Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.2 5. april 2014
Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk 2
Indledning Socialstyrelsen gennemfører i 2015 en række audits. Auditforløbene indgår i Socialstyrelsens opgave med at følge og understøtte socialtilsynene i deres opgavevaretagelse. På grundlag af auditforløbene opstiller Socialstyrelsen anbefalinger til de fem socialtilsyn, som kan styrke opgaveløsningen og en ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene. Anbefalingerne opstilles på baggrund af sagsmaterialet og drøftelserne i auditforløbet, og kan både udspringe af eksempler på god praksis i de konkrete sager, ligesom anbefalinger kan opstilles med afsæt i forhold i de konkrete sager, der vurderes at kunne forbedres. Foruden anbefalingerne fremhæves i nogle tilfælde en række fokuspunkter. Det vil sige områder, hvor der vurderes at være behov for et fælles fokus i forhold til den videre udvikling af socialtilsynet. Fokuspunkterne kan fx inddrages i senere auditforløb eller læringsgrupper på Socialstyrelsens initiativ. Fokuspunkterne kan også følges op af socialtilsynene individuelt og/eller på tværs af socialtilsynene. Genstand for auditforløbet, der danner udgangspunkt for denne rapport, har været to udvalgte sager fra henholdsvis Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Syd. Begge sager omhandler re-godkendelse af tilbud på voksenområdet. På auditmødet deltog ansatte fra de 2 socialtilsyn alle fra tilbudsområdet. På baggrund af nærværende auditforløb er der opstillet én anbefaling til socialtilsynene og 3 fokuspunkter. Formål med auditforløbet Formålet med auditforløbet er overordnet: At understøtte koordinering af opgaveløsningen og en tilnærmelsesvis ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene. Gennem læringsorienterede forløb at understøtte den faglige dialog på tværs af socialtilsynene. At skabe rum til faglige refleksioner, der skal munde ud i anvendelige faglige anbefalinger. 3
At sætte fokus på centrale aspekter af den samlede tilsynsproces på en måde, så læring og udvikling kan forplante sig i det fremadrettede arbejde med tilsynsprocessen Anbefaling: 1. Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledelser sikrer tydelighed i begrundelserne for socialtilsynets kvalitetsvurderinger på indikator og kriterie niveau, således at det tydeligt fremgår, hvilke forhold ved tilbuddets indsats, der er lagt vægt på i vurderingen af kvaliteten. Dette med henblik på at øge gennemsigtighed og understøtte tilbuddenes muligheder for refleksion og udvikling. Særlige fokusområder Med udgangspunkt i drøftelserne i auditforløbet kan der peges på følgende forhold, som det vil være relevant at sætte fokus på i den videre udvikling af socialtilsynet, og som eventuelt kan blive inddraget i senere auditforløb eller i læringsgrupper: Socialstyrelsen ser behov for at de faglige ledelser har fokus på drøftelser og erfaringsudveksling, lokalt og på tværs af de fem socialtilsyn, om hvilke forhold der er relevante at inddrage og tillægge betydning i vurderingen af et tilbuds kvalitet ift. temaet uddannelse og beskæftigelse. Socialstyrelsen ser behov for at de faglige ledelser har fokus på drøftelser og erfaringsudveksling, lokalt og på tværs af de fem socialtilsyn, om hvordan tilsyn af tilbudsområdet kan tilrettelægges, så tilsynet kan vurdere kvaliteten af tilbuddenes indsatser i relation til uddannelse og beskæftigelse. Er det f.eks. relevant at anmode om beboerlister med oversigt med beskrivelse af hver enkelt beboers beskæftigelse/uddannelse, indhold, timer og transporttid? Socialstyrelsen ser behov for en drøftelse og erfaringsudveksling, lokalt og på tværs af de fem socialtilsyn, af hvorvidt eller i hvilken grad det gør en systematisk faglig forskel for kvalitetsvurderingen, hvordan man tilrettelægger rækken af interviews? I hvilke situationer giver det anden eller bedre viden eksempelvis at starte med borgeren? 4
Forløb og deltagere i auditforløbet Genstand for dette auditforløb har været to sager fra henholdsvis Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Syd. Den ene sag var en gammel re-godkendelsessag fra maj 2014 og den anden rapport var fra januar 2015. Begge omhandler re-godkendelser på voksentilbudsområdet, henholdsvis et voksent psykiatrisk tilbud og et tilbud for unge/voksne med udviklingshæmning. Re-godkendelserne foregår udelukkende i en overgangsperiode indtil udgangen af 2015. Det er endvidere besluttet at kvaliteten i eksisterende tilbud skal bedømmes ud fra tilbuddets praksis, samt i hvor høj grad tilbuddet formår at forbedre borgerens situation og bidrage til borgerens trivsel. Dette indebærer, at socialtilsynet ved re-godkendelser benytter den samme bedømmelsessystematik, som benyttes ved driftsorienteret tilsyn (skala fra 1-5). Auditforløbet indledes med, at deltagerne udfylder et vurderingsskema med en række temaer og spørgsmål, som skal bedømmes på en skala fra i høj grad tilfredsstillende til slet ikke tilfredsstillende/stillingtagen ikke mulig. Deltagerne har vurderet/auditeret på baggrund af kvalitetsvurderinger. I sagen fra Øst var der desuden fremsendte andet skriftligt materiale fra tilbuddet, som også indgik i auditpanelets vurderinger. Auditeringen af sagerne har taget afsæt i tema 1 Uddannelse og beskæftigelse og tema 2 Selvstændighed og relationer. På auditmøderne deltog i alt 7 ansatte fra de 2 socialtilsyn. Fra Socialtilsyn Øst deltog 3 tilsynskonsulenter. Fra Socialtilsyn Syd deltog 3 tilsynskonsulenter og 1 fagkonsulent fra sekretariatet. Anbefalinger og fokuspunkter I det følgende redegøres overordnet for auditdeltagernes drøftelser på auditmødet. Der er ikke tale om en komplet gengivelse af auditmødets indhold, men en fremstilling af de mest centrale problemstillinger og læringsperspektiver på baggrund af de gennemgåede sager. Med udgangspunkt i drøftelserne i auditforløbet kan der peges på følgende forhold, som det vil være relevant at sætte fokus på i den videre udvikling af socialtilsynet, og som eventuelt kan inddrages i senere auditforløb eller i læringsgrupper. 5
Indledning Det var tydeligt, at der var meget stor forskel i fremgangsmåden i de to sager. Panelet påpegede at dette skyldtes, at sagen fra Socialtilsyn Syd er gennemført og afsluttet ca. 10 måneder senere end sagen fra Socialtilsyn Øst. Forskellen i fremgangsmåden skal derfor ikke tolkes som en generel forskel i fremgangsmåde mellem de to tilsyn, men skal derimod ses som et udtryk for, at praksis i socialtilsynet har udviklet og ændret sig relativt hastigt. Fokus for dette auditforløb var de faglige overvejelser og vurderinger i kvalitetsvurderingen, men det konstateres samtidigt, at panelet, helt naturligt i forlængelse af de tilsynsfaglige uddannelsesdage, også var optaget af hvordan kvalitetsmodellen skal benyttes, og hvordan der mest hensigtsmæssigt skrives på kvalitetsmodellens forskellige niveauer. Vurderingsgrundlag uddannelse og beskæftigelse På grundlag af de to udvalgte sager drøftede panelet de vurderinger som tilsynet har foretaget i de to sager, herunder hvilke forhold der skal tillægges betydning. Panelet fremhævede i relation til begge sager, at det er meget væsentligt at have fokus på tilbuddets samarbejde med relevante samarbejdsparter, der har betydning for borgernes uddannelse og beskæftigelse. Tilbuddets opgave er således at støtte borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse, og det vil derfor ofte være andre parter, der har ansvaret for borgerens uddannelse. Det bemærkes, at det ville have styrket kvalitetsvurderingen af i hvilken grad tilbuddene støtter borgerne, hvis borgernes vurderinger af samarbejdet vedrørende de pædagogiske planer var medtaget. Panelet pegede ligeledes på, at der helt generelt manglede fokus på, hvordan tilsynet kan vurdere tilbuddenes arbejde med at udfordre opfattelsen af, hvad borgernes fulde potentiale er og i den sammenhæng hvordan borgerne inddrages i overvejelserne. Panelet drøftede derudover hvilke forhold, der har betydning for borgernes uddannelse og beskæftigelse, og som skal inddrages i vurderingen af tilbuddets evne til at støtte borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse. 6
På baggrund af denne debat formuleres dette fokuspunkt: Socialstyrelsen ser behov for, at de faglige ledelser har fokus på drøftelser og erfaringsudveksling, lokalt og på tværs af de fem socialtilsyn om, hvilke forhold, der er relevante at inddrage og tillægge betydning i vurderingen af tilbuds kvalitet ift. temaet uddannelse og beskæftigelse. Vurdering af kvalitet i relation til uddannelse og beskæftigelse tilvejebringelse af et vurderingsgrundlag En stor del af dette auditforløbs drøftelser drejede sig om hvordan kvalitet, i relation til uddannelse og beskæftigelse konstituerer sig i den pædagogiske praksis, og ikke mindst om hvordan man skal tilrettelægge sit tilsyn for at kunne vurdere kvaliteten i den indsats tilbuddene yder i relation til dette tema. Hvordan får man relevant viden om hvad der gennem sig bag udsagn så som: alle beboere er i beskæftigelse? svaret vil et kvantitativ udsagn men hvad er kvaliteten i beskæftigelses- /udannelsestilbuddet, og hvordan arbejdes der med at matche det med vurderinger af hvad der er beboernes fulde potentiale? Panelets drøftelser kan summeres op i dette fokuspunkt: Socialstyrelsen ser behov for at de faglige ledelser har fokus på drøftelser og erfaringsudveksling, lokalt og på tværs af de fem socialtilsyn, om hvordan tilsyn af tilbudsområdet kan tilrettelægges så tilsynet kan vurdere kvaliteten af tilbuddenes indsatser i relation til uddannelse og beskæftigelse. Er det f.eks. relevant at anmode om beboerlister med oversigt med beskrivelse af hver enkelt beboers beskæftigelse/uddannelse, indhold, timer og transporttid? Tværgående tilsynsfaglige drøftelser Den store tidsforskel mellem de to sagers behandling udgør en naturlig forklaring på forskellene i de to rapporter. Men i generelt pegede panelet på, at det var uklart hvilke metoder der benyttes i tilbuddene f.eks. i arbejdet med styrkelse af selvstændighed og hvad er sociale kompetencer. Det vil sige at der opstår en utydelighed i hvilke faglige begrundelser socialtilsynet ligger til grund for deres vurderinger. Det blev blandt andet drøftet i hvilket omfang, og på hvilken måde, at man som tilsynskonsulent kan spørge ind til eksempler/praksis, i stedet for at lade det være implicit hvordan der arbejdes i praksis. 7
Denne drøftelse munder ud i følgende anbefaling: Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledelser sikrer tydelighed i begrundelserne for socialtilsynets kvalitetsvurderinger på indikator og kriterie niveau, således at det tydeligt fremgår, hvilke forhold ved tilbuddets indsats, der er lagt vægt på i vurderingen af kvaliteten. Dette med henblik på at øge gennemsigtighed og understøtte tilbuddenes muligheder for refleksion og udvikling. Panelet pegede endvidere på behovet for en drøftelse af, hvorvidt tilrettelæggelsen af rækken af interviews gør en systematisk faglig forskel for vurderingerne? Giver det anden eller bedre viden eksempelvis at starte med borgeren? I hvilke situationer er det fagligt relevant at forstyrre tilbuddet ved at tale med borgerne som indledning på tilsynet, og så anvende udsagn og indtryk fra borgerinterviews i samtalerne med medarbejdere og ledelse. Fra panelets side af blev der peget på, at det kunne være interessant at eksperimentere systematisk med tilrettelæggelsen af tilsynsbesøgene, med henblik på udarbejdelse af metodiske anbefalinger Denne drøftelse munder ud i følgende fokuspunkt: Socialstyrelsen ser behov for en drøftelse og erfaringsudveksling, lokalt og på tværs af de fem socialtilsyn, af hvorvidt - eller i hvilken grad - det gør en systematisk faglig forskel for kvalitetsvurderingen hvordan man tilrettelægger rækken af interviews? I hvilke situationer giver det anden - eller bedre - viden at eksempelvis at starte med borgeren? 8