Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse suppleres af lokalt kendskab, egne erfaringer fra mange års beredskabstjeneste og et indgående kendskab til beredskabet på Djursland. Dette dimensionerings forslag fungerer ud fra et princip om byggeklodser, et tilvalg af komponenter der giver det valgte service niveau der bliver politisk fastsat, en opbygning der er simpel, let forstålig og yderst gennemsigtig. Princippet omkring det modul opbygget beredskab, gør det også smidigt at flytte rundt på de enkelte moduler ved fremtidige demografiske ændringer på Djursland. Samtidigt tager det også udgangspunkt i den finansielle situation, som både Nord og Syddjurs kommuner er i, dog med den nedre grænse at beredskabsopgaverne skal løses på en, over for borgeren, forventet måde, og overfor mandskabet i beredskabet, forsvarlig måde. Samfundets udvikling som baggrund for beredskabets opgaver. De senere år har vist en trend med færre beredskabsopgaver i feks. Landbruget, opgaver det klassiske beredskab har været opbygget omkring. Hvor der i de mere beredskabs klassiske områder har været en reducering i opgaverne, har der været en stigning i de teknisk tunge opgaver så som redning, generel assistance til samfundet ved voldsomt vejr og øget krav til hurtig omstilling med massive krav til kommunikation og ledelse. Disse ændringer stiller store krav til alsidighed, en brandbil der tidligere bestod primært af brandslanger og vand, og hvor et stort antal brandmænd var et af de grundlæggende krav. Kræves der nu en bred vifte af tekniske værktøjer, som betjenes af færre hænder, men med en væsentlig bredere uddannelse end tidligere. Vi oplever også en alvorlig ændring i samfundsudviklingen som rammer beredskabet særlig hårdt, nemlig på Human Resurse området. Tidligere blev en brandmand i tjenesten indtil han fyldte 60 år, oplever vi nu at mange kun er i beredskabet i max 10 år. Denne kritiske ændring giver en massiv udgift til uddannelse, en større masse af mindre rutineret personel og væsentlige krav til HR delen i beredskabet. Samfundets demografiske udvikling sker i en øget udvikling end tidligere, en udvikling der stiller krav til beredskabet om at sikre et sikkerhedsnet under netop samfundet, hvilket den enkelte borger tager som en selvfølge. Dette sikkerhedsnet bestemmes af de folkevalgte politikere i beredskabskommissionen, og ikke af de enkelte brandmænd der yder den til tider risikable, front line engagement.
Det operative beredskab opbygges på 4 platforme. Hjælpe stationer (1+5) som kan iværksætte en hurtig afhjælpende indsats ved større indsatser indtil assistancen er fremme, og selvstændigt kan varetage den komplette opgave ved mindre indsatser. En station kan også fastsættes til niveau hjælpe station, hvis der feks. Ikke kan garanteres mandskab til at opretholde en beredskabsstation, en sådan situation stiller dog krav til de omkringliggende beredskaber Vil løbende have behov for assistance både i form af et komplet slukningstog men oftest i form af mindre enheder (2 mand + 1 køretøj). Beredskabs stationer (1+7) kører selvstændigt til alle udkald, og vil kun have behov for assistancer i form af mindre enheder, feks. En tankvogn eller redningsvogn. Rednings stationer (2+7) kører selvstændigt til alle udkald, og har mulighed for at afsende modul opbygget assistance, feks. I form af HL+BM som en selvstændig enhed, i feks. Tankvogn eller redningsvogn. Hoved stationen (2+7) kører selvstændigt til alle udkald, og har mulighed for på samme måde som en rednings stationen, at afsende modul opbygget assistance, feks. I form af HL+BM som en selvstændig enhed, i feks. Tankvogn eller redningsvogn. Der ud over er alt speciel udstyr samlet på hoved stationen, samt udgår de frivillige herfra som også kan benytte dette speciel materiel. Operativ ledelse bliver for størstedelen af alle indsatser, varetaget af en holdleder som teknisk leder (HL), med mulighed for at tilkalde assistance fra en indsatsleder (ISL). Her foreslås en ændringer, hvor de to nuværende ISL vagter ændres til en vagt som skal dække hele Djursland. Denne ene ISL vagt skal have en chef vagt som bagvagt, en chef vagt der ligger i vagt med en responstid på 15 minutter, en vagt der skal møde på en station for et køretøj. Disse tilbageværende indsatsleder skal have øget målrettet øvelses virke, for at styrke deres kompetencer, og for holde dem opdateret på lokal viden samt generel beredskabs udvikling, altså færre indsatsleder men med væsentlige øget kompetencer.
Køretøjer. Anders Enggaard beskriver et fremtidigt senarie hvor der bliver et påtrængende behov for yderlig en drejestige placeret i Rønde. Følgende spørgsmål kommer op grundet denne passus: - Hvilke data ligger der til grund for at forudse byggeri i 5 etage? og hvorfor en stige da sådant byggeri jo kan indrettes på en måde der eliminerer behovet for en drejestige? - Ebeltoft nævnes som en årsag til at indkøbe yderlig en stigevogn, men hvis Ebeltoft afkræver en stigevogn, så skal stigen placeres i Ebeltoft indtil behovet forandre denne placering. Efterfølgende vil denne stige være beskrevet, men det virker som en særlig dyr investering overfor et yderst minimalt behov, hvorved det vurderes at en sådan drejestige vil afkræve yderlige afklarende undersøgelser. Af andre nyskabelser, bliver der nævnt et redningskøretøj. Dette køretøj vil få flere funktioner, a/ trække redningsbåd, opbygget med førstehjælpsudstyr samt båd udstyr, b/ speciel redningsudstyr som normalt ikke ligger på de enkelte sprøjter (særligt frigørelses udstyr, højde rednings udstyr, supplerende førstehjælps udstyr og lign.). Redningsbilen er et køretøj der kan sendes alene bemandet med 1+1 til nabo assistance, solo opgaver som stormfald og særlige rednings opgaver. Tankvogne vil udover at fremføre større mængder vand, også medbringe trin 1 material til mindre forurenings uheld, derved kan dette køretøj selvstændigt klare sådan uheld. Moduler. Bemandingen på redningsstationerne og på hovedstationen er fastsat til 2+7, dette har grund i muligheden for at kunne afsende et enkelt modul, bestående af HL+1 (1+1) samt det køretøj der er behov for. På denne måde vil feks. En tankvogn indeholdende trin1 materiel samt HL+1, selvstændigt kunne varetager mindre olie forureninger, storm fald og lign. Men hvis der afsendes en HL skal der være yderlig en HL på vagt, for at kunne dække ledelsen af det resterende slukningstog, derfor afkræver denne meget fleksible løsning 2 HL på vagt. Dimensionering. Grenå Hoved station: Djurslands største by, med de tungeste virksomheder og en del havne aktivitet. Har langt til nærmeste anden beredskab. - Stige - Container med trin 2 - Container med redning
- Container med slange gruppe og pumper - Container trækker - Anden sprøjte som reserve til hele Djursland Allingåbro Rednings station: Særlige områder ved fjorden med bla. færge, en del natur områder og slotte. Har langt til nærmeste anden beredskab. Ebeltoft Rednings station: En gammel kompleks bydel, høj befolkningstæthed om sommeren og en del havne. Har Knebel som nærmeste anden beredskab. - Evt. stige Hornslet Beredskabs station: En by der forventes at vokse, kemi virksomhed og en del trafikale veje. Har Rønde og Kolind tæt på som nærmeste anden beredskab. - Tankvogn - Kemi beskyttelses dragter som særligt udstyr Vagt Bemanding 1 HL + 7 BM Kolind Beredskabs station: En mindre by, uden særlige industri, har lufthavn og Djurssommerland som særlige objekter. Ligger midt på Djursland, og har en del beredskaber tæt på. - Tankvogn Vagt Bemanding 1 HL + 7 BM
Rønde Hjælpe station: Primært en handels og skole by, ingen særlige industri. Har Knebel, Kolind og Hornslet tæt på som nærmeste anden beredskab. - Tanksprøjte. Knebel hjælpe station: Primært en landby, ingen særlige industri men med Molsbjerge som særligt objekt. Har Rønde og Ebeltoft som nærmeste anden beredskab. - Tank sprøjte Fjellerup hjælpe station: Primært en landby og ingen særlige industri. Har Grenå, Kolind og Allingåbro som nærmeste anden beredskab. - Tanksprøjte