Generel Klinisk Studieplan for modul 12 Hjemmeplejen, Holstebro Kommune

Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 12 Hjemmeplejen, Holstebro Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Kultur og sundhedsforvaltningen, Ældreområdet, Holstebro Kommune, er inddelt i 4 distrikter: Distrikt Vinderup: Hjemmeplejen Vinderup, Grønningen 1, 7830 Vinderup Hjemmeplejen Sevel, Hjerl Hedevej 1, 7830 Vinderup Distrikt Parkvej: Hjemmeplejen Parkvej, Parkvej 88 kld., 7500 Holstebro Kommune Distrikt Sønderland: Hjemmeplejen Sønderland Syd, Sønderlandsgade 12, 7500 Holstebro Hjemmeplejen Sønderland Nord, Birkehøj 80, 7500 Holstebro Distrikt Ulfborg: Hjemmeplejen Ulfborg/Vemb, Tingvej 5, 6990 Ulfborg I alle distrikter er der teamledere som daglig ledere. Desuden er der 2 sygeplejefaglige ledere: Dorthe Biehl, Distrikt Parkvej/Vinderup og Nanna Bjerrum, Distrikt Sønderland/Ulfborg Sygeplejefaglig chef i Holstebro Kommune: Merete Kjærsgaard Ældrechef i Holstebro kommune: Tove Søgaard Direktør for Kultur og Sundhed i Holstebro Kommune: Anders Kjærulf Sundhed og Omsorgs vision er: Vi er på forkant. Vi er ambitiøse i udvikling af sundheds- og omsorgsindsatser, der er i takt med tiden. Vi giver den rette indsats på rette tid og sted. Vi sikrer sammenhæng, gennemskuelighed og rummelighed. Pejlemærker: For at kunne løse fremtidens opgaver, er vi opsat på at tænke nyt og utraditionelt. Derfor har vi lagt en strategi for Social og Sundhed, som omfatter perioden 2010-2018. Strategien har seks pejlemærker: 1. Vi spiller sammen med omverdenen (dvs. borgerne og lokale og regionale samarbejdspartnere). 2. Vi tænker nyt og frit. 3. Vi lytter til borgerne. 4. Vi leverer god service og ydelser i takt med tiden. 5. Vi er synlige og kommunikerende. 6. Vi balancerer sikker drift og udvikling. December 2011 Side 1 af 15

Samarbejdsrelationer Hjemmeplejen i Holstebro Kommune har følgende samarbejdsrelationer: Daghjem Dagcentre Sygeplejeklinik (specialistfunktion i forhold til inkontinens og sårpleje) Sundhedscenter Rehabiliteringscenter/kommunale terapeuter Mobile fysioterapeuter Det gode køkken /cafeer Visitationsenhed Misbrugsafsnittet Distriktspsykiatrien Praktiserende læger/vagtlæger Speciallæger Relevante sygehusafdelinger Palliativ team Hospice Sygeplejersker med specialistfunktioner (terminalsygeplejerske demenskoordinator sundhedsfremmekonsulenter m.m.) Embedslægeinstitutionen Apotek Præster Frivillige organisationer Patientforeninger Desuden samarbejdes med uddannelsesinstitutioner: VIA UC, sygeplejerskeuddannelsen, Social & SundhedsSkolen, samt grund - og efterskoler i forhold til praktikanter. Borger kategorier Hjemmeplejen i Holstebro Kommune har kontakt med borgere i alle aldersgrupper med akutte og kroniske sygdomme og handicaps, som medfører nedsat funktionsevne. Sygeplejen retter sig mod somatiske psykiske og sociale problemstillinger. Distrikterne dækker såvel landområder, ældreboliger, villakvarterer som almennyttige boliger. Hjemmeplejen, Distrikt Parkvej har kontakt med ca. 370 borgere Hjemmeplejen, Distrikt Sønderland har kontakt med ca. 500 borgere Hjemmeplejen, Distrikt Ulfborg (Ulfborg Vemb Sdr. Nissum) har kontakt med ca. 250 borgere. Området er geografisk stort og tyndt befolket, hvilket medfører en del kørsel. Hjemmeplejen Distrikt Vinderup har kontakt med ca. 250 borgere (Vinderup Sevel) Hjemmeplejen Sevel har mulighed for tilkald til plejecentret Sevel Alderdomshjem. Området er geografisk stort og tyndt befolket, hvilket medfører en del kørsel. Centrale kliniske problemstillinger De sygeplejefaglige udfordringer i kommunen er mangfoldige og dækker alle grupper af borgere. December 2011 Side 2 af 15

Sygeplejerskerne i Holstebro Kommune yder sygepleje hos borgere: Fra mange forskellige miljøer, kulturer og sociale sammenhænge Med forskellig livsstil, livsvilkår og religion Med nedsat mestringsevne Med livsstilssygdomme Med forskellige former for kroniske sygdomme I kortvarige forløb f.eks. efter tilskadekomst /operation I akutte situationer ved tilkald/nødkald Med behov for oplæring i/støtte til at leve med en sygdom og mestre hverdagslivet Med behov for hjælp til håndtering af medicin Sygeplejersken arbejder ud fra den enkelte borgers behov og problemer. Kompleksiteten hos den enkelte borger er individuel. Sygeplejersken arbejder med følgende problemstillinger: Mødet og samarbejdet med borgeren At lære borgeren at kende (sygeplejeanamnese) At etablere en tillidsfuld kontakt Undervise og vejlede i sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Sygepleje ved akut og kronisk sygdom (somatisk psykisk) Sygepleje ved nedsat funktionsevne Sygepleje ved immobilitet Sygepleje ved smertetilstande Sygepleje ved ernæringsproblemer Sygepleje ved respirationsproblemer Sygepleje ved søvn og hvile problemer Sygepleje ved udskillelses problemer Sygepleje ved indlæggelse/indflytning og udskrivelse Sygepleje ved rehabiliteringsforløb Sygepleje ved demenstilstande Sygepleje ved terminale forløb Samarbejde med pårørende og øvrigt netværk Tværfaglige og tværsektorielle forhold Gruppen, der varetager sygeplejeopgaver omfatter: Sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, administrative medarbejdere og ufaglærte medarbejdere. Sygeplejersken: Er tovholder i komplekse borgerforløb og varetager vurdering og uddelegering i den konkrete situation, samt udfører de komplekse sygeplejeopgaver. Social og sundhedsassistenten: Varetager, ud fra individuelle kompetenceniveau, opgaver forbundet med velkendte og stabile forløb, samt grundlæggende sygepleje. Kan derudover varetage opgaver efter individuel oplæring. Social og sundhedshjælperen: Varetager elementære sygeplejeopgaver og opgaver knyttet til praktisk bistand. Kan derudover varetage opgaver efter individuel oplæring. Administrativ medarbejder: Administrative og planlægningsmæssige opgaver. Modtager og videregiver henvendelser fra borger og øvrige samarbejdsrelationer også akutte opkald/nødkald. December 2011 Side 3 af 15

Ufaglærte medarbejdere: Varetager, under vejledning af uddannet personale, elementære sygeplejeopgaver og praktisk bistand. Udover det tværfaglige samarbejde internt i hjemmeplejen foregår der et kontinuerligt samarbejde med såvel interne samarbejdspartnere i kommunen, som eksterne samarbejdspartnere. (se afsnittet: Samarbejdsrelationer) Elever og studerende: I hjemmeplejen, Holstebro Kommune, har man kontinuerligt social og sundhedshjælperelever i 1. og 2. praktikperiode og social og sundhedsassistentelever i 3. praktikperiode, samt praktikanter og periodevis grundforløbselever. Desuden har man i hjemmeplejen kontinuerligt sygeplejestuderende i: 1.- 4. modul 5. modul 6. modul 11. modul 12. modul 13./14. modul (kliniske valgfag / bachelorprojekt) Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/patientsituationer/patientfænomener De nuværende målgrupper for sygepleje i primær sundhedstjeneste kan klassificeres på forskellige måder. Generelt set er der potentielle klienter i alle aldre, men en stor del af de borgere sygeplejersken er i kontakt med, er ældre mennesker. Hovedparten af borgerne er henvist via praktiserende læge eller hospitalet, dog kan der være henvendelser fra andre steder, såsom sagsbehandler i socialforvaltningen og hjemmeplejens egne rækker. Borgerens sygdomsbillede omfatter typisk: Neurologiske lidelser Ortopædkirurgiske lidelser Mave/tarm lidelser Urinvejs lidelser Hjerte/lunge lidelser Stofskifte lidelser Psykiske lidelser Sociale problemstillinger Misbrugsproblemer Cancer lidelser Demens Rehabiliterings forløb Terminale forløb Eksempel på forløb hos borger udskrevet med en stomi: Samarbejde mellem hospitalsafdeling og hjemmeplejen vedr. udskrivelse af borgeren. Besøge borgeren i eget hjem Etablere tillid Indsamle data til sygeplejeanamnese (kontinuerligt) Observere, vurdere og identificere borgerens helhedssituation Vurdere borgerens viden vilje - holdning, samt inddrage borgerens ressourcer December 2011 Side 4 af 15

Udføre sygeplejehandling (stomipleje) Identificere indsatsområder: f.eks. ernæring, hudpleje, mestringsevne, sociale liv osv. Planlægge, gennemføre, evaluere sygeplejen ud fra borgerens behov og med baggrund i sygeplejeprocessens principper. Samarbejde med pårørende Vurdering af fremtidig behov for sygepleje, herunder oplæring af borgeren/dennes netværk eller uddelegering og oplæring af øvrigt personale. Evt. følge borger til kontrol i stomiklinikken (studerende) I hele forløbet medtænke sundhedsfremme og forebyggelse også i forhold til at undgå genindlæggelser. Sygeplejefaglige opgaver Sygeplejerskens opgaver retter sig mod: At udføre sygepleje At planlægge, koordinere og lede sygepleje Formidle sygepleje Udvikle sygepleje Se sygeplejerskeprofil for sygeplejersker i ældreområdet, Holstebro Kommune http://www.holstebro.dk/hjemmesygepleje-797.aspx Forslag til hvordan den studerende kan arbejde med sygeplejen for at tilegne sig det skitserede læringsudbytte for modul 12: http://www.viauc.dk/sygeplejerske/holstebro/documents/intranet/modulbeskrivelse%20modul %2012%2025%20marts%202011.pdf Søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. Selvstændigt argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra praksis-, udviklings og forskningsbaseret viden Kende og anvende kliniske retningslinjer Være opsøgende for at finde den nyeste litteratur Formidle den nyeste viden til relevante fagpersoner Anvende den nyeste viden i praksis Begrunde den udførte sygepleje mundtligt og skriftligt Søge, vurdere og sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige handlemuligheder. Fastlagt studieaktivitet: Klinisk kvalitetsudvikling (se modulbeskrivelse modul 12) Anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger. Dataindsamling og refleksion i forhold til enkelte eller grupper af borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Anvende sygeplejeprocessen med henblik på analyse af aktuelle og potentielle sundhedsproblemer, risikoområder og ressourcer. Identificere, reflektere og analysere sygeplejefaglige dilemmaer Anvende metoder til undersøgelse af borgerens oplevelse af sundhed, sygdom, behandling og pleje. (f.eks. fortællinger/livshistorier) December 2011 Side 5 af 15

Vurdere, prioritere, justere og begrunde sygeplejeopgaver for at sikre et godt forløb for borgeren. Have overblik over udvalgte borgerforløb Anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver. Kende, begrunde og anvende ABCDE princippet, BT, puls, SAT, temperatur, blodsukker, VAS, BMI, ernæringsrisikovurdering, urinstiks, Braden scala, glascow coma scala m.m. som dataindsamlingsmetoder. F.eks. i forhold til: Observere og vurdere ernæringstilstand. Observere og anvende PEG sonde Observere og udføre sårbehandling ved ukomplekse sår Observere og udføre sårbehandling ved komplekse sår Observere og udføre smertebehandling (subcutan kanyle smerteplaster osv.) Observere og udføre stomipleje Observere og udføre insulinbehandling (hyperglycæmi og hypoglycæmi) Inddrage kliniske retningslinjer, udviklings og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling. Kende og anvende kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer. Selvstændigt søge, sortere, vurdere og anvende praksis udviklings og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet ved brug af internationale og nationale sundhedsfaglige databaser. Vurdere sundhedsteknologiens betydning for sygeplejen. F.eks. informationssikkerhed, borgersikkerhed og etiske forhold. Kan beherske udvalgte elektroniske dokumentations og kommunikationssystemer f.eks. Uniq omsorg, medicinadministration, nødkald m.m. Lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner. Være tæt kontaktsygeplejerske for 2-4 lettere komplekse borgere alt inklusivt. Være tæt kontaktsygeplejerske for 1 kompleks borger alt inklusivt. Være kontaktsygeplejerske for flere borgere dvs. have overblik og selvstændig prioritere, organisere, administrere og lede sygeplejen til borgerne i teamet. Kan vurdere og uddelegere sygeplejemæssige opgaver under hensyn til: Medarbejdernes kompetence samt behov for faglig og personlig udvikling og faglig udveksling, Tid, fysiske rammer, normering, og økonomiske ressourcer, Juridiske aspekter, egne samt kollegers og samarbejdsparters bemyndigelser og kompetencer, Strukturelle, organisatoriske og interaktionelle niveauer i hjemmeplejens opbygning, rutiner, procedurer og standarder. Kender døgnrytmen samt hjemmeplejens døgntilbud og dennes betydning for borgeren. Møder i 1-2 aftenvagter samt 1-2 weekendvagter (evt. sammen med klinisk vejleder) med fokus på pårørende kontakt og håndtering af akutte situationer. Følger eksemplarisk borgerforløb fra opstart til afslutning. Evt. studiebesøg hos relevante samarbejdspartnere (f.eks. sygeplejeklinik, hudlæge) Planlægge og koordinere ved diagnostiske undersøgelser og behandling, samt formidle til borger og pårørende hvordan aktuelle undersøgelser bidrager til diagnosticering og hvad aktuelle undersøgelser og behandlinger fortæller om borgerens helbredstilstand. Samarbejde monofagligt. Samarbejde tværprofessionelt December 2011 Side 6 af 15

Samarbejde tværsektorielt Varetage kontaktsygeplejerskens rolle under teammøder og koordinere evt. ændringer eller akut opståede situationer. Planlægge borgeres udskrivelse til eget hjem i samarbejde med hospitalsafdeling/praktiserende læge/pårørende. Opfølgende hjemmebesøg i samarbejde med borger/pårørende/praktiserende læge. Samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og relationer i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg. Kommunikere professionelt Dataindsamling/sygeplejeanamnese inkl. livshistorie, sygdomshistorie, borger - pårørende oplevelser og reaktioner samt anvende disse oplysninger i sygeplejen. Udføre sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje Udføre sundhedsbevarende, rehabiliterende og lindrende sygepleje Anvende viden om KRAM i praksis Have viden om samt anvende denne viden i forhold til såvel grundlæggende sygepleje som mere specialiserede sygeplejeopgaver og sygdomme. Guide og vejlede borgere til at følge ordineret behandling Vejlede/undervise borgere og pårørende Inddrage de didaktiske overvejelser i vejledning/undervisning af borger og pårørende herunder vurdere læringsbehov og forudsætninger Planlægge og udføre vejledning/undervisning, herunder afklare rammer, læringsmål, indhold og tilrettelæggelse, samt evaluere. Anvende og reflektere over forskellige samtaleformer og deres betydning. Vejlede studerende på 5. - 6. 11. modul samt andre fagprofessionelle (social og sundhedshjælperelever og social og sundhedsassistentelever) Undervise medstuderende på samme uddannelsesniveau herunder fremlægge praksissituation for medstuderende (skriftligt og mundtligt) samt få feedback Deltage aktivt i refleksionsseancer Udføre sygepleje i borgerens hjem under hensyntagen til dennes medbestemmelse og autonomi Identificere og reflektere over etiske dilemmaer, tavshedspligt og magtrelationer i sygeplejen. Inddrage etiske teorier og retningslinjer som begrundelse for de valgte sygeplejehandlinger Formidle viden under hensyntagen til borgerens ret til medinddragelse og selvbestemmelse. Indgår i forpligtende relationer med andre mennesker uanset livsanskuelse, kultur og religiøs baggrund. Identificere og imødekomme den enkelte borgers behov for eksistentiel og åndelig omsorg. Udføre sygepleje under hensyn til borgerens religiøse overbevisning og eller eksistentielle behov. Redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets og udviklingsarbejde. Redegøre for praksisnære muligheder for kvalitets og udviklingsarbejde. Redegøre for barrierer i forhold til kvalitets- og udviklingsarbejde Kende og anvende teori om implementering af tiltag Beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje. Dokumentere selvstændigt i elektronisk journalsystem Udarbejde, anvende og ajourføre handleplaner elektronisk (sygeplejeprocessen) December 2011 Side 7 af 15

Medinddrage borgeren og evt. pårørende i sygeplejen og mål for sygeplejen Medinddrage borgerens ønsker, ressourcer eller risici i sygeplejen Under hensyntagen til det sygeplejefaglige skøn selvstændigt analysere og konkludere på konkrete sygeplejefaglige problemstillinger Under hensyntagen til det sygeplejefaglige skøn drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser tilknyttet disse Være undrende, opsøgende og handle i forhold til at sikre kvaliteten af den udførte sygepleje såvel egen som andres praksis. Dokumentationen af de skitserede sygeplejeopgaver sker i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for sygeplejefaglige optegnelser. Dokumentationen sker i den elektroniske borgerjournal og tager udgangspunkt i Virginia Hendersons Sygeplejens Grundlæggende Principper i forhold til nedenstående områder. Aktivitet ADL Ernæring Hud og slimhinder Kommunikation Psykosociale forhold Respiration og cirkulation Seksualitet Smerter og sanseindtryk Søvn og hvile Viden og udvikling Udskillelse af affaldsstoffer Observation af virkning/bivirkning af given behandling Deltage i implementering af resultater fra udviklings og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed. Være opsøgende og undrende i forhold til udviklingsarbejde i klinisk sygepleje Selv være opmærksom på mulige udviklingsprojekter Inddrage resultater af forsknings- og udviklingsarbejde i tilrettelæggelsen af pleje og behandling. Inddrage sygeplejefagets metoder herunder specialiserede dataindsamlingsmetoder og analyse af data ud fra forskellige teoretiske perspektiver, samt analysemetoder i bearbejdningen af sygeplejefaglige problemstillinger. Deltage i implementering af resultater og kritisk forholde sig til udviklings og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed herunder kliniske retningslinjer samt lokale og nationale standarder. Beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper. Selvstændigt beherske medicinadministration korrekt til udvalgte patienter (kende og anvende: indikation, dispensering, administrationsvej, administrationsteknikker, farmakokinetik, dosering, tilsigtet virkning, bivirkninger, tegn på overdosering, interaktioner, kontraindikationer) Beherske lægemiddelregning ved anvendte præparater Selvstændigt kan observere og vurdere medicinens virkning og bivirkning samt evt. interaktion og reagere på disse hos udvalgte patienter Undervise den udvalgte borger i medicinhåndtering af medicin Overholder hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger Selvstændigt søge information om lægemidler Dosere døgnæske til udvalgte borgere under hensyntagen til ovenstående Håndtere utilsigtede hændelser Rekvirering af medicin December 2011 Side 8 af 15

Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Nedenstående er en kort skitsering af forskellige udviklingsforløb i Hjemmeplejen, Holstebro Kommune. Rotationsprojekt Udarbejdelse og implementering af sygeplejerskeprofil Implementering af fælles samarbejdsbog i ældreområdet i Holstebro Kommune Udvikling af det eksisterende elektroniske omsorgssystem til dokumentation Arbejder med Fælles Sprog 2 Kontaktperson i borgerforløb Udarbejdelse af handleplaner jf. Virginia Henderson Fokus på den demente borger og det anerkendende omsorgsmiljø Udvikling af tværsektoriel elektronisk kommunikationssystem Udvikling af ressourcepersoner indenfor demensområdet Opkvalificering af sygeplejerskegruppen i forhold til opgaveglidning i sundhedsvæsnet KOL projekt Terminalteam (kvalitetssikringsprojekt med fokus på terminalsygepleje) Projekt Det gode arbejdsliv Projekt trivselsmedarbejder Udvikle/implementere ny APV Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt Det skal blive bedre (trivsel) Væksthus i forhold til sygeplejestuderende i 13. modul Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejefaglige metoder (sygeplejeprocessen) i relation til at indsamle data, analysere, opstille mål, planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre, formidle, dokumentere og evaluere sygepleje. Anvendelse af det sygeplejefaglige skøn Sygeplejeprocessen med henblik på aktuelle og potentielle sundhedsproblemer, risikoområder og ressourcer Patienters/borgers livshistorie, oplevelse af sundhed, sygdom, behandling og pleje Observation og refleksion i forhold til patienter/borgere med komplekse akutte og kroniske sygdomme Specialiserede dataindsamlingsmetoder bl.a. ABCDE-princippet, head to toe assessment, samt diverse scoringssystemer (f.eks. Glasgow coma scale, ernæringsrisikovurdering, Hamilton score, MMSE-test) Identificere, reflektere og analysere sygeplejefaglige dilemmaer Udarbejdelse og anvendelse af individuelle handleplaner Dokumentation i elektronisk journalsystem Didaktiske metoder ved vejledning og undervisning af patienter/borgere og Pårørende. Planlagt sundhedsfaglig undervisning Situationsbestemt undervisning af andre faggrupper Samtaleformer Kollegial vejledning og supervision Inddragelse, vurdering og analyse af relevant klinisk udviklings- og December 2011 Side 9 af 15

forskningsbaseret viden i sygeplejen Vidensdeling og -udvikling på f.eks. mono- og tværfaglige møder samt konferencer Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske vejleder er i samarbejde med den sygeplejestuderende ansvarlig for tilrettelæggelsen af den kliniske periode. Udgangspunktet er modulets tema og det skitserede læringsudbytte. jf. modulbeskrivelse modul 12 Den studerende tilknyttes et plejeteam Der planlægges med 1 studerende pr. klinisk vejleder i 12. modul. Derudover vil sygeplejersker og andre faggrupper i hverdagen støtte op om den studerendes læring. Den kliniske studie periode kan ses i tre faser: I første fase introduceres den studerende til det kliniske undervisningssted og til konkrete opgaver, med udgangspunkt i modulets tema og læringsudbytte I anden fase opnås øvelse i løsningen af opgaverne. Der problematiseres og diskuteres. Den kliniske vejleder vil stille spørgsmål med henblik på at fremme refleksion, samt stille krav i forhold til modulets læringsudbytte. I tredje fase arbejdes selvstændigt med opgaverne dog under kontinuerlig vejledning af klinisk vejleder/ sygeplejerske og de øvrige medarbejdere i teamet. Den studerende opfordres desuden til at deltage i weekend og aftenvagt sammen med klinisk vejleder/sygeplejerske. Den kliniske undervisning foregår i et autentisk miljø, og tilrettelægges ud fra planlagte målrettede læresituationer, samt situationsbestemte læresituationer der opstår i praksis. Ligeledes benyttes de formelle og uformelle refleksionsprocesser samt evalueringsseancer. Det planlægges at den studerende og den kliniske vejleder afholder planlægningsmøde indenfor den 1. uge i den kliniske periode. Mødet tager udgangspunkt i den studerendes individuelle kliniske studieplan. Ved mødet tilrettelægges perioden i hovedtræk. Skemaet: Evaluering af den kliniske periode inddrages i planlægningsmødet. Desuden laves aftaler vedr. fremmøde/mødetider, plan for undervisning herunder indhold og form, studieaktiviteter (Fastlagt studieaktivitet: Klinisk kvalitetsudvikling se desuden modulbeskrivelse modul 12), endvidere udarbejdes en detaljeret plan for de første 1-2 uger. Der planlægges med ugentlig status/refleksion/evaluering/undervisning, hvor den studerende og klinisk vejleder kontinuerligt planlægger det videre forløb i den kliniske periode. Desuden planlægges med en midtvejsdrøftelse, hvor man gør status og drøfter forløbet indtil nu, samt planlægger den resterende periode med fokus på de læringsmål den studerende skal arbejde med og hvordan. Der er desuden tilrettelagt fælles refleksionsøvelser sammen med medstuderende ca. en gang ugentlig Plan og rammer for refleksionsøvelser sendes til de studerende inden den kliniske periode påbegyndes. Den kliniske periode afsluttes med en evalueringsdrøftelse. hvor den studerende, og den kliniske vejleder gør status over den kliniske periode set i forhold til modulets læringsudbytte. Anbefalinger for det videre studie skitseres. Som forberedelse til evalueringsdrøftelse har den studerende udfyldt skemaet: Evaluering af din kliniske undervisningsperiode som drøftes med den kliniske vejleder. Desuden afsluttes modulet med en intern klinisk prøve. (jvf. modulbeskrivelse modul 12) December 2011 Side 10 af 15

E-portfolio anvendes i hele den kliniske studieperiode. Læringsmiljø/Studiemiljø Læringsmiljøet er kendetegnet ved indflydelse, medindflydelse, interesse for og viden om sygeplejerskeuddannelsens indhold og tilrettelæggelse. Der er mulighed for at få ansvar og prøve sig selv af i forskellige situationer, og der er let adgang til ny viden. Der er således adgang til IT, litteratur og evt. studielokale på det kliniske undervisningssted. Der tages udgangspunkt i den studerendes læringsprofil jf. individuelle studieplan. Der fokuseres på en åben og ærlig dialog, hvor samarbejdet er præget af gensidig respekt, tillid, anerkendelse og ansvarlighed. Den kliniske vejleder/sygeplejerske og øvrige personale vil kontinuerligt støtte den studerende i de forskellige læringsrum med henblik på udvikling af den studerendes viden, færdigheder og kompetencer, og under hensyntagen til den studerendes individuel fremadskridende lærings- og udviklingsproces. Praksisrummet: Hvor den studerende i direkte samspil med borgeren, observerer sygeplejerskens virke og selv udøver sygepleje, samt reflekterer over praksis og vilkår der påvirker det faglige skøn. Den kliniske vejleder udfordrer den studerende i etiske praktiske og teoretiske kundskaber. Undervisningsrummet: Hvor den studerende undervises i monofaglige og tværfaglige emner evt. målrettet i forhold til en konkret situation/emne hos en borger, hos hvem den studerende udøver sygepleje. Bearbejdningsrummet: Hvor den studerende deltager i gruppediskussioner med udgangspunkt i en konkret problemstilling hos en borger. Det er den studerende der præsenterer problemstillingen. Den kliniske vejleder, samt evt. øvrige medarbejdere i teamet deltager i diskussionen som en slags katalysator. Studierummet: Hvor den studerende ved egen indsats, og uden vejleder, fordyber sig teoretisk f. eks. som forberedelse til eller opfølgning af konkret situation hos en borger. Studiebesøg er også en del af studierummet Vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder har den fornødne tid (gennemsnitligt 6 timer pr. uge) pr. studerende. Denne vejledningstid anvendes til følgende vejlednings- og evalueringstilbud til den studerende: Udarbejde introduktionsmateriale. Introduktion af den studerende til det kliniske undervisningssted. I samarbejde med den studerende planlægge det kliniske undervisningsforløb ud fra modulbeskrivelse, den studerendes individuelle studieplan og studiestedets generelle kliniske studieplan. Oplære den studerende i konkrete sygeplejehandlinger herunder før - under og efter undervisning. Undervise være aktiv medspiller i samarbejde med den studerende jf. de 4 læringsrum. Se Læringsmiljø/studiemiljø Kontinuerligt udfordre/undervise i etiske praktiske og teoretiske kundskaber med udgangspunkt i den studerendes individuelle læringsproces og modulets December 2011 Side 11 af 15

læringsudbytte Formaliseret undervisning/evaluering samt videre planlægning/koordinering af studieperioden min. en gang ugentlig. Kontinuerlig evaluering og feedback med henblik på at den studerende bliver bevidst om egne kundskaber færdigheder holdninger og egen læreproces, samt anbefalinger for videre studie. Læse, samt give kvalificerede tilbagemeldinger på skriftlige opgaver logbogsnotater med henblik på at fremme refleksion i forståelsen mellem teori og praksis. (e portfolio) Tilrettelæggelse af evt. studiebesøg i den kliniske periode. Deltage i intern klinisk prøve i 12. modul Deltage i fælles refleksionsøvelser være katalysator i processen, samt evaluere Afholde evalueringsdrøftelse ved slutningen af den kliniske studieperiode, med inddragelse af Evaluering af den kliniske undervisningsperiode og anbefalinger for videre studie. Dokumentere fremmøde, gennemført studieaktiviteter, samt resultat af intern klinisk praktisk prøve m.m. Informere/koordinere og vejlede øvrige sygeplejerske på det kliniske uddannelsessted, herunder hvilke læringsmål den studerende arbejde med/skal nå, samt afklaring af forventninger/roller Deltage i møder med øvrige kliniske vejledere i kommunen (2 ¼ time x 4 årligt) med henblik på at styrke samarbejdet mellem de kliniske studiesteder og udvikle rollen som vejleder. Deltage i min. 2 pædagogiske temadage årligt Udover den kliniske vejleder er der til stadighed sygeplejersker tilstede, som i hverdagen støtter op om den studerendes læring. Se desuden Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Kliniske vejlederes sygeplejefaglige - og pædagogiske kvalifikationer I hjemmeplejen, Holstebro Kommune er der i alt 11 kliniske vejledere, der som minimum har klinisk vejlederuddannelse (1/6 diplom). Desuden har de kliniske vejledere gennemgået relevante fagspecifikke kurser. Distrikt Vinderup: Hjemmeplejen Vinderup: Kirsten Olesen, kirsten.olesen@holstebro.dk Birgit Andersen Hansen, birgit.andersen.hansen@holstebro.dk Hjemmeplejen Sevel: Else Jensen, else.jensen@holstebro.dk Distrikt Parkvej: Linda Christensen, linda.christensen@holstebro.dk Line Kirk Jørgensen, line.kirk.jørgensen@holstebro.dk Distrikt Sønderland: Anette Stougaard, anette.stougaard2@holstebro.dk Line Jakobsgaard, line.jakobsgaard@holstebro.dk December 2011 Side 12 af 15

Lis Schmidt, lis.schmidt@holstebro.dk Distrikt Ulfborg: Hjemmeplejen Sdr. Nissum: Hanne Thygesen, hanne.thygesen@holstebro.dk Hjemmeplejen Ulfborg/Vemb: Berith Berg Dahlstrøm, berith.berg.dahlstrom@holstebro.dk Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Sygepleje i Primær sundhedssektor. Hansen, Mona. Weinreich, Elvi. Munksgaard 2002 Forebyggende Sundhedsarbejde. Kamper-Jørgensen, Finn. Almind, Gert. Jensen, Bjarne Bruun. Munksgaard 2009 (5. udgave) Sundhedsfremme i teori og praksis. Jensen, Torben K og Johnsen, Tommy J. Philosophia 2000 At være i verden med kronisk sygdom. Bache, Marianne. Østerberg, Bente. Psykologisk Forlag A/S 2005. Sundhed og ændring af adfærd. Prescott, Peter. Børtveit, Tore. (oversat fra norsk af Charlotte Pietsch). Gyldendahl Akademisk, Oslo, 2004 Eldre, Aldring og Sykepleie. Smebye, Kari Lislerud og Karoliussen, Mette. Universitetsforlaget 1985. Gerontologi, livet som gammel. Swane, Christine. Munksgaard 2002 Praktisk Gerontopsykiatri. Gulmann, Niels Christian. Hans Reitzels Forlag 2001 Håndbog om demens -, Til pleje og omsorgspersonale på ældreområdet, undervisere og frivillige. Servicestyrelsen 2008. Håndbog om demens - Til myndighedsniveau: Ledere, politikere og forvaltningsmedarbejdere. Servicestyrelsen 2008. Depression en almindelig sygdom. Abrahamowitz, Finn. Munksgaard 2001 Ernæring og sygepleje. Glindvad, Jens. Ravn, Anne W. Munksgaard 2004. Inaktivitet, immobilitet og sygepleje. Maaløe, Lis m.fl. Munksgaard 2002 Urin inkontinens et sygeplejefagligt perspektiv. Jaquet, Annette (side 60-184). Akademisk Forlag 2005 Praktisk Klinisk smertebehandling. Ankersen, Lena & Sjøgren, Per (5. udgave2009). Munksgaard 2009 December 2011 Side 13 af 15

Farmakologi. Olesen, Inge (side 112-306) Munksgaard 2007 Praktisk klinisk smertebehandling. Eriksen, Jørgen. Sjøgren, Per. Jensen, Niels Henrik. Munksgaard 2002 Sygeplejepraksis, Sygeplejen i den palliative indsats. Hansen, Kirsten H. m.fl. Munksgaard 2001 Det lidende menneske. Eriksen, Katie. Munksgaard 1995 Smerter - en lærebog. Jensen, Troels Staehelin m.fl. FADLs Forlag 2003 Sår baggrund, diagnose og behandling. Gottrup, Finn. Karlsmark, Tommy. Munksgaard 2002 Sår. Lindholm, Christina. (oversat fra svensk af Birthe Kamp Nielsen). Gads Forlag 2005 Rene rutiner. DVD. Videnscenter for sårhelning. Blodprøver. Fahny, Peter. Knudsen, Trols Bygum. Munksgaard 2006 Basisbog i sygdomslære. Schulze, Svend. Schroeder, Torben V. Munksgaard 2005 Flerkulturel Håndbog. Sperschneider, Lone A. Munksgaard 2007 Evidensbaseret sygepleje en bro mellem forskning og klinisk virksomhed. Nielsen, Birthe Kamp (projektleder). Gads Forlag 2007 ICN Sygeplejens Grundlæggende Principper. Henderson, Virginia. 2000 Sygepleje til mennesker med diabetes. Borrild, Lis Kofoed & Musaeus, Lise Munksgaard 2001 Kliniske retningslinjer for injektion af insulin. Hansen, Britha. DSR 2002 www.diabetesforeningen.dk www.saarbogen-sårmanual.dk Hygiejne: http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/default.asp?intarticleid=712&menu=195009 http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/default.asp?intarticleid=11355&menu=195009 http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/default.asp?intarticleid=12930&menu=195009 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser I den kliniske periode forventes det, at den studerende: Har et fremmøde på gennemsnitlig 30 timer om ugen December 2011 Side 14 af 15

Læser og anvender litteratur svarende til 450-750 sider, hvoraf 20 % kan være den studerendes selvvalgte pensum Sammen med klinisk vejleder udarbejder studieplan 1-2 uger fremadrettet Er velforberedt og deltager aktivt i undervisning/vejledning/evaluering Er engageret undrende spørgende, samt søger viden via litteratur/it Arbejder målrettet med modulets kompetencer Er reflekterende i tanke ord og på skrift f.eks. via brug af logbog og e portfolie herunder praksisbeskrivelser og andre skriftlige, faglige overvejelser med henblik på at fremme forståelsen mellem teori og praksis Søger udfordringer i arbejdet med etiske praktiske og teoretiske kundskaber I samarbejdet med borgeren og medarbejdere udviser pli og respekt for det enkelte menneskes værdier, normer og valg Planlægger relevante studiebesøg i forhold til modulets kompetencer (se samarbejdsrelationer ) Deltager i 1-2 aftenvagter samt 1-2 weekendvagter med fokus på akutte situationer og pårørende samarbejde, samt borgerens situation på andre tider af ugen/døgnet. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Linda Christensen Uddannelsesansvarlig: Kirsten Skovgaard Nærmeste overordnede leder: Dorthe Biehl Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen: December 2011 Side 15 af 15