D AG SORDEN 2011 T E K N I K - OG M I L J Ø U D V A L G E T Dato : 08-09-2011 Tidspunkt: 13:00 Sted: S-04 KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere
1. Godkendelse af referat... 3 2. Siden sidst... 4 3. Temadrøftelser... 6 3.1. Kommunale miljøopgaver til diskussion... 6 3.2. Politisk Forum 2012... 9 5. Behandlingssager... 11 5.1. Handlingsplan for biodiversitet... 11 5.2. Teknik- og Miljøudvalgets studietur 2011...13 5.3. Evaluering af Grøn Ordning...14 5.4. Vindmølleplanlægning - er der brug for en ekstraordinær KLindsats...16 6. Sager til forventet efterretning... 18 6.1. Skybrudskonference...18 6.2. Forslag til ændring af havneloven...18 7. Eventuelt... 20 SIDE 2
1. Godkendelse af referat Referat af skriftlig høring af den 10. august 2011 vedlægges til udvalgets medlemmer. SIDE 3
2. Siden sidst Følgende Teknik- og Miljøudvalgssager blev behandlet på KL s bestyrelsesmøde den 18. august 2011. Nye regler for opførelse af carporte, antenner mv. Indstilling - Sekretariatet har i høringssvaret tilkendegivet tre principielle synspunkter: Regelændringerne vil føre til øget offentligt bureaukrati og dermed fare for længere sagsbehandlingstid i en del sager Regelændringerne for opførelse af carporte mv. vil betyde, at kommunerne går fra at gennemføre forebyggende sagsbehandling til i langt højere grad at skulle gennemføre kontrol af allerede opførte bygninger suppleret med eventuel lovliggørelse. Den ændrede kommunale rolle udtrykker en uheldig udvikling De foreslåede ændringer fører ikke til lettelser for borgeren, fordi borgeren henvises til selvstudie af mere end 20 loves konsekvenser for det påtænkte byggeri. KL s sekretariat finder, at vejen frem skal være den digitale understøttelse af borgerne, så den offentlige forvaltnings krav - via it-understøttelse - bliver transparente og nemme at gå til. Det indstilles, at høringssvaret tages til efterretning. Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen. Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen. Politisk forlig om etablering af en tilmeldeordning for virksomheders adgang til genbrugspladser Indstilling - Det indstilles, at høringssvaret tages til efterretning. Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen. Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen. Ny energiramme fra 2020 Indstilling - Sekretariatet har i høringssvaret tilkendegivet følgende principielle synspunkter: Selvom energiklassen i begyndelsen vil være frivillig, vil den kræve kommunal sagsbehandling - f.eks. ved etablering af jordvarmeanlæg og opsætning/opstilling af vindmøller. Også tilsyns- og vejledningsopgaven forventes udvidet Den frivillige 2020-klasse bør ikke gøres obligatorisk for kommunerne, før den gøres obligatorisk for øvrige byggerier. Ikrafttrædelses- SIDE 4
tidspunktet for kommunalt byggeri skal ses i forhold til den kommunale anlægsramme Opfyldelsen af lavenergiklassen efter de hidtidige bygningsreglementer har været forbundet med ikke uvæsentlige meromkostninger for bygherren og samfundet som helhed. Det er vigtigt, at udviklingsarbejdet med energiklasse 2020 ikke kommer til at medføre uforholdsvis store ekstraregninger til kommunerne. Derfor skal der informeres grundigt om konsekvenserne af at gøre brug af den nye 2020-klasse, og der skal sikres et sted, hvor der samles viden om indhøstede erfaringer. Erhvervs- og Byggestyrelsen bør påtage sig en løbende informationsforpligtigelse eksempelvis i form af oprettelse af et 2020-site, hvor al den nyeste viden kan hentes, og hvor kommunerne kan abonnere på nyhedsbreve Stramningen af energiklasserne bør følges op med justeringer af den øvrige rammelovgivning, herunder især planloven og varmeforsyningsloven Det virker uhensigtsmæssigt, at kommunerne skal lave efterfølgende kontrol og eventuelt lovliggørelsessagsbehandling i stedet for at lave forudgående sagsbehandling. Det indstilles, at høringssvaret tages til efterretning. Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen. Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen. Høring: Afrapportering fra Skovpolitisk Udvalg Indstilling - Det indstilles, at høringssvaret tages til efterretning. Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen. Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen. SIDE 5
3. Temadrøftelser 3.1. Kommunale miljøopgaver til diskussion SAG NR.: 000232910 pah Baggrund Den politiske debat har hen over sommeren bl.a. drejet sig om afskaffelse af regionerne eller det modsatte, nemlig styrkelse af regionerne ved at tilføre disse yderligere opgaver. Og i den sidste sammenhæng er det flere gange nævnt, at det i givet fald kunne være kommunale opgaver, der skulle overføres. Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter, hvordan KL kan ruste sig til denne debat, herunder evt. konkrete initiativer efter folketingsvalget. Sagsfremstilling Opgavefordelingen på miljøområdet før og nu Ved kommunalreformen i 1970 var hovedprincippet, at et opgaveområde enten skulle ligge fuldt ud i en kommune eller et amt. Hovedprincippet blev ikke fulgt på teknik- og miljøområdet for alle opgaver. I stedet delte man ansvaret for vejene, vandløbene, miljøtilsyn med virksomheder, planlægningen af arealanvendelse mv. mellem kommuner og amter. Kommunerne fik dog ansvar for de fleste opgaver. Ved strukturreformen i 2007 fordelte man amternes opgaver mellem stat og kommuner. Kommunerne fik som bekendt hovedparten af opgaverne. Staten fik miljøtilsynet med de største virksomheder, planlægningskompetencen hvad angår vand og natur, herunder naturovervågningen, og kompetencen til at påtale udkast til kommuneplaner, hvis de er i strid med statslige interesser. Regionerne fik to mindre opgaver på miljøområdet, nemlig de store jordforureningssager og planlægning for råstofindvinding. Samtidig fik regionerne ansvar for den regionale del af den kollektive trafik. KL udtrykte ifm. reformen tilfredshed med den nye opgavefordeling, der lå meget tæt på det forslag til ny opgavefordeling, som KL selv havde lanceret i debatten forud for reformen. KL havde i debatten forud for reformen lagt stor vægt på det vigtige i at samle planlægningen af hele landets areal hos kommunerne. Før refor- SIDE 6
men planlagde kommunerne for byudviklingen, mens amterne planlagde for det åbne land. Ved reformen fik man samlet land og by i en samlet, kommunal planlægning. I forlængelse af reformen oprettede staten ved Miljøministeriet decentrale enheder syv steder i landet de statslige miljøcentre. Den aktuelle debat om opgavefordelingen I den aktuelle debat nævnes miljøopgaver, men det står uklart, hvad det nærmere er for opgaver, der tænkes på. Der tales om at styrke regionernes arbejde på miljøområdet, særligt ift. koordination og de opgaver, der er grænseoverskridende ift. kommunernes geografiske afgrænsning. Som det fremgår ovenfor, har regionerne ikke væsentlige opgaver på miljøområdet. Der vil derfor være tale om at opbygge helt nye strukturer, såfremt regionerne skulle overtage flere opgaver her. Endelig er det i højere graf staten/miljøministeriet, der i dag varetager de opgaver, der kunne være i spil, end kommunerne. Interessenter på området Der er en række interessenter på området, som kunne have eller tidligere har tilkendegivet ønsker, der kunne ligge bag den aktuelle debat. Den første er DI. DI er ikke utilfreds med den opgavefordeling, der blev skabt i 2007. Derfor er der ikke stor debat om eksempelvis miljøtilsyn af virksomheder. Den anden er Landbrug og Fødevarer. Der har været en voldsom debat om miljøgodkendelser af og tilsyn med husdyrbrug. Den debat er stilnet af i lyset af, at den nye lovgivning på området efterhånden er kørt ind, og sagsbunkerne i kommunerne er høvlet af. Den tredje er Danmarks Naturfredningsforening. DN var voldsomt imod, at naturområdet fra 2007 blev overført til kommunerne, og DN har siden rejst en række sager med stor kritik af kommunernes indsats. Det er sekretariatets vurdering, at det opgavefelt, der især er til debat lige nu, er vand- og naturområdet. Med vandområdet menes ikke forsyningen med drikkevand og spildevand, men de opgaver, der bl.a. ligger i tilknytning til Grøn vækst indenfor vand- og natur. Altså især opgaverne vedr. vand og natur i det åbne land. SIDE 7
KL s vision I forbindelse med strukturreformen i 2007 var KL s vision bl.a.,. at den samlede planlægning for arealanvendelse i såvel byer som det åbne land skal ligge i kommunerne. Danmarks areal er begrænset, og der er mange forskellige ønsker til anvendelsen af det. Set fra KL s stol vil det gå galt, hvis forskellige myndigheder kan gå ud og gennemføre hver deres særskilte opgaver i det åbne land. Specielt på vand- og naturområdet er der mange sammenhænge mellem de forskellige indsatser. Sammenhænge mellem benyttelse (eks. landbrug) og natur og vandkvalitet, sammenhænge mellem grundvand og overfladevand, sammenhænge mellem natur og vandløb, sammenhænge mellem indsatsen for vand og natur på den ene side og den rekreative værdi for lokalbefolkningen på den anden side mv. For slet ikke at nævne sammenhænge til det lokale erhvervsliv og ønsket om gode vækstbetingelser. Hvis hensynet til vand og natur skal slå igennem som en folkesag, så er vejen ikke at sætte fjerne eksperter til at lave isolerede projekter med snævre mål. Så skal indsatsen gennemføres i en lokal sammenhæng, så man samtidig kan etablere oplevelsesmuligheder for lokalbefolkningen. Gør kommunerne det godt i dag? De undersøgelser, der er lavet for at følge op på, om kommunerne gør det, de skulle ifølge reformen, har ikke dokumenteret en svagere indsats end i amternes tid, og på nogen områder er indsatsen styrket. Kommunerne har f.eks. løst naturopgaverne mindst på samme niveau som amterne (jf. den omfattende 3-undersøgelse) og bruger faktisk væsentlig flere ressourcer på naturområdet. Hvad angår de politiske aftaler, som KL har indgået med regeringen på miljøområdet siden reformen, så har kommunerne indfriet målene. Det drejer sig eksempelvis om: Aftale om planlægning for vindmøller, Aftale om miljøgodkendelse af husdyrbrug, og Aftale om etablering af vådområder som led i den samlede vand- og naturindsats (Grøn Vækst). Der er det særlige på vand- og naturområdet, at staten alene kigger på det ambitionsniveau, der er fastlagt i samarbejdet i EU. Her er der fastlagt et ambitionsniveau for kvaliteten af alt vand (overfladevand og SIDE 8
grundvand) og for naturen i de af EU særligt beskyttede områder, der kaldes Natura 2000 områderne. Beslutning 3.2. Politisk Forum 2012 SAG NR.: 000232795 msn Baggrund Politisk Forum er KL s årlige tilbagevendende store politiske teknik- og miljø konference. Sekretariatet arbejder i øjeblikket med at fastlægge det overordnede tema for Politisk Forum 2012 samt udvikle konferencens form. Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter: Et eller flere temaer for Politisk Forum 2012 Input og gode ideer til sekretariatet om formen på konferencen Graden af udvalgsmedlemmernes involvering og synlighed på konferencen. Sagsfremstilling KL s Teknik- og Miljøkonference Politisk Forum afholdes i 2012 fra torsdag d. 26. april til fredag d. 27. april i Aarhus. Radisson Blu Scandinavia Hotel og Congress Center danner rammen om konferencen centralt i Aarhus. Tema Med henblik på at videreføre Politisk Forum som en stærk faglig og aktuel politisk konference ønskes en drøftelse af, hvilke aktuelle emner, der kan danne grundlag for et overordnet tema for konferencen, herunder: Hvad ser udvalget som de største politiske emner på teknik- og miljøområdet fremadrettet? Hvilke politiske og faglige udfordringer er aktuelle det næste års tid? Form og udvalgets synlighed på konferencen Sekretariatet vil gerne ramme konferencens målgruppe bedst muligt. Det er i den forbindelse blevet drøftet, hvorledes konferencens form kan nytænkes i retning mod en mere aktiv og involverende debat. SIDE 9
I forlængelse af arbejdet med at nytænke konferencens form foreslår sekretariatet, at udvalget med fordel kan få en mere synlig og aktiv rolle på Politisk Forum for at understøtte, at det er udvalgets politiske konference. Beslutning SIDE 10
5. Behandlingssager 5.1. Handlingsplan for biodiversitet SAG NR.: 000232629 trr Baggrund Sekretariatet er i august 2011 af Miljøministeriet blevet indbudt til dialog om biodiversitet. Sekretariatet har i dialogen fremhævet de beslutninger, som Teknik- og Miljøudvalget har vedtaget i perioden 2008-2010. Indstilling Det indstilles, at KL lægger sine hidtidige synspunkter til grund i det fremadrettede arbejde med biodiversitet, herunder arbejdet med den kommende, nationale handlingsplan for biodiversitet. Sagsfremstilling Miljøministeriet er p.t. optaget af at forberede et nationalt borgertopmøde om biodiversitet primo 2012, dels af miljøministerens dialog med interessenter om biodiversitet. Begge tiltag sker som tilløb til en kommende dansk strategi for biodiversitet - som opfølgning på FN s COP10- topmøde i oktober 2010 i Nagoya i Japan om biodiversitet. Sekretariatet har i dialogen fremhævet de beslutninger, som Teknik- og Miljøudvalget har vedtaget i perioden 2008-2010. Beslutningerne fremgår dels af udvalgets bidrag til planen for Grøn Vækst ultimo 2008./. jf. vedhæftede bilag, dels af øvrige udvalgsbeslutninger i perioden. Beslutningerne er stadig yderst aktuelle, dels set i lyset af, at de ikke er vedtaget nationalt, dels fordi kommunerne i august 2011 i pressen på uberettiget grundlag er anklaget for ikke at stoppe tabet af biodiversitet. I det følgende fremhæves beslutningerne og baggrunden for dem på ny. Biodiversitet er biologisk mangfoldighed på gen-, arts- og økosystemniveau. Efter Biodiversitetskonventionen er den danske regering forpligtet til at stoppe tabet af biodiversitet. Dette mål blev i 2004 indskrevet i den danske regerings naturpolitik og i 2006 i den naturpolitiske redegørelse. Forpligtelserne er imidlertid ikke implementeret i dansk lovgivning hvorfor hverken stat, kommuner, erhverv eller borgere er juridisk forpligtet. Der er endvidere ikke udarbejdet en national handlingsplan eller en strategi for indsatsen. SIDE 11
Nedenfor omtales KL s hidtidige synspunkter, som sekretariatet vurderer fortsat kan lægges til grund. TMU om biodiversitet ultimo 2008 Teknik- og Miljøudvalgets primære beslutning fra ultimo 2008 var at foreslå en national handlingsplan for biodiversitet med mål, finansiering, indsatsområde, virkemidler, rollefordeling og evaluering. Udvalget har ligeledes fremhævet forslag til konkrete elementer i handlingsplanen. TMU om synergi med biodiversitet 2008-2010 Teknik- og Miljøudvalget har i perioden 2008-2010 desuden besluttet følgende med relevans for biodiversitet så der opnås størst muligt synergi med kommunernes nuværende naturopgaver og mulighed for at påvirke biodiversiteten. Kommunerne kan med kommuneplanen udpege grønne korridorer, der er levesteder og spredningsveje for dyr og planter. Kommunerne har imidlertid hverken fået lovhjemmel eller finansiering til at sikre, at disse private arealer forbliver grønne korridorer, eller at de bevarer deres naturkvaliteter. KL foreslår, at der indledes drøftelser ml. Miljøministeriet og KL om vision og vilkår for etablering af sammenhængende naturområder i relation til de udpegede grønne korridorer. Statens rammevilkår for plantning af energiafgrøder har fjernet beskyttelsen af de åbne ådale, så der i de kommende år kommer 4-5 meter høje bevoksninger langs mange ådale der netop er udpeget som økologiske forbindelser. Dette modarbejder kommunernes arbejde med biodiversitet. KL foreslår, at støttereglerne udformes, så der også tages hensyn til landskab, natur, biodiversitet og rekreative oplevelser. Det åbne land er i disse år presset for at sikre mange forskellige og ind imellem modsatrettede behov. De konkurrerende arealanvendelser gør det vanskeligt og ind imellem umuligt for kommunerne at sikre en langsigtet planlægning. KL foreslår, at der i planloven bliver mulighed for at klassificere det åbne land fx til hhv. jordløse landbrug, områder forbeholdt beskyttelse af drikkevand og endelig områder til flersidig anvendelse. Derved sikres der både investeringssikkerhed, samfundsinteresser og landdistriktsudvikling. SIDE 12
Kommunerne har myndighedsansvar for de beskyttede naturtyper, der udgør ca. 240.000 3 - arealer, svarende til ca. 10 % af det danske areal. Lovgivningen er imidlertid sådan, at de private arealer kan vokse ud af beskyttelsen ligesom statslige regler og støtteordninger ikke spiller sammen med kommunernes lovpligtige 3-forvaltning. KL foreslår, at der bliver tilstrækkelig økonomisk motivation for landmænd til at indgå frivillige aftaler med staten så beskyttelsen kan opretholdes KL foreslår, at der bliver ensartede nationale regler for, hvad konsekvensen er, når 3-områder sløjfes ulovligt KL foreslår, at staten sikrer, at staten ikke giver nationale støttemidler til ulovligt sløjfede 3-områder. Beslutning 5.2. Teknik- og Miljøudvalgets studietur 2011 SAG NR.: 000225103 pah Baggrund KL s Teknik- og Miljøudvalget har planlagt studietur til Bilbao i Spanien fra den 30. oktober til 2. november 2011. Der er imidlertid indkommet afbud fra fire at udvalgets ni deltagere. Indstilling Det indstilles af udvalget beslutter, enten at udskyde studieturen til Bilbao til januar/februar 2012, eller at erstatte turen af anden fælles aktivitet af kortere varighed. Sagsfremstilling Studieturen til Bilbao den 30. oktober - 2. november 2011 er nu tilrettelagt sammen med firmaet byrejsen.dk. I forbindelse med indhentning af praktiske informationer fra udvalgets medlemmer, har det imidlertid vist sig, at fire af udvalgets medlemmer er nødt til at melde afbud til turen. Sekretariatet finder på den baggrund, at der er behov for at finde et andet tidspunkt for gennemførelse af studieturen. Alternativt kan udvalget overveje, om det er mere hensigtsmæssigt at planlægge flere mindre stu- SIDE 13
dieture i sammenhæng med udvalgsmøder, f.eks. i stil med den studietur, der blev gennemført til Holstebro i maj 2011. Sekretariatet vil op til næste møde i udvalget afsøge muligheden for at finde datoer for studieturen til Bilbao først i 2012. Beslutning 5.3. Evaluering af Grøn Ordning SAG NR.: 000229105 cef Baggrund Energistyrelsen foretager lige nu en evaluering af de fire incitamentsordninger til fremme af vindmølleplanlægningen, som blev indført med VEloven. KL har mulighed for at komme med et indlæg til evalueringen af Grøn Ordning, hvor kommunerne får tildelt 88.000 kr. pr. ny MW installeret vindkraft, der opføres. Indstilling Det indstilles, at udvalget tager stilling til, at følgende punkter indgår i KL s indlæg til evaluering af Grøn Ordning: At KL udtrykker en generel tilfredshed med ordningen. De projekter, der er givet tilsagn til, følger intentionen med ordningen, således at der er mulighed for i bred forstand at tilgodese lokalmiljøet med en stor variation af projekter At KL giver udtryk for, at det er den helt klare vurdering, at Grøn Ordning har en positiv effekt på forankringen og det lokale ejerskab til vindmøller At der er en del kommuner, hvor de opstillede vindmøllers effekt (MW) grundet de fysiske forhold ikke kan blive særlig stor. For at Grøn Ordning reelt kan få en effekt også i disse kommuner foreslås det, at alle kommuner i stedet for de nuværende 88.000 kr. pr. ny MW installeret vindkraft får 220.000 kr. Nogle få kommuner får tildelt ganske store beløb. Dette betyder, at der skal afsættes særlige ressourcer, dels til at forestå dialogen med borgerne om, hvilke projekter Grøn Ordning skal finansiere og dels til at forestå projektlederrollen, når pengene skal anvendes. Det foreslås derfor, at når der udbetales over 1 mio kr., så kan en mindre del af beløbet anvendes til selve administrationen af ordningen. SIDE 14
Sagsfremstilling Der er ingen tvivl om, at der også fremadrettet vil være stor fokus på vindkraft på land. I Energistrategi 2050 er det målet, at der forsat skal være en udbygning af vindkraft. Det er vurderingen, at der foruden de allerede planlagte vindmølleområder, skal være en yderligere planlægning for 500 MW, såfremt målsætningen om 1800 MW vindkraft skal nås i 2020. Som en del af VE-loven blev det besluttet, at de fire incitamentsordninger skal evalueres, så politikerne på den baggrund kan tage stilling til, hvorvidt ordningerne skal justeres for til stadighed at kunne forfølge målet om mere vindenergi. KL har haft et rundspørge ude hos kommunerne om Grøn Ordning. Tilbagemeldingerne har været positive i relation til: Om anvendelsesmulighederne for midlerne er tilstrækkelige Om den har haft en positiv effekt på forankringen og det lokale ejerskab til vindmøller. Der er ingen tvivl om, at Grøn Ordning har en positiv effekt på forankring og lokalt ejerskab til vindmøller. Samtidig er der en del kommuner, hvor den installerede effekt grundet de fysiske forhold ikke kan blive særlig stor. For at Grøn Ordning reelt kan få en effekt også i disse kommuner foreslås det, at alle kommuner i stedet for de nuværende 88.000 kr. pr. ny MW installeret vindkraft får 220.000 kr. Med en forhøjelse af Grøn Ordning vil det endvidere være en styrkelse af et godt incitament, som i endnu højere grad kan være med til at understøtte den kommunale planlægning. Endvidere er et sådant forslag støttet af både Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening. For nogle af de kommuner, som har fået tildelt meget store beløb, har det været nødvendigt enten at opbygge en særlig organisation eller at lade en ekstern forestå processen med at fordele midlerne. Der er på den baggrund opstået et ønske om, at nogle af de tildelte midler kan anvendes til administrative formål. Det er sekretariatets vurdering, at det ikke vil være politisk hensigtsmæssigt, at KL arbejder for en generel mulighed for, at midlerne anvendes til at dække kommunens administrative udgifter til administration af ordningen. På den anden side er det åbenbart, at såfremt en kommune skal forvalte flere millioner kroner, så kræver det ekstra administrative ressourcer. SIDE 15
Det foreslås derfor, at hvor en kommune får tildelt mere end 1 mio. kr., kan kommunen anvende en mindre andel af beløbet til administration af ordningen. Beslutning 5.4. Vindmølleplanlægning - er der brug for en ekstraordinær KL-indsats SAG.NR.:000218752cef Baggrund September 2010 informerede KL miljøministeren om, at kommunerne havde udpeget områder til vindmøller i kommuneplanerne til ca. 1063 MW. Efterfølgende har der været nogle sager, hvor kommunerne har ændret deres kommuneplaner eller har indført særregler for at undgå opsætning af vindmøller. Spørgsmålet er, om KL på baggrund af vindmølleaftalen skal tage initiativ til på ny at adressere problemstillingen overfor landets borgmestre. Indstilling Det indstilles, at udvalget tager stilling til om, og i givet fald hvilke, af følgende tiltag KL bør tage for at forsøge at hindre, at flere kommuner ændrer allerede vedtagne kommuneplaner med det formål at undgå opstilling af vindmøller: En ny skrivelse til landets borgmestre, der præciserer, at det er et fælles kommunalt ansvar, at kommunerne fastholder den vindmølleplanlægning, som allerede er foretaget At der tages kontakt til KKR med henblik på en drøftelse for at skabe opbakning til, at det er et fælles kommunalt ansvar, at kommunerne fastholder den vindmølleplanlægning, som allerede er foretaget. Baggrunden for involvering af KKR er, at aftalen mellem KL og miljøministeren oprindeligt også blev behandlet i KKR At KL tager politisk kontakt til de kommuner, som for fremtiden måtte lægge op til at ændre deres vindmølleplaner. Sagsfremstilling Der var stor ros til kommunerne, da KL den 8. oktober 2010 kunne meddele, at vindmølleaftalen var opfyldt. Kommunerne havde på det tidspunkt udpeget arealer i kommuneplanerne for 1063 MW. Med opfyldelse af aftalen havde kommunerne bevist, at planlægningsopgaven for SIDE 16
det åbne land var placeret korrekt efter opgave- og strukturreformen. Kommunerne kunne godt således håndtere de svære opgaver både politisk og fagligt. I april 2011 fandt Naturstyrelsen anledning til at udsende et notat, hvori budskabet var, at indføres der særregler i kommunerne for opstilling af vindmøller, kræver det helt særlige begrundelser i hvert enkelt tilfælde. I nogle tilfælde er der ikke hjemmel til særregler. I forlængelse heraf sendte KL en administrativ informationsskrivelse ud, som skulle henlede kommunernes opmærksomhed på Naturstyrelsens skrivelse. Samtidig var skrivelsen en klar opfordring til, at kommunerne om i deres planlægning at tage bestik af notatet. På trods af informationsskrivelsen og Naturstyrelsens notat, er der kommuner, der fortsat finder anledning til at revurdere deres vindmølleplaner. Miljøministeriet og Klima- og Energiministeriet har tiltro til, at kommunerne kan løfte vindmølleplanlægningen, men det er sekretariatets vurdering, at der ikke skal mange revurderinger til, før der opstår et væsentligt politisk problem for kommuner, med risiko for, at opgaveløsningen problematiseres. I 2050 strategien lægges der op til, at der, foruden de allerede planlagte 1000 MW, formentlig skal planlægges for yderligere 500 MW. Samtidig er Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening ude og støtte kommunernes opgavevaretagelse. Begge foreninger argumenterer således for, at Grøn Ordning hæves, så kommunerne får 220.000 kr. i stedet for de nuværende 88.000 kr. pr. ny MW vindkraft i dag. KL argumenterer også for, at beløbet i Grøn Ordning skal hæves jævnfør anden sag på dagsordenen. Samtidig indgår KL i en arbejdsgruppe, som skal se på eventuelle nye og bedre planlægningsredskaber til kommunernes vindmølleplanlægning. Begge arbejder vanskeliggøres betydeligt af, at nogle kommuner revurderer deres vindmølleplaner. Beslutning SIDE 17
6. Sager til forventet efterretning 6.1. Skybrudskonference SAG NR.: 000231475 nis Baggrund Regn, regn og atter regn. De store mængder vand, som Danmark har oplevet denne sommer, har sat sine spor både hos private, virksomheder og i det offentlige. Mange kommuner står med store problemer med sikring af infrastruktur og bygninger, men også med oversvømmelser af alt fra veje til idrætsanlæg. Derfor ønsker sekretariatet at sætte fokus på mulige løsninger ved en konference. Indstilling Det indstilles, at sagen tages til efterretning. Sagsfremstilling De mange voldsomme skybrud med deraf følgende konsekvenser med oversvømmelser og skader på bygninger og infrastruktur, stiller krav til kommunerne om handling her og nu. Sekretariatet vil med en konference sætte fokus på problemerne og i en dialog finde frem til de løsningsmuligheder, der er. Sekretariatet vil med konferencen søge at samle alle de aktører, der kan bidrage med løsninger og sætte fokus på dem, der allerede har taget en række initiativer for at dele erfaringer og viden. Konferencen finder sted 14.-15. november 2011 i Kolding. Beslutning 6.2. Forslag til ændring af havneloven SAG NR.: 000232533 cef Baggrund./. Ændring af havneloven har været sendt i høring og KL har afgivet høringssvar umiddelbart før valget blev udskrevet. Som udgangspunkt er det planlagte lovforslag bortfaldet, men det må formodes, at der vil blive fremsat lovforslag i løbet af efteråret i lyset af den brede enighed, der SIDE 18
blev opnået i Havnelovsudvalget. På de fleste punkter gengiver lovforslaget Havnelovsudvalgets anbefalinger. Indstilling Sagen indstilles til forventet efterretning. Sagsfremstilling I høringssvaret har KL givet udtryk for stor tilfredshed med: At havne nu bliver givet mulighed for at indgå i økonomiske samarbejder med andre havne om drift og udvikling af havnens infrastruktur, bygninger faciliteter samt indkøb af tjenester At havne kan erhverve og drive arealer, der ikke ligger i umiddelbar tilknytning til de eksisterende havnearealer herunder arealer i udlandet At kommunale selvstyrehavne og kommunalt ejet aktieselskabshavne kan oprette og drive selskaber, der understøtter brugen af havnen og søtransport, i det omfang tjenesten ikke udbydes af private aktører i den pågældende havn. Lovforslaget er på den måde med at understøtte en forsat udvikling i de danske havne. I Havneudvalget var havnens og kommunens prioritering og anvendelse af havnearealer i fokus. I udkastet lægges op til, at havnen alene kan prioritere havnearealer til brug for havnevirksomhed. KL har på den baggrund påpeget, at det er vigtigt, at havnen har forretningsmæssige friheder til at disponere over sine arealer. Endelig har KL i sit høringssvar påpeget, at det er vigtigt, at havneloven alene regulerer havnens forretningsmæssige forhold. Forhold omkring planloven herunder byudviklingsspørgsmål henhører under planlovens regi. På den måde undgås det, at der ikke opstår uklarhed over kompetencefordelingen og hvilke spørgsmål, der afgøres i henhold til havneloven og planloven. Udvalget vil få forelagt en ny sag, når et fornyet lovforslag måtte blive fremlagt. Beslutning SIDE 19
7. Eventuelt SIDE 20