Højmark Børneverden Trivselspolitik & Antimobbestrategi

Relaterede dokumenter
Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi

Holbæk Private Realskole

Gældende fra den 1. januar 2017

Trivselspolitik for Ølsted Skole

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:

Antimobbestrategi for Thyregod Skole

M O B B E P O L I T I K

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Skolebestyrelsens principbeslutning

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Nordvestskolens værdigrundlag

Principper for trivsel

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi

Heibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Antimobbestrategi på Paradisbakkeskolen

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold

Gødvadskolens. Trivselspolitik

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi

Antimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Lærernes og pædagogernes ansvar

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Fokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Allingåbroskolen STÅR SAMMEN MOD MOBNING

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

TRIVSELSPOLITIK - RANTZAUSMINDE SKOLE

Gældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

På Nysted Skole har vi valgt følgende værdier

Antimobbestrategi Gedved Skole

Sortedamskolens. Antimobbestrategi

Trivsel vi har alle et ansvar.

Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017

Antimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.

VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Glesborg Skole. Strategien skal ses i sammenhæng med skolens værdiregelsæt og øvrige politikker og indsatser.

Tryghed fællesskab læring

Søvind Skole og Børnehus Principper for Trivsel i vores hverdag sammen

Konkrete indsatsområder

Trivselspolitik, Østskolen

TRIVSEL Rødding Skole Lintrup Børnecenter Antimobbestrategi

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) Mobning er et socialt fænomen, som in- og ekskluderer gennem ekstreme marginaliseringsprocesser.

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Vorgod-Barde Skoles trivselspolitik

TRIVSELSPOLITIK PÅ BRYRUP SKOLE

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Høsterkøb Skole. Anti-mobbestrategi: Retten til fællesskabet Du skal have det godt - og jeg skal have det godt.

Brande, 2012 november

Bjerregrav Friskole MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Låsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål. Dækningsområde Alle skolens elever. Det vil sige i afdeling A, B, C, D og E.

VELKOMMEN DET GODE BØRNEFÆLLESSKAB FRI FOR MOBBERI ALICEDARVILLE.DK

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Den fulde lovtekst kan findes på I forhold til antimobbestrategien står der følgende:

Måløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI

Antimobbestrategi. Antimobbestrategien skal ses i sammenhæng med skolens Værdiregelsæt og Børns Ret.

Gældende fra den 1. august Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag

Transkript:

Højmark Børneverden Trivselspolitik & Antimobbestrategi

Højmark Børneverden Trivselsvision værdisæt, politik og antimobbestrategi Det er vort mål, at trivslen i Højmark Børneverden ligger helt i top. Dette gælder for både ansatte, elever, børn og forældre. Definitioner vores hvorfor gør vi! Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver det enkelt menneske følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet. Vi ønsker at give børnene/eleverne en god barndom og skolegang, hvor de får fyldt rygsækken med gode oplevelser, viden og indsigt. Det skal være naturligt for børn/elever at vise hensyn og respektere hinanden og bruge hinandens stærke sider, så det er naturligt for dem at vise omsorg for hinanden, trøste og give knus. De skal lære sociale omgangsformer og have forståelse for andres følelser og behov, f.eks. at kunne lytte til sine venner og opleve værdien i det. For at skabe trivsel skal hverdagen være præget af glæde og nysgerrighed. Vi skal kunne undres og forundres og sammen udforske verdenen omkring os. Samtidig skal børnene have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, og skal heri også lære at se og forstå sammenspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. De skal både kunne mærke deres egne grænser, hvor de er i stand til at sige til og fra og på samme tid indgå, som en social del af et større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i. Børn og elever har behov for at lære at takle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Derfor er alle voksne omkring børnene vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. Det er vigtigt, at børn/elever støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning. Det er i fællesskabet, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. I Højmark Børneverden tager vi udgangspunkt i det hele barn, respekt for individet, dets rettigheder, rigdom af ressourcer samt styrkelse af fællesskabet. Et helhedssyn på barn/elev betyder, at personalet skal sikre, at barnet/eleven får følelsesmæssige, kropslige, sociale, musiske og intellektuelle udfordringer. (jf vores indsatsområder hvor trivsel er grundlaget og søjlerne faglighed, udeliv, sundhed og bevægelse) Højmark Børneverden er et vigtigt væksthus, hvor vi får spire til at gro, og her igennem giver barnet/eleverne de bedste muligheder for at udvikle sig til alsidige personligheder, der tror på eget og andres værd, og derved har mulighed for at udvikle sig til hele mennesker.

Højmark Børneverden - Trivselspolitik Målsætning: I Højmark Børneverden er børnenes fysiske og psykiske sundhed fundamental for trivsel og medfører de bedste betingelser for læring og fællesskab. Vi ønsker, at alle oplever dagpleje, børnehave, skole og SFO som trygge steder, der bygger på åbenhed og fællesskabets værdier med plads til den enkeltes udvikling både socialt, personligt og fagligt. Vi skaber de gode betingelser for at det enkelte barn trives og dermed finder det naturligt at udvise hensynsfuldhed og omsorg for andre. 1. Trivsel - Trivsel er en opgave, der løses i fællesskab mellem forældre og Højmark Børneverden. Alle; medarbejdere, forældre og børn har et fælles ansvar for at sikre trivsel i Højmark Børneverden. - Trivsel er afgørende for lysten til læring og fællesskabet. 2. Klasselærerne/pædagoger/dagplejere har et særligt ansvar, ved at: - de, fagligt og professionelt, tager ansvar for børnenes trivsel og håndtering af evt. mistrivsel - de varetager Ringkøbing-Skjern Kommunes Børne- og Ungesyn; at alle børn og unge oplever sig set, hørt, forstået og taget alvorlig - de sørger for, at børnene har forståelse for ordensregler i henholdsvis dagpleje, børnehus, skole og SFO - de har fokus på relationerne med børnene gennem den daglige kontakt - de inddrager børn og forældre i samarbejdet for at fremme børnenes sociale trivsel og forebyggelse af mistrivsel - de arbejder for at skabe trygge lege- og læringsmiljøer, hvor åbenhed omkring det enkelte barns udfordringer varetages - de sørger for at eventuelle problemer afdækkes og håndteres - de, i samarbejde med skoleeleverne, udarbejder et nyt og fælles sæt trivselsregler hvert år ved skolestart, hvor eleverne involveres og hermed får et medansvar for efterlevelse 3. Forældrene har et ansvar for at egne og andres børn trives i Højmark Børneverden ved at: - de påtager et personligt ansvar for eget barns adfærd og trivsel - de kontakter personalet, hvis eget eller andet barn/børn viser tegn på mistrivsel - de aktivt indgår i samarbejdet med og mellem dagplejen/børnehave/skole/sfo - de sammen med børn deltager i sociale arrangementer i dagpleje/børnehave/skole/klassen med henblik på at fremme fællesskab og trivsel, som f.eks. årgangsforældre m.m. - de har en åben og tillidsfuld kontakt og dialog med andre forældre og medarbejdere i Højmark Børneverden - de taler respektfuld om alle børn og voksne i Højmark Børneverden

- de husker, at der altid er mindst to sider af en konflikt, og at konflikter håndteres gennem tillid, åbenhed og dialog 4. Strategier og metoder til at fremme trivsel - at der i dagplejen gennemføres trivselssamtaler med forældre fra barnet er 2 år - at der i børnehaven arbejdes med Fri for Mobberi - at der i børnehaven laves lege- og læringsmiljøvurdering med børnene hvert 2.år (fra de er fyldt 4 år) - at der i SFO afholdes børnemøder hver måned, hvor børnene og pædagoger også taler trivsel - at alle klasser i skolen udarbejder - minimum - en trivselsundersøgelse hvert år. Her bruges ofte www.klassetrivsel.dk. Klasselærere afholder elevsamtaler med alle elever hvert år og/eller efter behov - at der løbende arbejdes med trivsel i klasserne. Tiltagene varierer fra klasse til klasse - ved at SSP (skole, socialforvaltning og politi) kommer ud i alle klasserne (0.-6. kl.) med særligt tilrettelagte forløb, der er med til at fremme klassernes trivsel. - at 5. klasse hvert år uddannes som legepatrulje og efterfølgende er ansvarlig for deltage og igangsætte lege med de mindre klasser efter fastsatte regler og struktur 5. Mistrivsel - ved tegn på mistrivsel hos et barn etableres hurtigst muligt en tæt dialog mellem pædagog/klasselærere og hjemmet, hvor omfanget af mistrivslen kortlægges o vedr. mistrivsel eller udfordringer hos børn i 0.-3. klasse er det kun naturligt, at SFOpersonale inddrages o Skole og SFO arbejder tæt sammen og underretter løbende hinanden - Der udarbejdes en handleplan med konkrete tiltag dagplejeren/pædagogen/klasselæreren orienterer efterfølgende ledelse (og forældre). o I forbindelse med udarbejdelse af handlingsplan vil forældre blive inddraget, måske ikke i den fysisk udarbejdelse. Som eksempel kan handleplanen være en konkret indsats, som udarbejdes i forbindelse med et TeamPLF- møde, hvor man, som en del af et PLC-rul, laver nogle kortere prøvehandlinger. Forældrene vil så efterfølgende blive inddraget af primært klasselæreren, der orienterer om disse tiltagene. De initierede tiltag/konkrete indsats indgår som del af en større handleplan, som efterfølgende evalueres på et fællesmøde, eventuelt støttet af flere ressourcepersoner. - Inddragelse af AKT-vejledere o Anne Marie Krogstrup Hansen (på skolen fra 2019-20) og/eller Maj-Britt Lynett (Børnehus og SFO) inddrages, hvis det vurderes nødvendigt o Hvis inddragelse af egne AKT-vejledere ikke er tilstrækkeligt inddrages ledelse og eventuel ekstern støtte, som AKT-vejleder, Front-teamet, Kommunens Børne- og Ungetjeneste. Alle kan ringe til Front-teamet, hvis man er bekymret for et barn. Front-teamet træffes på tlf. 99741004

Højmark Børneverden - Antimobbestrategi Målsætning: Højmark Børneverden arbejder for at fremme trivsel og forebygge mobning, så vi udvikler tolerante og inkluderende fællesskaber, der beror på gode venskaber. Højmark Børneverden skaber gode betingelser for at det enkelte barn trives, som dermed finder det naturligt at udvise hensynsfuldhed og omsorg for andre. Hvad er mobning: - Mobning ses som et gruppefænomen, og den kultur herom - Mobning er udstødelseshandlinger af systematisk karakter - Mobbeformerne kan være direkte, forfølgende, indirekte eller udelukkende - Mobningen foregår i en social sammenhæng, som barnet ikke kan trække sig fra I Højmark Børneverden arbejder vi med tidlig og forebyggende indsatser, der skal medvirke til at mobning undgås. Vores tilgang til tidlig og forebyggende indsats er baseret på det pædagogiske redskab, Fri for Mobberi s værdier, der er: Tolerance Respekt Omsorg Mod at se og acceptere forskelligheder i børnegruppen og behandle hinanden som ligeværdige at acceptere og tage hensyn til alle børn i gruppen at udvise interesse, medfølelse, bekymring og hjælpsomhed overfor alle børn at sige fra og markere egne grænser og sige til, når man ser børn, der overskrider andres grænser Mistrivsel er et udtryk for børnenes problemer, men de voksnes ansvar - både det pædagogiske personale og forældrene. Vi er ansvarlige for at være gode rollemodeller i børnenes sociale liv. Alle har ret til et rart miljø samt altid opleve at blive anerkendt som person og møde respektfulde voksne omkring sig. Det pædagogiske personales indsats: - at være opmærksom på mistrivsel og tage hånd om situationen - at have fokus på at skabe rammer for positive børnefælleskaber - at have fokus på trivslen i gruppen, ved hjælp af pædagogiske værktøjer for aldersgruppen, som bl.a. kan være Klassetrivsel og Fri for Mobberi. Du kan, ved henvendelse til personalet, få yderligere information om andre aktuelle pædagogiske værktøjer, som Højmark Børneverden benytter. - at lære børnene at have og udvise respekt for andre og opfordre til at hjælpe andre - at have et tæt og åbent samarbejde med forældre

Forældres indsats: - at støtte barnet i at have legeaftaler på tværs i børnegruppen/klassen - at være opmærksom på, at man IKKE taler dårligt om andre børn, forældre, lærere eller pædagoger - at deltage i sociale arrangementer - at være åben og positiv, når andre forældre fortæller om barnets udfordringer Forældrebestyrelsens indsats: - at sikre at dokumentet anvendes aktivt i Højmark Børneverden, følge og sikre at den er en del af de fælles forældremøder som afholdes i Højmark Børneverden - at revidere Trivsels- og Antimobbepolitikken en gang om året, herunder videreformidling til alle berørte parter Klageadgang for skolebørn Børn og deres forældre har mulighed for at klage over en skoleleders afgørelse vedrørende barnets udfordringer og problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning. Det kan være, hvis skolen ikke har en antimobbestrategi, eller hvis der IKKE bliver reageret tilstrækkeligt ved konkrete tilfælde af mobning. Der klages først til Fagchefen for Dagtilbud og Undervisning. Klagen kan indgives til skolen, som herefter har pligt til at fremsende den til Fagchefen. Hvis Fagchefen ikke giver fuldt medhold i klagen, videresendes klagen til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). DCUM vil herefter kunne udstede et påbud om at opfylde en handlepligt inden for en rimelig frist. Ovenstående politik vedtaget januar 2019