MAGASINET juli 2007 #26

DanAvl MAGASINET juli 2007 #26 producenterne går glip af 60 mio. om året Forkert, at avlerne tjener mere på sundhed end på genetik Kan skuldersår og halebid fjernes via avl? magasinet for danske svineproducenter

juli 2007 #26 DanAvl Magasinet side 03 Indhold: Det er lidt synd Formand ved et tilfælde........ side 04 Per Nyby Pedersen Direktør, Hatting-KS Tlf. 76 26 55 30 pnp@hatting-ks.dk Det er lidt synd, at ikke alle svineproducenter samler det guld op, der ligger på jorden. Det gør de ikke, fordi de bruger for dårlige avlsdyr. Tabet for disse besætninger er på ca. 60 mill. kr. pr. år. Næsten 70% sopolte hjemmeavles uden Kernestyring Vi ved, at ud af de 575.000 polte, der bliver brugt i Danmark om året, bliver over halvdelen lavet i besætningen. Resten købes ind gennem opformeringsbesætninger. Det er imidlertid kun 90.000 af de hjemmeavlede, der bliver lavet i besætninger med Kernestyring. Resten af poltene dvs. knap 200.000 bliver lavet uden Kernestyring. Kernestyring er det system, man kan bruge for at udvælge hundyr med de bedste indeks til næste generation. Navnet Kernestyring er ikke særlig retvisende, fordi det også er et godt hjælpemiddel til zig-zag-produktion. Det har vist sig muligt at hæve besætningens indeks med op til 20 point ved hjælp af Kernestyring. Da LG5 vejer tungt i hundyrindekset, svarer det faktisk til en gevinst på ca. en gris pr. årsso. Uden Kernestyring får man ikke udvalgt dyrene til næste generation godt nok. Information om Kernestyring Hatting-KS er en væsentlig spiller i omsætningen af avlsmateriale gennem salget af sæd fra Landrace og Yorkshire. For Hatting-KS er det uden betydning om den sæd, vi sælger, bliver solgt til produktion af krydsningspolte direkte til producenterne eller via en opformeringsbesætning. Opformeringsbesætningerne er i den forbindelse et serviceled for de producenter, der har valgt ikke selv at lave egne sopolte. Hatting-KS har valgt, at indbyde til orienteringsmøder omkring Kernestyring. Vi har indbudt alle producenter, der køber sæd til egenproduktion af sopolte. Her har besætningsejere/driftsledere fra eksisterende besætninger fortalt om deres erfaringer omkring Kernestyring. Beretning om Danavl 2006 side 08 Ingen p-orner på Hatting-ks foreløbig side 14 Sådan udnyttes kostbar navnesæd til sopolte........... side 07 DanAvl i 2006................. side 08 Avlsfremgangen i 2006......... side 09 KS........................... side 10 Interesse for avl en forudsætning for ansættelse.... side 11 Opslagstavlen................ side 13 Ingen Pietrain-orner hos Hatting-KS foreløbig........... side 14 Råmælk fra køer er guld værd... side 15 Afprøvning for foderudnyttelse tager tid....... side 17 Skuldersår et problem skabt gennem avlsarbejdet..... side 18 Halebid er fortsat et problem.... side 20 Bedre end jord og fast ejendom Indtrykket fra disse besætninger er, at der måske skal bruges 1 times ekstra arbejde om ugen med opmærkning, inddatering af data mv. Totalt set får man betalt indsatsen tilbage ca. 15-20 gange pr. år, fordi avlsniveauet bliver bedre på sopoltene. Se det er jo bedre end selv investering i fast ejendom eller landbrugsjord, og det kan man selv gøre noget ved. Kundens succes er min succes................... side 21 Salget af sopolte steget med over 19.000............... side 24 Så derfor må konklusionen være, at hvis man selv vil lave sine sopolte, skal man bruge Kernestyring, ellers skal man købe sopoltene ind. DanAvl magasinet udgives af: DanAvl Billundvej 3 6500 Vojens Tlf. 75 72 41 55 Fax 75 72 46 32 jao@dansksvineavl.dk Forsiden: På dyrskuet i Hjørring blev der nydt spidstegte pattegrise. Ansvarshavende redaktør: Hans Holmegaard Tlf. 20 74 20 08 Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispotitioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. Adresseændringer: Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: hhb@danavlopformering.dk, eller ring på 20 74 20 08

juli 2007 #26 DanAvl Magasinet side 05 DanAvl portræt: MULSTRUP SVINEAVL A/S Anders Winther Navn: Anders Winther Alder: 46 år Sted: Mulstrup Svineavl A/S Farebæksholm SPF Tornbjervej 19, Valore 4130 Viby Sj. CV: Praktik i produktionsbesætning og i avlsbesætningen Kollund Svineavl hos Estrid og Gunnar Vestergaard Landbrugsskole på Næsgaard Agerbrugsskole 1986: Medejer af avlsbesætningen i aktieselskab sammen med Knud Winther (far) og Per Winther (broder) i en periode fordelt på 4 ejendomme 1989: Købt FARE- BÆKSHOLM avlsbesætningen i driftsfællesskab med far og broder 1992: Driftsfællesskabet købt Prøvegaarden ved Ringsted til opformering solgt i 2006. Knud og Per Winther udtrådt af avlsarbejdet og driftsfællesskabet for hhv. 10 og 2 år siden. Avlsbesætning: 275 søer med sundhedsstatus: Rød SPF+Myc+Ap-12 150 Y-søer, nr. 4 på Y-hitlisten med opstillingsindeks 122,9 100 D-søer, nr. 5 på D-hitlisten med opstillingsindeks 122,6 Formand for Dansk Svineavl (DSA) siden marts 2007 Medlem af DSA-bestyrelsen Det var ikke mit ønske at blive formand for avlerne i Danmark, men når de har vist mig den tillid at vælge mig, glæder jeg mig til opgaven og udfordringerne, siger Anders Winther, MULSTRUP SVINEAVL A/S. Formand ved et tilfælde Den der lever stille Anders Winther blev valgt som formand for kollegerne i Dansk Svineavl i marts 2007, da den tidligere formand Mads Thuesen, ANSLET SVINEAVL valgte at stoppe på posten. Det kom bag på os. Vi havde regnet med at Mads ville fortsætte i mange år endnu, fortæller Anders. Selv om jeg gerne deltager i organisationsarbejdet, havde jeg ikke noget ønske om at blive formand, men accepterede alligevel kollegernes valg, for det er jo en spændende og udfordrende opgave. Der har været stor tilfredshed med den linie DSA-bestyrelsen har fulgt under Mads ledelse, så derfor har jeg ingen umiddelbare planer om at ændre kurs. DSA skal varetage medlemmernes interesser. Alle avlsbesætninger i DanAvl er medlemmer af foreningen, og de har naturligvis forskellige holdninger til tingene, men der er bred enighed om de store linier. Vores politik er, at DSA koncentrerer sig om det centrale og holder lav profil i spørgsmål, der ikke direkte vedrører avlernes interesser herunder de mere overordnede og principielle spørgsmål om svineproduktion og landbrug generelt. Den der lever stille, lever godt. Ønsker betaling for genetik Anders ser det i første omgang som sin vigtigste opgave at få ændret finansieringsstrukturen i DanAvl. Der er i dag stor forskel på de enkelte avleres indtjening, men det skyldes i højere grad besætningernes sundhedsstatus end ejerernes dygtighed som avlere, bl.a. fordi sundhed er meget efterspurgt både herhjemme og i udlandet, konstaterer Anders. En avlsbesætning med lav sundhedsstatus skal primært hente sin indtjening gennem KS-systemet, hvilket forudsætter et højt indeksniveau i besætningen. En avlsbesætning med høj sundhedsstatus kan oven i indtjeningen Forskellen i avlernes indtjening skyldes i højere grad sundhed end avlsresultater fra KS også tjene penge på salg af avlsdyr herunder besætninger i bunden af rangeringslisten. Det er ikke rimeligt, når opgaven er at skabe den størst mulige avlsfremgang. Finansieringsmodellen medfører, at når indtjeningen fra avlsdyrsalget stiger, sænkes betalingen via KS fordi der opereres med et fast DB pr. avlsbesætning. Det rammer selvsagt især besætninger med lav sundhedsstatus, selvom deres genetik er god. Men at sanere disse besætninger er for dyrt i form af direkte saneringsomkostninger og mistet avlsfremgang i saneringsperioden. På den anden side udgør den faste bundlinie naturligvis et sikkerhedsnet for avlerne. I DSA arbejder vi pt. på en ny finansieringsmodel, som skal være kommercielt baseret, idet der nok ikke vil være opbakning til en solidarisk intern fordelingsordning mellem avlerne, som den, der i mange år har været nødvendig for at holde liv i Hampshire-avlen. Eksportens betydning For år tilbage forudsagde avlsledelsen, at avlsdyromsætning snart ville være en saga blot, og at avlsarbejdet derefter skulle finansieres via KS. Men i dag er avlsdyromsætningen større end nogensinde, og den stiger fortsat ikke mindst til eksport, fordi udenlandske svineproducenter anser DanAvl-dyr som verdens bedste. Det er godt for både avlsarbejdet og for dansk svineproduktion, fordi: fremtiden vil kræve nye og dyrere bioteknologiske avlsmetoder, hvilket vil blive svært at finansiere alene via det begrænsede danske marked for avlsdyr og sæd, hvis vi skal bevare DanAvls førerposition, danske svineproducenter har fordel af fortsat at have deres eget avlssystem, DanAvl, som skræddersyr avlsmaterialet til netop deres produktion og af at udenlandske svineproducenter i stigende omfang er med til at finansiere DanAvl. Den aktuelle mediestorm og polemik om uheldige svinetransporter kan desværre medføre, at vi ikke helt kan udnytte det store potentiale for eksport af DanAvlgener. Det er i den forbindelse ærgerligt, at det ikke er lykkedes erhvervet at forklare politikerne, medierne og dermed offentligheden, at transporten af avlsdyr til udlandet i realiteten altid er foregået dyreværnsmæssigt fuldt forsvarligt. En anden fremtidig finansieringsmulighed for avlsarbejdet kunne være et samarbejde med udenlandske avlsselskaber om udvikling og udnyttelse af nye kostbare avlsprojekter. Bløde værdier i avlsmålet? Avlsmålet i DanAvl har hidtil alene været styret af økonomiske hensyn mhp. at optimere økonomien i svineproduktionen. Fra DSAs side har vi et stykke tid peget på, at tiden nok er inde til at inddrage dyreværnsmæssige forhold i avlsarbejdet, hvilket den aktuelle debat om dyrevelfærd jo bekræfter. Men det vil bestemt ikke være uden problemer. Måske kan disse egenskaber slet ikke håndteres rent avlsmæssigt og hvis de kan, vil det med sikkerhed begrænse avlsfremgangen væsentligt på de nuværende avlsmålsegenskaber, der tæller direkte på producenternes bundlinie. Ved et nyligt møde i den europæiske avlerorganisation havde alle lande for første gang dyreværnsmæssige emner med i deres indlæg. En EU-lobbyist for tysk landbrug oplyste, at der i EU arbejdes på at stramme reglerne omkring transport, arealkrav, halekupering, kastration uden bedøvelse og fuldspaltestalde, hvor de tre sidstnævnte måske bliver helt forbudt. I øvrigt kritiseres det jo pt. fra både producenter og organisationsfolk, at vi ikke for længst har løst problematikken omkring f.eks. skuldersår, halebid og Anders Wiinther TV: Fra. v.: Tanja Vandrup, Sidsel Bregner, Marie-Anne Larsen, avlstekniker Kurt Hansen, avlstekniker, Annette Pedersen, Anders Winther Palle Henningsen. TH: Anders tilrettelægger arbejdet sammen med Annette Pedersen. 1991-1993 og fra 2002- Medlem af SPF-bestyrelsen1996-2006

juli 2007 #26 DanAvl Magasinet side 07 sodødelighed via avlsarbejdet. I DanAvl kender vi godt svaret, men jeg har savnet, at Dansk Svineproduktion på et tidligt tidspunkt udadtil havde forklaret om muligheder og konsekvenser ved at inddrage disse egenskaber i avlsarbejdet. Toptrimmet avlssystem Vi har et toptrimmet avlssystem, som styres fornuftigt af vore landmandskolleger i Dansk Svineproduktion i et konstruktivt samarbejde med os i DSA og DanAvl Opformering. Nye tiltag og ændringer af avlssystemet gennemføres stort set altid i enighed mellem parterne. Desuden har vi i DanAvl-Regnearket et godt værktøj til at kalkulere den mest hensigtsmæssige finansiering af avlsarbejdet. Dog kan Regnearket også gøre finansieringsdiskussionen lidt stiv og fastlåst, så det bremser for nytænkning og mere principielle forbedringer. Men det er netop det, vi fra DSAs side nu vil forsøge at ændre på. Måske er det en svaghed, at vi kun har ét avlssystem i landet. Vi husker alle, hvordan PICs indtog i Danmark for mange år siden vækkede det danske avlssystem. Den udfordring var helt sikkert med til at skabe den succes, som DanAvl har i dag. Heldigvis har avlsfremgangen i DanAvl igen sat ny rekord i 2006, men alligevel skal vi hele tiden passe på, at vi ikke falder i søvn i vores egen succes. Til gengæld er jeg overbevist om, at DanAvl-modellen med selvstændige og indbyrdes konkurrerende avlere i tæt samspil med avlsledelsen til enhver tid kan konkurrere med et topstyret og bureaukratisk avlsselskab, slutter Anders. Konstruktionen i DanAvl indebærer, at vi arbejder for svineproducenterne, mens et privat avlsselskab selvsagt arbejdet for at optimere indtjeningen i selskabet. Dygtige medarbejde en forudsætning Anders ser optimistisk på fremtiden for sin avlsbesætning og for DanAvl som helhed, hvis ikke der kommer for mange benspænd fra myndighederne eller andre, så DanAvl mister sin konkurrenceevne. Selv har han valgt at bruge mindre tid i sin egen besætning, fordi han ønsker at bruge mere tid på andre ting, herunder især arbejdet som formand for DSA. Desuden sidder han i bestyrelsen for et succesfyldt tøjfirma, som stiller helt nye udfordringer og så vil han gerne rejse noget mere og spille golf. Han har dog ingen planer om at droppe avlsbesætningen på FAREBÆKSHOLM, dels fordi han fortsat finder arbejdet spændende og dels af hensyn til hans særdeles engagerede medarbejdere, som han er helt afhængig af. Driftsleder Palle Henningsen, 37 år, var oprindeligt bankmand, men startede uddannelse til landmand på FAREBÆKSHOLM, da han var 26. Annette Pedersen varetager kontorarbejde og en del af salgsarbejdet. Endelig er der to kvindelige medarbejdere i stalden. Sådan udnyttes kostbar navnesæd til sopolte Mange svineproducenter viger tilbage fra at bruge kostbar navnesæd til sopoltene, fordi det er svært at forudsige poltenes brunsttidspunkt. Men det er der råd for se nedenfor. Sopolte er en særlig udfordring Alle svineproducenter ønsker at finde de bedste sopolte til næste generation af søer. Det kan gøres ved hjælp af Kernestyring, som går ud på at udvælge søer og polte med de højeste indeks i egen besætning, eller ved indkøb af DanAvl-sopolte. Men når de bedste polte så er fundet, er der en del, som viger tilbage fra at bruge kostbar navnesæd til disse polte, fordi de finder det svært at inseminere denne gruppe af hundyr. Løbning af polte er en særlig udfordring, når man ikke kan planlægge sædkøb efter en fravænning. Men det kan lade sig gøre ved at følge nogle enkle spilleregler. Ornekontakten Poltene skal brunststimuleres med en voksen aktiv orne fra 5½-6-måneds alderen. Ornekontakten skal vare mindst 15-20 minutter, og der skal som minimum være direkte trynekontakt. Vær opmærksom på, at også polte nederst i hierarkiet får kontakt med ornen. Hvis det er muligt, er det bedst at lukke polten ind til ornen. For at få den bedste overraskelseseffekt skal poltene i øvrigt opstaldes i passende afstand fra ornestien. Denne rutine med ornekontakt skal gennemføres hver dag, også i weekenden, og fortsættes indtil poltens første brunst indtræder. Helle Bastrup KS-rådgiver, Hatting-KS Tlf. 24 83 26 67 hdb@hatting-ks.dk Første brunst registreres Sopoltens første brunst registreres med ugens farve og med dato i lommebogen, så har man grundlaget for at forudsige den næste brunst og planlægge indkøb af navnesæd. Langt de fleste polte vil komme i brunst med en cyklus på 21 dage. Vær dog opmærksom på, at det kan variere lidt. Hvis man f.eks. ved første brunst har registreret datoen for en meget tidlig forbrunst, vil det optimale insemineringstidspunkt sandsynligvis være efter 22 dage. Nogle polte kan dog reelt svinge i cyklus. Dette blev fremhævet af professor Roy Kirkwood, USA på Dansk Svineproduktions Reproduktionsseminar 2007. Vi ved, at polte i en flok har tendens til at rette brunstcyklus ind efter de rangstærke stifæller. Roy Kirkwood anbefaler at fortsætte ornekontakten 2 gange ugentlig á ca. 5 minutter for at opretholde cyklisk brunst hos poltene. Løbning i 2. eller 3. brunst Poltene løbes i 2. eller 3. brunst ved en alder på 7½-8 måneder, men selvfølgeligt afhængigt af, hvilket ugehold de passer bedst ind i. Nu ved vi, at der skal bestilles navnesæd 3 eller 6 uger efter 1. brunst. Hatting-KS har de bedste orner på springlisten til første tur mandag, onsdag og fredag. TV: Systematisk ornekontakt er vigtig både for at få en sikker registrering af den første brunst og for at opretholde en regelmæssig cyklus hos poltene. TH: Bestilling af navnesæd til en polt med højt indeks starter med at første brunst registreres med ugefarve og dato noteres i lommebog.

juli 2007 #26 DanAvl Magasinet side 09 tema: Steen Petersen Anders Vernersen Uddrag af Årsberetning 2006, Avl og Opformering DanAvl i 2006 Strukturtilpasning i avlen Over de seneste 3 år er der sket en strukturtilpasning i avlsarbejdet mhp. at øge avlsbesætningernes størrelse til min. 300 renracede kuld i Landrace og Yorkshire pr. år og 200 kuld for Duroc. Det har medført, at 7 avlere ophørte i perioden fra april 2005 til marts 2007. Avlerne har selv stået for denne udvikling, hvilket vidner om stor indsigt og professionalisme. Derudover er de 8 Hampshire avlsbesætninger blevet afviklet i det forløbne år. Begrundelsen er, at Hampshire alene anvendes sammen med Duroc til produktion af HD-krydsningsorner. Men sammenlignes HD-orner med renracede D-orner, vinder D-ornerne på alle egenskaber. Desuden er anvendelsen af HDorner faldet markant over de seneste 3-4 år, således at de kun var fædre til 15% af slagtesvinene. I alt har denne strukturudvikling betydet, at antallet af avlere er faldet fra 42 til kun 29, og den gennemsnitlige avlsbesætning er i dag på 650 søer. Avls- og opformeringsbesætninger Medens antallet af avlere reduceres og soantallet holdes konstant, bliver der stadig flere søer i opformering. Over de seneste 5 år er antallet af søer øget med knap 30%, så vi nu har op mod 55.000 søer i opformering. Som et af de få tilbageværende avlssystemer har vi valgt fortsat at arbejde med renracede søer i opformering, fordi det giver kunden, dvs. svineproducenten, det absolut bedste produkt, nemlig førstegangskrydsningen. Andre avlssystemer anvender F1-polten i deres opformering og sælger istedet kunderne en tilbagekrydsning eller en treracekrydsning. Det er blevet muligt for avlere at indgå aftale med Dansk Svineproduktion om specialiserede opformeringsbesætninger uden tilknytning til besætningsejerens aftale om avl. Det har flere benyttet sig af, hvilket er medvirkende til en stigning i antal opformeringsbesætninger på 17 besætningsenheder. 28 avlere med Landrace- og/eller Yorkshire driver også opformering. Hertil kommer 5 avlere, der har en opformeringsbesætning tilknyttet avlsbesætninger med Duroc og/eller Hampshire. Den samlede mængde af informationsgivende kuld til beregning af avlsværdier for kuldstørrelse/lg5 (for Landrace og Yorkshire), er forøget med mere end 110.000 stk. i det forløbne år. Sundheden i avlssystemet Sundhedsmæssigt har året ikke rigtigt bragt noget nyt. Cirka halvdelen af L-avlsbesætningerne er positive for PRRS, mens kun én Y-besætning er positiv. Hvorvidt Yorkshire er mere modstandsdygtig over for sygdommen er ikke afklaret. En ny undersøgelse har bekræftet, at en PRRS-negativ besætning stort set risikofrit kan anvende sæd fra PRRSpositive KS-stationer. 40 PRRS-negative besætninger forblev negative, selv om de hver eneste uge har købt sæd fra en PRRS-positiv KS-station i over 4 år. En enkelt besætning blev dog smittet i perioden, men det kunne tilskrives smitte fra en nabobesætning. Antal søer, producerede kuld, besætninger og avlere i avlssystemet, februar 2007 Kuldantal Antal Antal ejere Race Antal søer Renracede kuld Krydsningskuld besætningsenheder Avlsbesætninger Duroc 2.606 4.191 771 17 14 Hampshire 300 1.540 133 9 8 Landrace 8.234 6.695 7.658 18 17 Yorkshire 5.224 5.914 5.077 15 14 I alt 16.364 18.340 13.639 59 33 * Opformeringsbesætninger Duroc 35 0 121 Hampshire 4 0 1 Landrace 32.260 8.583 52.400 Yorkshire 16.305 3.416 23.386 I alt 34.905 11.999 75.864 144 specialiserede opform.besætninger * Nogle avlere har flere racer Avlsfremgangen i 2006 Avlsfremgang som forventet Avlsfremgangen går som forventet. I årets løb har vi suppleret de allerede kendte avlsmål med egenskaben holdbarhed, som skal sikre, at søerne får flere kuld. Målet er bredt og omfatter alle de del-egenskaber, som kan tænkes at have indflydelse på, hvorvidt soen får næste kuld eller udsættes pga. manglende drægtighed, benproblemer, faringsproblemer eller skuldersår. Alle årsager, til at soen ikke løbes til næste kuld, indgår i egenskaben holdbarhed. Også avl mod fravænningsdiarre forløber efter planen. Men Landrace har voldt store problemer, fordi kun 1% af L-avlsdyrene fra starten var resistente mod den colitype, vi øger resistenses imod. Det har krævet en nøje planlægning at bevare et bredt familiemateriale i racen, og dermed er selektionen gået forholdsvis langsomt for denne race. Nu er vi dog så langt, at alle besætninger i avlssystemet skal anvende resistente orner, men der går endnu nogen tid, før alle avlsdyr og slagtesvin bliver resistente. 100% resistens er imidlertid heller ikke nødvendigt i en produktionsbesætning, idet en diarre forventes at ville have svært ved at etablere sig i en besætning, hvor en stor del af dyrene er resistente. Avlsfremgangen 28% større end sidste år Avlsfremgangen beregnes ud fra de økonomiske værdier, der anvendes i indeksberegningen samt egenskabernes gennemslagskraft i produktionsleddet. I forhold til 2005 er den økonomiske værdi af fremgangen steget med 2,73 kr. fra 9,87 kr. til 12,60 kr. Avlsfremgangens betydning for dækningsbidraget, gennemsnit af de sidste 4 år Egenskab Avlsfremgang Økonomisk vægt, kr. værdi af Gennemslag forbedring avlsfremgang, i produktionen af DB i kr. (ved 100% gennemslag) produktionen, kr./slagtesvin Tilvækst (30-100 kg) 14,5 g/dag 0,11 1,60 80% 1,28 Foderudnyttelse -0,032 FEs/kg -81 2,60 80% 2,08 Kødprocent 0,11% 8,50 0,94 150% 1,41 LG5 0,30 gris** 20,5** 6,15 85% 5,23 Styrke 0,03 points* 12,5* 0,38 (100%) 0,38 Holdbarhed 0,97%** 0,85** 0,82 (100%) 0,82 Tilvækst (0-30 kg) 0,9 g/dag 0,12 0,11 (100%) 0,11 Slagtesvind 0,00 kg/gris -5 0,00 (100%) 0,00 Gns. af de sidste 4 år og alle racer 12,60 11,31 * Duroc og Hampshire ** Yorkshire og Landrace I 2006 blev der afprøvet 5.167 orner på Bøgildgård, hvilket er ca. 300 mere end sidste år. Fortsættes næste side...

juli 2007 #26 DanAvl Magasinet side 11 Kuldstørrelse for renracede kuld produceret i 2006 Moderrace grise/kuld ved fødsel, stk. grise pr. kuld på dag 5, stk. Procent gyltekuld År 2006 2005 2006 2005 2006 2005 Duroc 10,1 10,0 - - 74,4 71,8 Hampshire 8,7 8,4 - - 64,7 63,4 Landrace 15,0 14,6 11,4 10,8 60,1 59,7 Yorkshire 14,3 13,8 11,7 11,1 61,8 59,8 Det avlsmæssige niveau for opformeringsbesætningernes salgspolte stiger nu igen efter nogle år med faldende tendens. Opformeringsniveauet svinger naturligt over tid, afhængigt af niveauet på topornerne i Landrace og Yorkshire og naturligvis besætningernes udskiftningsstrategi. Indeksniveau er påvirket af F4-strategien, men effekten er nu aftagende, og indekset på KS-orner og opformeringsdyr stiger derfor igen. 101,7 101,7 Yderligere information: Afdelingschef Steen Petersen, Tlf. 33 73 26 40, spe@danishmeat.dk Indeksudvikling i LY/YL-kuldindeks 103 102 101 100 99 98 97 102,1 101,1 98,2 99,9 97,3 98,1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 og afdelingsleder Anders Vernersen, Tlf. 33 73 26 42, ahv@danishmeat.dk. Begge Dansk Svineproduktion. KS Torben Vendelbo KS-anvendelsen i avls- og opformeringsbesætninger i 2006/07, (% af kuld) Nøgletal for DanAvl KS-stationer i 2006 Race Aktive orner gns.indeks Aktive orner Brugstid sædsalg, doser pr. 13. 03. 2007 pr. 13. 03. 2007 totalt i 2006 for orner 1 2006, mdr. I i alt Heraf PRRS-vacc. 2004/05 2005/06 Landrace 299 192 114,4 674 6,1 305.723 305.350 Yorkshire 307 122 115,7 907 6,2 374.613 378.695 Duroc 2.047 956 110,8 4.481 8,9 2.802.639 3.307.895 Hampshire 27 14 128,7 118 5,6 15.919 13.683 DH/HD 132 55 106,4 395 10,3 776.550 552.412 DY/YD 29 5 121,5 186 7,6 LY/YL 17 2 122,5 62 10,7 Heraf eksport 6.387 2.801 I alt 2.858 1.346 6.823 4.275.444 4.558.035 Yderligere information: Avlskonsulent Torben Vendelbo, Dansk Svineproduktion, tlf. 33 73 26 65, tv@danishmeat.dk Avl L landrace yorkshire duroc Opformering 2005/06 98,4 99,4 99,1 99,3 2006/07 98,4 97,1 100,0 99,6 År tema: Navn: Michael Rasmussen Sted: Stokkevadgaard Stimosen 20, Flemløse 5680 Glamsbjerg CV: 2002: Overtog sit fødehjem Stokkevadgaard med produktion af slagtesvin Ombygget til SPF-besætning på 430 søer Sopoltene til den nye besætning leveret fra Niels Pedersen, avlsbesætningen Møllevang ved Brørup (SPF), inkl. 20-L-polte til kernebesætning Besætningen suppleres ved hjemmeavl af sopolte i kernebesætning på 55 søer ved hjælp af Kernestyring Midlertidigt suppleret med YL-polte fra Bjarne Larsen, opformeringsbesætningen FUGDAL ved Hejnsvig. 2007: Besætningen udvides til 600-søer Ekstraordinært indkøb af 210 LY-sopolte til udvidelsen fra Frank Hermansen, opformeringsbesætningen Høstergaard ved Storvorde Aktuel sundhedsstatus: SPF (ca. 1 km til nærmeste anden svinebesætning) Hjemmeavl med Kernestyring Interesse for avl en forudsætning for ansættelse Jeg driver hjemmeavl af smittemæssige grunde og for at spare penge på avlsdyr, siger Michael Rasmussen. Derfor skal jeg have medarbejdere med interesse for avlsarbejde. Hjemmeavl fra starten Allerede før Michael etablerede sin besætning i 2002, var det hans plan at arbejde med en lukket besætning for at undgå smitterisikoen ved indkøb af avlsdyr. Desuden var han overbevist om, at han kunne spare penge ved at producere sine avlsdyr selv frem for at indkøbe dem. Besætningen 120 var ved DanAvl Magasinets besøg i april 2007 på 440 søer, men 100 under udvidelse til 600 søer for at kunne leve op til 80en griseringsaftale på 20.000 smågrise pr. år. 60 Godt udgangspunkt 40 for Kernestyring Driftsleder Martin Hansen blev ansat 1. januar 2003, 20 da faringerne i den nye besætning begyndte, 0 og han har haft det daglige ansvar for besætningen siden. Han har derfor også stået for Kernestyringen, som blev taget i brug fra starten. Det gik relativt let, fordi kernebesætningen blev etableret på basis af de 20 L-sopolte i den oprindelige leverance fra Møllevang, hvor datagrundlaget var til stede. Kernen er i dag på 55 L-søer, og den vedligeholdes med Navnesæd fra Hatting-KS. Der er hidtil anvendt både Navne- og Specialsæd til produktion af YL-poltene, mens der bruges D-sæd til produktionssøer. Fodring efter huld Vi kører en meget konsekvent udskiftning af søer efter 4. kuld, oplyser Martin. Vi selekterer naturligvis efter indeks, men også efter antal dødfødte/ kuld og efter benstyrke. Desuden fodres søerne efter huld og ikke efter norm. Det koster noget ekstra, men til gengæld har vi nogle velfungerende søer, og vi har ingen problemer med skuldersår så det er helt klart pengene værd. Hidtil har vi fravænnet onsdag, hvor vi fjerner søerne fra farestierne. Men vi har besluttet, at vi i forbindelse med udvidelsen vil flytte fravænningsdagen til lørdag, da det vil give en bedre arbejdsfordeling over ugen. Det koster ekstra at fodre søerne efter huld, men det er pengene værd. Resultaterne tæller Dødeligheden blandt søer i besætningen er nede på 6,8% mod 13% i gennemsnit for området, oplyser svinebrugsrådgiver Anne-Marie Petersen, LandboFyn, der deltager i besøget. Den lave dødelighed blandt søerne hænger sandsynligvis sammen med den konsekvente udskiftning af søerne efter 4. kuld. Da prisen for en hjemmeproduceret, løbeklar polt svarer til salget af en slagteso, kan det godt forsvares at have en høj udskiftning. Hun henviser til de flotte resultater i besætningen (se faktaboksen), og er overbevist om, at der spares mange penge ved hjemmeavl i forhold til indkøb, hvis hjemmeavlen gennemføres korrekt og effektivt. Desuden viser hun udskrifter fra det landsdækkende DB-check, som efter hendes vurdering tyder på, at det er besætninger med hjemmeavl af sopolte og hjemmeproduktion af foder, der klarer sig bedst rent økonomisk. Fortsættes på side 24 Fortsættes på næste side

juli 2007 #26 DanAvl Magasinet side 13 Købers krav til smågrisene De potentielle avlsdyr blandt L- og YLsogrisene flyttes ved 30 kg til en anden ejendom sammen med ca. 4.000 andre smågrise (L- og YL-galtgrise + de dårligste 3-racekrydsninger), som Michael selv gør færdige til slagtning. Galtgrisene behandles uden problemer ligesom 3-racekrydsningerne, siger Michael. Men vi ser jævnligt halebid blandt indkøbte puljegrise på denne ejendom. Det ser jeg som udtryk for, at halebid er delvis genetisk baseret. Resten af smågrisene (ca. 20.000/år) sælges ved 30 kg. til én aftager, der også får grise fra 3 andre besætninger. Derfor foreligger der ikke en separat produktionsrapport for grisene fra STOKKEVAD- GAARD. Men køberen er tilsyneladende tilfreds med grisene, konstaterer Michael. Griseringsaftalen indeholder krav om, at der skal anvendes D-KS-orner som fædre til grisene, og at slagtesvinene skal præstere en vis kødprocent. Udfordring og spænding Michael og Martin er enige om, at de vil fortsætte med hjemmeavl + Kernestyring. Dels har vi gode resultater, og dels giver det en større udfordring og en mere spændende hverdag, synes Martin. Da LG5 blev en del af avlsmålet i DanAvl, sakkede vi godt nok lidt bagud med frugtbarheden i en periode, men nu er vi med igen. Kernestyring kræver, at vi hele tiden er på stikkerne og har styr på registrering og indberetning. Ja, jeg er helt afhængig af, at have medarbejdere, der har interesse for avlsarbejde, tilføjer Michael. Det stiller jeg som en betingelse, når jeg ansætter nye, og hidtil har det ikke voldt problemer. opslagstavlen: 50 ÅRS Fødseldag Afdelingschef Jens Mortensen, Hatting-KS fyldte den 22. juni 2007 50 år. Ny regnskabschef hos Hatting-KS Hatting-KS har pr. 1. juni ansat Anne Birgitte Jørgensen som regnskabschef. 25 ÅRS JUBILÆUM hos Hatting-KS Afdelingschef Søren Jørgensen, Hatting-KS havde den 1. juli 2007 25 års jubilæum. Ny opformeringsbesætning Martin hansen, tv. og Michael diskuterer resultaterne med anne-marie petersen, landbofyn. SÅDAN BRUGER DU AVLSSYSTEMET Gå ind på: www.dansksvineproduktion.dk Tryk på INFO SVIN / tryk på AVL Her finder du en masse nyttige oplysninger og råd om, hvordan du bedst udnytter DanAvl ud fra dine ønsker og behov. Dansk Svineproduktion har den 3. maj 2007 givet midlertidig godkendelse af: SANDAGER SKOVGAARD Fåborgvej 46 5772 Kværndrup tilhørende Jens Egdal som opformeringsbesætning nr. 443 Tlf. 62 29 11 11 DANAVL-OMSÆTTERE og -KS-STATIONER Produktionsresultater på Stokkevadgaard Periode 28.09.06-29.12.06 30.12.06-30.03.07 01.04.06-30.03.07 Faringer i perioden, stk. 262 260 1.041 Heraf 1. lægs kuld,% 25 33 28 Levendefødte/kuld, stk. 14,4 14,3 14,6 Fravænnede/kuld, stk. 13,0 12,2 12,6 Grise/årsso, stk. 29,3 29,4 29,0 Kuld/årsso, stk. 2,31 2,34 2,31 Faringsprocent 89,3 90,9 89,3 Pris/solgt smågris, kr. 411 371 403 Resultat/årsso, kr. 7.308 7.437 7.700 Læs om DanAvl og DanAvl-besætningerne på: www.danavl.dk Husk, at du på DanAvl s hjemmeside kan hente en masse vigtige oplysninger om det nationale danske avlssystem og om de enkelte avls- og opformeringsbesætninger og deres dyr. Har du i øvrigt kontrolleret indekset på dine orner for nylig? De kan du gøre ved at finde forældrenes indeks på hjemmesiden og regne gennemsnittet ud. DanAvl-Omsættere SPF-Selskabet Drejervej 7, 6600 Vejen, Tlf. 76 96 46 00 www.spf.dk spf@spf.dk DanBred International Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Tlf. 33 73 26 88 www.danbredint.dk sea@danbredint.dk Breeders of Denmark Aastrupvej 65 A, 6100 Haderslev, Tlf. 70 26 06 16 www.breedersofdenmark.dk mail@breedersofdenmark.dk PORC-EX A/S Niels Bohrs Vej 8 A 6000 Kolding Tlf. 70 20 82 84 www.porc-ex.dk holger@porc-ex.dk FARM2FARM EXPORT A/S Galgenbjergevej 14 6893 Hemmet Tlf. 97 34 67 90 hans@farm2farm.dk DanAvl-KS-stationer HATTING-KS Oensvej 48, Hatting 8700 Horsens Tlf. 70 15 99 09 www.hatting-ks.dk pnp@hatting-ks.dk MORS-KS Gl. Møllevej 97 7970 Redsted M Tlf. 97 76 21 33 www.ks-mors.dk ks-mors@ks-mors.dk VESTSJÆLLAND-KS Bækkevej 4, Knudstrup 4270 Høng Tlf. 58 86 93 08 vos-ks@mail.dk

juli 2007 #26 DanAvl Magasinet side 15 Per Nyby Pedersen Direktør, Hatting-KS Tlf. 76 26 55 30 pnp@hatting-ks.dk Hatting-KS følger kundernes behov Hatting-KS har udelukkende DanAvl-orner blandt de over 2.500 orner på vores KS-stationer. Imidlertid er vi selvfølgelig åbne overfor andre racer og typer, hvis der er et behov for det. Vi har i perioder importeret sæd fra racen Pietrain, der har sin oprindelse i Belgien. Sæden har bl.a. været anvendt til forsøg gennemført hos Dansk Svineproduktion. Desuden er der enkelte kunder, der ønsker Pietrain som faderrace til slagtesvin eller smågrise til det tyske marked. Forsøgene, der er gennemført i Danmark, har alle vist, at man ikke kunne opnå bedre produktionsresultater med Pietrain-orner sammenlignet med Duroc-orner fra DanAvl. Derfor har der ikke været ønske om at starte avl med Pietrain i Danmark. Pietrain mest anvendte ornerace i Tyskland Der er som bekendt en stor eksport af både smågrise og slagtesvin til Tyskland, hvor Pietrain er den overvejende faderrace til slagtesvin. Der anvendes enten den stressfri type (anslået 10%) eller den type, som bærer af stressgenet. Stressgenet blev udryddet for en række år siden i DanAvl-racerne. Eksportkunderne foretrækker DanAvl-Duroc Med baggrund i at Pietrain bruges så meget i Tyskland, er det naturligt at spørge, om der dog ikke skal anvendes Pietrain i de dyr, der eksporteres levende til Tyskland. Eksportsalgsleder Jens D. Schultz, SPF-Selskabet oplyser: Ingen Pietrain-orner hos Hatting-KS foreløbig Selv om Pietrain er den mest anvendte farrace til tyske slagtesvin, foretrækker tyskerne DanAvl-Duroc som farrace til de smågrise og slagtesvin, de importerer fra Danmark. Som Per Nyby skriver i artiklen, er efterspørgslen efter smågrise med Pietrain-far begrænset. Vi oplever lidt spredt fægtning fra enkelte købere, der kun efterspørger LYP-grise - primært i det sydlige Tyskland. Men de fleste af vores kunder i det meget svinetætte område Bremen/Osnabrück ønsker primært LYD-grise. Vores største enkeltkunde i dette område, der hvert år køber 200.000 smågrise til videresalg og selv producerer 70.000 Derfor må eksportørerne være dem, som kan svare på, om der kan opnås en merpris for smågrise eller slagtesvin, hvor Pietrain anvendes som farrace. Hatting-KS kontaktede derfor i efteråret alle eksportører i Danmark. Det enstemmige svar fra alle væsentlige eksportører var: Når tyskerne har prøvet DanAvl-Duroc som farrace i smågrisene, vil de gerne fortsætte med Duroc. Det skyldes naturligvis, at afkommet efter Duroc vokser 100 gram mere pr. dag end afkommet efter Pietrain. Konklusionen var, at ingen ville betale mere for smågrisene. + 40 kr. pr. dose for P-sæd Kunne slagtesvineeksportørerne måske hjembringe en højere pris for slagtesvin med Pietrain som farrace? For at afdække dette, har vi bedt alle vores kunder tilkendegive, om de var interesserede i, at vi opstaldede Pietrainorner på vores KS-stationer. Herved ville vi kunne tilbyde dem det samme serviceapparat, som når de køber sæd fra Duroc- eller Krydsningsorner. Vi må sande, at der var så få kunder til produktet, at det ville blive alt for dyrt (mere end 40 kr. pr. sædportion) at opstalde Pietrainorner. Derfor vil vi ikke indsætte Pietrain-orner på vores KSstationer, men vi vil selvfølgelig følge markedet nøje. Vi kan fortsat tilbyde at importere frisk Pietrain-sæd fra Tyskland til dem, som ønsker det. Tyskerne foretrækker danske LYD-grise slagtesvin, er heller ingen undtagelse. Som han siger: Hvis jeg ikke kan få genetisk opdaterede LYD-grise, så er der intet incitament til at købe danske grise. Duroc-ornen giver efter min mening ikke kun bedre tilvækst, men også mere ensartede slagtesvin, bedre foderudnyttelse og lavere dødelighed blandt slagtesvinene. Flere handelsmænd påpeger faktisk også, at de danske LYD-grise nu bedre kan klare sig i de tyske afregningsmasker på de tyske slagterier end tidligere, hvor stort set alle danske LY-grise før blev afregnet med fradrag. Yderligere information: Tlf. 76 96 46 52, jds@spf.dk Råmælk fra køer er guld værd De gode produktionsresultater på SØ MØLLE skyldes blandt mange andre ting, at de allermindste grise overlever efter tildeling af råmælk fra køer i deres første levedøgn Gør det, vi er bedst til Vi har lige fra starten fravalgt hjemmeavl af sopolte, fortæller Jens Riis. Vi ønsker at arbejde med det, vi er bedst til, og ingen af os er specielt interesseret i avlsarbejde. Desuden egner vores anlæg og produktionsform sig ikke til hjemmeavl. Det er meget enkelt at få leveret sopoltene i takt med behovet. Modellen har yderligere den fordel, at vores smågriseaftager er fri for problemerne med renracede og LY-galtgrise blandt LYD-grisene, hvilket i øvrigt er et krav i griseringsaftalen. Jeg har i et tidligere job prøvet at arbejde med hjemmeavl af sopolte, tilføjer driftsleder Anders Espersen. Men når jeg sammenligner med mine erfaringer her fra SØ MØLLE, ser jeg klare fordele ved indkøb af poltene. 3-delt karantænestald Sopoltene fra NØRREDAL indsættes ved modtagelsen i en karantænestald, som er indrettet i en tidligere slagtesvinestald. Den består af en modtageafdeling (med ad lib. tørfodring) samt to poltestalde (med restriktiv vådfodring). Efter ca. 5 uger i modtageafdelingen flyttes poltene til én af de to poltestalde i indtil 12 uger. Herfra overføres de, når karantænen frigives, successivt til løbeafdelingen i besætningen. Hver gang en afdeling i karantænestalden er tom, rengøres og desinficeres den. Der anvendes ingen velkomstbehandling af poltene. Der var ingen logik i at fravælge sæd fra PRRS-vaccinerede orner, når vi havde brugt den type sæd, mens besætningen rensede sig selv for PRRS. Alle løbninger i besætningen sker ved inseminering med sæd fra PRRS-vaccinerede D-orner på Ornestation MORS, og vi har aldrig spekuleret i Intern-KS, oplyser Jens. Da besætningen blev frikendt for PRRS, besluttede vi, at vi hellere måtte købe sæd fra PRRS-frie KS-orner. Men Ornestation Mors mindede os om, at når besætningen havde gjort sig fri af PRRS, mens vi brugte sæd fra PRRS-vaccinerede orner, var der ingen logik i at fravælge disse orner, fordi besætningen nu var blevet PRRS-fri. Derfor skiftede vi hurtigt mening og fortsatte med sæd fra de PRRS-vaccinerede orner, som jo også har et højere avlsindeks. Fravænning om søndagen I sobesætningen foregår en konsekvent udskiftning på ca. 50% om året, og problemsøer udsættes med hård hånd. Tidligere blev anvendt flerugers holddrift, og 7 kg grisene blev leveret om fredagen med efterfølgende vask af farestaldene i weekenden. Men for 3 år siden blev driftsformen ændret til ugeholddrift og fravænning om søndagen. Det skete udelukkende af arbejdsmæssige årsager, idet besætningen nu kan passes af 2 medarbejdere i weekenden, og fravænningen forudsætter ikke særlige kvalifikationer hos de pågældende weekend-vagter. Løbningerne foregår nu torsdag-fredag, mens faringerne finder sted mandag til onsdag, hvor der i forvejen er fuld bemanding på, som giver mulighed for intens overvågning. Ko-råmælk får de mindste grise til at overleve Et ugehold består af 92 søer, som fordeles på en stor og en lille farestald med 12 reservestier til ammesøer. Indenfor det første levedøgn gennemføres en konsekvent kuldudjævning til 13 grise pr. so mellem alle kuld. Grisene fordeles efter størrelse. Fortsættes næste side... Navn: Jens Riis Alder: 43 år Sted: SØ MØLLE Sø Møllevej 3, Sejerslev 7900 Nykøbing M CV: 1993: Overtaget fødehjem med produktion af 1.000 slagtesvin/år + 70 ammekøer Ændret med de samme til 200 søer med salg af 30 kg grise. Indsat ny SPF-besætning, der senere blev smittet med PRRS 2001: Udvidet til 1.900 søer med salg af 7-kg grise Bygget nyt anlæg Totaludskiftning af besætningen med sopolte fra SPF-opformeringsbesætning, som fik PRRS mellem indgåelse af leveringsaftale og levering Fortsat indkøb af alle LY-sopolte fra samme leverandør i et års tid. 2002: Skift af leverandør til Lars Jakobsen, opformeringsbesætningen NØRREDAL (180 stk. på 16-20 uger hver sjette uge, øges nu til 200 stk.), PRRS-fri pga. beslutning om fjernelse af PRRS. 2003: Besætningen erklæres PRRS-fri efter spontan selvsanering. 2006: Besluttet at udvide til 2.100 søer som miljøtilladelsen giver mulighed for. 2007: 2.100 søer, SPF+Myc+Ap6 (800 m. til nærmeste anden svinebesætning).

juli 2007 #26 DanAvl Magasinet side 17 Gyltene og ammesøerne får de største grise. De allermindste grise tildeles råmælk fra køer via sonde i første levedøgn, hvorefter næsten alle overlever. Søer med dårlige resultater fra tidligere kuld tildeles 10-12 store grise og observeres specielt. Hvis de ikke fravænner 10 grise, slagtes de efter fravænning. 0 skuldersår Ved rundgangen i stalden blev der ikke observeret nogen skuldersår. Nej, det er vi heldigvis fri for konstaterer Anders. Vi er meget opmærksomme på alt, der kan ligne begyndelsen til skuldersår, og hvis vi ser det, bliver det omgående forebygget med Stalosansalve eller hovfedt. Vi bruger ikke skulderpuder, da vi ikke mener, de løser problemet, fordi soen jo fortsat bliver malket af, hvis hun bliver hos grisene. Til gengæld sørger vi hele tiden for, at søer og gylte har et godt huld, inden de lukkes i farestalden. Købers krav til smågrisene Tidligere blev alle 7-kg grise via Porc-Ex solgt til én modtager i Tyskland. Men for tre år siden valgte han at etablere egen sobesætning, og derefter er alle grisene via SPF-Selskabet solgt til én dansk aftager. Der har aldrig været problemer med at komme af med smågrisene til tiden, hvilket jo er en forudsætning for vores besætning, der ikke har nogen bufferkapacitet til grisene, oplyser Jens. Køberen har stillet det krav i griseringsaftalen, at alle vore sopolte skal indkøbes i en DanAvl-besætning, og at søerne skal løbes med sæd fra en DanAvl-KS-station. Da vi ikke modtager kritik af smågrisene, tager vi det som udtryk for, at modtageren er tilfreds med kvaliteten. I øvrigt indgår der heller ingen specielle kvalitetskrav i vores leveringsaftale med NØRREDAL om LY-poltene. Vi har tillid til at DanAvl, SPF-Selskabet og Lars Jakobsen leverer kvalitetsdyr og hidtil er vi ikke blevet skuffet. Vi har næsten ingen reklamationer, og de få, der forekommer, ordner vi med Lars uden problemer. Vi følger ikke så meget med i, hvad der sker i DanAvl, men vi checker jævnligt rangeringslisten for opformeringsbesætninger. Godt arbejdsmiljø DanAvl Magasinets besøg i staldene på SØ MØLLE i slutningen af juni var en positiv oplevelse. Dyrene var meget velpassede, og der herskede orden, systematik og renlighed overalt. Desuden gav anlægget, der blev bygget i forbindelse med 10-doblingen af besætningen i 2001 et lyst og venligt indtryk, som giver et godt arbejdsmiljø for såvel dyr som mennesker. Medarbejderstaben består af 8 personer, inkl. ejeren Jens Riis. Den daglige driftsledelse hviler på Anders Espersen, der har været ansat i ca. 3 år. Til at hjælpe sig har han 6 rumænere (3 af hvert køn), hvoraf to taler dansk, mens de øvrige taler engelsk. Vi har rigtig gode erfaringer med medarbejdere fra Rumænien, som vi startede med for ca. 3 år siden, da det blev nærmest umuligt at skaffe faglærte og kvalificerede danske medarbejdere. oplyser Jens og Anders. De har forskelligt erfaringsniveau vedr. svineproduktion, når de ankommer, men de er alle meget engagerede og interesserede i at lære. I dag skaffer vi selv nye medarbejdere gennem vores kontakter i Rumænien. Produktionsresultater på SØ MØLLE Periode 01.01.07-28.06.07 Antal faringer, stk. 2.340 Omløberprocent 5,2 Drægtighedsprocent 91,6 Levendefødte/kuld, stk. 14,4 Fravænnede/kuld, stk. 13,1 Fravænnede/årsso, stk. 28,6 Produktionsresultater for smågrise fra SØ MØLLE (30 kg slagtning)* Daglig tilvækst, g 950 Foderforbrug, FeS 2,75 Kødprocent 61 Dødelighed. % 3 * oplyst af modtager pr. telefon Afprøvning for foderudnyttelse tager tid En ny undersøgelse viser, at vi ikke kan afkorte perioden for test af foderudnyttelse hos Duroc-orner på Bøgildgård, uden at det medfører en reduktion i avlsfremgangen for foderudnyttelse. Dyrt at teste foderforbrug Foder er en væsentlig del af omkostningerne i moderne svineproduktion, og derfor er forholdet mellem foderoptagelse og tilvækst hos svinene en væsentlig faktor i produktionen. I avlsprogrammet måles foderoptagelsen kun på forsøgsstationen Bøgildgård på ornerne i perioden fra 30-100 kg. For hvert dyr bliver der elektronisk indsamlet data på dagligt foderindtag og ugentlig vejning. Det er dyrt at måle foderforbruget for hver enkelt gris, derfor er det vigtigt at undersøge, om vores afprøvning er optimal, og om testperioden på Bøgildgård kan reduceres. 40 kr. foder mindre til 100 kg I undersøgelsen blev der opsamlet data fra 5.578 Duroc-orner. Figur 1 viser 12 dyr som eksempler på forholdet mellem den samlede mængde optaget foder og samme orners vægtforøgelse. Frem til ca. 80 kg er forholdet mellem foderoptaget og dyrenes vægt næsten lineær. Først efter 80 kg, altså i den sidste del af dyrenes vækstperiode, begynder data at vise en synlig adskillelse mellem dyrene. I dette tilfælde har den bedste orne altså ædt 40 kg mindre foder end den dårligste for at nå en vægt på 100 kg. Nuværende teststrategi den bedste På baggrund af alle 5.578 orner har vi opstillet en model, der beskriver foderforbruget ud fra bl.a. dyrenes vægt. Modellen har vi anvendt til at forudsige, hvad der vil ske med avlsfremgangen, hvis vi ændrer intervallet for afprøvningen på Bøgilgård. Avlsfremgangen vurderes i forhold til den fremgang, vi forventer med den nuværende teststrategi. Figur 2 viser konsekvenserne af at ændre afprøvningsperioden på Bøgildgård. Konsekvensen vises som den samlede relative genetiske fremgang målt i intervallet fra 30-100 kg, 40-100 kg osv. Ved at måle fra 30-100 kg ligger værdien på 1,0, svarende til den avlsfremgang, vi får ved den nuværende afprøvningsstrategi. Ved i stedet at starte målingerne f.eks. ved 60 kg, vil fremgangen kun ligge på under 0,7, og dermed vil det give et forventet fald i fremgangen på 30%. Konklusionen af undersøgelsen er derfor, at vi ikke kan forkorte testperioden, uden samtidig at reducere avlsfremgangen for foderforbrug. Bjarne Nielsen Chefforsker Dansk Svineproduktion Tlf. 33 73 26 78 bni@danishmeat.dk Julie Schmidt Volontør Dansk Svineproduktion Tlf. 33 73 26 93 jsc@danishmeat.dk TV: Driftsleder anders espersen. 200 1.1 180 1.0 160 0.9 140 0.8 120 0.7 0.6 100 0.5 80 0.4 60 0.3 40 0.2 20 0.1 0 0.0 20 40 60 80 100 120 30 40 50 60 70 80 90 100 Vægt (kg) Vægt (kg) Figur 1 figur 2 Samlet foderoptagelse (kg.) Relativ genetisk fremgang Figur 1: Samlet foderindtag i forhold til dyrenes vægt. Figur 2: Kurverne angiver den relative fremgang for et afprøvningsinterval med en given startvægt.

juli 2007 #26 DanAvl Magasinet side 19 Steen Petersen Afdelingschef, Dansk Svineproduktion Tlf. 33 73 26 40 spe@dansksvineproduktion.dk Skuldersår et problem skabt gennem avlsarbejdet Det forlyder stadig oftere, at det er avlens skyld, at der findes skuldersår i danske svinebesætninger. Jeg vil gerne tilføje lidt fakta til denne til tider noget følelsesladede diskussion. DanAvl-soen er verdensmester i kuldstørrelse Det er en kendsgerning, at vi gennem avlsarbejdet har produceret en so, som er uovertruffet, når det gælder kuldstørrelse og antal grise fravænnet pr. so pr. år. Sammenligner vi os med andre lande og avlssystemer, så er det ikke lykkedes at finde en anden so i verden, som kan konkurrere med DanAvl-soen på dette felt. Men hvad er der ellers sket i de seneste 25 år, vi har arbejdet med smågriseproduktionen i Danmark. 6 grise mere pr. so på 25 år I 1980 var den svineproducent, som kunne fravænne 24-25 grise pr. so pr. år toppen af toppen. I dag skal resultatet være over 30 grise, hvis vi skal spidse ører og nikke anerkendende. Altså skal soen føde og passe op mod 6 grise mere om året. Det betyder samtidigt, at soen også er blevet større og tungere, ellers er der ikke børkapacitet nok til de mange grise, hun føder. Så et godt gæt er, at soen er blevet 50 kg tungere over de seneste år. Diegivning i over 8 uger I 1980 fravænnede den dygtige svineproducent grisene ved i gennemsnit 21 dage. I dag sker fravænningen 10 dage senere. Det skyldes primært, at det ikke mere er muligt at anvende antibiotiske vækstfremmere. Dertil kommer, at op mod 20% af søerne også skal være ammesøer. Det betyder, at de faktisk vil være diegivende i mere end 8 uger. Hvordan forsøger vi så at opfylde de krav, soen stiller til os? Efter min mening ikke særlig godt! Huldstyring! men hvordan? Huldstyring er nøglen til en succesfuld smågriseproduktion uden skuldersår. Og med god huldstyring skal både de tynde og de meget fede søer undgås. Det er vanskeligt for ikke at sige umuligt i mange af de nuværende drægtighedsstalde. Men lad mig starte med en lidt ældre type, hvor søerne står i boks og fodres med vådfoder. En ventil til 8-10 søer. Nogle søer æder hurtigt og bliver for fede på bekostning af andre, som så ender med for dårligt huld, når de starter i farestalden. Nye systemer afløser nu stalde, hvor søerne er fikserede. De første er løsgående søer i systemer med æde-/hvilebokse. Her bør der være en fodergang, så der kan suppleres med ekstra foder til de tynde søer. Desværre spares denne fodergang ofte væk, og så er det kun muligt at give alle søer samme ration. Så er der systemerne med elektronisk sofodring. Her er systemet, der giver mulighed for individuel fodring. Men man kan altså ikke læse søernes øremærker ude fra fodergangen. Svineproducenten skal ind til søerne, finde de tynde og fede, aflæse øremærker og regulere foderstyrken. Det tager tid. Har han den? Tid kontra management Ser vi på tidsforbruget og timelønnen i svineproduktionen, så er svaret generelt nej! De seneste 5 år er tidsforbruget pr. so faldet med en god halv time, og timelønnen har stort set ikke ændret sig. Så det betyder mindre og dårligere pasning!? Jeg ved godt, at større besætninger betyder større effektivitet, men i modsat retning trækker mere halm, løsgående søer og bedre dyrevelfærd! Så er der noget, som ikke stemmer her? Avl mod skuldersår? Kan vi så gøre noget ved skuldersår gennem avlsarbejde? Ja, det kan vi godt. Vi kan få fat i en lavtydende so med 22 grise pr. årsso. Men det var vel ikke lige det, som var opgaven. Vi kan godt fjerne skuldersår via avlsarbejdet! Men det vil koste meget på kuldstørrelsen. I Afdeling for Avl har vi set på skuldersår hos Landrace og Yorkshire. Vi har registreret skuldersår på søer, der var mødre til 10.000 kuld i hver race. 10% af Landrace søerne og 5% Yorkshire søerne havde skuldersår. Arveligheden var i dette projekt desværre helt nede på 2%. Og med en egenskab, hvor max. 10% af søerne udviser egenskaben (har skuldersår) og en arvelighed på 2%, så er avl udsigtsløst. Vi gør et nyt forsøg Vi er dog parate til at prøve én gang til. Derfor har vi søgt og fået penge til en undersøgelse af ca. 8.000 LY-søer med godt 20.000 kuld for skuldersår. Søerne bedømmes hver uge i farestalden for skuldersår og huld. Når resultaterne er i hus, beregner vi arveligheden igen. Men selv om det skulle være muligt at drive avl mod skuldersår, så ligger resultatet nogle år fremme. Derfor er der kun en vej til at klare problemet lige nu, og det er top management til den højtydende so, som vi leverer fra DanAvl.