Kortlægning af dræn med georadar og karakterisering af drænstrømning via tracerforsøg

Relaterede dokumenter
DRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK

Velkomst og introduktion til TReNDS

AFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING

Opskalering og potentiale for implementering

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

MÅLING AF DRÆNAFSTRØMNING

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Velkomst og introduktion til NiCA

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Minivådområder et nyt kollektivt virkemiddel

Projektet Minivådområder med filtermatrice (MMM)

Fosfortransport og risikovurdering

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Anvendelse af georadar

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

Emissionsbaseret regulering

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER

Modellering af nitrat transport Oplands- til national skala

Nitratreduktion i geologisk heterogene

Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream

Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand

Erfaringer fra et boringstransekt

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/ /14

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. 10. april 2017

GEOFYSISK KORTLÆGNING I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSE AF AFVANDINGSSTRATEGI INDENFOR UDVIKLINGSOMRÅDER

VTUF-projekt. Agenda. Monitering af Overfladeafstrømning fra Grønne Områder. v. Lene Bassø Duus, Aarhus Vand

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland

modeller for den umættede zone en ny geofysisk metode i hydrologisk modellering?

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

NordGroup A/S Lindholmsvej Nyborg. Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for overfladevand. 4. februar 2014

Hvor opstår jorderosion og hvordan udpeger vi det?

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Drænafstrømning til Højvads Rende

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Dokumentationsmetoder

Modellering af strømning og varmeoptag

Anlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: , matrikel 286a Diernæs, Hoptrup. Haderslev kommune.

Fremdriftsrapport for de geofysiske undersøgelser ved Jelling

Realtids procesmåling og modellering af vandkvalitet i forsyningssystemer. Anders Lynggaard-Jensen, DHI

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Måling af niveau med mikrobølgeteknologi radar og guidet radar.

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni Rørcentret

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

KUPA-SAND: SANDEDE AREALERS SÅRBARHED FOR PESTICIDNEDSIVNING

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

Anlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: Ejendomsnummer: , matrikel nr. 4a Lørup By, Ryslinge

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

FORUNDERSØGELSESMETODER GEOFYSIKKEN I GEOTEKNIKKENS TJENESTE UFFE T. NIELSEN JOHN K. FREDERIKSEN

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

OMFANG, STATUS OG POTENTIELT BEHOV FOR DRÆNING PÅ DANSKE LANDBRUGSAREALER. Foredrag ved Plantekongres 2010 af Konsulent Svend Elsnab Olesen

Baggrund og rationale

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

EFTERSYN AF SØKJÆR DIGE, JUELSMINDE

Pesticidoverblik. Region Sjælland. Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer. 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg

Opfølgning på Internationalt review

Transkript:

TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Århus Kortlægning af dræn med georadar og karakterisering af drænstrømning via tracerforsøg Bo Vangsø Iversen Aarhus Universitet, Inst. for Agroøkologi

Arbejdspakke 1: Dræn Jørgen Ringgaard Triven Koganti (Ph.d.-studerende) Ioannis Varvaris (Ph.d.-studerende)

Kunstig afvanding via dræn Ca. 50 % af det dyrkede areal i Danmark er kunstigt afdrænet Møller m.fl. 2018

Strømningsprocesser i landskabet Drænkomponenten har en afgørende betydning Forståelsen af overordnet vandstrømning N-udvaskning Modellering Placering af minivådområder Er marken drænet? Afgrænsning af drænet opland Hvor stor en fraktion af nettonedbøren går i dræn? efter Kjærgaard 2018

GEORADAR (GPR) Stepped frequency continuous wave 3D-GPR (60 MHz 3 GHz) Elektromagnetisk bølger reflekteres ved overgangen mellem materialer med forskellige dielektricitetskonstanter Elektrisk ledningsevne kontrollerer dæmpningsgraden og dermed nedtrængningsdybden efter Annan (2009) & Conyers (2004)

Georadarsignal ved kortlægning af dræn Vertikalt tværsnit Hyperbel Horisontalt tværsnit Lineære mønstre

Målinger Navn Tidspunkt Arealdækning Estrup November 2015, September 2017, August 2018 Faardrup September 2015 100% Lund August 2017 80% LOOP 4, Station 2 August 2015 100% LOOP 4, Station 4 August 2015 50% LOOP 4, Station 5 August 2015 50% Silstrup November 2015 50% 95%, 25%, 25% Fensholt (højbund) September 10-100% Fensholt (lavbund) August 2015, Januar 2016, September 2016 Holtum (lavbund) Januar 2016 5% 100% total

Succesrater Navn Drænlægning Succesrate Estrup Systematisk 5% Faardrup Systematisk 99% LOOP 4, Station 2 Systematisk 25% LOOP 4, Station 4 Systematisk 15% LOOP 4, Station 5 Systematisk 25% Silstrup Systematisk 0% Fensholt (højbund) Systematisk 10%? Fensholt (lavbund) Systematisk 75%? Holtum (lavbund) Punktdrænet (?) Høj

Eksempel fra Faardrup

Eksempel fra Faardrup

Eksempel fra Silstrup

Sammenligning med EMI (DUALEM-sensor) Faardrup Georadar EMI (elektrisk ledningsevne, ms/m)

Sammenligning med EMI (DUALEM-sensor) Silstrup Georadar EMI (elektrisk ledningsevne, ms/m)

Sammenligning med EMI (DUALEM-sensor) EMI Elektrisk ledningsevne (ms/m) Lokalitet 0-0.5 m 0 1 m 0-1.5 m 0-3 m GPR Middelværdier for elektrisk ledningsevne versus GPRnedtrængningsdybde Nedtrængningsdybde Faardrup 8 14 15 19 1.6 m Silstrup 8 15 18 23 0.8 m

Tracerforsøg Fensholt (Norsmindefjordopland) D7 D8

Tracerforsøg Bromid 30 kg/ha Ultimo august 2017

Tracerforsøg 100 80 D8 0 5 August 2017 til april 2018 60 10 D8-drænmark 40 15 Areal 8,4 hektar 83% sand i underjord Punktdrænet D7-drænmark Areal 3,7 hektar 62% sand i underjord Systemdrænet Bromide (mg/l) 20 0 25 100 0 80 60 40 20 D7 Bromide Discharge 20 5 10 15 20 Discharge (L/s) 0 9/1/2017 11/1/2017 1/1/2018 3/1/2018 25

Tracerforsøg August 2017 til april 2018 D8-drænmark Bromid i dræn: 52% af udbragt mængde D7-drænmark Bromid i dræn: 64% af udbragt mængde Forskelle i mængden af bromid udvasket via dræn kan begrundes ved forskelle i: Geologi Jordens hydrauliske ledningsevne Makroporetransport Drænforløb Topografi Bromid (kg/ha) 20 15 10 5 0 20 15 10 5 D8 D7 Bromide Drænafstrømning 200 150 100 50 0 200 150 100 50 Drænafstrømning (mm) 0 9/1/2017 11/1/2017 1/1/2018 3/1/2018 0

Konklusioner Dræn Der er muligt at kortlægge dræn med GPR Variabel succesrate afhængigt af signalets nedtrængningsdybde GPR kan kombineres med EMI-målinger (DUALEM-sensor) Andre metoder kan måske bruges med fordel Droner Termisk/multispektralt kamera Magnetometer Satellitter Tracerstudie Vigtig viden om drænkomponentens betydning Forskellige faktorer har betydning for mængden af vand og bromid i dræn Indgå i modelleringsstudie Allred (2017)

Tak for opmærksomheden!