Udkast til en dansk klimalov



Relaterede dokumenter
Energistyrelsen Amaliegade København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014

Problemer ved CO 2 -handel og offsetting

EU's borgmesteraftale om klima.

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Den grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Vejledning i udarbejdelse af politikker

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Danmarks energirejse

Klimaplan del 1 - Resumé

S T R AT E G I

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

Afskaffelse af befordringsfradrag

Transkript:

Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København

Sammenhæng mellem sandsynligheden for at overskride 2 grader og den samlede CO 2 -udledning 2000-2050, Meinshausen M. et al. 2009

Sammenhæng mellem sandsynligheden for at overskride 2 grader og den samlede GHG/CO 2 -udledning 2000-2050, Meinshausen M. et al. 2009

Globale drivhusgas reduktioner 2010-2050 5,3 % år for år 860 Gt CO 2 -eq 41 % til 2020

Globale 2 graders reduktionsforløb

Den samlede drivhusgasudledning 2012-2050

Den samlede drivhusgasudledning 2012-2050 Global kontrol NOAHs Forslag Global kontrol Energiforliget marts 2012 Dansk budget 650 Mt CO 2 -eq Globalt budget 947 Gt CO 2 -eq Dansk budget 1068 Mt CO 2 -eq Globalt budget 1553 Gt CO 2 -eq Meinshausen M. et al. 2009 År 2010-2050: 830-985 Gt CO 2 -eq (20-25 % risiko for at overskride 2 0 Celsius)

Hvad skal en klimalov kunne? Hvile på et etisk grundlag Definere langsigtede bindende mål Opstille 3-årlige drivhusgasbudgetter Drive processen frem år for år

Hvad skal en klimalov kunne? Hvile på et etisk grundlag dvs. begrænse de samlede udledninger så meget, at DK leverer et retfærdigt bidrag til løsning af klimaudfordringen (max 2 grader). respektere Klimakonventionens princip om, at de bredeste skuldre skal bære mest. Definere langsigtede bindende mål 2020, 2030, 2050 Opstille 3-årlige drivhusgasbudgetter indsatsen på kort sigt gøres konkret giver fleksibilitet Sektorprogrammer og koordinering med anden lovgivning leverer reduktioner Drive processen frem år for år Loven pålægger regeringen at søge råd + offentlighed Uafhængig Klimakommission, klimavidenskabeligt afsæt, rådgiver + offentlighed Regering skal forholde sig til råd (begrunde) + offentlighed Årlig rapportering + offentlighed

Klimalovens indhold http://kortlink.dk/noah/8y5m Kapitel 1. Formål, anvendelsesområde og definitioner Kapitel 2. Emissionsreduktionsmålsætninger Kapitel 3. Emissionsbudgetter Kapitel 4. Emissionsreduktionsprogram Kapitel 5. Klimatilpasningsprogram Kapitel 6. Arealanvendelse, energibesparelse og energieffektivisering, fremme af vedvarende energi, affaldshåndtering, transport m.v. Kapitel 7. Involvering af offentligheden og de berørte sektorer Kapitel 8. Koordinering med anden lovgivning m.v. Kapitel 9. Monitorering og rapporteringsforpligtelser m.v. Kapitel 10. Klimakommissionen

De langsigtede mål Drivhusgasser - reduktionssti År 2020 (1990 basis): - 50 % År 2030 (1990 basis): - 90 % År 2050 (1990 basis): -100 % Dobbelt målsætning for slutmål Fossilfri i 2032 Nettooptag af drivhusgasser i 2050

Hvor hurtigt skal reduktionerne ske? 1. Loven fastlægger en forpligtelse for de danske myndigheder, herunder især den danske regering, til at sikre, at den nationale udledning af drivhusgasser reduceres i overensstemmelse med de i denne lov angivne konkrete målsætninger og de i medfør af loven fastlagte budgetter. Fossil CO 2 Total udledning 7 % år for år pejling Ikke-fossil CO 2 -eq

Hvor hurtigt skal reduktionerne ske? 1 Stk. 2. Loven skal sikre en hurtig udfasning af Danmarks brug af fossile brændsler gennem energibesparelser og etablering af en energiforsyning baseret på vedvarende energikilder. Fossil CO 2

Hvor hurtigt skal reduktionerne ske? 1 Stk. 3. Loven skal sikre, at Danmarks udledning af drivhusgasser hurtigt reduceres til et niveau, der er mindre end hvad der optages i planter, jord og sediment via naturlige processer og mekanismer. Ikke-fossil CO 2 -eq

Hvor hurtigt skal reduktionerne ske? 11. Regeringen er forpligtet til senest... at udarbejde et program for en økologisk og bæredygtig arealanvendelse. Programmet, der skal forelægges for Folketinget, skal ses i sammenhæng med de målsætninger, budgetter og programmer der er omfattet af denne lov. Det skal angive (1) de konkrete målsætninger og virkemidler, der tages i brug for at øge optag af drivhusgasser (dræn) og begrænse udledningen af drivhusgasser, osv. (2) (6) Ikke-fossil CO 2 -eq

Hvordan skal klimalovens GHG-budgetter se ud? http://kortlink.dk/noah/axsw

SLUT

Den samlede drivhusgasudledning 2012-2050 Global kontrol NOAHs Forslag Global kontrol Energiforliget marts 2012 Dansk budget 650 Mt CO 2 -eq 5,5 mio. mennesker i Danmark 8 mia. mennesker i hele verden i gennemsnit Globalt budget 650 x 8000/5,5 = ca. 947 Gt CO 2 -eq Dansk budget 1068 Mt CO 2 -eq 5,5 mio. mennesker i Danmark 8 mia. mennesker i hele verden i gennemsnit Globalt budget 1068 x 8000/5,5 =ca. 1553 Gt CO 2 -eq

Danmarks udledning af drivhusgasser (I) Den absolut vigtigste kilde til CO 2 -emission er brændselsforbrug til energiformål. Den vigtigste kilde til både metan- og lattergasudledning er landbrug; men affaldsbehandling bidrager også væsentligt til udledningen af metan. Kilde: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Energistatistik 2011

Danmarks udledning af drivhusgasser (II) Emissioner fra energiforbrug giver det største bidrag til den samlede nettoemission af drivhusgasser. Disse emissioner kommer fra energi- og konverteringssektoren samt endelig energiforbrug. Næststørste bidrag kommer fra landbruget. I 2010 fordelte de faktiske emissioner sig således: Emissioner fra energiforbrug 82,1%, emissioner fra landbrug 16,2%, industrielle processer, flaring m.m. 3,8%, skov og arealanvendelse -3,7% og andre emissioner 1,7%. Kilde: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Energistatistik 2011