Boliger og befolkning 2007-2018

Boliger og befolkning 2007-2018 Ny Roskilde Kommune - April 2006

1. OM BOLIGUDBYGNINGSPLANEN...3 2. RESUMÉ - FORSLAG TIL BESLUTNINGER...4 3. PORTRÆT AF ROSKILDE SOM BOSÆTNINGSKOMMUNE...6 4. UDBYGNINGSSTRATEGI...8 5. EN AKTIV BOLIGPOLITIK...9 6. MANGFOLDIGT OG TIDSSVARENDE...11 7. BOLIGER TIL FORSKELLIGE BEHOV...13 7.1. PRIVATE FAMILIEBOLIGER...13 7.2. ALMENE FAMILIEBOLIGER...14 7.3. SENIORBOLIGER...16 7.4. ÆLDREBOLIGER...16 7.5. BOLIGER TIL SÆRLIGE BEHOV...16 7.6. UNGDOMSBOLIGER...17 8. SAMMENHÆNG, REALISERING OG ØKONOMI...18 9. UDBYGNINGSOMRÅDER...20 9.1. JYLLINGE...22 9.2. GUNDSØMAGLE...22 9.3. TREKANTOMRÅDET...23 9.4. VIBY...24 9.5. GADSTRUP...25 9.6. TREKRONER...26 9.7. SVOGERSLEV...27 9.8. HYRDEHØJ OG KRISTIANSMINDE...28 9.9. SYDBYEN OG UNICON-AREALET...28 9.10. VINDINGE...29 9.11. ROSKILDE BYMIDTE...29 9.12. ØVRIGE PROJEKTER I ROSKILDE...29 10. BEFOLKNINGSPROGNOSE 2007...32 10.1. FORUDSÆTNINGER...32 10.2. RESULTATER AF PROGNOSEN...32 Denne boligudbygningsplan er den første, der er udarbejdet for Den Ny Roskilde Kommune. Planen er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagere fra de tre gamle kommuner: Lone Plovstrup og Anders Stenager Ramsø Kommune, Mads N. Schmidt Gundsø Kommune, og Peter Jørgensen Roskilde Kommune. Undervejs har en række øvrige medarbejdere været involveret. 2

1. Om boligudbygningsplanen Boligudbygningsplan I Kommissoriet for arbejdsgruppen, der har arbejdet med boligudbygningsplanen, hedder det: Der skal blandt andet ske udarbejdelse af boligudbygningsplan, befolkningsprognose og budget for ejendomssalg og byggemodning. Der skal desuden igangsættes et arbejde med at formulere temaer til planstrategien og udarbejdes oplæg til beslutning om hvornår og hvordan en ny samlet planstrategi for den nye kommune og herefter kommuneplan bør udarbejdes. Idet planen gælder perioden fra 2007-2018 er der i denne boligudbygningsplan ikke anvendt betegnelsen Den Ny Roskilde Kommune, men alene Roskilde Kommune. Anvendelse af boligudbygningsplanen Boligudbygningsplanen behandles på Sammenlægningsudvalgets seminar april 2006. Boligudbygningsplanen har til formål at være: Den aktuelle boligpolitik og være igangsættende for udbygningsaktiviteter det gælder f.eks. for lokalplaner og kommunale udbud. Det kan f.eks. være beslutninger vedr. eksperimenterende byggeri, retningslinier for udbygning, udmøntning af princippet om variation via seniorboliger, private boligforeninger m.v. Grundlag for befolkningsprognosen idet boligudbygningsplanen spiller en stor rolle for befolkningsudviklingen. Grundlag for vurdering af de forventede indtægter fra grundsalg m.v. Der er en betydelig økonomi knyttet til boligudbygningsplanen, der derfor indarbejdes i budgettet for 2007. Grundlag for byggemodnings- og spildevandsplanlægning, da boligudbygningsplanen kan afføde kommunal byggemodning, og udbygningen danner grundlag for spildevandsplanlægningen. Ramme for det støttede boligbyggeri, herunder aftale med boligselskaber og indskud i landsbyggefonden i forhold til budget. Igangsættende for særlige initiativer og fastlæggelse af retningslinier for udbygning. Det kan f.eks. være opfølgende initiativer vedr. kommunens overordnede udviklingsstrategier. Boligudbygningsplan 2007-2018 er den første i den nye Roskilde Kommune. Hovedformålet har været at skabe en sammenhæng i boligpolitikken og at få formuleret et nyt perspektiv for den nye Roskilde Kommune. I denne første omgang er det imidlertid ikke muligt at få alle spørgsmål behandlet tilbundsgående. Planens karakter Boligudbygningsplanen indeholder flere niveauer, hvor der lægges op til forskellige beslutninger: Konkret udbygningsstrategi og overordnede principper for boligpolitikken. Konkret udbygningsplan med angivelse af udbygningstakt, boligtyper m.v. Emner, hvor der lægges op til en videre proces f.eks. til en mere tilbundsgående analyse af boliger til ældre. Temaer der skal behandles i planstrategien. De udbygningsmuligheder, der er medtaget, er baseret på de tre gamle kommuners kommuneplaner. Men de arealer, der er medtaget i Regionplan 2005, indgår. Det skal i øvrigt bemærkes, at der kan være private boligprojekter på vej, men som ikke er politisk behandlet, og som derfor ikke er medtaget i denne boligudbygningsplan. Tekst, der er angivet med denne trekant, angiver at det er et forslag til beslutning. 3

2. Resumé - forslag til beslutninger Denne boligudbygningsplan indeholder en række konkrete forslag, som er resumeret i dette afsnit. Det kan overordnet siges, at boligudbygningsplanen er udtryk for en balance. På den ene side er efterspørgslen på boliger meget stor, og det ville være nemt for kommunen at sætte flere byggerier i gang. På den anden side skal der også ske en tilpasning til kapaciteten på skoler og i børneinstitutionerne. Derfor er planen udtryk for en kontrolleret udvikling, selvom der er tale om mange boliger. Boligudbygningsplanen har som forudsætning, at de 2 besluttede børneinstitutioner i Trekroner opføres. Planen er i øvrigt også udtryk for, at boligudbygningen sker med variation, der tilgodeser forskellige boligbehov. Samtidig stilles krav til variation i ejerformer og det arkitektoniske udtryk i nybyggeriet. Følgende forslag til beslutninger indgår i Boligudbygningsplan 2007-18: En aktiv boligpolitik Udbygningsmuligheder Det foreslås, at spørgsmålet om den langsigtede bolig- og byudvikling skal indgå i den kommende kommuneplanstrategi for Roskilde Kommune. Se side 10. at der som udgangspunkt ikke skal ske yderligere boligudbygning i landsbyerne. Mindre huludfyldning og omdannelse af tidligere landbrugsbygninger til boligformål kan dog komme på tale, hvor dette er hensigtsmæssigt. Se side 10. Jordopkøb Det foreslås, at der i forbindelse med afdækning af nye langsigtede udbygningsmuligheder også undersøges mulighederne for opkøb af potentielle byudviklingsarealer. Se side 10. Mangfoldigt og tidssvarende Eksperimenterende byggeri Det foreslås, at der skal arbejdes for, at der gennemføres projekter med eksperimenterende byggeri. Dette er planlagt i Trekroner, Hyrdehøj og i Den Musiske Bydel på Uniconarealet i Roskilde. Det skal også søges gennemført på Skousbo-arealet i Ramsø samt på privatejede arealer i St. Valby via dialog med grundejer. Denne intention skal indarbejdes i plangrundlaget for områderne. Inden denne type byggeri igangsættes, forelægges en sag til politiske beslutning. Se side 11. Forskellige prisniveauer på nybyggeri Det foreslås, at der skal arbejdes for gennemførelse af enkelte eksperimenterende byggerier med henblik på opførelse af billigere boliger uden kvalitetstab. Det kan f.eks. vurderes, om der er nogle af erfaringerne fra de billige boliger i København, der vil kunne tilpasses til forholdene i Ny Roskilde Kommune. Se side 12. at de 60 boliger ud mod den grønne landskabskile ved Kristiansminde - hvor byggeriet påbegyndes 2007 udbydes som mere eksklusive større boliger. Tilsvarende skal der i Trekroner øst sikres en variation ved udbud af enkelte bebyggelser med denne profil. Se side 12. Boliger til forskellige behov Private byggerier Det foreslås, at der, for at skabe et så varieret boligudbud som muligt, skal søges etableret nye boliger som privat udlejningsbyggeri. Se side 13. Private boligforeninger Det foreslås, at der prioriteres nye kommunalt ejede arealer til udbud til private boligforeninger inden for de næste 2 år. Der foreslås reserveret et areal i Trekroner øst og et areal i Hyrdehøj. Der kan tillige forsøges med indpasning af en privat boligforening i etageboliger ved Lysalleen i Trekroner samt på Skousbo-arealet i Viby. Se side 14. Almene Familieboliger Det foreslås, at der fortsat skal udvises tilbageholdenhed med igangsætning af nye almene familieboliger. Inden der sættes nye byggerier i gang, skal udlejningssituationen vurderes. Se side 15. 4

at det skal vurderes, om de almene familieboliger, der indgår i denne boligudbygningsplan samt i salgs og byggemodningsoversigten til påbegyndelse i 2007, skal opretholdes. Det kan ske ud fra en samlet vurdering af de økonomiske konsekvenser for kommunen sammenholdt med, hvad der reelt kan opnås i forhold til at tilgodese de ønskede behov. Det drejer sig om 38 tæt/lave familieboliger i Trekroner. Hvis disse boliger ikke ønskes opført, kan arealet f.eks. konverteres til en privat boligforening. Se side 15. at der i forbindelse med næste boligudbygningsplan skal foretages en analyse af de muligheder og problemer, der er i forhold til det almene boligområde med fokus på helheden i den ny kommune. Der skal f.eks. foretages en samlet vurdering af behovet og foretages en vurdering af muligheder for og konsekvenser af en spredning af denne boligform i kommunen. Der skal også foretages en vurdering af behov for almene familieboliger, herunder også af de økonomiske vilkår for realiseringen. Se side 16. Seniorboliger Det foreslås, at der reserveres arealer til seniorbofællesskaber ved Børnehøjen i Himmelev samt i Hyrdehøj til påbegyndelse af byggeri i 2007. Ny Roskilde Kommune kan spille en aktiv rolle via dialog med private grundejere med henblik på etablering af seniorbofællesskaber på private arealer i f.eks. Viby og Jyllinge. Se side 16. at der skal arbejdes for, at der bliver indpasset boliger, der er egnede til seniorer i de private bebyggelser, f.eks. ved krav til boligstørrelser kombineret med små private friarealer, elevatorer o.l. Se side 16. Boliger til ældre Det foreslås, at der i 2007 gennemføres en sammenhængende analyse af hele ældregruppens langsigtede behov. Dette skal bl.a. ske med afsæt i KLanalysen, der er udarbejdet for Roskilde Kommune vedr. ældreområdet i 2006 om det langsigtede behov. Som en del af analysen gennemføres en evaluering af aftalen med boligselskaberne om anvisningsret. Det skal vurderes, om aftalen fungerer efter hensigten, om de nye byggerier skal med i aftalen, samt om bebyggelserne i Jyllinge og Viby også skal indgå. Se side 16. at der afsættes 10 stedsbestemte ældreboliger om året i boligudbygningsplanen, men det foreslås, at der ikke igangsættes byggerier, før den nævnte analyse er gennemført. Se side 16. Boliger til særlige behov Det foreslås, at der skal til næste boligudbygningsplan foretages en samlet vurdering af behovet for boliger til særlige behov, f.eks. til psykisk- og fysisk handicappede. Den skal blandt andet forholde sig til den ny kommune som helhed og til situationen efter strukturreformens deling af forskellige former for botilbud mellem kommune og region. Se side 17. Boliger til unge Det foreslås, at målsætningen om flere ungdomsboliger skal fastholdes for at understøtte Roskildes udvikling som universitetsby. I dette perspektiv skal der også arbejdes for, at der etableres flere nye ungdomsboliger i Roskildes bymidte. Se side 17. at de ungdomsboliger, der indgår i boligudbygningsplanen samt i salgs- og byggemodningsoversigten, fastholdes. Men situationen på ungdomsboligmarkedet skal dog følges tæt, og der skal udvises tilbageholdenhed med igangsætning af nye bebyggelser med især almene ungdomsboliger i de kommende år. Derfor skal der i hvert tilfælde foretages en vurdering af behovet, inden der igangsættes nyt byggeri. Se side 17. Sammenhæng, realisering og økonomi Det foreslås, at Boligudbygningsplanen 2007-2018, der side 30-31 indeholder en samlet oversigt over de kommende 12 års byggerier, skal ligge til grund for de kommende udbud i 2007 samt for befolkningsprognosen. Boligudbygning og Befolkningsprognose Befolkningsprognosen viser, at der især i Jyllinge og i den østlige del af Roskilde med Himmelev og Trekroner er grund til at følge samspillet mellem nybygeri og befolkningsprognose nøje, fordi presset på skoler og børneinstitutioner her er stort. Derfor skal der frem til budgetseminaret foretages en nøjere vurdering af konsekvenser og løsninger f.eks. i form af skoledistriktsændringer. 5

3. Portræt af Roskilde som bosætningskommune En blå og grøn bokommune Roskilde Kommune er en blå og grøn bosætningskommune. Kombinationen af dette faktum som skal fastholdes og nærheden til København gør Roskilde Kommune meget attraktiv og efterspurgt til bosætning. Fjordlandskabet med kyststrækninger, åbent agerland og smukke landskabsstrøg med markante ådale danner en kontrastrig og varieret oplevelsesrig natur med rige landskabelige kvaliteter som ramme for bosætning. Med Jyllinge i nord, Viby i syd og Roskilde By som det naturlige geografiske centrum har Roskilde alle muligheder for at blive en sammenhængende kommune i geografisk balance uden glemte yderområder. Frederiksborgvej er den trafikale hovedåre mod nord. Mod syd løber to jernbaner og et par større veje. De to tidligere kommunecentre Jyllinge og Viby skaber den fornødne tyngde i Roskildes yderpunkter og vil medvirke til at sikre, at den samlede kommunes geografi vil rumme attraktive bosætningsmuligheder. Bysamfund Fra at være to landkommuner og en bykommune, fremstår Roskilde nu som én samlet kommune, der kan tilbyde bosætning i bysamfund af varierende størrelse fra købstaden med det store udbud af kultur og aktivitet til de lokale bysamfund, landsbyerne eller i det åbne land, i direkte kontakt med den smukke natur. Infrastruktur Tværs igennem kommunens center løber de største trafikårer med motorvej og jernbane. Roskilde er et trafikalt knudepunkt, hvor trafik fra hele landet samles ind mod hovedstaden og spredes tilbage igen. De gode transportforbindelser og den centrale placering tæt ved København er medvirkende til at gøre Ros 6

kilde Kommune til en særdeles attraktiv bosætningskommune. Boligudbud og boligtyper Der er i den nye kommune en nogenlunde ligelig fordeling mellem antallet af parcelhuse og antallet af etageboliger. Størsteparten af alle etageboligerne er placeret i Roskilde By. Af det samlede boligtal på omtrent 37.000 er godt 8.000 almene boliger. Langt den overvejende del af de almene boliger er placeret i Roskilde By. Der forefindes i alt næsten 1.700 ungdomsboliger, næsten alle er placeret i Roskilde By. Boligudbygningsmuligheder Der skal bygges mange boliger på Sjælland de kommende år. I Roskilde giver de nye boligudbygningsområder mulighed for opførelse af ca. 4.000 boliger. Derudover vil der ske store skift i den eksisterende boligmasse. Ombygninger, sammenlægninger, mulighed for fortætning og omdannelse af tidligere erhvervsbygninger til boliger er eksempler på sådanne mulige ændringer i boligmassen. Befolkningsudvikling i Roskilde Kommune 2005-2016 Befolkning Udviklingen i befolkningssammensætningen for de næste 12 år viser, at befolkningstilvæksten primært sker i aldersgruppen fra 60-99 årige, mens der sker et mindre fald i antallet af 26-59 årige. For de 0-5 årige og de 6-16 årige sker et mindre fald i befolkningstallet, mens der sker en mindre stigning i antallet af 17-25 årige. Tallene dækker dog over betydelige lokale udsving, som sætter forskellige dagsordener i de respektive lokalsamfund hvad angår skole- og institutionskapacitet og understøtning af lokale servicefunktioner. Eksempelvis er institutioner og skoler i Jyllinge hårdt pressede, mens der i Vindinge er behov for en befolkningstilvækst, hvis man skal fortsætte med to spor. Økonomi og boligudbygning I Gundsø findes ikke kommunalt ejet jord til boligudbygning. I Ramsø ejer kommunen nogle arealer ved Viby, og i Roskilde ejer kommunen de fleste arealer til boligudbygning. Set over de seneste fire år 2002-2006 har salg af kommunalt ejet jord og ejendomme til boligformål - fratrukket udgifter til byggemodning - bidraget med 278 mio. kr. til kommunens økonomi. 88000 86000 84000 82000 80000 78000 76000 74000 72000 70000 Prognose med boligudbygning 0 prognose Uden byggeri 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Ny Roskildes befolkningstal vokser. Hvis der ikke blev bygget nye boliger, ville befolkningstallet falde, men der ville alligevel være tale om en vækst i nogle aldersgruppen samtidig med et større fald i andre se side 13 under boliger til forskellige behov. 7

4. Udbygningsstrategi En aktiv boligpolitik En aktiv boligpolitik kan udnytte de aktuelt gode muligheder for - her og nu og på lang sigt - at videreudvikle Roskilde som en dynamisk bosætningskommune med bæredygtige lokalsamfund. Mangfoldigt og tidssvarende Variation, oplevelser, eksperimenter og bæredygtighed skal danne rammen om socialt og kulturelt velfungerende bebyggelser. Boliger til forskellige behov Det skal så vidt muligt sikres, at borgerne kan blive boende i kommunen og får opfyldt skiftende bobehov uanset alder. Boligpolitikken skal understøtte Roskilde kommunes udviklingsstrategier. Sammenhæng, realisering og økonomi Boligpolitikken skal udmøntes på en måde der på én gang tilgodeser målsætninger og kommunens økonomiske interesser på kort og langt sigt. Strategien tager afsæt i 4 overordnede målsætninger. Roskilde kommune er en attraktiv bosætningskommune og skal videreudvikle denne position via en strategisk boligudbygningsplan, som er baseret på en sammenhængende boligpolitik på baggrund af de tre gamle kommuners planer og potentialer. Den ny Roskilde kommune har fået nye kvaliteter, der kan udfolde sig på måder, som ikke tidligere var mulig i de tre kommuner hver for sig. Roskilde Kommune får samlet set en større spredning i bo- og udbygningsmulighederne, idet købstaden, de mindre bysamfund, landsbyerne og det åbne land giver et varieret udbud af bosætningsmuligheder for nuværende borgere og potentielle tilflyttere. Roskilde Kommune har udover sit aktiv som grøn og blå bosætningskommune et stærkt kulturliv og en særlig vitalitet i kraft af Roskildes status som universitetsby. Dette udgangspunkt skal bruges til at udvikle borgernes livskvalitet og udfoldelsesmuligheder, hvor attraktive bomiljøer spiller en væsentlig rolle. 8

5. En aktiv boligpolitik Denne udbygningsstrategi tager afsæt i en situation, hvor der er stor efterspørgsel efter boliger. Der er flere væsentlige årsager til dette: Ny Roskilde er en attraktiv kommune med natur og den ligge tæt på København. Der vil fortsat være stort behov for mange nye boliger i hovedstadsregionen, hvor der er få udbygningsmuligheder. Byudviklingen presses ud på Sjælland, hvor der bygges flere boliger end i Københavnsområdet. Den private investeringsinteresse er stor. Kommunen har derfor gode muligheder for at føre en aktiv boligpolitik. Dels ved at kunne bruge mulighederne for styring af udbygningen i forhold til boligbehov og boligtyper. Dels ved at kunne stille kvalitative krav til boliger og oplevelsesrige boligmiljøer. Til gengæld betyder investeringsinteressen også, at der er øget pres på kommunen for at tage nye arealer ind til boligbyggeri og for at skabe det planmæssige grundlag for realisering af boligudbygning på privatejede arealer i en takt, der kan skabe problemer for kapaciteten på skoler og institutioner. Derfor er styringen vigtig. Denne boligudbygningsplan tager hensyn til denne problemstilling via fastlæggelse af et udbygningstempo i de forskellige dele af kommunen. Udbygningstakt Roskilde Kommune har i dag godt 37.000 boliger. Befolkningstilvæksten har i de seneste år ligget væsentligt over landsgennemsnittet, hvilket gør kommunen til en vækstkommune. Der er mulighed for opførsel af ca. 4.000 nye boliger på de arealer, som i dag er udlagt til boligudbygning. Boligudbygningsplanen forudsætter, at denne rummelighed er opbrugt i 2018. I den første fireårs-periode vil der blive opført ca. 400 boliger om året, når der ses bort fra ungdomsboliger og boliger til ældre. I de efterfølgende år vil udbygningstakten være på ca. det halve. I forhold til den samlede boligmasse udgør nybyggeriet derfor trods alt en begrænset del og kan kun i begrænset omfang påvirke karakteren af den samlede boligmasse. Alligevel er det vigtigt, at de fremtidige bebyggelses- og boligtyper bedst muligt imødekommer fremtidige behov. Boligtal 1990 2005 År Gundsø Ramsø Roskilde I alt 1990 6.078 3.261 23.681 33.030 1995 6.250 3.373 24.850 34.473 2000 6.409 3.553 25.782 35.744 2005 (6.397) 3.624 27.306 37.327 Kilde: Danmarks Statistik Note: Danmarks Statistik oplyser, at der mellem 2004-2005 har været et datasammenbrud pga. ændret registrering af sommerhuse med helårsstatus, hvilket forklarer nedgangen i boligtallet i Gundsø fra år 2000 til 2005 Hvis der ikke bygges boliger i perioden frem til 2016 0-prognosen uden boligbyggeri vil befolkningstallet falder med ca. 6 % med ca. 4.800 personer. Med de nuværende muligheder for boligudbygning med 4.000 boliger forventes det, at der er grundlag for en befolkningstilvækst på cirka 7 %, svarende til at et befolkningstal i 2016 på cirka 86.300. Det er værd at bemærke, at uden boligbyggeri ville gruppen af unge og ældre fortsat vokse, mens gruppen i den arbejdsdygtige alder ville falder kraftigt. Boligudbygningsplanen har derfor også et økonomisk perspektiv for kommunen ved at opretholde størrelsen på aldersgruppen 25-60 årige. Gundsømagle 9

Boligudbygningsplanen er i høj grad med til at regulere den mulige befolkningstilvækst og vil, i samspil med befolkningsprognosen, være et vigtigt planlægningsværktøj til at styre den ønskede udvikling. Udbygningningsmuligheder på langt sigt Hvis Roskilde Kommune fortsat skal have en befolkningstilvækst, bør der allerede nu tages stilling til, hvor boligudviklingen fremover skal finde sted, idet boligudbygningsarealerne vil være opbrugt indenfor denne boligudbygningsplans tidshorisont. Idet Den Grønne Ring omkring Roskilde skal fastholdes, er udbygningsmuligheder på jomfruelig jord omkring Roskilde efterhånden udtømte. Der skal således ses på alternative udbygningsmuligheder. I Regionplan 2005 og i Landsplanredegørelsen Det nye Danmarkskort Planlægning under nye vilkår er der peget på, at nye, større og langsigtede udbygningsmuligheder skal ske som en forlængelse af fingerbystrukturen mod Holbæk og Ringsted. Det bliver derfor aktuelt for kommunen at forholde sig til disse muligheder, idet de vil komme til at indgå i den overordnede planlægning af den fremtidig byudvikling på Sjælland, som Miljøministeriet arbejder med. Udbygningen skal ske i forhold til den overordnede infrastruktur, hvilket peger på Viby som en oplagt mulighed for fremtidig boligudbygning. Dette spørgsmål skal afklares i dialog med Miljøministeriets Landsplansafdeling og bør tages op i den kommende planstrategi for Roskilde Kommune, hvor evt. også andre muligheder skal vurderes. Forslag: Spørgsmålet om den langsigtede bolig- og byudvikling skal indgå i den kommende kommuneplanstrategi for Roskilde Kommune. Tilpasning til lokale forhold Boligudbygningen afstemmes i forhold til børneinstitutioner og skoler. Befolkningsprognosen er et nyttigt værktøj til at styre udviklingen i ønsket retning. Boligudbygningen skal foregå på en afbalanceret måde i forhold til institutioner, behov og lokalitet. Hvis udbygningen blot slippes løs med de nuværende markedsvilkår, vil kommunen blive påført en lang række meget store følgeudgifter. Derfor er udbygningstakt og valg af boligtyper justeret i forhold til kapacitet på institutions- og skoleområdet. Kommunens detailhandelspolitik, kultur og service skal tilrettelægges på en måde, der bidrager til at understøtte bokvaliteterne i de mindre bysamfund. Hvis udbygningen udløser behov for udbygning af institutioner eller skoler, kan den kun igangsættes på baggrund af en selvstændig politisk beslutning. Forslag: Der skal som udgangspunkt ikke ske yderligere boligudbygning i landsbyerne. Mindre huludfyldning og omdannelse af tidligere landbrugsbygninger til boligformål kan dog komme på tale, hvor dette er hensigtsmæssigt. Jordkøb Udlæg af nye arealer kan følges af en aktiv jordpolitik. Kommunalt opkøb af jord til byformål kan give kommunen nogle bedre styringsredskaber, både i forhold til udbygningstakt og dermed afledt i forhold til driftsudgifter og i forhold kvaliteten samt behovet for boligtyper. Der skal derfor ske en løbende vurdering af, om der er muligheder for at gennemføre opkøb på vilkår, der tilgodeser kommunens interesser. I forhold til en langsigtet boligudbygningsstrategi vil det være hensigtsmæssigt at opkøbe jord på et tidligt tidspunkt. Der kan endvidere foretages grøn byggemodning på et tidligt tidspunkt, hvilket kan øge ejendomsværdien ved senere salg. Forslag: På baggrund af undersøgelser om langsigtede udbygningsmuligheder undersøges mulighederne for opkøb af potentielle byudviklingsarealer f.eks. i og omkring Viby. 10

6. Mangfoldigt og tidssvarende Variation i bebyggelser Roskilde Kommune vil kunne tilbyde bosætning i såvel bynære omgivelser som ved vand, ved skov og i det åbne land. Herudover er mangfoldighed og variation i bolig- og bebyggelsestyper med til at skabe velfungerende og oplevelsesrige boligområder. Dynamikken i boligområderne opstår af forskellighederne i mødet mellem mennesker. Variationen skal udvikles både i den store skala med bomuligheder i Roskilde by, bysamfundene samt i landsbyerne og i den lille skala indenfor bydele og boligområder. Der skal skabes en fleksibel boligmasse, der kan optage variationen i behov over årene. Der skal arbejdes for en social- og kulturel balance gennem en udbygning af boligområder med en blanding af boligtyper som etageboliger, tæt/lave boliger, åbne lave boligområder og landsbybebyggelser. Ejerformerne skal være blandede med ejer, lejer, private boligforeninger m.v. Tilsvarende skal områderne så vidt muligt udvikles med en aldersspredning. For at skabe variation skal bebyggelserne opføres med fokus på udvikling af liv, særpræg, tidssvarende arkitektur og oplevelser. En væsentlig kvalitet ved gode bebyggelser er, at de indbyder til løbende foranderlighed. Via lokalplaner og ved grundsalg skal kommunen sikre, at bebyggelserne bliver så varierede og sammensatte som muligt. Det skal gøres gennem ejerformer, arkitektonisk udtryk og enkeltbyggerier med max. 20-40 boliger. Eksperimenterende byggeri I Trekroner er der satset på eksperimenterende løsninger. Investorerne og beboere har reageret positivt på dette, fordi bydelens identitet har betydning for begge parter. Der er lagt op til tilsvarende eksperimenterende løsning i Hyrdehøj, hvor et nyt plangrundlag er under udarbejdelse. I Den Musiske Bydel på Uniconaralet er der lagt op til, at området skal have sin helt egen boligprofil, der kan være med til at fremme områdets karakter. Forslag: Der skal på enkelte lokaliteter arbejdes for gennemførelse af projekter med eksperimenterende byggeri. Dette er planlagt i Trekroner, Hyrdehøj og i Den Musiske Bydel på Uniconarealet i Roskilde. Det skal også søges gennemført på Skousbo-arealet i Ramsø samt på privatejede arealer i St. Valby via dialog med grundejer. Denne intention skal indarbejdes i plangrundlaget for områderne. Inden denne type byggeri igangsættes, forelægges en sag til politiske beslutning. Bæredygtighed Bæredygtigheden i nye boligbebyggelser skal sikres. Der er efterhånden mange erfaringer, der viser, at bæredygtigt byggeri både tilgodeser miljøet og har en god driftsøkonomi. Der er også ved at blive udviklet Svanemærkede typehuse. Det forventes at byggeudstillingen i Trekroner med Fremtidens Parcelhus kommer til at opfylde kravene til Svanemærket. Bæredygtighed er for mange et vigtigt købsparameter. Der foregår væsentlige forbedringer via byggelovgivningen. Kommunen har dog kun i begrænset omfang lokalplaner og information som mulige påvirkninger af de private byggerier. Hvor kommunen er grundsælger, kan der derimod stilles yderligere krav til niveauet af bæredygtighed i bebyggelserne. Bæredygtighed kan understøttes via lokalplanlægningen med krav til bebyggelsen. Hvor kommunen er grundsælger, kan der stilles særlige krav for at fremme bæredygtigt byggeri som f.eks. svanemærkede huse eller boliger, der opfylder tilsvarende miljøkrav. Fortætning og byomdannelse I og med at byudviklingen til boligformål ikke kan blive ved med at foregå som ekspansion, skal der øget fokus på mulighederne for byomdannelser. Det kan eksempelvis være ved, at der etableres nye boliger i eksisterende bygninger, der gennem infill byggeri, udnyttelse af tagetager og nybyggeri på erhvervsarealer omlagt til boligformål, ændrer anvendelse. Det vil være en opgave for Roskilde Kommu- 11

ne at opsøge og initiere denne type projekter. Det kan f.eks. ske ved at udarbejde omdannelsesstrategier og illustrerede idéoplæg, som kan medvirke til at tydeliggøre muligheder for grundejere. Foreløbig er der ikke indhentet erfaringer med de såkaldte partnerskaber, hvor der indgås et forpligtende samarbejde mellem kommunen og en privat bygherre. Dette anses dog for at være et givtigt værktøj, særligt i forbindelse med byomdannelsesprojekter, hvor kommunen ved indgåelse i et partnerskab har bedre muligheder for at styre projekternes indhold og udformning. Fordi mulighederne for udlæg af nye arealer til boligformål er begrænsede skal de arealer, der er udlagt i kommuneplanerne, udnyttes så godt som muligt. Det betyder, at der i forbindelse med grundsalg og lokalplanlægning af de enkelte områder skal vurderes, hvordan rummeligheden udnyttes bedst muligt. Forudsætningen er, at adgangen til friarealer ikke forringes, og at arealerne anlægges med en højere kvalitet, der egner sig til mere intensivt brug. Samtidig skal der arbejdes for, at parkeringsarealer indarbejdes i bebyggelserne på nye måder som en integreret del af bebyggelsen eller friarealer. En mulighed kunne f.eks. være, at der gives en større byggeret, hvis parkering etableres i konstruktionen eller etableres på en måde, der øger friarealet. Med afsæt i Kunstplan Trekroner har der været tilknyttet kunstnere til udformningen af flere boligbebyggelser. I dette tilfælde har det resulteret i bl.a. nogle anderledes altaner. Kommunen kan indtage en aktiv rolle for at synliggøre og initiere udviklingsmuligheder inden for eksisterende by og samtidig tage stilling til, om det kan være i kommunens interesse at indgå partnerskaber med private bygherrer. Der kan eksperimenteres med løsninger, hvor der opnås en bedre indretning af friarealer og parkering i forhold til bebyggelsen med samtidig mulighed for indpasning af flere boliger på arealet. Billige og luksusbetonede boliger Det er et problem for nogle borgere, især førstegangskøbere, at anskaffe sig en bolig i Roskilde,. Det skyldes det høje prisniveau. Denne udvikling kan til dels aflæses i, at antallet af interne flytninger i kommunen fortsat er faldende, mens andelen af eksterne tilflyttere til kommunen stiger. Dette problem kan ikke løses af kommunen, idet prisniveauet sættes af markedet. En reel løsning kan kun opnås via lovgivning og landspolitiske initiativer. I flere bebyggelser i Roskilde er der i de sidste par år eksperimenteret med billigere boliger, f.eks. i de private boligforeninger. Disse boliger kan som ejerboliger prismæssigt konkurrere med f.eks. nye almene familieboliger. Der skal i de kommende år søges etableret bebyggelser med billigere boliger. Et kriterium er dog, at bebyggelserne har kvalitet. Da der ligeledes er efterspørgsel efter luksusbetonede boliger, skal dette behov også tilgodeses som led i ønsket om at have et bredt og varieret udbud af boliger. Forslag: Der skal arbejdes for enkelte eksperimenterende byggerier med henblik på opførelse af billigere boliger uden kvalitetstab. Det kan f.eks. vurderes, om der er nogle af erfaringerne fra de billige boliger i København, der vil kunne tilpasses til forholdene i Roskilde Kommune. De 60 boliger ud mod den grønne landskabskile ved Kristiansminde - hvor byggeriet påbegyndes 2007 - udbydes som mere eksklusive større boliger. Tilsvarende skal der i Trekroner øst sikres en variation ved udbud af enkelte bebyggelser med denne boligtype. 12

7. Boliger til forskellige behov Der er flere tendenser, der peger i retning af behov for at fremme boligbyggeri til bestemte typer af boligbehov: Uanset om der bygges nye boliger eller ej, vil der fremover være et voksende behov for boliger til unge og ældre, som også stiller stadig større krav til boligens størrelse. Kommunen skal derfor være tilbageholdende med opførelse af for mange små boliger. Også boligselskaberne melder, at de små boliger i deres bebyggelser ikke er så eftertragtede. Der efterspørges i stigende grad boliger og bebyggelser, der har særpræg og en egen identitet. Dette peger på behovet for, at kommunen stiller kvalitative krav ikke blot til arkitekturen, men også til mulighederne for oplevelse og livsudfoldelse i bebyggelserne. Kultur, uddannelse og forskning er en central del af Roskilde Kommunes nuværende og fremtidige udviklingsgrundlag. I de kommende år skal der satses på etablering af videnvirksomheder. Der skal være fokus på, at boligudbuddet til ansatte inden for dette område er en vigtig faktor for en realisering af visionen for Roskilde på dette felt. For at imødekomme fremtidige behov bør flere boliger opføres som fleksible boliger, som kan skifte anvendelse fra at være en bolig for unge til at være boliger for ældre eller omvendt. 7.1. Private familieboliger Hovedparten af det nye boligbyggeri opføres i øjeblikket af private i form af ejerboliger som parcelhuse, 150 140 130 120 110 100 90 tæt/lave bebyggelser og etageboliger. Derimod opføres kun lidt eller intet privat udlejningsbyggeri. Det vurderes, at der vil være behov for at fremme denne boligform for herigennem at opnå mere fleksible boligtilbud. Forslag: Relativ udvikling i alderssgrupper i Roskilde Kommune 2005-2016 (2005=100) 25-59 årige 17-25 årige 0-16 årige 60+ årige 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Det er bemærkelsesværdigt, at gruppen 17-25 årige vokser hurtigst. 0-prognosen for de anførte årgange viser, at uden byggeri ville der være et betydeligt større fald i gruppen af 0-16 årige og 25-60 årige, der er i den arbejdsdygtige alder. For at skabe et så varieret boligudbud som muligt skal der også søges etableret nye boliger i form af privat udlejningsbyggeri. Absalonhave privat boligforening i Trekroner 13

Private boligforeninger I 2003 blev der i den tidligere Roskilde Kommune iværksat en proces, der skulle gøre det muligt for private boligforeninger og bofællesskaber at etablere sig i Roskilde. Der blev reserveret kommunale arealer til formålet, og samtidig blev der udarbejdet en vejledning og åbnet et mødeforum på kommunens hjemmeside. Der har været en meget positiv respons på dette, og der er løbende nye foreninger, der henvender sig til kommunen. De private boligforeninger har flere fordele. Beboerne får indflydelse på hele bebyggelsen, hvilket kan betyde andre prioriteringer og indretninger, end der laves i investorprojekter, der har salget af enkeltboliger som formål. Bebyggelserne får på den måde en større sammenhæng. Samtidig etableres et større socialt engagement i bebyggelsen, og som det er tilfældet i Trekroner, bliver boligforeningerne aktive i forhold til hele bydelens sociale og kulturelle udvikling. For beboerne betyder denne måde at bygge en ny bolig på, at de har mulighed for at få en relativ billig bolig. Kommunen har ikke stillet krav om fællesskabets karakter og omfang. Der er derfor forskel på foreningernes karakter. Nogen har et tæt fællesskab, mens andre har mere karakter af en traditionel ejerforening. Etableringen af private boligforeninger har været en succes, og det foreslås, at de fortsat indgår som en del af kommunens udbygningsstrategi. Forslag: Der prioriteres to nye kommunalt ejede arealer til udbud inden for de næste 2 år. Der foreslås reserveret et areal i Trekroner øst og et areal i Hyrdehøj. Der kan tillige forsøges med indpasning af en privat boligforening i etageboliger ved Lysalleen i Trekroner, samt på Skousbo-arealet i Viby. Grundprisniveauet er højt, hvilket betyder, at det er svært eller umuligt på de almindelige markedsvilkår for byggegrunde at opføre almene boliger inden for rammebeløbet. Det lave renteniveau og låneordninger betyder, at de nye almene familieboliger ikke er væsentligt billigere end ejerboliger. Dette er blandt andet betinget af, at lån til almene boliger, efter de nuværende ordninger, fast koster 3,6%. Dette vil muligvis blive ændret. Lejeniveauet i nybyggeri ligger i dag tæt på 1.000 kr. pr. etagemeter i årlig leje. Dette har konsekvenser i forhold til vilkår for udlejningssituationen og for opførelse af almene familieboliger. Udlejningssituationen De nye og dyre boliger har en anden status i forhold til ældre almene familieboliger. I Roskilde er de nyeste boliger opført i Trekroner og i Hyrdehøj. En undersøgelse har vist, at en stor del af indflytterne blot har været medlemmer af boligselskabet i kort tid. I Stjerneparken i Trekroner og i Kløvermarken i Hyrdehøj har Roskilde Boligselskab anvist 194 boliger (det skal bemærkes, at der er tale om flere anvisninger, end der reelt er boliger, fordi en bolig kan være tildelt flere gange). Det viser sig, at 47% er kommet direkte ind, 30 % var indmeldt i 2003-04, kun 7% var indmeldt før 1999. Dette betyder, at der er en del beboere, som reelt har fået tildelt en bolig samme dag, som de har henvendt sig til boligselskabet. En anden tendens har været, at over halvdelen af de nye boliger i Trekroer er tildelt til borgere fra andre kommuner end Roskilde. Det vil sige, at boligerne i første række ikke opfylder et lokalt boligbehov. Dette kan tol- 7.2. Almene familieboliger De almene familieboliger indgår som et redskab i Byrådets boligsociale indsats. Det er en boligtype, der kan indpasses for at opnå en varieret boligsammensætning. De almene familieboliger skal derfor ses i sammenhæng med det øvrige boligmarked, der i øjeblikket er kendetegnet af et højt og stigende prisniveau, lav rente og stor efterspørgsel. Efterspørgslen er også strukturelt betinget, idet der foregår en bosætning, som omfatter hele Sjælland. Stigende grundpriser og byggeomkostninger giver problemer i forhold til de almene familieboliger: Almene familieboliger i Trekroner 14

kes i retning af, at de almene boliger er forholdsvist for dyre. Derfor og på grund af mange nyopførte almene boliger, har Byrådet i gamle Roskilde tilkendegivet, at der skal udvises tilbageholdenhed, inden der igangsættes nye almene byggeprojekter I forhold til Jyllinge og Viby kan det være en anden situation. Det vurderes dog, at der ikke aktuelt er det store behov for nye almene familieboliger i en situation, hvor lejeniveauet for denne boligform er relativ højt. Vilkår for byggeri De almene familieboliger skal opføres inden for et rammebeløb på 17.700 kr. pr. etagemeter, der er fastsat af Socialministeriet. Det er et relativt lavt beløb i forhold til de aktuelle byggepriser. Derfor er det svært at holde rammebeløbet. Dette medvirker yderligere til, at prisen på byggeriet presses og dermed også byggeriets kvalitet i forhold til lejeprisen. Overholdelse af rammebeløbet vanskeliggøres yderligere af den hastigt stigende pris på jord. Ifølge boligselskaberne vil det med de nuværende rammebeløb og byggeomkostninger ikke kunne afsættes meget mere for grunden end ca. 2000 kr. pr. etagemeter. For kommunen betyder det en markant mindre salgsindtægt, end der kan opnås ved salg til private investorer eller foreninger. For en almen tæt/lav bolig på 110 m2 vil forskellen i salgsprisen på grunden være på min. 220.000 kr. pr. bolig, og for en etagebolig på 90 m2 vil forskellen være på min. 90.000 kr. Hertil kommer, at udgiften til indskud i Landsbyggefonden for boliger på f.eks. 110 m2 og 90 m2 vil være på henholdsvis 136.290 kr. og 112.000 kr. Kommunens bidrag udgør fortsat 7% af anskaffelsessummen som indskud i Landsbyggefonden. Denne ordning gælder til og med 2007, men hidtil er ordningen med de 7% blevet forlænget via aftalen mellem regeringen og KL. Derfor er der forudsat et niveau på 7% i hele perioden Kommende udbygning Der indgår både almene familieboliger, almene ungdomsboliger og ældreboliger i Roskilde Kommunes nuværende boligudbygningsplan, og dermed er der også afsat penge på budgettet. I forhold til de almene familieboliger er der konkret tale om 38 tæt/lave boliger til påbegyndelse i 2007 samt igen 43 almene tæt/lave boliger i 2008 i det nye østområde i Trekroner. Indskuddet i Landsbyggefonden udgør henholdsvis 10 og 11,8 mio. kr. Det skønnes, at differencen ved evt. salg til private boliger eller private boligforeninger vil være henholdsvis 8,3 og 9,5 mio. kr. Der er derfor grund til at overveje, om disse boliger skal etableres som almene familieboliger, når kommunens økonomi afvejes i forhold til, hvad der kan opnås. Hvis lånevilkårene for boligselskaberne forbedres, kan det skabe et bedre udgangspunkt for igangsætning af nye byggerier. Forslag: Der skal fortsat udvises tilbageholdenhed ved igangsætning af nye almene familieboliger. Inden der sættes nye byggerier i gang, skal udlejningssituationen vurderes. Det skal vurderes om de almene familieboliger, der indgår i denne boligudbygningsplan samt i salgs og byggemodningsoversigten til påbegyndelse i 2007, skal opretholdes. Det kan ske ud fra en samlet vurdering af de økonomiske konsekvenser for kommunen sammenholdt med, hvad der kan opnås i forhold til de faktiske boligbehov. Det drejer sig om 38 tæt/lave familieboliger i Trekroner. Hvis disse boliger ikke ønskes opført, kan arealet f.eks. konverteres til en privat boligforening Boligbestand 2005 Gundsø Ramsø Roskilde I alt Stuehuse - landbrugsejendomme 223 254 198 675 Parcelhuse 4.477 2.624 7.864 14.965 Række og kædehuse 1.368 498 3.796 5.662 Etageboligbebyggelser 109 184 13.574 13.867 Ungdomsboliger kollegier 58 14 1.654 1.654 Anden helårsbeboelse 31 29 141 201 Boliger I alt 6.208 3.589 27.227 37.024 Kilde: Danmarks Statistik 15

Der skal arbejdes for, at der indpasses boliger, der er egnede til seniorer i de private bebyggelser, f.eks. ved krav til boligstørrelser kombineret med små private friarealer, elevatorer o.l. Almene familieboliger i Viby I forbindelse med næste boligudbygningsplan skal der foretages en analyse af de muligheder og problemer, der er i forhold til det almene boligområde med fokus på helheden i den ny kommune. Der skal f.eks. foretages en samlet vurdering af behovet og foretages en vurdering af muligheder og konsekvenser af en spredning af denne boligform i kommunen. Der skal også foretages en vurdering af behov for almene familieboliger, herunder også af de økonomiske vilkår for realiseringen. 7.3. Seniorboliger Der er fortsat interesse blandt seniorborgere for at flytte fra deres nuværende bolig til en nemmere bolig evt. i form af et seniorboligfællesskab. Der er typisk tale om niveaufri, moderne boliger, hvortil der er minimal vedligeholdelse med bygning og udearealer. Kommunen modtager til stadighed henvendelser fra grupper af seniorer, der er interesserede i at etablere seniorfællesskaber. Senorbofællesskaber kan være en god boform, men der kan være risiko for, at der opstår mange aldersopdelte bebyggelser. Det vil også kun være en mindre del af seniorerne, der kan eller vil etablere sig i et seniorbofællesskab. Derfor vil der være et større behov for boliger til seniorer, der etableres på andre måder, f.eks. som boliger i de almindelige nye bebyggelser. Forslag: Der reserveres arealer til seniorbofællesskaber ved Børnehøjen i Himmelev til påbegyndelse af byggeri i 2007 samt i Hyrdehøj. Ny Roskilde Kommune kan spille en aktiv rolle via dialog med private grundejere med henblik på etablering af seniorbofællesskaber på private arealer i f.eks. Viby og Jyllinge. 7.4. Ældreboliger Behovet for ældreboliger trænger sig på i takt med at der bliver flere ældre, men hvor stort behovet aktuelt er, er imidlertid usikkert. Det skyldes blandt andet, at flere ældre bliver boende i egen bolig. Det foreslås derfor, at der til den næste boligudbygningsplan udarbejdes en sammenhængende analyse med henblik på afdækning af problemer og løsninger i forhold til den langsigtede boligsituation for hele ældregruppen i den nye Roskilde Kommune. I Gamle Roskilde Kommune er der indgået en aftale med boligselskaberne om kommunal anvisningsret af ældre til almene familieboliger, der opfylder de krav, der er til ældreboliger. Aftalen blev indgået i 1995 og omfatter ikke nyere bebyggelser. En tilsvarende ordning er ikke gældende i Gundsø og Ramsø kommuner. Forslag: Der gennemføres i 2007 en sammenhængende analyse af hele ældregruppens langsigtede behov. Dette skal bl.a. ske med afsæt i KL-analysen der er udarbejdet for Roskilde Kommune vedr. ældreområdet i 2006 om det langsigtede behov. Som en del af analysen gennemføres en evaluering af aftalen med boligselskaberne om anvisningsret. Det skal vurderes, om aftalen fungerer efter hensigten, om de nye byggerier skal med i aftalen, samt om bebyggelserne i Jyllinge og Viby også skal indgå. Der afsættes 10 stedsbestemte ældreboliger om året i boligudbygningsplanen, men det foreslås, at der ikke igangsættes byggerier, før den nævnte analyse er gennemført. 7.5. Boliger til særlige behov Kommunerne har en forpligtelse til at løse boligsociale opgaver. Det kan ske ved at opføre almene familieboliger, boliger til ældre og til borgere med særlige behov. Forslag: Der skal til næste boligudbygningsplan foretages en samlet vurdering af dette boligbehov. Den skal blandt andet forholde sig til den ny kommune som helhed og til 16

situationen efter strukturreformens deling af forskellige former for botilbud mellem kommune og region. 7.6. Ungdomsboliger Som led i universitetsbystrategien har Roskilde Kommune, som en strategisk satsning, arbejdet for, at der bliver bygget flere boliger til studerende. Målsætningen er 1.000 nye ungdomsboliger i tiårsperioden fra 2005. Dette svarer nogenlunde til tempoet i de foregående 10 år. Der er fortsat brug for nye ungdomsboliger i Roskilde fordi: Roskilde skal være en universitets- og uddannelsesby med mange unge. Ungdomsårgangene bliver større i de kommende år samtidig med, at flere vil være studerende. Antallet af unge i Roskilde vil også stige i løbet af de næste 15 20 år. Selv på længere sigt ser det ikke ud til, at der bliver et fald i disse årgange. Der vil i de kommende år ske en øget tilgang af udenlandske studerende. I og med at Roskilde er under udvikling som en uddannelsesby, er der også grænser for, hvor hurtigt udbygningen kan foregå i forhold til en gradvis udvikling af dette behov. Selvom der er bygget en del ungdomsboliger i Roskilde i de sidste år, har der ikke været perioder med egentligt lejetab, men i flere perioder på året er der ikke lang ventetid på at få tilbudt en ungdomsbolig. Ungdomsboligerne opføres i dag som enten almene boliger, hvor kommunen bidrager med 7% af anskaffelsessummen, som udgøres af rammebeløbet på 20.820 kr., eller som private investorprojekter med statsligt tilskud. I gamle Roskilde Kommune er der i de sidste år satset på denne type boliger. I forhold til konsekvensen for kommunens økonomi gør der sig de samme forhold gældende som for de almene familieboliger, idet der både vil være tale om indskud i Landsbyggefond og opnåelse af en lavere salgspris på grunden. Der er i øjeblikket 100 ungdomsboliger under opførelse på RUCs areal samt 67 private ungdomsboliger ved søen i Trekroner. Herudover ventes en privat investor at gå i gang med opførelse af 138 private ungdomsboliger i den gamle silo ved Søndre Ringvej. Ved Ringen syd for siloen vil der blive opført 40 private ungdomsboliger til indflytning i 2008. RUC arbejder på etablering af yderligere 150 ungdomsboliger med statsstøtte i 2007. Selvom disse boliger henvender sig til forskellige grupper og har forskellig lokalisering, er der grund til at overvåge situationen nøje. I 2007 er der afsat 60 ikke-bestemte ungdomsboliger, der kan bringes i spil via projekter i eller i nærheden af bymidten. Der er i alt indarbejdet godt 500 ungdomsboliger i budgettet fra 2007-2014. Forslag: Målsætningen om flere ungdomsboliger skal fastholdes for at understøtte Roskildes udvikling som universitetsby. I dette perspektiv skal der også arbejdes for, at der etableres flere nye ungdomsboliger i Roskildes bymidte. De ungdomsboliger, der indgår i boligudbygningsplanen samt i salgs- og byggemodningsoversigten, fastholdes. Men situationen på ungdomsboligmarkedet følges dog tæt, og der skal udvises tilbageholdenhed med igangsætning af nye bebyggelser med almene ungdomsboliger i de kommende år. Derfor skal der i hvert tilfælde foretages en vurdering af behovet, inden der igangsættes nyt byggeri. 17

8. Sammenhæng, realisering og økonomi Boligudbygningen betyder en del for kommunens økonomi. Flere boliger betyder flere borgere som betaler skat, men der følger selvfølgelig også udgifter til service med. I denne sammenhæng behandles alene konsekvenser i forhold til grundsalg, byggemodning samt indskud i Landsbyggefonden. Salgsindtægter har i perioden 2002-2005 været på i alt 386 mio. kr. Udgifter til byggemodning og indskud i Landsbyggefonden har i samme periode været henholdsvis 108 mio. kr. og 49 mio. kr. I den næste budgetperiode 2007-2010 ser det ud til, at salgsindtægterne bliver på i alt 479 mio. kr. Udgifter til byggemodning og indskud i Landsbyggefonden har i samme periode været henholdsvis 174 mio. kr. og 33,7 mio. kr. I takt med at de nuværende grundarealer bliver solgt, betyder det færre indtægter til kommunen. Prisniveauer Prisniveauet på byggegrunde er i de sidste par år steget eksplosivt især inden for det sidste år. Det betyder, at i Roskilde har solgt grunde til tæt/lave boliger med en bebyggelsesprocent på 30 til 5.200 kr. pr. etagemeter. Parcelhusgrunde er solgt til mellem 1.500 og 2.600 kr. pr m2 grund. Boligpriserne 2005 Gennemsnitlig købesum ved 140 m 2 4. kv. 2004 4. kv. 2005 Gundsø 1.929.760 2.604.840 Ramsø 1.716.400 2.121.700 Roskilde 2.184.980 2.775.220 Købspris snit 1.943.713 2.500.587 Kilde: Realkreditrådet, Told og Skattestyrelsen og BRF For etageboligerne med en bebyggelsesprocent på 60 er der opnået priser på ca. 3.200 kr. pr. etagemeter. I Viby er der solgt grunde for 830 kr. pr. m2 grund til parcelhuse. Ved tæt/lave boliger har salgsprisen været ca. 4.000 kr. pr. etagemeter. Prisniveauet er udtryk for at: Roskilde er en eftertragtet boligby. Boligmarkedet er præget af begrænset udbud af grunde. Renten fortsat er lav og muligheden for afdragsfrie lån. Den begyndende rentestigning vurderes at føre til en opbremsning af den hidtidige prisstigning. I forhold til andelsboliger vurderes det, at de nye muligheder for lånoptagning i andelsboliger vil være 2002 2003 2004 2005 I alt Gundsø Salgsindtægter -1.465 0-3.362-11.750-16.577 Byggemodning 0 0 1.440 1.470 2.910-1.465 0-1.922-10.280-13.667 0 Roskilde Salgsindtægter -86.490-91.396-41.028-137.317-356.231 Byggemodning 29.061 21.293 20.697 34.258 105.309-57.429-70.103-20.331-103.059-250.922 0 Ramsø Salgsindtægter 0-3.000-5.800-4.830-13.630 Byggemodning 0 0 0 0 0 0-3.000-5.800-4.830-13.630 I alt Salgsindtægter -87.955-94.396-50.190-153.897-386.438 Byggemodning 29.061 21.293 22.137 35.728 108.219-58.894-73.103-28.053-118.169-278.219 Landsbyggefonden 6.214 37.235 1.935 4.248 49.632 18

med til at genoplive andelsboligerne, efter at de ikke har været attraktive i de sidste par år. Efterspørgslen efter parcelhusgrunde er særlig stor. Det har været et politisk ønske, at parcelhusgrundene kunne sælges til borgere enkeltvist, men det har ikke været muligt ud fra de gældende udbudsregler. Konsekvensen har været, at hovedparten af grundene bliver opkøbt af typehusfirmaer. I og med, at hovedparten af parcelhusgrundene alligevel opkøbes af typehusfirmaer, foreslås det, at enkelte udbud gennemføres som bud på både pris og projekt. Det betyder, at der kan udbydes en samlet bebyggelse med f.eks. 12 parceller. På denne måde kan der opnås bebyggelse med andre kvaliteter, end der ellers ville være opnået. Udbuddet i Trekroner til en byggeudstilling er et eksempel på dette. I forbindelse med de kommende parcelhusudbud i Trekroner skal der tages stilling til om enkelte grupper af grunde skal udbydes samlet og på både pris og projekt. grøn byggemodning med plantning og lignende. På denne måde skabes bedre rammer om de nye boligområder, og der kan opnås en højere grundpris. Samtidig bør der også ske en koordinering af salg og igangsætning af byggeri i forhold til byggemodning af områderne og vejforsyningen. Da denne form for byggemodning er temmelig dyr, bør byggemodningen følge salg og igangsætning af byggeri. Der opstår løbende muligheder for byomdannelse. Kommunen bør i denne sammenhæng spille en aktiv rolle. Der bør så vidt mulige gennemføres aktive dialoger med interessenterne i området med henblik på optimering af projekter. F.eks. kan der søges om indpassede boliger, herunder ungdomsboliger på lokaliteter, der ligger tæt på bykernen. Optimering På grund af økonomien og på grund af de knappe arealer skal planlægning, salg og realisering optimeres. For at skabe så attraktive rammer fra start som muligt, er det en god idé at gennemføre en tidlig 2007 2008 2009 2010 I alt Byggemodning 69,93 39,795 37,98 26,34 174,0 Frigørelsesafgift 1,173 0,852 0 0 2,0 Ejendomssalg -149,35-116,38-108,2-105,96-479,9 Omkostninger 2,5 1 3 0 6,5 Modningsbidrag -0,2 0 0 0-0,2 I alt -75,947-74,733-67,22-79,62-297,52 Indskud i Landsbyggefonden 9,652 16,262 6,805 0,976 33,7 Tabellen indeholder salg til boligformål samt byggemodning i udbygningsområder som f.eks. Trekroner. 19

9. Udbygningsområder 20

Nr. Område Grund m2 Boligtyper Antal boliger Periode Grundejer 1 Syd for Rådhuset Viby 20.000 Tæt/lav Åbenlav 14 10 2006 Privat 2 Vandværksgrunden 7.000 Åbenlav 8 2006 Privat 3 Skousbo - Viby 105.000 Tæt/lav Åbenlav 4 Kavsbjerggaard 76.000 Tæt/lav Åbenlav 5 Langdyssegår Viby 172.000 Tæt/lav Åbenlav 30 90 40 120 120 50 2008-09 2007-11 2011-16 2013-15 2015-18 2016-18 6 Viby bymidte x Etage 60 2008-12 x 7 Ramsøbakken Gadstrup 36.000 Tæt/lav Åbenlav 10 Trekroner 480.000 Tæt/lav Åbenlav Etage Ungbo. 21 32 470 156 365 510 2007-09 2006-09 2007-16 2007-16 2007-15 2007-14 Kom. Privat Privat Privat Overvejende kommunalt ejet 11 Børnehøjen 10.000 Seniorbo. 30 2007 Kom. 12 Svogerslev Nord Tæt/lav Parcel 13 Svogerslev Langengen 30.000 Tæt/lav Åbenlav 54 25 2006-07 2006-07 14 Kristiansminde 20.000 Tæt/lav 50 2007 Kom. 15 Hyrdehøj 50.000 Tæt/lav 150 2007-10 Kom. 16 Den Musiske Bydel - Unicon x Etage Ungdom. 30 18 280 200 2009 2008 2010-16 2008-09 17 Foderstoffen Ungdom. 138 2006 Privat 18 Bymidten x Etage 50 2008-09 x 19 Vindinge 75.000 Tæt/lav Åbenlav 75 35 2008-12 2007-09 30 Jyllinge Nordmark Parcel Løbende Privat 31 Ved Broengen Jyllinge 200.000 Tæt/lav 150 2010-14 Privat 32 Gundsømagle øst 199.000 Tæt/lav Åbenlav 33 St. Valby - Ågerup 244.000 tæt/lav Åbenlav 70 140 105 105 2008-14 2008-16 2008-14 2008-14 34 St. Valby landbrug - Tæt/lav 30 2006-08 Privat 35 Herringløse - Tæt/lav 30 2007-09 Privat Kom. Kom. Kom. Kom. Privat Privat Privat Privat Privat Privat 21

9.1. Jyllinge Jyllinge er smukt beliggende ned til Roskilde Fjord med den gamle bydel ved fiskerlejet, grønne boligområder og en bymidte med mulighed for kig til vandet. Disse særlige kvaliteter skal bevares og underbygges ved den fremtidige byudvikling. Jyllinge er en by i hastig forandring. I de sidste 10-15 år er der sket en betydelig byudvikling og befolkningstilvækst. Omdannelsen af sommerhusområdet i Jyllinge Nordmark til helårsbeboelse har betydet en arealmæssig fordobling og ca. 30 nye boliger årligt alene i Jyllinge Nordmark. Der er fortsat 200-300 sommerhuse i området som i løbet af de kommende år vil kunne skifte status. Væksten betyder, at Jyllinge har behov for en periode, hvor fokus er rettet mod forbedring af de offentlige servicefunktioner og den trafikale infrastruktur mere end mod fremtidig boligudbygning. Der er udlagt et område til boliger og institutioner øst for Værebrovej med mulighed for opførelse af ca. 100-140 boliger med en udbygningstakt på 30 boliger årligt fra 2010. 32 - Gundsømagle 9.2. Gundsømagle Gundsømagle ligger naturskønt i det åbne land ved Gundsømagle Sø, omgivet af et nyt skovrejsningsområde mod nord og vest samt flere karakterfulde fredede gravhøje. Byen rummer alle de lokale servicefunktioner, der gør det attraktivt at bo for især børnefamilier og ældre. Disse servicefunktioner skal fastholdes og understøttes. Der er udlagt et fremtidigt boligudbygningsområde på knap 20 ha med mulighed for opførelse af 31 Jyllinge ved Broengen 22

33 - Trekantområdet: St. Valby og Ågerup ca. 190 boliger med en udbygningstakt på 30 boliger årligt fra 2010. 9.3. Trekantområdet Trekantområdet udgøres af landsbyerne Ågerup, St. Valby og Gundsølille og det mellemliggende åbne land med bl.a. Maglemose Å. I Ågerup ligger et lokalt butikscenter, skole, institutioner m.v. Disse servicefunktioner skal fastholdes og understøttes. Der er udlagt et fremtidigt boligudbygningsområde på 24 ha mellem St. Valby og Ågerup. Arealet muliggør opførelse af ca. 210 boliger med en udbygningstakt på maksimalt 30 boliger årligt fra 2006. De landskabelige værdier ved Maglemose Å bevares og friholdes for bebyggelse. Herringløse Mulighed for omdannelse af eksisterende erhvervsområde til boliger. Der kan opføres ca. 20 parcelhuse. Udbygningen påregnes igangsat i 2007 og afsluttet ca. 2009 35 - Herringløse 23

9.4. Viby Ved Rådhuset i den nordlige udkant af Viby og grænsende op til Gl. Viby og Ramsø Kommunes Rådhus ligger et 2 ha stort boligudbygningsareal. Arealet er velbeliggende i forhold til den trafikale struktur og med udsigt over det åbne land. Området er privat ejet og ventes udbygget i 2006-2007 med et mindre tæt/lavt byggeri på omkring 10 boliger og 12-14 parcelhuse. Vandværksgrunden Ramsø Kommune solgte i januar 2006 et 7000 m 2 stort areal den såkaldte Vandværksgrund til en privat bygherre. Lokalplanarbejdet er iværksat, og der ventes opført 8 parcelhuse på arealet i 2006, heriblandt et forsøgsbyggeri som skal anslå nye takter for parcelhusbyggeriets arkitektur. Kavsbjerggård, Viby I Vibys østlige udkant på ydersiden af Vandværksgrunden er der udlagt et 7,6 ha. stort areal til fremtidig boligudbygning. Arealet er i privat eje og kan ifølge Ramsøs Kommunens rækkefølgebestemmelse udbygges efter 2012. Det forventes, at området rummer mulighed for etablering af cirka 60 parcelhuse og 40 tæt/lave boliger. Arealet mellem udbygningsområdet og Vibyhallens idrætsanlæg er under udbygning med parcelhuse og almene boliger. Skousbo, Viby I nær tilknytning til Viby Bymidte og dermed også Viby Station ligger det knap 13 ha store boligudviklingsområde, Skousbo. Arealet er kommunalt ejet, og der er ved at blive udarbejdet en samlet plan for hele området. Heri indgår 120 boliger fordelt på en blanding af tæt/lav boliger og parcelhusbebyggelse placeret i skovplantninger og i et åbent englandskab med grønne kiler. Indenfor området skal der endvidere reserveres areal til en institution, således at der er sikret udvidelsesmuligheder på pasningsområdet. Planlægningen af området er i gang, hvilket kan betyde at boligudbygningsplanen skal justeres. Viby Bymidte Viby ligger fordelagtigt i forhold til hovedstadsområdet og den trafikale struktur, hvorfor Viby er blevet en attraktiv pendlerby. Selve bymidten synes måske ikke umiddelbart særlig tiltrækkende, men er i Regionplan 2005 udlagt til bevaringsværdigt kulturmiljø, hvilket søges sikret gennem igangværende lokalplansarbejde. Samtidig er der interesse for at ombygge og investere indenfor området, hvor medicinal- 2 og 6 - Viby Bymidte og Skousbo 24

1 - Ved Ramsø Rådhus 7 - Gadstrup virksomheden Pharmacosmos s bygninger, med en meget central placering ved Viby Torv, er særligt interessante. Der er således forventninger om, at der vil ske byomdannelse med opførsel af flere boliger, liberalt erhverv og handelsaktiviteter. Langdyssegård, Viby I Regionplan 2005 er medtaget nyt boligudbygningsareal syd for Viby på cirka 17 ha. Arealet blev medtaget under forudsætning af, at der i den videre planlægning indarbejdes hensyn til en biologisk spredningskorridor som krydser området. Arealet er privatejet og det skønnes, at der kan opføres omkring 170 boliger med en blanding af tæt/lave boliger og parcelhusbyggeri. Udvikling af området afventes foreløbig til efter 2015. 5 - Langdyssegård 9.5. Gadstrup Vest for Gadstrup ligger boligudviklingsområdet Ramsøbakken. Arealet er privatejet og har en attraktiv beliggenhed på et svagt skrånende terræn med udsigt over den fredede Ramsødal. Første etape er stort set færdigudbygget og anden etape ventes iværksat i 2006 med 13 tæt/lave boliger og 10 parcelhuse. Sidste etape, der indeholder 8 tæt/lave boliger og 22 parcelhuse, er foreløbig planlagt til realisering i 2008-2009. 4 - Kavsbjerggård 25

9.6. Trekroner Trekroner er et stort byområde, der udvikles omkring Trekroner Station og Roskilde Universitetscenter. Der bor i dag ca. 2.200 borgere i Trekroner. Fuldt udbygget får Trekroner godt 5.000 beboere med måske lige så mange arbejdspladser overvejende inden for videnerhverv. Samtidig vokser RUC fortsat og huser i dag 10.000 studerende, lærere og forskere. Dette gør Trekroner til en dynamisk faktor for Roskilde Kommune, hvilket skal afspejles i den måde boligudbygningen foregår på. Der lægges derfor vægt på, at boligerne opføres i en tidssvarende arkitektur og med eksperimenterende bebyggelser. Målet er et levende byområde, der udbygges med en høj grad af social, kulturel og fysisk variation. Derfor tilstræbes blandede bebyggelser med forskellige ejerformer og udtryk. Samtidig satses på kunst i boligområderne og aktivitetsmuligheder i bydelen. Der er fortsat positiv respons fra både investorer og nye beboere i Trekroner på dette. Derfor skal bydannelsen i Trekroner fortsætte på dette grundlag. 26

Det er dog i stigende grad et problem, at der ikke er nogen butikker i Trekroner. Byrådet har derfor presset på over for grundejeren for at få igangsat en udbygning af området med butikker. Det forventes at byggeriet i centerområdet går i gang ultimo 2006. Nye bebyggelser Der er solgt flere grunde til både parcelhuse og som storparceller til tæt/lave boliger og etageboliger. Udbygningen af anden hovedetape nord for RUC er i gang med de første parcelhuse. Der er indgået aftale med en investor om gennemførelsen af en byggeudstilling med Fremtidens parcelhus i foråret 2007. Det bliver med banebrydende arkitekter, der byder på nye former for typehuse. Der er flere bebyggelser, der skal i udbud i Trekroner. I den vestlige del er der dog kun få arealer tilbage, der skal sælges. Udbygningen følger den gældende boligudbygningsplan. Område 1 Kuben Byg har opført den første af tre etaper med andelsboliger. Den anden etape ventes påbegyndt 2006. Tredje etape skal i udbud i 2007. Område 2 Der kan opføres knap 120 private boliger i området. Det ventes, at salget af område 2 vil blive påbegyndt 2006/07. Udbygningen af området skal dog ses i forhold til den udbygning, der kan komme på det private areal i centerområdet. Afhængigt af tempo og boligstørrelser i centerområdet kan der blive tale om tilbageholdenhed med etageboliger i område 2. Der er inden for området 2 reserveret plads til andre typer funktioner som mindre butikker samt ungdomsboliger. Område 10 Området er ved at blive realiseret med 57 boliger i regi af private boligforeninger Centerområdet Området er privatejet. Ejerne har igangsat en projektudvikling, hvor der etableres butikker og boliger. Det ventes, at der kan opføres ca. 200 boliger i centerområdet. Østområdet Udbygningen af Trekroner øst er sat i gang med udbud til byggeudstilling og private parceller. I 2006 påregnes 36 parceller solgt. 2007 Der udbydes 32 parcelhusgrunde, Udbud af 25 private tæt/lave boliger. Udbud kan gennemføres efteråret 2006 eller primo 2007. Arealet udpeges til prioritering til private boligforeninger. 38 tæt/lave almene familieboliger igangsættes 2007. Udbud af første etape i område 2 med ca. 40 etageboliger. Der skal udarbejdes realiseringsplan for hele området incl. etaperne i de efterfølgende år. 2008 Opførelsen af 43 almene familieboliger som tæt/lavt byggeri igangsættes. Opførelse af 100 ungdomsboliger. Udbud til 20 tæt/lave private boliger. 2009 Det nordligste område udbygges som et ureguleret område til helt specielle boligtyper. Det er boliger, som opføres individuelt eller måske i grupper på 5 boliger. Der inviteres til fantasifulde og utraditionelle boligbyggerier i form af drømmehuse med særpræg. Typehuse kan ikke opføres i området. Der forventes en langsom udbygning i området, der i alt kan rumme 37 boliger. 2010 Der udbydes 70 tæt/lav boliger samt 30 parcelhusgrunde i områderne 21, 22, 37 og 28. 9.7. Svogerslev Et areal med en attraktiv landskabelig beliggenhed skal udbygnings med tæt/lave boliger. Udbud af første etape med ca. 25 boliger er i gang, og anden etape igangsættes 2007 med ca. 30 boliger. 12 og 13 -Svogerslev 27

I kommuneplanen er der udlagt et nyt areal på ca. 3 ha. ved Langengen. Der er ikke taget endelig stilling til bebyggelsens karakter, men det foreslås, at området overvejende bebygges med parcelhuse og afsluttes med en markeret bebyggelse mod øst i landskabet. 9.8. Hyrdehøj og Kristiansminde Det blev i forbindelse med sidste boligudbygningsplan for Gl. Roskilde besluttet, at der skulle udarbejdes et nyt plangrundlag for udbygningen af den sidste del af Hyrdehøj. Det er politisk valgt at udbygge området på grundlag af en bebyggelsesplan udarbejdet af tegnestuen Zebra. Der lægges vægt på, at det bliver en moderne bebyggelse med en varieret arkitektur. Der etableres fælles aktivitetsmuligheder i gaderummene, og omkringliggende friarealer kan anvendes af bebyggelsen, der på denne måde opnår en større tæthed omkring centret. Der kan arbejdes med etablering af et fælleshus for bebyggelsen, der kan rumme minimum 150 boliger á 120 m2. Alle boligerne opføres som familieboliger i forskellige størrelser. Der er ikke forudsat opførelse af ungdomsboliger, da dette ikke vurderes som hensigtsmæssigt. 14 og 15 - Kristiansminde og Hyrdehøj Der er udarbejdet en strategi for udvikling af Den Musiske Bydel i Roskilde. Der arbejdes på, sammen med aktørerne i området, at gennemføre en utraditionel arkitektkonkurrence. Udbygningen er i denne plan forudsat igangsat i 2007 med 100 private ungdomsboliger samt yderligere 100 private ungdomsboliger i 2009. Udbygningen med familieboliger igangsættes i 2010. Det er usikkert, om ungdomsboligerne Kristiansminde Kristiansminde skal færdigudbygges i de næste par år. Parcelhusgrundene er solgt ligesom storparcellerne langs gaden, der forventes opført i 2006. Den vestlige del af området kan rumme ca. 50 boliger. Grunden har en ualmindelig smuk beliggenhed ud til landskabskilen. For at imødekomme behovet for store boliger af høj kvalitet foreslås det, at en del af disse boliger udbydes til mere luksusprægede boliger, hvor der også stilles krav om, at nogle af boligerne er større end normalt. 9.9. Sydbyen og Unicon-arealet 11 - Børnehøjen 28

kan igangsætte i 2007. Der er lagt op til utraditionelle boliger, som kan være med til at understøtte områdets profil som den musiske bydel f.eks. ungdomsboliger med øvelokaler. Ved Ringen vil der blive gennemført et privat boligbyggeri med 80 familieboliger og 40 ungdomsboliger, indflytning forventes i 2008. 9.10. Vindinge I den vestlige del af Vindinge er der nu optaget et areal i Regionplanen, der betyder, at området kan udbygges med boliger. Arealet indgår i kommuneplanen, og lokalplanarbejdet er igangsat. Udlægget af arealet er begrundet i et ønske om at skabe et bedre grundlag for Vindinges fremtidige status som bysamfund. Det betyder f.eks., at der skal være underlag for service, herunder for opretholdelse af Vindinge skole på sit nuværende niveau. Arealet er på ca. 7,5 ha. og er privatejet. Det foreslås, at halvdelen af arealet anvendes til parcelhuse og den øvrige halvdel til tæt/lave boliger svarende til 35 parcelhuse og 75 tæt/lave boliger. Det skal i forbindelse med lokalplanen vurderes, om der reelt er rummelighed til et større antal boliger i området. Udbygningen af Vindinge kan påbegyndes 2007. Der er fastlagt en udbygningstakt med max. 20 boliger om året i kommuneplanen. 9.11. Roskilde bymidte I kommuneplanstrategien Den Dynamiske Bymidte er der lagt vægt på tiltag, der understøtter livet og mangfoldigheden i bymidten. Samtidig er styrkelsen af universitetsbyen via ungdomskulturmiljøet i byen afgørende. På boligområdet betyder det: Mulighederne for etablering af boliger herunder i tagetager, som infill eller på eksisterende bygninger skal vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde. Der skal være særlig opmærksomhed på mulighederne for etablering af ungdomsboliger i bymidten, hvor og når mulighederne opstår. Der er i Den Dynamiske Bymidte angivet en zone, hvor der i forhold til krav til friarealer og 19 - Vindinge parkering kan gælde mere lempelige vilkår i forbindelse med etablering af boliger. 9.12. Øvrige projekter i Roskilde Udover de større udbygningsområder findes der enkelte andre projekter, der kan blandt andet nævnes Indre Københavnsvej. Fortætning - Der kan opstå boligprojekter i form af fortætning eller omdannelser. Der er ikke foretaget en kortlægning af muligheder, men der er flere steder i byen, hvor der er behov for en fornyelse, herunder evt. i forbindelse med erhvervsområder. 29

Område Boligtype 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 i alt Roskilde vest 12 Svogerslev, nord Privat Tæt/lav 30 30 12 Svogerslev, nord Privat Parcel 5 5 13 Langengen Privat Tæt/lav 30 30 13 Langengen Privat Parcel 18 18 21 Margrethehåb Privat Parcel 0 21 Margrethehåb Privat Tæt/lav 30 20 50 24 Hyrdehøj Bygade Privat Tæt/lav 30 30 30 30 30 150 95 68 60 30 30 0 0 0 0 0 0 0 283 Trekroner Privat Parcel 27 10 10 10 7 22 30 10 30 156 Privat Tæt/lav 25 20 60 70 76 61 50 20 10 392 Privat Etage 100 110 40 20 270 Almene Etage 40 40 Almene Tæt/lav 38 43 81 Andel Etage 55 55 Almene Ungbo. 160 80 60 60 360 Private Ungbo. 150 150 395 343 110 80 163 22 141 140 70 40 0 0 1504 Roskilde syd 30 Uniconarealet Privat Etage 40 40 40 40 40 40 40 280 30 Uniconarealet Privat Ungdom 100 100 200 28 Foderstoffen Privat Ungdom 0 0 31.00 Ved Ringen Privat Etage 80 31.00 Ved Ringen Pravat Ungdom. 40 25 Vindinge Vest Privat Parcel 20 15 35 25 Vindinge Vest Privat Tæt/lav 20 0 20 20 15 75 140 120 115 60 60 55 40 40 40 40 0 0 590 Roskilde øvrige 29 Børnehøjen Privat Senior 30 30 20 Bymidten Privat Etage 20 30 50 80 Ikke stedbest, u.boliger Almen Ungdom 60 100 160 80 Ikke stedbest. Ældrebo. Øvrige Ældre 10 10 10 10 10 10 10 10 80 100 30 140 10 10 10 10 10 0 0 0 0 320 Jyllinge 32 Jyllinge Nordmark Privat Parcel 30 30 30 30 30 180 32 Ved Broengen - Jyllinge Privat Tæt/lav 20 0 0 30 30 30 30 10 150 50 30 30 60 60 30 30 10 0 0 0 0 330 Gundsø øvrige 33 Gundsømagle øst Privat Parcel 20 20 20 20 20 20 20 140 33 Gundsømagle øst Privat Tæt/lav 10 10 10 10 10 10 10 70 34 St. Valby Ågerup Privat Parcel 15 15 15 15 15 15 15 105 34 St. Valby Ågerup Privat Tæt/lav 15 15 15 15 15 15 15 105 35 St. Valby landbrug Privat Tæt/lav 10 10 30 35 Herringløse Privat Tæt/lav 10 10 10 30 20 80 70 60 60 60 60 60 0 0 0 0 480 Viby 40 Skousbo - Viby Privat Parcel 15 15 20 20 20 90 40 Skousbo - Viby Privat Tæt/lav 0 10 20 30 40 Kavsbjerggaard - Viby Privat Parcel 20 20 20 60 40 Kavsbjerggaard - Viby Privat Tæt/lav 20 20 40 40 Langdyssegård - Viby Privat Parcel 30 30 30 30 120 40 Langdyssegård - Viby Privat Tæt/lav 25 25 50 40 Viby Bymidte Privat Etage 40 10 10 60 15 65 40 30 20 30 20 20 50 75 30 55 450 Gadstrup 42 Ramsøbak. Gadstrup Privat Parcel 22 32 42 Ramsøbak. Gadstrup Privat Tæt/lav 13 8 21 13 0 30 0 0 0 0 0 0 0 0 0 53 Boligprogram Tallene angiver påbegyndelsestidspunkt fordelt over årene. Numre i venstre spalte henviser til projektnumrene i salgs- og byggemodningsoversigten. 30

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 I alt Privat Parcel 97 108 132 95 92 57 55 85 60 60 30 30 901 Privat Tæt/lav 168 145 183 175 181 90 116 85 20 55 0 25 1243 Privat Etage 180 170 70 50 40 50 60 40 40 40 0 0 740 Almene Etage 0 0 0 0 0 0 0 0 40 0 0 0 40 Almene Tæt/lav 38 43 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 81 Andel Etage 55 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 55 Private Ungbo. 190 100 100 0 0 0 0 0 0 0 0 0 390 Almene Ungbo. 60 160 100 0 80 0 60 60 0 0 0 0 520 Almene Ældrebo. 10 10 10 10 10 10 10 10 0 0 0 0 80 Privat Seniorbo. 30 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 30 I alt 828 736 595 330 403 207 301 280 160 155 30 55 4080 I alt fam. boliger 538 466 385 320 313 197 231 210 160 155 30 55 3060 31

10. Befolkningsprognose 2007 10.1. Forudsætninger Befolkningsprognosen 2006 for den nye Roskilde Kommune er udarbejdet på grundlag af KMDs prognosemodel og kommunens boligudbygningsplan, som den er præsenteret på de foregående sider. Gundsø Kommune og Roskilde Kommune har også de tidligere år anvendt KMDs prognosemodel, mens Ramsø har taget udgangspunkt i fremskrivninger fra Danmarks Statistik. Prognosen tager udgangspunkt i de historiske år, som er faktiske befolkningstal for de tre gamle kommuner tilsammen. KMDs prognosemodel baserer sig på overliggende tal fra Danmarks Statistik. I modellen indgår de seneste 4 års udvikling i de tre kommuner mht. fertilitet, til- og fraflytninger m.v. Årets prognose rækker frem til 2016, og er den første samlede prognose for den nye kommune. Befolkningsprognosen bygger på en række forudsætninger, som indeholder betydelig usikkerhed. Denne usikkerhed er stigende jo længere ud i fremtiden prognosen rækker og jo mindre befolkningsgrupper, prognosen gælder for. 10.2. Resultater af prognosen Nedenfor præsenteres resultaterne af prognosen. Disse præsenteres dels samlet for hele den nye kommune, men også hvordan de fordeler sig på hver af de gamle kommuner og på skoledistrikter. Der sker ændringer i flere skoledistrikter med virkning fra skoleåret 2006/07 og det er derfor de nye skoledistrikters afgrænsning, der indgår i disse resultater. Hele kommunen Befolkningsprognosen 2006 viser en stigning i det samlede befolkningstal frem til 2013. Befolkningstallet i den nye Roskilde kommune var pr. 1.1.2006 på 80.455. Det er en stigning på 1.014 indbyggere i forhold til 1.1. 2005. Af nedenstående graf fremgår den forventede befolkningsudvikling for hele befolkningen i den nye kommune. Samtidig indeholder grafen en 0-prognose, der viser den forventede udvikling i kommunen, hvis der ikke var nogen boligudbygning. I perioden frem til 2016 viser prognosen, at det samlede befolkningstal i Roskilde Kommune stiger med 5.837 personer til 86.292 indbyggere, dvs. en stigning på 7 %. Denne stigning skal findes i aldersgruppen af de 17-25-årige, hvor der fra 2006 til 2016 forventes en stigning i antallet med 45 %. Også i gruppen af personer på 67 år og derover forventes en stigning med 47 %. I modsætning til disse stigninger forventes der et lille fald i den erhvervsaktive del af befolkningen (29-66- årige) på 3 %, ligesom de 0-5-årige, efter en svag stigning, forventes at falde med 10 % af niveauet i dag. Antallet af skolebørn (6-16-årige) forventes at stige frem til 2011 med 5 %, hvorefter denne aldersgruppe forventes at blive mindre frem til 2016, hvor 88000 86000 84000 82000 80000 78000 76000 74000 72000 70000 Befolkningsudvikling i Roskilde Kommune 2005-2016 Befolkningsprognose uden byggeri Befolkningsprognosen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 32

Udviklingen i alderssammensætningen fra 2005-2016 100% 80+ årige 67 79 årige 80% 60 66 årige 60% 26 59 årige 40% 17 25 årige 20% 6 16 årige 0% 0 5 årige 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 antallet af skolebørn forventes at være det samme som i dag. Af nedenstående grafer ses udviklingen i de enkelte aldersgrupper i forhold til den samlede befolkning i den nye Roskilde Kommune. efter 2013. Opjusteringen skyldes, at befolkningstallet pr. 1.1. 2006 var højere end forventet i sidste års prognose samtidig med at der er sket en opjustering i antallet af forventede nye boliger. Tidligere Gundsø Kommune Det samlede befolkningstal for Gl. Gundsø Kommune forventes at stige fra 16.023 indbyggere pr. 1.1. 2006 til 17.406 indbyggere i 2016, svarende til en stigning i perioden med ca. 9 %. Der er sket en opjustering af forventningen til befolkningsudviklingen i forhold til sidste års prognose, ligesom det nu forventes en fortsat stigning i befolkningstallet, også 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 0-5 1424 1479 1490 1477 1464 1455 1428 1395 1370 1330 1292 1252 6-16 2580 2638 2727 2820 2880 2918 2959 2987 3029 3044 3047 3030 17-25 840 859 906 972 1001 1086 1163 1270 1353 1411 1466 1511 26-59 7811 7781 7736 7686 7619 7652 7666 7698 7748 7743 7745 7755 60-66 1512 1566 1622 1672 1656 1603 1542 1482 1393 1314 1245 1207 67-79 1265 1350 1439 1517 1589 1684 1782 1877 1974 2061 2133 2142 80+ 340 350 357 376 387 384 400 414 433 456 474 509 I alt 15772 16023 16277 16520 16596 16782 16940 17123 17300 17359 17402 17406 33

Tidligere Roskilde Kommune Befolkningstallet for Gl. Roskilde Kommune forventes at stige fra 55.050 indbyggere pr. 1.1. 2006 til 59.366 indbyggere i 2016, svarende til en stigning i perioden med ca. 8 %. Også her er der sket en opjustering af forventningerne i forhold til sidste års prognose, der ligeledes skyldes et højere et befolkningstal pr. 1.1. 2006 end forventet i sidste års prognose. Herudover bidrager en mere omfattende boligudbygningsplan til den øgede forventning. Befolkningsudviklingen forventes dog forsat at stagnere hen imod år 2013. 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 0-5 3762 3830 3779 3887 3911 3821 3777 3710 3646 3592 3540 3519 6-16 7286 7416 7568 7619 7665 7683 7648 7527 7487 7410 7287 7159 17-25 5857 6036 6391 6851 7306 7719 8094 8218 8289 8334 8382 8476 26-59 25848 25811 25562 25681 25754 25667 25525 25498 25490 25368 25302 25169 60-66 4443 4663 4972 5214 5302 5360 5355 5237 5110 4954 4821 4838 67-79 5116 5187 5336 5606 5819 6057 6300 6584 6879 7182 7432 7565 80+ 2069 2107 2138 2227 2288 2327 2354 2389 2421 2493 2560 2640 I alt 54381 55050 55746 57085 58045 58634 59053 59163 59322 59333 59324 59366 Tidligere Ramsø kommune Befolkningstallet for Gl. Ramsø Kommune forventes at stige fra 9.382 indbyggere pr. 1.1 2006 til 9.519 indbyggere i 2016, svarende til en stigning i perioden på ca. 1 %. Der sker dog jævn stigning i begyndelsen af perioden, og befolkningstallet forventes derfor i 2011 at være på sit højeste niveau, med 3 % over det nuværende niveau. Den dæmpede vækst skyldes blandt andet en relativt mindre boligudbygningsplan end boligudbygningsplanerne for Gl. Roskilde og Gl. Gundsø. 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 0-5 743 739 753 769 756 762 766 750 723 693 672 656 6-16 1598 1616 1654 1668 1661 1631 1628 1591 1559 1527 1493 1477 17-25 629 642 655 683 717 761 793 820 868 887 907 908 26-59 4742 4687 4676 4628 4541 4462 4466 4425 4355 4299 4255 4227 60-66 774 861 921 993 1007 1044 1006 971 921 880 835 798 67-79 612 653 696 727 769 820 895 962 1042 1102 1158 1184 80+ 190 184 199 210 212 225 234 239 239 253 260 269 I alt 9288 9382 9554 9678 9663 9705 9788 9758 9707 9641 9580 9519 34

Skoledistrikter Udviklingen i antallet af boliger har en naturlig effekt på efterspørgslen efter pladser i dagtilbud og i skole/sfo. Dermed har en realisering af boligudbygningsplanen også en effekt på kommunens skoler og dagtilbud. Befolkningsudviklingen i kommunens bydele viser, at der er variationer i udviklingen, når man ser på de enkelte aldersgrupper. Nedenfor gennemgås den forventede udvikling i de enkelte bydele med udgangspunkt i de skoledistrikter, der er gældende fra skoleåret 2006/07. I præsentationen er der lagt vægt på udviklingen i antallet af de 0 25 årige og de 66 99 årige. Skoledistrikter i den tidligere Gundsø Kommune Jyllinge Skoles distrikt I forhold til sidste års prognose er der sket en geografisk justering af skoledistriktet, idet en del af skoledistriktet er overført til Baunehøjskolens distrikt. Udviklingen i distriktet er bl.a. drevet af udviklingen i Jyllinge Nordmark, Området er et tidligere sommerhusområde, hvilket gør det vanskeligt at forudsige udviklingen i. Befolkningstallet forventes at stige fra 7.097 indbyggere til 7.559 i 2016 svarende til 7 pct., dog med negativ vækst 2013. For gruppen af 0-5 årige sker der et fald gennem hele perioden på i alt 34 pct., mens der modsat for gruppen af 6-16 årige ses en stigning på 31 pct. frem til 2016. Væksten aftager og bliver negativ fra 2014. Antallet af 17 25 årige mere end fordobles frem til 2016, idet der forventes en stigning på 107 pct. Gruppen af indbyggere over 66 år stiger frem til 2016 med 62%. Baunehøjskolens distrikt fra 2009 er der negativ vækst i hele perioden dog med udsving undervejs. Antallet af 6-16 årige forventes at falde med 34 pct. frem til 2016. De største fald ses i perioden 2008-2011. Derimod forventes en stigning indtil 2016 på 40 pct. for aldergruppen 17-25 år. De største stigninger sker i 2007 og 2011. For de over 66 årige ses en stigning på 52 pct. frem til 2016 - Væksten topper i 2007 og 2010. Margretheskolens distrikt I dette skoledistrikt forventes en vækst på 31 pct. For gruppen 0-5 år er der en stigning på 35 pct. frem til 2016. De største stigninger sker i løbet af 2006 og 2010. De 6-16 årige stiger med 48 pct. frem til 2016 - væksten topper i 2009, og bortset fra 2010, så stabiliserer væksten sig på et højere niveau end i perioden før 2009. For de 17-25 årige forventes en stigning på 58 pct. frem til 2016 - væksten aftager i 2011 og bliver negativ fra 2015. Antallet af over 66 årige næsten fordobles, idet der forventes en stigning i denne aldersgruppe på 79 pct. frem til 2016. Væksten topper i 2008, og der er positiv vækst i hele perioden dog med udsving undervejs. Lindebjergskolens distrikt Befolkningstallet forventes indtil 2016 at stige med 15 pct. Frem til 2016 forventes en stigning på 11 pct. for aldersgruppen 0-5 år. Der er negativ vækst frem til 2009 - væksten er herefter positiv og topper i 2011. Herefter stabiliser væksten sig på et lavere niveau. For de 6-16 årige forventes en stigning på 9 pct. frem til 2016. Der er udsving i væksten, og der forventes både negative og positive vækstrater. Gruppen af 17-25 årige forventes at stige med 79 pct. frem til 2016. Væksten topper i 2009-2011. For de over 66 årige ses en stigning på 35 pct. frem til 2016. Væksten aftager i 2012. Herefter forventes den positive vækst at fortsætte dog med udsving undervejs. I forhold til sidste års prognose er der sket en geografisk justering af skoledistriktet, idet en del af Jyllinge Skoles distrikt er tilført jfr. ovenfor. Af prognosen fremgår, at befolkningstallet i dette distrikt forventes at falde med 13 pct. For de 0-5 årige forventes et fald på 29 pct. frem til 2016. Bortset 35

Skoledistrikter i den tidligere Roskilde Kommune Absalon For det samlede befolkningstal i Absalons skoledistrikt forventes der et mindre fald i perioden fra 2006 til 2016. Der forventes et mindre fald på 4% i antallet af de 0-5 årige og et lidt større fald på 25% af de 6-16 årige. For de 17-25 årige forventes en mindre stigning på 4%. Til gengæld forventes der en markant stigning i aldersgruppen af de 67-79 årige med 51% og en mindre stigning på 2% af de +80 årige. Sct. Jørgen For det samlede befolkningstal i Sct. Jørgens skoledistrikt forventes der et mindre fald i perioden fra 2006 2016. Der forventes et fald på 16% i antallet af de 0-5 årige og et fald på 18% i antallet af de 6-16 årige. Til gengæld forventes der en stigning på 42% af de 17-25 årige. For de 67-79 årige forventes en stigning på 24% og en stigning på 13% for de +80 årige. Tjørnegården Til Tjørnegårdens skoledistrikt hører bl.a. udbygningen af Hyrdehøj, og der forventes en stigning i det samlede befolkningstal på 10% i perioden fra 2006 til 2016. For de 0-5 forventes en stigning frem til 2009 og herefter et fald frem til 2016, som vil svare til 21% af det nuværende antal 0-5 årige. Der forventes en stigning i antallet af 6-16 årige, som vil toppe i 2012, hvorefter det vil falde lidt. Også for de 17-25 forventes en stigning, svarende til 32%. For de 67-79 årige forventes en stigning på 54% og for de +80 årige på 5%. Østervang Østervangs skoledistrikt indeholder den forventede udbygning af det tidligere Uniconareal, og der forventes en stigning i det samlede befolkningstal på 14% i perioden fra 2006 til 2016. For de 0-5 årige forventes der en jævn stigning, svarende til 11%, mens der for de 6-16 årige forventes en mindre stigning frem til 2009 og herefter et mindre fald frem til 2016. Antallet af de 17-25 forventes at stige med 49%. Der forventes en stigning i antallet af de 67-79 årige på 32% og for den +80 årige på 38%. Hedegårdene Det samlede befolkningstal for Hedegårdenes skoledistrikt forventes at være det samme. Dog sker der en variation indenfor de enkelte aldersgrupper. For de 0-5 årige forventes et fald på 24% og for de 6-16 årige et fald på 12%. Til gengæld forventes der en stigning i antallet af de 17-25 årige på 30% og en stigning i antallet af de 67-79 årige på 35% og for de +80 årige på 6%. Nordøstbyen Prognosen viser, at børnetallet falder kraftigt i Himmelev og i Klostermarksområdet. Til gengæld stiger børnetallet kraftigt i Trekroner. Samlet set vil de 0-5 årige kulminere i 2009 med en vækst på 100 børn i forhold til i dag. På dette tidspunkt vil de to nye børnehuse i Trekroner være taget i brug. For de 6-16 årige gælder, at de gruppen vil kulminere i 2011 med en tilvækst på 240 i forhold til i dag. Idet der er tale om et sammenhængende område vil det være muligt at justere distriktsgrænserne. Ændringerne af distrikterne for skolerne er dog mere ufleksible end på børneområdet. - Himmelev For det samlede befolkningstal i Himmelev skoledistrikt forventes et fald i antallet af indbyggere fra 2006 til 2016 på 10%. Der forventes et fald i aldersgruppen af de 0-5-årige på 36% og for de 6-16-årige på 26%. Der forventes en stigning i antallet af de 17-25 årige på 35% og en stigning af de 67-79 årige på 36% og for de +80 årige på 39%. - Klostermarken For det samlede befolkningstal i Klostermarkens skoledistrikt forventes et fald på 4%. Der forventes et fald i aldersgruppen af de 0-5 årige på 28% og for de 6-16 årige på 24%. Der forventes en stigning i antallet af de 17-25 årige på 36% og en stigning af de 67-79 årige på 19 % og for de +80 årige på 13 %. 36

- Trekroner Trekroners skoledistrikt er fra skoleåret 2006/07 afgrænset ved Ringvejen og rummer dermed alene Trekroner udbygning. Den største tilvækst i den nye Roskilde Kommune forventes i Trekroner, hvor der fra 2006 til 2016 forventes en samlet befolkningstilvækst på 159%. Befolkningstilvæksten finder sted i alle aldersgrupper. Der forventes en stigning i antallet af 0-5 årige på 104% og for 6-16 årige på 244%. Der forventes en stigning i antallet af 17-25 årige på 99%, i antallet af 67-79 årige på 407% og for +80 årige på 273%. Svogerslev For det samlede befolkningstal i Lynghøjskolens skoledistrikt forventes et fald på 3%. Der forventes et fald i antallet af 0-5 årige på 24%, og for 6-16 årige med 4%. Der forventes en stigning i antallet af 17-25 årige med 26%. For de 67-79 årige forventes en stigning på 83% og en stigning på 105% for de +80 årige.der forventes et fald i antallet af indbyggere i Svogerlev med 6%. Der er dog tale om et mindre fald, end det var tilfældet i sidste års prognose.faldet forventes særligt i 0-5-årige og de 6-16- årige. Samtidig forventes en stigning i antallet af de 67-99-årige. Vor Frue For det samlede befolkningstal i Vor Frue forventes en lille stigning på 1%. Der forventes en mindre stigning i antallet af 0-5 årige og 6-16 årige og et mindre fald i antallet af 17-25 årige. Der forventes en stigning i antallet af 67-79 årige på 76% og på 22% for +80 årige. Skoledistrikter i den tidligere Ramsø Kommune Gadstrup I Gadstrup skoledistrikt forventes der en generel nedgang i befolkningstallet fra 2006 til 2016 på 3%. Der forventes et fald i de 0-5 årige på 28% og for de 6-16 årige på 10%. For de 17-25 årige forventes en stigning på 43%. For aldersgruppen 67-79 årige forventes en stigning på 121% og for de +80 årige en stigning på 22%. Peder Syv (Viby) Overordnet set forventes der en stigning i det samlede befolkningstal i perioden 2006-2016 i Peder Syv skoledistrikt på hele 10 %. Denne stigning skal tilskrives, at det er et distrikt, hvor der forventes en del boligudbygning. Der forventes en stigning på 26% af de 0-5 årige og et mindre fald på 2% for de 6-16 årige. For de 67-69 årige forventes en stigning på 55% og for den +80 årige en stigning på 49%. Dåstrup I Dåstrup skoledistrikt forventes der et faldende befolkningstal set over perioden 2006-2016 på -6 %. Der forventes et fald af de 0-5 årige på 36% og for den 6-16 årige på 18%. For de 17-25 årige forventes en stigning på 63%. For de 67-79 årige forventes en stigning. Vindinge For det samlede befolkningstal i Vindinge forventes et fald på 2%. Der forventes et fald på 12% af de 0-5-årige og et fald på 28% af de 6-16-årige. For de 17-25 årige forventes en stigning på 76%. For aldersgruppen 67-79 årige forventes en stigning på 79% og en stigning på 94% for de +80 årige. 37

38

39

40