Fænomenet Odontofobi - Kursusnoter

Fænomenet Odontofobi - Kursusnoter af Rod Moore tandlæge, ph.d., dr. odont. Odontologisk Institut FRYGT ANGST FOBI en følelsesmæssig reaktion en følelsesmæssig reaktion en intens og irrationel reaktion på selve den truende på forventningen om en på en truende oplevelse med oplevelse. (nuværende) truende oplevelse.(fremtidig) langvarig undgåelse. DIAGNOSTISKE (Screening) TYPER: Tilsvarende BEHANDLINGSSTRATEGI: I. Frygt for specifikke stimuli I. Frygt for specifikke stimuli Smerte eller ubehag ved: (svarer til ca. Oplysning om smerter, bedøvelse og instrumenter; samtaler - injektion 19% af hovedklager) om forventninger til smerter og forbindelser med spænding - præparation/boring - åndedrætsøvelser/afslapningstræning - vibrationer, lyde el. lugte - systematisk desensibilisering; skinbehandlinger - tandrensning Overføre kontrol over den sociale situation: - påsætning af matrice, klammer - præcise aftaler; pauser; justere stoleposition II. Mistillid til tandplejepersonale II. Mistillid til tandplejepersonale (46% af hovedklager) Opbyg et fortroligt forhold = giv oplysning og overfør Flovhed og angst for at personalet eller andre kontrol over den sociale situation ved at: bagatelliserer eller latterliggør følgende: - præcisere aftaler; give pauser; justere stoleposition - tændernes tilstand el. tandplejevaner - lyt og spørg mere end du taler - selve angsten el. frygt - undgå kritik; giv ros - manglende mundhygiejne - håndspejl for at følge med Føler magtesløshed - oplys også efter behandling som om der er et "hersker - slave" forhold - åndedrætsøvelser/afslapningstræning Underkategorier kan adskilles; II.1, II.2, II.3. III. Generel psykisk overbygning III. Generel psykisk overbygning (28% af hovedklager) Samtaler om forventninger samt bekræfte resultater og - kan have mange andre fobier; f.eks. - fremskridt ("gode nyheder"); samarbejde med terapeut og: klaustrofobi, blod, slanger, dyr m.m. - rolig behandling f.eks. musik - kan beskrive sig selv, som "den nervøse type" - afslapnings/åndedrætstræning og distraktorer dvs. med trait angst tendenser - anxiolytika (præmed. el. sovemidler = benzodiazapiner) - kan have søvnløshed, diarré generelt - lattergas (OBS!! Kun ved fiksering på smerter.) - kan have hypokondri, depression i perioder - hypnose (OBS!! Kun efter evaluering hos psykoterapeut.) IV. Angst for katastrofale kropsreaktioner IV. Angst for katastrofale kropsreaktioner Angst for følgende under Samtaler om at få kontrol over reaktionerne og: tandbehandling: (ca. 7% af hovedklager) - afslapnings/åndedrætstræning - allergisk reaktion - hjertestop - "biofeedback" - besvimelse - panik anfald - præmedicinering med anxiolytika/hypnotika, β-blocker - chok - død - brækreflekser

Seattle Type II Odontofobier Nuancer af Mistillid eller Social angst Fobisk angst specifik for tandlæge-patient situationen; hænger sammen med oprindelige årsag Subtype 1: Smerte betinget mistillid. Forhistorie med traume i form af primært smertefuld behandling i forbindelse med tandbehandling. Mistillid til tandlægens evne til at give smertefri behandling er nu gået over i en generel mistillid og flovhed pga. opfattelse af at tandplejepersonalet ikke accepterer patientens smertetærskel el. angst og har for travlt til at tage hensyn. Kræver primært trinvis afbetingning eller desensibiliseringsbehandling (tilvænning) af operative procedurer samt smertefri behandling er imidlertid nødvendig basis for succes i behandling af denne subtype. Subtype 2: Tandlægeadfærd betinget mistillid eller en social angst tilstand Forhistorie med traume ved tandbehandling hvor tandlægens rolle eller personlighed virkede meget ubehagelig af forskellige ikke-smerte relaterede årsager. En type kan være negativ opførsel som holden en person nede i tandlægestolen el. nedladende bemærkninger eller grov fysisk eller nonverbal behandling. En anden type kunne være at tandlægen har været flirtende eller alkohol påvirket. Andre kan have generel tendens til konfliktskyhed eller generthed eller angst/undgåelse påvirket af historier om el. image af tandlægen. Endnu andre kan have overdreven angst for negativ vurdering fra personalet om tændernes tilstand eller mangelfuld mundhygiejne. I vise tilfælde kan denne sociale angst være det primære symptombillede til angst for tandbehandling; ellers kører det sideløbende med anden Seattle type. Kræver afbetingning eller desensibiliseringsbehandling, rettet mod tandlæge-patient forholdet, hvorfor tillidsforhold og rapport er mest afgørende for behandlingssucces. Vil evt. kræve psykoterapeutisk rådgivning og kognitiv omstrukturering som sekundær støttebehandling især ved sociale angstsymptomer ("flovhedsneuroser"). Subtype 3: Generel psykisk overbygget mistillid (generel angst; andre forstyrrelser) Uklar forhistorie ang. traume/ikke traume ved tandbehandling, men hvor der er tendens til overopmærksomhed, ringe mestring og uberettiget skepsis overfor tandplejepersonalets intentioner med generel psykisk overbygning af denne skepsis og/eller med overdreven angst og negativ vurdering af personalet. Dette kan også inkludere sociale angstsymptomer ("flovhedsneuroser") som er fremherskende i det kliniske billede, afhængig af komorbiditet med andre psykiske problemer. Kræver primært kognitiv omstrukturering af opfattelserne af tandlæger og deres personale vha. psykoterapi. Afbetingning eller desensibiliseringsbehandling er ikke førstevalgsbehandling men er en god måde at opnå den afslappede situation som kan føre til succes. Opnåelse af tillidsforhold og rapport er imidlertid nødvendig basis for succes af i behandling af denne subtype. Kan kræve psykologisk eller psykiatrisk behandling sideløbende med behandlingen for odontofobi. 2

Supplerende noter ang. angst eller odontofobi Hovedkarakteristika af angst og odontofobiske patienter: * Hvis de kommer, er det ofte kun til nødbehandling eller kommer og hader det. * Kommer i sidste øjeblik, el. aflyser/ udsætter behandling; bliver til sidst ofte helt væk. Symptombilleder i venteværelse: * Ofte hyppige toiletbesøg, kan være meget snakkesalige om alt muligt andet, eller helt forstenet, nærmest som med maske på. Symptombilleder på klinikken: * Bleg, svedende, ryster på hænderne el. spænder over hele kroppen. * Afværgereaktioner med hænder og hoved. * Opkastningsfornemmelser. * Indrette egne pauser fx vil gerne skylle munden tit, standser ofte for at synke el. snakke * Styrter ud af klinikken efter endt behandling, eller bliver helt overstadig. FLOVHED er en stor del af problemet for mange (også det primære problem for nogle): * Flov over angsten; over ikke at kunne tage sig sammen som andre mennesker. * Flov over tændernes tilstand og/el. mundhygiejne. * Flov over udeblivelser, fordi de gerne vil, men ikke magter opgaven. * Med flovheden forventer patienten ofte, at det står helt galt til med tandsættet. De tør derfor ikke komme af angst for DÅRLIGE NYHEDER. Dvs. DOMMEN. Behandlings-tips God idé med aftaler om morgenen, når både patient og tandlæge er friske og oplagte. Det bliver lettere at finde undskyldninger for at aflyse, jo længere frem på dagen man kommer. Sæt god tid af. Undgå at patienten får ventetid. Lad patienten falde til ro siddende i stolen på klinikken (uden serviet), eller også i tilstødende lokale først og undgå instrumenter eller bakker kørt lige op under næsen. Aftal og forklar, hvad der skal laves (ikke nødvendigvis alle tekniske detaljer. Det op til patienten) og gerne lidt om varighed af behandlingen. Aftal pausesignal og respektér det. Forklar om tandlægesprog. Ros de gode tænder patienten har, frem for at gå for meget op i alle de dårlige ting, som er uoverskuelige for patienten. Alt hvad der bliver sagt, kan alt for let blive opfattet ekstra negativt pga. flovheden og angst for dårlige nyheder. Erkend flovheden og angsten. Give gode nyheder uanset. Om bedøvelser: Ved ny patient begynd altid behandlingsplanen med en let tand i overkæbe for en hurtig sejr. Brug overfladebedøvelse og meget langsomme injektioner (ca. 1-2 min.!). Lad evt. patienten prøve overfladebedøvelse på tungen først. Ofte give 2 karpuler ved mandibular blokade, hvis patienten er svære at bedøve. (20% fejlanslag 1e gang) varierer ofte 10-15 min. før fuld effekt). Ofte nødvendig at supplere for n. mylohyoideus og n. accessorius med infiltrationer. Respektér patientens smerteopfattelse. Fortsæt aldrig med rodbehandling, hvis der er smerte. Ingen ekstraktioner ved tandbetændelser der er svære at bedøve.. helst antibiotika kur i første omgang. Om tilvænning: Spørg patienten ud, Hvad er du mest bange for? Ofte bedst at bruge airrotor fremfor vinkelstykke/high speed. Tilvæn evt. fx lyden ved at pudse fyldninger eller polering af tænder med gummikop. Træn patient op med opmærksomhed på vejrtrækning dvs. at man skal sikre at man IKKE hodler for vejret.. dvs. spændinger der ændrer på smertetærsklen. Åndedrætsøvelser kan også blive koblet på tilvænning til procedurer. 3

DAS Dental Anxiety Scale Navn: Dato: Du bedes udfylde dette skema ved at sætte kryds i den svarrubrik, der passer bedst. Sæt kun et kryds for hvert spørgsmål. 1. Hvad ville du føle, hvis du skulle til tandlæge i morgen? a) Jeg ville se frem til det som en forholdsvis behagelig oplevelse. b) Jeg ville være ligeglad. c) Jeg ville være lidt betænkelig ved det. d) Jeg ville være bange for at det ville blive ubehageligt og smertefuldt. e) Jeg ville være meget bange for hvad tandlægen vil foretage sig. 2. Hvordan har du det, når du venter i tandlægens venteværelse på at det skal blive din tur? a) Afslappet b) En lille smule uafslappet c) Spændt d) Angst og bange e) Så angst og bange at jeg sommetider sveder og næsten føler mig dårlig. 3. Hvordan har du det, når du sidder i tandlægestolen og venter på at tandlægen klargør boret til dine tænder? a) Afslappet b) En lille smule uafslappet c) Spændt d) Angst og bange e) Så angst og bange at jeg sommetider sveder og næsten føler mig dårlig. 4. Du er hos tandlægen for at få renset tænder. Hvordan har du det, medens tandlægen får de instrumenter, der skal bruges til at rense dine tænder med? a) Afslappet b) En lille smule uafslappet c) Spændt d) Angst og bange e) Så angst og bange at jeg sommetider sveder og næsten føler mig dårlig. 4

Instruks for INTERVIEWS og brug af Dental Anxiety Scale af Rod Moore, dr. odont. De initiale samtaler med en tilsyneladende bange patient (og/el. forældre) bør gå ud fra følgende: 1. Hvor bange er du (el. barnet) for at få tandbehandling? Hvis svaret ligger mellem "skrækslagen" til "noget bange", skal patienten udfylde DAS samt svare på : Hvad er det værste ved tandlægebesøg?. 2. Har du (barnet) nogensinde haft en usædvanlig ubehagelig oplevelse hos tandlæge? Andre? (Hvis svaret er Ja : Beskriv hvornår og hvad.) 3. Er du (barnet) bange for andre ting udover tandbehandling?" 4. Hvordan plejer du at opleve dig selv (el. barnet) under stressende forhold? ANGST TESTS Corah's Dental Anxiety Scale (DAS): 4 spørgsmål med 5 mulige svar: Hvert svar gives point fra 1-5. a = 1 point, b = 2 point, c = 3 point, d = 4 point, e = 5 point Pointene lægges sammen (4 til 20 er muligt). Hvad betyder disse DAS scores? (Tommelfingerregler) 20-17 - fobisk angst i næsten alle tilfælde; 16-15 - virkelig meget angst 14-12 - intens til moderat angst; 11-8 - noget til lidt angst 7-4 - næsten ingen eller ingen angst. (Middelværdi, median, ca. 8-9) 5

Trinvis tilvænningsbehandling. Trappen bestiges fra det letteste til det sværeste acceptable. 13. Kavitetspreparation el. ekstraktion 12. Forbedøvelse, og evt. hele injektion 11. Kanylspids anbragt mod slimhinden 10. Overfladebedøvelse på gingiva / tunge 9. Vandspray fra airotor på hånd og tand / skin boring 8. Puds med gummikop på negl og tand (ikke holde vejret) 7. Undersøgelse med spejl, luft og sonde (ikke holde vejret) 6. Tilbagelænen i tandlægestol (ikke holde vejret) 5. Suget på hånd og i mund (ikke holde vejret) 4. Luftblæser på hånd og tand (ikke holde vejret) 3. Sonde på negl og tandoverflade (ikke holde vejret) 2. Spejl i munden (ikke holde vejret samtidig) 1. At komme ind på klinikken Modificeret fra Tandlægebladet 1990; 94, 2: s. 64-9 6

KASUS #1 Nuværende klager: Grethe C., er en 7-årig pige som ikke længere vil gå til tandlæge. Hendes mor fortæller at Grethe kan få kvalme ved tanken om at hun skal til tandlæge og især ved tanken om at hun skal have lagt en bedøvelse. Hendes mor siger, "Grethe er en nervøst anlagt pige i det hele taget." Odontologisk anamnese: Grethes mor fortæller: "Jeg fik at vide, at Grethe var svært, og at de var nødt til at give hende beroligende medicin inden hun skulle have indsprøjtninger og lavet fyldninger." Inden hun begyndte at nægte at komme, fortæller hendes mor, at Grethe kunne begynde at svede og blive bleg i ansigtet, ved tanken om at få en indsprøjtning. Natten før en aftalt tid havde hun svært ved at sove, hvis hun vidste, at hun skulle have en indsprøjtning. Medicinsk anamnese: Grethes mor siger, at Grethe også er meget bange for injektioner hos lægen og hun kan heller ikke lide at komme til læge eller på hospital. Psykosocial anamnese: Grethe har haft problemer i skolen. Hendes skolepsykolog siger at hun har samarbejdsproblemer i klassen. Hun er meget følsom overfor kommentarer om hendes udseende og kan blive meget aggressiv. Læreren siger at Grethes far er alkoholiker og har mistet sit job. Der tales om at der har været husspektakler i hjemmet. Grethe kan ikke lide små lukkede rum og kan heller ikke lide at køre i elevator. Hun får kvalme ved synet af blod. Grethes mor er også meget nervøs for tandlægebesøg. Seattle Diagnose: Type III KASUS #2 Nuværende klager: Jens B., 26-årig Århusianer som beskriver sig selv som meget ked af hans tænders udseende. Jens oplever en stærk angst ved tanken om at få lavet alle de tænder der er blevet ødelagt. "Jeg vil gerne komme til min brors bryllup, men han har forlangt at jeg først får lavet mine tænder i stand", forklarer Jens. Odontologisk anamnese: Jens havde meget sporadisk besøg i og siden børnetandplejen. Det er 5 år siden den sidste nødbehandling pga. smerte og 4 år tilbage igen til den forrige. Som 8-årig følte han sig snydt af en ortodontist ved skoletandplejen, der ikke forklarede ham om evt. ømhed og besvær med at have tandreguleringsbøjler. Da han fik bøjlerne på, gjorde det meget ondt bagefter, og Jens oplevede at gå i panik. Hans far kørte ham ind på sygehuset, hvor apparaturet blev fjernet. Det var igen en meget smertefuld oplevelse. Jens far oplevede i forvejen tandlæger med meget skepsis og havde selv tandlægeskræk. Medicinsk anamnese: i.a. Psykosocial anamnese: Ikke specielt bange for andet end at gå til tandlæge hvilket er hans største problem i tilværelsen. Samtidig med at han oplever at være gidsel til tændernes tilstand mht. brorens bryllup, klager Jens også over at det er svært at få kontakt til piger. Han er ellers en meget arbejdsom ung mand og er kommet på et AMU kursus med udsigt til et godt job. Psykometriske tests: DAS = 19 Seattle Diagnose: Type II med oprindelse i smerteoplevelser 7 Århus Universitet, http://odontologi.au.dk/fobcet/profil/