DANSKE BYGGEØKONOMER Byggeøkonomuddannelsen 2013-2014

DANSKE BYGGEØKONOMER Byggeøkonomuddannelsen 2013-2014 Sikkerhed & sundhed Hvis man Googler ordet arbejdsulykke får man 214.000 match på 0,30 sekund men2r.com 1

PROGRAM 1. Hvad er arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøfaktorer Arbejdsmiljø er et fælles ansvar Arbejdsmiljø før og nu. Arbejdsmiljøbegrebet Forebyggelse. (Ulykkes)Status inden for dansk byggeri. Vanskeligheder ved arbejdsmiljøet i bygge- & anlægsbranchen Byggeprocessen & arbejdsmiljøet Aktører i arbejdsmiljøarbejdet & arbejdsmiljøapparatet. men2r.com 2

PROGRAM fortsat 2. Love & bekendtgørelser. Orientering om og gennemgang af udvalgte love og bekendtgørelser. Hvad er en lov, en bekendtgørelse, et cirkulære m.v. Lov og aftaler om arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøloven. Bekendtgørelser om sikkerhed & sundhed gældende for: Bygherren. Rådgiverne. Virksomhederne. Arbejdsstederne. Arbejdets udførelse. Stoffer & materialer. mbj 3

PROGRAM fortsat 3. Vejledninger m.v. (det alment tekniske fælleseje) Orientering om og gennemgang af udvalgte vejledninger m.v. fra bl.a.: Arbejdstilsynet. Branchearbejdsmiljørådet. (BAR) Danske Arkitektvirksomheder. FRI bips. men2r.com 4

PROGRAM fortsat 4. Arbejdsmiljø i praksis Hvad er konsekvenserne af arbejdsmiljølovgivningen for byggeriets aktører og hvem gør hvad. Hvem gør hvad? Opsummering: Bygherre. Plan for sikkerhed & sundhed. Rådgiver/projekterende. Virksomhederne: Sikkerhedsorganisationen. Arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdsmiljøcertificering. Screening. Byggeriets sikkerhedsmålinger (BS-målinger) Ansvar & straf. Nyttige hjemmesider men2r.com mbj 5

FORVENTNINGER..? Hvad er jeres forventninger til de kommende 7 timers undervisning? Hvad regner i med at få med herfra? Hvad vil i gerne kunne på baggrund af dagens undervisning? men2r.com 6

1. HVAD ER? Denne tekst angiver kapitel Arbejdsmiljøfaktorer? Denne tekst angiver emne Disse tekster angiver emneindholdet Fysiske påvirkninger Psykiske påvirkninger Sociale påvirkninger Arbejdsmiljøfaktorer. Fane 3.eller samspillet af relationer og vilkår, som mennesket arbejder under. men2r.com mbj 7

1. HVAD ER? Fysiske påvirkninger: Temperatur Træk Nedbør Biologiske Kemiske Ergonomiske Arbejdets art (variation/monotont) men2r.com mbj 8

1. HVAD ER? Psykiske påvirkninger = De psykosociale risikofaktorer: Stress Udbrændthed Vold Konflikter på arbejdspladsen Skiftearbejde Alenearbejde Mobning & chikane men2r.com mbj 9

1. HVAD ER? Arbejdsmiljø før og nu Oprindelig lå hovedvægten i arbejdsmiljøet på sikkerhed. Arbejdsmiljø blev traditionelt defineret som røg, støj & møg påvirkninger samt risikoen for arbejdsulykker. I dag dækker arbejdsmiljøbegrebet også over de forebyggende foranstaltninger, der bliver organiseret & udøvet for at undgå arbejdsskader og for at opnå, at mennesket kan få et bedre arbejdsliv. KVALITETSSTYRING men2r.com mbj 10

1. HVAD ER? Arbejdsmiljøbegrebet Arbejdsmiljøbegrebet er summen af: Fysiske Ergonomiske Kemiske Biologiske Psykiske Sociale påvirkninger som et menneske bliver udsat for i arbejdet. Arbejdsmiljøet bliver til i et samspil mellem den enkelte og de øvrige medarbejdere og ledere på arbejdspladsen. men2r.com mbj 11

1. HVAD ER? Forebyggelse Et sikkert og sundt arbejdsmiljø skal skabes i overensstemmelse med tekniske og sociale udvikling i samfundet. Det er opgaven hele tiden at forebygge frem for at helbrede. men2r.com mbj 12

1. HVAD ER? Status inden for dansk byggeri (1) der sker for mange ulykker i dansk byggeri. Imens andre brancher oplever et fald i antallet af ulykker over de seneste år, er udviklingen stagneret i bygge- & anlægsbranchen. Stagneret på et alt for højt niveau. Byggepladsrazzia afslører fusk. Ulykkesfrekvensen inden for bygge- & anlæg er faldet med hele 30% fra 2007 til 2008. Samlet set er der tale om et fald i ulykkesfrekvensen på 21% på hele DA s område INGENIØREN: Byggepladsrazzia afslører fusk. Fane 3 BYG TEK : Arbejdsmiljø er et fælles ansvar. Fane 3 POLITIKEN: Arbejdsulykker i bygge- & anlæg. Fane 3 men2r.com mbj 13

1. HVAD ER? Status inden for dansk byggeri (2) Byggebranchen hører til den farlige ende med alt for mange dødsulykker (44 døde i 2008) og 4000 arbejdsulykker om året. Bygge- & anlægsbranchen er den branche i EU der er mest udsat for arbejdsulykker. Ifølge Dansk Byggeri, som organiserer ca. 1/3 af (de største) virksomheder inden for bygge- & anlæg, heraf mange miljøcertificerede, er udviklingen positiv. Øget fokus i erhvervsuddannelserne på arbejdsmiljø bidrager til den nødvendige holdningsændring, samtidig med at de overlevende gamle TARZAN er går på pension. men2r.com mbj 14

Anmeldte arbejdsulykker 2003-2008. Årsopgørelse 2008 1. HVAD ER? Status inden for dansk byggeri (3) 5 dødsulykker 2012 Vises: Anmeldte arbejdsulykker 2007-2012 Flere ulykker i 2012. Artikel i Byggeteknik Ulykkerne inden for bygge og anlæg opgøres af Arbejdstilsynet i tre branchegrupper, anlægsarbejde, opførelse og nedrivning af byggeri samt færdiggørelse af byggeri. I alle branchegrupper er der sket flere ulykker i 2012 end året før. Opgjort i forhold til beskæftigelsen er der sket et fald i antallet af ulykker ved anlægsarbejde. Den såkaldte incidens - anmeldte ulykker pr. 10.000 beskæftigede - er faldet fra 380 til 363 men er dog fortsat den højeste i hele bygge og anlæg og blandt de allerhøjeste i det hele taget på det danske arbejdsmarked. Ifølge Arbejdstilsynets årsopgørelse skete der sidste år fem dødsulykker i bygge- og anlægsbranchen. men2r.com mbj 15

1. HVAD ER? Status inden for dansk byggeri (4) Hvad koster en arbejdsulykke? Gennemsnitlig firmapris ved arbejdsulykker DKK 25.000,- Der skal omsættes for 478.000,- for at genindtjene dette tab. De 5 største entreprenørvirksomheder oplyser at en arbejdsulykke gennemsnitligt koster 80-100.000,- Der skal omsættes for DKK 1,5-1,9 mio. for at genvinde dette tab. Estimeret årligt tab ved arbejdsulykker i Danmark, 34,2-50 mia. men2r.com mbj 16

1. HVAD ER? Vanskeligheder ved arbejdsmiljøet i bygge- & anlægsbranchen? Etablering af ny organisation på den bare jord. Løbende nye deltagere. Mange kokke og særinteresser. Kamp om at få begrænsede økonomiske ressourcer til at række (vundet opgaven ved at være billigst i licitationen). Sådan kan arbejdsmiljøet blive presset. Fane 3 Bl.a. en EU-undersøgelse dokumenterer, at man allerede under projektering af byggeriet kan reducere den senere risiko for ulykker med 2/3, hvis projekteringen baseres på hensyn til arbejdsprocesserne. men2r.com mbj 17

1. HVAD ER? Vanskeligheder ved arbejdsmiljøet i bygge- & anlægsbranchen? men2r.com mbj 18

1. HVAD ER? Byggeprocessen & arbejdsmiljøet. Hvad er det centrale element i planlægning arbejdsmiljøarbejdet? Arbejdsprocesserne. Særlig risiko. Byggeprocessen & arbejdsmiljøet. Fane 3 men2r.com mbj 19

Aktører i arbejdsmiljøarbejdet. Fane 3 Arbejdsmiljøapparatet. Fane 3 bst.dk har efter fuion pr. 1.1.2009 ændret navn til ArbejdsmiljøCentret A/S, som er en privat, landsdækkende, autoriseret rådgivningsvirksomhed. 1. HVAD ER? Arbejdsmiljøapparatet & aktører i arbejdsmiljøarbejdet. men2r.com mbj 20

2. LOVE & BEKENDTGØRELSER Hvad er en lov, en bekendtgørelse, et cirkulære m.v.: Love & bekendtgørelser er retsregler med retsvirkning for alle borgere, med mindre andet er udtrykkeligt specificeret. Overtrædelse af love & bekendtgørelser kan medføre straf. En bekendtgørelse af en lov er en offentliggørelse af denne samt den første fortolkning. Et cirkulære er en tjenestebefaling fra en højere til en lavere myndighed. Vejledninger/vejledende retningslinier er ikke direkte bindende for borgerne, uanset hvem der har udstedt dem. Vejledninger kan oplyse om hvordan en given lovgivning kan opfyldes og hvordan loven vil blive administreret. En standard er en teknisk specifikation der er offentlig tilgængelig. Hvad er en lov, en bekendtgørelse, et cirkulære m.v.. Fane 4 men2r.com mbj 21

2. LOVE & BEKENDTGØRELSER Hvem afgør i første omgang om der er tale om en mindre tvist eller en grov overtrædelse? Lov og aftaler om arbejdsmiljøet: Udarbejdes/udvikles i et løbende samarbejde mellem lovgivningsmagten, råd og nævn samt arbejdsmarkedets parter. Mindre tvister om fortolkning af bestemmelserne afgøres af Arbejdsmiljøklagenævnet. Se www.arbejdsmiljoeklaegenævnet.dk Grove overtrædelser afgøres ved domstolene, hvor Arbejdstilsynet rejser tiltale gennem politiet. Lov og aftaler om arbejdsmiljøet. Fane 4 mmen2r.com 22

2. LOVE & BEKENDTGØRELSER Arbejdsmiljøloven (1) Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010. Formålet med loven er at skabe: Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Grundlag for at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- & sundhedsspørgsmål. Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver (med specificerede undtagelser). Indeholder de generelle bestemmelser for arbejdsmiljøet. Det kan medføre straf, hvis arbejdsmiljølovens regler bliver overtrådt. Kort om ændringer i Arbejdsmiljøloven. Fane 5 Arbejdsmiljøloven. LBK nr. 1072 af 2010.09.07. Fane 5 mmen2r.com 23

2. LOVE & BEKENDTGØRELSER Arbejdsmiljøloven (2) Arbejdsmiljøloven er en rammelov den rummer nogle målsætninger og angiver hvem der bemyndigelse til at udfylde lovens rammer. Langt hovedparten af Arbejdsmiljølovens paragraffer er bemyndigelsesparagraffer, som rummer en angivelse af de ønskede mål samt angivelse af, hvem der er bemyndiget til at fastsætte de nærmere regler der skal til, for at nå målene. mmen2r.com mbj 24

2. LOVE & BEKENDTGØRELSER Arbejdsmiljøloven (3) De væsentligste bestemmelser for bygge- & anlægsbranchens aktører f.s.v. angår ansvar & pligter, samt forhold vedrørende arbejdssteder, stoffer & materialer er: 33 Krav til projekter & tjenesteydelsesudbud 37 Bygherrens pligter. 42 Arbejdsstedets indretning. 48 Stoffer & materialer (49c med substitutionsbestemmelsen) mmen2r.com mbj 25

2. LOVE & BEKENDTGØRELSER Arbejdsmiljøloven (3) Der er i øjeblikket en række senere ændringer af forskriften, hvoraf nedenstående er umiddelbart relevant for bygge- & anlægsbranchen: Lov nr. 300 af 27. december 2008 om forhøjelse af bøder, justering af bygherrens pligter og præcisering af Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelser m.v. Lov nr. 597 af 14. juni 2011 om risikobaseret tilsyn, differienterede bøder m.v. LOV nr. 300. Vises Lov nr. 597. Vises mmen2r.com mbj 26

2. LOVE & BEKENDTGØRELSER Bekendtgørelserne om sikkerhed & sundhed (1) Bekendtgørelserne redegør for ansvar og pligter efter Arbejdsmiljøloven og EU-direktiver. Bygherren: Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013. Bekendtgørelse om bygherrens pligter. BEK nr. 117. Fane 6 Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1109 af 17. december 2001. Bekendtgørelse om pligter efter lov om arbejdsmiljø i forbindelse med udbud af tjenesteydelser. BEK nr. 1109. Fane 7 mmen2r.com mbj 27

2. LOVE & BEKENDTGØRELSER Bekendtgørelserne om sikkerhed & sundhed (2) Rådgiverne: Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 110 af 5. februar 2013. Bekendtgørelse om projekterendes & rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø. BEK nr. 110. Fane 8 mmen2r.com mbj 28

2. LOVE & BEKENDTGØRELSER Bekendtgørelserne om sikkerhed & sundhed (3) Virksomheder = arbejdsgiver: Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010: Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 116 af 8. februar 2013: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. BEK nr. 1181. Fane 9 BEK 116. Fane 9 mmen2r.com mbj 29

2. LOVE & BEKENDTGØRELSER Bekendtgørelserne om sikkerhed & sundhed (6) Arbejdets udførelse: Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 Bekendtgørelse om bygge- & anlægsarbejde Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 115 af 5. februar 2013 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om byggeog anlægsarbejde BEK 559. Fane 10 BEK 1516. Fane 10 Bek 115. Fane 10 mmen2r.com mbj 30

2. LOVE & BEKENDTGØRELSER Bekendtgørelserne om sikkerhed & sundhed (7) Stoffer & materialer: BEK nr. 302. Vises Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 302 af 13. juni 1993. Bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001. Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer. BEK 292. Vises Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 496 af 27. maj 2004. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer. BEK 496. Vises Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 12.januar 2009. Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer BEK 20. Vises mmen2r.com mbj 31

2. LOVE & BEKENDTGØRELSER Bekendtgørelserne om sikkerhed & sundhed (8) Stoffer & materialer (fortsat): Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005. Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. BEK nr. 908. Vises Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 720 af 22. juni 2006. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. BEK 720. Vises Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1175 af 11. oktober 2007. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. BEK 1175. Vises mmen2r.com mbj 32

3. VEJLEDNINGER M.V. (det alment tekniske fælleseje) Lov, bekendtgørelser & vejledninger. Retsvirkning? Arbejdsmiljøloven er en rammelov som udmøntes i en række. Bekendtgørelser hvor overtrædelse kan medføre straf. Vejledninger fra Arbejdstilsynet oplyser om, hvordan lovkravene kan efterkommes. Vejledninger fra andre, eksempelvis Branchearbejdsmiljøråd (BAR), beskriver hvordan reglerne skal forstås inden for de enkelte brancher. Vejledninger er udtryk for bedste praksis på området, men er ikke retligt bindende, Sker der en ulykke og man ikke har fulgt vejledningerne, forventes det, at man bevise, at den valgte fremgangsmåden er lige så god som de i vejledningerne anviste! mmen2r.com mbj 33

3. VEJLEDNINGER M.V. Arbejdstilsynet Udgiver nedenstående publikationstyper, der er vejledende retningslinier for, hvordan loven kan efterkommes: At-anvisninger. Af teknisk karakter. Henvender sig til fabrikanter, importører, rådgivere & projekterende. At-vejledninger. Som anvisningerne. At-meddelelser. F.1.2. Bygherrens ansvar og pligter. Vises Se www.at.dk: Nye regler Love Bekendtgørelser At-vejledninger Fane 11 Emneopdelte vejledninger, der oplyser om regler og om Arbejdstilsynets praksis. Henvender sig til virksomheder, arbejdsmiljøorganisationer og de enkelte medarbejdere. mmen2r.com mbj 34

3. VEJLEDNINGER M.V. Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Udgiver publikationer, der beskriver hvordan arbejdsmiljøreglerne skal forstås inden for de enkelte brancher og hvad der god praksis inden for området. At følge disse vejledninger vil være et udtryk for god vilje. At gøre noget andet er ikke nødvendigvis et udtryk for manglende vilje man skal blot sikre sig, at det andet man gør er lige så godt som det i vejledningerne anviste. BAR Publikationer. Fane 12 mmen2r.com mbj 35

3. VEJLEDNINGER M.V. Danske Arkitektvirksomheder Arbejdsmiljøkoordinering 2012 Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen Vejledning for ydelser vedrørende arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen. Maj 2009. Ydelsesbeskrivelse Arbejdsmiljøkoordinering 2012. Fane 13 Vejledning for arbejdsmiljørådgivning. Fane 13 mmen2r.com mbj 36

3. VEJLEDNINGER M.V. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Vejledning om arbejdsmiljø i byggeprocessen. August 2011. Vejledning om arbejdsmiljø i byggeprocessen. Fane 14 mmen2r.com mbj 37

3. VEJLEDNINGER M.V. bips Basisbeskrivelse byggesag. B2.010. 1. Udgave. Kapitel 5: Sikkerhed & sundhed. Kapitel 6: Omgivende miljø. Basisbeskrivelse 5 & 6. Fane 15 Beskrivelsesanvisning arbejder generelt. B1.020. 1. Udgave. Afsnit 2.5: Sikkerhed & sundhed. Afsnit 2.6: Omgivende miljø. Arbejdsbeskrivelse 5 & 6. Fane 16 Afsnit 3.8: Arbejdsmiljø. Afsnit 4.13: Arbejdsmiljø Plan for sikkerhed & sundhed. Paradigma. bips: Plan for sikkerhed & sundhed. Lay-out 1. Fane 17 mmen2r.com mbj 38

4. I PRAKSIS men2r.com mbj 39

4. I PRAKSIS men2r.com mbj 40

4. I PRAKSIS men2r.com mbj 41

4. I PRAKSIS men2r.com mbj 42

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Bygherre (1) Hvem er bygherre? Enkeltpersoner Virksomheder Offentlige eller private institutioner Organisationer Pensionskasser Boligselskaber Forsyningsselskaber Bygherre er den der betaler for at få udført et bygge- og anlægsarbejde. men2r.com mbj 43

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Bygherre (2) Hvornår er man bygherre i arbejdsmiljømæssig forstand? Den fysiske eller juridiske person, der betaler for at få et byggeri eller anlægsarbejde udført. Hvis flere på samme tid og sted lader udføre et bygge- /anlægsarbejde, er det som udgangspunkt den, der er initiativtager til det projekt, som udløser de andre arbejder, der er bygherre i arbejdsmiljølovens forstand. Når man som bygherre beskæftiger mere end 1 arbejdsgiver samtidig. I forhold til et projekt, har bygherren ingen arbejdsmiljømæssige forpligtelser før projektering, d.v.s. dispositionsforslag. men2r.com mbj 44

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Bygherre (3) Hvad er et bygge- & anlægsarbejde? Opførelse/ændring af bygninger/konstruktioner incl. montagearbejder. Opførelse/ændring af veje, tunneler, broer, havne o.lign. Grave- & jordarbejde i forbindelse med ovennævnte. Rør- & kabellægning. Byfornyelse & sanering. Reparations- & vedligeholdelsesarbejde af ovennævnte. Nedbrydning/demontering af ovennævnte. men2r.com mbj 45

4. I PRAKSIS Bygherrens roller og ansvar. Bygherrevejldningen. Vises Hvem gør hvad? Opsummering. Bygherre (4) Jf. At -vejledning F.1.2, kapitel 8 Bygherrens ansvar og pligter Bygherrens ansvar & pligter. Fane 18 Tjekliste for bygherrer. Fane 19 Tjekliste for bygherrerådgiver. Fane 19 Udpege koordinator af arbejdsmiljøet i projekteringsfasen - Hvornår? arbejdsmiljøkoordinator (P). Udpege koordinator af arbejdsmiljøet i byggefasen - Hvornår? arbejdsmiljøkoordinator (B). Udarbejde Plan for Sikkerhed & Sundhed for byggepladsens indretning & drift (når særlige forudsætninger er opfyldt). Udarbejde en skriftlig arbejdsplan med en vurdering, der kan sikre, at arbejdet kan udføres forsvarligt (når særlige Hvilke? forudsætninger er opfyldt). Hvilke? men2r.com mbj 46

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Bygherre (5) Bygherrens ansvar og pligter Arbejdsmiljøkoordinator (P) eller (B)? Udarbejdelse af journal med en liste over særlige forhold vedrørende sikkerhed & sundhed, der bør tages hensyn til når arbejdet skal udføres. Udarbejdelse af journal med en liste over særlige forhold vedrørende sikkerhed & sundhed, der bør tages hensyn til ved fremtidige reparations- & vedligeholdelsesarbejder. Se fane 9 Koordinere sikkerhedsarbejdet på bygge-/anlægspladsen. Afgrænse sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder inden arbejdet går i gang. Hvornår og hvor beskrives dette? Anmelde byggepladsen til Arbejdstilsynet. Hvilke byggepladser? men2r.com mbj 47

Afgrænsningen bør fremgå af Udbudsmaterialet, således at disse udgifter er indregnet i tilbuddet. 4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Bygherre (6) Bygherrens ansvar & pligter Afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder: Færdsels- & adgangsveje. Materialepladser. Affaldspladser. Arbejdsplatforme. Gangbroer. Stilladser. Skurby. Hvad med vinduesentreprenørens arbejdsplatform, der ikke bruges af andre er det fællesområde? Arbejdsområder, hvor flere virksomheder skal udføre samtidigt arbejde. Hvis det under arbejdet viser sig, at afgrænsningen er mangelfuld, skal der afgrænses yderligere. men2r.com mbj 48

Hvem der har ansvaret for hvad og i hvilket tidsrum bør også fremgå af udbudsmaterialet. 4. I PRAKSIS Rækværker ved trappeløb & betonkanter. Overdækning af udsparinger & huller i dæk. Stilladser til sikring mod nedstyrtning ved arbejder i højden. Forsvarlige adgangsveje ude og inde i bygninger & anlæg. Vandafledning/dræn af udendørs færdselsarealer. Orienteringslys på ud- & indvendige færdselsarealer. Installationsfremføring til skurby. Affaldshåndtering. Hvem gør hvad? Opsummering. Bygherre (7) Bygherrens ansvar & pligter Sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder kan være: men2r.com mbj 49

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Bygherre (8) Bygherrens ansvar & pligter Bygherren kan ikke overdrage sit bygherreansvar i henhold til Arbejdsmiljøloven til en anden. Bygherren kan lade andre udføre de opgaver, der følger af bygherreansvaret (men er fortsat selv ansvarlig). Bygherren har pligt til at overdrage sikkerhedskoordinatorfunktionen til en kompetent person, senest når projekteringen igangsættes & udførelsen påbegyndes. Hvilke kompetencer? men2r.com mbj 50

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Bygherre (9) Bygherrens ansvar & pligter Sikkerhedsarbejdet skal koordineres af en af bygherren udpeget person (sikkerhedskoordinator) med følgende kompetencer: Sagkyndig ekspertise på bygge- & anlægsområdet, herunder kendskab til byggeriets aktører. Praktisk erfaring i ledelse af et bygge- & anlægsarbejde. Den fornødne viden om sikkerheds- & sundhedsmæssige spørgsmål Gennemført arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer. men2r.com mbj 51

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Bygherre (10) Bygherrens ansvar & pligter At-vejledning F.1.2 2. udg., juni 2008, pkt. 6.2 Bygherren skal udarbejde en skriftlig Plan for Sikkerhed & Sundhed (PSS) hvis 2 eller flere arbejdsgivere samtidig beskæftiger flere end 10 personer på byggepladsen. Formålet med PSS er at sikre et godt arbejdsmiljø for alle der arbejder på en bygge-/anlægsplads. PSS fungerer som et styringsredskab for det fælles sikkerhedsarbejde på byggepladsen. men2r.com mbj 52

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Bygherre (11) Bygherrens ansvar & pligter/pss Hvad nu hvis projektering & Hvornår skal PSS foreligge? Kontrahering ikke er afsluttet? Inden byggepladsen etableres og første entreprenør påbegynder sit arbejde. Hvor skal PSS opbevares? Tilgængelig for alle på byggepladsen i hele byggeperioden. Hvad skal der være styr på inden udarbejdelse af PSS? Alle installationer i jord og andre skjulte installationer identificeres, kontrolleres & sikres (afmærkes). Alle andre risici identificeres, vurderes, afmærkes & sikres. Etablering af de for byggepladsens drift nødvendige installationer. El, vand & afløb til skurby. Orienteringsbelysning i fælles adgangsveje. Tilstrækkelig strømforsyning med undertavler til kraner, hejs m.v. men2r.com mbj 53

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Bygherre (12) Bygherrens ansvar & pligter/pss Hvad skal der være styr på inden udarbejdelse af PSS, fortsat? Færdselsveje incl. belysning: Adgangsveje til alle arbejdssteder. Ensrettede (om muligt) køreveje dimensioneret for aktuel belastning (mobilkraner, elementbiler m.v.). At egnede tekniske hjælpemidler kan anvendes. At materialer kan afsættes på hensigtsmæssig & stabil plads. Områder med arbejdsprocesser med særlige risici isoleres. Kontrolprocedurer for installationer, sikkerhedsforanstaltninger og særlige risici. Samordning af beredskabs, evakuerings- & øvelsesplaner. men2r.com mbj 54

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Bygherre (13) Bygherrens ansvar & pligter Hvor i projektmaterialet (udbudsmaterialet) beskrives alle disse sikkerheds- & sundhedsmæssige aktiviteter? Byggesagsbeskrivelse, kapitel 5/Sikkerhed & sundhed. Byggesagsbeskrivelse, kapitel 6/Omgivende miljø. Arbejdsbeskrivelse, kapitel 2/Omfang. Arbejdsbeskrivelse, kapitel 3/Generelle specifikationer. Arbejdsbeskrivelse, kapitel 4/Bygningsdelsbeskrivelse. PSS bips: Plan for sikkerhed & sundhed. Fane 17 bips B2.010. Fane 15 bips B1.020. Fane 16 Note: Ovenstående betegnelser er baseret på bips men2r.com mbj 55

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Bygherre (14) Bygherrens ansvar & pligter Hvornår skal der udarbejdes en skriftlig vurdering af arbejdsmiljøet? Arbejdet indebærer særlige farer. Arbejdstilsynet ved lignende farligt arbejde kræver det Hvem skal udarbejde denne vurdering? Arbejdsgiveren eller hvis flere arbejdsgiverne i forening. Forpligtelsen til en skriftlig vurdering af arbejdsmiljøet bortfalder, hvis der er krav om..? PSS PSS hvornår & hvem. Fane 20 men2r.com mbj 56

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Bygherre (15) Plan for Sikkerhed & Sundhed (PSS) Udarbejdes i 3 faser: Grundlaget & tidsplanen udarbejdes i projekteringsfasen. Færdiggørelse inden byggepladsstart (i samarbejde med de udførende). Ajourføres i udførelsesfasen. men2r.com mbj 57

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Bygherre (16) Plan for Sikkerhed & Sundhed (PSS) Indhold tilpasset det konkrete projekt: Organisationsplan. Byggepladsplan: Arealer med risici og karakteren af disse. Adgangs-, transport & flugtveje. Kraner, hejs & stilladser. Materialedepoter, midlertidige arbejdssteder & affaldscontainere. Skurby med toiletter m.v. Tilslutning til el, vand & kloak. Alarm-, brand-, rednings- & førstehjælpsudstyr. men2r.com mbj 58

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Bygherre (17) Plan for Sikkerhed & Sundhed (PSS) Indhold tilpasset det konkrete projekt, fortsat: Tidsplan: Hvem arbejder hvor, hvornår & hvor længe. Hvilke færdselsområder er tilgængelige hvornår & hvor længe. Hvor udføres arbejde med særlig risici, hvornår & hvor længe. men2r.com mbj 59

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Bygherre (18) Plan for Sikkerhed & Sundhed (PSS) Bygherren påser at sikkerhedskoordinatoren løbende ajourfører planen mindst ved overgangen mellem væsentlige hovedfaser i byggeprocessen. PSS kan ajourføres på sikkerhedsmøder. Det er IKKE tilstrækkeligt at indskrive ændringer i referatet fra sikkerhedsmøder ændringer SKAL fremgå af selve planen. Søg PSS på www.at.dk, www.byggeproces.dk, www.bar-ba.dk men2r.com mbj 60

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Rådgiver/projekterende (1) Rådgiverens ansvar & pligter Tjekliste for den projekterende. Fane 21 Rådgiveren skal udarbejde sit projekt i overensstemmelse med BEK 110 af 5.februar 2013 BEK 110 Fane 8 Øvrige ydelser i henhold til Arbejdsmiljøloven afhænger af aftaleforholdet mellem bygherre og rådgiver. Dette aftaleforhold bør baseres på Danske Ark s ydelsesbeskrivelse Arbejdsmiljøkoordinering. Ved rådgivning om arbejdsmiljø forstås en udtalelse eller erklæring om forhold, der har betydning for sikkerhed & sundhed, afgivet på opfordring & mod vederlag. Rådgivningsydelser vedrørende arbejdsmiljø. Oversigt. Fane 22 BEK 65 af 2013.01.17. Vises BEK 59 af 2013.01.15. Vises men2r.com mbj 61

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Rådgiver/projekterende (2) Rådgiverens ansvar & pligter Bemærk at rådgivningsydelser vedrørende arbejdsmiljø også er underlagt et professionsansvar, hvilket indebærer at: Rådgiveren ikke alene er forpligtet i forhold til den viden virksomheden har, men også i forhold til viden som virksomheden forventes at have. Overdragelse af arbejdsmiljøforpligtelser fra bygherre til rådgiver skal være personlig & senest ske ved start af planlægnings- & projekteringsfasen. Hvorfor? men2r.com mbj 62

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Rådgiver/projekterende (3) Rådgiverens ansvar & pligter Rådgiveren skal, uanset antal af beskæftigede, i deres beskrivelse af projektet sikre, at reglerne i arbejdsmiljøloven kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse. Rådgiveren skal i projektmaterialet vurdere & beskrive hvilke særlige risici, andre forhold & sundhedsskadelige belastninger (arbejdsmiljøpåvirkninger) der er forbundet med det konkrete projekt. Kontrolliste risikoanalyse m.v.. Fane 24 PPS bilag: Oversigt over risici. Fane 23 Eksempler på risikoanalyse & arbejdsmiljøvurdering. Fane 23 men2r.com mbj 63

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Virksomhederne (1) Arbejdsmiljøorganisation Virksomheder med 1-9 har IKKE pligt til at oprette arbejdsmiljøorganisation, MED MINDRE arbejdet udføres på midlertidige eller skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted (BEK 1181/2011.10.15/ 7). Virksomheder med 10 eller flere ansatte SKAL etablere en arbejdsmiljøorganisation. Særlige regler for sæsonarbejde (BEK 1181/2011.10.15/ 8.4). Hvordan håndteres sikkerhed & sundhed så? men2r.com 64

Med AMO Uden AMO 4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Virksomhederne (2) Med og uden arbejdsmiljøorganisation Alle virksomheder skal årligt afholde en arbejdsmiljødrøftelse i samarbejde med de ansatte/arbejdsmiljøorganisationen hvor deltagerne: Tilrettelægger indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år. Fastlægger hvordan samarbejdet skal foregå herunder samarbejdsformer og mødeintervaller. Vurderer, om det forgående års mål er nået. Fastlægger mål for det kommende års samarbejde. Drøfter, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede i virksomheden. men2r.com 65

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Virksomhederne (3) Arbejdsmiljøorganisation Arbejdsgiveren skal etablere arbejdsmiljøorganisation i samarbejde med arbejdslederne og de ansatte. En arbejdsmiljøorganisation består af en alle flere arbejdsledere og en eller flere medarbejdervalgte arbejdsmiljørepræsentanter med arbejdsgiver (eller dennes repræsentant) som formand. I virksomheder med 10-34 ansatte og arbejde omfattet af 7 med 5-34 ansatte skal etableres en arbejdsmiljøorganisation i 1 niveau, der både beskæftiger sig med strategiske (=overordnede opgaver) og operationelle (=daglige opgaver). men2r.com mbj 66

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Virksomhederne (4) Arbejdsmiljøorganisation I virksomheder med mere end 35 ansatte skal arbejdsmiljøorganisationen oprettes i 2 niveauer: En eller flere arbejdsmiljøgrupper (1 udpeget arbejdsleder + 1 valgt arbejdsmiljørepræsentant) varetager de daglige opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed. En eller flere arbejdsmiljøudvalg (arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter fra en eller flere arbejdsmiljøgrupper) varetager de overordnede opgaver. men2r.com mbj 67

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Virksomhederne (5) Arbejdsmiljøorganisation Der gælder særlige regler for midlertidige og skiftende arbejdssteder - herunder bygge- og anlægsarbejde - samt for lastning og losning af skibe. Ved arbejde på midlertidige og skiftende arbejdssteder skal arbejdsmiljøarbejdet organiseres på det pågældende arbejdssted, hvis den enkelte arbejdsgiver har fem eller flere ansatte på arbejdsstedet, og hvis arbejdet foregår i en periode af en vis varighed - mindst 14 dage. men2r.com mbj 68

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Virksomhederne (6) Arbejdsmiljøorganisation På baggrund af de oplysninger, som Arbejdstilsynet får, er der udarbejdet en række brancheopdelte Arbejdsmiljøvejvisere, med følgende indhold: De vigtigste arbejdsmiljøproblemer. Hvor opstod problemerne? Hvordan finder man problemerne? Gode råd om forebyggelse. De vigtigste regler. Regler & vejledninger. Arbejdsmiljøvejvisere. Oversigt. Fane 25 Arbejdsmiljøvejviser 3. Vises men2r.com mbj 69

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Virksomhederne (7) Arbejdspladsvurdering (APV) Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver 3. år samt hver gang der kommer nye maskiner/nye arbejdsmetoder. Formålet med en APV er at få styr på arbejdsmiljøet og sikre, at virksomheden forholder sig til de væsentligste problemer i faget. Det er ledelsens ansvar, at få udarbejdet en APV (som regel er det lederen og sikkerhedsrepræsentanten i fællesskab, der udarbejder den). APV en skal være skriftlig, og alle ansatte skal kunne se den. Der er metodefrihed, men APV en skal indeholde følgende faser: Identifikation & kortlægning. Beskrivelse & vurdering. Retningslinier & opfølgning. Prioritering & handlingsplan. At vejledning D.1.1: Arbejdspladsvurdering. Vises Spørgsmål & svar om APV. Fane 26 men2r.com mbj 70

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Virksomhederne (8) Arbejdspladsvurdering (APV) Loven stiller derimod konkrete krav til indholdet af en APV: Fysiske påvirkninger. Kemiske påvirkninger. Biologiske påvirkninger. Ergonomiske påvirkninger. Psykiske påvirkninger Risiko for ulykker. Sygefravær. men2r.com mbj 71

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Virksomhederne (9) Arbejdspladsvurdering (APV) Som en hjælp til virksomhederne har Arbejdstilsynet udarbejdet brancherettede APV-tjeklister, der især henvender sig til virksomheder med færre end ti ansatte. APV-tjeklisterne er et tilbud - ikke et myndighedskrav. Virksomheden kan selv vælge, hvilken metode den vil bruge i sin APV - blot den omfatter alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Nogle branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet APV-tjekklister, som virksomheden kan bruge i stedet for - eller sammen med Arbejdstilsynets tjekliste. BAR: APV startpakke. Fane 27 At: Tjeklliste til brug for virksomhedens APV. Fane 28 men2r.com mbj 72

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Virksomhederne (10) Arbejdsmiljøcertificering LOV nr. 356. Fane 5 BEK 1193 af 2013.10.09. Vises BEK 1194 af 2013.10.09. Vises BEK 1191 af 2013.10.09. Vises Arbejdstilsynet har 3 anerkendte modeller for akkrediteret arbejdsmiljøcertifikat: Ledelsesmodellen BEK 1193 af 09.oktober 2013 Inspektionsmodellen BEK 1194 af 09.oktober 2013 DS/OHSAS 18001 mv. + BEK 1191 af 09.10.2013 Arbejdsmiljøcertifikatet kan erhverves af en eller flere produktionsenheder eller af juridiske enheder. Arbejdstilsynet bruger begrænsede tilsynsressourcer på certificerede virksomheder, idet det forudsættes, at disse både kan og vil løse deres arbejdsmiljøproblemer selv. men2r.com mbj 73

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Virksomhederne (11) Screening Smiley en er nu tidsbegrænset til 5 år. Virksomheder kan, mod at betale for et fornyet tilsyn, generhverve Smiley en. Fra april 2007 vil alle virksomheder i bygge- & anlægsbranchen få et såkaldt screeningsbesøg af Arbejdstilsynet. Formålet er at bedømme virksomhedens arbejdsmiljøniveau. I første omgang vil virksomheden blive klassificeret som enten god eller dårlig. De gode virksomheder vil herefter blive screenet hvert 3. år, hvorimod de dårlige skal igennem et grundigere tilpasset tilsyn og risikerer at få jævnligt besøg af Arbejdstilsynet. Efter screeningen får virksomheden en smiley, som offentliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside. men2r.com mbj 74

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Virksomhederne (12) Byggeriets sikkerhedsmålinger (BS-målinger) Byggeriets sikkerhedsmålinger (BS-målinger) er en ny observationsmetode og et værktøj til at måle sikkerhedsniveauet på danske byggepladser. BS-måling kan sammenlignes med "Mønsterarbejdsplads", som allerede nu anvendes af bygherrer og virksomheder i byggebranchen, men resultatet af BS-målingen er mere entydig og fortæller samlet, hvor GOD pladsen er, og ikke hvor DÅRLIG pladsen er. BS-målinger gør arbejdsmiljøet synligt ved hjælp af et enkelt tal - det såkaldte BS-indeks. Ved jævnlige målinger kan indekset vise udviklingen på den enkelte byggeplads. BS-måling kan også bruges til at sammenligne niveauet mellem forskellige byggepladser. BAR: Byggeriets sikkerhedsmålinger men2r.com mbj 75

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Alle Ansvar & straf. Objektivt & subjektivt ansvar Objektivt ansvar. Der kan blive idømt bødestraf selv om arbejdsgiveren i det konkrete tilfælde ikke har handlet forsætligt eller uagtsomt. Subjektiv ansvar. Er betinget af, om man har handlet uagtsomt eller med forsæt. men2r.com mbj 76

4. I PRAKSIS Hvem gør hvad? Opsummering. Alle Ansvar & straf: Adfærd Hændeligt: Giver ikke straf med mindre der er et objektivt ansvar. Uagtsomt: En adfærd, der afviger fra de adfærdsformer, der er gældende inden for det pågældende område. Ved almindelig opmærksomhed burde man have indset, st der kunne ske skade. Groft uagtsomt: Når man har handlet meget letsindigt eller måske hensynsløst. Kan f.eks. forekomme hvis man i forvejen er blevet advaret om en eventuel risiko. Forsæt: Når man med vilje handler ulovligt, og man ved det. Oversigt over ansvar & straf. Fane 29 men2r.com mbj 77

4. I PRAKSIS NYTTIGE HJEMMESIDER www.bygviden.dk www.detdigitalebyggeri.dk www.bedstepraksisibyggeriet.dk www.leanconstruction.dk www.byggeskadefonden.dk www.bips.dk www.at.dk www.bar-ba.dk www.byggeproces.dk (checklister for alle udførelsens parter) www.retsinfo.dk www.folketinget.dk (Folketingets Lovbutik) www.udbudsportalen.dk www.sikkerhedsstyrelsen.dk www.vinterkonsulenterne.dk www.arbejdsulykker.dk www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister ww.arbejdsmiljoviden.dkr www.byggesikkerhed.dk men2r.com mbj 78