Komparativ analyse af M! og Woman

Komparativ analyse af M! og Woman Af gruppe 10: Charlotte Østergaard Henriksen Gransgaard Helle Martin Buch Sebastian Sobolewski Vejleder: Allan Grutt Hansen Samlede antal sider: 112 Antal normalsider: 66 Anslag: 159.015 Afleveret den 17. december 2008 1. semester, Humanistisk Informatik Aalborg Universitet - 1 -

Komparativ analyse af M! og Woman 2008-2 -

INDLEDNING... 7 TEMARAMMEREDEGØRELSE OG AFGRÆNSING... 7 PROBLEMDEFINITION... 8 PROBLEMFORMULERING... 11 DESIGN AF PROJEKTET... 12 VIDENSKABSTEORI KRITISK RATIONALISME... 12 METODE... 14 TEKSTSAMMENHÆNG OG TEKSTLIGE FORHOLD... 15 ROMAN JAKOBSONS KOMMUNIKATIONSMODEL... 16 ARGUMENTATION... 17 MODEL FOR OPGAVENS STRUKTUR... 19 TEORIER... 21 ROMAN JAKOBSONS KOMMUNIKATIONSMODEL... 21 AFSENDER - DEN EMOTIVE FUNKTION... 22 MEDDELELSEN - DEN POETISKE FUNKTION... 23 KONTEKST - DEN REFERENTIELLE FUNKTION... 23 KONTAKT - DEN FATISKE FUNKTION... 23 KODE - METASPROGLIG FUNKTION... 24 MODTAGEREN - DEN KONATIVE FUNKTION... 24 DEN PRAKTISKE ARGUMENTATION... 26 DEFINITION AF PRAKTISK ARGUMENTATION... 26 ARGUMENTATIONSMODEL... 26 ARGUMENTATIONSTYPER... 29 FORSTÅELSE AF ARGUMENTATIONEN... 30 APPELFORMER... 31 TEKSTSAMMENHÆNG OG TEKSTLIGE FORHOLD... 31 TEKSTLINGVISTIK... 31 KOHÆSION... 32 KOHÆRENS... 36-3 -

Komparativ analyse af M! og Woman PARADIGMEVALG... 38 SÆTNINGSANALYSE... 39 OM M! OG WOMAN... 42 ANALYSE AF TO BAGGRUNDSARTIKLER... 43 ANALYSE AF FRYGTEN ØDELÆGGER MIT LIV... 43 PRÆSENTATION... 43 KOHÆSION... 44 KOHÆRENS... 50 ROMAN JAKOBSONS KOMMUNIKATIONSMODEL... 51 ARGUMENTATION... 55 ANALYSE AF NÅR BØRN BYGGER BOMBER... 57 PRÆSENTATION... 57 KOHÆSION... 58 KOHÆRENS... 63 ROMAN JAKOBSONS KOMMUNIKATIONSMODEL... 65 ARGUMENTATION... 71 KOMPARATIV ANALYSE AF FRYGTEN ØDELÆGGER MIT LIV OG NÅR BØRN BYGGER BOMBER... 73 PRÆSENTATION... 73 KOHÆSION... 73 KOHÆRENS... 75 SAMMENHÆNG MELLEM KOHÆSION OG KOHÆRENS... 75 ROMAN JAKOBSONS KOMMUNIKATIONSMODEL... 76 APPELFORMER... 78 SAMMENFATNING... 78 ANALYSE AF DE TO INTERVIEWS... 79 ANALYSE AF WOMAN DATER JONATAN SPANG... 79 OPBYGNING... 79 KOHÆSION... 79 PARADIGMER... 83 KOHÆRENS... 83-4 -

ROMAN JAKOBSONS KOMMUNIKATIONSMODEL... 85 ARGUMENTATION... 88 ANALYSE AF 20 MINUTTER MED TERA PATRICK... 90 OPBYGNING... 90 KOHÆSION... 90 KOHÆRENS... 93 ARGUMENTATION... 95 ROMAN JAKOBSONS KOMMUNIKATIONSMODEL... 97 KOMPARATIV ANALYSE AF WOMAN DATER JONATAN SPANG OG 20 MINUTTER MED TERA PATRICK... 99 KOHÆSION... 99 PARADIGME- OG EMNEVALG... 99 KOHÆRENS... 100 MODTAGEREN... 100 DEN INTERVIEWEDE... 101 ROMAN JAKOBSONS KOMMUNIKATIONSMODEL... 101 ARGUMENTATION... 102 SAMMENFATNING... 102 KONKLUSION... 104 PERSPEKTIVERING... 106 LITTERATURLISTE... 108 PRIMÆR... 108 SEKUNDÆR... 108 BILAG... 110 BILAG 1 - ANSVARSLISTE... 110 BILAG 2 - PROCESBESKRIVELSE... 112 BILAG 3 - DE ANALYSEREDE TEKSTER... 115-5 -

Komparativ analyse af M! og Woman - 6 -

Indledning De koster ligeså meget som 500 g hakket oksekød og bidrager med nogenlunde lige så meget stof til eftertanke. Samtidigt har de en kæmpe stor del i ungdomskulturen og er en fællesnævner blandt kønnene i Danmark. Mange køber dem for at være en del af mainstreamet, andre pga. det, de signalerer. De symboliserer ungdom, fest og farver. Disse ting er selvfølgelig magasinerne M! og Woman M! for den ydre, såvel som den indre drengerøv, og Woman for den ældre, såvel som yngre tøs. Det er måske derfor en stor del af samfundet køber dem, for at signalere at de er med i ungdomskulturen og ikke helt kedelige. Magasinerne skal være dette projekts første udgangspunkt. Da gruppen består af to piger og to drenge med en gennemsnitsalder på 21, virkede det som en oplagt mulighed til at vælge et ungdomsblad der appellerer til hvert køn, da vi i så fald repræsentere begge målgrupper. Mange unge vil kunne relatere til emnet, fordi de på et eller flere tidspunkter i deres liv har læst M! og/eller Woman. Derfor har de fleste allerede på forhånd en mere eller mindre klar formodning om, hvad bladene indeholder. Gruppe 10 er ikke undtagelsen. Temarammeredegørelse og afgrænsing Hele projektet skal passe ind under temarammen, der for 1. semester hedder Tekst: form og indhold. På uddannelsen Humanistisk Informatik skal der læres at kommunikere på flere forskellige måder, og i alle disse måder vil der altid indgå en eller anden form for tekst. Derfor skal der i det første semester gives en grundlæggende viden om, hvordan man analyserer kommunikationen i en given tekst. Dette projekt vil på grund af temarammen ikke blive et samfundsorienteret projekt. Det vil komme til at handle mere om hvordan man skriver til mænd og kvinder end hvorfor. - 7 -

Komparativ analyse af M! og Woman Man kunne i projektet lave en målgruppeundersøgelse, men da denne projektrapport vil have fokus på teksten, ville en målgruppeundersøgelse ikke være så relevant at det kan opveje den tid, der ellers skulle bruges på at sætte sig ind i denne undersøgelsesform. I stedet vil der i denne projektrapport som før skrevet blot forekomme en formodning om hvem læseren af magasinet kunne være. Problemdefinition Kvinder og mænd er i dagens samfund i reglen ret forskellige både med hensyn til det naturlige og mentale i form af forskellige opfattelser af omverdenen samt måder at tænke og reagere på i forskellige sammenhænge. Der er altså klare forskelle mellem mænd og kvinder. Men medvirker disse ovennævnte forskelle til, at der ligeledes er en forskel på hvordan der skriftlig kommunikeres til hhv. kvinder og mænd? Det er spørgsmål som dette, som har vores interesse og er styrende for vores opgave. Alle i gruppen er gået ind i emnet med forskellige fordomme og interesser. Fælles er dog interessen for at undersøge ovenstående spørgsmål. Det handler altså grundlæggende om at finde og analysere interessante forskelle hos mænd og kvinder udover dem, vi normalt kender til. Vores valg vil i høj grad blive styret af fordomme og hypoteser omkring M! og Woman. Nogle generelle og andre mere specifikke. De generelle hypoteser er som følger. Der er forskel mellem magasinerne M! og Woman De mest markante forskelle ligger i skrivestil og emnevalg. Det er muligt at der ikke er så stor forskel på skrivestilen i magasinerne som vi umiddelbart regner med. Det kan henne at forskellen i stedet ligger i emnevalget. Men det er blandt andet det dette projekt vil forsøge at klargøre. Derudover vil der blive arbejdet ud fra mere specifikke hypoteser omkring magasinerne. - 8 -

Hypoteserne omkring M! ser således ud. o o o o o Magasinet M! henvender sig til en læser, der udelukkende vil underholdes. M! er et usagligt, samfundsmæssigt irrelevant blad. M!s emner vedrører kun piger, vold og sex. I M! vil er der en del fakta, og der appellerer til intellekt frem for til følelser. Sproget i M! er let forståeligt. Om Woman lyder hypoteserne: Magasinet Woman henvender sig primært til unge kvinder, der gerne vil se godt ud, og vide noget om lækre mænd Woman indeholder gode historier med relevante, vedkommende og følelsesladede emner. Woman appellerer til læserens følelser I løbet af dette projekt skulle der gerne kunne fremkomme et billede af, om magasinerne henvender sig forskelligt til deres læsere. Hvis de to magasiners skrivestil ikke adskiller sig særlig meget fra hinanden, kunne man stille spørgsmålet om, hvorfor der ikke blot bliver udgivet et fælles blad, som henvender sig til både mænd og kvinder, og som stadig vedholder kvaliteterne fra de oprindelige magasiner. Derfor vil vi ud fra analysen af magasinerne danne os en formodning om, hvordan læseren af magasinerne er, og om læseren af de to magasiner i realiteten kunne være den samme. Ud fra alle disse overvejelser og hypoteser vil projektets problemformulering blive udledt, med et hovedproblem samt flere dertilhørende underproblemstillinger. Det - 9 -

Komparativ analyse af M! og Woman vil blive undersøgt hvor de to magasiner adskiller sig fra hinanden, og på hvilke punkter der er lighed. Der vil blive analyseret ud fra den valgte teori. Teksterne vil sandsynligvis have forskellige emner og forskellig måde at gå til disse emner på. Emner og tilgange til emner vil blive klargjort og sammenlignet med henblik på at se hvor store forskellene egentlig er. Ud fra skrivestil og emnevalg kan man gøre sig en formodning om hvad der kunne karakterisere læseren af magasinet. Hvis der mod al forventning ikke er nogen forskel på de to magasiner, så må der være andre grunde til at de ikke blot bliver slået sammen. Denne eventuelle grund vil blive vist som en ny hypotese, på baggrund af analysen af de to magasiner. - 10 -

Problemformulering Hvori ligger de eventuelle forskelle mellem magasinerne M! og Woman? Hvordan kommunikerer afsenderen til modtageren i magasinerne M! og Woman? Hvad karakteriserer skrivestilen i de to magasiner? Hvilke emner skrives der om i magasinerne, og hvilken betydning har emnevalget for magasinerne? Hvilken formodning kan man gøre sig om læseren af magasinerne ud fra, hvordan der kommunikeres til læseren? - 11 -

Komparativ analyse af M! og Woman Design af projektet Videnskabsteori Kritisk rationalisme Videnskabsteori er kort fortalt videnskaben om videnskaben. Den omhandler tilgange til undersøgelser og tankerne bag videnskaben som helhed. Inden for videnskabsteorien findes der forskellige tilgange. En af disse tilgange kaldes kritisk rationalisme. Det er denne videnskabsteoretiske tilgang vil vi følge i dette projekt. Den kritiske rationalisme er hovedsageligt udviklet af den østrisk-engelske filosof Karl Popper (1902-1944). En kritisk rationalist tror ikke som positivisterne på, at man kan opbygge en viden via en masse iagttagelser, men mener, at man ikke engang kan foretage iagttagelser uden at have nogle grunde til at vælge at iagttage præmis det man iagttager. Man vælger altså selv, hvad man vil iagttage, og dermed har man allerede fra starten præget sin undersøgelse i en bestemt retning. Ifølge Poppers kritiske rationalisme er der ingen, der oplever verden forudsætningsløst. Forudsætningerne kan være arvede, kulturelle eller opstå i den situation man er i, men man vil altid have forudsætninger. Man kan altså ikke gå ind i en undersøgelse af nogen art, uden at have nogle bestemte forudsætninger. Erkendelsen begynder ikke med sanseopfattelser eller iagttagelser eller indsamling af data og kendsgerninger, men den begynder med problemer. Ingen viden uden problemer men heller intet problem uden viden. Det vil sige, at den begynder med spændingen mellem viden og ikke viden thi ethvert problem opstår ved opdagelsen af, at de er noget i vores formentlige viden, som ikke er i orden. [Popper 1969 side 104] (Humanistisk Videnskabsteori s. 104) Ifølge Popper og den kritiske rationalisme starter alting med et problem. Det er dog umuligt at formulere et problem om noget, man ikke har viden om. Og det er ikke - 12 -

et problem, hvis man ikke vil have mere viden om det. Hvis man allerede har forudsætninger omkring et emne, vil man også have en hypotese om, hvad løsningen på problemer kunne være. For at få mere viden må man indsamle data, men dette kan man heller ikke gøre uden at vælge fra og til ud fra hypoteser og forudsætninger. Man bør derfor starte med at opstille hypoteser om emnet og gå ud fra, at disse er sande. Det ligger dog i den kritiske rationalisme, at man skal være klar til at forkaste sine ideer, hvis de modbevises. Et vigtigt element ifølge kritisk rationalisme er nemlig, at man aldrig kan være helt sikker på sin eller andres viden. Man kan prøve at tilbagevise andres påstande, og man bør altid opstille sine egne påstande og hypoteser. Men de skal opstilles sådan, at de skal kunne tilbagebevises (falsificeres). En påstand som; Hvis man spiller lotto næste uge, kan man være heldig. kan ikke tilbagebevises, for lige meget hvad der sker, vil denne påstand altid være sand. Sætningen er derfor ifølge Popper ikke videnskabelig. Derimod er en påstand som Alle svaner er hvide falsificerbar, da det blot kræver én svane, der ikke er hvid, for at tilbagevise påstanden. For at noget er videnskabeligt, bør det altså kunne tilbagevises. Ifølge den kritiske rationalisme bør man altså finde et problem indenfor noget, som man allerede har hypoteser og viden om, men som man gerne vil have mere viden om. Man bør fremsætte nogle hypoteser omkring emnet men også være klar over, at disse hypoteser måske ikke stemmer overens med virkeligheden. I dette projekt vil der også blive taget udgangspunkt i de hypoteser, som er fremsat i indledningen. Hvis ens hypoteser bliver tilbagevist, må man danne sig nye hypoteser. Der er en videnskabsteoretisk tilgang, som netop omhandler denne videreudvikling af hypoteser. Denne tilgang kaldes den hermeneutiske cirkel. I denne tilgang opstiller man nye hypoteser omkring sit emne, indtil man når en tilfredsstillende løsning. - 13 -

Komparativ analyse af M! og Woman Denne løsning kan aldrig blive den fuldstændige løsning, da man inden for hermeneutikken mener, at den endegyldige løsning ikke findes. Dette projekt vil dog ikke følge fremgangen i henhold til den hermeneutiske cirkel, men blot fremsætte eventuelle nye hypoteser, som det kunne være muligt at arbejde videre efter. Metode I dette afsnit vil vi beskrive tilgange til projektet i form af teorivalg og videnskabsteorien kritisk rationalisme. Der vil i dette projekt blive beskrevet udvalgte teorier i separate afsnit. Teorivalget er sket ud fra hypoteser om emnet. En hypotese går på at en eventuel forskel vil ligge i afsender-modtagerforholdet, i argumentationen samt i den sproglige og stilistiske forskel helt ned på sætningsplan. Det er umuligt at tage alt med i den komparative analyse af M! og Woman, for i og med at der udkommer et nyt blad hver eneste måned, ville man kunne fortsætte i en uendelighed. I stedet vil det dreje sig om to magasiner fra november måned, henholdvis M! nr. 132 og Woman nr. 120. Der vil dog kun blive lagt vægt på nogle udvalgte aspekter af magasinerne. Disse blade vil blive omtalt som (Woman, s. spalte) og (M!, s. spalte). Vores hypoteser omkring forskellene bliver de vigtigste punkter. Sproget vil blive analyseret ud fra de overnævnte teorier, både på sætningsniveau og i sammenhæng med resten af teksten. Artiklerne er blevet udvalgt fordi de var de eneste lange artikler i begge magasiner, og derfor er en indikator for hvad magasinerne beskæftiger sig med. De vil derfor blive kaldt baggrundsartikler. I analysen af interviewene vil der blive lagt vægt på det journalisten har skrevet, bestående af manchet, indledning, spørgsmål og afslutning. Svarene vil som sådan ikke indgå i analysen, da de ikke er interessante for hvordan der i magasinet kommunikeres til læseren. - 14 -

På baggrund af analyserne vil der blive udformet en konklusion hvor problemformuleringen vil blive besvaret, og hvor de opstillede hypoteser vil blive be- eller afkræftet. Vi har valgt at opsætte og analysere teksterne i henhold til de forskellige teorier. Dette er valgt fordi vores hypotese er, at det er i disse teorier at de eventuelle forskelle ligger, og derfor vil vi også på dette område kunne se om hypoteserne stemmer overens med virkeligheden eller ej. Tekstsammenhæng og tekstlige forhold For at kunne påvise eventuelle forskelle i skrivestilen i magasinerne, er det nødvendig at analysere på sætnings- og ordniveau. Elementerne i tekstlingvistikken vil blive set i forhold til teksten som helhed. Tekstlingvistikken er i teori- og analyseafsnittet fremstillet meget punktopdelt og med en ret slavisk gennemgang af disse punkter inden for kohæsion og kohærens. Grunden til dette er, at det gør tekstlingvistikken mere overskuelig, og det bliver lettere at forstå de forskellige elementers karakter og betydning. Dog bør man altid overveje tekstens kohæsion og kohærens i forhold til hinanden, idet teksters sætningsstruktur og grammatik ofte er med til at understrege tekstens budskab altså forhold mellem grammatik og logik dvs. kohæsion og kohærens. De to begreber vil blive set i forhold til hinanden. I projektet vil analysen også blive opdelt med underoverskrifterne kohæsion og kohærens og herunder vil der blive fortalt, hvilken betydning dette har for artiklen. Teorien vil primært anvende begrebsforklaringerne fra teksten Tekstlingvistik ind i teksten af Elisabeth H. Jensen, sekundært beskrivelserne fra teksten Kommunikation - tekst i kontekst. Tekstanalyse med systemisk funktionel lingvistik af Søren Frimann. Derudover vil der blive brugt eksempler fra kurset Analyse af kommunikation via skriftsproglige medier. - 15 -

Komparativ analyse af M! og Woman Nogle termer indenfor sætningsanalyse vil blive beskrevet i teorien, og bland andet dette vil blive brugt til at klargøre hvor kompleks teksten er, og om den er let læselig eller ej. Dette teoriafsnit vil blive bygget på Stilistik - Håndbog i tekstanalyse af Keld Gall Jørgensen. Roman Jakobsons kommunikationsmodel Roman Jakobsons kommunikationsmodel dækker alle aspekter ved kommunikation og vil derfor blive brugt til at analysere forholdet mellem afsender og modtager i de to magasiner. Den emotive funktion og afsenderen vil blive brugt til at finde afsenderen og klargøre dennes holdning til sin egen kommunikation. Den konative funktion og modtageren vil blive benyttet til at finde modtageren og bestemme i hvor høj grad afsenderen vil have modtageren til at handle. Den fatiske funktion og kontakten vil blive brugt til at undersøge, hvordan magasinerne skaber en forbindelse til modtageren, og hvor tydelig denne forbindelse er. Ved hjælp af den referentielle funktion og konteksten er det muligt at klargøre hvilken virkelighed, der bliver omtalt i magasinerne - og på denne måde undersøge, om det er den samme virkelighed, der omtales i begge magasiner. Det er, ved hjælp af den poetiske funktion og meddelelsen muligt at klarlægge, hvor levende skrivestilen i magasinerne er. Den metasproglige funktion og koden vil blive brugt til at klargøre, hvor stor en rolle den sproglige fællesforståelse mellem afsender og modtager spiller for kommunikationen. Blandt andet ved at undersøge hvilke funktioner fra modellen der er dominerende kan man finde ud af hvor fokuset i teksten ligger. Modellen omfatter afsender-modtager forholdet, men når en tekst først er blevet publiceret har afsenderen ikke nogen indflydelse på den længere og det er derfor op til modtageren at forstå koden. Derfor kan modellen være problematisk at - 16 -

bruge, da vi som læsere og modtagere af teksten selv står for den egentlige afkodning. Det er dog et plus, at vi selv er i magasinernes målgruppe, og derfor må formodes at have en forståelse for den fatiske og den metasproglige funktion. Teorien er bygget på Roman Jakobson: elementer, funktioner og strukturer i sproget: udvalgte artikler om sprogvidenskab og semiotik. [RJ-1979]. Argumentation Argumentationsteorierne er valgt på baggrund af en hypotese om, at der er forskel på hvordan man argumenterer i et magasin til mænd, og hvordan man gør det i et magasin til kvinder. Man kan finde argumenter i rigtig mange tekster, og det gælder formentlig også teksterne i magasinerne. Man bør dog ikke presse argumentationsmodellen ned over en tekst, bare fordi den indeholder en påstand. Der vil i dette projekt blive udvalgt relevante og delvist argumenterende dele af tekster fra hvert af magasinerne, hvorefter argumenterne i teksten vil blive klargjort via en argumentationsanalyse. Det vil derefter være muligt at sammenligne argumenter fra det ene magasin med argumenter fra det andet. Vi regner med at der vil blive argumenteret for hvorfor en bestemt person er blevet valgt til et magasin frem for et andet. Da det i dette projekt er et magasin der skal analyseres, og ikke fx en politisk tale, vil teorien om argumentation blive bygget på afsnittet om Argumentation og ordvalg i medierne fra Medier og Kultur en grundbog i medieanalyse og medieteori af Kirsten Drotner, Klaus Bruhn Jensen, Ib Poulsen og Kim Schrøder, [Medier og kultur], og Praktisk Argumentation af Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg [Praktisk argumentation]. Vi har valgt ikke at medtage modargumenter fra Praktisk argumentation, da teksterne højst sandsynlig ikke udelukkende er argumenterende, og fordi vi ikke skal komme med modargumenter til bladene, men blot lave en komparativ analyse af dem. - 17 -

Komparativ analyse af M! og Woman Argumentationsmodellen er valgt, fordi man i mange tilfælde skal bruge den for at kunne gennemføre analysen af de andre elementer i argumentationen. Resten af analyseelementerne er valgt ud fra en formodning om at magasinerne vil være forskellige på disse punkter. Ved hjælp af argumentationstyper kan vi se, om det er den intellektuelle eller den emotionelle appel, der bliver benyttet mest til at begrunde hvordan det der argumenteres for er korrekt. Appelformerne vil både blive brugt i argumentationen og i andre analysepunkterne af magasinerne. Problemet med argumentationsanalysen er, at det ikke er sikkert, at argumentationen i magasinerne fremstår tydeligt. - 18 -

Model for opgavens struktur INDLEDNING METODE TEORI ANALYSE BAGGRUNDSARTIKLER INTERVIEWS NÅR BØRN FRYGTEN 20 WOMAN BYGGER ØDELÆGGER MINUTTER DATER BOMBER MIT LIV MED TERA JONATAN PATRICK SPANG KOMPARATIV KOMPARATIV KONKLUSION PERSPEKTIVERING - 19 -

Komparativ analyse af M! og Woman - 20 -

Teorier Roman Jakobsons kommunikationsmodel Roman Osipovich Jakobson var en russisk lingvist, som levede i årene 1896-1982. Han er kendt som en af verdens største og mest indflydelsesrige lingvister på grund af hans sproglige analyser. Roman Jakobson er født og opvokset i Rusland men flygtede til USA under 2. Verdenskrig, hvor han var professor ved Columbia University i New York i årene 1946-1949 og ved Harvard University 1949-1967. Roman Jakobson opstillede i 1960 erne en kommunikationsmodel ved at tage udgangspunkt i et spørgsmål om, hvilke faktorer der var nødvendige for at en kommunikation kunne finde sted. Han fandt frem til seks sådanne faktorer. Alle disse faktorer spiller en mindre eller større rolle i enhver form for kommunikation. Roman Jakobsons kommunikationsmodel: Kontekst (referentiel funktion) Afsender (emotiv funktion) Meddelelse (poetisk funktion) Modtager (konativ funktion) Kontakt (fatisk funktion) Kode (metasproglig funktion) Afsenderen sender en Meddelelse til Modtageren. For at det skal kunne fungere, skal meddelelsen have en Kontekst, som skal være forståelig for modtageren. Udover konteksten kræver meddelelsen også en Kode, en såkaldt fællesnævner for både afsender og modtageren, dvs. en sproglig fællesforståelse. Den sidste funktion i modellen er Kontakten, et fysisk medium og en psykologisk forbindelse mellem afsender og modtager. Kommunikationsmodellen indeholder seks grundlæggende aspekter af sproget. Det er umuligt at finde en tekst, der specifikt henvender sig til ét aspekt af - 21 -

Komparativ analyse af M! og Woman modellen. Derimod henvender alle tekster sig til alle aspekter dog henvender nogle tekster sig mere til én eller flere dele af modellen specifikt. Til hver af de seks dele i kommunikationsmodellen er der seks tilhørende funktioner; den emotive, den referentielle, den poetiske, den fatiske, den metasproglige og den konative funktion. Som sådan har funktionerne intet til fælles, men sat sammen i kommunikationsmodellen giver de mening, da modellen kan bruges i alle former for kommunikation. Funktionerne i modellen kan analyseres, og derved kan man bestemme afsenderens intentioner med teksten - det kan for eksempel være at afsenderen vil underholde, informere, opfordre til noget eller at skabe en bestemt følelse hos modtageren. Afsender - Den emotive funktion Enhver tekst har en afsender og en modtager, og det vigtige i modellen er hvordan afsenderen får sin kommunikation ud til modtageren. Roman Jakobson har givet afsenderen funktionen emotiv (der kommer af emotion, bevægelse og følelse). I den emotive funktion gives der udtryk for - eller lyves - om afsenderens følelser, holdninger og syn på emnet. Afsenderens holdninger er med til at skabe en forståelse hos modtageren. Roman Jakobson skriver om denne funktion at: sprogets rent emotive stratum repræsenteres af interjektionerne (RJ-1979 s. 136) og at Den emotive funktion, der kommer frem i interjektionerne, er til en vis grad en ingrediens i alle vore ytringer, på deres lydlige, grammatiske og leksikalske niveau.(rj-1979 s. 136) Med dette menes at interjektioner, som vi på dansk kalder udråbsord, har en stor betydning, når man skal analysere afsenderens hensigt. Interjektioner udtrykker en reaktion, f.eks. Av! eller et spontant svar såsom ja, nej, tja. Ordene er meget lydlige og er derved gode til at fange modtagerens opmærksomhed. - 22 -

Meddelelsen - Den poetiske funktion Meddelelsen er mere eller mindre rettet mod modtageren. I meddelelsen tager afsenderen hensyn til sin modtager, retter sin meddelelse ind på at få modtageren til at indse noget, gøre noget, blive påvirket for eksempel. Den poetiske funktion er den dominerende funktion indenfor verbal kunst, eller som Roman Jakobson skriver det: Den poetiske funktion fremhæver det håndgribelige ved tingene og uddyber derved den fundamentale dikotomi mellem tegn og objekter. (RJ-1979 s. 138) Den poetiske funktion er en måde hvorpå man kan gøre sproget levende. Man påvirker læseren på andre måder end ved simple, normale ord. Her er det teksten, der er i centrum. Der er altså tale om at benytte sproget kreativt i kommunikationen. Et eksempel på den poetiske funktion er bogstavrim. Bogstavrim får flere ord i en kort sætning til at virke mere spændende da de klinger godt i ørene og derved skaber interesse hos læseren. Et andet centralt eksempel er brugen af metaforer. Kontekst - Den referentielle funktion I den referentielle funktion handler det om at få videregivet nogle faktuelle informationer, der vedrører emnet for kommunikationen. En god og saglig nyhedsartikel er et eksempel på en kommunikation med referentiel tendens. Her er det tørre facts og henvisninger til forskellige ting inden for konteksten, der spiller hovedrollen. Så jo mere teksten omhandler noget i konteksten, des stærkere er den referentielle funktion i meddelelsen. Kontakt - Den fatiske funktion Kontaktens funktion er, lige som de andre funktioner, vigtig for at meddelelsen skal kunne fungere. Den fatiske funktion har til opgave at skabe en forbindelse mellem - 23 -

Komparativ analyse af M! og Woman afsender og modtager, fysisk eller psykisk, og skal sørge for at opretholde kommunikationen. Den fysiske kontakt kan være en telefonsamtale eller en avis, mens den psykiske kontakt kan være en fælles bekendt, en person kun afsenderen kender og derved gerne vil introducere. Det kan være en aktivitet, de har til fælles, eller som afsenderen vil informere modtageren om. Det kan være en tanke, afsenderen gerne vil dele med modtageren. Kode - Metasproglig funktion Den metasproglige funktion dækker over mange ting, men i bund og grund omhandler den kommunikation om kommunikationen. Et eksempel på dette er at spædbørn benytter sig af metasprog, da de med henblik på at beherske sproget kommunikerer med hinanden, uden at kommunikere med rigtige ord. Hvis der i en meddelelse er en henvisning til sproget selv, som der f.eks. er i en ordbog, kaldes det en metasproglig funktion. Afsenderen kan igennem metasprog lære modtageren noget nyt, f.eks. et nyt ord eller en ny sproglig vending. Et eksempel på metasproglig kommunikation er hvis afsenderen kommenterer sin egen tekst, eller på en anden måde informerer modtageren om tekstens tilblivelse eller problemer ved teksten. Modtageren - Den konative funktion Modtageren er den, der sidder med teksten til sidst og skal forholde sig til den og alle dens indtryk og informationer. Ved en konativ meddelelse er det afsenderens formål at få modtageren til at gøre noget. Afsenderens mål kan være manipulerende, som det fx er tilfældet i reklamer her er det afsenderens mål at få modtageren til at købe varen efter at have set reklamen så i reklamer er den konative funktion meget ofte den dominerende funktion. En tv-reklame vil typisk direkte opfordre seeren til at købe produktet og samtidig bruge de fem andre funktioner til at påvirke seeren på forskellige måder. Derved skaber reklamen en - 24 -

større interesse for produktet hos seeren og vil i den sidste ende få seeren til at købe produktet, hvis begrundelserne falder i seerens smag eller behov. Imperativer bliver ogs00e5 brugt i afsenderes forsøg på at påvirke modtageren. Imperativer som f.eks. køb, spis eller drik er for det meste at finde i reklamer, hvor afsenderen ofte opfordrer modtageren til at gøre eller købe noget. - 25 -

Komparativ analyse af M! og Woman Den praktiske argumentation I teorien om argumentation vil der blive omtalt argumentationsmodellen, typer og appelformer. Definition af praktisk argumentation Selve formålet for praktisk argumentationen er at få modtageren til at tilslutte sig de ideer som afsenderen argumenterer for. Nedenfor er en klar definition af praktisk argumentation: Argumentation er >>Kommunikation hvor afsender søger at vinde modtagernes tilslutning til et begrundet synspunkt<< (Jørgensen og Onsberg 1987:9) 152) (Medier og kultur s. Hvis afsenderen er sikker på, at andre er enige i hans eller hendes synspunkt, vil der principielt ikke være nogen grund til argumentation. Den overstående definition fortæller, at der i en argumentation er tale om kommunikation mellem en afsender og en eller flere modtagere. Modtagerne kan selv vælge, om de vil støtte et synspunkt eller ej, og derfor bliver argumentationen vigtig. Der omtales ikke i definitionen, om kommunikationen er envejs eller tovejs, men man må formode, at der er tale om en tovejskommunikation, da modtageren har et valg. Ifølge denne definition vil alle de former for kommunikation mellem mennesker, hvor man vil opnå noget, være argumentation. Det bruges altså oftere, end man måske regner med. Argumentationsmodel I 1958 opstillede Stephen Toulmin en argumentationsmodel, som stort set alle andre argumentationsteorier er blevet baseret på. Den består af tre faste grundelementer; påstand (P), belæg (B) og hjemmel (H), og tre frie elementer; - 26 -

styrkemarkør (S), gendrivelse (G) og rygdækning (R). De faste kan altid findes i et argument, mens de frie ofte, men ikke nødvendigvis er til stede. De viser, at argumentationen er opbygget på en sådan måde, at man må begrunde, det man påstår, ellers ville det ikke være argumentation, men blot et postulat. Dette hænger sammen med den tidligere definition. For hvis man påstår noget og gerne vil have andre til at tilslutte sig denne påstand, bliver det nødvendigvis argumentation. De tre faste grundelementer i Toulmins model er påstand, belæg og hjemmel og kan bruges i en argumentation i vilkårlig rækkefølge. Til at klargøre hvordan disse hænger sammen, kan man bruge replikskiftet: X: Søren dumper til eksamen Y: Hvorfor tror du det X: Han har ikke læst på sine lektier. 13) (Praktisk argumentation s. B Han har ikke læst på P Søren dumper til eksamen sine lektier H (en elev der ikke læser på sine lektier dumper til eksamen) Påstanden er det synspunkt afsenderen prøver at få tilslutning til via de to andre elementer. Belægget er det, afsenderen bygger sin påstand på eller underbygger den med, og hjemlen skaber en forbindelse mellem påstand og belæg. Den begrunder, at påstanden kan accepteres på baggrund af belægget. Påstanden er som oftest eksplicit, mens belægget sommetider er det, og hjemlen oftest ikke vises direkte. Grunden til at hjemlen som oftest er implicit er, at det som regel virker banalt at nævne den, og at man ved at nævne den, kan få det til at virke som om, man undervurderer modtageren. - 27 -

Komparativ analyse af M! og Woman Det kan til tider være svært at finde ud af, hvad der er belæg, og hvad der er hjemmel i modellen, men i Medier og Kultur findes der en regel, som man kan støtte sig til. belægget indeholder en mere konkret begrundelse for påstanden, mens hjemlen indeholder en generel retfærdiggørelse. 153) (Medier og Kultur s. Hjemlen kan fx være en regel eller en almen gældende omstændighed, mens belægget altså er noget helt konkret. Belægget kan ofte findes ved at spørge: Hvad er det, der ikke kan være tvivl om? Det vises eksplicit med ord som fordi og da. Man kan finde hjemlen ved at finde ud af, hvordan man kommer fra påstand til belæg, og dette kan vises med ord som; eftersom og da. Begge dele bør dog være noget, som modtager og afsender er enige om. Ellers ville afsenderen ikke kunne få tilslutning til sit synspunkt. Ud over de tre faste grundelementer bruger man i den udvidede argumentationsmodel også de tre frie elementer. De kan bruges for at styrke argumentationen og bliver som tidligere nævnt kaldt for styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning. (B) Belæg (S) Styrkemarkør (P)Påstand (G) Gendrivelse (H) Hjemmel (R) Rygdækning Styrkemarkøren bruges til at vise i hvor høj grad, afsenderen forpligtiger sig på det, der påstås. Man kan fx bruge muligvis, måske eller kan være for at vise, at man ikke forpligtiger sig hundrede procent på, at påstanden er den rigtige. - 28 -

Derimod kan man også gøre det omvendt og bruge fraser som helt sikkert og uden tvivl for at vise, hvor meget man forpligtiger sig. Ved at bruge gendrivelse forsøger afsenderen at forgribe modtagerens modargumenter og sætte dem op mod påstanden. Afsenderen kan bruge rygdækning til at dokumentere hjemlen og vise, på hvilket grundlag hjemlen er gyldig, hvis der er tvivl om dennes gyldighed. Man kan for eksempel bruge en undersøgelse eller andre data. Argumentationstyper Når man har fundet hjemlen, som oftest er implicit, kan man se på, hvad den bygger på. Den kan bygge på syv forskellige argumentationstyper, hvoraf de fem første behandler intellektuel appel, hvor hjemlen indeholder en specifik regel, mens de to sidste har en emotionel appel, hvor reglen i hjemlen er mere følelsesbetonet. 1 - Tegn: Hjemlen udlægger betydningen af et kendetegn. B Peter har rødt udslet over hele kroppen P Peter har mæslinger H Rødt udslet er tegn/symptom på mæslinger 2 - Årsag: Hjemlen indeholder en regel om noget, som enten er årsag til noget (årsag til virkning) eller medfører noget andet (virkning til årsag). eksempel på virkning til årsag B Telefonen er død P Vi har glemt at betale telefonregningen H Restance af telefonvæsenet medfører lukning af telefonen (Praktisk argumentation s. 48) - 29 -

Komparativ analyse af M! og Woman 3 - Klassifikation: Hjemlen indeholder en regel om, at hvis noget gælder for en del af en klasse, så gælder den for alle i klassen. (Deduktion) 4 - Generalisering: Hjemlen indeholder en regel om, at hvis noget gælder for den enkelte, så gælder det for alle. (Induktion) 5 - Sammenligning: Hjemlen kan både indeholde en sammenligning af parallelle og ensartede størrelser. 6 - Autoritet: Hjemlen indeholder en regel om kildens pålidelighed. Hvis der fx står noget i et leksikon, regner man med, at det er rigtigt, fordi leksika er korrekte. Hvis man bruger autoritetsargumentet, er det vigtigt at benytte nogen eller noget modtageren har tillid til. Det kunne fx være en ekspert, der udtaler sig om et emne, eller et idol, der siger, at et bestemt produkt er godt. Det er altså i denne type argumentation vigtigt at vide, hvem modtageren er for at opnå tilslutning. 7 - Motivation: I denne type af argumentation består hjemlen af en regel, der taler til de indre bevæggrunde og følelser. Det kunne være sympati, idealer, ambitioner eller dårlig samvittighed. Nogle synes måske, at det er synd for Søren, at han dumper til eksamen, mens andre mener, det er hans egen skyld. Forståelse af argumentationen Mange af elementerne i argumentationsmodellen bliver ikke nævnt direkte i den praktiske argumentation. Grunden er ofte som før nævnt, at det virker for banalt at nævne dem. Dette kan skyldes at modtageren allerede har en forforståelse omkring emnet og derfor allerede har en ide om, hvad der ligger forud argumentet. Det kan dog også blive et problem hvis for meget af argumentationen er implicit, da folk ud fra netop deres forforståelse laver deres egen fortolkning. Hvis modtageren ikke ved nok om emnet, kan argumentationen derfor gå tabt. - 30 -

Appelformer Der kan bruges forskellige virkemidler i henvendelsen til modtageren for at få tilslutning til et synspunkt. Et centralt virkemiddel er de tre appelformer logos, etos og patos. Logos appellerer til fornuften og modtagerens intellekt. Derfor opfordrer argumenter, hvor der bruges logos, til at modtageren tager stilling ud fra et objektivt synspunkt. Ved brugen af logos fremsættes argumenter som objektive og sagligt dokumenterede. Ordvalget skal være neutralt. Ved brugen af etos forsøger afsenderen at få tilslutning via en person, modtageren har tillid til. Det er denne persons karakter og troværdighed, der lægges vægt på. Forstået på den måde, at hvis afsenderen er troværdig, har autoritet og et godt image, må det derfor også være rigtigt, det han eller hun siger. Patosappellen appellerer til modtagerens letvakte følelser. Det kunne fx være glæde, vrede eller misundelse. Hvis afsenderen vil have tilslutning via patos, skal argumentationen bygges på modtagerens følelser i situationen. Appelformer kan bruges enkeltvist, men alt afhængig af hvilket emne argumentationen behandler, bruges der oftest flere i en argumentation. Tekstsammenhæng og tekstlige forhold Tekstlingvistik Tekstlingvistik er en nyere gren inden for sprogvidenskaben. Overordnet kan tekstlingvistikken beskrives som en kombination af semantik, pragmatik og syntaks. Sagt med andre ord er det tekstlingvistikkens formål at beskrive, hvordan tekster egentlig hænger sammen både sprogligt, stilistisk, betydningsmæssigt og logisk set. Begrebet kohæsion beskæftiger sig med de sproglige og grammatiske midler og mekanismer, der får teksten til at hænge sammen. Kohærens omhandler den betydningsmæssige, logiske sammenhæng med selve konteksten for den enkelte - 31 -

Komparativ analyse af M! og Woman tekst. Dvs., at mens kohæsionen beskæftiger sig med elementer inden for den enkelte tekst, beskæftiger kohærens sig med elementer uden for selve teksten. For at en given tekst er vellykket og giver mening for læseren, er det vigtigt, at både de sproglige og de semantiske elementer er i orden. Det betyder dog ikke, at kohæsion og kohærens nødvendigvis er afhængige af hinanden. En tekst kan være kohærent uden at være kohæsiv, altså udtrykke budskabet så modtageren forstår det uden at være grammatisk korrekt skrevet. Dog vil de to begreber typisk forekomme i forbindelse med hinanden i de fleste tekster, især non-fiktion. I sagprosatekster har forfatteren ikke den samme frihed til at lege med sproget og sætningerne, som forfattere af skønlitteratur har. Derfor vil en sagprosatekst i reglen være grammatisk sammenhængende altså kohæsiv. Det spændende i tekstanalysen er så på hvilken måde, den givne tekst er kohæsiv. Der findes nogle begreber og sproglige midler inden for kohæsion, som er med til at beskrive en teksts karakter og form. Udover at afklare tekstens karakter, er det spændende i analysen at se på tekstens forhold mellem det kohæsive og det kohærente. I enhver form for udsigelse med en korrekt grammatisk form, vil sammenspillet mellem de to begreber findes. Og netop sammenspillet mellem kohæsion og kohærens er vigtig for, hvor vellykket en tekst er. Nedenfor er de to begreber beskrevet vha. underpunkter inden for hhv. kohæsion og kohærens. Kohæsion Kohæsion omhandler som sagt tekstens sammenhæng på det sproglige, grammatiske niveau. Inden for kohæsion er yderligere tre vigtige begreber; konnektorer, anaforer og semantisk isotopi. Konnektorer Konnektorer er småord, der binder sætninger i en tekst sammen. Egentlig kunne de godt undværes, men det ville sætte læsbarheden og modtagerens forståelse af - 32 -

teksten på spil så ville læseren nemlig være nødsaget til selv at koble sætningerne logisk sammen. Konnektorers funktion er at binde sætningerne i teksten sammen, så der bliver en logisk sammenhæng mellem de enkelte sætninger gennem hele teksten. Nedenfor ses nogle eksempler hvor brugen af konnektorer har stor betydning for opfattelsen af samme sætning: Hun er fra Aalborg. [ ] Hun er meget klog. Ingen konnektor. Tolkningen af sætningen er derfor helt op til læseren, som meget vel vil blive i tvivl om, hvordan han/hun skal forstå den. Hun er fra Aalborg, og hun er meget klog. Konnektoren og er her det samme som et plus-tegn Hun er fra Aalborg, men hun er meget klog. Konnektoren men angiver et modsætningsforhold mellem det at være fra Aalborg og det at være klog. Hun er fra Aalborg, så hun er meget klog. Konnektoren så angiver her, at siden personen er fra Aalborg, må hun nødvendigvis også være klog. Som det ses af eksemplerne, er brugen af konnektorer yderst vigtig for tekstens argumentation og for budskabet i det hele taget. Herunder er opstillet nogle forskellige former for sætningskoblinger 1 : Kausalkobling: forklarende (fx fordi, for ) Temporalkobling: tidsangivende (fx inden, efter ) Additivkobling: tilføjende ( og ) Kontrasivkobling: modsættende ( men ) 1 Eksemplerne af fra forelæsning af Anders Horsbøl i faget Analyse af kommunikation via skriftsproglige medier. - 33 -

Komparativ analyse af M! og Woman Elaborativkobling: henførende ( som, der ) Koncessivkobling: ( selv om, på trods af ) Sætningskoblingerne er af stor betydning for tekstens type. En narrativ tekst vil hovedsageligt anvende temporale sætningskoblinger, argumentative tekster vil mest anvende kausale og koncessive koblinger, mens deskriptive tekstetyper oftest vil indeholde additive og elaborative sætningskoblinger. Anaforer Anaforer er ligesom konnektorer småord, som binder sætninger sammen. Hvor det er konnektorernes formål at give de enkelte sætninger en logisk sammenhæng ved at binde dem sammen, er det anaforernes formål at binde hele sætninger sammen ved hele tiden at referere tilbage til elementer i foregående sætninger. For det meste er disse anaforiske referencer personlige prominer, som fx i sætningen John er en dreng. Han er 21 år. Det personlige pronomen han i eksemplet refererer tilbage til Rasmus, og man kan dermed sige, at anaforisk reference er gentagelse af tidligere nævnte objekter eller personer i teksten. Anaforerne kan ses som kæder, der løber ned gennem teksten og binder den sammen. De er med til at skabe stabilitet i en tekst, i og med at der hele tiden refereres tilbage for at holde tekstens fokus og overordnet sammenhæng. Anaforisk reference minder en del om leksikalske kæder. Forskellen på de to begreber er, at anaforerne refererer tilbage til samme objekt/person som kæder ned igennem teksten, mens leksikalske kæder er ord, som omhandler det samme emne og altså ikke en og samme genstand. Leksikalske kæder Leksikalske kæder er et netværk af forskellige ord, som er forbundet til samme tema og forhold i den enkelte tekst. Ved at analysere nøgleordene i en tekst kan man danne sig et emnemæssigt overblik over tekstens handling. Typisk er de ord, der beskriver sagforholdet i teksten enten navneord, adjektiver i nominalgrupper, verber og adverbialer. - 34 -

Ord i en leksikalsk kæde består ofte af en række synonymer, eller ord der passer sammen og overordnet beskriver det samme. Et eksempel på en leksikalsk kæde kan være, at den består af ord, der repræsenterer nationalitetsudtryk; danmark, danskere, dansk. En anden leksikalsk kæde, der kan forekomme, er ord, der repræsenterer hverdagsindhold. Endelig kan der være en leksikalsk kæde, der består af ensartethed, der udtrykkes vha. ordet forskel og samme. Leksikalske kæder kan også være hyponymer og antomymer, hvilket vil blive behandlet efter et kig på de to underbegreber overleksikalisering og omleksikalisering tilhørende de leksikalske kæder. Overleksikalisering: Begrebet bruges når der ofte refereres til bestemte sagforhold. Der er ikke nogen skarp grænse mellem centrale leksikalske kæder og overleksikalisering, derfor er det tit en vurderingssag om hvorvidt man kan sige noget bliver overleksikaliseret. I reklamer ser man tit at der kommer mange referencer til en bestemt leksikalsk kæde, der kan have noget at gøre med et produkt eller firma. Det er helt bevidst, da forbrugeren bedre husker emnet pga. den overleksikalisering. Man kan sammenligne det med at banke et søm helt ned i et bord. Mange slag det samme sted for at, sømmet sætter sig godt fast. Omleksikalisering Hvis man omdefinerer indhold eller foretager et ordvalg, der afviger fra almindelige normer, kaldes det for en omleksikalisering. Det betyder, at man afviger fra den normale betydning ved at indføre en anden formulering og betydning i ordvalget. Der kan være mange forskellige motiver til brug af dette, som fx humor, overtalelse og perspektivering. Hyponomi og kategorisering Når man taler om kategorisering, er det om måden, hvorpå sagforholdene i teksten bliver kategoriseret. Det kan enten ske efter de almindelige normer eller stik modsat, alt efter afsenderens intentioner. Man starter med det mest overordnede, - 35 -

Komparativ analyse af M! og Woman for derefter at bevæge sig længere ned igennem tekstens sagforhold. Der kan være tale om direkte kategoriseringsfejl, som kan afsløres ved en analyse af kategoriseringen af sagforholdene. Man kan også se på, hvordan indhold bliver kategoriseret i over-/underordnede relationer til hinanden. Det kaldes i semantikken for hyponomi. Tager man et kig på det, finder man tekstens virkelighedssyn. En overordnet kategori har underordnede kategorier, også kaldet konkretiseringer og eksemplificeringer. Man kan sige at en overordnet kategori er hverdagen. Hvis man finder sagforhold der fortæller om tekstens kategorier og konkretiseringer, finder man ud af, hvad tekstens virkelighedssyn er. De over-/underordnede relationer siger noget om den bestemte modtagers hverdag. Antonymi Antonymi er et begreb, man bruger om at se på tekstens syn på verdenen, lidt ligesom kategorisering. Det har noget og gøre med modsætningsforhold inden for semantikken. Antonymi er når teksten opstiller et system af modsætninger, af fx fordele og ulemper ved et emne. Man kan kategorisere fordele/ulemper på en måde der passer til tekstens indhold. Man kan også markere, hvilke fordele/ulemper der er eksplicitte og implicitte. Hvis noget i en tekst er eksplicit, menes der at afsenderen ikke regner med, at modtageren har en bestemt forståelse omkring et emne, hvor implicit er det stik modsatte. Kohærens Kohærens omhandler tekstens sammenhæng på det overordnede, semantiske og logiske niveau. Begreberne baggrundsviden, inferens, scripts og præsupposition er vigtige for tekstens kohærens. - 36 -

Baggrundsviden Som tidligere nævnt er ordenes leksikalske betydninger vigtige for en teksts sammenhæng, men ligeså vigtig er vores baggrundsviden. Den viden, vi har om faktiske forhold i verden, er vigtig når det kommer til at forstå budskabet og forholdene i en tekst. Hvis vi som læser af en tekst om fodbold ikke besidder den nødvendige viden om regler og diverse elementer inden for fodboldens verden, vil vi ikke få det optimale udbytte af teksten. Vi vil ikke forstå de forhold, der beskrives i teksten til fulde, idet en tekst omhandlende fodbold ikke vil forklare alle begreber og situationer fuldt ud, da det forventes, modtageren har den nødvendige viden derom. Baggrundsviden gør læseren i stand til at uddybe og tolke den information, der er i teksten bevidst eller ubevidst. Inferens Inferens omhandler ligeledes læserens evne til at tolke på tekstens informationer og bygge videre på dem. Inferens opstår som et mellemled mellem tekstens information og læserens baggrundsviden. At inferere betyder, at læseren selv tilføjer den nødvendige information i en tekst for at få den til at hænge sammen. Det er information, som i teksten er underforstået, og som læseren er bekendt med, og derfor selv kan tilføje. Dermed er det fra afsenderens side ikke nødvendigt at indsætte disse former for informationer. Det vil gøre teksten mere kedelig end ellers. Situationer, hvor det kan være nødvendigt for læseren at inferere, er ofte, når der ikke anvendes konnektorer så hyppigt. Konnektorerne skaber som sagt koblingen mellem de enkelte sætninger i teksten, og hvis de er fraværende, skal læseren selv inferere eller gætte sammenhængen. Scripts Begrebet scripts kan sammenlignes med ordet manuskript. Her er scripts ikke et manuskript for, hvordan et teaterstykke eller en film skal opføres, men hvordan baggrundsviden bliver organiseret. Scripts omhandler den baggrundsviden, vi har om situationer, vi kender fra det virkelige liv. Altså velkendte, prototypiske forløb i - 37 -

Komparativ analyse af M! og Woman hverdagen, som man på forhånd har et overordnet manuskript for. Det kan indeholde typiske roller, objekter og situationer. Når vi læser starten på et handlingsforløb i en tekst, har vi en forventning om, hvad der videre vil ske i forløbet, og brydes dette forløb mod forventning, bliver vi som læser overrasket. Ved at bryde med læserens formodede forventning kan afsenderen bruge scripts som et middel til at råbe op eller lave et usynligt udråbstegn for at understrege, at her er noget at lægge mærke til. Præsuppositioner Begrebet præsuppositioner handler om forhåndsantagelser eller stiltiende forudsætninger. Det er noget åbenlyst, man kan konkludere på baggrund af en sætning, hvor det, man konkluderer, ikke står direkte. Præpositioner gælder for de implicitte eller forudsatte informationer i en sætning. Hvis forhåndsantagelserne stemmer overens med læserens viden om verdenen og opfattelse af noget, er der intet problem i at lave præsuppositioner ud fra en sætning. En common ground er et tillids- og solidaritetsforhold, som afsenderen deler med modtageren, hvor afsenderen forudsætter at han/hende deler en række forudsatte påstande med modtageren/læseren. Common ground skal være klart mellem afsender og læser, ellers opstår der konflikter i kommunikationen, og der kommer mange uforståelige ting. Paradigmevalg Inden for naturvidenskaben betegner begrebet paradigme en form for verdensanskuelse eller en synsvinkel. Paradigmerne opfattes enten som én sandhed eller som en række af lige gyldige sandheder. Hvis vi ser på begrebet inden for sprogvidenskaben, ligger det ikke langt fra opfattelsen i naturvidenskaben. Paradigmer i sprogvidenskaben er en række af ord, som kan erstatte hinanden på samme plads i en sætning. Der kan være utallige ord, som kan sættes ind på en given plads i sætningen, og derfor foretager afsenderen et - 38 -