TEKST HENRIK HANSEN FOTO HENRIK HANSEN & BENETEAU SJOV JOLLE til hele familien First 14 med gennaker fra franske Beneteau er en helt ny, enkel og let jolle, der kan sejles fleksibelt som enmands- eller tomandsjolle. Vi har sejlet jollen på Middelhavet og giver her vores vurdering. To versioner Værftet oplyser at næsten alle First 14 leveres som den fulde pakke med tre sejl, men jollen fås også i en enmandsjolle-version med kun storsejl. 54 BÅD 545
Den nye 14 fods First 14 blev adopteret ind i den store franske Beneteau-familie, da værftet i sommer købte slovenske Seascape, og lod dem indgå i modelprogrammet som en ny serie af hurtige First både. Alle Seascapes fire både fortsætter uden ændringer og bliver fortsat bygget på værftet i Slovenien. Sjovt nok byggede Beneteau for næsten 40 år siden en meget enkel Wizz tomandsjolle med wishbone bom, hvor skroget i høj grad minder om den nye First jolle. Wizz havde endda næsten samme data som First 14, men uden gennaker eller spiler. Jollen var sandsynligvis langt forud for sin tid, men der blev alligevel bygget 3625 joller over en 2-3 årig periode. First 14 er som sine tre større kølbådssøskende tegnet af franske Samuel Manuard, der for længst har bevist sine evner til at designe hurtige og letdrevne både med høj skrogstabilitet. Mens de tre First kølbåde med sænkekøle i høj grad henvender sig til kapsejlere, så er dette dog ikke tilfældet med den nye jollelillesøster. Andraz Mihelin, der er direktør for det slovenske værft nær Ljubljana, fortæller på jollens website, at den er skabt til at være sjov, simpel, praktisk og at det er vigtigt, at den er let at håndtere for fritids- og familiebesætninger. First 14 er da også en meget enkel jolle, såvel skrog- som trimmæssigt. Jollen er helt åben fra stævn til hæk uden niveauforskelle i dørken. Det er helt tydeligt at riggen er i familie med dem på de øvrige nu First både, med mast og bom i kulfiber samt sejl med bred top i mylar. Masten er delt i to for nemmere transport, og riggen er med moderne omvendt kick, der ikke haler bommen ned, men derimod trykker den ned. Fuldstændig som på den olympiske 49 er. Jollen har to sværdkister til stiksværdet, hvor man benytter den forreste kiste, når man sejler med fok og gennaker og den agterste til sejlads som enmandsjolle med kun storsejlet. Vi sejlede First 14 som tomandsjolle på Middelhavet syd for Barcelona en dag med let vind, dønning og gammel sø. Det var ikke de nemmeste betingelser, når besætningen tyngede den lette jolle med omkring 155 kg, men det klarede den alligevel i fin stil. Vi havde ikke GPS om bord, men den målte fart er ikke vigtig i en jolle som First 14. Oplevelsen af fart er derimod vigtig, og vi blev faktisk overraskede over, hvor hurtigt båden kunne krydse under de betingelser vi sejlede. Samtidig var jollen på en gang både let og udfordrende at sejle. Nemt at undgå kæntring Den var let at sejle, fordi vi ikke skulle bruge kræfter på at styre og roret havde et godt greb i vandet, så vi altid var i kontrol. Rorbalancen var helt neutral, men vi kunne alligevel lige mærke jollen, da vi havde lært den lidt at kende. Jollen var derfor også udfordrende, fordi vi skulle være opmærksomme og koncentrere os mere end i en jolle med mere rortryk. Den gode plads i cockpittet og den halvhøje bom gør jollen nem at vende med. Allerede vores første vending gik helt fint. Ikke mindst fordi jollen har selvslående rullefok på en tværskibs buet løjgang. Jollens brede skrog med skarp chine agter har så stor stabilitet, at vi aldrig bekymrede Henrik Hansen fra BÅD ses her under testsejladsen syd for Barcelona. DECEMBER 2018 55
DEN BEDSTE BÅDFORSIKRING TIL SEJL- OG MOTORBÅDE Dækker mast på land Ingen afskrivning på mast og rig Ingen afskrivning på sejl de første 4 år Dækning året rundt - i vandet eller på land Rabat ved tyverialarm og duelighedsbevis Ingen selvrisiko ved brand, totalhavari eller ved indbrud Sejlerforsikring Vær godt forsikret - det betaler sig Danske Tursejlere Vesterhavnen 5 5800 Nyborg Tlf +45 7021 4242 info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk Danske Tursejlere samarbejder med Søassurancen Danmark 56 BÅD 545
I frisk vind skal to voksne ud i hængestoppen med to sejl på kryds. First 14 kan snildt sejles som enmandsjolle med gennaker. Så enkel og åben er First 14 med sidedæk hvor besætningen kan sidde eller hænge. Bemærk de to sværdkister agten for masten. Roret er også et stikprofil, der stikkes i en rorramme. Trimfunktioner som kick og cunningham hales over vippeblokker med klemmer på masten. os om at vælte. Vi var end ikke i nærheden af en kæntring, hverken på kryds eller da vi satte gennakeren. Vinden var hele tiden nervøst småspringende, men vi kunne alligevel følge vindspringene rimelig fornuftigt med det gode rorgreb. Gasten og jeg havde aldrig sejlet sammen før, men vi fandt meget hurtigt sammen i en god rytme, med at komme ind og ud på sidedækket, når vinden varierede i styrke. Bare vi fik et lille pust så accelerede jollen prompte, mens vi trak os længere mod luv. Gennakeren sættes fra lang pose Storsejlet bliver skødet med den gode gamle skødning fra især engelske joller, men som er blevet moderne igen. Via en hanefod agter hales skødet fra en blok på bommen. Det virkede faktisk fint på First-jollen, der havde en effektiv vippeblok med klemme på bommen. Alle blokke og klemmer er First 14 mod 29 er, RS200, RS 100, OK-jolle og Firefly på specifikationer F14 29 er R200 R100 OK-jolle Firefly Længde, m 4,3 4,45 4,00 4,3 4,00 3,66 Bredde, m 1,70 1,70 1,83 1,83 1,42 1,42 Skrogvægt, kg 67,0 70,0 88,0 55,0 72,0 74,0 Krydsstel, m 2 12,0 12,1 11,5 8,4 8,9 8,4 Gennaker, m 2 13,0 16,8 8,3 12,5 - - First 14 er her sammenlignet på rå data med den forholdsvis vilde ungdomsjolle 29 er, hvor gasten står i trapez, RS 200 med gennaker, enmandsjollen med gennaker RS 100, OK-jollen, der er Danmarks mest udbredte og aktive voksenjolle og endelig Firefly-jollen med storsejl og fok, der var den enmandsjolle med fok som Paul Elvstrøm vandt sin første OL-guldmedalje med i 1948. DECEMBER 2018 57
fra Ronstan. Vi kom aldrig rigtigt ud at hænge, kun lige momentvis for at prøve det, og vi havde umiddelbart ingen problemer med at dele jollens eneste hængestrop, der går gennem det meste af cockpittet agten for masten. Den svage vind, der aldrig kom op over 4 m/sek, betød at vi ikke reelt fik prøvet at råhænge i jollen, men sidedækkets runde former virkede behagelige at hænge på, i de øjeblikke vi prøvede det. Det gik også nemt med at hale bovsprydet ud og sætte gennakeren. Den ligger i en lang netpose i forskibet og danner en shout ved befæstigelsen omkring et alu-profil på tværs ude i stævnen. Farten og sejladsen blev mere intens med gennakeren oppe, fordi vi kunne ligge og finde gode bølger at surfe på. Desværre fik vi aldrig et pust, hvor vi kunne komme rigtigt op at plane. Vores bomninger med gennakeren gik også ganske nemt, og vi fik let bjærget gennakeren ned i posen. Trods den beskedne vind, så kom vi i havn med et bredt smil på læberne, og flere timer efter sejladsen fik vi kommentaren Oh, you are still smiling fra en kollega. Det er vores vurdering, at jollens skrog, dæk og cockpit er af høj byggekvalitet. Jollen er støbt med vinylester og sandwichskum med infusion-teknologi, som alle sine tre søskende som Beneteau har adopteret fra det slovenske værft. Dæk og cockpit er støbt som en helhed uden samlinger. Konklusion First 14 kan ikke lige sættes i en bestemt bås, men er en spændende, sjov og livlig jolle for næsten alle aldre og vægtklasser. Jollens volumen kunne snildt bære den voksne testbesætnings vægt, men to Optimistsejlere kunne også have sejlet jollen. Vi synes derfor at målet om at skabe en familiejolle er opfyldt. På testturen var en af vores første tanker om jollen, at det var den perfekte jolle til, at en forælder og et barn eller to kan have mange sjove timer på vandet sammen. Samtidig er jollen også så udfordrende at mere erfarne jollesejlere kan have det sjovt på vandet, fordi jollen kan sejles som enmandsjolle med alle tre sejl, fordi funktionerne er så enkle. To sejlervenner kan også have sjove sejlture med hele garderoben i en god brise. Det gælder især når der er mere vind end vi havde, og i blæsevejr kan man nøjes med at sætte storsejlet, og så har man en jolle, der er næsten ligeså vild som en OK- eller Laser-jolle. Næsten, fordi First 14 har mere skrogstabilitet. Jollen har sejlglæde for alle pengene for hele familien, hvor diskussionen kan blive: Hvem skal have jollen i dag? Storskødet hales over denne vippeblok med klemme på bommen. Blokken er nemt monteret med to stropper omkring bommen. Vi var lidt spektiske, men i praksis fungerede det fint. First 14 kan lige akkurat stå på teakstranden af en motoryacht. Jollevognen til First 14 er nærmest indbygget i jollen. I hvedr side skubber man et profil med hjul op under rælingen og skruer det fast i et gevind, der er indbygget i skroget lige over chinen. Lang tværskibs løjgang til den selvslående rullefok. Gennakerens tack-line trimmes gennem bovsprydet. Beneteau First 14 Længde, skrog...........4,3 m Bredde............... 1,7 m Vægt............... 67,0 kg Storsejl...............8,5 m 2 Fok................. 3,5 m 2 Gennaker............. 13,0 m 2 Pris ab værft *)........100.000 kr. Design Samuel Manuard, Frankrig Værft Beneteau (Seascape), Slovenien Forhandler Per4m Sailing, Seascape.dk *) Prisen på transport fra værftet i Slovenien varierer efter hvilken fragtmetode man vælger. Man kan også hente den på værftet og tage den på taget af en almindelig familiebil, og f.eks. kombinerede det med jomfruture fra Sloveniens korte kystlinje eller i den idylliske kroatiske skærgård. 58 BÅD 545