Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage elever) er fokus på at øge: Motivationen Interessen for hvilken vej og hvilke muligheder, der er at gå i uddannelsessystemet Det aktive valg i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse Der afprøves forskellige øvelser i samarbejde mellem klasselæreren og UEA-læreren (skolens UU-vejleder). Evaluering: Deltagere fra udviklingsgruppen observerer aktiviteterne og interviewer udvalgte drenge.
Hvad er formålet med aktiviteten? Aktiviteterne tager afsæt i, at eleverne i midten af 8. klasse har fået et 3- dages kursus i 7 gode vaner. Nu arbejdes der videre med at lære eleverne at bruge disse redskaber/metode i deres videre forløb også i forhold til at skabe større motivation og interesse i forhold til det aktive valg.
Vi ønsker at undersøge/arbejde med: 1.Hvordan viser eleverne, at de er motiveret i forbindelse med UEA-undervisningen og UUvejledningen? 2. Hvad er de typiske kendetegn på interesse? 3. Hvad er de typiske kendetegn på det aktive valg i forbindelse med uddannelsesvalg? 4. Hvordan kan man bruge metoden 7GV mere aktivt af vejlederen og i UEAarbejdet til at understøtte processen omkring det aktive valg?
7 Gode Vaner - Turbo
Hvordan skal aktiviteten afvikles? Motivation og Interesse: I 8 klasse underviser uu-vejleder Lone Bruus planmæssig eleverne i arbejdet med valg af ungdomsuddannelse og udarbejdelse af uddannelsesplanen. I undervisningen vil vi have fokus på elevernes kropssprog, som et udtryk for, hvor motiveret de er. Vi vil tage billeder undervejs, ved start, midte og slut for at aflæse fra billederne, om vi kan se en udvikling i deres motivation gennem deres kropssprog. Tidspunkter for billedtagning noteres ned. Der holdes øje med antal bidrag i undervisningen: Mundtligt: Hvor mange stiller spørgsmål/fortæller/giver bidrag til forståelsen. Skriftligt: Hvor mange tager notater, og sidst men ikke mindst: Hvor mange husker deres papirer, når de forlader lokalet. Lone Bruus holder endvidere øje med, elevernes aktive, selvstændige kontakt til hende, bla. gennem sms-henvendelser
Hvordan skal aktiviteten afvikles? Det aktive valg i 9. klasse: Med udgangspunkt i typiske kendetegn på det aktive valg, ser vi på 9. klassernes uddannelsesplaner: Hvordan er kvaliteten af den skriftlige præsentation af sig selv. Vi ser på indhold og længde. Måles i tre kategorier. Efter aflevering af uddannelsesplanen får 9. klasses eleverne et skema, hvor de skal udfylde Det aktive valg. På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er forældrenes valg/jeg har ikke noget valg til - 10, Mit eget valg, jeg kan stå inden for, at det er mit eget valg. Her sættes det i forhold til vane 1, at være proaktiv og vane 2, begynd med slutningen, hvad er dit mål.
Aktivitet er foregået i foråret 2013, i en 8.klasse, som har 12 drenge og 6 piger
Eksempel på en aktivitet: Der arbejdes aktivt med at bruge vanerne i de to lektioner, bl.a. vane 5, aktiv empatisk lytning, og vane 1, (Det aktive valg) i forhold til fremtidigt uddannelsesvalg og vane 2, (målet), i dette tilfælde valget af ungdomsuddannelse. Undersøge, om vi kan måle elevernes motivation, observere om de er motiveret eller ej i forhold til undervisningen og deres egen proaktivitet. Vi ønskede at undersøge elevernes motivation via fotos, som blev taget ved opstart, midt i forløbet og ved afslutningen, altså i et tidsforløb på 1½ time. I analysen af billederne har vi haft fokus på kropssprog, hvor vi har kigget efter, om de udviser imødekommenhed, energi, koncentration og deltagelse, og ud fra det har vi så brugt følgende kategoriseringen til at sige noget samlet om deres motivation og interesse: Motivation stigende Motivation konstant Motivation faldende UU- vejleder Lone B. har været underviser. Lotte (klasselærer) har været observatør og taget billeder (uden at være en del af undervisningen). Bill fra HTX har analyseret billederne, og forholdt sig objektivt til datamaterialet, (han kender ikke eleverne.)
Empirisk materiale fra Det aktive valg: Procesfotografier af undervisningen, der henholder sig til følgende aktiviteter/skift i undervisningen ( klokkeslæt er også indsat): 1. Opstart ( Foto 1-6) kl. 9.55 2. Introduktion til valg af uddannelse, herunder fælles klassefortælling, hvor hver elev fortæller, hvad de overvejer, at de skal efter 9. klasse, nogle fortæller også, hvad de vil, efter de har afsluttet deres ungdomsuddannelse. 3. Introduktion til lytteøvelse samt inddeling i grupper ud fra, om man har truffet et valg eller ej. ( Foto 7-12) kl. 10.10 4. Gruppelytteøvelser ( Foto 13 17 b) kl.10.25 5. Opsamling på lytteøvelse samt introduktion til ny øvelse efter pausen ( Foto 18-20)kl. 10.42 6. Opstart efter pause ( Foto 21) kl. 10.50 7. Introduktion til tavledyst, 2 hold, der skal skrive så mange uddannelser, som de kan komme i tanke om. ( Foto 22-23) kl. 10.50 8. Afvikling af tavledyst ( Foto 24-25 ) kl. 10.55 9. Afslutning/afrunding af tavledyst, eleverne indtager deres pladser igen ( Foto 26-29) kl. 11.00 10. Info om ungdomsuddannelserne på projektor, undervisning ved Lone B. 11. Afrundig på dagens UEA-undervisningen (Foto 30-31) kl. 11.20
Foto 1 kl. 9.55 Opstart på UEAundervisning Den sociale forberedelse er i gang, deltagelse, opmærksomhed på kameraet Motivation stigende
Foto 6 kl. 9.55 Opstart på UEAundervisning Opmærksomme, lyttende elever, en elev ser meget eftertænksom ud
Foto 9 kl. 10.10 Introduktion til lytteøvelse Koncentration øges, nogle udtrykker eftertænksomhed, en enkel, hvor det er tydeligt at der sker en forøgning i motivationen
Foto 12 kl. 10.12 Introduktion til lytteøvelse, inddeling i grupper Imødekommenhed, der kan aflæses en social gruppe, altså at man i kropssprog signalere om man er en del af gruppen eller ej. En virker ligeglad ( kasket), de 2 længst til højre er ikke en del af gruppen. Klassen fik at vide, at de skulle gruppere sig efter, om de havde truffet et uddannelsesvalg eller ej. Jo længere til højre i billedet man står, jo mere i tvivl er man.
Foto 15 10.25 Lytteøvelser i grupper Forreste gruppe: Dreng med ryggen til fortæller om udd.valg. Piger lytter men det ser også ud som om at det giver stof til eftertanke. En tager notater. Bagerste gruppe: Svær at aflæse, men der er en der fortæller
Foto 25 kl. 10.55 Tavleaktivitet, dyst mellem 2 hold God koncentration, høj energi
Foto 31 kl. 11.00 Skift fra tavledyst til opsamling/afslutni ng på tavledyst. Faldende aktivitetsniveau, nogle få er motivereret og koncentreret
Konklusion på analyse af empiri Vores empiri (fotos og interview) peger i retning af, at eleverne generelt var meget motiveret i undervisningen, og dette gjaldt både piger og drenge. Vores data (fotos) viser, at der var klart synlig forskel i motivationen i løbet af undervisningsforløbet. Der er høj motivation og koncentration gennem størstedelen af forløbet. Motivation og koncentration er faldende op til spisepausen kl. 11.20.
Andre erfaringer fra forløbet: For nogle elever er brugen af en metode/nogle redskaber til at træffe et aktivt valg et plus og en øjenåbner til at skabe en struktur i beslutningsprocessen. Tæt samarbejde mellem uu-vejleder og skolens lærere et plus. Gode relationer til eleverne, hvor man hjælper eleverne til at få øje på deres potentiale. Elevaktiviteter er et plus. Jo mere aktive i processen eleverne er desto større motivation og interesse.
Målgruppe: TiendeklasseCenterRoskilde (TCR) samt 8. klasser fra hhv. Klostermarksskolen og en anden folkeskole. Fokus, formål og metode: UEA i folkeskolen: Hvad kan jeg blive og hvad kan jeg blive? Eleverne udarbejder i grupper korte film om et erhverv, de er interesseret i. Formålet med aktiviteten er, at eleverne får en større viden om det valgte erhverv og om uddannelsesvejen til erhvervet. Herudover lærer eleverne at arbejde med kamera og film, som de kan bruge i deres andre fag. Film og præsentation af OSO fra TCR i uge 1-3 samt RHS 20:20- klasse. Filmene bruges som teasere for 8. klasserne Film og præsentation af introforløb i uge 14 (8.klasser fra Klostermarksskolen).
Filmprojekt i 8.klasse i forbindelse med introkurserne. Hvad er formålet med aktiviteten? Der ønskes undersøgt, hvorledes eleverne kan få en bedre oplevelse og indblik i, hvilke muligheder de har for at få et godt introkurser, herunder at eleverne skal blive bevidste, om de forskellige muligheder for valg i forbindelse med ungdomsuddannelserne.
Hvordan skal aktiviteten afvikles? Eleverne skal introduceres til brugen af Moviemaker. Eleverne skal foretage optagelser (stillbilleder)fra ungdomsuddannelserne. De skal selv klippe billederne sammen til en lille film på mellem 4-5 min. Filmene skal efterfølgende vises i klassen, og derigennem evalueres besøget på ungdomsuddannelserne.
Erfaringer fra forløbet Eleverne synes, det er en god måde at arbejde med evaluering, det er sjovt at udarbejde små film. Visualiseringen af de andre uddannelsesinstitutioner for dem i klassen, som har været andre steder. Et godt samarbejde imellem lærerne fra Folkeskolen til ungdomsuddannelserne, fx IT-vejleder fra HG var på besøg på KLM. Den efterfølgende samtale i klassen eleverne i mellem med input fra UU-vejleder er med til at udvise elevernes viden om andre uddannelser.
Fra facebook, besked 16.09.2013 07:40Udvid Vis billeder Hej Lotte. Det går fremragende efter jeg startede på gymnasiet. En blanding af virtuel undervisning, planlagt fravær og Team Danmark elev, har gjort at jeg idag næsten kan udleve drenge drømmen. Jeg spiller fodbold i FC Vestsjælland, hvor jeg har en lommepenge og støvle kontrakt. Jeg har været med oppe og spille med de helt store på reserveliga holdet. Jeg har eksempelvis været med i kampen mod Brøndby. Jeg tager den gymnasiale uddannelse over fire år i stedet for tre. Og det fører alt sammen tilbage til dig, da du motiverede tidligt i niende klasse :-) Rasmus