Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015, mentaliseringskompetence) Øvelsen har til formål at skærpe din opmærksomhed på relevante måder, som traumer kan påvirke et barns funktionsniveau på. Det er vigtigt ikke at handle på antagelser, men at afdække/overveje, hvordan traumet påvirker det enkelte individ. Du bør tage højde for alderssvarende udvikling på barnets alderstrin. Lav gerne afdækningen sammen med de kolleger, der kender barnet. Jeres beskrivelser definerer ikke sandheden, men giver et øjebliksbillede af jeres kendskab til barnet lige nu. Med afsæt heri kan I udvikle pædagogiske strategier, der tager afsæt i barnets aktuelle udviklingsniveau, og som derfor med større sandsynlighed vil nå barnet i nærmeste udviklingszone. Ofte er analysen med til at give de professionelle mere realistiske forventninger med hensyn til, hvad de kan kræve af barnet lige nu. Desuden giver det ofte grundlag for medfølelse og større forståelse af barnets adfærd, som gør det nemmere at bevare en mentaliserende indstilling overfor barnet generelt og særligt i tilspidsede situationer. Udviklingsområde Barn Hvilke traumetyper har barnet oplevet? Upersonlige (naturkatastrofer mm.) Personlige (begået af en fremmed) Tilknytningstraumer (begået af en, barnet er tilknyttet) Udviklingstraumer (gentagne traumer under barnets udvikling begået af omsorgsgiver) Overvej evt. subjektiv oplevelse 1
(forudsigelighed, kontrol, rædsel), intensitet, varighed, hyppighed, mønster og gentagelse af traumet) Hvilke former for omsorgssvigt har barnet oplevet? Fysisk aktiv (vold, seksuelle overgreb) Fysisk passiv (vanrøgt, manglende mad, varme, beklædning, hygiejne, mad mm.) Psykisk aktiv (barnet defineres på en fastslåst negativ måde af omsorgsgiver) Psykisk passiv (omsorgsgiver evner ikke at yde god nok psykologisk omsorg for barnet, eksempelvis regulere barnets følelser, opfatte barnet som et psykologisk væsen, være følelsesmæssigt tilgængelig mm.) Overvej i hvilke perioder af barnets liv det stod på. Hvornår? Er der tegn på PTSD? Genoplevelse (mareridt, flashbacks mm.) Hos små børn ofte: gentagen posttraumatisk leg, følelsesmæssigt ubehag ved noget der minder om, dissociative episoder (Scheeringa et al., 1995). Undgåelse (barnet undgår steder, 2
mennesker, situationer mm., der minder om traumet). Hos mindre børn kan det komme til udtryk som følelsesløshed/numbing/reagerer ikke (Pynoos) eller som forstyrrelse af udviklingen (social isolation, begrænset affekt, tab af erhvervede evner). Ændringer i arousal (forhøjet vagtsomhed, farer barnet let sammen eller reagerer voldsomt på mindre ting?). Hos det mindre barn udtrykkes det ofte i søvnforstyrrelse, kort "attention span" (barnet kan kun fastholde opmærksomheden kortvarigt), overvagtsomhed og at barnet reagerer voldsomt på mindre ting (startle respons). Ændringer i kognition og humør.. I mindre grad gældende for mindre børn. Istedet ses ofte øget aggression, klyngende adfærd, frygt for at gå på toilettet mm. Hvor lang tid har det stået på? Stressreaktivitet Er barnets tærskel for mentaliseringssvigt høj, lav eller passende? F.eks. når barnet oplever sig truet (det behøver ikke være fysiske trusler, men f.eks. at skulle 3
have vikar kan opleves som en trussel for et traumatiseret barn. NB overvej hvad alderssvarende udvikling ville være, mindre børn reagerer normalvis på udskiftning blandt voksne). Hvordan reagerer barnet, når stress aktiveres? Se bokse nedenfor om forskellige adfærdsformer. Hvor voldsom er reaktionen? Internaliserende selvdestruktiv adfærd (depression, angst, selvskade, misbrug, dissociation, barnet reagerer ved at lukke af, trække sig ind i sig selv og f.eks. ligge i fosterstilling, forsvinde mentalt mm.) Eksternaliserende adfærd (adfærds-, opmærksomheds-, impulsforstyrrelse, uadreagerende adfærd, vold mm. F.eks. råbe, slå, kaste med ting osv.) Psykosomatisk forstyrrelse (mad, søvn, seksualitet, fysiske smerter) Kropslig uro og anspændthed i 4
kroppen Påfaldene øjenkontakt (manglende eller overdreven) Spiseforstyrrelser (spiser for meget, spiser ikke, kan ikke mærke mæthed eller sult mm.) Ujævnt søvnmønster, mareridt, søvnforstyrrelser, mørkeræd mm. Tab af nyligt tillærte færdigheder ift. hygiejne f.eks. Klager over smerter i kroppen uden tydelig årsag: mavepine, hovedpine eller andre ubehagelige fornemmelser i kroppen. Seksualiserende adfærd overfor voksne eller andre børn. Ikkealderssvarende viden om seksualitet. Overdrevet onani. Seksualiserede tegninger og nedskrevne historier mm. Forståelse for følelser kan barnet bevidst skelne mellem forskellige sansninger af emotioner? kan barnet kategorisere og italesætte grundfølelser (vrede, tristhed, glæde, angst, overraskelse, afsky, accept, interesse)? Hvilke/hvilken følelse dominerer barnets følelsesliv? Hvilke strategier bruger barnet til at 5
regulere følelser? Hvordan reagerer barnet på egne ubehagelige følelser? Kan barnet regulere egne følelser? Kan barnet tage imod hjælp fra andre til at regulere følelser? Kan barnet forstå at andre kan have andre følelser end han/hun selv har? Opmærksomhed og kognition Hvad er barnets faglige niveau? Kan barnet fastholde opmærksomheden? Påvirkes evnen hertil af interesse? Lav evt. en triggeranalyse (se et af de andre redskaber) af de situationer, hvor barnet har vanskeligheder med at fastholde opmærksomheden. Selvet Kan barnet hæmme umiddelbare impulser og udskyde behov? Hvordan opfatter barnet grundlæggende sig selv? Relationer Hvordan relaterer barnet sig til andre mennesker? 6
Er der balance mellem nærhed og distance i barnets måde at forholde sig til andre på? Hvordan reagerer barnet ift. andre ved følelsesmæssigt ubehag? Hvilke tilknytningsstrategier benytter barnet? o Sikre tilknytningsstrategier (søge tryghed og følelsesmæssig nærhed, optimal distance, finde ro via selvregulering). o Deaktiverende tilknytningsstrategier (distancere sig fra nærhed, fornægte tilknytningsbehov, påstå at være uafhængige, autonom og stærk i et forsøg på at regulere stress). o Hyperaktiverende tilknytningsstrategier (forsøg på at mindske distance, hektiske vedvarende forsøg på at finde beroligelse og støtte via nærhed, kan virke klyngende og krævende). Epistemisk tillid (tror barnet på at andre kan lære ham/hende noget? Tror barnet at andre vil ham/hende det godt?) 7
Det er vigtigt at understrege, at de vanskeligheder, barnet evt. måtte have, ikke er selvforskyldt, og man ikke kan stille krav til barnet om at opføre sig anderledes, end det gør, hvis det f.eks. ikke har udviklet alderssvarende grad af selvkontrol og evne til at regulere følelser. Det, der skal til, er, at barnets udvikling understøttes ved at blive tilbudt et almindeligt udviklingsfremmende samspil af de voksne. Dette samspil er båret af en mentaliserende indstilling og hjælp til selvregulering og bevirker langsomt, at der opstår en følelse af tryghed ved og tillid til andre mennesker. 8