Lovgivning Miljøvurdering af planer og programmer kaldes undertiden for SMV. SMV står for Strategisk MiljøVurdering. SMV er betegnelsen for miljømæssige vurderinger af planer, programmer og politiske mål. Dvs. en vurdering af deres virkninger på miljøet. Miljøvurdering af planer og programmer skal ses som en overbygning til bestemmelserne om VVM. Miljøvurdering af planer og programmer foregår på niveauet før projektniveauet, før VVM, og dermed også på et tidligere tidspunkt i beslutningsprocessen. Formålet med Miljøvurdering af planer og programmer er at sikre at vurderingen af miljøkonsekvenser og belysningen af mulige alternativer foregår mens planerne stadig er under forberedelse og behandles politisk, dvs. før de endeligt er vedtaget. I Danmark har miljøvurdering af politikker siden 1993 været anvendt på nationalt niveau. Lovforslag og forslag fra regeringen, som bliver forelagt Folketinget indeholder derfor en miljøvurdering. Fra 21. juli 2004 er der indført regler om at alle planer og programmer, hvor rammer fastsættes for fremtidige anlægstilladelser til konkrete projekter, skal gennemgå en strategisk miljøvurdering. Dette sker nu med baggrund i Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 af lov om miljøvurdering af planer og programmer, hvor der bl.a. er indført regler om en strategisk miljøvurdering af kommune- og lokalplaner. Loven gennemfører EU-direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet. Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. sep. 2009 om miljøvurdering af planer og programmer Loven foreskriver, at der skal foretages miljøvurderinger af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Loven retter sig til de statslige, regionale eller kommunale myndigheder, som i henhold til lovgivningen er forpligtigede til at udarbejde en plan eller et program, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det drejer sig især om planer inden for en række sektorer, som fastlægger rammer for fremtidige anlæg samt om planer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Der er med loven indført pligt for myndighederne til at foretage miljøvurdering af disse planer og programmer samt til at inddrage relevante miljømyndigheder for at få fastlagt omfanget og indholdet af miljøvurderingerne. Myndigheder og offentligheden skal efterfølgende høres om udkast til plan eller program og om de udarbejdede miljørapporter.
Indholdsfortegnelse Ikketeknisk resumé... 4 Indledning... 8 Planens indhold og hovedformål... 10 Forhold til andre planer Kommuneplan 2013... 11 Afgrænsning af miljøvurderingen... 15 Scoping... 15 Miljøfaktorer der forventes påvirket væsentligt... 17 Målsætninger der indgår i bedømmelsen af miljøpåvirkninger... 17 Miljøvurderingen... 19 Vurderingskriterier, indikatorer og databehov... 20 Anvendt vurderingsmetode... 21 0-alternativet... 22 Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer... 23 miljøforhold i det berørte område... 24 Miljøbeskyttelsesmål og hensyntagen hertil... 25 Planens sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet (miljøvurdering)... 27 Miljøfaktorer der forventes at kunne blive påvirket væsentligt... 27 Miljøvurdering af udpegede vindmølleområder... 32 Område 1 Lyngbygård... 32 Område 2 Store Frederikslund... 35 Område 3 Næsbyskov... 38 Samlet miljøvurdering af de konkrete vindmølleområder... 41 Afbødende foranstaltninger og forslag til overvågningsprogram... 42 Overvågning... 42 Manglende viden... 42
Ikketeknisk resumé Denne miljøvurdering er udarbejdet på grundlag af Slagelse Kommunes forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Slagelse Kommuneplan 2013-2024 Vindmølleplan. Miljøvurderingen er udarbejdet i henhold til lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer og programmer med senere ændringer (jf. Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. sep. 2009 om miljøvurdering af planer og programmer). Vindmølleplanlægning Efter strukturreformen er vindmølleplanlægningen overgået fra de gamle amter til kommunerne. I forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2009 for Slagelse Kommune er retningslinjer for vindmølleplanlægningen i Regionplan 2005-2016 blevet indarbejdet i Kommuneplan 2009. Slagelse Kommune gennemfører nu en fuld revision af kommunens vindmølleplanlægning. Vindmølleplanen udarbejdes i henhold til planloven som et Kommuneplantillæg nr. 1 til Slagelse Kommuneplan 2013-2024 og dækker som sådan hele kommunen. Vindmølleplanen udpeger i alt 3 områder med retningslinjer for opstilling af store vindmøller på optil 150 meter totalhøjde. De eksisterende vindmølleområder udfases og vindmøller vil ikke kunne genopstilles i disse områder. Miljøvurderingen er udarbejdet i forbindelse med forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Slagelse Kommuneplan 2013-2024 Vindmølleplan. Forudsætninger, væsentlige alternativer og 0-alternativet Den tekniske udvikling har gjort det muligt, at opstille større og mere effektive vindmøller. Byrådet har, i forbindelse med revisionen af vindmølleplanen, besluttet ikke at udpege områder til opstilling af vindmøller under 100 meter totalhøjde. Derudover skal de udpegede vindmølleområder kunne rumme 3 evt. 4 vindmøller. En enkeltstående vindmølle i et vindmølleområde vil ikke kunne tillades. Den gældende planlægning for vindmøller i Slagelse Kommune giver ikke mulighed for opstilling af disse store vindmøller. Formålet med vindmølleplanen er således at lokalisere områder til de nye store vindmøller og således, på sigt, at få placeret færre men større og mere energieffektive vindmøller. Det vil derfor være naturligt, at gamle nedslidte vindmøller med lav effekt udfases. I forbindelse med et tidligere forslag til vindmølleplan (tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2009-2020) har 6 områder været i offentlig høring. Vindmølleplanen blev forkastet inden den endelige vedtagelse. Efterfølgende blev der udarbejdet et revideret forslag til vindmølleplan (revideret forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2009-2020), hvor der arbejdes videre med 3 af de 6 områder og hvor møllers totalhøjde begrænses til højest 130 meter. Efter den offentlige høring af det reviderede forslag til vindmølleplan blev det besluttet politisk, at udarbejde endnu et revideret forslag til vindmølleplan, hvor totalhøjden igen sættes op til højest 150 meter og nu med maksimum 3 vindmøller indenfor et vindmølleområde, dog med mulighed for en 4. vindmølle, såfremt det vil kunne fremskynde nedtagning af eksisterende ældre vindmøller. Dette forslag til vindmølleplan udarbejdes som tillæg nr. 1 til Kommuneplan Side 4 af 43
2013-2024 da forslaget først forventes endeligt vedtaget efter Kommuneplan 2013 er endeligt vedtaget. Det væsentligste 0-alternativ for Slagelse Kommunes vindmølleplan vil være at vindmølleplanlægningen ikke gennemføres. Det vil betyde at de eksisterende vindmølleområder fastholdes. De eksisterende nye vindmøller med en effekt på 750 KW vil generelt kunne stå op mod 15 år endnu. En del mindre vindmøller som ofte er opstillet uden for vindmølleområder vil formentlig blive stående indtil de absolut ikke kan producere energi mere. 0-Alternativet kan således få konsekvenser for hastigheden hvormed vindmøller af ældre dato, især vindmøller med en effekt på 450 KW og derunder, udfases/skrottes. 0- alternativet vil således ikke have en positiv indflydelse på saneringen af ældre vindmøller i landskabet. Da der ved 0-alternativet ikke planlægges for nye vindmøller vil dette alternativ ikke bidrage positivt til nedbringelse af CO 2 udledningen/regnskabet. Dette skal ses i lyset af, at det må forventes, at de eksisterende vindmølleområder langsomt udfases som følge af manglende genopstilling af vindmøller. De eksisterende vindmølleområder kan ikke rumme de nye store vindmøller der efterspørges pga. større afstandskrav til primært boliger. En grov beregning viser, at den eksisterende vindenergiproduktion, over en 10 årrig periode, i gennemsnit svarer til en udledning på ca. 35.539 tons CO 2 /år hvis den tilsvarende energiproduktion skulle komme fra ikke vedvarende energikilder. Til sammenligning forventes vindmølleplanen som minimum at resultere i en vindenergiproduktion svarende til en udledning på ca. 22.500 30.000 tons CO 2 /år hvis den tilsvarende energiproduktion skulle komme fra ikke vedvarende energikilder. Det må antages, at den potentielle besparelse på CO 2 udledningen, over tid, vil være væsentligt større ved gennemførelsen af vindmølleplanlægningen end ved en fastholdelse af 0-alternativet idet 0-alternativet reelt er en udfasning af den vedvarende energiproduktion fra vindmøller. Der er i den gældende Kommuneplan udlagt 12 vindmølleområder i Slagelse Kommune. På nuværende tidspunkt er der opstillet 111 vindmøller på land (inkl. husstandsvindmøller). Det betyder at ca. 50 % af de opstillede vindmøller står udenfor de udpegede vindmølleområder. Af de 111 vindmøller har 53 vindmøller en effekt over 450 KW. Samlet set findes der altså mange mindre og delvist ret gamle vindmøller, som tilsammen med de lidt større og nyere vindmøller har en produktionskapacitet på 46 MW. Hvis hele den nuværende kapacitet skal erstattes med store 3 MW møller, vil det betyde at der skal etableres minimum 15 nye vindmøller hvis ikke produktionskapaciteten skal reduceres. Skal hele den nuværende vindmøllekapacitet erstattes med 2,5 MW vindmøller skal der opstilles ca. 19 vindmøller. Det antages, at der vil kunne opstilles 9-12 vindmøller på optil 150 meter totalhøjde med en effekt på 3 MW. Ud fra en skønnet beregning, er det vurderingen, at den årlige produktion af vedvarende energi fra 9-12 nye store vindmøller som minimum vil ligge mellem 46.800 og 62.400 MWh. Denne produktionskapacitet skal ses i forhold til den nuværende samlede energiproduktion fra vindmøller i Slagelse Kommune som, over en 10 årrig periode (2000-2010), i gennemsnit har haft en produktionskapacitet på 74.039 MWh. Den installerede produktionskapacitet pr. installerede effekt, ved gennemførelsen af vindmølleplanen, forventes at være væsentligt højere over tid end produktionskapaciteten pr. installeret effekt ved 0- alternativet, der reelt er en udfasning af vindenergi i kommunen. Side 5 af 43
Vindmølleområder Vindmølleplanen udpeger i alt 3 nye vindmølleområder. Udpegningen er foretaget ud fra GIS analyser herunder afvejninger af forskellige planmæssige interesser. Derudover har afstandskrav til nabobebyggelse og infrastruktur (større veje og jernbaner samt ledningsanlæg og radiokædeforbindelser) indgået i analysen af placeringsmuligheder. De endelige udpegninger er efterfølgende foretaget på baggrund af besigtigelser af landskabet omkring de aktuelle vindmølleområder. Ud fra landskabelige og oplevelsesmæssige forhold er området syd for Næstved Landevej mellem Skælskør og Bisserup helt friholdt for opstilling af vindmøller. Overordnet er vindmølleområderne placeret indenfor følgende landskabstyper i Kommuneplan 2013: BESKYTTET ÅDAL, BESKYTTET LANDBRUGSFLADE og LANDBRUGSFLADE VEDLIGEHOLD. Enkelte vindmølleområder er omfattet af en kombination af de ovennævnte landskabsudpegninger. Vindmølleområderne vil som udgangspunkt påvirke nærområderne i forhold til støj og skyggekast. Generelt er områderne placeret i umiddelbar nærhed til udpegede kulturmiljøer og kirkeomgivelser. En del af områderne berører naturområder hvor det vurderes, at der kan være forekomster af fugle- og flagermus arter. En del af vindmølleområderne er placeret i områder hvor der er registrerede ikke synlige og synlige fortidsminder og som derfor er arkæologisk interessante områder. Den samlede miljøvurdering for de enkelte områder er summeret i nedenstående tabel. Samlet miljøvurdering for de enkelte vindmølleområder Vindmølleområde Meget positiv 1. Lyngbygård X Miljøvurdering (påvirkning) Positiv Neutral Negativ Meget Negativ 2. Store Frederikslund X X Usikker/ manglende data Kræver supplerende undersøgelse af miljøpåvirkning 3. Næsbyskov X Afbødende foranstaltninger Ved et konkret vindmølleprojekt vil der blive stillet specifikke krav til afværgeforanstaltninger såfremt dette er nødvendigt. Der vil blive stillet krav om støjberegninger der sikre, at støjbelastningen hos nabobebyggelse ikke overstiger gældende støjkrav. Der vil ligeledes blive stille krav om støjdæmpning såfremt dette er nødvendigt. I forhold til skyggekast, vil der blive stillet krav om skyggekastberegninger, der sikre at det reelle antal skyggetimer pr. år ved nabobebyggelse ikke overstiger 10. Overvågning Det er vurderingen, at der ikke skal tilrettelægges et særligt overvågningsprogram i forbindelse med udpegningen af nye vindmølleområder. Det vurderes, at det generelt vil være tilstrækkeligt, at kommunen føre de almindelige tilsyn med vindmøllerne i forhold til særligt støjforhold. Side 6 af 43
Før de udpegede vindmølleområder kan realiseres gennem konkrete vindmølleprojekter skal der udarbejdes kommuneplantillæg med VVM redegørelse samt lokalplan og miljøvurdering. I den forbindelse vil konsekvenser for væsentlige miljøfaktorer blive afdækket specifikt. Side 7 af 43
Indledning Efter strukturreformen er vindmølleplanlægningen overgået fra de gamle amter til kommunerne. I forbindelse med Byrådets vedtagelse af Kommuneplan 2009 vedtog Byrådet en hensigtserklæring om at der i planperioden skal udarbejdes en revideret vindmølleplan. Dette har udmøntet sig i at Slagelse Kommune har besluttet, at foretage en fuld revision af den gældende vindmølleplanlægning som stammer fra Vestsjællands Amts Regionplan 2005-2016. Vestsjællands Amts vindmølleplanlægning blev i forbindelse med vedtagelsen af Slagelse Kommuneplan 2009-2020 indarbejdet i Kommuneplanen uden ændringer. Den tekniske udvikling har gjort det muligt, at opstille større og mere effektive vindmøller. Den gældende planlægning for vindmøller i Slagelse Kommune giver ikke mulighed for opstilling af disse store vindmøller. Formålet med vindmølleplanen er således at lokalisere områder til de nye store vindmøller og således, på sigt, at få placeret færre men større og mere energieffektive vindmøller. Det vil derfor være naturligt, at gamle nedslidte vindmøller med lav effekt udfases. I foråret 2010 blev arbejdet med vindmølleplanen sat i gang og der blev foretaget GIS analyser i forhold til udpegning af potentielle nye vindmølleområder. Efterfølgende blev der i juli 2010 foretaget besigtigelser af potentielle vindmølleområder. Der blev i alt udpeget 10 potentielle egnede og mindre egnede vindmølleområder som dannede udgangspunkt for debatfasen, der blev afholdt i december 2010/januar 2011. Samtidig med debatfasen foretog Slagelse Kommune en scoping af miljøvurderingen hvor berørte myndigheder blev hørt. Som resultatet af debatfasen blev antallet af potentielle vindmølleområder reduceret til 6. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 Vindmølleplan blev sendt i offentlig høring december 2011/februar 2012. På baggrund af den offentlige høring og efterfølgende politiske debat og forhandling, blev forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 forkastet med henblik på udarbejdelse af et revideret forslag til Kommuneplantillæg nr. 8. I det reviderede forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 arbejdes videre med 3 af de 6 områder og hvor møllers totalhøjde begrænses til højest 130 meter. Efter den offentlige høring af det reviderede forslag til vindmølleplan blev det besluttet politisk, at udarbejde endnu et revideret forslag til vindmølleplan, hvor totalhøjden igen sættes op til højest 150 meter og nu med maksimum 3 vindmøller indenfor et vindmølleområde, dog med mulighed for en 4. vindmølle, såfremt det vil kunne fremskynde nedtagning af eksisterende ældre vindmøller. Dette forslag til vindmølleplan udarbejdes som tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2024 da forslaget først forventes endeligt vedtaget efter Kommuneplan 2013 er endeligt vedtaget. Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer kræver, at planer og programmer inden for fysisk planlægning og arealanvendelse, som i medfør af lovgivningen tilvejebringes af en offentlig myndighed, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser for VVM pligtige anlæg, bliver vurderet i forhold til de sandsynlige indvirkninger på miljøet. Vindmølleplanen fastsætter retningslinjer for opstilling af store vindmøller på optil 150 meter totalhøjde. Vindmølleplanlægningen udarbejdes i henhold til planloven som et Kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2024 og dækker som sådan hele kommunen. Side 8 af 43
Kommuneplantillægget udpeger områder for store tekniske anlæg der, uundgåeligt, vil få en væsentlig miljømæssig effekt og vil ændre anvendelsen for de udpegede områder. Slagelse Kommune har ikke tidligere gennemført en fysisk planlægning for vindmøller derfor er der truffet beslutning om at vindmølleplanlægningen skal miljøvurderes. Før et konkret vindmølleprojekt kan realiseres, skal der gennemføres en planproces der omfatter udarbejdelse af et Kommuneplantillæg med tilhørende VVM redegørelse og rammer for lokalplanlægningen, en lokalplan samt en miljøvurdering af planerne. Side 9 af 43
Planens indhold og hovedformål Slagelse Kommunes Byråd ønsker at foretage en fuld revision af kommunens vindmølleplanlægning. Den gældende planlægning for vindmøller som stammer fra Vestsjællands Amts Regionplan 2005-2016 giver ikke mulighed for opstilling af større og mere energieffektive vindmøller. Vindmølleplanen udarbejdes i henhold til planloven som et Kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2024 og dækker som sådan hele kommunen. Vindmølleplanen udpeger i alt 3 områder med retningslinjer for opstilling af store vindmøller på optil 150 meter totalhøjde. Det anslås at der indenfor de 3 vindmølleområder vil kunne opstilles mellem 9 og 12 nye vindmøller på optil 150 meter totalhøjde. Den anslåede installerede effekt ved opstilling af 12 vindmøller med en effekt på 3 MW er 36 MW. De 3 vindmølleområder er: Område 1 Lyngbygård Område 2 Store Frederikslund Område 3 Næsby Skov Byrådet har, i forbindelse med revisionen af vindmølleplanen, besluttet ikke at udpege områder til opstilling af vindmøller under 100 meter totalhøjde. Derudover skal de udpegede vindmølleområder kunne rumme 3 vindmøller med mulighed for en 4. vindmølle såfremt det kan fremme sanering/nedtagening af ældre vindmøller. En enkeltstående vindmølle i et vindmølleområde vil ikke kunne tillades. De eksisterende vindmølleområder udfases og vindmøller vil ikke kunne genopstilles i disse områder. Udpegning af nye vindmølleområder til placering af større vindmøller på optil 150 meter totalhøjde, kræver en grundig analyse og vurdering af de landskaber, der potentielt skal rumme disse vindmøller. Det er vigtigt, at det er de bedst egnede områder, der udpeges til nye vindmølleområder. Udpegningen af nye vindmølleområder er foretaget på baggrund konkrete besigtigelser samt landskabsanalyser baseret på landskabskaraktermetoden. Et af formålene med vindmølleplanen er, på sigt, at få placeret færre men større og mere energieffektive vindmøller. Det vil derfor være naturligt, at gamle nedslidte vindmøller med lav effekt udfases. Nogle af de eksisterende vindmølleområder vil kunne indgå i nye vindmølleområder, hvor landskabet kan rumme større vindmøller. Andre områder hvor vindmøller i dag er opstillet, herunder også områder der ikke er udpeget som vindmølleområde, vil blive friholdt som følge af udfasningen af de gamle vindmøller. Fremherskende vindforhold i Slagelse Kommune Nedenstående figur 1 viser de fremherskende vindforhold i Slagelse Kommune vist som middelvindhastighed. Som det fremgår af figuren ligger vindstyrken, i de områder hvor forslag til vindmølleområder er placeret, på mellem 7,6 m/s til under 7,2 m/s Side 10 af 43
Figur 1. Fremherskende vindforhold i Slagelse Kommune vist som middelvindhastighed. Forhold til andre planer Kommuneplan 2013 Landskab De 3 vindmølleområder placeres indenfor følgende landskabstyper som er udpeget i Kommuneplan 2013: BESKYTTET ÅDAL, BESKYTTET LANDBRUGSFLADE og LANDBRUGSFLADE VEDLIGEHOLD. Landskabet behandles i kommuneplan 2013 på en ny måde, idet der er anvendt den såkaldte landskabskaraktermetode, som udgør en ny metodik inden for værdisætning af landskaber. Med den nye kortlægning af landskaberne i Slagelse Kommune, ophæves det tidligere Vestsjællands Amts udpegning for det åbne land. De nye retningslinjer som fremgår af retningslinjetema 9.4 forholder sig udelukkende til landskaber og dets forskellige udtryk i netop Slagelse Kommune. Med den nye kortlægning er kommunens landskaber blevet opdelt i fem landskabstyper: ådale, småbakket dødislandskab, landbrugsflade, kystforland samt øer. Vurderinger og analyser har resulteret i tre strategiske mål: beskyt, vedligehold og ændr. Retningslinjerne er differentieret i forhold til den enkelte landskabstype, så der for hver enkelt landskabstype gælder forskellige retningslinjer alt efter hvilket strategisk mål, der er gældende. De beskyttede landskaber, uanet landskabstypen, skal betragtes som Slagelse Kommunes værdifulde landskaber. Side 11 af 43
Naturnetværk Det udpegede naturnetværk består af kerneområder og spredningskorridorer. Spredningskorridorerne er udpeget indenfor fire hovedtyper: kyst, skov, tør natur og våd/fugtig natur. Udpegningerne udgør et netværk, som skal forbedre spredningsmulighederne for vilde dyr og planter, bl.a. gennem planlægning, administration af planlovens landzonebestemmelser og eventuelle plejeforanstaltninger. Derudover er der udpeget potentielle kerneområder og potentielle spredningskorridorer. Kommunen vil arbejde for, at disse med tiden bliver en del af naturnetværket. Naturnetværket er udpeget med baggrund i den statslige målsætning om at stoppe tabet af biodiversitet inden 2020. Ifølge retningslinje 9.6.4 kan der, inden for naturnetværket, som hovedregel kun opføres nye bebyggelser, som har direkte tilknytning til det enkelte jordbrug. Anden form for anlæg og bebyggelse kan kun finde sted, hvis det har til formål at fremme formidlingen af områdets kvaliteter, uden at disse tilsidesættes. Der skal tages hensyn til den enkelte områdetype, som fremgår af kortbilag. Kirkeomgivelser og kulturmiljøer Hovedparten af vindmølleområderne er beliggende i umiddelbar nærhed til udpegede kirkeomgivelser og kulturmiljøer. Ifølge retningslinjer for Kulturmiljøer i Slagelse Kommuneplan 2013 retningslinje 5.3.2, må der, inden for arealer udpeget som kulturmiljøer, som udgangspunkt ikke gennemføres byudvikling, placering af trafik- og tekniske anlæg o.l., samt skovrejsning. Ifølge retningslinjer for kirkeomgivelser retningslinje 5.2.2 og 5.2.3 må der, inden for arealer udpeget som kirkeomgivelser, ikke ske byudvikling, placering af trafik- og tekniske anlæg o.lign., samt skovrejsning, medmindre det kan ske uden at forringe oplevelsen af kirken eller såfremt nødvendig byudvikling ikke med rimelighed kan placeres på andre arealer. Infrastrukturanlæg samt Ledningsanlæg og radiokædeforbindelser Slagelse Kommune omfatter en række overordnede veje samt jernbaneforbindelser hvortil gældende afstandskrav i forbindelse med opstilling af vindmøller vil blive respekteret. I forbindelse med udpegning af vindmølleområder er der taget højde for ledningsanlæg herunder højspændingsledninger, jordkabler, naturgasledninger samt radiokædeforbindelser. Sikkerhedsafstande til disse ledningsanlæg og radiokædeforbindelser vil blive respekteret. Gældende vindmølleplanlægning Kommuneplan 2013 retningslinjetrema 2.5 indeholder retningslinjer for vindmøller og har udpeget 12 vindmølleområder. Derudover indeholder Kommuneplanen retningslinjer for støj fra vindmøller jf. retningslinje 8.2.11. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Slagelse Kommuneplan 2013-2024 Vindmølleplan erstatter de eksisterende retningslinjer og arealudpegninger for vindmøller. På nuværende tidspunkt er der opstillet 111 vindmøller på land (inkl. husstandsvindmøller). Det betyder at ca. 50 % af de opstillede vindmøller står udenfor de udpegede Side 12 af 43
vindmølleområder. Af de 111 vindmøller har 53 vindmøller en effekt over 450 KW. Samlet set findes der altså mange mindre og delvist ret gamle vindmøller, som tilsammen med de lidt større og nyere vindmøller har en effekt på 46 MW. Skal hele den nuværende kapacitet erstattes med store 3 MW møller, vil det betyde at der skal etableres minimum 15 nye vindmøller hvis ikke effekten skal reduceres. Skal hele den nuværende vindmøllekapacitet erstattes med 2,5 MW vindmøller skal der opstilles ca. 19 vindmøller. Figur 2 på næste side viser eksisterende vindmølleområder, eksisterende vindmøller fordelt som vindmøller over eller under 450 KW og husstandsmøller. Derudover viser kortet forslag til potentielle nye vindmølleområder (1-3). Side 13 af 43
Figur 2. Eksisterende- og nye vindmølleområder (1-3) samt eksisterende vindmøller. Side 14 af 43
Afgrænsning af miljøvurderingen Slagelse Kommune har gennem GIS analyser fundet en række konkrete områder der potentielt kan udpeges som vindmølleområder. Der er herefter foretaget en besigtigelse af områderne som efterfølgende er beskrevet, vurderet samt præsenteret i et debatoplæg. Debatoplægget dannede udgangspunkt for den 1. offentlighedsfase (debatfasen) for det daværende kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2009-2020 som nu er konverteret til Kommuneplantillæg nr. 1 til Slagelse Kommuneplan 2013-2024. I lov om miljøvurdering af planer og programmer er der krav om, at miljøvurderingen bør omfatte følgende faktorer: biologisk mangfoldighed befolkningen menneskers sundhed fauna og flora jordbund vand luft klimatiske faktorer materielle goder herunder arealanvendelse landskab kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser arkitektonisk og arkæologisk kulturarv samt det indbyrdes forhold mellem disse faktorer. Scoping På baggrund af den indledende GIS analyse og den efterfølgende besigtigelse af områderne har Slagelse Kommune fundet at miljøvurderingen særligt skal fokusere på følgende miljøfaktorer: Biologisk mangfoldighed, fauna og flora, særligt med fokus på fauna. I relation til etablering af nye vindmølleområder forventes der ikke at være væsentlige indvirkninger på biologisk mangfoldighed og flora. Vindmølleområderne forventes ikke at påvirke nærområdernes florasammensætning. Derimod kan der være en påvirkning af fauna. Dette vil dog helt afhænge af de enkelte områders indhold af levesteder for dyr. Vindmøller kan eksempelvis få betydning for om fugle vil slå sig ned i et område for at raste. Befolkningen herunder menneskers sundhed Særligt med fokus på støj og skyggekast hos naboer samt påvirkning af naboers udsigt og områdets rekreative anvendelse. Klimatiske faktorer Udpegning af nye vindmølleområder vil bidrage til at fastholde kommunens andel af vedvarende energiproduktion og vil således bidrage til nedbringelse af CO 2 udledning. Hvorvidt der vil ske en nedbringelse af CO 2 udledningen afhænger af hvor mange MW Side 15 af 43
der kan produceres efter den nye vindmølleplan i forhold til den nuværende MW produktion fra eksisterende vindmøller. Landskab Særligt med fokus på visuel påvirkning, indpasning. Det kan ikke undgås at opstilling af nye store vindmøller vil få konsekvenser for landskabet. Kulturarv, kirker og deres omgivelser Det kan ikke udelukkes at der vil være en påvirkning af særligt kirker og deres omgivelser. I det omfang det er relevant for det enkelte område vil dette blive behandlet i miljøvurderingen. Arkitektonisk og arkæologisk kulturarv Det kan ikke udelukkes at der vil være en påvirkning af synlige og ikke synlige fortidsminder. I det omfang det er relevant for det enkelte område vil dette blive behandlet i miljøvurderingen. Følgende miljøfaktorer forventes ikke at blive påvirket væsentligt og vil derfor ikke indgå i særlig grad i miljøvurderingen: Biologisk mangfoldighed, fauna og flora. I relation til etablering af nye vindmølleområder forventes der ikke at være væsentlige indvirkninger på biologisk mangfoldighed og flora. Vindmølleområderne forventes således ikke at påvirke nærområdernes florasammensætning. Derimod kan der være en påvirkning af fauna (se ovenfor). Jordbund Udpegning af nye vindmølleområder forventes ikke at få konsekvenser for jordbund. Vand Det kan ikke udelukkes, at der kan være spild af smøreolie fra vindmøllerne i driftsfasen som kan få uheldige konsekvenser for eksisterende tekniske anlæg, særligt grundvandsboringer og vandværker. Oliespild fra vindmøller vurderes dog ikke at udgøre et væsentligt miljøproblem for grundvandet. Luft I forbindelse med opstilling af nye vindmøller kan der, som følge af øget trafik og brug af maskinel, lokalt ske en indvirkning på luftkvaliteten. Det vurderes dog at dette ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på luftkvaliteten. Materielle goder herunder arealanvendelse Udlæg af nye vindmølleområder vil medføre arealbeslaglæggelse, der vil konkurrere med andre anvendelsesinteresser som f.eks. landbrug og fritidsinteresser. Det vurderes dog, at udlæg af nye arealer til vindmølleområder vil være så minimalt i forhold til den samlede arealressource i Slagelse Kommune, at dette ikke vil have væsentlig indvirkning på de pågældende interessers udøvelse eller for arealressourcen som helhed. Side 16 af 43
Miljøfaktorer der forventes påvirket væsentligt I nedenstående tabel 1 er opsummeret hvilke miljøfaktorer, der forventes at blive påvirket væsentligt som følge af planen og som derfor skal behandles mere indgående i en miljøvurdering. Tabel 1: miljøfaktorer der forventes at blive påvirket væsentligt Miljøfaktorer biologisk mangfoldighed, fauna og flora Befolkningen, menneskers sundhed jordbund vand luft klimatiske faktorer materielle goder herunder arealanvendelse landskab kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser arkitektonisk og arkæologisk kulturarv Væsentlig påvirkning ( ) Ifølge lov om miljøvurdering skal der udover en stillingtagen til de enkelte miljøparametre som beskrevet ovenfor tages stilling til det indbyrdes forhold mellem disse miljøparametre (de såkaldte kumulative effekter). Der kan være en vis sammenhæng mellem nogle af de identificerede emner, men på dette niveau kan det være svært konkret at udpege disse kumulative effekter. Dette vurderes derfor nærmere i det omfang det er muligt. Scopingrapporten har været sendt i høring hos berørte myndigheder december/januar 2010/2011. Målsætninger der indgår i bedømmelsen af miljøpåvirkninger Af lov om miljøvurdering fremgår jf. lovens bilag 1, at miljøvurderingen skal redegøre for hvorledes der er taget hensyn til relevante miljøbeskyttelsesmål fastsat internationalt, nationalt, regionalt og lokalt. Ved en gennemgang af lovgivninger, strategier og handlingsplaner, der kan tænkes at indeholde målsætninger og retningslinjer relevante for bedømmelsen af miljøpåvirkninger, er følgende målsætninger blevet kortlagt (se tabel 2). Tabel 2: Relevante miljømålsætninger, der er indgået i afgrænsningen af miljøvurderingen. Emne Biodiversitet Målsætninger Målsætninger, som de er fremsat i Danmarks Handlingsplan for Biologisk Mangfoldighed og Naturbeskyttelse i Danmark 2004-2009. Lov om Miljømåls krav om opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. Lov om Miljøskade betyder, at man ikke må gennemføre planer eller projekter, der skader Natura 2000-områder, bilag II- og IV- Side 17 af 43
arter jf. Habitatdirektivet eller bilag I-arter jf. Fuglebeskyttelsesdirektivet. Befolkningen, Menneskers sundhed Klima Arkæologisk kulturarv Planstrategi og Agenda 21 strategi 2011 Målsætninger som fremsat i den nationale strategi til begrænsning af støj. Målsætninger for reduktion af drivhusgasser samt udbygning af vedvarende energikilder som fremsat af Regeringens klimastrategi. Bestemmelser som fastsat i museumsloven, LBK nr. 1505 af 14/12-2006. Planstrategi: Slagelse Kommunes Byråd har formuleret nedenstående vision: Vi vil styrke erhvervsudvikling og skabe vækst i kommunen ved at satse på innovation og samarbejde mellem virksomheder og uddannelser. Ved at udvikle nye uddannelsesmiljøer og udnytte kommunens store mangfoldighed, vil vi styrke uddannelsesniveauet, hæve indtægterne og skabe mere tryghed og sammenhæng i hele kommunen. I Slagelse Kommunes planstrategi er der, som en understøttelse af visionen, fastlagt mål, herunder miljømål, for hvert af de strategiske indsatsområder: Erhverv Bosætning Uddannelse Infrastruktur Klima - vand Lokal Agenda21 Strategi: I Agenda21 strategien er internationale og nationale målsætninger indarbejdet og Byrådet i Slagelse Kommune vil de kommende fire år især sætte fokus på følgende fire områder: Klima forebyggelse og tilpasning. Bæredygtighed i egen drift Fej for egen dør. Bæredygtig natur, oplevelse og formidling. Uddannelse i bæredygtig udvikling, netværk og dialog. Derudover er der fokus på bæredygtig erhvervsudvikling og bæredygtig bosætning. Slagelse Kommune vil sikre en bæredygtig udvikling. Denne tværgående opgave varetages gennem kommuneplan, sektorplaner, handleplaner, projekter, borgerinddragelse og konkrete initiativer. Klima forebyggelse og tilpasning Slagelse Kommune indgik i 2009 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at nedbringe udledningen af CO 2 med 2 % årligt frem til 2015. Samme år tiltrådte kommunen den Europæiske Borgmesterpagt, der sigter mod at indfri EU s overordnede klimamål. Ifølge pagten skal Slagelse Kommune Side 18 af 43
frem til 2020 reducere udledningen af CO 2 med 20 % inden for kommunens geografiske område. Hertil kommer opgaven med at tilpasse samfundet til de forventede ændringer i temperatur, nedbør og havvandstand. Opgaverne omkring forebyggelse af klimaændringer og tilpasninger hertil er beskrevet i kommunens klimaplan. Bæredygtighed i egen drift Fej for egen dør Slagelse Kommunes egne aktiviteter repræsenterer et stort forbrug af ressourcer. Målsætningen Fej for egen dør indebærer, at Slagelse kommune vil gå foran og være det gode eksempel. Et årligt grønt regnskab skal gøre status over den samlede fremgang. Bæredygtig natur, oplevelse og formidling Slagelse Kommune har en værdifuld natur. Især den 180 kilometer lange kyststrækning rummer unikke landskaber, plantesamfund og dyreliv med et betydelig kulturhistorisk og rekreativ indhold. Et oplevelsesrigt landskab indbyder til friluftsliv og turisme, fremmer borgernes trivsel og bidrager til social og kulturel vækst. Gennem en række målsætninger som fremgår af Agenda21 strategien vil Slagelse kommune sikre den biologiske mangfoldighed, skabe gunstige og bæredygtige rammer for friluftsliv og turismeerhverv, forbedre adgangen til naturen, koordinere de interesser der indgår i brug og forvaltning af landskabet og endelig stimulere og styrke viden og interesse samt formidling omkring natur, miljø og bæredygtig udvikling. Uddannelse i bæredygtig udvikling, netværk og dialog Slagelse Kommune har en række målsætninger der skal sikre, at børn og unge lærer, hvordan deres daglige adfærd og forbrug påvirker miljøet, og hvilke handlemuligheder de har for at håndtere klima- og miljøspørgsmål. Indsatsen for bæredygtig udvikling skal ske i dialog med borgerne i både formelle og uformelle sammenhænge og netværk. Miljøvurderingen Miljøvurderingen er gennemført på et overordnet niveau med en detaljeringsgrad, der ikke går for dybt ind i detailplanlægningen for de enkelte områdeudpegninger. Vindmølleplanen fastlægger retningslinjer for en fremtidig detailplanlægning for vindmøller baseret på konkrete projekter. For det konkrete projekt vil der således, på baggrund af en VVM redegørelse, blive udarbejdet et kommuneplantillæg med rammer for lokalplanlægningen og en lokalplan. I den fase, hvor planlægningen er mere konkret, vil der ske en mere indgående miljøvurdering af såvel planlægningen som anlægget. Miljøvurderingen er gennemført dels som en vurdering af hvorvidt den foreslåede vindmølleplan stemmer overens med de miljømålsætninger, som er fastlagt i forskellige handlingsplaner/strategier på nationalt og/eller regionalt/kommunalt niveau, jf. tabel 2. Side 19 af 43
Derudover vil miljøvurderingen blive gennemført som en vurdering af hvorvidt og i hvilket omfang der forventes at være væsentlige indvirkninger på enkelte miljøfaktorer, som identificeret i denne rapport, på grundlag af de i tabel 3 nævnte kriterier, indikatorer og data. Vurderingskriterier, indikatorer og databehov I nedenstående tabel 3 er der foreslået en række kriterier og indikatorer til brug for vurderingen af de sandsynlige væsentlige miljøpåvirkninger, der er identificeret i tabel 1. Tabel 3. Vurderingskriterier, indikatorer og databehov. Miljøfaktorer Vurderingskriterier Indikatorer Databehov Befolkningen, Menneskers sundhed Antal mennesker der påvirkes af vindmølleplanen. Ændret arealanvendelse, støj, skyggekast. GIS data, støj- og skyggekastberegninger Fauna og flora Antal levesteder for dyr og planter der påvirkes. Berørte levesteder for dyr og planter som følge af opstilling af vindmøller såvel anlægsfasen som driftsfasen. GIS data, registreringsdata. Klimatiske faktorer Omfang af ændret CO 2 udledning som følge af opstilling af vindmøller. Ændringer i udledning af CO 2. Kvalitative beregningsmæssige estimeringer. Landskab Omfang af landskabelig påvirkning som følge af udpegning af vindmølleområder. Ændret visuel oplevelse af landskabet GIS data, Visualiseringer. Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser Antal kirker og omfang af kirkeomgivelsesområder herunder områder med kulturarv der påvirkes af udpegningen af vindmølleområder. Berørte kirker og kirkeomgivelser som følge af udpegning af vindmølleområder. GIS data, visualiseringer. Arkitektonisk og arkæologisk kulturarv Antal områder med arkitektonisk og arkæologisk kulturarv der påvirkes. Berørte områder der indeholder arkitektonisk og arkæologisk kulturarv. GIS data, registreringer fra Sydvestsjællands Museum vedr. arkæologi. En stor del af de ovennævnte data findes som GIS-data i geografiske informationssystemer under Danmarks Miljøportal samt Slagelse Kommunes egne GIS temaer. I analysefasen samles relevante GIS-temaer som f.eks, landskab, naturdata, kulturhistorie herunder data for arkæologiske interesser, eksisterende byer og byudvikling, skovbrug. m.m. En samling af div. GIS temaer vil ligeledes være relevante i forhold til at vurdere alternative placeringer af vindmølleområder. Dette analyseværktøj vil blive anvendt hvor relevant. Side 20 af 43
Anvendt vurderingsmetode Vurderingen af de sandsynlige væsentlige miljøkonsekvenser for de enkelte miljøfaktorer - identificeret i forbindelse med scopingrapporten er foretaget ved at score indvirkningen på de enkelte miljøfaktorer i nedenstående miljøvurderingsmatrix (tabel 4). Tabel 4. Miljøvurderingsmatrix. Miljøfaktorer Befolkningen, Menneskers sundhed Scoring Fauna og flora Klimatiske faktorer Landskab Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser Arkitektonisk og arkæologisk kulturarv Scoring af indvirkningerne på de enkelte miljøfaktorer vil blive foretaget ud fra nedenstående forklaring: ++ = Meget positiv påvirkning + = Positiv påvirkning 0 = Neutral påvirkning -- = Meget negativ påvirkning - = Negativ påvirkning? = Usikker miljøpåvirkning /manglende data ( ) = Kræver supplerende undersøgelse af miljøpåvirkning Miljøpåvirkningerne vil ligeledes blive beskrevet overordnet med begrundelser for scoringen. Side 21 af 43
0-alternativet Ved en gennemførelse af 0. alternativet (ingen ny vindmølleplan) vil de eksisterende møller i kommunen blive stående i en årrække for herefter at udfases. Efter udfasningen vil der ikke længere være vindmøller opstillet i kommunen. De eksisterende nye vindmøller med en effekt på 750 KW vil generelt kunne stå op mod 15 år endnu. For de nyere vindmøller gælder, at retningslinjerne for de nuværende mølleområder kun tillader vindmøller af begrænsede størrelser. Møller i disse størrelser vil med al sandsynlighed være enten økonomisk urentable eller slet ikke findes på markedet mere, når tiden er blevet moden til en udskiftning. Hertil kommer, at en genopstilling af vindmøller indenfor disse områder kræver nye plantilladelser (med tilhørende MV/VVM undersøgelser), og det vil på ny kræve politisk flertal for alle mølleområder for at sikre en genopstilling svarende til nuværende. En del mindre vindmøller, under 450 KW, som ofte er opstillet uden for vindmølleområder vil formentlig blive stående indtil de absolut ikke kan producere energi mere. Det må forventes at disse i gennemsnit vil kunne blive stående op mod 5 år endnu. 0-Alternativet kan således få konsekvenser for hastigheden hvormed vindmøller af ældre dato, især vindmøller med en effekt på 450 KW og derunder, udfases/skrottes. 0-alternativet vil således ikke have en positiv indflydelse på saneringen af ældre vindmøller i landskabet. Da der ved 0-alternativet ikke planlægges for nye vindmøller vil dette alternativ ikke bidrage positivt til nedbringelse af CO 2 udledningen/regnskabet. Dette skal ses i lyset af, at det må forventes, at de eksisterende vindmølleområder langsomt udfases som følge af manglende genopstilling af vindmøller idet områderne ikke kan rumme de vindmøller der efterspørges pga. større afstandskrav til primært boliger. Det må derfor med rimelighed kunne antages, at 0. alternativet - over en årrække - indebærer en total udfasning af vindmøller i kommunen. Side 22 af 43
Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer Slagelse Kommune er en landkommune der er domineret af tre større bysamfund Slagelse, Korsør og Skælskør. Her til kommer en række landsbyer beliggende i byzone samt spredte mindre landsbyer beliggende i landzone. Slagelse Kommune har ca. 77.000 indbyggere. De dominerende erhverv i kommunen er jordbrug samt industri, som er beliggende i tilknytning til de store bysamfunds erhvervsområder. Det åbne land i kommunen er domineret af jordbrugsinteresser. Spredt rundt i kommunen er der områder, der er underlagt beskyttelsesinteresser i Natur og Miljølovgivningen. Kyststrækningen langs Storebælt domineres af naturmæssige og rekreative interesser, hvoraf især de betydende naturbeskyttelsesområder udgør en betydelig del af kyststrækningen. Landskabet i Slagelse Kommune er præget af relativt mange forholdsvis gamle vindmøller. En stor andel af disse vindmøller er enkeltstående vindmøller eller vindmøllegrupper placeret udenfor udpegede vindmølleområder. Derudover er der udlagt 12 vindmølleområder som alle er fuldt udnyttet med undtagelse af et område ved Stigsnæs. I forbindelse med miljøgodkendelser og miljøtilsyn for kommunens erhvervsvirksomheder forsøger Slagelse Kommune at skabe forståelse for vigtigheden af et forebyggende miljøarbejde. Eventuelle miljøpåvirkninger fra erhvervsvirksomhederne herunder også vindmøller håndteres i henhold til gældende lovgivning. Den samlede drivhusgasemission i form af CO 2 (alle drivhusgasserne er omregnet i CO2- ækvivalenter og i det efterfølgende betegnet som CO 2 ) i Slagelse kommune var i 2008 på omkring 840.000 tons, som fordeler sig på de forskellige sektorer, som vist nedenfor. Tabel 5: Drivhusgas emissioner i tons for 2008 (rundet). Det største bidrag stammer fra elektricitet, som står for næsten 36 %, herefter kommer transport og landbrug med hver omkring 20 %, mens varme bidrager med omkring 17 % til den samlede emission. De resterende sektorer står tilsammen for de resterende 7 %. Side 23 af 43
miljøforhold i det berørte område Område 1 Lyngbygård Vindmølleområdet er placeret delvist indenfor landskabstypen BESKYTTET ÅDAL og LANDBRUGSFLADE VEDLIGEHOLD mod øst og vest. Området berører udpegningen NATURNETVÆRK. Derudover er området delvist beliggende indenfor kystnærhedszonen. Området er beliggende nord for Korsør Landevej og er karakteriseret ved sit åbne flade terræn med marker i omdrift. Mod nordøst skråner landskabet op mod Fårdrup. Mod syd er landskabet mere lukket. Området er generelt kendetegnet ved spredt bebyggelse domineret af hovedgården Lyngbygård. Område 2 Store Frederikslund Området er beliggende syd og vest for Store Frederikslund, nord for Vestmotorvejen i et område udpeget som BESKYTTET LANDBRUGSFLADE og kerneområde i Kommunens NATURNETVÆRK. Området ligger på de til godset tilknyttede marker i omdrift. Umiddelbart øst for det potentielle vindmølleområde ligger et større skovområde (over-drevsskov). Nærområdet er kendetegnet ved spredt bebyggelse domineret af godset Store Frederikslund. Vestmotorvejen fornemmes ikke i landskabet omkring vindmølleområdet. Der er etableret en jordvold langs Vestmotorvejen ind mod de til godset Store Frederikslund tilhørende arealer. Område 3 Næsbyskov Vindmølleområdet er beliggende syd for Vestermose å, indenfor landskabstypen LANDBRUGSFLADE VEDLIGEHOLD og i nærhed til udpegningen NATURNETVÆRK omkring Vestermose å. Nærmeste landsbyer er Næsbyskov mod sydøst, Tyvelse mod sydvest og Hallelev mod nordvest. Området har to eksisterende vindmølleområder med 3 vindmøller i hver. Umiddelbart nord for området, nærmere betegnet nord for Ørslev, har Kalundborg Kommune planlagt og realiseret et større område, hvor der er opstillet 6 vindmøller med en totalhøjde på ca. 140 meter. Side 24 af 43
Miljøbeskyttelsesmål og hensyntagen hertil Biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse Målsætninger for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse fremgår af Danmarks Handlingsplan for Biologisk Mangfoldighed og Naturbeskyttelse i Danmark 2004-2009. 1. Velfærdssamfundet skal udvikles, og der skal ske en afkobling af sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning. 2. Der skal være et sikkert og sundt miljø for alle, og vi skal opretholde et højt beskyttelsesniveau. 3. Vi skal sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne. 4. Ressourcerne skal udnyttes bedre. 5. Vi skal yde en aktiv international indsats 6. Miljøhensyn skal indgå i alle sektorer. 7. Markedet skal understøtte bæredygtig udvikling 8. Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt. Lov om Miljømåls krav om opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. Der er ikke sat en tidsfrist på opnåelsen, som der er for vandområderne (se neden for), men man må ikke gennemføre planer eller projekter, der kan være hindrende for opnåelse af gunstig bevaringsstatus. DMU har opstillet kriterier for denne status for alle arter og naturtyper. I 2010 vil der foreligge konkrete handleplaner for alle de 254 Natura 2000- områder i Danmark med mål, midler og aktive tiltag. Lov om Miljøskade betyder, at man ikke må gennemføre planer eller projekter, der skader Natura 2000-områder, bilag II- og IV-arter jf. Habitatdirektivet eller bilag I-arter jf. Fuglebeskyttelsesdirektivet. Slagelse Kommune har tilsluttet sig Countdown 2010-deklarationen som den første kommune på Sjælland. Dermed har kommunen tilkendegivet, at den vil skabe synlighed om arbejdet med den biologiske mangfoldighed og stoppe tab af biodiversitet i kommunen. Befolkningen, menneskers sundhed Målsætninger vedr. støj fremgår af den nationale strategi til begrænsning af støj. Slagelse Kommunes vindmølleplanlægning udarbejdes i henhold til gældende støj- og afstandskrav til nabobebyggelse. I forhold til skyggekast fra vindmøller vil der i den konkrete planlægning for konkrete vindmølleprojekter blive stillet krav om skyggekastberegninger, der sikre at det reelle antal skyggetimer pr. år ved nabobebyggelse ikke overstiger 10. Klima Målsætninger for reduktion af udledning af drivhusgasser fremgår af Regeringens Klimastrategi. Udledningen af drivhusgasser skal være halveret i 2030. Side 25 af 43
I 2020 skal mindst 30% af energiforbruget komme fra vedvarende energikilder. Slagelse Kommune har sammen med Danmarks Naturfredningsforening underskrevet en aftale om at Slagelse Kommune er klimakommune. Aftalen forpligter kommunen som virksomhed til at reducere sin CO 2 -udledning med 2 % årligt i 2009-2015. Slagelse Kommune har udarbejdet en klimaplan der bl.a. skal synliggøre kommunens handlemuligheder for nedbringelse af CO 2 udledningen. Fremadrettet sikrer Slagelse Kommunes vindmølleplanlægning plangrundlaget for opstilling af nye mere energieffektive vindmøller. Derved bidrager vindmølleplanlægningen, som minimum, til at fastholde niveauet for vedvarende energiproduktion i Slagelse Kommune. Arkæologisk kulturarv Den arkæologiske kulturarv sikres gennem bestemmelser fastsat i museumsloven, LBK nr. 1505 af 14/12-2006. I forbindelse med planlægning for konkrete vindmølleprojekter bliver der stillet krav om at indhente en udtalelse jf. museumslovens 25 forud for påbegyndelse af jordarbejder. Der vil desuden blive stillet krav om visualiseringer med henblik på en vurdering af vindmøllernes påvirkning af den arkæologiske kulturarv herunder områder og bygningsværker af kulturhistorisk værdi. Planstrategi og Agenda 21 strategi 2011 I Slagelse Kommunes planstrategi er der, som en understøttelse af visionen, fastlagt mål, herunder miljømål, for hvert af de strategiske indsatsområder: Erhverv Bosætning Uddannelse Infrastruktur Klima - vand I Agenda21 strategien er internationale og nationale målsætninger indarbejdet og Byrådet i Slagelse Kommune vil de kommende fire år især sætte fokus på følgende fire områder: Klima forebyggelse og tilpasning. Bæredygtighed i egen drift Fej for egen dør. Bæredygtig natur, oplevelse og formidling. Uddannelse i bæredygtig udvikling, netværk og dialog. Derudover er der fokus på bæredygtig erhvervsudvikling og bæredygtig bosætning. Slagelse Kommune vil sikre en bæredygtig udvikling. Denne tværgående opgave varetages gennem kommuneplan, sektorplaner, handleplaner, projekter, borgerinddragelse og konkrete initiativer. Side 26 af 43
Planens sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet (miljøvurdering) Følgende afsnit præsentere de sandsynlige væsentlige indvirkninger på miljøet ved gennemførelse af Slagelse Kommunes vindmølleplanlægning. Miljøvurderingen foretages for hvert enkelt udpeget vindmølleområde og tager udgangspunkt i de miljøfaktorer som, i forbindelse med scopingen, er fundet væsentlige at undersøge nærmere. Miljøfaktorer der forventes at kunne blive påvirket væsentligt Befolkningen, menneskers sundhed Det vurderes, at det særligt er støj og skyggekast fra vindmøller der vil have en påvirkning på befolkningen, menneskers sundhed. Decideret havari med spredning af møllefragmenter til følge vurderes ikke at være en sandsynlig risiko og derfor ikke at have væsentlig betydning for befolkningen, menneskers sundhed idet møller opstilles med en sikkerhedsafstand på 4 x vindmøllens totalhøjde til nærmeste nabobebyggelse. Særligt støj fra vindmøller samt skyggekast er miljøparametre der kan medføre en påvirkning af menneskers sundhed. Vindmølleområderne overholder gældende afstandskrav til nabobeboelse. Og der er specifikke grænser for hvor meget støj vindmøller må afgive til omgivelserne under forskellige vindforhold. Ifølge Miljøstyrelsen: Støj er lyd, som ikke skulle have været der. Støj kan indeholde både lyse lyde (med høje frekvenser) og dybe lyde (med lave frekvenser). Lavfrekvent støj kan være for eksempel brummelyd fra en kompressor, flammebulder fra et fyringsanlæg, eller den dybe lyd af en motor i tomgang. Støj fra vindmøller kommer både fra vingernes rotation og fra de maskindele, der findes i møllens maskinhus. Vingernes støj er en karakteristisk susen, der varierer i takt med omdrejningerne, og støjen indeholder normalt ikke særlig meget lavfrekvent støj. Støjen fra maskindelene kan indeholde toner, og det kan både være hyletoner (ved høje frekvenser) og brummetoner (ved lave frekvenser). Lavfrekvent støj er teknisk defineret som støj i frekvensintervallet 10 160 Hz (mellem 10 og 160 svingninger pr. sekund). Den 1. januar 2012 trådte den nye vindmøllebekendtgørelse i kraft, og med den er der for første gang indført støjgrænser for lavfrekvent støj fra vindmøller. Efter bekendtgørelsens 4, stk. 2 gælder at: Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. Side 27 af 43