Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og Socialpædagogisk støtte i hjemmet



Relaterede dokumenter
Socialpædagogisk støtte

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Lov om Social Service 104

Lov om Social Service 103

Introduktion til kvalitetsstandarder

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes kvalitetsstandard

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014

KVALITETSSTANDARD BESKYTTET BESKÆFTIGELSE LOV OM SOCIAL SERVICE 103

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 19. december Serviceloven 12, 82a, 82b og 85. Lovgrundlag Servicelovens 12:

Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Lov om specialundervisning, Voksne

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Kvalitetsstandard 85

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Socialpædagogisk støtte i eget hjem. Tillæg til Serviceinformation

Kvalitetsstandarder for Social pædagogisk støtte 85 i lov om social service

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem

Fredensborg Kommune Center for Familie og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Serviceloven 85

Lov om Social Service 103

KVALITETSSTANDARD TILBUD AF BEHANDLINGS- MÆSSIG KARAKTER LOV OM SOCIAL SERVICE 102

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

KVALITETSSTANDARD LÆNGEREVARENDE BOTILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 108

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte

Principper for arbejdet i Center for Særlig Social Indsats

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

Lov om social service 107

Administrationsgrundla

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den

Midlertidige botilbud

Formålet med den socialpædagogiske støtte er, at borgeren opnår en så selvstændig og meningsfuld tilværelse som muligt.

Vejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for socialpædagogisk støtte og dag- og botilbud

Midlertidig botilbud Servicelovens 107. Sådan arbejder vi sammen med dig for at vurdere dit behov for et midlertidigt botilbud.

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Serviceniveau og kvalitetsstandarder på Lov om social service 85 socialpædagogisk støtte

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold

Forslag til kvalitetsstandard for Serviceloven

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud.

Beskyttet beskæftigelse

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den

Kvalitetsstandard 107 og 108

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84

Serviceniveau. for Voksen / Handicap

KVALITETSSTANDARD Aktivitets- og samværstilbud Serviceloven 104

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Lov om Social Service 85 /87

Kvalitetsstandard for særlige klubtilbud (til borgere over 18 år) efter Lov om Social Service 36

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85)

Vejledende serviceniveau for. ophold i midlertidige botilbud. på handicap- og psykiatriområdet 2018/19

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108)

Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84

Kvalitetsstandarder for Mariagerfjord Kommunes voksen handicapområde.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85)

Kvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandarden for forsorgshjem efter Lov om Social Service 110

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk

Lov om Social Service 99

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte i eget hjem

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale juni 2015

107 - midlertidige botilbud

Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte

Ydelseskatalog Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Lov om Social Service 104

Transkript:

Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og Socialpædagogisk støtte i hjemmet Godkendt Byrådet 30. januar 2013

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Værdier og Målsætning... 3 2. Lovgrundlag og målgruppe... 3 3. Overordnede principper for visitationspraksis... 3 3.1 Grundlag for visitation... 4 3.2 Sammenhæng mellem visitation og VUM... 5 3.3 BUM-model... 7 3.4 Sagsbehandlingspraksis... 7 3.5 Klagevejledning... 8 4. Overordnede principper for ydelsen... 8 4.1 Udførere af ydelsen... 9 4.2 Dokumentationskrav... 9 4.3 Ydelsens omfang... 10 5. Ydelsesbeskrivelser under 85... 11 5.1 Støtte til etablering af privat netværk herunder støtte til at mestre egen funktionsevnenedsættelse i hverdagen.... 11 5.2 Støtte til at strukturere hverdagen herunder støtte til kontakt til offentlige myndigheder.... 12 5.3 Støtte til at varetage egen hygiejne herunder støtte til at varetage egen oprydning, rengøring og tøjvask. Støtte til at strukturere og varetage egne indkøb af dagligvarer herunder struktur i forhold til madlavning.... 12 6. Videns grundlag... 13 2

1. Værdier og Målsætning Hillerød Kommune yder socialpædagogisk støtte der bygger på en værdi om livskvalitet for den enkelte. Det betyder, at indsatsen overfor borgerne skal forholde sig direkte til, hvordan livskvaliteten bliver bedre for den enkelte. Livskvalitet måles ud fra en målsætning om størst mulig uafhængighed og selvbestemmelse. Hillerød Kommune vurderer behovet for støtte ud fra borgerens funktionsevne. Det betyder, at vurderingen tager udgangspunkt i de kompetencer den enkelte har og har brug for at udvikle. Det betyder også, at vurderingen ikke tager udgangspunkt i diagnoser. Støtten skal altid anskues ud fra det der er til stede som kvaliteter hos den enkelte borger, aldrig ud fra det der mangler. Indsatsen skal tage udgangspunkt i det rehabiliterende perspektiv med borgeren i centrum. Støtten skal tilrettelægges således, at borgeren får medindflydelse og oplever ejerskab. Der skal være fokus på borgerens eget engagement, på samarbejdet mellem borgeren og støtte og kontaktpersonen og på den forandring som borgeren selv har defineret som målet for indsatsen. Indsatsen skal ikke være mere omfattende, end der er behov for. Kvalitetsstandarden for 85 støtte i hjemmet beskriver et serviceniveau der har sammenhængskraft mellem sagsbehandling, visitation og udførsel af ydelsen. Støtte til borgere i botilbud er ikke omfattet af denne kvalitetsstandard, men af 85 Kvalitetsstandard om bostøtte i botilbud med døgndækning. Kvalitetsstandarden beskriver en helhedsorienteret rådgivning og sagsbehandling som tager udgangspunkt i den enkelte borgers egne kompetencer og ressourcer. Kvalitetsstandarden beskriver rehabilitering som grundprincip for indsatsen til mennesker med funktionsevnenedsættelser. 2. Lovgrundlag og målgruppe Hillerød Kommune tilbyder socialpædagogisk støtte efter 85 i serviceloven. Støtten kan tilbydes til voksne med betydelig socialt, psykisk og/eller fysisk funktionsevnenedsættelse. Der er tale om socialpædagogiske og andre støtteforanstaltninger. Der kan fx gives vejledning i hjælp til Selvhjælp i forhold til at udføre dagligdags gøremål m.v. Hjælpen kan gives til personer der i vidt omfang Selv er i stand til at træffe valg. 3. Overordnede principper for visitationspraksis Det overordnede formål med visitering af socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov er, at borgeren ud fra en rehabiliterende tilgang bliver styrket eller kompenseret i forhold til sin funktionsevnenedsættelse, således at borgeren kan deltage i samfundslivet på 3

egne vilkår. Socialpædagogisk støtte gives, som udgangspunkt, som træningsforløb i grupper, da anvendelse af gruppeydelser forventes at bidrage positivt til den enkelte borgers motivation til udvikling, via det engagement og sammenhold der opstår i gruppen. Det er afgørende, at støtten gives ud fra en ide om at borgeren skal videre, i enten andre tilbud som beskyttet beskæftigelse, et værested eller helt videre til et liv uden støtteforanstaltninger. Der lægges i støtten vægt på tilegnelse af færdigheder, som kan overføres til alle de livssituationer, hvor man er alene eller i sociale sammenhænge udenfor de kommunale tilbud. Som udgangspunkt visiteres borgeren til midlertidig støtte. Støtten gives med henblik på, at borgeren opnår et eller flere SMARTe mål (S=Specifik, M=Målbart, A=Accepterende, R=Realistisk og T=Tidsbestemt). Således ydes støtten som udgangspunkt i en tidsafgrænset periode, svarende til den tid det forventes, at det vil tage at opfylde målet. Tidsperspektivet kan variere fra en måned for borgere med lette problemer til en mere vedligeholdende karakter for borgere med store problemer. Visitation og sagsbehandling skal tilrettelægges på en måde, så det understøtter ovenstående principper. Visitation til støtte foregår altid efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov, og der tages altid udgangspunkt i den gældende vejledning, når der visiteres til hjælp. 3.1 Grundlag for visitation Visitationen tager udgangspunkt i voksenudredningsmetoden (VUM), som KL og Socialministeriet har udarbejdet i samarbejde med Deloitte. Metoden sikrer en helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum. Sagsbehandleren foretager en samlet vurdering af borgerens behov for støtte på baggrund af en udredning. Metoden er todelt, således at sagsbehandleren først vurderer borgerens problemer ud fra 11 temaer som dækker forskellige aspekter af borgerens liv og situation. Herefter vurderes borgerens samlede behov. Med voksenudredningsmetodens 11 temaer kommes der rundt om borgerens hele livssituation. Dels fordi temaerne i sig selv er mere rummelige, dels fordi det er borgerens muligheder frem for begrænsninger, der er omdrejningspunktet for vurderingen. Metoden er derfor i tråd med den rehabiliterende tankegang og skaber et bedre grundlag for en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgerne i forhold til tidligere indsatser. Den samlede funktionsvurdering angives ud fra 5 niveauer: A = Ingen problemer B = Lette problemer C = Moderate problemer D = Store problemer E = Fuldstændige problemer 4

Den samlede funktionsevnevurdering er altså udtryk for sagsbehandlerens faglige vurdering af borgerens samlede behov for støtte. Men vurderingen er ikke udtryk for et gennemsnit af funktionsniveauerne, da der kan være sager, hvor borgeren har en lav score på hvert af de afdækkede temaer i udredningen, men får høj score på den samlede funktionsvurdering på grund af kompleksiteten samlet set. Det er sagsbehandlerens ansvar at oplyse sagen tilstrækkeligt til, at der kan træffes en afgørelse. Sagen skal ikke overbelyses. Oplysningerne i sagen skal være relevante for den givne ansøgning og skal kun omfatte de informationer, der er nødvendige for at opnå formålet med udredningen. 3.2 Sammenhæng mellem visitation og VUM Score i VUM: 0 4 A-0 = intet problem Borgeren oplever ingen eller ubetydelige problemer med det konkrete tema. Øvrige oplysninger i sagen understøtter denne oplevelse. Der er ikke behov for socialpædagogisk støtte. Problemet er ikke omfattet af ydelser i denne kvalitetsstandard. B-1 = Let problem Borgeren oplever lidt, at der kan være problemer med temaet. Der kan være tale om problemer, som borgeren godt selv kan løse enten ved hjælp af netværk (familie og venner) eller fagpersoner, der er generelt tilgængelige for borgeren, eksempelvis lægen, bankrådgiveren eller en henvendelse til generel rådgivning i kommunen. Der kan også være tale om problemer, der i nogen grad har negativ betydning for borgerens livskvalitet og som borgeren har brug for støtte til selv at finde en løsning på. Det er et problem, der forholdsvis let kan løses hvis borgeren modtager støtte fra det generelle tilbud. Der er tale om et problem, der kan løses ved en forholdsvis kort og konkret indsats fra det generelle tilbud. Problemet er omfattet af ydelser i denne kvalitetsstandard. 5

C-2 = Moderat problem Det moderate problem er et problem, som ikke er muligt for borgeren selv at løse. I nogle tilfælde kan det løses med hjælp i en kort konkret indsats fra det generelle tilbud. Men det kan også være et problem, som i en periode kræver hjælp af længerevarende karakter. Det er ofte et problem, som kræver indøvelse af nye strukturer og vaner for borgeren. Det er dog også et problem som med den rette planlægning af hjælpen kan løses for borgeren, hvorefter borgeren selv bliver i stand til at opretholde de nye strukturer og vaner. Problemet er omfattet af ydelser i denne kvalitetstandard. D-3 = Stort problem Der er tale om et problem, som ikke på kort sigt kan løses for borgeren og som kræver en langvarig støttende indsats. Der kan være tale om så svære problemer, at det ikke altid giver mening at vurdere hjælpen ud fra tilegnelse af nye kompetencer, men en vurdering af vedligeholdelse af eksisterende funktioner samt undgå tab af samme. Denne form for støtte gives primært til borgere der fortsat bor i eget hjem, men som er helt afhængig af støtten i hjemmet, for at kunne fastholde livet i eget hjem. Problemet er omfattet af ydelser i denne kvalitetsstandard. E-4 = Fuldstændigt problem Det fuldstændige problem er et problem der betyder, at borgeren ikke er i stand til at udføre konkrete opgaver i forbindelse med den daglige livsførelse, heller ikke med socialpædagogisk støtte. Det er borgere der helt eller delvist er afhængige af hjælp til personlige og praktiske funktioner. Denne gruppe borgere er ikke i personkredsen til 85 støtte i hjemmet. Denne gruppe borgere er typisk berettiget til et midlertidigt eller længerevarende botilbud. Problemerne er ikke omfattet af ydelser i denne kvalitetsstandard. 6

Den samlede score munder ud i et samlet funktionsniveau, der vurderes fra A-E. Ud fra de 11 temaer udvælges de relevante i forhold til den konkrete sag. Disse temaer scores efter 0-4 skalaen. Denne scoring sammenfattes i et samlet funktionsniveau A-E. Dette samlede funktionsniveau skal ses primært i forhold til den problemstilling, der vedrører den relevante ydelse, i dette tilfælde socialpædagogisk støtte. Det betyder, at en borger kan score højt i forhold til enkelte af temaerne, selvom de pågældende temaer ikke får stor betydning for ydelsen, fordi scoren ikke får indflydelse på det samlede funktionsniveau. Et eksempel på dette kunne være, at en borger der søger om socialpædagogisk støtte ikke nødvendigvis har en høj vurderet funktionsnedsættelse set i forhold til 85 ydelsen, selv om der er en høj score på sundhed eller fysisk funktionsnedsættelse. De funktionsniveauer som er omfattet af kvalitetsstandarden for 85 støtte er: B-lette problemer, C-moderate problemer og D-store problemer. 3.3 BUM-model Tildeling og udførsel af ydelser sker efter Bestiller-Udfører-Modtager-modellen (BUM-Model), der fungerer som styringsredskab for ledelse og serviceniveau. Myndighedsenheden, Socialfaglig enhed i Borger- og Socialservice, er Bestiller, de forskellige sociale tilbud er Udfører og borgeren er Modtager af ydelsen. Bestillerenheden har ansvar for visitation til de enkelte ydelser, og at visitationen holdes indenfor de beskrevne ydelser jf. gældende lovgivning og kvalitetsstandarden. Udfører delen har ansvaret for at levere ydelsen til borgeren, og for at leveringen af ydelsen sker indenfor det politisk fastsatte kvalitetsniveau. Udfører delen har således et væsentligt ansvar for at sikre, at der sker en optimal udnyttelse af tildelte resurser, således at fysiske rammer og medarbejderkompetencer matcher aktuelle behov. Bestiller visiterer borgeren til ydelsen, som udføreren så har eller modtager ressourcer til at levere. Den visiterede tid er lig med den tid udføreren er sammen med borgeren, enten i fællesskabs baserede aktiviteter med flere borgere - eller en til en i ATA (ansigt til ansigt) tid. 3.4 Sagsbehandlingspraksis Henvendelser vedrørende socialpædagogisk støtte skal rettes til Socialfaglig enhed i Borgerog Socialservice, der varetager myndighedsansvaret på området. Alle henvendelser registreres elektronisk. Herefter indkaldes borgeren til et møde, hvor der i samarbejde med borgeren laves en udredning. Sagsbehandleren vurderer på baggrund af udredningen borgerens samlede behov og fremlægger sagen ved næstkommende sags møde. Hvorvidt borgeren kan visiteres til støtte og hvor meget afgøres af sektionsleder. Såfremt der visiteres til støtte, modtager borgeren en skriftlig afgørelse, hvor det fremgår hvad målet for støtten er og hvilken indsats der visiteres til for at nå målet. Hvis der gives 7

afslag på støtte, modtager borgeren en afgørelse med begrundelse for afslaget og klagevejledning. Socialfaglig enhed bestiller ydelsen hos den relevante udfører. I den forbindelse bliver der afholdt et opstartsmøde, hvor borgeren, udfører og myndighed aftaler rammerne for indsatsen. Borgeren har ved alle møder mulighed for at have en bisidder med. Alle ydelser efter 85 er uafhængige af borgerens indtægts- og formueforhold. Al sagsbehandling sker på grundlag af Retsikkkerhedslovens 11 og 11a: 11. Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om 1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og 2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen. Stk.2. Personer der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen. 11a. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens 1018, hvis oplysningerne ikke videregives. 3.5 Klagevejledning Det Sociale Nævn er klageinstans for klager for afgørelser efter den sociale lovgivning. Klager skal sendes til Hillerød Kommune, Socialfaglig Enhed, Borger- og Socialservice, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød. Socialfaglig Enhed vil herefter genvurdere sagen. Såfremt afgørelsen fastholdes oversendes klagen samt relevante akter til Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Hovedstaden, Borups Allé 177, 2400 København NV. 4. Overordnede principper for ydelsen Når man modtager socialpædagogisk støtte ydes der hjælp efter det rehabiliterende perspektiv. Det betyder, at fagpersonerne i Hillerød Kommune arbejder sammen med borgerne med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede livssituation. Den overordnede målsætning for hjælpen er størst mulig uafhængighed og selvbestemmelse i eget liv. Udgangspunktet for samarbejdet mellem borgeren og fagpersonen er udredningen og borgerens mål med hjælpen. Borgeren mødes med positive forventninger, baseret på tanken om at alle mennesker har ressourcer og mulighed for at videreudvikle deres færdigheder og kompetencer. Hjælpen tilrettelægges ud fra indøvelse af nye strategier og overførsel af disse til andre områder af borgerens liv. Der arbejdes ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på recovery-processer. Recovery er det enkelte menneskes egen gennemlevede proces med at komme sig og komme videre i livet. Rehabilitering er den hjælp, støtte og de redskaber og metoder, som de professionelle anvender i samarbejdet med borgeren. 8

Der arbejdes særligt på at fastholde og skabe sociale relationer. Der arbejdes med relationen til pårørende. Der er mellem borgeren og støtte og kontaktpersonen fokus på samarbejdet De er samarbejdspartnere og der er indgået en kontrakt omkring samarbejdet. Hvis der er tvivl om samarbejdet mellem borgeren og støtte og kontaktpersonen, afholdes der et møde mellem borgeren, støtte og kontaktpersonen og sagsbehandleren. Ved mødet afklares den fremadrettede plan for støtten. 4.1 Udførere af ydelsen Hillerød Kommunes godkendte leverandører af 85 støtte er: CSPH Hillerød Kommune (center for socialpædagogik, psykiatri og hjerneskade) Støtte og kontaktgruppen Cura Pareta 4.2 Dokumentationskrav Udførerene/leverandørerne af støtten skal dokumentere deres arbejde. Det betyder at der i hver enkelt sag er notatpligt. Det er støtte og kontaktpersonen der har det mest indgående og regelmæssige kendskab til pågældende. Det er derfor udførerens opgave at overholde notatpligten i forhold til den hjælp og støtte der er bestilt af Socialfaglig enhed. Notatpligten skal ses som borgerens sikkerhed for at den tildelte hjælp gives og udføres i overensstemmelse med den aftale der er indgået mellem borgeren, myndigheden og udføreren. Støtten skal tage udgangspunkt i det mål borgeren ønsker for hjælpen. Målet fastsættes af borgeren selv i samarbejde med myndighed og udfører. Dokumentationen skal beskrive indsats og effekt set i forhold til målet med støtten. Dokumentationen skal udarbejdes i samarbejde med borgeren. Det er afgørende, at borgeren er inddraget i alle aspekter af den hjælp, der bliver givet. Det er afgørende at det er tydeligt for borgeren, at samarbejdet er et delt ansvar. Udføreren skal udarbejde en pædagogisk status hver tredje måned såfremt borgeren er omfattet af B: lette eller C: moderate problemer. Udføreren skal udarbejde en pædagogisk status hvert halve år såfremt borgeren er omfattet af D: store problemer. Hvis det i enkelte tilfælde vurderes nødvendigt, kan myndigheden bede om status med kortere intervaller. Udredning og opfølgning udarbejdes i henhold til VUM i metodens tilhørende skema for udredning (myndighedens redskab) og effekt (udførerens redskab). Det afgørende i forhold til dokumentationen, er det direkte forhold til borgerens mål med støtten. Det er altså afgørende at have fokus på forandringer i borgerens livssituation. 9

Udfører arbejder med forandringskompasset som redskab i samarbejdet med borgeren, hvor udgangspunktet er effektmåling og dialog. Forandringskompasset består grundlæggende af 10 dimensioner, som samlet set sikrer, at man kommer hele vejen rundt om borgerens livssituation. Hver dimension indeholder en 10 trins skala, der skal bruges til at vurdere borgerens forandringsparathed, motivation eller handlinger på et givent tidspunkt, og som sidenhen kan vise de ændringer, der er sket. Det overordnede formål med forandringskompasset er, at blive endnu bedre til at støtte den enkelte bruger i at leve et tilfredsstillende liv på egne præmisser. Forandringskompasset kan understøtte, at fagpersonerne bliver bedre til at vise, hvad den enkelte borger får ud af at være i et tilbud. Det opnås dels ved, at kompassets 10 trins skalaer er så nuancerede, at de kan være med til at vise de mange små skridt, der er på vejen til det endelige mål, bl.a. ved at kompasset opsummerer de faglige vurderinger, der allerede foretages, på en systematisk og overskuelig måde. Kompasset skal bidrage til, at vi i fællesskab skal blive klogere på, hvilken sammenhæng der er mellem indsatser og effekter, så vi i højere grad kan tilrettelægge indsatsen efter faglig viden. 4.3 Ydelsens omfang Ydelsens omfang? Borgere der har brug for støtte i niveauet B-lette problemer kan modtage 85 støtte i CSPH på Trollesbro generelle 85 tilbud. I forbindelse med det generelle tilbud kan der udmåles en engangsydelse på op til 10 timers ATA tid fordelt på op til et halvt år. Borgere der har brug for støtte i niveauet C-moderate problemer kan modtage 85 støtte i CSPH på Trollesbro generelle 85 tilbud. I forbindelse med det generelle tilbud kan der udmåles en engangsydelse på op til 20 timers ATA tid fordelt på op til et halvt år. Borgere der har brug for støtte i niveauet D-store problemer kan modtage 85 støtte i hjemmet og i d2et generelle 85 tilbud på Trollesbro. Der kan udmåles op til 50 timers ATA tid om måneden. Denne støtte kan deles mellem modtagerens hjem og det generelle tilbud på Trollesbro, men støtten kan også gives i hjemmet alene. Borgere der modtager 85 støtte i det generelle tilbud på Trollesbro under CSPH og samtidig bevilliges et antal ATA timer - visiteres samlet til CSPH. Det er hensigten med det samlede tilbud, at CSPH arbejder målrettet med helheden i borgerens liv og understøtter et flow, der 10

bringer den enkelte videre, enten til et af de andre tilbud på Trollesbro, eller til en tilværelse uden brug af Kommunens tilbud. De timer der kan bevilliges i sammenhæng med støtten i det generelle tilbud indenfor niveau B og C, skal anvendes som en enkeltstående rammebevilling, der som udgangspunkt anvendes indenfor et halvt år. Anvendelse af timerne skal ske i direkte sammenhæng med målet for indsatsen. 5. Ydelsesbeskrivelser under 85 5.1 Støtte til etablering af privat netværk herunder støtte til at mestre egen funktionsevnenedsættelse i hverdagen. Støtten gives med udgangspunkt i recovery og rehabilitering. Formålet med støtten? Hvad indgår i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Formålet med støtten er at undgå isolation, støtte borgeren i netværksdannelse og støtte borgeren i forståelse af- og håndtering af egen funktionsevne-nedsættelse. Det er hensigten at borgeren bliver understøttet og vejledt i eksisterende kompetencer med henblik på øget grad af selvstændighed og selvbestemmelse. Støtten tilrettelæggelse primært med udgangspunkt i fællesskabsbaserede aktiviteter, hvor der er fokus på udvikling af modtagerens kompetencer og evne til at indgå i fællesskaber. Aktiviteterne tilrettelægges ud fra modtagerens interesser og nærmeste udviklingsperspektiv. Transport, ledsagelse, praktisk hjælp, terapeutiske samtaler og behandling. Hvem kan modtage ydelsen? Borgere indenfor niveau B, C og D. Hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Her anvendes voksenudredningsmetodens begreber, der beskrives hvilke temaer borgeren har problemer indenfor, og hvor store disse problemer er. Det er myndighedens vurdering hvad omfanget for støtten skal være. Der tages udgangspunkt i mindste indgrebs princippet og altid med udgangspunkt i: kan selv skal selv. 11

5.2 Støtte til at strukturere hverdagen herunder støtte til kontakt til offentlige myndigheder. Støtten gives med udgangspunkt i recovery og rehabilitering. Formålet med støtten? Hvad indgår i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Formålet med støtten er, at borgeren udvikler og fastholder kompetencer, der gør dem i stand til at overskue hverdagen og den daglige planlægning af livsførelse. Det er hensigten at borgeren bliver understøttet, udviklet og vejledt i kompetencer med henblik på øget grad af selvstændighed og selvbestemmelse. Støtten tilrettelæggelse primært med udgangspunkt i fællesskabsbaserede aktiviteter, hvor der er fokus på udvikling af modtagerens kompetencer og evne til at strukturere hverdagsaktiviterer og privat økonomi. Aktiviteterne tilrettelægges ud fra modtagerens nærmeste behov og nærmeste udviklingsperspektiv. Transport, ledsagelse, praktisk hjælp, terapeutiske samtaler og behandling. Hvem kan modtage ydelsen? Borgere indenfor niveau B, C og D. Hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Her anvendes voksenudredningsmetodens begreber, der beskrives hvilke temaer borgeren har problemer indenfor, og hvor store disse problemer er. Det er myndighedens vurdering hvad omfanget for støtten skal være. Der tages udgangspunkt i mindste indgrebs princippet og altid med udgangspunkt i: kan selv skal selv. 5.3 Støtte til at varetage egen hygiejne herunder støtte til at varetage egen oprydning, rengøring og tøjvask. Støtte til at strukturere og varetage egne indkøb af dagligvarer herunder struktur i forhold til madlavning. Støtten gives med udgangspunkt i recovery og rehabilitering. Formålet med støtten? Formålet med støtten er, at borgeren udvikler og fastholder kompetencer, der gør dem i stand til, at tage ansvar for egen hygiejne og daglig rengøring, oprydning, indkøb og tøjvask. Det er hensigten at borgeren bliver understøttet, udviklet og vejledt i kompetencer med 12

henblik på øget grad af selvstændighed og selvbestemmelse. Hvad indgår i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Støtten tilrettelæggelse primært med udgangspunkt i fællesskabsbaserede aktiviteter, hvor der er fokus på udvikling af borgerens kompetencer og evne til at strukturere almindelig vedligeholdelse af sig selv og sine omgivelser. Aktiviteterne tilrettelægges ud fra modtagerens nærmeste behov og nærmeste udviklingsperspektiv. Transport, ledsagelse, praktisk hjælp, terapeutiske samtaler og behandling. Hvem kan modtage ydelsen? Borgere indenfor niveau B, C og D. Hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Her anvendes voksenudredningsmetodens begreber, der beskrives hvilke temaer borgeren har problemer indenfor, og hvor store disse problemer er. Det er myndighedens vurdering hvad omfanget for støtten skal være. Der tages udgangspunkt i mindste indgrebs princippet og altid med udgangspunkt i: kan selv skal selv. 6. Vidensgrundlag I forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsstandarden for 85, er der anvendt videns baseret og nationalt udgivet materiale. Dette materiale har sammen med det lovgivningsmæssige grundlag og værdierne for samarbejdet med målgruppen for 85 dannet grundlag for kvalitetsstandarden. Materialet der er anvendt herunder: Et liv i egen bolig af Stig Bengtsson, SFI det nationale forskningscenter for velfærd Den nære psykiatri en styrket kommunal indsats, af KL (kommunernes landsforening) Reform af førtidspension og flexjob, Arbejdsmarkedsstyrelsen The Heroic Client, af Barry L. Duncan, Scott D. Miller og Jacqueline A. Sparks 13