyhed, at hun står til at miste sit job på den lille solcellefabrik med 16 ansatte i produktionen. Chefen Monsieur Dumont har stillet medarbejderne over for det dilemma, at de skal stemme om, hvorvidt de vil beholde deres årlige bonus på 1000, eller om Sandra skal beholde sit job. Denne skarpe og velvinklede præmis er udgangspunktet for de belgiske Dardenne-brødres Cannes-bidrag To dage, én nat. Sandra er tæt på at knække, men hendes mand Manu (Fabrizio Rongione) opmuntrer hende til at gøre forsøget: tage runden og tale med kollegerne fra fabrikken. Sandra går, løber, tager bussen, kører bil for at ringe på hos de kolleger, der stemte for bonussen og dermed indirekte mod hende. Kort sagt bevæger Sandra sig hele tiden fremad, selv om instruktørernes billedbeskæring kan give os indtryk af en bevægelse rundt og rundt i de samme cirkler uden egentlige resultater. Marion Cotillard er blændende som den skrøbelige Sandra, der som en ensom cowboy vandrer fra dør til dør for at få sine kollegers opbakning i en sag, der synes tabt på forhånd. For hvem har i en økonomisk presset virkelighed råd til at takke nej til forjættende 1000 for at hjælpe et medmenneske? I krisetider er det svært at gøre op med uretfærdigheder, og solidariteten synes begrænset. Imidlertid er der ingen eksplicitte fjender eller kapitalistiske svin i filmen, heller ikke chefen. Som altid undlader Jean-Pierre og Luc Dardenne behændigt at fælde dom, men skildrer sobert og nøgternt Sandras usikre færd.

3 Sandra er tæt på at give op, men ægtemanden Manu både støtter og presser på for at Sandra skal genfinde sit eget værd som menneske. Et menneskeligt drama og en større historie Sandras historie er på en gang lille og stor. Hun er den skrøbelige kvinde, der kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen. For der er en grund til, at det netop er hende, der har fået sparket. Hun er nemlig lige vendt tilbage til fabrikken efter længere tids sygemelding med en nedslidende depression, og da hun får den dårlige nyhed fra Juliette, er hendes første impuls at gribe ud efter pakken med Xanax. Sandras mand gentager igen og igen, at hun jo er rask, måske også for at overbevise sig selv om, at den svære tid er forbi. Selv er Sandra i tvivl. Vi ser hende mangle luft og drikke store slurke vand; hun oplever uden tvivl skam over at skulle tigge om hjælp hos sine kolleger. Samtidig er Sandras historie en del af et større billede: Hun bliver symbolet på de mellemlag af arbejdere, der klemmes af den økonomiske krise. Der er ingen selvudslettende armod i miljøskildringen, men snarere en personificering af et Europa i krise. Med andre ord et menneskeligt drama, som beretter om udsatheden blandt dem, der får hjulene til at køre rundt. Måske forsøger filmen at undersøge, hvad der sker med menneskers moral, når deres muligheder er (økonomisk) begrænsede.

4 Sandra på tur for at stemme dørklokker De sociale miljøer retfærdighed og solidaritet? To dage, én nat er ikke en film om samfundets bund. Det er snarere en forvisning om, at de socialt udfordrede og arbejdsløse ikke forbliver passive, selv om det måske er det billede, vi møder i medierne. De arbejdsløse kæmper for at nå videre og redde deres egne almindelige (og helt genkendelige) liv. Mange (over)lever med små lønninger. For 1000 kan man anlægge en beskeden terrasse, betale el- og gasregninger i et år eller hjælpe en teenager i gang med studielivet er trods alt et pænt beløb for de fleste mennesker. Derfor er fokus heller ikke på at anklage, men på at portrættere retfærdighed og solidaritet. Ingen af personerne kan rigtigt tillade sig at dømme den anden, og Sandra er heller ingen syndebuk i filmen. Dardenne-brødrene giver os som altid et nuanceret indblik i de mekanismer i social og kulturel habitus, der kan skubbe mennesker væk fra eller i armene på hinanden. Uden måske egentlig at ville det kommer Sandras rejse, fysisk og mentalt, til at ændre hendes syn på netop solidaritet. Det får betydning i filmens afsluttende scener.

5 Elevark til fransk Avant de visionner le film 1. Quel genre de film? a. Regardez l affiche du film. À votre avis, quel genre de film allez-vous regarder? Quels sont les thèmes du film, à votre avis? b. Formulez des hypothèses sur l action, par exemple : On va voir... Au début du film,... La vie de cette femme va changer quand... Dans le film, on va aussi rencontrer... Après le film 2. Les personnages a. Divisez la classe en trois grupes : a) Sandra, b) Manu (le mari de Sandra) et c) les collègues qui ont voté pour le bonus. Puis, individuellement ou à deux, notez des mots et phrases sur votre / vos personnages du film. Ensuite, circulez dans la classe et parlez de ce / ces personnages aux camerades de classe. b. Discutez ensemble : Comment caractériser Sandra? Comment réagit-elle face aux autres? Est-ce qu elle pousse (presser) ses collègues? 3. La courbe dramatique a. Placez l action du film dans la courbe dramatique (berettermodellen).

6 Vocabulaire pour la courbe dramatique : exposition f / accroche f anslag présentation f præsentation appronfondissement m uddybning point m de non-retour point of no return progression f du conflit konfliktoptrapning climax m klimaks conclusion f / dénouement m udtoning b.discutez ensemble : Où dans le film placez-vous le point de non-retour? Expliquez votre réponse. c. Il y a beaucoup de moyens de transport (transportmidler) dans le film. Quel en est la symbolique?

7 4. Les thèmes a. Individuellement, notez cinq substantifs qui représentent pour vous, les thèmes du film. b. Puis, discutez, à deux ou dans la classe : Est-ce que «Deux jours, une nuit» est un film qui essaye de trouver un coupable (skyldig)? Quels sont les thèmes les plus essentiels à votre avis? 5. Le milieu social a. Quel est le rôle du milieu social dans ce film? b. Divisez la classe en deux moitiés, A et B : A : «Les ouvriers sont pauvres». Trouvez des arguments pour cette affirmation (påstand) même si vous n êtes pas d accord! B : «Les ouvriers sont bien dans leur situation financière». Trouvez des arguments pour cette affirmation même si vous n êtes pas d accord! Maintenant, circulez dans la classe et discutez avec quelqu un qui a une autre argumentation que vous-même. 6. Citations Voici quelques citations du film, donc des répliques des personnages. Choisissez la citation que vous trouvez la plus importante et expliquez le sens (meningen, indholdet) de la citation à une autre personne de la classe. a. Quelqu un qui vient d être malade ne travaille pas aussi bien que les autres. b. J aimerais être à leur place, aux oiseaux qui chantent. c. Je me sens seule. d. Si ce n était pas elle qui était licenciée (fyret), ça serait peut-être moi. e. C est ce que Dieu me dit de faire. Je dois aider mon prochain (min næste). 7. Jeu de rôle une conversation difficile? Dans le film, Anne, une collègue, dit à Sandra qu elle va rediscuter avec son mari. Son mari veut garder les 1000 pour faire une petite terrasse. Anne a envie d aider Sandra à garder son travail. À deux, faites le dialogue comme vous l imaginez entre Anne et son mari. Jouez le dialogue / la scène devant la classe.

8 8. Jeu de rôle le futur? Dans votre groupe, écrivez une nouvelle scène pour le film qui se passe deux ans après la fin du film. Chacun du groupe joue un rôle avec des répliques. Jouez votre scène devant la classe. 9. Devoir écrit Faites une critique (anmeldelse) du film. Utilisez des phrases pour exprimer un avis, par exemple: j aime, je n aime pas, le film est bon / mauvais parce que, à mon avis le film montre que, le film est (pas) important parce que Incluez ces deux images dans votre devoir. Écrivez 150 à 200 mots. 1 2

9 10. Recherche internet: Le film «Deux jours, une nuit» est fait par les frères Jean-Pièrre et Luc Dardenne. Trouvez leur photo sur Internet comment sont-ils? Trouvez aussi des bandesannonces (filmtrailere) de leurs films sur Internet, par exemple «Le fils» ou «La promesse». Quelles ressemblances (ligheder) et différences observez-vous entre ces films et «Deux jours, une nuit»? Vous pouvez par exemple aller sur ce site : Vous pouvez également consulter le site Facebook du film : L intention des frères Dardenne? Dans une interview, Jean-Pierre Dardenne a expliqué : «Ce qui nous importait (lå os på sinde) était de montrer quelqu un d exclu, car considérée comme faible. On rencontre tous les jours, en Belgique comme ailleurs, l obsession de la performance et la mise en concurrence violente entre les salariés (lønarbejdere). Nous avons volontairement (med vilje) choisi une petite entreprise où les salariés ne sont pas assez nombreux pour constituer un syndicat (fagforening). Si le film avait raconté une lutte (kamp) contre un ennemi désigné (udpeget), il aurait été complètement différent.» Expliquez la citation de vos propres mots.

10 Elevark til historie Før filmen 1. Arbejderne i Danmark og fagbevægelsen Forbered jer inden filmen ved at søge viden om socialklasser generelt og mere særligt om arbejderne i Danmark og fagbevægelsen/fagforeninger. Følg fx dette link: /den-socialistiske-arbejderbevaegelse/ I kan også bruge dvd en Det nye land i serien DanmarksHistorie (fra Substanz). Se især de to korte historiske fremstillinger: 8-timers arbejdsuge og Arbejderne kommer til magten. 2. Introduktion til To dage, én nat To dage, én nat kan ses som personificeringen af et Europa i krise. Vi følger arbejderen Sandra, som har sine egne, private udfordringer, og som samtidig repræsenterer vilkårene for de lavere mellemlag og arbejderne i Europa. Mange (især) små virksomheder oplever svære tider i Europa, og de må derfor afskedige. Prøv under filmen at lægge mærke til tegn på, at det er svært at få hverdagen til at hænge sammen for filmens personer. Efter filmen 1. Film kræver - også - kildekritik Film kan levendegøre historien, og derfor er det appellerende (og måske afslappende) at se film. Men film kan også bruges som materiale i historiefaget, fordi filmen er en fortolkning og en formidling af nogle bestemte begivenheder. Derfor skal man bruge kildekritik, når man arbejder med film i historie. Svar på følgende spørgsmål i par: a. Hvilken genre er filmen? Hvilke fakta-elementer indeholder filmen? b. Hvilke begivenheder skildres? Er de alle af historisk interesse, eller er det udelukkende personlige begivenheder? c. Hvilken tendens har filmen? Hvordan mærker vi de to instruktørers holdninger? Giv eksempler.

11 2. Personkarakteristik a. Lav en personkarakteristik af Sandra og hendes miljø (socialklasse). Hvilke tegn i filmen er der på fx uddannelsesniveau, boligformer (boligejere eller lejere?), rådighedsbeløb? b. Sammenlign med de personer, Sandra opsøger. Hvad gør de for at få hverdagen til at hænge sammen (økonomisk)? c. I filmen ser vi møntvaskerier, discountsupermarkeder og cafeterier. Hvad viser disse locations om personernes miljø? 3. Den økonomiske krise i Belgien og i Europa a. Filmen foregår i det sydlige Belgien, hvor filmens to instruktører selv stammer fra. Undersøg, hvilke forskelle der er mellem det sydlige Belgien, Wallonien, og det nordlige Belgien, Flandern. Ifølge nyere tal ser arbejdsløsheden i Belgien ud til at blive ved med at stige. Op imod 10 procent af den voksne befolkning er uden job. Den belgiske økonomi læner sig op ad den tyske, og det hjælper belgierne. I Sydeuropa er der endnu større problemer med fx ungdomsarbejdsløshed. b. Find tal om Europas ungdom: Hvor mange unge i Belgien, Tyskland, Spanien og Frankrig er uden arbejde? Sammenlign med Danmark. I kan fx bruge disse links: Solidaritet på arbejdspladsen? Ifølge de to Dardenne-brødre lå det dem på sinde at vise en person på vej ud i den sociale og økonomiske eksklusion, som arbejdsløshed ofte fører med sig. De to instruktør-brødre valgte med vilje en arbejdsplads med få arbejdere, fordi den så ville være for lille til at have en fagforening. a. Hvad ved I allerede om fagforeninger i Danmark? b. Hvor mange er organiserede i en fagforening i Danmark? c. Og andre steder i Europa?

12 5. Skriftlig opgave a. Præsenter filmen (instruktør, titel, årstal for filmens premiere). b. Gør rede for filmens plot (hovedperson, tid, sted, situation, udvikling). c. En film kan sammenlignes med en fremstilling (som i en historiebog). Vurder, hvorvidt instruktøren har skabt en troværdig fremstilling af krisen i Europa. Husk at bruge en objektiv tone, når I skriver. I kan udveksle opgaverne i klassen eller aflevere dem til jeres lærer.