Beretning 2010. Valby-ejendommene

Beretning 2010 Valby-ejendommene

Bestyrelsen 2010 Villy Sørensen Steffen Morild Anders Brøgger Bilal Turan Ellen Vedelsby Hans Peter Nielsen Iris Gausbo Lars Emanuel Monia Stoltz Susan Sagnsby Axel Spencer Nielsen Martin Baden Henrik Borre Jimmi Jensen Hammelstruphus Jan Kjello Andersen Beretning10 2

Indhold 2010 i kort form Vores bygninger...4 Vores fælles liv...4 Vores fremtid...5 Boligaftalen...6 Vores bygninger Næsten 500 nye 3B-boliger på vej...8 Nyt om 3B boliger i 2010...8 3B s boliger skal fortsat være attraktive...9 Fremtidssikring...9 Om konceptet AlmenBolig+...9 Bygningseftersyn...9 Bevilget trækningsret...10 Ikke længere plads nok i Kronprinsessegade...10 Byggeprogram for boligforeningen 3B...11 Vores fælles liv Nyt udvalg...12 Styringsreformen og dokumentationspakken...12 Ikke længere nok at være medlem...12 Udlejningsaftale i Københavns Kommune fornyet og forlænget...13 Fredensborg Kommune forlænger aftale...13 Imagekampagne i København...14 Fælleskonferencen 2010...14 Unge i ældreboliger i Tranehavegård...14 Ungdomsboliger lejes ud i Egedalsvænge i samarbejde med DTU...14 Lidt mere af det hele...14 Urbanplanens tilfredse beboere...14 Driftsstrukturen under lup...15 Vores fremtid Gennemsigtighed...17 Politik og procedurer på en del områder...17 Fokus på energi og miljø...18 Strategi 2015...18 Økonomisk beretning Økonomisk beretning...20 Beretning 3B 2010 / Juni 2011 / Foto 3B / Layout rtc / Tryk Formula A/S / Oplag 1.000 stk. Beretning10 3

I beretningen vil vi koncentrere os mest om vores»egen«verden. I 2010 har 3B s organisationsbestyrelse sat fokus på især tre områder, nemlig vores bygninger, vores fælles liv og vores fremtid. Inden for hvert af områderne har vi taget de nødvendige beslutninger, som administrationen så kan føre ud i livet. 2010 i kort form Én landspolitisk beslutning kommer til at betyde en del for os i de kommende år. Det er boligaftalen, som blev indgået mellem VKO og R i november 2010. De vigtigste hovedtræk herfra er, at der er åbnet for at bruge nogle flere af de penge, beboerne har sparet op i Landsbyggefonden. Investeringsrammen er således ekstraordinært forhøjet med 5 mia. kr. frem til 2013 for at afvikle nogle af de mange projekter, der er på venteliste i Landsbyggefonden. Derudover er der sat penge af til at rive boliger ned, ligesom der nu kan søges i en pulje på i alt 150 mio. kr. til at skabe en større sammenhæng mellem ghettoområder og den øvrige by. Se i øvrigt»boligaftalen i hovedtræk«på side 6. Vores bygninger Vi har en masse nye boliger på vej nogle af dem endda i en ny kommune. En masse afdelinger er i gang med renoveringer, og vi har oprettet en lille afdeling i administrationen, som tager sig af bygningseftersyn. Også fremtidssikring er i fokus og så bød 2010 ellers på både 100 års fødselsdag, indvielse af en ny afdeling, nye tagboliger i en eksisterende afdeling samt nye udearealer. Vores fælles liv Vores fælles liv i afdelingerne er afgørende for både vores nuværende og kommende beboere. På fælleskonferencen for alle medlemmer af afdelingsbestyrelserne satte vi derfor fokus på at finde og bruge de lokale resurser til at skabe et endnu bedre fællesskab. Vi har nedsat et nyt udvalg med navnet trivsels- og demokratiudvalg, som skal have fokus på at udvikle beboerdemokratiet. I forbindelse med styringsreformen skal 3B lave en årlig redegørelse til kommunen med en række nøgletal samt vurderinger af den aktuelle status i de enkelte boligafdelinger. Til det brug har afdelingsbestyrelserne udfyldt et spørgeskema. Materialet har dannet en del af grundlaget for administrationens statusmøder med kommunerne. Referaterne skal nu være offentligt tilgængelige, og det er foreløbig sket på 3B s hjemmeside. En udvikling vi hilser velkommen, fordi det betyder, at alle kan følge med i det beboerpolitiske arbejde. Beboersammensætningen betyder også en del for, hvordan vores fælles liv er. Når vi ser på kommende beboere, er det ikke længere nok at være medlem af foreningen for at bevare sin anciennitet. Nu skal man også stå på ventelisten og det har betydet en del for boligsøgendes placering på ventelisterne. Det har været et stort arbejde at informere alle vores 36.500 medlemmer om de nye regler, men det har været dejligt at se så mange vælge at skrive sig på vores venteliste. Udlejningsaftalen i København, som BL - Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune indgik i 2006, er nu forbedret og forlænget, og organisationsbestyrelsen har i den forbindelse taget stilling til en række spørgsmål. Og så har BL kørt kampagne under mottoet»lidt mere af det hele«, som kulminerede med åbent-hus i en lang række afdelinger landet over, således også i 3B. Som noget nyt har vi lejet ældreboliger ud til unge studerende. Det er primært sket i Tranehavegård, men også i få andre afdelinger, hvor kommunen har svært ved at leje boligerne ud til målgruppen. Det er ikke helt uden problemer, men det må også være svært at vænne sig til at få overboer, når boligen måske har stået tom i flere år. I Urbanplanen har man endnu en gang undersøgt, hvor til- Beretning10 4

Leg i Hjortegården Fælleskonference 2010 Arbejderboligerne 100 år fredse beboerne er med deres område. Og det viser helt klart, at udviklingen går den rigtige vej. Endelig har driftsstrukturen været under lup, og det vil give nogle justeringer i 2011. Vores fremtid Organisationsbestyrelsen har stort fokus på fremtiden, hvilket også er fremgået af årets to repræsentantskabsmøder. Her blev nye vedtægter besluttet, som blandt andet betyder, at 3B nu kun har én næstformand. Vi ønsker at fremme beboerdemokratiet, og en af vejene er, at det er let at se, hvad man som afdeling kan trække på af ydelser fra administrationen og hvad man eventuelt kan købe til, hvis man ønsker det. Derudover har vi ønsket at give afdelingsbestyrelserne let adgang til oplysninger, og derfor er der blandt andet oprettet et ekstranet, hvor afdelingsbestyrelserne også kan debattere og udveksle viden og erfaring. Organisationsbestyrelsen har vedtaget politikker og procedurer på en række områder. Vi har blandt andet vedtaget en strategi for investeringer samt politik og procedure for husordensager, restancer og inkasso. Arbejdet fortsætter næste år, så vi kan nå vores mål om, at opgaverne løses på samme effektive måde i alle områder. En del af vores nuværende ledelsesprogram er, at vi ønsker at fremme miljøet. Et oplagt område at tage fat på var vand, hvor 3B s beboere dagligt bruger 14 liter mere end gennemsnittet i fx København. Derfor kører der for tiden en vandsparekampagne over for beboerne, ligesom 3B igen i år har uddelt energiog miljøprisen. Årets vindere var Måløv Park, Folehaven og Poppelvænget. Og så har organisationsbestyrelsen taget fat på at udvikle Strategi 2015. Strategiarbejdet er startet i organisationsbestyrelsen, hvorefter de enkelte områder kortlægges og analyseres af medarbejdere. Strategiplan 2015 vil være færdig i maj 2011. Beretning10 5

Boligaftalen 2010 i hovedtræk 1. Udsatte områder Landsbyggefonden skal fortsat bidrage til finansiering af nybyggeri, fysiske forandringer og en boligsocial indsats i de udsatte boligområder. 2. Renovering Landsbyggefondens 4. Der igangsættes en undersøgelse af, om der kan etableres en ordning, der giver Landsbyggefonden mulighed for at yde garanti for energibesparelser uden at ordningen i erhvervsmæssig henseende indebærer konkurrenceforvridende elementer. investeringsramme videreføres med 2,64 millioner kr. årligt i perioden 2013-2016. 3. Ekstraordinær renovering Investeringsrammen forhøjes ekstraordinært for at afvikle ventelisten i Landsbyggefonden. Det betyder, at der i 2011 afsættes 2,5 milliarder kr., i 2012 afsættes 1,5 milliarder kr., og i 2013 afsættes 1 milliard kr. 4. Nedrivninger Der afsættes en ramme i Landsbyggefonden på 500 millioner kr. (2011-2014). 5. Infrastruktur En pulje på 150 millioner kr. afsættes årligt (2011-2016) til støtte af infrastrukturændringer i ghettoområderne. 6. Boligsocial indsats Landsbyggefondens ramme til en boligsocial indsats i de udsatte boligområder videreføres med 440 mio. kr. årligt (2011-2014). Der kan anvendes op til 220 mio. kr. årligt til lejenedsættelse i problemramte boligafdelinger. 7. Nybyggeri Landsbyggefonden bidrager med 25 % af den statslige støtte til byggeri af ældre- og plejeboliger (2011-2014). 8. Ny salgsvurdering Der indføres en ny samlet salgsvurdering, hvor udgangspunktet for beslutningen om salg er enighed mellem kommune og boligorganisation, og der gives som udgangspunkt ikke rabat. 9. Salg af blokke og grunde Socialministerens mulighed for at godkende salg af en afdeling eller dele heraf til tredje mand lempes. 10. Udlejningsregler Der kommer forbud mod kommunal Kommuner kan udenom boligorganisationen beslutte, at ledige almene familieboliger i ghettoområderne i en periode på fire år skal lejes ud efter særlige kriterier personen er dømt, eller har over- anvisning til ghettoområder, hvis trådt reglerne om god skik og orden (fleksibel udlejning), så bestemte grupper får fortrinsret til boligerne. i ejendommen og er blevet udsat af sin bolig som følge heraf. Kommunen kan beslutte, at muligheden for at afvise boligsøgende også skal omfatte boligsøgende på førtidspension og længerevarende arbejdsløsheds- eller sygedagpenge, og at muligheden for i tilknytning til kombineret udlejning at lade boliger stå tomme udvides fra seks til 12 måneder. Kommuner skal kunne kræve, at samtlige boligorganisationer anvender de aftalte udlejningsinstrumenter, som sigter på at styrke beboersammensætningen, og at socialministeren kan tillade, at en indgået udlejningsaftale udbredes til alle boligorganisationer i kommunen. 1. Lov om almene boliger ændres, så socialministeren på baggrund af en ansøgning fra boligorganisationer og kommunalbestyrelser kan dispensere fra gældende regler, der udgør en barriere for indsatsen i udsatte boligområder omfattet af en helhedsplan. 2. Lejeloven ændres, så der kan ske en hurtigere udsættelse af beboere, der klart har overtrådt reglerne om god skik og orden i ejendommen. 3. Regeringen igangsætter et udvalgsarbejde med henblik på at harmonisere og modernisere reglerne på ungdomsboligområdet. Fælles venteliste Flere boligorganisationer, som har afdelinger i et bestemt fysisk afgrænset boligområde, får mulighed for at aftale fælles udlejning af familieboligerne i området. Beretning10 6

Vinter 2010 i Urbanplanen Beretning10 7

Organisationsbestyrelsen lægger vægt på, at vi stiller de rigtige krav til udformning, når vi bygger nye afdelinger. Derfor har byggeudvalget udarbejdet et byggeprogram, som organisationsbestyrelsen efterfølgende har vedtaget. Vores bygninger Næsten 500 nye 3B-boliger på vej Det var på høje tid at beslutte et byggeprogram. Over de næste 2-3 år opfører 3B nemlig næsten 500 nye boliger. De fleste i København og Herlev, men også i Høje-Taastrup bliver 3B nu repræsenteret. 3B bygger en del AlmenBolig+boliger, som vi opfører i partnerskab med KAB og DOMEA. De første boliger hos 3B ligger på Amagerfælledvej, hvor der bliver 53 familieboliger og en institution. Familieboligerne forventes klar i begyndelsen af 2012. På Birkedommervej bygger vi 51 AlmenBolig+familieboliger, men her forventer vi først at gå i gang med byggeriet i midten af 2012 og forventet indflytninger i midten af 2013. I Sundholm Syd opfører vi 48 boliger. Byggeriet starter i 2011, og forventet indflytning er 2012. I Herlev, hvor vi i forvejen er den bedst repræsenterede almene boligorganisation, skal vi bygge på Hørkær på det, der i folkemunde hedder Glødelampegrunden. Her opfører vi ca. 100 familieboliger. Vi startede formelt byggeriet med en underskrift af de tre boligorganisationer, der skal bygge på grunden samt kommune og sælger (Herlev Boligselskab (KAB), Herlevs almennyttige Boligselskab (DAB) og 3B). Det skete den 6. september 2010. Men selve byggeriet går først i gang i 2011 med indflytning i 2013. I alt bygges ca. 250-300 boliger. Også i Herlev skal vi på Gl. Klausdalsbrovej opføre 60 AlmenBolig+boliger. Her forventer vi byggestart i efteråret 2011 med indflytning i efteråret 2012. I en for 3B helt ny kommune, nemlig Høje-Taastrup, har vi hele to byggerier på vej. Mølleholmen med 40 boliger, hvoraf de 30 er ældreboliger, og 10 boliger er til socialpsykiatrien. Indflytning forventes i oktober 2011. Og mere beskedent bliver der 16 boliger + 12 plejeboliger i Tåstrup Bycenter. Her forventes indflytning først i slutningen af 2013. Nyt om 3B-boliger i 2010 I 2010 inviterede Københavns Kommune til indvielse af botilbuddet Bogfinkevej, der rummer 19 boliger. Det skete den 10. juni, og en af talerne var socialborgmester Mikkel Wamming. Valby-ejendommene Beretning10 8

+Om konceptet AlmenBolig+ Almene familieboliger til en rimelig husleje Egen indretning af boligen Godt naboskab Højt engagement Yde en indsats selv Storrumsenhed KAB har udviklet AlmenBolig+ som et forsøgskoncept med almene familieboliger til en rimelig husleje. Den er beregnet til familier, der kan og vil yde en indsats selv. Det gælder blandt andet indretning af boligen, daglig renholdelse og mindre vedligeholdelsesarbejder på ejendommen, det kan fx være at slå græs, klippe hæk, feje og rydde sne, ligesom beslag på vinduer og døre smøres og tagrender renses af beboerne selv. I konceptet ligger også, at kommunikationen foregår elektronisk via internettet. Boligerne er på mellem 80 og 125 m 2, og uanset boligens størrelse er grundindretningen den samme. Store boliger kan dog godt være i tre etager. Boligerne består af en storrumsenhed med et fuldt færdigt badeværelse og et lille basiskøkken. Alle installationer er placeret i ydervæggene og baderumskernens vægge, så beboeren kan indrette sin bolig uden at skulle arbejde med hverken el eller vvs. Beboeren kan anvende råderetsreglerne, når der bruges penge på indretningen til fx at sætte skillevægge op. Vestergården 1 i Herlev indviede deres nyrenoverede udearealer den 28. maj 2010, hvor borgmesteren roste den måde, afdelingen åbner sig mod byens kerne med små butikker med et lille torv. En 100 års fødselsdag skal naturligvis fejres. Det blev Arbejderboligerne også i juni, hvor der blev budt på alt det, der hører en god fest til: kæmpe lagkage, musik og besøg af politiet, fordi musikken var for høj! 3B s boliger skal fortsat være attraktive I bestræbelserne på at sikre attraktive boliger også til kommende beboere er bestyrelsen naturligvis også optaget af at sikre vores eksisterende boliger en god standard. I den forbindelse er det glædeligt, at der med boligaftalen, som blev vedtaget i november 2010, blev givet grønt lys for at bruge nogle flere af de penge, beboerne har sparet op i Landsbyggefonden. Investeringsrammen er som tidligere nævnt ekstraordinært forhøjet med 5 mia. kr. frem til 2013 for at afvikle nogle af de mange projekter, der er på venteliste i Landsbyggefonden. Fremtidssikring I Egedalsvænge har man nu vedtaget og godkendt et projekt om fremtidssikring. Det indebærer renovering af facader og udearealer samt energi- og miljøtiltag. Der arbejdes også på at oprette handicapboliger i to opgange, hvilket kræver, at der etableres elevatorer. Den totale anlægssum forventes at udgøre 320 mio. kr. I Hjortegården, Sangergården 1 og 2 samt Vestergårdsvej er processen omkring fremtidssikring så småt ved at starte op, mens man i Lønstrupgård er på vej med etape 3 af fremtidssikringen. Bygningseftersyn Bygningseftersyn er nu sat på dagsordenen med en hel ny enhed under byggeafdelingen. Her skal to medarbejdere stå for eftersyn af alle afdelingerne, og målet er at bevare eller forøge værdien af 3B s ejendomme. Beretning10 9

Organisationsbestyrelsen har bevilget trækningsret til følgende afdelinger Afdeling Ca. beløb Projekt Højstensgård 1.200.000 Køkkenudskiftning Toftegård 1.900.000 Tagudskiftning Australiensvej 45.000 Sammenlægning af lejligheder Australiensvej 600.000 Nedlæggelse af bitrapper Remisevænget Nord 900.000 Modernisering af køkkener Remisevænget Øst 1.200.000 Modernisering af køkkener Højstensgård 5.700.000 Renovering af tag Vestergården 1 600.000 Køkkenudskiftning Valby 300.000 Isolering af facader samt ombygning Bærhaven 345.000 Køkken og bad Folehaven 740.000 Brusenicher Folehaven 1.100.000 Badeværelser Folehaven 2.200.000 Køkkenudskiftning I alt 17.000.000 Organisationsbestyrelsen har i 2010 bevilget arbejdskapital til mere strategiske projekter: Afdeling Ca. beløb Projekt Hørkær 900.000 Nyt projekt Søagerpark 47.813 Utætheder zinkinddækkede karnapper Sejlhuset 273.001 Forlig vedr. opførelse Hørkær 1.000.000 Nyt projekt 1 Selskab 1.250.000 Strategiplan 1 Selskab 590.000 Digitalt beboerdemokrati Til strategiske projekter i boligafdelingerne har organisationsbestyrelsen bevilget følgende beløb fra dispositionsfonden: Afdeling Ca. beløb Projekt Remisevænget Øst 187.500 Tagboliger + Nord Elmehaven 400.000 Knirkende gulve Nyt projekt 100.000 Telemarksgade Gl. Klausdalsbrovej 250.000 Nyt projekt Sundholm Syd 125.000 Nyt projekt Hørgården 1 og 2 250.000 Udgifter til sløjfning af haver Hørgården 2 100.000 Privat fællesvej og parkering Hørgården 2 250.000 Skader på adgangsvej Hørgården 3 60.000 Skitseprojekt»firkanten«Nyt projekt 250.000 Søndergård, Ballerup Samtidig skal oplysningerne lægges centralt, så der sikres personuafhængig viden om afdelingernes drift, tilstand og vedligeholdelsestiltag. Det skulle samtidig gøre det lettere at generere tilstandsrapporter, drifts- og styringsplaner, langtidsbudgetter m.v. i en form, der er lettilgængelig og overskuelig for alle både afdelingsbestyrelser, lokalinspektører, varmemestre og beboere. Målet er også at gennemføre årlig gennemgang af afdelingerne og selve opstartsprojektet forventes at løbe frem til 2015. Bevilget trækningsret Boligafdelingerne kan søge trækningsretsmidler til renovering og det er organisationsbestyrelsen, der tager stilling til, om de enkelte projekter hører ind under den politik, der er lavet for området. Her er proceduren, at der bevilges op til 15.000 kr. pr. lejemål pr. sag dog maksimalt 25 % af omkostningerne. I alt er der bevilget knapt 17 mio. kr. i 2010. Ikke længere plads nok i Kronprinsessegade Administrationsbygningen i Kronprinsessegade er blevet for lille. Der er simpelthen ikke plads til de medarbejdere, der skal til for at servicere beboere og beboerdemokrati anno 2011. Derfor har organisationsbestyrelsen besluttet, at bygningen skal sættes til salg med den begrænsning, at administrationen efterfølgende skal kunne leje lokalerne i op til et par år, indtil man har fundet et nyt sted. Det overvejes for tiden at gå sammen med Boligkontoret Danmark om at finde et egnet sted. Det ville kunne give nogle driftsfordele, men det skal understreges, at der alene er tale om eventuelt bofællesskab og samdrift på udvalgte områder, fx mødelokaler og kantine. Beretning10 10

Byggeprogram for Boligforeningen 3B (vedtaget af bestyrelsen den 15. december 2009) Boligforeningen 3B skal være for alle, og æstetikken i byggeriet skal derfor kunne rumme alle typer og kunne accepteres af de fleste. Det er udgangspunktet for 3B s byggeprogram, som stiller krav til den principielle udformning af både nybyggerier og renoveringer. Målet er først og fremmest at skabe rammerne for det gode hverdagsliv i alle dets aspekter. Projekterne skal dermed tilgodese beboernes ønsker til at leve og bo forskelligt og samtidig give besøgende en god oplevelse. Men bebyggelserne skal også både i bygningstype og udformning af bebyggelsesplan tilpasses stedets særlige karakter og placering. Rum til fællesskab og forskellighed Bygningerne og bebyggelsesplanen skal fremme social aktivitet og fællesskab og være den helhed, der sammen med beplantningen indrammer»stedets liv«. Kombinationen af bygninger, bebyggelsesplan, beplantning, belægning og farver skal skabe den ro og orden, der giver rum til forskellighed. Bebyggelsesplanen skal sikre, at beboerne i hverdagen møder hinanden og på den måde får mulighed for kontakt og for at tage hånd om hinanden. Bebyggelsesplanen kan eksempelvis være karrébebyggelse, rækkehuse eller byhuse, hvor grænsefladen mellem ude og inde, privat og fælles er gennemtænkt, så den sociale aktivitet tilgodeses og fremmes. Der skal derfor lægges op til brug af nære friarealer til aktiviteter. Det kan ske ved at skabe oplevelser og samspil mellem bygninger og det grønne samt ved at skabe læ, lys og luft. Der skal derudover være mulighed for fælleshuse, der både kan bruges til fælles aktiviteter og rumme værkstedsrum og lignende. Bygningernes udtryk Bygningernes skulpturelle effekt skal være afdæmpet, og indtrykket skal være venligt, rart og indbydende. Byggeriets kvalitet skal ligge i uderummet, hvor facaden opfat- tes som grænsefladen mellem det private liv i boligerne og det sociale uderum. Facaderne udformes med variation fx med vertikale inddelinger, så byhuse og rækkehuse træder frem, og det enkelte hus kommer til udtryk. Bæredygtighed og alternativ energi tænkes samtidigt ind i facadernes konstruktioner, elementer og materialer. Udformningen af facaden suppleres så vidt muligt med dynamiske elementer, som beboerne efter behov kan variere. Det bidrager både til at udtrykke den enkelte bolig og til at skabe variation og oplevelser. Alle boliger skal have private uderum som fx altaner, franske altaner, terrasser eller småhaver, og muligheden for senere at tilføje fx altaner eller udestuer skal tænkes ind i projektet. Fælles udearealer skal udformes, så de spiller sammen med bygningerne, både funktionelt og æstetisk. Beplantninger skal gennemtænkes, så de kan udvikle sig over tid og tilpasses ændrede krav. Fokus på vedligehold og miljø Bygningerne skal danne de robuste rammer, der kan holde til mange forskellige former for brug i hverdagen. Bygningerne skal være nemme at vedligeholde. De skal baseres på gode danske byggetraditioner, være bæredygtige i drift og give mulighed for ombygning. Bygningernes energiforbrug skal gennem udformning og orientering minimeres, og både drift og vedligehold skal tænkes ind i projekteringen. Der må kun bruges materialer, der er miljø- og indeklimavurderede, og alt udstyr i boligerne skal overholde kravene til lavenergiprodukter. Boligernes kvaliteter I boligen skal der være de rumligheder og basale installationer, der er nødvendige for at leve og bo godt. Badeværelser og køkkener skal være funktionelle, og boligerne skal på en gang være fleksible og lette at bygge om. Byggeprogrammet suppleres i hvert enkelt projekt med specifikation af boligtyper og krav til indretning. Beretning10 11

Brohuset Vores fælles liv Brohuset Nyt udvalg Organisationsbestyrelsen ønsker at støtte og udvikle beboerdemokratiet, og for at sætte ekstra fokus på det har et nyt bestyrelsesudvalg afløst det gamle kommunikationsudvalg. Det nye udvalg har titlen»trivsels- og demokratiudvalg«og her forbehandles emner inden for området, inden de kommer til beslutning i organisationsbestyrelsen. Styringsreform og dokumentationspakke I forbindelse med styringsreformen skal 3B årligt aflevere en»dokumentationspakke«. Det er en redegørelse til kommunen over, hvordan det står til i 3B s boligafdelinger. Det sker med en række nøgletal samt mere subjektive vurderinger. Til sidstnævnte har afdelingsbestyrelserne udfyldt et spørgeskema, som trivsels- og demokratiudvalget så har gjort klar til behandling i organisationsbestyrelsen. Materialet har efterfølgende dannet grundlag for administrationens dialogmøde med kommunerne. Den allerførste tilbagemelding er, at møderne forløber i en god og positiv ånd, og at det forarbejde, afdelingsbestyrelserne har gjort, er et godt fundament for møderne. Ikke længere nok at være medlem Nye krav som følge af styringsreformen betød, at det ikke længere var nok at være medlem for at bevare sin anciennitet i en almen boligforening. I stedet skal man stå på boligforeningens venteliste. Det betød, at 36.500 medlemmer af 3B skulle have besked pr. brev og at vi indrykkede annoncer for at nå de medlemmer, vi ikke havde adresser på. Det gav naturligvis en del spørgsmål, og dem svarede det dertil oprettede call-center sammen med kundeservice på. Som sideeffekt er 3B s ventelister nærmest eksploderet, fordi en masse»gamle«medlemmer har valgt at bevare ancienniteten ved at skrive sig på venteliste. Beretning10 12

3B brugte så lige anledningen til at oplyse det brugernavn og kodeord, man skulle bruge til at klare sig via selvbetjening på 3B s hjemmeside. Håbet er, at langt flere vil klare sig selv via nettet. Boligselskabernes Landsforening bakkede i øvrigt op om oplysningskampagnen og fik optaget et OBS-indslag om de nye regler. Optagelsen foregik i 3B s afdeling Folehaven, hvor Jacob Haugaard siddende i et legetøjstelt fortalte om de nye regler og konsekvenserne. Udlejningsaftale i Københavns Kommune fornyet og forlænget Udlejningsaftalen i BL s 1. kreds er blevet fornyet og forlænget til udgangen af 2014. Der er ikke så meget nyt i aftalen, men det er bare et bevis på, at den»gamle«aftale virker. Den er blevet fulgt tæt af både kommune, BL s 1. kreds og boligorganisationerne i kommunen og der er ingen tvivl om, at formålet med aftalen stille og roligt er ved at være nået: At skabe en mere sammenhængende by, hvor der er mangfoldighed i alle boligområder og hvor alle er med til at løse de boligsociale opgaver. Nyt i aftalen er blandt andet, at man ligestiller ansøgere med job inden for og uden for Københavns Kommune. Nyt er også, at man ligestiller unge under uddannelse, ligegyldigt hvor de læser. Til gengæld er et par af elementerne i den gamle aftale ikke længere med. De midler, der var sat af til flyttehjælp og imagekampagne, skal fremover i stedet bruges til at opsøgende arbejde og til at forebygge udsættelser. Fredensborg Kommune forlænger aftale I Fredensborg Kommune er udlejningsaftalen om familieboligerne i Egedalsvænge forlænget frem til 31. december 2012. Det betyder, at kommunen fortsat har 100 % anvisningsret, men på den måde, at halvdelen af de ledige boliger går til den interne oprykning i afdelingen. Er der ikke interne ansøgere, går anvisningen til kommunen. Beretning10 13

Fælleskonferencen 2010 Imagekampagne i København I København har kommune og boligorganisationer siden 2008 kørt en imagekampagne. Det overordnede mål er at øge de fem udsatte boligområders attraktionsværdi. Det sker ved at fremme interessen for fleksibel udlejning og dermed tiltrække resursestærke beboere til områderne. Derudover forventes kampagnen at have en afsmittende effekt på andre almene boligområder i København. Kampagnen er primært netbaseret, men der er også produceret fx gratis postkort til de københavnske cafeer. Deltagerne i udvalget er KAB/AKB, Lejerbo, FSB, Boligkontoret Danmark samt 3B og socialforvaltningen i Københavns Kommune. Kampagnen slutter med udgangen af 2011. Fælleskonferencen 2010 Fælleskonferencen 2010 hed»livet mellem husene«og handlede om arbejdet i lokalområdet. Målet var at få værktøjer til at finde de lokale resurser og netværk og det var der mange, der fik. Men deltagerantallet er desværre vigende, og organisationsbestyrelsen ser derfor nu på, hvad man kan gøre for at tiltrække flere medlemmer af afdelingsbestyrelserne. Unge i ældreboliger i Tranehavegård 11.500 kondomer, 55.000 gratis postkort, en særlig hjemmeside, annoncer i Berlingske, Jyllands-Posten, Urban og Politiken. Og så lige et indstik i studiehåndbogen, annonce i de unges eget blad Chili og nogle artikler. Det var, hvad der skulle til, for at leje de ca. 90 ledige boliger ud, der var med i en kampagne om at leje ledige ældreboliger ud til unge. Bag stod Københavns Kommune og en del af de almene boligorganisationer i København. Kampagnen var en her-og-nu løsning på det problem, der er i kommunen med mere end 1.000 ledige ældreboliger. Et udvalg ser nu på en mere langsigtet løsning på problemet. Ungdomsboliger lejes ud i Egedalsvænge i samarbejde med DTU I Egedalsvænge har det været meget svært at leje ungdomsboligerne ud. Det har givet et betydeligt tomgangstab. Derfor har 3B indgået en aftale med Danmarks Tekniske Universitet om at leje boligerne ud til deres unge studerende. Der arbejdes samtidig på at finde anden og mere permanent løsning på problemet, som fx at bygge nogle af boligerne om. Lidt mere af det hele Lidt mere af det hele BL s kampagne, der satte fokus på det liv, der leves i de almene boliger kulminerede med åbent hus landet over i september 2010. I 3B åbnedes dørene i Kløvermarken, Brohuset, Søagerpark, Folehaven, Vestergården 1 og Apostelgården. Kommer der en næste gang, vil 3B udnytte muligheden for at markedsføre de afdelinger, hvor der er»tynde«ventelister. Urbanplanens tilfredse beboere Hele 81 % af beboerne i Urbanplanen synes, de bor et godt sted. Der er stadig ikke helt tilfredshed med sammensætningen af beboere, og imaget vurderes heller ikke helt godt. Alligevel er tilfredsheden steget med hele 9 % i forhold til i 2004, hvor en tilsvarende undersøgelse blev gennemført. Topscorerne er lejligheden og dens indretning, beliggenheden og den lette adgang til offentlig transport. Til gengæld mangler der indkøbsmuligheder. Beretning10 14

Ikke dansker, ikke tyrker Hele ni ud af 10 beboere i Remisevænget Nord og Remisevænget Vest er tilfredse eller meget tilfredse med deres boligområde. I Dyvekevænget er tallet kun seks ud af 10. Når man spørger, hvad der giver utryghed, er svaret grupper af unge, hærværk samt tyveri og indbrud. På positivlisten er også, at flere beboere taler med hinanden på tværs af etnisk baggrund og ca. en femtedel betegner forholdet mellem kulturerne i området som godt i 2004 var det kun 10 %. Der har været et mindre fald i interessen for generelt at deltage i beboerdemokratiet i afdelingen, men når det handler om helt nære ting, er tendensen modsat. Mange af resultaterne fra Urbanplanen kan bruges i hele boligforeningen, og det bliver spændende at følge udviklingen også fremover. Driftsstrukturen under lup Den nuværende driftsstruktur med 15 lokalinspektører og tre driftschefer i tre geografiske områder blev indført i 2008. Da strukturen blev indført, besluttedes det samtidig at gennemføre en evaluering af strukturen efter et par år. Den evaluering blev gennemført i 2010 med et repræsentativt udsnit af beboere samt alle afdelingsformænd, lokalinspektører og varmemestre. Samtidig blev lejligheden benyttet til at undersøge tilfredsheden med forskellige ydelser mv. i driften. Konklusionen var, at både beboere og medlemmerne af afdelingsbestyrelserne generelt er tilfredse med den service, de får af 3B. Driftsstrukturen giver grundlæggende gode vilkår for arbejdet, men særligt lokalinspektørernes svar viste også, at betingelserne for deres arbejde kunne blive bedre. Derfor vil der i 2011 ske en række justeringer, som skal sikre, at lokalinspektørerne får bedre mulighed for at koncentrere sig om deres ledelsesopgave, om tilrettelæggelse af driften og om servicering af beboerdemokratiet. Vi har en ung mand ansat som aktivitetsmedarbejder i drengeklubben. Han er oprindeligt fra Tyrkiet, men er vokset op i Egedalsvænge. Han sagde på et tidspunkt:»jeg er ikke dansker, jeg er ikke tyrker jeg er fra Kokkedal«. Taler integreret I vores pigeklub i Egedalsvænge har vi en pige på 15, som har sit etniske ophav i Marokko. Hun skulle sammen med tre andre unge interviewes til lokalavisen i et setup, som 3B havde sat i gang, og som skulle handle om, hvorfor de unge gerne vil have en klub. De unge er på vej ind for at tale med journalisten, og pigen siger til sin veninde:»når vi bliver interviewet af journalisten, skal du ikke rette på mig, når jeg taler integreret«. Beretning10 15

Fælles fastelavn For første gang samledes fire afdelinger i Urbanplanen til fælles fastelavnsgilde i marts 2010. Politibetjente, røvere, løver og skildpadder fra både Remisevænget Øst, Remisevænget Vest, Remisevænget Nord og Dyvekevænget i Urbanplanen slog på den samme tønde i år, da Beboerhuset i Øst dannede rammen om årets fastelavnsfest. Tidligere har hver afdeling holdt deres egen fastelavnsfest, men ønsket om at være samlet i stedet for delt op, gav de forskellige afdelinger lyst til at slå pjalterne sammen.»alle afdelinger var efter festen rigtig tilfredse med den beslutning, og vi har aftalt at holde festen sammen igen næste år«siger formand for Remisevænget Øst, Jan Kjello Andersen. Devisen jo flere, jo bedre passer godt til fest og farver, og der var da også kø til tøndeslagningen, hvor de ca. 125 deltagere kæmpede om gaverne til kattekongen og bundkongen. Vores fremtid 3B har to årlige repræsentantskabsmøder, hvor organisationsbestyrelsen fremlægger sit arbejde: I forsommeren, hvor regnskab og valg til organisationsbestyrelsen er på dagsordenen. Og i efteråret, hvor budgettet for 3B skal behandles. På repræsentantskabsmødet i juni var formanden på valg og han blev genvalgt uden modkandidater. Det samme gjorde næstformand Steffen Morild. Men da de fem»menige«medlemmer skulle vælges, måtte stemmesedlerne frem. Resultatet blev genvalg til Ellen Vedelsby, Lars Emanuel, Susan Sagnsby og Bilal Turan, der var trådt ind som suppleant for Bjarne Ejby. Nyvalgt blev Martin Baden. På baggrund af den nye lovgivning for boligorganisationer, der trådte i kraft 1. januar 2010, blev bestyrelsens forslag til ændringer af vedtægterne vedtaget. Repræsentantskabsmødet den 25. november blev kickstartet af en præsentation af den vandsparekampagne, som skal løbe af stablen i 2011. Formanden kom i sin beretning ind på boligaftalen, der får relativ stor indflydelse på vores fremtid. Og han påpegede, at de almene lejere igen pålægges en ekstra skat, idet Landsbyggefonden skal bidrage med 25 % af den statslige støtte til byggeri af ældre- og plejeboliger. Derudover fortalte formanden om organisationsbestyrelsens fremadrettede strategiarbejde og om åbenhed og gennemskuelighed, som blandt andet har affødt et administrationskatalog, der er en samlet oversigt over ydelser, betalt af administrationsbidraget. Og et priskatalog, som er en oversigt over de ekstraydelser, afdelingsbestyrelsen kan købe. Budgettet for 2011 for boligforeningen var også på dagsordenen og viste, at administrationsbidraget for 2011 bliver 3.725 kr. Vedtægterne skulle endnu en gang ændres. Denne gang fordi 2. næstformanden var trådt ud af bestyrelsen, og organisationsbestyrelsen benyttede lejligheden til at tage vedtægterne op til fornyet vurdering. Resultatet blev, at 2. næstformandsposten fremover er ændret til et menigt bestyrelsesmedlem. Som nyt medlem af bestyrelsen blev Aksel Spencer Nielsen valgt for perioden frem til juni 2012. Beretning09 16

Gennemsigtighed Som led i at øge gennemsigtigheden og dermed styrke beboerdemokratiet har organisationsbestyrelsen besluttet at sætte fokus på, hvilke ydelser der er indeholdt i administrationsbidraget. Resultatet er et administrationskatalog for 2011. Samtidig har organisationsbestyrelsen godkendt principperne i et priskatalog også for 2011, hvor det fremgår, hvilke andre ydelser afdelingsbestyrelserne også kan købe. Også som led i gennemsigtigheden har 3B nu fået både et ekstranet og et intranet. Ekstranettet X3B er for alle medlemmer af afdelingsbestyrelserne. Det kræver et kodeord at få adgang, men så kan man også få en masse oplysninger om både økonomi, forbrug i afdelingen samt mulighed for at udveksle viden og erfaring med andre medlemmer af afdelingsbestyrelserne. 3B s medarbejdere har også fået et lukket net, hvor de kan udveksle viden og information. Intranettet In3B skal således samle alle vigtige dokumenter, så medarbejderne ikke skal bruge tid på at lede efter dem. I 2011 arbejdes på at implementere en ny hjemmeside, hvor hver boligafdeling også får tilbudt at få deres egen side. Målet med hjemmesiden er på længere sigt, at endnu flere ansøgere skal kunne finde svar på egen hånd, ligesom vi i næste fase vil kunne tilbyde beboerne oplysningerne om deres bolig, fx forbrug, indestående på vedligeholdelseskontoen etc. Kursusudvalget vil følge op med kurser for afdelingsbestyrelserne i at udnytte muligheden for egen hjemmeside. Politik og procedurer på en del områder Organisationsbestyrelsen har taget stilling til en række politikker og procedurer på forskellige områder. Det gælder fx en strategi for investeringer, hvor målet er størst mulig sikkerhed kombineret med størst muligt afkast. Bestyrelsen har også godkendt en politik og procedure for husordensager, for restancer og for inkasso. På den måde er målet, at sagerne behandles på samme måde, uanset hvilken afdeling eller beboer det handler om. Organisationsbestyrelsen arbejder videre med at få udarbejdet politikker for en række områder. Et af områderne, der er på dagsordenen i 2011, er fx afdelingsbestyrelsernes brug af rådighedsbeløbet, henlæggelser til vedligeholdelse med mere. Beretning10 17

Spar på vandet 3B s energi og miljøpris 2010 Måløv Park vandt 20.000 kr. Fokus på energi og miljø 3B s beboere bruger 14 liter vand mere end en gennemsnitsdansker i døgnet. Og med de afgifter, der er på vand, koster det mange penge. Derfor var budskabet på repræsentantskabsmødet meget klart: Sæt vandbesparelser på dagsordenen i afdelingen. Kampagnen indbefatter opslag til opgangene, hvor der undervises i bedre vandvaner, installation af individuelle vandmålere, udskiftning af toiletter, opsætning af sparebrusere og vandbegrænsere på vandhanerne. Endelig kan man regne sit eget vandforbrug ud via en vandspareberegner på nettet og meget andet. Prøv vandberegneren på www.3b.dk. Som en festlig afslutning på repræsentantskabsmødet i november blev hele tre afdelinger tildelt 3B s energi- og miljøpris. De glade vindere blev Måløv Park med 20.000 kr. samt Folehaven og Poppelvænget med hver 10.000 kr. Pengene skal bruges til glæde for beboerne i de respektive afdelinger. Folehaven vandt 20.000 kr. Poppelvænget vandt 10.000 kr. Strategi 2015 Organisationsbestyrelsen har taget fat på et strategiarbejde på nogle meget intense workshop i efteråret 2010. Et af fokusområderne er boligafdelingerne og at skabe gennemsigtighed. Derfor er der sat gang i et arbejde med serviceaftaler, en skriftlig aftale mellem afdelingsbestyrelse og drift om, hvilket arbejde der skal udføres og hvor tit. De områder, organisationsbestyrelsen har sat fokus på i Strategi 2015, kortlægges og analyseres efterfølgende af medarbejdere, og organisationsbestyrelsen tager så stilling til de spørgsmål, det rejser. Ud fra det vil organisationsbestyrelsen præsentere en samlet strategi 2015 på repræsentantskabsmødet i juni. Strategien suppleres med handlingsplaner for, hvordan 3B skal nå de mål, der bliver sat. Beretning09 18

På efterårsferie i Kokkedal Adam M. Hansen fra Skovengen havde sammen med sin mor fundet vej til det smukke medborgerhus Egedal i Kokkedal, hvor Kokkedal på Vej og Fritidsbutikken i samarbejde arrangerede aktiviteter for byens børn i efterårsferien.»jeg er god til at tegne, klippe efter streger og flyve med drage«, sagde Adam, mens han samlede sin fine drage i drageværkstedet. I de andre nyrestaurerede lokaler kunne børnene være med til rollespil, tegneværksted og smykkeværksted hver dag i ferien.»i morgen skal jeg være med til at lave smykker, men nu skal jeg ud og flyve med min nye drage«, sagde Adam før han løb ud på Grønningen og fik luft under dragen. I ugens løb var der også ture til svømmehallen, i Humlebio og i Experimentarium, samt streethåndbold sammen med Kokkedal Idrætsklub (KIK) og fodbold efter metoden»joga Bonito«med træner Ahmad El Ali, som tidligere har spillet for Lyngbys superligahold, og som er vokset op og bor i Egedalsvænge. Hvorfor tage til sydens sol, når det syder af aktiviteter i Kokkedal?

Økonomisk beretning Resultatopgørelse Årets resultat blev et overskud på 1.027 t.kr. Ledelsen og bestyrelsen finder årets resultat tilfredsstillende. Af årets resultat udgør andel af nettorenteindtægten 611 t.kr., hvilket svarer til forrentning af arbejdskapitalen. Overskud fra drift udgør altså 416 t.kr. Nettorenteindtægten før fordeling udgør 12.757 t.kr. i 2010. Heraf er fordelt 10.200 t.kr. til afdelinger og 1.946 t.kr. til dispositionsfonden. Bruttoadministrationsudgifterne udgør 60.594 t.kr. i 2010 mod budgetteret 59.254 t.kr. En afvigelse på 1.340 t.kr. Afvigelsen skyldes primært merudgifter på særlige aktiviteter (konto 516). Der har været udgifter vedrørende boligsociale aktiviteter og medfinansiering af projekter, der overstiger det budgetterede med ca. 1.037 t.kr. Derudover har der været merudgifter i forhold til budgetteret på personaleudgifter (konto 511) på ca. 326 t.kr. og kontorlokaleudgifter (konto 514) på ca. 199 t.kr. Merudgiften på personaleudgifter modsvares af merindtægter på byggesagshonorarer (konto 605 og 606), i det der i 2010 er sket en opnormering, der er honorardækket. Omvendt er der i regnskabsåret besparelser på især mødeudgifter m.v. (konto 502) og forretningsførelse (konto 512). Indtægten fra administrationsbidrag (konto 601) udgør ca. 50.357 t.kr. Der er budgetteret med bidrag på 49.624 t.kr. Lovmæssige gebyrer m.v. udgør ca. 4.625 t.kr. i 2010. Tilsammen er der opkrævet ca. 1.705 t.kr. mere end budgetteret. Budgetafvigelserne skyldes forbedring af såvel administrationsbidrag som lovmæssige gebyrer m.v. Der har i 2010 været ekstraordinære poster (konto 541 og 611), der netto udgjorde 555 t.kr. Der er budgetteret med 150 t.kr. Dette vedrører især tidligere tilgodehavender, der er afskrevet i året. Der er i 2010 givet tilskud fra dispositionsfond og arbejdskapital på i alt 14.434 t.kr. Tilskud vedrører hovedsagelig afdelingerne i Ørestad, Elmehaven, Egedalsvænge, tab ved lejeledighed generelt og udgifter vedrørende projekter. Balance Foreningens egenkapital udgør ved udgangen af 2010 290 mio. kr. Heraf udgør dispositionsfonden 229 mio. kr. og arbejdskapitalen efter årets overskud 35 mio. kr. Afdelingernes indestående i boligorganisationen ekskl. afdelinger under opførelse udgør i alt 257 mio. kr. pr. 31. december 2010. Tilgodehavende hos afdelinger udgør ca. 26 mio. kr. Udlån til afdelinger fra dispositionsfonden (konto 714) udgør ved årets udgang 66 mio. kr., der især vedrører lån i forbindelse med hjemfaldsaftalen. Udlån fra arbejdskapitalen (konto 719) udgør 13,3 mio. kr. Dette vedrører lån til finansiering af særlige sager i foreningens boligafdelinger. Den disponible del af arbejdskapitalen udgør ca. 17 mio. kr. ultimo 2010. Tilsvarende udgør disponibel dispositionsfond ca. 55 mio. kr. Fremtiden Der er efter regnskabsårets afslutning ikke indtruffet væsentlige forhold, der påvirker foreningens eller afdelingernes økonomiske stilling. 3B s bestyrelse har besluttet at sælge nuværende domicil Kronprinsessegade 14. Boligforeningen har modtaget købstilbud på ejendommen og der pågår forhandling om salget. Der er endnu ikke taget endelig stilling til nyt domicil. Salget af domicil skal ses i forhold til boligorganisationens målsætning om tilpasning af de administrative forhold, således at såvel de fysiske som administrative forhold er tilpasset nutidige som fremtidige krav til effektiv administration. Beretning10 20