Det rummelige arbejdsmarked. Med på vognen

Det rummelige arbejdsmarked Med på vognen

Med på vognen er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen er et værktøj til valgte og ansatte i afdelingerne og til de tillidsvalgte, som arbejder med det rummelige arbejdsmarked. Den er et supplement til KTO s kommenterede rammeaftale om socialt kapitel. Pjecen beskriver de indsatsområder, der skal arbejdes med i forhold til det rummelige arbejdsmarked. Den indeholder også forbundets anbefalinger på en række vigtige punkter. Politisk ansvarlig: Margit Vognsen Redaktion: Bodil Effersøe Aase Jakobsen Inge Frölich Birger Dencker Dorte Tange Forsidetegning og illustrationer: Peter Malherbes Jensen Layout: Jonna Wildgaard Tryk: FOA s trykkeri Oplag: 1000 stk. November 1999 2

Indhold side Hvad dækker rammeaftalen om socialt kapitel?......... 4 Hvad kan FOA forhandle og aftale?.................. 4 Overordnede retningslinjer......................... 5 Indsatsen for personer med nedsat arbejdsevne........ 7 1. Aftalebaserede job på særlige vilkår................ 7 2. Arbejdsprøvning, revalidering mv................... 9 3. Fleksjob...................................... 9 Tre aftaler ved etablering af fleksjob a. Aftale/afgørelse om bevilling af fleksjob............10 b. Aftale om offentligt tilskud til fleksjob.............11 c. Aftale om løn- og ansættelsesvilkår/ ansættelsesbrev................................11 Opfølgning...................................14 Rådgivning om forholdet til a-kassen...............14 4. Skånejob.....................................15 Indsatsen for ledige 1. Jobtræning...................................17 2. Puljejob......................................17 3. Fælles betingelser og anbefalinger om puljejob og jobtræning...................................17 Løn- og ansættelsesvilkår........................18 Merbeskæftigelse..............................18 Forhandlingsniveauer og FOA-anbefalinger..........19 a.forhandling på det enkelte område................20 b.forhandling på den enkelte arbejdsplads............21 Uddannelsesmuligheder.........................22 Ansættelsesbrev................................23 Mere nyttig viden................................24 3

Denne pjece bygger på KTO s rammeaftale om socialt kapitel, lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. FHS og Hovedstadens Sygehusfællesskab har indgået en rammeaftale om socialt kapitel, der ligner den (amts)- kommunale aftale meget. Hvad dækker rammeaftalen om socialt kapitel? Rammeaftalen dækker personer med nedsat arbejdsevne og ledige i puljejob og jobtræning, der ansættes i kommuner og amter. Den gælder også ved selvejende dag- og/eller døgninstitutioner, i naturgasselskaber og andre (amts)kommunale virksomheder. I Københavns Kommune og på Amtsrådsforeningens område gælder aftalen for alle selvejende institutioner, hvor der er indgået driftsoverenskomst. Rammeaftalen udløber tidligst den 31. marts 2002. Hvad kan FOA forhandle og aftale? Rammeaftalen giver de faglige organisationer ret til at forhandle og indgå aftaler på forskellige områder. Disse rettigheder følger dels af rammeaftalen, dels af lovgivningen lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og regler, der er udstedt efter disse to love. FOA s muligheder for at påvirke løn- og ansættelsesvilkårene for ansatte med nedsat arbejdsevne og ledige i puljejob og jobtræning er nævnt i afsnittene om de enkelte ordninger. 4

FOA anbefaler, at der laves en klar aftale om, hvem der fra FOA påtager sig de forskellige opgaver. Det kan være en tillidsvalgt på arbejdspladsen eller en repræsentant fra afdelingen. Det bør også aftales, hvordan afdelingen og de tillidsvalgte samarbejder om opgaverne og orienterer hinanden. FOA anbefaler, at der lokalt indgås aftaler med øvrige organisationer om, hvordan der samarbejdes, når: der etableres fleksjob inden for FOA s område for medlemmer fra andre organisationer, FOA-medlemmer skal i fleksjob uden for FOA s område, FOA-medlemmer skal i puljejob eller jobtræning uden for FOA s område, medlemmer fra andre organisationer kommer i puljejob eller jobtræning på FOA s område. Overordnede retningslinjer Efter rammeaftalen skal kommuner og amter ved årlige drøftelser fastlægge retningslinjer for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige. Disse drøftelser føres i hovedudvalget/hsu. FOA opfordrer til, at de tillidsvalgte prioriterer den årlige drøftelse meget højt. Efter rammeaftalen kan det bl.a. drøftes: hvad der kan gøres i kommunen for at forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og forebygge sygdom og nedsættelse af arbejdsevnen, hvordan man kan fastholde allerede ansatte, der har fået nedsat arbejdsevnen, hvordan og hvor meget kommunen kan bidrage til, at udefrakommende med nedsat arbejdsevne kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet ved at blive ansat i kommunen, hvordan forløbene for de ledige skal være, herunder hvilken uddannelse, de skal have Vær opmærksom på at ansatte med nedsat arbejdsevne og ledige i aktivering skal være omfattet af den samme personalepolitik som de øvrige ansatte. 5

hvordan beskæftigelse af ledige i puljejob og jobtræning kan føre til et ordinært job eller uddannelse, hvor mange ledige og personer med nedsat arbejdsevne, der er aktiverede/ansat, hvordan disse personer fordeler sig på områder (f.eks. ældreområdet, børneområdet og skoleområdet), hvordan udstødning af ordinært ansatte forhindres, når der oprettes stillinger til personer med nedsat arbejdsevne og ledige, hvordan kravet om merbeskæftigelse ved ansættelse af ledige i puljejob og jobtræningspladser opfyldes. De aftalte retningslinjer bør være skriftlige. Det klargør, hvad der er besluttet. Og det bliver nemmere at informere de enkelte arbejdspladser om retningslinjerne. FOA anbefaler: at forebyggelse sættes på dagsordenen for den årlige drøftelse, at initiativer til arbejdsfastholdelse sættes på dagsordenen blandt andet en hurtig opfølgning på sygefravær, muligheder for omplacering, omskoling mv., at det drøftes, hvor mange ekstraordinært ansatte der kan være i forhold til antallet af ordinært ansatte (der er mange eksempler på, at dette forhold er 1 til 10), at det også drøftes, hvad der skal ske med arbejde, som personer med nedsat arbejdsevne ikke længere kan udføre, at der arbejdes for en central pulje til ekstraordinære ansættelser. 6

Indsatsen for personer med nedsat arbejdsevne FOA arbejder for, at medlemmer med nedsat arbejdsevne bevarer ansættelse på ordinære vilkår. Hvor det ikke lykkes, vil FOA støtte medlemmerne i at opnå gode aftaler i forbindelse med etablering af job på særlige vilkår. 1. Aftalebaserede job på særlige vilkår Aftale om job på særlige vilkår kan bruges, når medlemmer har en nedsat arbejdsevne af mindre og/eller midlertidig karakter. Vær opmærksom på at medlemmer, som på grund af nedsat arbejdsevne skal arbejdsprøves, i revalidering, i fleksjob eller skånejob, altid bør henvises til Pen-Sam s pensionsrådgiver. Etablering af aftale om job på særlige vilkår forudsætter: at den ansatte selv ønsker at blive ansat på særlige vilkår, at der ikke er mulighed for at fastholde medlemmet på ordinære vilkår, at FOA og arbejdsgiveren er enige om vilkårene, at der indgås en skriftlig aftale underskrevet af FOA, arbejdsgiveren og medlemmet. 7

Vær opmærksom på at man kun bør fravige de overenskomstbestemmelser, der direkte har noget at gøre med den nedsatte arbejdsevne. Ved forhandling om vilkårene skal der tages stilling til: om aftalen indgås for en tidsbegrænset periode, om aftalen kan forlænges ud over den aftalte periode, fastlæggelse af jobindhold, medlemmets muligheder for at vende tilbage til ordinært job, hvem der sender kopi af aftalen til forbundet. Medlemmer i job på særlige vilkår kan forblive medlem af a-kassen. Hvis ansættelsesforholdet ophører, vil medlemmets dagpengeret/ret til efterløn afhænge af en konkret rådighedsvurdering. FOA anbefaler, at medlemmet taler med sin a-kasse, inden der indgås aftale om et job på særlige vilkår. Eksempel på aftalebaseret skånejob: En dagplejer kan fysisk og psykisk ikke længere klare at stå til rådighed for fire børn i 48 timer. Hun ønsker at fortsætte inden for området, men har brug for en ændring af jobbet. Efter en drøftelse mellem dagplejeren, den tillidsvalgte og arbejdsgiveren enes man om, at der kan oprettes et skånejob på følgende vilkår: Dagplejeren får en fast arbejdstid på 37 timer. Hun fortsætter med samme løn som hidtil. Arbejdet lægges til rette, så dagplejeren bliver fast vikar ved kollegers fravær i forbindelse med lægebesøg, den tillidsvalgtes fravær i forbindelse med fagligt arbejde mv. Når dagplejeren ikke er vikar, arbejder hun med lettere kontoropgaver på dagplejekontoret, hvor hun får sin faste base. 8

2. Arbejdsprøvning, revalidering mv. Revalidering kan tilbydes personer med begrænsning i erhvervsevnen, som via arbejdsprøvning/revalidering kan blive på eller komme ind på arbejdsmarkedet. Det er bopælskommunen, der afgiver tilbud om revalidering. Når der ansættes efter reglerne om revalidering/virksomhedsrevalidering gælder det: at FOA har forhandlingsadgang, når der ansættes inden for FOA s overenskomstområder. Ved forhandlingen skal der tages stilling til løn- og ansættelsesvilkår, at ansættelsesmyndigheden er forpligtet til at orientere FOA om ansættelser og de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår, at ansættelsesmyndigheden fastsætter lønog ansættelsesvilkårene, hvis der ikke kan opnås enighed med FOA. Vær opmærksom på at det er vigtigt, at afdelingen/den tillidsvalgte indgår aftaler om tidlig opfølgning i forbindelse med sygefravær. FOA anbefaler, at rammer for revalidering tages med i de årlige drøftelser i hovedudvalget/hsu. Revalidering kan være: Arbejdsprøvning Erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter Uddannelse Optræning hos private eller offentlige arbejdsgivere Hjælp til selvstændig virksomhed Virksomhedsrevalidering 3. Fleksjob Tre aftaler ved etablering af fleksjob a. Aftale/afgørelse om bevilling af fleksjob b. Aftale om offentligt tilskud til fleksjob c. Aftale om løn- og ansættelsesvilkår/ansættelsesbrev ad. a. Aftale/afgørelse om bevilling af fleksjob Det er kommunen, der bevilger fleksjob. Hvor amtet er arbejdsgiver, eller hvor det er 9

aftalt med kommunen, kan amtet selv oprette fleksjob. Alle muligheder for ansættelse på ordinære løn- og ansættelsesvilkår skal være undersøgt, før der etableres fleksjob. Det skal være afklaret, om medlemmet kan: forblive i sit hidtidige job, hvis arbejdspladsens indretning/arbejdstilrettelæggelsen ændres, forblive i jobbet, hvis der ydes ekstra hjælpemidler efter lov om aktiv socialpolitik, forblive i sit hidtidige job med personlig assistance, bestride et andet job ved jobbytte, få et ordinært job gennem revalidering, blive ansat i aftalebaseret skånejob. FOA kan inddrages i etablering af fleksjob, hvis medlemmet ønsker det. Hvis FOA inddrages, kan det være en god idé at få aktindsigt og deltage i et møde (rundbordssamtale) mellem den kommunale sagsbehandler, medlemmet og andre relevante personer. Så kan det i fællesskab blive afklaret, om fleksjob er den rigtige løsning. 10

FOA anbefaler, at der lokalt aftales procedurer, der garanterer, at en tillidsvalgt altid inddrages ved opfølgning i forbindelse med sygdom, hvis medlemmet ikke er imod det. Medlemmet skal have en skriftlig afgørelse, en bevilling, om fleksjob. Det skal fremgå af bevillingen, hvilket tilskud (1/3, 1/2 eller 2/3 af grundlønnen) arbejdsgiveren vil modtage. Ad. b. Aftale om offentligt tilskud til fleksjob Aftale om fleksjob bliver indgået mellem bopælskommunen og arbejdsgiveren. Den fastlægger bl.a., hvor stort løntilskuddet er. Aftalen bør derfor som minimum underskrives af arbejdsgiveren og bopælskommunen. Aftalen om offentligt tilskud bør tage stilling til: hvor stort løntilskuddet skal være. 1/3, 1/2 eller 2/3? Det afhænger af arbejdsevnen hos den, der skal i fleksjob. Det er kommunen, der fastsætter tilskuddets størrelse, hvilken løn løntilskuddet skal beregnes af. Løntilskuddet beregnes ud fra grundlønnen på området incl. arbejdsmarkedspension, ATP m.m., hvad skånehensynet er hvad er det, personen skal skånes for? Rygbelastende arbejde? Tidlige vagter? Alenearbejde? Vær opmærksom på at når kommunen har truffet afgørelse om fleksjob, kan der ikke længere udbetales sygedagpenge. Hvis fleksjobbet ikke kan påbegyndes umiddelbart, når bevillingen foreligger, henvises medlemmet til kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. FOA skal være med til at fastlægge, hvilken løn der ydes tilskud ud fra. FOA anbefaler, at personer i fleksjob aflønnes efter samme regler som øvrige ansatte på arbejdspladsen. Ad. c. Aftale om løn og ansættelsesvilkår/ ansættelsesbrev Ved etablering af fleksjob samarbejder FOA med arbejdsgiveren og medlemmet om at fastsætte løn- og ansættelsesvilkår. FOA kan også inddrages i den sygedagpengeopfølgning, som ligger forud. Det er grundlønnen, der er udgangspunkt for lønforhandlingen. Mange kommuner har besluttet, at fleksjob altid aflønnes med den grundløn, der ydes tilskud til. 11

Det er derfor nødvendigt, at afdelingen/den tillidsvalgte fra FOA argumenterer for en højere løn, når der forhandles. Vær opmærksom på at ansatte i fleksjob indgår i de almindelige lønforhandlinger på arbejdspladsen. Brug f.eks. følgende argumenter: erfaring inden for arbejdsområdet/beslægtede områder, uddannelse (kurser m.v.), ansvar i opgaveløsningen (f.eks. praktikvejleder, løsning af særlige pædagogiske opgaver). Kommunen skal tilbyde fleksjob på fuld tid, med mindre medlemmet foretrækker deltidsansættelse. Et job på mindre end fuld tid på hidtidigt lønniveau kan måske stille medlemmet økonomisk bedre end et fuldtidsjob, hvor der kun tilbydes grundløn. FOA anbefaler, at der altid rådgives om konsekvenserne af at indgå aftale om fleksjob på deltid. Medlemmet skal gøres opmærksom på de løn- og pensionsmæssige konsekvenser. Vær opmærksom på at overenskomsten kan fraviges ved etablering af fleksjob. Det bør kun ske, hvis det kan begrundes med medlemmets nedsatte arbejdsevne. Fravigelse kræver aftale mellem FOA og arbejdsgiveren. Vær opmærksom på at stille krav om ansættelsesbrev. Hvis arbejdsgiveren ikke vil udstede ansættelsesbrev, forelægges sagen for forbundet og behandles efter reglerne for overenskomstbrud. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i en skriftlig aftale. Aftalen skal tage udgangspunkt i arbejdsområdets overenskomst. Det skal i aftalen præciseres, hvilke bestemmelser i overenskomsten der eventuelt er fraveget, og hvilke vilkår der i stedet er aftalt. Medlemmer, der bliver ansat i fleksjob, har krav på et ansættelsesbrev, når ansættelsesforholdet varer en måned eller mere, og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er otte timer og derover. Mange kommunale arbejdsgivere sammenblander myndighedsrollen med arbejdsgiverrollen og mener, at det er tilstrækkeligt med aftalen om offentligt løntilskud. Mange medlemmer får derfor ikke et ansættelsesbrev. Ansættelsesbrevet skal svare til det, de øvrige ansatte på arbejdspladsen får. Men her ud over bør det indeholde oplysninger om: løn under ferie det første år, hvis der ikke er optjent feriepenge, rettigheder i forhold til fratrædelsesgodtgørelse, 12

mulighederne for lønstigning, skånehensynet (f.eks. nedsat tid, ikke rygbelastende arbejde mv.) Selv om den ansatte har fået et ansættelsesbrev, kan der på arbejdspladsen være behov for, i samarbejde med en repræsentant for FOA, at få udarbejdet et præciserende bilag om følgende: hvad er medlemmets arbejdstid, hvis der betales løn for flere timer, end medlemmet arbejder, hvilke arbejdsopgaver skal medlemmet varetage konkret oplistning af medlemmets daglige opgaver, hvilke arbejdsopgaver skal medlemmet absolut ikke varetage hvad kan medlemmet sige nej til, hvem kontaktes ved vanskeligheder eller ændringer. Vær opmærksom på at det er vigtigt, at arbejdspladsens øvrige ansatte kender aftalens indhold vedrørende arbejdsopgaver. Der er ikke krav om merbeskæftigelse ved oprettelse af fleksjob. 13

Opfølgning Den kommunale myndighed skal følge op på fleksjobbet 6 måneder efter, at tilskuddet er udbetalt første gang og efterfølgende mindst hver 12. måned. Vigtige punkter ved opfølgningen: er der sket ændringer i det aftalte arbejdsindhold? kan medlemmet fortsat klare de aftalte opgaver? har medlemmet fået større ansvar end oprindeligt aftalt? er der overensstemmelse mellem medlemmets arbejdsevne og den aftalte arbejdstid (fremmødetid)? er der i øvrigt sket, eller skal der ske ændringer i arbejdsforholdet? Der bør aftales med kommunen, at der udarbejdes et notat ved opfølgningen, som medlemmet får en kopi af. FOA anbefaler, at en tillidsvalgt er med til opfølgningen. Der bør skabes sammenhæng mellem opfølgningen og lønforhandlingerne på arbejdspladsen. FOA kan kun inddrages, hvis medlemmet ønsker det. Rådgivning om forholdet til a-kassen Før et medlem indgår aftale om et fleksjob, skal der rådgives om den fortsatte tilknytning til a-kassen. Retten til efterløn og arbejdsløshedsdagpenge forsvinder. I stedet for dagpenge vil ansatte i fleksjob kunne få tre måneders ledighedsydelse fra kommunen ved uforskyldt ledighed. I stedet for efterløn vil nogle kunne få seniorydelse, hvis gældende betingelser er opfyldt. 14

Medlemmer, der er på vej til at indgå aftale om fleksjob, skal henvises til a-kassen. A-kassen skal rådgive om: fortsat medlemskab, retten til seniorydelse, retten til arbejdsløshedsdagpenge ved senere tilbagevenden til ordinær beskæftigelse, retten til efterløn ved senere tilbagevenden til ordinær beskæftigelse, manglende ret til overflytning til anden a-kasse. Eksempel på fleksjob Et medlem ansættes i fleksjob som pedelmedhjælper, teknisk servicemedarbejder. Aftalen får følgende indhold. Arbejdsfunktioner: Diverse pedelopgaver, som fremgår af en liste udarbejdet i samarbejde med FOA. Aftalt skånehensyn: 20 timer pr. uge fordelt fra mandag til lørdag. Mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet og desuden forlade arbejdsstedet, hvis han af helbredsmæssige grunde føler sig nødsaget hertil. Arbejde i eget tempo og i øvrigt ikke påtage sig fysisk betonede opgaver. Ansættelsesdato: 1. september 1999 Timer pr. uge: Aflønning i 37 timer arbejdstid 20 timer pr. uge. Lønnen udbetales: Månedsvis bagud Månedslønnen udgør: Forhandles Tilskud: 2/3 af den overenskomstmæssige grundløn for fuld tid. Arbejdsgiverens bidrag til ATP og arbejdsgiverbidrag, herunder pension, refunderes med samme procent som lønrefusionen. Udbetales der løn ud over den i kontrakten fastsatte minimumsløn, er differencen 100% arbejdsgiverandel. Aftalen er forhandlet med FOA. 4. Skånejob Skånejob med løntilskud kan kun oprettes til medlemmer, der får førtidspension efter lov om social pension. Det er kommunen, der tager stilling til bevilling af skånejob med løntilskud. Kommunen yder tilskud til arbejdsgiveren. Tilskuddet svarer til halvdelen af den løn, som arbejdsgiveren betaler. Det kan dog højst være på 1/6 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på ansættelsesområdet. 15

Vær opmærksom på at løn- og arbejdsvilkår for personer i skånejob med løntilskud aftales med FOA inden for FOA s overenskomstområder. Oprettelse af skånejob med løntilskud forudsætter: at medlemmet ikke kan fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår, at der kan findes beskæftigelse, der sikrer sammenhæng mellem personens arbejdsevne og jobbet, at der kan findes beskæftigelse, der tager udgangspunkt i personens ønsker og behov. Der er ikke krav om merbeskæftigelse ved oprettelse af skånejob med løntilskud. FOA anbefaler, at rammer for oprettelse af skånejob med løntilskud tages med i de årlige drøftelser i hovedudvalget/hsu. Det er FOA s holdning, at skånejob med løntilskud skal etableres uden for normeringen. Eksempel på skånejob Førtidspensionist på 49 år, der tidligere har arbejdet inden for pleje- omsorgsområdet, får ansættelse på et plejehjem i skånejob. Aftalens indhold: Funktion: Medarbejder til beskæftigelse/aktiviteter. Lønnen: 1/3 af grundlønnen på området. Timer pr. uge: 20. Arbejdstid: Efter aftale. Tilskud til arbejdsgiver: Fuld refusion. 16

Indsatsen for ledige Jobtræning og puljejob er de former for aktivering, der er mest udbredt på FOA s områder. Reglerne om jobtræning og puljejob findes i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Lovgivningen sondrer mellem dagpengeperioden og aktivperioden. Dagpengeperioden er det første års ledighed. (Dagpengeperioden er indtil 1. januar 2001 på 1 år og 3 måneder. Herefter afkortes den til 1 år). Efter dagpengeperioden overgår den ledige til aktivperioden, hvor vedkommende højest kan få dagpenge i yderligere tre år. Jobtræning Ledige, der er medlem af en a-kasse, kan ansættes i jobtræning, uanset hvor længe de har været ledige. Til ledige i offentlig jobtræning får arbejdsgiveren et tilskud til på 90,44 kr. i timen plus feriepenge på 12 1 2%. Puljejob Puljejob er et tilskudsjob, som ledige medlemmer af en a-kasse kan ansættes i. Puljejob kan kun anvendes til ledige i aktivperioden. En ledig kan være ansat i et puljejob op til tre år. Til ledige i puljejob får arbejdsgiveren et tilskud på 90 % af den fulde lønudgift. Fælles betingelser og anbefalinger om puljejob og jobtræning Formålet med ansættelse i puljejob eller jobtræning er at forbedre den lediges mulighed for at få ordinært arbejde. Det er derfor vigtigt, at jobbet er med til at give den ledige nogle kvalifikationer, som vedkommende kan bruge i et ordinært arbejde. Mange regionale arbejdsmarkedsråd har besluttet, hvor lang tid en ledig højest må være i kommunal jobtræning eller puljejob. Et eksempel kan være, at kommunal jobtræning højest må vare 6 måneder. Vær opmærksom på at både afdelingen og de tillidsvalgte bør kende de beslutninger om puljejob og jobtræning, der gælder i deres amt. 17

Vær opmærksom på at det er arbejdsgiveren, der beregner den ugentlige arbejdstid. Vær opmærksom på at fuldtidsforsikrede personer i puljejob og jobtræning under alle omstændigheder skal have en løn, der svarer til de maksimale dagpenge plus arbejdsmarkedsbidrag. Løn- og ansættelsesvilkår Ledige, der er i jobtræning og puljejob i amt eller kommune, er ansat på overenskomstmæssige vilkår. Der er dog loft over den timeløn, de kan få. I aktivperioden er der også et loft over den samlede indtjening. Loftet over timelønnen er indtil 1. april 2000 på 90,44 kr. i timen. For ledige i aktivperioden gælder både loftet over timelønnen og loftet over den samlede indtjening det såkaldte dagpengeloft. Dagpengeloftet svarer til de maksimale dagpenge. For fuldtidsforsikrede er det 2.850 kr. om ugen pr. 3. januar 2000. For ledige i aktivperioden indebærer dagpengeloftet og den overenskomstmæssige timeløn, at den ansatte i puljejob eller jobtræning skal arbejde mindre end 37 timer om ugen. Dagpengeloftet omregnes til timer efter den overenskomstmæssige timeløn, hvorefter den ugentlige arbejdstid kan fastlægges. For medlemmer af FOA vil arbejdstiden typisk ligge på ca. 34 timer om ugen. Hvis den ledige skal have tillæg for eksempelvis arbejde i forskudt tid, skal arbejdstiden nedsættes yderligere. Det skal aftales, om arbejdstiden reguleres ved satsændringer eller ligger fast. Hvis den reguleres, skal arbejdstiden sættes op, når dagpengene stiger. Omvendt skal arbejdstiden sættes ned, når den maksimale timeløn stiger. Disse reguleringer vil stort set ophæve hinanden, så det har ikke den store betydning for den enkelte at lægge arbejdstiden fast. Hvis arbejdstiden reguleres ved satsændringer, skal det gælde ved alle sådanne ændringer. Afdelingen kan oplyse de aktuelle satser for de maksimale dagpenge, timelønloftet og tilskuddene til arbejdsgiveren. Merbeskæftigelse Efter lovgivningen skal ansættelse i jobtræning og puljejob medføre en nettoudvidelse i antallet af ansatte hos arbejdsgiveren. Ved nettoudvidelse skal forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse. 18

Før der ansættes ledige i puljejob eller jobtræning, skal spørgsmålet om merbeskæftigelse være drøftet med de tillidsvalgte, i SU el. lign. Om der er tale om merbeskæftigelse eller ej, afhænger af: om der i tilknytning til ansættelsen i jobtræning eller puljejob er sket afskedigelser af ordinært ansatte, om ordinært ansatte er fratrådt, eller om det arbejde, der skal udføres, indtil for nylig er blevet varetaget af en ordinært ansat. Vær opmærksom på at arbejdsgiveren skal levere de oplysninger, som de tillidsvalgte finder nødvendige for at afgøre, om kravet om merbeskæftigelse er opfyldt. Vurderingen af, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, skal tage udgangspunkt i det antal beskæftigede, der følger af kommunens budget. Der skal desuden være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med løntilskud og antallet af ordinært ansatte. FOA anbefaler, at de tillidsvalgte vurderer, om kravet om merbeskæftigelse er opfyldt på den enkelte institution eller evt. det pågældende forvaltningsområde. Der bør tages udgangspunkt i det budgetterede personaleforbrug og ses på, hvilken udvikling der har været i antallet af ansatte på institutionen. Er der f.eks ubesatte stillinger, er det ikke merbeskæftigelse at ansætte en person i jobtræning eller puljejob. Forhandlingsniveauer og FOA-anbefalinger Før der etableres puljejob eller jobtræningspladser i kommunen og på den enkelte arbejdsplads, skal der forhandles med repræsentanter for medarbejderne på arbejdspladsen. Ud over de årlige drøftelser om retningslinjer er der i rammeaftalen to niveauer for forhandling af puljejob og jobtræning: a. Forhandling på det enkelte område f.eks. ældreområdet, børneområdet og skoleområdet b. Forhandling på den enkelte arbejdsplads 19

Der er mange eksempler på, at de lokale afdelinger i FOA har indgået aftaler med en kommune om FOA s områder under ét. ad. a. Forhandling på det enkelte område Med hensyn til de enkelte områder siger rammeaftalen, at lokale repræsentanter for medarbejderne inden for de berørte områder kan anmode om en forhandling om: antallet af ledige, der er ansat/aktiverede, det generelle indhold af forløb, herunder uddannelseselementer, og merbeskæftigelsesforudsætninger. Forhandlingen kan føres af f.eks. en fællestillidsrepræsentant, i det samarbejdsudvalg, der er for området eller afdelingen. FOA anbefaler: at puljejob/jobtræning kombineres med uddannelse på området, at puljejob/jobtræning for ufaglærte følges op med tilbud om uddannelse eller ordinær ansættelse, at puljejob/jobtræning etableres i forbindelse med uddannelse af de ordinært ansatte på arbejdspladsen (jobrotation), at der arbejdes for at etablere puljejob som social- og sundhedshjælperelev i områder, hvor der er mangel på denne arbejdskraft, at den ledige højest er ansat i puljejob i 1 år. Herefter bør der tilbydes ordinær ansættelse eller en uddannelsesplads, at puljejob for ledige under 25 år, der har en kompetencegivende uddannelse, højest varer 3 måneder og er en introduktion til et fast job, at det aftales, at ansatte i puljejob og jobtræning kan få fri med løn til at søge job, at det aftales, at ansatte i puljejob og jobtræning kan sige op med kort varsel, hvis de får ordinært arbejde eller skal starte på en uddannelse, at det aftales, at FOA får kopi af ansættelsesbrevet, når der ansættes ledige i puljejob og jobtræning på FOA s områder, at der aftales et møde, hvor der følges op på de generelle aftaler f.eks. efter 1 år, at der arbejdes for, at ledige medlemmer af FOA s a-kasse får mulighed for at blive ansat i de puljejob og de jobtræningspladser, der er etableret på FOA s områder. 20

Kommunen kan få en præmie af AF, hvis den fastansætter en ledig, der har været i jobtræning eller puljejob i kommunen. Præmien er på 50.000 kr. Den ledige skal være ordinært ansat i mindst 18 måneder, for at kommunen kan få præmien. Puljejobbet eller jobtræningen skal have varet mindst 1 og højest 2 år. Præmien udbetales til den ansættende institution og skal forøge institutionens lønsum. FOA anbefaler, at præmieringsordningen bruges som argument for, at ledige bliver ordinært ansat. Eksempel på aftale om puljejob på social- og sundhedsområdet Der gives et 14 dages introduktionskursus og grundig introduktion til jobbet. Der skal være udfærdiget en klar jobbeskrivelse og mulighed for løbende kurser. Der skal ske en evaluering efter 4-6 måneders ansættelse i puljejobbet. Den ledige skal tilbydes at påbegynde en social- og sundhedshjælperuddannelse inden for 12 måneder. Findes puljejobpersonen ikke egnet til SOSU-uddannelsen, skal andet puljejob findes. Der er et forkortet opsigelsesvarsel, hvis den ansatte får et ordinært job eller starter på en godkendt uddannelse. Den ansatte har fri to timer om ugen med løn til at søge job. b. Forhandling på den enkelte arbejdsplads På den enkelte arbejdsplads, hvor der ønskes oprettet et puljejob eller en jobtræningsplads, har FOA adgang til at forhandle: tilrettelæggelsen af forløbet, jobbeskrivelsen, et særligt introduktionsbehov, opkvalificeringsbehov, behov for opfølgning, f.eks. i form af opfølgningssamtale/medarbejdersamtale. Forhandlingerne vedrører stillingsindhold. Når det er lagt fast, kan stillingen besættes og genbesættes, uden at der igen skal forhandles. Der kan dog være behov for at drøfte, hvilken uddannelsesplan der skal lægges for den 21

enkelte nyansatte, afhængigt af vedkommendes forudsætninger. Der kan evt. føres egentlige ansættelsessamtaler, hvor der deltager en tillidsvalgt. FOA anbefaler, at der ud over de tidligere nævnte anbefalinger, aftales følgende om det enkelte job: evt. opkvalificering forud for ansættelsen, introduktion, opkvalificering i løbet af ansættelsen, at den tillidsvalgte/afdelingen sammen med a-kassen og evt. AF følger op over for den ansatte senest efter 1 /2 år, at den ansatte efter f.eks. 1 år tilbydes ordinær ansættelse i kommunen, f.eks. som social- og sundhedshjælperelev el. lign. Uddannelsesmuligheder Både afdeling og tillidsvalgte bør i grove træk kende de muligheder, som ledige har for uddannelse. A-kassen kan oplyse nærmere om disse muligheder. Afdelingen kan oplyse om mulighederne for at kombinere et puljejob med f.eks en uddannelse til social- og sundhedshjælper. Hvis der indgås aftaler om at oprette puljejob på social- og sundhedsområdet, vil den ledige kunne få godskrevet en del af ansættelsesperioden i forbindelse med en efterfølgende social- og sundhedshjælperuddannelse. Det er kommunen, der efter vurdering fra lederen af social- og sundhedsskolen afgør, om den ledige kan fritages for dele af uddannelsen. Et puljejob kan desuden oprettes som et selvstændigt uddannelsesforløb hvor den ledige opnår egentlig kompetence som social- og sundhedshjælper. Hvis puljejobbet f.eks kombineres med 1-2 dages undervisning om ugen på en social- og sundhedsskole, og puljejobbet foregår i hjemmeplejen, kan uddannelsen forkortes med 1 2 år. 22

Ansættelsesbrev Når der ansættes en ledig i et puljejob eller jobtræning, skal der udarbejdes et ansættelsesbrev svarende til det, som øvrige ansatte på får. Herudover bør ansættelsesbrevet indeholde oplysninger om: loftet over den ansattes løn, hvornår den ansattes arbejdstid evt. skal justeres, evt. forkortet opsigelsesvarsel, evt. frihed med løn til jobsøgning, uddannelseselementer mv. Vær opmærksom på at hvis medlemmer af andre a-kasser ansættes i puljejob/jobtræning inden for FOA s område, skal den tillidsvalgte/afdelingen sørge for, at den ledige overflyttes til OAA og FOA. Er der problemer i den forbindelse, kontaktes afdelingen eller a-kassen. 23

Mere nyttig viden På KTO s hjemmeside ligger selve rammeaftalen om socialt kapitel på adressen www.kto.dk. Der findes desuden en række andre pjecer, som kan være nyttige. Pjecerne kan skaffes gennem den lokale FOA-afdeling.»Rammeaftale om socialt kapitel med KTO s kommentarer«, KTO, juni 1999»Fleksjob på kommunale arbejdspladser Veje til en styrket indsats«, KTO og Kommunernes Landsforening, oktober 1999. Pjecen er tilgængelig på KL s hjemmeside www.kl.dk og på www.uvcb.dk.»fat i fraværet sådan kan det gøres«, Socialministeriet, januar 1999»Det angår os alle«, Socialministeriet, januar 1999»Puljejob hvorfor og hvordan«, Arbejdsministeriet, Kommunernes Landsforening, KTO, Amtsrådsforeningen, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune, september 1998»Fleksjob«, Det Centrale Handicapråd og Socialministeriet.»Sygefravær på kommunale arbejdspladser. Hvad kan vi gøre?«, Kommunernes Landsforening og KTO, 1998.»Anne er syg Kommer hun tilbage?«, Kommunernes Landsforening og KTO, 1998.»Puljejob og uddannelse«, FOA, 1998. Oversigter fra forbundet over aftaler om puljejob, som FOA s afdelinger har indgået med kommuner og amter. 24

25

Egne noter 26