Projektdesign for udviklingsgruppen Vejledning og UEA-orientering

Transkript

1 Projektdesign for udviklingsgruppen Vejledning og UEA-orientering Baggrund og problemfelt Baggrunden for dette projektdesign er dels DUR-programmets overordnede rammesætning, dels den viden og de problemstillinger, som er beskrevet i slutrapporten fra projektet. Som det fremgår af programteksten, klarer drenge sig gennemsnitligt dårligere end piger i både grundskolen som ungdomsuddannelserne. Herved forringes bl.a. drenges muligheder for videre uddannelse. En væsentlig bidragende faktor til denne problematik er, at drenge ikke benytter sig af vejledning i forhold til uddannelsesvalg, hvorfor DUR-programmet fremhæver behovet for at afdække, hvorledes vejledning og UEA-orienteringsfaget foregår, udvikle systematiske, effektive modeller for vejledning og UEA-orienteringen, og endelig at sikre, at disse modeller udbredes i Roskilde Kommune. Det er væsentligt, at projektet oparbejder svar på disse spørgsmål med udgangspunkt i deltagerne i vejledningen og UEA-orienteringen, og de aktører på institutionerne, der udfører og planlægger arbejdet. Centralt i projektet står altså på den ene side drenges begrænsede brug af vejledning og i pilotprojekterne afspejles dette i det meget begrænsede indtryk, som vejledning gør på drengene i folkeskolen. Denne problematik må nødvendigvis undersøges indirekte det er vanskeligt at lokalisere grunde til fravalg og af den grund vil projektet i stedet søge at indkredse måder, hvorpå vejledning kan gøres relevant og vedkommende. Centrale temaer her er, hvordan vejledning kan placeres i drengenes hverdag, hvordan vejledning og UEA-orientering kan indoptage drengenes egne perspektiver, og endelig hvordan skolens aktører kan rejse elevernes uddannelsesvalg på en måde, der opleves som legitim, relevant og meningsfuld af drengene. Mål og formål I DUR-projektet, og i ansøgningen til ligestillingsministeriet, er det overordnede formål beskrevet således: Projektet skal udvikle, afprøve og udbrede aktiviteter, der sikrer at Drengene og de unge mænd får mere målrettet viden om deres uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder og bliver motiverede til at påbegynde en uddannelse inden for det felt, hvor de har interesse og kompetencer. Dette forventes at bidrage til en reduktion i de kønsbestemte barrierer i uddannelsesvalget. Drengene og de unge mænd får mere viden og inspiration til uddannelsesvalg via udvikling af vejledning, udformning af mentorordninger, netværksskabelse samt videndeling mellem de aktører, der er i kontakt med den unge. Konkret udmøntes dette i vejledning og UEA-orienteringsprojektet i disse to formål Vejledningen skal være en synlig og nyttig mulighed for drengene og de unge mænd til at træffe kvalificerede uddannelsesvalg. UEA-orienteringen skal gøre det muligt for drengene at forstå og forestille sig et fremtidig uddannelses- og arbejdsperspektiv ud fra deres egen erfaringsverden, hjælpe dem med at forstå eventuelle praktiske problemer med de ønsker, de måtte have og bidrage til at skabe et perspektiv hos drengene for andre mulige kønsidentiteter i relation til bestemte uddannelser og jobs. Det er centralt i projektets tænkning, at det er deltagerne selv, der kan vurdere effekten og kvaliteten af de iværksatte aktiviteter, hvorfor disse to formålsbeskrivelser netop tager udgangspunkt i drengenes/de unge mænds syn på de igangsatte aktiviteter. 1

2 Målgruppe Af de primære målgrupper for DUR er følgende centrale for nærværende projekt: Drenge og unge mænd særligt de der er: socialt udsatte (13-25 år) uddannelsessvage etniske elever i folkeskolen (13-15 år) i risikogruppen for frafald og i gang med en ungdomsuddannelse samt påtænker at tage en kortere, mellemlang eller længere videregående uddannelse (16-25 år) Følgende grupper (af drenge) er således kun indirekte en del af dette projekts primære målgruppe: uddannelsessvage etniske minoriteter (15-25 år) udenfor uddannelsessystemet (16-25 år) Det er med andre ord disse grupper, projektets aktiviteter først og fremmest sigter mod at igangsætte læreprocesser blandt. Herudover skal det nævnes, at der igangsættes aktiviteter for hele folkeskoleklasser, hvorfor også uddannelsesstærke drenge samt piger generelt vil blive berørt af aktiviteterne. Der er dog også en række sekundære målgrupper dvs. aktører der vil blive inddraget i udarbejdelse og afprøvning af projektets vejlednings og UEA-koncepter som altså lærer noget af de aktiviteter, der udvikles og igangsættes: Ledere, undervisere og praktikere i uddannelsessektoren Øvrige aktører med tilknytning til de involverede uddannelsesinstitutioner Andre aktører på uddannelsesområdet Metodisk grundlag Projektets metode er eksplorativ og brugerinvolverende. Blandt inspirationskilderne er Design-Based Research (DBR), en udviklingsmodel baseret på traditionel iterativ produktudvikling. Målet med DBR er både at forstå og forandre sociale praksisser gennem forskellige former for interventioner i og studier af konkret praksis. I dette projekt bidrager DBR med en overordnet fase-model for, hvordan nye vejledningskoncepter og modeller kan afprøves og videreudvikles. I projektgruppen er der samlet en større gruppe praktikere, der bidrager med både viden, ideer og afprøvning gennem hele projektets forløb. Konkret sker dette ved, at projektgruppen i opstarts- og designfasen leverer såvel viden om hidtidige vejlednings og UEA-arbejdsformer, og viden om de konkrete problemer og muligheder, som der i Roskilde Kommunes forskellige uddannelsesinstitutioner er, med drengenes deltagelse i, og udbytte af, vejledning og UEA-orientering. Dermed sikres et praksisbaseret afsæt for udviklingen af projektets aktiviteter. Denne opstart udgør altså input til planlægningsfasen i den i DUR-projektet beskrevne iterative udviklingsmodel. De videre faser er nærmere beskrevet under de foreløbige workshop-planer nedenfor. Undersøgelsesmetode Projektets undersøgelsesmetoder er kvalitative. Empirien kommer fra to hovedkilder: 1) Aktivitetsudførernes egen dokumentation, 2) observationer foretaget af projektdeltagere, 3) evaluerende interviews med deltagere 4) projektledelsens eventuelle supplerende undersøgelser. 2

3 1) Undervisernes egen dokumentation Underviserne eller andre aktører, der planlægger og udfører aktiviteterne skal så vidt muligt dokumentere deres planlægning, og de enkelte aktiviteters forløb. Dette kan fx bestå i a) Skemaer og detaljerede planer for aktiviteterne, der offentliggøres via BASECAMP b) Opsamler og offentliggør elevproduktioner, herunder elevernes refleksioner over undervisningen c) Fører logbog med skriftlige refleksioner sideløbende med de konkrete aktiviteter 2) Observationer foretaget af projektdeltagere Undervisning og vejledning er typisk ganske vanskeligt at opsamle alene ved interviews eller andre retrospektive dokumentationsformer. Derfor lægges der i så høj grad som ressourcemæssigt muligt vægt på, at projektdeltagerne observerer hinandens aktiviteter, og disse observationer opsamles systematisk efter hver aktivitet. 3) Evaluerende interviews med deltagere Vejledning stiller ganske særlige problemer for dette projekts dokumentationsarbejde. Vejledning er for det første ikke nødvendigvis synligt for deltagerne selv som vejledning, og meget tyder faktisk på jf. pilotprojektrapporterne at der er brug for at afprøve vejledning, der ikke tydeligt rammesættes som vejledning. Derfor bliver det vigtig at gennemføre opsamlende mini-interviews med deltagerne i vejledningsaktiviteterne for at sikre, at projektet tagger højde for deltagerperspektivet på vejledningssituationen. 4) Projektledelsens undersøgelser Der vil formodentlig blive brug for en række supplerende detail-undersøgelser af forskellige konkrete forhold vedrørende de enkelte aktiviteter, eksempelvis af forskelle mellem de skoledistrikter hvor aktiviteterne først i værksættes, og de, hvortil aktiviteterne senere skal spredes. Disse planlægges og gennemføres af projektlederne efter behov. Projektet afrundes med to evalueringsworkshops, hvor målet er i fællesskab at pege på de vigtigste fund fra eksperimenterne og formulere principper og modeller, der kan bæres over til spredningsfasen. Succeskriterier og mål Af DUR-projektets overordnede mål retter dette delprojekt sig primært imod de nedenstående to kvalitetsmål. 1. At drengene/de unge mænd oplever, at der bliver taget udgangspunkt i deres behov og forudsætninger i undervisningen og vejledningen på deres skole/ungdomsuddannelse og i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. 2. At drengene/de unge mænd oplever, at de voksne, de møder i undervisningen og vejledningen, er optaget af deres læring og har forventninger på deres vegne. Det er af indlysende årsager meget vanskeligt at koble vejledning og UEA-orientering tæt til kvantificérbare mål, så som anderledes valg, gennemførsel etc. De ovenstående mål peger desuden meget direkte på deltager-orienterede evalueringsformer, hvor det bliver deltagernes oplevelse, der er den centrale kilde til kvalitetsbedømmelsen af aktiviteterne, og til eventuel re-design. Mere konkret kan aktiviteterne primært knyttes til følgende succeskriterier. Derfor skal alle aktiviteterne afsluttes med et interview, der ud over den rent dokumenterende funktion også skal fungere som dataproduktion for evaluering. 1. At drengene/ de unge mænd kan nævne konkrete eksempler på situationer i undervisningen og vejledningen, hvor de har oplevet, at deres situation er blevet forstået, og deres præferencer er blevet taget alvorligt. 2. At drengene/de unge mænd kan nævne to personer, som er optaget af deres læring, og at de kan beskrive, hvordan de ved, at disse personer er optaget af deres læring. 3

4 3. At drengene/de unge mænd kan nævne konkrete situationer, hvor de har overvundet en udfordring de stod over for i undervisningen/uddannelsen ved hjælp af støtte fra en voksen. Eksplorative afsætspunkter De første workshops i projektgruppen har produceret en række afsæt-punkter for projekt-aktiviteter. Disse afsæt er baseret på tre kilder: 1. Praktikererfaringerne repræsenteret i projektgruppen 2. Børnerådets workshops 3. Slutrapporterne fra pilotprojekterne om UEA-orientering, samt Vejledning og mentorordninger Konkret er der følgende afsæt for projektets aktiviteter (de tilknyttede aktiviteter er anført i parentes): Innovation i UEA-forløb (Design to Improve Life, Filmprojekt, Det aktive valg) Dette afsætspunkt handler om behovet for at nytænke UEA-orienteringen, så den både får mulighed for at koble sig tæt til deltagernes egne oplevelser, forventninger og behov. Anderledes vejledningsformer (Pop-Up vejledning, gruppevejledning) Dette afsætspunkt handler om behovet for vejledning, der opsøger de unge og forløber, der hvor de unge er, frem for der hvor vejlederen er placeret. Herudover er der også brug for vejledningsformer, hvor dialogen foregår på de unges præmisser. Elevnære Introduktionskurser (Anden organisering af introduktionskurser) Introduktionskurserne er en central kilde til viden om uddannelsessystemet og dets relation til beskæftigelsesmarkedet, men den viden de unge har, er vilkårlig og overfladisk. Deltagerstyret vejledning (Filmprojekt, Gruppevejledning, Design to improve life) Der er brug for vejledning, der tager dynamisk form efter elevernes egne interesser, erfaringer og oplevelser, og hvor eleverne kan fungere som sparringspartnere og katalysatorer for hinanden, og dermed synliggøre elevperspektivet på de forskellige uddannelser og erhverv. Det er disse afsætspunkter, der har dannet baggrund for udviklingen af projektets konkrete aktivitetsprototyper. Aktivitetsbeskrivelser 1) Filmprojekt Målgruppe: TiendeklasseCenterRoskilde (TCR) samt 8. klasser fra hhv. Klostermarksskolen og en anden folkeskole. Fokus, formål og metode: UEA i folkeskolen. Hvad kan jeg blive og hvad kan jeg blive? Eleverne udarbejder i grupper korte film om et erhverv, de er interesseret i. Formålet med aktiviteten er, at eleverne får en større viden om det valgte erhverv og om uddannelsesvejen til erhvervet. Herudover lærer eleverne at arbejde med kamera og film, som de kan bruge i deres andre fag. a) Film og præsentation af OSO fra TCR i uge 1-3 samt RHS 20:20-klasse. Filmene bruges som teasere for 8. klasserne b) Film og præsentation af praktikforløb i uge 14 (8.klasser fra Klostermarksskolen). Dagbog og evaluering. 2) Design to improve life Målgruppe: 8. klasseselever 4

5 Eleverne i 8. klasse på Østervangsskolen arbejder i efteråret 2012 med at opfinde og producere noget, som kan løse et problem, de har i deres hverdag. Arbejdet vil være opdelt i forskellige faser, hvor eleverne arbejder med brainstorming, konkretisering af ideerne med skitser og problemformulering. Afslutningsvist arbejder eleverne i projektugen med dels at producere produktet og dels fremlægge det evt. med reklamer mm. Projektet foregår i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole og UCR-Slagteriskolen. Projektet er aftalt uden om DUR, men vi vil i udviklingsgruppen samarbejde med UEAlæreren om projektet og herved evaluere og videreudvikle det. Hensigten er via afprøvning af alternative UEA-forløb at give eleverne en (håndgribelig) indsigt i erhvervsuddannelser. Evalueringen vil foregå via observation og interview med de involverede drenge. 3) Det aktive valg Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage elever) er fokus på at øge: Motivationen Interessen for hvilken vej og hvilke muligheder, der er at gå i uddannelsessystemet Det aktive valg i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse Der afprøves forskellige øvelser i samarbejde mellem klasselæreren og UEA-læreren (skolens UU-vejleder). Evaluering: deltagere fra udviklingsgruppen observerer aktiviteterne og interviewer udvalgte drenge. 4) Elevnære introduktionskurser Målgruppe: 8. klasseselever (introduktionskurser), samt på sigt 9. klasse (brobygning). En anderledes organisering af introduktionskurser i 8. klasse. Hensigten er at eleverne i 8.klasse får et bredt vidensgrundlag og derved kan kvalificere deres valg i første omgang i brobygning i 9. klasse og herefter på sigt i forhold til uddannelsesvalg. Deltagere i udviklingsgruppen observerer og interviewer udvalgte drenge, der har deltaget i aktiviteten. 5) Nye former for vejledning Målgruppe: elever på produktionsskole og ungdomsuddannelser. Vi vil måle effekten af synligheden af vejledning. Dette gøres ved at opstille pop-up vejledningskontorer der, hvor eleverne er, fx kantinen, samt være opsøgende i sin vejledning blandt eleverne på uddannelsesinstitutionerne. Der vil blive eksperimenteret med synlighed og uformelle samtaler samt gruppevejledning. De deltagende vejledere observerer hinanden på skift samt interviewer de drenge, der har deltaget i vejledningen. Projektets tidslinje Projektet holdes sammen af 11 workshops, som afholdes for projektdeltagerne. Herudover vil der blive afholdt møder på andre niveauer (fx i projektledelsesgruppen, tværgående mellem DUR-projekter, ligesom projektdeltagerne holder supplerende møder, med dele af projektledelsesgruppen, i forbindelse med gennemførelsen af konkrete aktiviteter). - Se tidsplan på næste side. 5

6 Udviklingscyklus Produkter Mødeaktivitet Tid Vejledning og UEA-orientering Dorte Mikkelsen, Dorthe Schoubye, Jan Thorhauge Frederiksen Fase 1+2 (sept-okt 2012): Undersøgelse og Designudvikling 1.workshop RHS (Opstart og første idéindsamling til aktivitetstemaer 2. workshop RHS. Konkret udvikling af aktiviteter 3. workshop KLM Endelig beskrivelse af aktiviteterne, projektdeltagere fordeles på aktiviteter Fase 3 (nov 2012 jun 2013): Afprøvning- og tilpasningsfase 4. workshop 5.12 Præsentation og fælles diskussion af prototypeaktiviteter 5. workshop ultimo februar 2013 Tilpasning/sparring og udvikling af prototyperne 6. workshop maj 2013 Afsluttende evaluering af aktivitetsprototyper, Planlægning for spredningsfase Fase 4 (efterår 2013): Spredning workshop Spredning koordineres, implementeres workshop Spredningen evalueres, og der laves afsluttende evaluering af aktivitetstyperne Fase 5 ( ): Afrapportering Skriftlig afrapportering Projektdesign, aktivitetsdesigns, projektplaner Observationer Interviews Planlægningsopsamlinger (Spredningsforberedende institutionssammenligning) Delevaluering Spredningsdesign Refleksionspapirer Afsluttende interviews Evalueringsrapport Planlægning Afprøvning Refleksion Planlægning Afprøvning Refleksion 6