Cand.ling.merc.-speciale Forfatter: Kasper N V Laursen (276424) Vejleder: Henning Bergenholtz Kommatering

Cand.ling.merc.-speciale Forfatter: Kasper N V Laursen (276424) Vejleder: Henning Bergenholtz Kommatering En teoretisk, komparativ og empirisk analyse af dansk og engelsk kommatering i praksis Handelshøjskolen i Århus og Århus Universitet 27. august 2007

Indholdsfortegnelse 1. Indledning og problemformulering... side 5 2. Kommaets historie og anvendelse i Danmark... side 9 2.1. Tilblivelsen af kommaet... side 9 2.2. Brugen af startkomma... side 12 2.2.1. Ledsætninger... side 12 2.2.1.1. Andre ledsætninger... side 13 2.2.1.2. Flere ledsætninger... side 14 2.2.2. Sideordnede hovedsætninger... side 14 2.2.3. Imperativer... side 15 2.2.4. Præpositioner... side 16 2.2.5. Sammenligningskonjunktioner... side 17 2.2.6. Adverbialled... side 17 2.2.7. Men... side 18 2.2.7.1. Rangorden ved kommatering... side 18 2.2.8. Forkortelser... side 19 2.2.9. Fragment... side 20 2.3. Brugen af slutkomma alene... side 20 2.3.1. Relativ ledsætning... side 21 2.3.2. Ledsætning før hovedsætning... side 21 2.3.3. Ledsætning i anden ledsætning... side 21 2.3.3.1. Ledsætninger til sidst... side 22 2.3.4. Sideordnede ledsætninger... side 22 2.3.5. Ufuldstændige ledsætninger... side 23 2.3.6. Til sammenligning... side 23 2.4. Kommateringens almene regelsæt... side 24 2.4.1. Tydeliggørelse... side 24 2.4.2. Opremsning... side 24 2.4.2.1. Forstærkende opremsning... side 25 2.4.3. Interjektioner... side 25 2.4.3.1. Tilføjelser... side 26 1

2.4.4. Appositioner... side 26 2.4.5. Proprier... side 27 2.4.6. Stillingsbetegnelser... side 27 2.4.7. Adresser... side 27 2.4.7.1. Dato... side 28 2.4.7.2. Juridisk terminologi... side 28 2.4.8. Fremhævelser og præciseringer... side 29 2.4.9. Parenteser... side 29 2.4.9.1. Referencer... side 29 2.4.10. Numeralier... side 30 2.4.11. Kommaets placering... side 30 3. Kommaets historie og anvendelse i England... side 32 3.1. Tilblivelsen af kommaet... side 32 3.2. Engelske kommateringsregler... side 33 3.2.1. Definerende ledsætninger... side 34 3.2.2. Ikke-definerende ledsætninger... side 35 3.2.3. Sideordnede hovedsætninger... side 36 3.2.4. Ledsætning før hovedsætning... side 36 3.2.4.1. Hovedsætning før ledsætning... side 37 3.3. Kommateringens almene regelsæt... side 39 3.3.1. Adverbialled... side 39 3.3.2. Længere adverbialled... side 40 3.3.3. Adverbiet til sidst... side 40 3.3.4. However... side 41 3.3.5. Specifikt tempus... side 42 3.3.5.1. Præsens participium... side 42 3.3.5.2. Perfektum participium... side 43 3.3.6. Indskudte sætninger... side 43 3.3.7. Opremsning... side 44 3.3.7.1. Forstærkende opremsning... side 45 3.3.8. Faste ord med komma... side 45 3.3.9. Appositioner... side 48 2

3.3.10. Proprier... side 48 3.3.11. Direkte tale... side 49 3.3.12. Tilføjelser... side 49 3.3.13. Numeralier... side 49 3.3.14. Interjektioner... side 50 3.3.15. Adresser... side 51 3.4. Sammenfatning... side 51 4. Kommaets vigtighed ifølge læg- og fagfolk... side 53 4.1. Danske holdninger... side 53 4.1.1. Lægfolk... side 53 4.1.2. Fagfolk... side 56 4.2. Engelske holdninger... side 59 4.2.1. Lægfolk... side 59 4.2.2. Fagfolk... side 61 4.3. Sammenfatning... side 64 5. Analyse af dansk empiri...side 65 5.1. Hypotese... side 65 5.2. Afkrydsningsskemaer... side 65 5.2.1. Respons... side 66 5.2.2. Besvarelser... side 67 5.3. Episke skemaer... side 70 5.4. Kommaøvelsen... side 72 5.5. Sammenfatning af dansk empiri... side 75 6. Analyse af engelsk empiri...side 76 6.1. Hypotese... side 76 6.2. Afkrydsningsskemaer... side 76 6.2.1. Respons... side 77 6.2.2. Besvarelser... side 78 6.3. Episke skemaer... side 80 6.4. Kommaøvelsen... side 82 6.5. Sammenfatning af engelsk empiri... side 85 6.6. Sammenfatning af alt empiri... side 86 3

7. Analyse af kommatering i praksis... side 87 7.1. Dansk tekstmateriale... side 87 7.1.1. Hypotese... side 87 7.1.2. Avisartikel... side 87 7.1.3. Populærvidenskabelig tekst... side 88 7.1.4. Videnskabelig artikel... side 89 7.1.5. Internettekst... side 90 7.1.6. Stillingsannonce... side 91 7.2. Engelsk tekstmateriale... side 92 7.2.1. Hypotese... side 92 7.2.2. Avisartikel... side 93 7.2.3. Populærvidenskabelig tekst... side 93 7.2.4. Videnskabelig artikel... side 94 7.2.5. Internettekst... side 95 7.2.6. Stillingsannonce... side 96 7.3. Sammenfatning... side 96 8. Konklusion... side 98 9. English summary... side 101 Litteraturliste... side 104 Litterære værker... side 104 Internetlitteratur... side 104 Tidsskrifter/artikler... side 105 Bilag... Se særskilt mappe til de anvendte bilag Bilag... Se særskilt mappe til de udfyldte spørgeskemaer 4

1. Indledning og problemformulering Punctuation really does matter, even if it is only occasionally a matter of life and death. (Truss, Lynne, bogens bagside) Ovennævnte citat kan fortolkes forskelligt af hver enkelt læser, om end det er intentionelt, at forfatteren vælger at udtrykke det så stringent. Som det løbende vil blive analyseret gennem kapitlerne, er tegnsætning essentiel for ethvert sprog, og i enkelte tilfælde kan et enkelt komma være afgørende for hele betydningen. Et eksempel er ovennævnte bogs titel Eats, Shoots and Leaves. Hvis kommaet var udeladt, ville meningen blive helt anderledes (Spiser, Skyder og Går >< Spiser Skud og Blade). Ligeledes er kommaet i f.eks. følgende sætning afgørende: Løslades, ikke henrettes >< løslades ikke, henrettes. Alle sprog har dog sine egne særpræg, det være sig udtale, stavning, ordsammensætning, sågar bogstaver mv., så det er relativt få fællestræk, endsige dialekter og accenter, der findes inden for et lands gængse sprog. Dette kan danne basis for en dybdegående gennemgang af sprogenes omfang samt deres sproglove og regelsæt, såfremt en analyse af disse, og hvorfor man taler og staver, som man gør, ønskes at blive bearbejdet, hvorimod relativt få mennesker lægger mærke til den lille streg, eller krølle om man vil, som forekommer mellem to ord i selv samme sætning: kommaet. Kommaet er i vore dage et grammatisk tegn og har været det meget længe, hvorimod det var et retorisk tegn tilbage i antikkens tid. Kommaet vil måske eller måske ikke vise sig i de respektive sammenfatninger undervejs i specialet at få en større betydning end først antaget af de folk, der ikke vil anvende kommaet korrekt, i og med at det kunne være med til at højne forståelsen for semantikken. Det skal i senere kapitler analyseres, hvorvidt dette er en udbredt holdning blandt danskere og englændere. Et komma er mere end blot et tegn, og det vil også blive undersøgt, om det vil komme som en overraskelse for selv uddannede personer, hvor vigtigt kommaet egentlig er, og hvad det præcist kan bruges til. Ikke meget andet end lærebøger og internetkilder kunne rekvireres som materiale til udarbejdelsen af denne omfattende kommaanalyse, -beskrivelse og -implementering. Alt dette behandles ligeledes med eksempler senere. 5

Ved forklaringer af metoder påbegynder man først med et historisk perspektiv, efterfulgt af et omfattende regelsæt om både de danske kommaregler og endeligt de engelske kommareglers vidtstrakte regelsæt. For at illustrere disse to germanske sprogs kommatering yderligere sluttes teorierne kortfattet af med ligheder og forskelle mellem anvendelserne af kommaet på de to sprog. Efter opstillingen af disse teorier med tydeliggørelser i form af eksempler vil det være interessant at se, hvorvidt folk i realiteten benytter sig af disse gængse kommaregler, henholdsvis både i Danmark og i England. Lægfolk mestrer måske ikke det danske kommasystem, og det vil løbende blive sammenfattet, hvorvidt denne hypotese holder stik, ligesom vedkommende måske ikke kender forskellen på startkommaet og slutkommaet, hvis det overhovedet er blevet familiært, men alligevel er deres holdninger interessante, i og med at de må have sine åbenlyse årsager til at distancere sig fra kommaet eller være indifferente over for det. Til sammenligning er det også vigtigt at få underbygget fagfolkenes holdninger, da flere af dem per definition burde mestre kommatering. En sammenligning mellem disse hypoteser vil vise, om kommaet kun er for de få implicerede, som interesserer sig for at bevare et godt sprogbrug, eller om kommaet kan accepteres og i det mindste forsøges at blive forstået af alle parter. Dernæst kommer empirien til anvendelse, når kommaet testes på begge sprog i praksis i form af spørgeskemaer. På grund af uoverskueligheden samt specialets omfang ved at distribuere f.eks. 1.000 spørgeskemaer eller flere ud til tilfældige danskere og englændere vil eksakt 100 afkrydsningsskemaer og 25 episke skemaer uddeles til hvert folkeslag. Derved vil de episke skemaer, sidestillet med afkrydsningsskemaerne, i fællesskab danne et overordnet billede og en samlet konklusion. Denne kommaøvelse er med henblik på at teste, hvorvidt kommaet også sættes korrekt i praksis, eller om Dansk Sprognævn og den engelske pendant (som er et utal af professorer i tegnsætning, eftersom England ikke har en sproglov som os) har overvurderet folks kommateringsevner. På spørgeskemaerne vil respondenterne få mulighed (dog kun i de danske tilfælde, grundet England kun har ét kommasystem, men intet decideret regelsæt) for at vælge, hvilket kommasystem de bruger. I begge tilfælde efterfølges spørgsmålene af en kortere tekst, som derefter skal kommateres. Analysen heraf vil afklare begge befolkningers kommateringsevne i kapitel 5 og 6. 6

På baggrund af ovenstående opnås der en indsigt i, om danskerne er tro mod den kommatering, de har valgt at anvende, hvilken den end måtte være. Dansk Sprognævn anbefaler, at man kun anvender slutkomma og ikke startkomma, hvilket kan være sværere end først antaget, og specielt taget i betragtning hvis man har været vant til at sætte det gammeldags grammatiske komma med reglen om hovedsætninger og bisætninger, komma foran men mv. I dette speciale anvendes der konsekvent startkomma tillige med slutkommaet. Slutteligt er fem tekstværker rekvireret fra diverse kilder og medier på begge sprog for at teste, analysere og vurdere, hvorvidt skribenter mestrer kommatering (og grammatikken i det hele taget) i deres arbejde. I lighed med spørgeskemaerne vil der også i tekstværkerne være direkte paralleller mellem teksterne, for at det bedste sammenligningsresultat kan opnås. Dette indbefatter, at de fem tekster vil blive rekvireret inden for henholdsvis de samme tekstgenrer, og de samme kriterier til udarbejdelse af analysen vil blive anvendt. I alle ovenstående tilfælde, hvor kommatering anvendes i praksis, vil en kortere hypotese altid blive proklameret, med henblik på at se om opfattelsen og vurderingerne er korrekte, mht. hvilke personer og arbejdsgrupper, som mestrer eller stort set mestrer kommatering, og hvilke der ikke gør. Som en del af sammenfatningerne efter hvert kapitel vil det kortfattet blive konkluderet, hvorvidt hypotesen var korrekt, eller om tendensen ikke korrelerede med den første antagelse. I alle tilfælde vil personlige data på de personer, for hvem analysen eller empirien er foretaget, blive taget i betragtning under gennemgangen af de respektive kapitler, med henblik på at se om der findes en eller måske flere grupper eller typer af personer, der enten fejler eller klarer sig godt, dvs. om resultaterne er et spørgsmål om køn, alder, beskæftigelse eller andre demografiske faktorer. Hypoteserne vil selvsagt blive skrevet, førend de respektive analyser finder sted. I tilfældet med de to typer spørgeskemaer vil hypoteserne blive udført, inden nogen af dem distribueres, således at en saglig og objektiv vurdering af udfaldene vil blive resultatet heraf. Ligeledes i tilfældet med analysen af begge sprogs empiri er hypotesen stillet, inden de litterære værker er rekvireret og deres anvendelighed verificeret. Slutteligt forefindes konklusionen, der sammenfatter og afrunder alle fakta, sammenligninger og tidligere sammenfatninger, der er draget undervejs gennem teorien, analysen af empirien, kommaets 7

brug i praksis og diverse holdninger til kommaet. Det bør understreges, at dette speciale ikke omhandler de gængse kommaregler, som gjorde sig gældende for f.eks. et eller flere årtier siden, da afgrænsningen kun indbefatter vores to nutidige metoder at sætte komma på. Heller ikke andre lande ud over Danmark og England vil blive sammenlignet med hinanden, eftersom specialet således ville blive for omfattende og uafgrænset. Under gennemgangen af teorien listes selvopfundne eksempler, som vil være passende til hvert pågældende regelsæt. Derudover vil bearbejdelsen og udfærdigelsen af specialet sigte efter at undersøge så mange aspekter som muligt om kommaets eksistens samt konsekvenserne heraf i Danmark og i England. Efter konklusionen følger det engelske referat English summary, som opsummerer hele specialet og dets respektive kapitler. Indledningsvist vil teorien blive gennemgået indeholdende ekspressive og konkrete eksempler for at underbygge kommareglerne i sine enkeltheder. Såvel i behandlingen af teorien som ethvert andet kapitel i dette speciale vil de danske forhold blive færdigbehandlet først, inden den engelske pendant ligeledes tilendebringes for at vedblive med at være konsekvent. Hermed er formålet med specialet fastlagt: At undersøge, hvorvidt danskere og englændere generelt mestrer kommatering. 8

2. Kommaets historie og anvendelse i Danmark 2.1. Tilblivelsen af kommaet Kommaet, som vi kender det i dag, har ikke altid eksisteret. I realiteten skal man helt tilbage til før 800-tallet, hvor det og de andre tegn, som vi kender dem i dag, slet ikke fandtes, og hvor man dengang skrev ordene helt op ad hinanden uden mellemrum. I takt med at udviklingen skred frem, fandt man ud af at anvende nogle metoder, der gjorde det nemmere og langt mere overskueligt at læse og skrive en given tekst. Den første metode, som man anvendte, var at indsætte interpunktionstegn mellem hvert enkelt ord. Dette var ment som en simpel hjælp til at lette både skrivningen og læsningen af de litterære værker og som et mere retorisk hjælpemiddel, når der skulle holdes en offentlig tale, således at man kunne holde pauser på de rigtige tidspunkter. Derefter brugte man små prikker, der mest af alt lignede punktummer eller meget små firkanter, som var at finde lige over den nederste linje, men ikke så højt, at de ragede op over bogstaverne. Begge ordseparationselementer blev opfundet med henblik på at fremme sætningsdannelsen bedre end hidtil, og allerede før Kristi fødsel, da de første velkendte tegn opfandtes, blev disse udskiftet med nyere hjælpemidler, så snart man fandt på noget mere optimalt for at lette læsningen. Bindestreger blev ligeledes anvendt i en periode på den eksakt samme måde som ordseparationselementerne. Det egentlige mellemrum mellem ordene, som vi kender det i dag, kom først i 800-tallet, og derefter skete der et opsving inden for oprindelsen af grammatiske og retoriske tegn. Både punktummet, kommaet, kolonet, spørgsmålstegnet, udråbstegnet, parenteserne (både de runde, kantede og snørklede), skråstregen og semikolonet oprandt i det forrige århundrede. Alle tegn var ment som hjælpeargumenter for sætningsfremmelsen og -forståelsen, som hver især havde sine regelsæt, som skulle indlæres og følges. (Bergenholtz, handouts) Alle ovennævnte tegn har slet ikke gennemgået så stor en forandring, haft et så omfattende regelsæt i grammatikbøgerne eller kunnet betyde flere forskellige ting i sætningerne som kommaet. Allerede tilbage i midten af 1500-tallet blev det grammatiske komma opfundet af bogtrykkere, eftersom de havde en intention om at bibeholde en bestemt metode at sætte sætningerne sammen på og tillige en hel tekst på en bestemt måde. Pausekommaet oprandt i 1800-tallet og var ment som en slags 9

betydningskomma. Det skulle fungere som et naturligt afbræk mellem sætningerne og deres naturlige ophold, eftersom det skulle sættes, hvor læseren ville foretage et naturligt ophold i sætningen og trække vejret igen, inden vedkommende fortsatte læsningen. I flere andre lande havde man pausekommatering før Danmark, og da man kunne se dets potentiale, blev det også her implementeret. Siden første verdenskrigs afslutning og næsten helt frem til årtusindeskiftet (1918-1996) har danskerne kunnet vælge mellem to kommasystemer, som var ulig de fleste andre lande: Et pausekomma og et grammatisk komma. Der skulle dog gå en del årtier, før Dansk Sprognævn (oprandt i 1955) fandt ud af at erstatte pausekommaet, fordi netop dét komma hen mod slutningen af det 20. århundrede ikke blev anvendt særlig meget, endsige var overvejende populært længere blandt de danske skribenter som hidtil, og det blev således afskaffet. Som det vil blive analyseret i kapitel 3.2. og 3.3., minder pausekommaet mest om det engelske kommateringssystem, fordi det skabte en naturlig pause og ophold i sætningen, hvilket det grammatiske komma ikke nødvendigvis gjorde. Det er dog set, at et land har gennemgået lige så mange forandringer og ændringer med kommaet og dets brug, som Danmark har oplevet (vi er f.eks. meget lig Tyskland), lige siden opfindelsen af kommaet tilbage i 800-tallet. Der findes selvfølgelig ligeledes lande, der næsten ikke har afveget fra sin oprindelige tegnsætning (både de spansk- og engelsktalende lande har ikke haft talrige kommaregler). (Bergenholtz, handouts) Gennem tiden, især i 1990 erne til starten af det 21. århundrede, var flere tidsskrifter og månedsmagasiner i tvivl om, hvilket af de daværende kommaer, de skulle anvende. Dansk Sprognævn havde lanceret Det Nye Komma, som kun varede fra 1996-2004, før det blev udskiftet. Det danske folk tog ikke dette komma til sig, eftersom det var alt for indviklet at lære, og desuden var det en blanding af de to kommasystemer fra 1918. Langt de fleste af tidsskrifterne holdt sig til det grammatiske komma undtagen eksempelvis Information og Ud & Se, der gik over til Det Nye Komma. Pausekommaet blev imidlertid en stor succes i Danmark igen efter indførelsen af Det Nye Komma; problemet var dog, at skribenterne ikke kunne finde ud af at anvende det korrekt ifølge Dansk Sprognævns regelsæt. Danmark fik først sin første sproglov i 1997, hvorfor der førhen ikke var mange retningslinjer at følge, hvilket primært forårsagede denne problematik. Før sprogloven blev implementeret, måtte 10

Danmark nøjes med administrative beslutninger, som pausekommaet selvfølgelig fulgte, eftersom det var beskrevet i dem. I takt med pausekommaets forsvinden måtte selv samme skribenter dermed indstille sig på at anvende et helt nyt kommasystem. Den ovennævnte periode anno 1996-2004 er næsten uundværlig, hvis man helt vil forstå nutidens kommasystem med to varianter, og ultimo 2003 forsøgte Dansk Sprognævn at få både de daværende to kommasystemer og Det Nye Komma erstattet med et enkelt system. Dette blev accepteret af Kulturministeriet. Hermed blev dette kommasystem og dets to måder at anvendes på, introduceret i Danmark i april 2004, og kun tiden vil vise, hvorvidt dette bliver udskiftet med endnu et kommasystem i rækken. Nutidens kommasystem består af et startkommasystem og et slutkommasystem, hvor Dansk Sprognævn anbefaler brugen af slutkommaet alene, eftersom der vil være færre kommaer at sætte end med tilfældet af startkomma. Disse vil blive behandlet i henholdsvis kapitel 2.2. og 2.3. (Dansk Sprognævn på www.dsn.dk) I dagens Danmark anvender mange af de tidsskrifter, privatpersoner og artikler, som findes overalt, både startkomma og slutkomma, selvom det dog ikke altid sættes efter Dansk Sprognævns regelsæt på hjemmesiden www.dsn.dk i henhold til sprogloven. Det vil senere blive konkluderet, hvorvidt denne tendens er overraskende, da folk måske ikke er blevet trænet i nutidens kommasystem eller har læst tilstrækkeligt om det, hvis noget overhovedet. Dette vil være tilfældet, såfremt skribenterne til stadighed sætter kommaer f.eks. foran relative pronominer og ikke kun efter dem, som vil blive analyseret i kapitel 7.1. I kontrast hertil ses det tydeligt, at Dansk Sprognævn er tro mod sit eget regelsæt og anbefaling, eftersom det i sine lovbestemmelser, besvarelser og nyhedsannoncer vedvarende sætter slutkomma alene. Andetsteds har dette ikke været at finde endnu (i henhold til kapitel 7 tillige), men sikkert kun indtil Danmark har vænnet sig til dets eksistens; efterfølgende vil det efter al sandsynlighed gradvist blive anvendt, om end det er vigtigt at pointere, at det ikke er forbudt at sætte startkomma også. Herunder vil de mest komplicerede aspekter af dansk kommatering blive præsenteret og gennemgået først, inden fokus rettes mod de lidt enklere og vedvarende dele af kommateringen gennem Danmarkshistorien i kapitel 2.4. Startkommaet præsenteres først herunder, efterfulgt af slutkommaet, og ingensteds vil der drages paralleller til det gamle kommasystem, pausekommaet, Det Nye Komma eller det komma, som nogle kalder for kryds-og-bolle-komma, eftersom 11

fornyelserne og tilføjelserne gør, at der er visse forskelle. Kun Dansk Sprognævns seneste kommasystem er gangbart og derfor relevant. Hav altid i mente, at regelsættet i kapitel 2.2. herunder kun skal tages i betragtning, såfremt man vælger at anvende startkommaet sammen med slutkommaet. 2.2. Brugen af startkomma Som nævnt er dette komma meget nyt, hvilket af naturlige årsager per definition volder en del danskere problemer, når de skal kommatere, som senere analyseret i kapitlerne 5 og 7.1. Ydermere kan det også forårsage en vis miskredit fra skribenterne, eftersom nye regler implementeres, når man akkurat har vænnet sig til og sat sig ind i den daværende gængse kommatering. Desuden har medierne en massiv indflydelse på vores sprog. Dansk Sprognævn er også klar over dette og imødekommer gerne modificeringer i sprogbrugen og tegnsætningen, så danskerne tilpasses udviklingen. Det er ingen nyhed, at vores sprog udvikler sig, endog meget hastigt grundet globaliseringen, den amerikanske indflydelse og et større omfang af f.eks. populærvidenskabelige tekster på internettet. Kommateringen følger også med, som vi har set med de tidligere kommaregler, og dermed tilpasses vores sprog i alle aspekter. Der står ingen steder, at det er en nødvendighed, men det er noget, som Dansk Sprognævn suverænt afgør, når tiden er inde til det. Derfor har vi nu ét samlet kommasystem, hvor der hersker valgfrihed mellem at benytte sig af startkommaet (som også indbefatter slutkommaet) eller slutkommaet alene, så længe man er konsekvent. I de tilfælde i kapitel 2.2. er det valgfrit, om man vil sætte komma eller ej. Men hvis man konsekvent anvender startkomma, hvilket er ganske acceptabelt og gangbart i henhold til Dansk Sprognævn, skal der være komma i alle eksemplerne i kapitel 2.2. Det samme gør sig senere gældende i kapitel 2.3., hvor der kun anvendes slutkomma alene, hvilket vil sige, at kommaet kun skal forefindes, hvor det er placeret i eksemplerne. I alle tilfælde er Dansk Sprognævn alene anvendt som reference, eftersom kommareglerne på www.dsn.dk er de almengyldige. 2.2.1. Ledsætninger Startkommaet adskiller sig fra slutkommaet, idet man med startkomma sætter komma både foran og efter ledsætninger. Kommaet skal altid være placeret lige før konjunktionen i ledsætningen og er 12

ment som en hjælp til at afgrænse ledsætningerne. Betragt f.eks. følgende eksempler, hvor det er valgfrit at sætte komma, men hvor man med startkomma skal sætte komma: Sverige har nu Skåne, hvilket førhen var under Danmarks besiddelse. Håndboldkampen blev afviklet i Hamburg, som ligger i Tyskland. Eurovisionens Melodi Grand Prix blev vundet af Grækenland, hvis sangerinde er af svensk oprindelse. Kyle Reece er manden, der kommer fra vores datterselskab. I alle fire tilfælde efterfølges hovedsætningen af en ledsætning. For at undgå gentagelser, dvs. for ikke at skulle nævne hovedsætningens kerne igen, indsættes et relativt pronomen, og foran dette pronomen skal der altid være et komma med brugen af startkomma. Ligeledes hvis relativsætningen derimod er placeret midt inde i hovedsætningen, skal der være komma både før og efter: Computeren, der var en model HP Pavilion, gik ned kort tid efter købet. Ansættelsen, hvilket ikke var uden omkostninger, kom på det rette tidspunkt. BA-projektet, som omhandlede Margaret Thatcher, skulle skrives om igen. Turneringskampen, som gjaldt en guldmedalje, blev vundet af BK Enghaven. Retsinaen, dersom dette er præferencen, skal hentes fra vinkælderen. Herover står alle relative sætninger med hovedsætningerne delt i to omkring sig, hvilket udløser et komma både før det relative pronomen og efter ledsætningens tilendebringelse. Anden kommatering vil være ukorrekt med brugen af startkomma. 2.2.1.1. Andre ledsætninger Ovenstående regel gælder også, såfremt der er tale om andre ledsætninger end de relative som f.eks. begrundende ledsætninger eller andre bisætninger: Alle fremmødte var enige om, hvornår regnskabet ville kunne godkendes. Disse kontanthjælpsmodtagere vil tilfredsstilles, hvis de kunne få et lønnet job. Lasses svar til Skipper var, at det måtte han selv om. 13

Ordbøgerne var ufuldstændige, fordi de var af ældre dato. Disse konjunktioner kaldes for underkonjunktioner, fordi de modificerer den hovedsætning, de følger efter. Præfikset under er afledt heraf. Bemærk også tilfældet med konjunktionen fordi, hvor kommaet altid skal stå foran og aldrig efter. Hertil kan tommelfingerreglen bruges, at fordi skubbes lidt frem i sætningen i stedet for at, som aldrig må efterfølge fordi på dansk, hvilket forårsager lidt ekstra plads foran fordi til kommaet. Præcist det samme gør sig gældende med som om, uanset hvilket verbum det måtte efterfølge: Det var næsten, som om hun kendte sin skæbne. Alle børnene lod, som om de havde lavet lektierne. 2.2.1.2. Flere ledsætninger Det er en selvfølge, at skulle der være flere ledsætninger at finde efter hinanden eller endog imellem hinanden, skal der både være startkommaer foran, mellem og efter ledsætningerne i helsætningen. Kommaernes funktion er her at afgrænse ledsætningerne og hovedsætningerne fra hinanden: Klassen vidste ikke hvor mange, der kom med til festen, men for at der ikke blev overfyldt, sikrede man sig nogle ekstra stole. Den nyeste film i trilogien, som bare skulle ses, uanset tidspunktet på måneden, levede næsten op til forventningerne. Maria var med på det vindende hold i spillet, og selvom hun ikke havde megen lyst, blev hun alligevel tvunget til en rematch. Hanne og Kirsten oplevede, mens de gik i skoven, at det var blevet pløret, så deres nye gummistøvler blev meget beskidte. Hvis ikke bowlingklubben finder en ny kasserer, inden Inge forlader sin post, kan det forårsage, at der må indkaldes til ekstraordinær generalforsamling! Selvom man siger, at man ikke altid skal tro på meteorologerne, vover jeg nu alligevel at give dem lidt kredit denne gang, eftersom det faktisk ser noget mørkt ud udenfor. 2.2.2. Sideordnede hovedsætninger To sideordnede hovedsætninger skal adskilles med et komma med anvendelsen af startkomma, og 14

desuden skal en konjunktion indsættes, da et komma aldrig er stærkt nok til at kunne bære sideordnede hovedsætninger alene: Hun stemte rødt, og han stemte blankt. Mark ville giftes omgående, mens Sarah ville være forårsbrud. De var begge ingeniører, men sønnen ville dog være it-supporter. Hanne Vibeke Holst er forfatter, og det er Ole Lund Kirkegaard også. Vær opmærksom på, at kommaet altid skal være foran konjunktionen og aldrig efter. Såfremt man ikke ønsker at sætte et komma mellem sideordnede hovedsætninger, er alternativet, hvis man derved vil undgå punktummer og korte sætninger, at sætte et semikolon, som i modsætning til kommaet godt kan bære to sideordnede hovedsætninger alene: Hun stemte rødt; han stemte blankt. Mark ville giftes omgående; Sarah ville være forårsbrud. De var begge ingeniører; sønnen ville dog være it-supporter. Hanne Vibeke Holst er forfatter; det er Ole Lund Kirkegaard også. 2.2.3. Imperativer Med startkommaet sættes der altid et komma efter sætninger med imperativer, bevirket at de efterfølges af en anden sætning, og dette gælder også, selvom det er en ufuldstændig sætning eller et fragment, dvs. at der mangler et finit verbum, et subjekt eller måske endog begge dele: Husk, at du skal købe et ekstra skrabelod med hjem. Bemærk venligst, at karaktererne er kommet. Tag lige at se dig for, inden du krydser fodgængerfeltet. Føl efter inden i dig selv, hvordan du har det p.t. Beklager, at jeg ikke kan forklare det nærmere grundet tavshedspligten. Ovenstående regel kan også gælde, såfremt der ikke kommer en hel sætning efter imperativen, eller at der er en imperativ foran konjunktionen, men her er det dog ikke påkrævet at sætte komma: 15

Drik ud(,) og vær festlig. Serv(,) og giv bolden op. Stop det øjeblikkeligt(,) og kom herhen. Hvis der er tale om standardfraser eller dagligdagssætninger, hvor imperativerne er så nært forbundne som muligt, skal der ikke være komma: Vask op og tør af! Skynd dig herhen og læs det. Tag ud og rejs lidt i sommer. Kom her og hold det op i lyset for mig. Slutteligt skal det dog understreges, at der ligeledes skal komma foran en imperativ, hvis den står sidst i sætningen: Du skal bare aflevere den opgave inden kl. 12, så kom nu. Jeg er nu klar til opvisningen, se her. Mikkel og Peter vil ikke med til gildet, så bliv hjemme. Hvis du vil imponere mig, så hent avisen! 2.2.4. Præpositioner Såfremt der er en præposition, eller en ordforbindelse der bruges som præposition, mellem hovedsætningen, skal kommaet altid stå foran præpositionen: Indbruddet blev opdaget, ved at tyvene larmede for meget. Kunden havde ingen kommentarer til fakturaen, ud over hvad der stod af drikkepenge. Jeg vil gerne hjælpe dig, for at vi hurtigere kan blive færdige. Marianne vil invitere os alle fire, i anledning af at hun bliver pebermø. Ulla for ud af døren, inden hun fik husket sit studiekort. Til næsten alle regler findes der undtagelser, og dette tilfælde er ligeledes en af dem: Hvis præpositionen fungerer som en verbalpartikel, dvs. at den lægger sig så tæt op ad verbet, så de to 16

ikke kan adskilles med et komma, skal kommaet være mellem præpositionen og ledsætningen i stedet for: Merete blev meget ivrig efter, at hendes mand skulle resignere. Anna har aldrig haft noget imod, at jeg kommer på besøg. BA erne er ikke trygge ved, at den nye karakterskala kommer i brug nu. Forsamlingen var enig om, at forslaget kunne vedtages enstemmigt. En yderligere undtagelse til ovenstående regel er, hvis ledsætningen står foran hovedsætningen i helsætningen. I disse tilfælde skal der aldrig være komma efter præpositionen i hovedsætningen, og det er uanset, om man har valgt startkommaet til eller fra: Uanset hvad lægens rapport siger, føler jeg mig for svækket til jobbet. Efter at pigerne havde bistået ham i den svære tid, takkede han dem inderligt. Til trods for at Christian er skadet, vil han gerne træne med holdet alligevel. 2.2.5. Sammenligningskonjunktioner Hvis man sammenligner to ting i en helsætning, skal der komma foran konjunktionen og ikke efter. Dette gælder kun, hvis ledsætningen er fuldstændig: Både Vinni og Krestina fik højere karakterer, end de begge havde regnet med. Det gik faktisk lidt bedre for hende til jobsamtalen end forventet. Vittigheden var nu ikke nær så sjov, som den Søren fortalte til os før! Der er nu ikke noget så godt som en flødeskumslagkage til eftermiddagskaffen. 2.2.6. Adverbialled I lighed med kapitel 2.2.4. skal startkommaet også altid placeres foran adverbiet eller en ordforbindelse, der fungerer som et adverbium: Toget arriverede, netop som Gitte løb op på perronen. Michael ville med på rejsen, især fordi han havde pakket kufferterne. Du må ikke plagiere din opgave, lige meget hvor desperat du er! 17

De så først dødsannoncen, en måned efter Poul var gået bort. Niels vil altid være i gruppe med Anette, hver gang der skal laves præsentationer. I lighed med undtagelsen efterfølgende i kapitel 2.2.4. skal der heller ikke her komma efter adverbiet eller adverbialleddet, såfremt disse er at finde før hovedsætningen, og dette er ligeledes uanset valget af kommatype: Næsten hver eneste gang familien er på skovtur, begynder det at regne. Netop som jeg reviderede min aflevering, kom underviseren forbi. Ikke før en halv time efter at filmen er begyndt, vil der komme reklamer. Hvorvidt jeg så besøger ham eller ej, vil han garanteret være derhjemme. 2.2.7. Men I rigtigt mange årtier har der altid skullet være komma foran men, men siden 2004 ved indførelsen af den nuværende kommalov har det været valgfrit. Det er dog kun valgfrit, såfremt men ikke efterfølges af en helsætning: Ines Förster kommer oprindeligt fra Tyskland(,) men bor nu i Århus. Vi troede alle, han ville bestå(,) men åbenbart ikke. Det er dejligt med en mobiltelefon (,) men dog ikke altid en nødvendighed. Vi vil begge gerne hjælpe dig med bagagen, men kan vi ikke gøre det om 5 minutter? 2.2.7.1. Rangorden ved kommatering Og, samt, eller og men er de fire stærkeste sætningsbindende konjunktioner, og det bevirker, at hvis der tilmed også kommer andre konjunktioner, relative pronominer, foreløbige subjekter eller hv-ord, som man normalt også sætter komma foran, skal kommaet være foran og, samt, eller eller men i stedet for. Dette gælder selvfølgelig kun, hvis disse efterfølges af en hoved- eller ledsætning; dog ikke hvis konjunktionen fungerer som sætningsbindende (jf. sidste eksempel): Ditte fortalte kun noget af historien, og ikke hvem der havde gjort det. Frank vandt konkurrencen, men hvordan han gjorde det, var det interessante. 18

De fejrede deres jubilæum med en tur til Malta, og hvem ville ikke det? Jeg skal nok maile, hvis der kommer noget, eller der dukker noget op. Rosemary fik at vide, at hun skulle læse og genfortælle det, som hun havde lært. Dernæst skal det indskydes, at de relative pronominer er andenrangerende, hvilket betyder, at der efterfølgende skal komma foran dem, selvom der også måtte være hv-ord (som er tredjerangerende) eller lignende. Denne regel indtræffer kun, såfremt det relative pronomen står skrevet i relativsætningen: Det er ikke lige meget hvem, der starter. Vi mødes ovre i hvad, der måske kan kaldes for et observatorium. Hans vil gerne vide, hvilken ret Karin vil bestille (>< Hans vil gerne vide hvilken ret, som Karin vil bestille). 2.2.8. Forkortelser På dansk må man aldrig starte en helsætning med en forkortelse, dvs. at man må ikke efter et punktum skrive en forkortelse med versal. Forkortelsen skal stå som led i en sætning, der forklarer noget, der gik forud, og der skal ydermere være komma foran forkortelsen, hvis den efterfølges af en ledsætning, eller man skal sætte komma, hvis der er tale om en apposition: Tina funderede over flere ting, bl.a. hvordan det gik derhjemme med sønnen. Johanna var med på en gyserfilm(,) f.eks. Jeepers Creepers. Vi gik alle i spænding og ventede på karaktererne, f.eks. hvordan det var gået os i Almen Sproglig Viden og Metode. Lise er også kandidat, dvs. at hun var på Handelshøjskolen i fem år. Selvfølgelig skal der dog ikke komma hverken foran eller omkring dem, hvis de står midt inde i en hoved- eller ledsætning: Der var f.eks. ikke nogen på gaden i nat, da jeg gik hjem. Vi vidste, at bl.a. økonomien var årsagen til hendes valg. 19

I modsætning til engelsk (jf. kapitel 3.3.7. og 3.3.8.), skal der på dansk aldrig komma foran forkortelser, når disse står sidst i en opremsning, uanset om disse forkortelser står sidst eller midt i sætningen: På hotellet var der tv, mikrobølgeovn, vandseng, aircondition osv. Ministeren forklarede, at grunden var mangfoldig, personlig etc. Vi så, at Jørn, Peter, Mikkel m.fl. hastede af sted til forsamlingshuset. 2.2.9. Fragment Slutteligt skal det påpeges, at ved startkomma skal der tillige være et komma efter fragmentet, og inden ledsætningen optræder (til sammenligning med kapitel 2.2.3.). Det vil sige, at selvom hovedsætningen er ufuldstændig, indebærer det ikke, at man således kan undlade kommaet: Godt, (at) du kom. Er helt sikker på, at jeg lagde nøglerne på bordet. Utilstrækkeligt, hvis det kun nævnes én gang. Læg dog mærke til, at kommaet kun skal indsættes, såfremt fragmentet optræder først i helsætningen, og aldrig hvis det står til sidst, hvilket dog forekommer sjældent på dansk. 2.3. Brugen af slutkomma alene Man kan ikke korrekt sige, at man anvender slutkomma, uden at det giver mening, eftersom startkommaet tillige altid er en del af slutkommaet. Derfor skal det hedde sig, at man anvender slutkomma alene eller slutkomma uden startkomma (alternativt: startkomma til eller fra). Dansk Sprognævn har en hovedregel, der lyder: Fast slutkomma, valgfrit startkomma. (Dansk Sprognævn, kommaregler). Årsagen til, at Dansk Sprognævn anbefaler, at man kun anvender slutkomma, er dels, fordi der per definition vil være færre kommaer at skulle holde styr på, og dels fordi man automatisk holder en meget kort, næsten ubemærket, pause mellem ledsætninger, dvs. lige inden man siger det første relative pronomen, og lige inden hovedsætningen genoptages. Med andre ord: Pausen efter ledsætningen er en anelse længere, end før ledsætningen starter, hvilket kan forklare, at der altid skal være komma efter den, mens kommavalgfriheden foran ledsætningen skyldes den noget kortere pause eller ophold i talen. 20

2.3.1. Relativ ledsætning Den klart største forskel mellem start- og slutkomma ses ved relative ledsætninger. Med startkommaet, hvor der skal være komma omkring ledsætningen som i kapitel 2.2.1., skal der med slutkommaet kun være komma efter ledsætningen. Dette er øjensynligt, fordi Dansk Sprognævn har vurderet, at der ved slutkommaet forekommer en længere pause i sætningen: Jessica der nu havde gjort sig færdig, var endelig klar til at tage af sted. Rapporten hvilket ikke kunne opspores, indeholdt hemmelige dokumenter. Studieadministrationen som måske kunne hjælpe, havde desværre lukket. Forretningsmanden hvis butik havde ophørsudsalg, var ikke selv til stede. 2.3.2. Ledsætning før hovedsætning Dersom ledsætningen skulle komme før hovedsætningen, skal der være komma imellem dem, eftersom kommaet her fungerer som et slutkomma: Hvis det holder op med at regne, vil jeg gerne med på en tur. Skønt fusionen har fundet sted, frekventerer mange studerende endnu ikke Universitetet. Såfremt Information ikke er at finde, nøjes jeg med Dagbladet Børsen. Eftersom handelen gik i vasken, søger firmaet nu andre potentielle investorer. Thi kendes for ret, skal vi nu eksekvere den dødsdømtes straf! Når jeg engang får lidt sommerferie, vil jeg gerne med jer to til Lalandia. Det ses ovenfor, at det finitte verbum står foran subjektet i hovedsætningen, hvilket bevirker, at man får en inversion. I ovenstående tilfælde skal ledsætningen således adskilles med et komma uanset kommavalg. 2.3.3. Ledsætning i anden ledsætning Hvis der kommer flere ledsætninger efter hinanden, skal der i slutkommaets tilfælde kun sættes komma, når ledsætningerne er helt tilendebragt. Det vil med andre ord sige, at kommaet først kommer efter den absolut sidste ledsætning: 21

Selvom det er naturligt du føler et vis ubehag når sådan en hændelse indtræffer, kan du sagtens komme ovenpå igen! Henrik proklamerede selv inden han gik mens vi alle hørte det, at han nok skal genopstille. Tommy har godt nok visse tilbud som han reklamerer med uden at vi ved af det, men de er stadigvæk for dyre. Både Peter og Thomas var så brugte i og med at de spillede så mange kampe i træk efter der blev rettet henvendelse til dem, at de ikke kunne klare en fyraftensøl. 2.3.3.1. Ledsætninger til sidst Hvis der ikke kommer noget yderligere af helsætningen efter ledsætningen/-erne, uanset hvor mange der måtte være, skal der ikke sættes komma her: Det siges at det godt kan blive regnvejr når visse fugle flyver lavt. Hans og Magda holder deres diamantbryllup inden sommeren går på hæld når det engang sker. Det kan godt gå hen at blive et problem hvis han får taletid til mødet. Inger vil gerne køre mig hjem så jeg behøver ikke et lift alligevel. David blev far her forleden og nåede det tilmed inden han blev kanelsvend. 2.3.4. Sideordnede ledsætninger Der skal altid komma imellem sideordnede ledsætninger, dog ikke foran den første, eftersom dette komma fungerer som et slutkomma. Det er essentielt at huske, at sideordnede ledsætninger altid efterfølger en hovedsætning og derved samlet udgør en helsætning: Jeg vil helst opholde mig hvor der er skygge, og hvor der er gode badeforhold. At dumpe BA-projektet er en begivenhed som kun langt de færreste har gennemlevet, men som mange alligevel har hørt om. Birgitte skrev, at hun ikke kom til festen alligevel, og at hun havde en god grund til det! Anna kom for sent til middagen fordi hun skulle se efter en parkeringsplads, og om der var et parkometer. 22

Det skal dog indskydes til ovenstående regel, at kommaet mellem sideordnede ledsætninger er valgfrit, såfremt ledsætningerne har fælles indledningsord, eller hvis konjunktionen er udeladt i den anden ledsætning. 2.3.5. Ufuldstændige ledsætninger Ved ufuldstændige ledsætninger sættes der aldrig komma foran dem uanset kommavalg, hvorimod kommaet er valgfrit, såfremt den ufuldstændige ledsætning står først i helsætningen: Susanne kørte mod Horsens og jeg mod Vejle Davids medalje kom i skuffen og min på væggen. Jeg kender skam reglerne lige så godt som du! Hvorledes(,) vides endnu ikke desværre. Skønt svag og forkalket(,) vil han gerne med til jubilæet. Hvis ikke(,) kan det få store konsekvenser for dig! 2.3.6. Til sammenligning Efter at have set nøje på start- og slutkommaets brug ved diverse led-, hoved-, imperativ- og opremsningssætninger vil det afrundingsvist være fordelagtigt at sætte de selv samme sætninger over for hinanden med henblik på helt tydeligt at kunne se forskellen. Såfremt der ingen forskel måtte være, forklares dette bedst, ved at kommaet i det pågældende tilfælde ikke er obligatorisk (en parentes vil således være indsat). I alle tilfælde vil reglen være forklaret i et tidligere kapitel. Tabel 1: Både start- og slutkomma Stefan var hjemme i aftes(,) men kørte en tur, fordi han kedede sig. Selvom vi egentlig godt kendte svaret på forhånd, gad vi ikke at sige noget. Jeg synes, vi skal køre nu, før det bliver for sent. Cecilia, der lige kom hjem fra firmafrokosten, var helt ude af sig selv. Ved du, hvad vi skal gøre nu? Kun slutkomma Stefan var hjemme i aftes(,) men kørte en tur fordi han kedede sig. Selvom vi egentlig godt kendte svaret på forhånd, gad vi ikke at sige noget. Jeg synes vi skal køre nu før det bliver for sent. Cecilia der lige kom hjem fra firmafrokosten, var helt ude af sig selv. Ved du hvad vi skal gøre nu? 23

Grunden til, at vi ikke fik besked, selvom vi rettede henvendelse, var mangel på personale. Dersom Carsten ønsker en anden vin til trods for sit ellers foretrukne valg, kan han straks få det. I modsætning til sidste års lange forhandlinger uden resultat ved vi langt mere denne gang. Få ryddet af bordet(,) og vask op! Vi skal bare lade, som om vi intet hørte. Det, der undrer mig, er, at folk, der drikker, ikke ved, hvornår de skal holde op. Grunden til at vi ikke fik besked selvom vi rettede henvendelse, var mangel på personale. Dersom Carsten ønsker en anden vin til trods for sit ellers foretrukne valg, kan han straks få det. I modsætning til sidste års lange forhandlinger uden resultat ved vi langt mere denne gang. Få ryddet af bordet og vask op! Vi skal bare lade som om vi intet hørte. Det der undrer mig, er at folk der drikker, ikke ved hvornår de skal holde op. 2.4. Kommaets almene regelsæt Herunder analyseres yderligere kommaregler, som belyses på skift. Disse regler er gængse i alle tilfælde, hvilket vil sige, at kommaet skal anvendes således, og det er uanset, hvilket kommasystem man har selekteret. Kun hvis kommaet er valgfrit, vil dette fremgå eksplicit. 2.4.1. Tydeliggørelse Denne regel skal man være lidt påpasselig med, for selvom det er tilladt at indsætte et komma med henblik på at gøre meningen med sætningen tydeligere og undertrykkende, anbefaler Dansk Sprognævn, at man i stedet omskriver sætningen, så der ikke vil være nogen misforståelser eller unødvendige kommafejl at finde. Et par eksempler på et evt. tydeliggørelseskomma kunne være: Jesper besluttede(,) straks at forlade jobbet. Venligst husk at købe togbilletterne(,) og en relevant køreplan. Sisse ville hvile sig lidt(,) lige inden festlighederne. 2.4.2. Opremsning Mellem alle sideordnede led skal der altid være et komma, men en undtagelse er, at på dansk har man aldrig et komma foran og eller men sidst i opremsningen. Dette er uanset den sidste opremsnings længde, dog medmindre den udgør en hel sætning. Hvis der kun er to opremsningsdele og ingen konjunktion, skal der ligeledes være komma: 24

Vi har lige fået eksamensresultater for både teknisk, økonomisk og juridisk fagsprog. Vejret var gråt, vinden ruskede, og det småregnede. The Wheat Sheaf er et lille, idyllisk hotel. Mel, gær, vand, salt og evt. birkes eller havre på toppen er alle ingredienser til brød. Nok se, ikke røre! Det var i Hvidovre, ikke i Rødovre. Som undtagelse skal det påpeges, at hvis det første adjektiv både modificerer alle de efterfølgende opremsninger og kernen i sætningen og ikke kun kernen som i ovenstående tilfælde, skal der ikke være komma mellem opremsningerne: Dette er godt nok en lille dansk ordbog! Vi blev mødt af en arrig behåret hund. Det læskede godt med en iskold skummende pilsner efter fyraften. 2.4.2.1. Forstærkende opremsning For at tydeliggøre sin mening kan man tendere til at gentage det ord, som modtageren specielt skal lægge mærke til. Her skal der være komma mellem hver gentagelse: Vi er lige kommet hjem efter en lang, lang rejse fra USA. Det var meget, meget, meget godt, du kom i rette øjeblik! Kim blev virkelig, virkelig syg oven på den fisketur. 2.4.3. Interjektioner Hvis injektioner er placeret før, midt i eller sidst i helsætningen, skal der altid komma omkring dem, alt afhængigt af hvor de står: Øh, det ved jeg faktisk ikke. Tjoh, det kan egentlig godt være, du har ret alligevel. Hvor skal vi nu starte med rengøringen, ja, vi kunne vel støvsuge? Catrine fik billetterne fra Maria, såmænd. Det vil jeg ikke være med til, nej! 25

Ja, dette er det helt rigtige svar. Uf, hvor det altså lugter herinde. Måske vi skulle overveje lidt, hmm, hvordan vi kommer i gang med projektet? Kan du så gøre, som du får besked på, for fanden! Altså, det kan Vibeke jo ikke gøre for, vel? 2.4.3.1. Tilføjelser I lighed med kapitel 2.4.3. er tilføjelser også en variant af interjektioner, som altid står sidst i sætningen. De understreger det, der lige er blevet ytret, og derfor skal der komma før dem: Du synes heller ikke, vi skal se landskampen, gør du? Det kommer da ikke de andre ved, gør det, Irma? Du vil gerne have en tocifret karakter for din rapport, ikke sandt? Det vil da ikke betyde noget for kommissionen, vil det? 2.4.4. Appositioner Appositioner er ikke-fuldstændige sætninger, de såkaldte fragmenter, der står inde i en helsætning. De adskiller sig fra den indskudte sætning, ved at de ikke begynder med f.eks. et relativt pronomen. Ikke desto mindre skal der komma omkring appositioner: Kilroy Travels, rejsebureauet, tilbyder overnatninger og billeje med i prisen. Kommaet, et nu grammatisk tegn, sættes uens på dansk og engelsk. Kristian Leth, en ung skuespiller, havde hovedrollen i Midsommer. De to piger, døtre af den netop afdøde, stod for hele bisættelsen. En undtagelse hertil er dog, såfremt appositionen fungerer som ikke-parentetisk, dvs. at den er en vigtig bestanddel for helsætningen, hvorfor det efterfølgende klarificeres, hvad der helt præcist refereres til. I disse tilfælde udelades kommaet omkring appositionen: Den store danske by Odense har i den seneste tid været hjemsted for en del overfald. Det berømte Shakespeare-stykke Macbeth læses af flere sproglige gymnasieklasser. Vi mener ikke at være kommet i kontakt med den farlige gift fenol. 26

2.4.5. Proprier Proprier kan forekomme hvor som helst i helsætningen og fungerer dels som interjektioner og dels som appositioner. I lighed med kapitel 2.4.4. skal der komma omkring dem i alle tilfælde, medmindre det ikke fremgår af helsætningen hvem, der refereres til. Joan og Jørn, nu gør I, som sønnike siger. Anette, kan du så se at komme i en workshopgruppe! Her har du listen over deltagerne, Annelise. TV 2 s uigenkaldeligt værste konkurrent, DR, scorer ligeledes høje seertal. Jeg gav en af vore naboer Uffe den eftertragtede hovednøgle. Vores nye stuepige Agnes kan fint anbefales. Det børsnoterede firma Saxobank tager sig af institutionelle investeringer. 2.4.6. Stillingsbetegnelser Ved stillingsbetegnelser sættes der komma imellem dem og proprierne, uanset om stillingsbetegnelsen eller propriet kommer først. Undtagelsen er, hvis vedkommendes titel kommer først, det være sig hr., fru, frk. eller en pendant heraf, hvor der således ikke skal være komma: Underdirektør hr. Henning Nielsen Chefredaktør Gerda Holm. Fru Kirsten Reisenhus, cand.ling.merc. Ph.d. Henny Olsen, kasserer. Formand for retsudvalget, forskerleder Philip Cookles. 2.4.7. Adresser Hvis en adresse skrives ud i ét, dvs. i én linje, skal der komma imellem hver bestanddel: Leif og Gitta Laursen, Skolegade 6, 2. tv, 7100 Vejle Tandlægerne Jens Bendtsen og Ingeborg Mikkelsen, Klinikken Friskmund, Overmarken 8, Haldrup, 8700 Horsens. 27

Kun såfremt adressen skrives med linjeskift efter hver bestanddel, som det typisk ses i adressefeltet på f.eks. forretningsbreve, skal der ikke komma før linjeskiftet, medmindre der er tale om en opremsning, eller en henvisning til døren på et etagenummer: Anna DJ Gumlink Kollegievænget 13, dør 18 Viborgvej 78 8305 Nordby 8600 Silkeborg Samsø 2.4.7.1. Dato Datoer, der normalt altid skrives ud i én linje, også inden for den merkantile kommunikation, har ikke komma imellem bestanddelene. Et par undtagelser er, såfremt datoen efterstilles af et bynavn/ophavssted, eller hvis det går forud for et klokkeslæt. I disse tilfælde er et komma valgfrit. Ligeledes er kommateringen, dersom datoen efterfølges af en ugedag: Mandag(,) den 18. september 1978. 24. november 2002. Strib(,) den 29. februar 2004(,) kl. 23.10. 2.4.7.2. Juridisk terminologi I juridisk fagsprog, hvor der f.eks. forekommer en opremsning af paragraffer, lovnumre og stk., skal der altid være komma imellem hver bestanddel. Dette gælder også foran den sidste del, som i øvrigt aldrig efterstilles af konjunktionen og. Der skal dog ikke komma efter den sidste opremsningsdel; kun såfremt den efterfølges af en helsætning. Ydermere hvis lovtitlen er i genitiv, skal der heller ikke komma imellem den og f.eks. -tegnet: Færdselsloven, 105, stk.3. I aftaleloven, 32, stk. 3, litra b ser vi, hvordan en lov trænger til en opstramning. Jeg læser i retsplejelovens 226, stk. 1, litra a, hvor der står noget om culpaspørgsmålet. 28