Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård Anmeldt tilsyn d.25.marts 2009 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent
Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har d.25. marts 2009 gennemført anmeldt tilsyn på: Opholdsstedet Østergård Gershøjsvej 14 4070 Kirke Hyllinge Leder Henriette Hansen Tilsynsformen var anmeldt dialog baseret tilsyn. Tilsynet talte med opholdsstedets leder, 2 medarbejdere, og 2 børn/unge. Tilsynet havde fokus på og drøftede følgende emner: Målgruppe Målsætning Brugersammensætning Hvordan tilrettelægges det pædagogisk arbejde Samarbejde med socialforvaltningerne Børnenes/ de unges trivsel Brugerindflydelse i tilbuddet Inddragelse af forældrene i tilbuddet Magtanvendelse Medicinhåndtering Alkohol og stofmisbrug Personaledækningen Tilbuddets fysiske rammer Formålet med tilsynet At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som udvalget for Børn og ungdom har truffet At virksomheden er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, i overensstemmelse med gældende love og regler for virksomheden At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på opholdsstederne. 2
Samlet vurdering Opholdsstedet fremstår som et mindre familielignende og velfungerende opholdssted, hvor børnene under trygge og overskuelig rammer har mulighed for trivsel og udvikling. Der er gode fysiske rammer, med mange muligheder for aktiviteter både inde og ude. Både ledelse og medarbejdere fremstår engagerede og kompetente i arbejdet med børnene. Et udviklingspunkt for opholdsstedet kan være at finde metoder, der kan inddrager forældrene mere i opholdsstedets drift. Tilsynsbesøget Målgruppe Er målgruppen omfattet af den godkendte målgruppe. Er der overensstemmelse mellem det godkendte antal pladser, og antallet af indskrevne børn/unge. Hvordan er proceduren ved visitation af børnene. Hvordan sikres, at børnene er inden for målgruppen, og kan profitere af tilbuddet. Opholdsstedet blev oprettet i år 2000 i de nuværende fysiske rammer, en gammel firlænget bindingsværksgård - Østergård i Sæby. Opholdsstedet blev etableret som en selvejende institution med en udpeget bestyrelse. Der er 5 medlemmer i bestyrelsen. Ét af bestyrelsesmedlemmerne er lederens ægtefælle. Bestyrelsen har udpeget Henriette Hansen som leder af opholdsstedet. Opholdsstedet blev godkendt af Roskilde amtskommune til at modtage 5 børn i alderen 6 15 år. Lejre Kommune, der nu er tilsynsmyndighed, har ikke foretaget en ny vurdering/ godkendelse af opholdsstedet. Målgruppe Lederen oplyste, at målgruppen er uændret i forhold til sidste tilsynsbesøg. Målgruppen er normalt begavede børn, med psykosociale vanskeligheder. Det oplystes, at alle børnene har meget forskellige vanskeligheder. Opholdsstedet kan ikke modtage børn, der er voldsomt udadreagerende. Lederen oplyste, at et af børnene falder uden for målgruppen. Det drejer om et barn der beskrives som alkoholskadet. (Det er det ene barn af et søskendepar, som er alkoholskadet.) Lederen oplyste, at opholdsstedet vil søge om ændringer i godkendelsen. De ønsker at brede målgruppen mere ud og de ønsker, at modtage yngre børn, ud fra den tese, at det vil være nemmere for børnene at falde til, både i forhold til skoleplacering, og i forhold til at falde til, inden børnene kommer i puberteten. 3
Der er ikke etableret intern skole/ undervisning til børnene. De anbragte børn skal kunne skoleplaceres i det lokale skolevæsen. Målsætning Den overordnende målsætning i forhold til alle børnene er, at fremme børnenes trivsel og udvikling, således at børnene får de bedst mulige forudsætninger for at skabe et godt liv på længere sigt. Målsætningen i forhold til det enkelte barn er individuel. Det enkelte barns behov for pædagogisk indsats, udredes og forsøges tilgodeset. Målet for barnet fastsættes på statusmøder, hvor forældre, sagsbehandler, og andre relevante fagpersoner inviteres. Ved tilsynsbesøget var alle pladser optaget. Det er de samme børn, der er indskrevet, som ved sidste tilsynsbesøg. 5 børn, i alderen 12 16 år. Pige på 12 år, som har været anbragt i 3 år Dreng på 13 år, som har været anbragt ca. 2 år Dreng på 16 år, som har været anbragt 6 år Et søskendepar, dreng 13 år, pige 11 år, som har været anbragt i et 1år og tre måneder. Det er Tilsynets vurdering, at der generelt er overensstemmelse mellem opholdsstedets målgruppe og opholdsstedet målsætning. Pædagogisk koncept og metode. Er der overensstemmelse mellem de pædagogiske ideer og målsætninger, som opholdsstedet er godkendt til, og pædagogisk praksis. Hvordan omsættes pædagogisk metode i praksis. Er der en praksisbeskrivelse, der belyser det pædagogiske Lederen og medarbejderne redegjorde for den pædagogiske praksis på opholdsstedet. Tilgangen til børnene beskrives som omsorgsfuld og reflekterende. Der arbejdes ikke ud fra en bestemt pædagogiks metode. Børnene er meget forskellige, og behandles meget forskelligt. Den pædagogiske praksis i forhold til det enkelte barn drøftes, og justeres løbende. Selv om børnene behandles forskelligt, er der alligevel nogle rammer, hvor daglige rutiner udfoldes. Hensigten er at børnenes adfærd normaliseres. Det gøres ved at støtte og hjælpe børnene til en hverdag med daglige rutiner, praktiske pligter/opgaver, og social omgang med andre børn og voksne. Ex. støttes børnene til at komme af sted til skolen på en god måde, og kan de ikke selv 4
arbejde. gøre rent på deres værelse, hjælpes de. Er der udarbejdet udviklingsplaner for alle børnene/de unge. Alle børn har et relevant og egnet skoletilbud Lederen understregede, at selv om opholdsstedet i sin dagligdag på mange måder tager udgangspunkt i en familielignende livsform, er børn og medarbejdere ikke at betragte som en familie. Selv om lederen og ægtefælle bor på gården, og som regel er til rådighed, skelnes der klart mellem arbejde og fritid for medarbejderne. Det er også det signal, der sendes til børnene, - at børn og medarbejdere ikke er en familie, og at børnene har deres egen familie Det er tilsynets vurdering, at der er god overensstemmelse mellem opholdsstedets målgruppe, opholdsstedets målsætning og den pædagogiske praksis Samarbejdet med socialforvaltningerne Hvordan er samarbejdet med de anbringende socialforvaltninger. Hvor tit afholdes opfølgningsmøder. Er der udarbejdet Handleplaner for alle børnene/de unge. Både leder og medarbejdere udtrykte stor frustration over samarbejdet med anbringende kommuner. Det fylder vildt meget i hverdagen Samarbejdet beskrives som meget forskelligt, -fra rigtig godt, til særdeles problematisk. Med en af kommunerne er der et tæt samarbejde omkring det enkelte barn. Omvendt har det ikke været fulgt op på anbringelse for et andet barn i 1½ år. Et tredje barn har ikke haft en sagsbehandler i ca 2 år, og for et af børnene foreligger der ikke en handleplan. Lederen beskriver samarbejdet med stedlig kommune (Lejre kommune) som fungerer fint Det er tilsynets vurdering, at indsatsen omkring det enkelte barn, kun kan blive optimal, når der er sammenhæng mellem behandlingsplan, indsats og handleplan. Fx hvis der ikke foreligger en handleplan, kan det være vanskeligt af have mål og delmål for anbringelsen/forløbet. Det er vanskeligt for tilsynet at rådgive opholdstedet vedrørende samarbejdet med anbringende kommune. Opholdsstedet må om muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaverne søge at sikre de unges lovfæstede formelle retssikkerhed. Tilsynet kan kun gøre opmærksom på problemerne og opfordre opholdsstedet til evt. påklage problematikken. 5
(Lejre kommune fører ikke tilsyn med anbringende kommune) Børnene / de unges trivsel Hvordan vurderer I børnenes/de unges trivsel. Synes børnene/de unge om at være her. Profiterer de af den pædagogiske indsats. Hvordan har børnene/de unge det indbyrdes. Hvordan er kontakten mellem børnene/de unge og medarbejderne. Det er lederens og medarbejdernes vurdering, at alle børnene er rigtigt placeret på opholdsstedet, og at børnene trives indenfor de rammer, som opholdsstedet har opstillet. Børnene udvikler sig og profiterer af den pædagogiske praksis. Det kommer til udtryk ved, at børnene udvikler sig, og bliver mere udadvendte. Det drøftes løbende om opholdsstedet er stadig er det relevante tilbud for det enkelte barn. Tilsynet talte med 2 af børnene på henholdsvis 12 år, og 16 år. Samtalerne foregik på deres værelser. Samtale med en pige på 12 år Pigen har boet på opholdsstedet ca. 1½ år Det var vanskeligt for tilsynet at gennemføre en samtale med pigen, som skulle give et billedet af pigens tilfredshed og trivsel på opholdstedet, og det blev meget ja og nej svar. De forhold tilsynet kunne udlede af samtalen var følgende: De voksne er søde Det er en god skole Der er ingen dumme ting ved at bo her Hvis noget var svært ville hun snakke med dem der er på arbejdet Samtale med dreng på 16 år Drengen har boet på opholdsstedet i 6 år Han udtrykte stor tilfredshed med at bo på opholdsstedet, og med de voksne, der arbejder på opholdsstedet. Da han flyttede ind på opholdsstedet, synes han det var svært, fordi der var mange regler, -faste sengetider og gå i bad hver dag-, men nu synes han det er i orden Han udtrykte især tilfredshed med, at der foregår mange aktiviteter. Han går selv til håndbold og bordtennis, og i weekenden er der tit arrangeret ture, udflugter eller biograftur for hele opholdsstedet. Han er glad for sit værelse, og synes også at det er hyggeligt at være sammen med de andre børn i fællesrummene På spørgsmålet om, hvorvidt han synes noget skulle være anderledes, var svaret, at der skulle anskaffes et fodboldmål til haven. 6
Hvis han har problemer kan han snakke med de voksne. Både ved sidste tilsynsbesøg og ved dette tilsynsbesøg observerede tilsynet en rolig og venlig stemning i huset. På grundlag af samtale med børnene, lederens og medarbejdernes beskrivelse af børnenes udvikling, og beskrivelse af pædagogik praksis, er det tilsynets vurdering, at børnene, ud fra deres forudsætninger, trives med rammerne på opholdsstedet, og de voksne som trygge omsorgspersoner. Brugerindflydelse Hvordan arbejdes der med brugerindflydelse. Er der fx nedsat børne/ungeråd. Har børnene/de unge indflydelse på egen udviklingsplan og egen hverdag, deres alder taget i betragtning. Lederen og medarbejderne fortalte at brugerindflydelse praktiseres som i en familiekultur. Forhold/ideer/forslag drøftes ved måltiderne. Forhold som børnene kan have indflydelse på er mad, aktiviteter, udflugter og tøj. Der er dog også plads til forhandling om andre forhold. Fx Tv udsendelser. Det er Tilsynets indtryk, at børnene er medinddraget på forhold, som har betydning for børnene. Forældresamarbejde Hvordan samarbejdes med forældrene, både i forhold til det enkelte barn, og i forhold til spørgsmål, der i almindelighed berører forældrenes forhold til institutionen. Tilsynet havde forinden tilsynsbesøget skriftligt anmodet lederen om at orientere forældrene om tilsynsbesøget, således at forældrene havde mulighed for at tale med tilsynet hvis det var ønskeligt. Tilsynet blev orienteret om, at lederen havde orienteret forældrene om tilsynsbesøget. Leder og medarbejdere redegjorde for forældresamarbejde. Der er en kontinuerlig kontakt mellem opholdssted og forældrene. Der er telefonisk kontakt, hvor forældrene informeres om nyt, vedrørende deres børn, og når børene hentes og bringes når de skal hjem til forældrene i weekenden, udveksles oplysninger om løst og fast. Forældrene inviteres altid med til statusmøder, og får altid tilsendt udtalelser vedrørende deres børn. 7
Forældre kommer ikke på besøg i opholdsstedet. Lederen oplyser, at forældrene kan komme på besøg så tit de ønsker det, efter aftale. Der har ikke været afholdt forældrearrangementer det forgangne år. Dette begrundes med, at en af forældrene har en sådan adfærd, at medarbejderne oplever, at pågældende forældres barn bliver pinligt berørt. Det overvejes alligevel, om der skal afholdes et sommerarrangement Lederen mener, at opholdsstedet er for lille til at oprette forældreråd, har dog ikke spurgt forældrene, om der ville være interesse for oprettelse af forældreråd. Der er ikke er en forældrerepræsentant i bestyrelsen. Telefonisk Samtale med en tilfældig udvalgt forældremyndighedsindehaver Pågældende forældre udtrykte tilfredshed med, at vedkommendes barn er glad for at være på opholdsstedet. Synes dog, at det til tider kunne være vanskeligt med kommunikationen mellem vedkommende og opholdsstedet. Som eksempel blev nævnt, at opholdsstedet ikke altid ringer tilbage, når hun lægger besked, om f.eks. weekend byt. Det er tilsynets vurdering, at forældresamarbejdet kunne udvikles. Forældrene kommer aldrig på besøg, der afholdes ikke forældrearrangementer og der er ikke oprettet forældreråd. Tilsynet er klar over, at det kan være vanskeligt og udfordrerne at inddrage forældrene i opholdsstedets drift. Tilsynet anbefaler alligevel, at opholdssteder drøfter metoder der kan inddrage forældrene mere i opholdsstedets drift, således som intentionerne i lovgivningen foreskriver Serviceloven 16 Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov for mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Magtanvendelse Hvordan formidles reglerne om magtanvendelse til forældre og børn/unge. Lederen og medarbejderne tilkendegav, at de har kendskab til bestemmelser i - Bekendtgørelsen om magtanvendelse overfor børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. 8
Hvordan formidles reglerne om magtanvendelse til nyansatte. Hvordan er proceduren vedrørende indberetninger af magtanvendelser. Hvordan arbejdes der pædagogisk for at nedbringe antallet af magtanvendelser. Forældrene er orienteret om reglerne om magtanvendelse, og børnene er orienteret om, at der er regler for, hvordan voksne må omgås børn. Det oplystes, at der aldrig har været foretaget en fysisk magtanvendelse over for et barn på opholdsstedet. En af medarbejderne oplyste, at både han og lederen har erfaring om magtanvendelser fra tidligere ansættelser, og at de er meget opmærksomme på, at praktisere en pædagogik, der imødekommer/undgår konflikter. Opholdsstedet er ikke er klar over retningslinjer for registrering og indberetning af magtanvendelser. Tilsynet oplyste, at Lejre kommune har udarbejdet retningslinjer for registrering og indberetning af magtanvendelser. Tilsynet anbefaler, at opholdsstedet rekvirerer retningslinjer for registrering og indberetning af magtanvendelser fra Lejre kommune Medicinhåndtering Hvordan håndteres medicinudlevering til børnene/de unge. Har medarbejderne kendskab til - sundhedsstyrelsens vejledning om medicinhåndtering. Lederen oplyste, at et barn er i medikamentel behandling. Siden sidste tilsynsbesøg, er der opsat aflåst medicinskab op, og ledelse og medarbejdere oplyser, at de har læst sundhedsstyrelsens vejledning om medicinhåndtering på bosteder. Det skal dog bemærkes, at opholdsstedet ikke opbevarer håndkøbsmedicin korrekt. I henhold til sundhedsstyrelsen vejledning må der ikke findes fælles medicin for børnene, herunder akutdepoter, nødberedskaber eller lignende. Det gælder også håndkøbsmedicin og p.n. medicin. Tilsynet anbefaler at Opholdsstedet fremover sikrer at også håndkøbsmedicin opbevares og registreres efter sundhedsstyrelsens regler. Alkohol og stofmisbrug Er der børn/unge der har misbrugsproblemer. Er der formuleret en Det oplystes, at opholdsstedet ikke aktuelt har problemer med alkohol og misbrug hos børnene. Der er fastsat den politik, at opholdsstedet udgør en helt alkoholfri zone. Dog skal det være sådan, at når tiden er inde, skal de unge kunne 9
misbrugspolitik /retningslinjer for, hvordan evt. misbrug begrænses/behandles. drikke en øl til halbal Det er Tilsynets indtryk, at der er en god og realistisk opmærksomhed på dette område. Personale Er der ansat det personale som godkendelsesgrundlaget hviler på. Er der sammenhæng mellem personalets personlige og faglige kompetencer, og tilbuddets koncept og den pædagogiske praksis. (Modsvarer personalets kompetencer målgruppens behov) Hvordan er mulighederne for, at personalet fastholder og videreudvikler kvaliteten i det pædagogiske arbejde, som beskrevet i godkendelsesgrundlaget. Det psykiske arbejdsmiljø. Der er ansat i alt 4 medarbejdere i opholdsstedet, heraf én leder. Lederen og den ene medarbejder er ægtepar, og har bolig i den ene af gårdens 4 længer. To af medarbejderne er lærere og to af medarbejderne er pædagoger. Lederen oplyser, at selv om det er et lille sted med få medarbejdere, tilstræber det, at der skelnes mellem arbejde og privatliv. Den medarbejder (udefra), som deltog i samtalen med Tilsynet, udtrykte for stor tilfredshed med sin ansættelse på opholdsstedet, og med arbejdet med børnene. En af de kvaliteter, som hum fremhævede, var stedets størrelse, måden de arbejdede på, og at medarbejderen har det godt indbyrdes. Hun mener at børnene profiterer af, at det er så lille et sted, og at der er en stram struktur i hverdagen. Der er altid en medarbejder, der sover i opholdsstedet om natten, også selvom lederen bor dør om dør med børnene i opholdsstedet. Som ved sidste tilsyn, gav både lederen og de to medarbejdere udtryk for at opholdsstedet har et problem med kursusvirksomhed/efteruddannelse. Der er ikke i budgettet afsat midler til dette, og med en så lille medarbejdergruppe, kan det være svært at dække vagter ind ved kurser/efteruddannelse. Det er Tilsynets indtryk, at lederen og de tre medarbejdere har både faglige og personlige kvalifikationer, der modsvarer børnenes behov. Det er samtidig tilsynets vurdering, at med en målgruppe, der beskriver børn med så vanskelige problemstillinger, (som tidligere beskrevet) er det vigtig, at medarbejderen erhverver ny viden/nye metoder/nye kompetencer. Tilsynet anbefaler, at opholdsstedet afsætter midler i budgettet til 10
kursusvirksomhed, såedes at medarbejderen kan få nye kompetencer til gavn for børnene. Fysiske rammer Er der ændringer i de fysiske rammer. Hvordan fremstår de fysiske rammer (standard) Opholdsstedets er geografiske placeret i en idyllerisk lille landsby langt ude på landet. tilsynet blev vist rundt og kunne konstatere, at opholdsstedet udgør de samme gode fysiske rammer som ved sidste tilsyn. Opholdsstedet er fysisk placeret i to længer af en firelænget gård. Den ene af opholdsstedets to længer er indrettet som bolig til børnene med værelser, stort køkken/alrum og dagligstue. I den anden længe er indrettet et meget stor aktivitetrum med forskellige spille og aktivitetsredskaber bordtennisbord, træningscykel, musikinstrumenter ect. Begge længer fremstår nyistandsatte. Det er Tilsynets indtryk, at de fysiske forhold udgør en rigtig god ramme for opholdsstedets virksomhed med de anbragte børn og unge. Landsbymiljøet fremstå overskuelig for børnene, og med gode muligheder for udendørsaktiviteter. Indendørs fremstår indretningen hyggelig og hjemlig, med god plads til indendørs aktiviteter. Især det store aktivitetsrum står som et rigtig godt tilbud til børnene. Der er pænt og ryddeligt overalt. Alle børnenes værelser er af en pæn størrelse. 11