Konference, Færøerne Barnabati KONFERENCE 13. og 14. September 2011
Børn og unge med sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision & Birgitte Jørgensen, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi JANUSCentret København www.januscentret.dk
Temaer Præsentation af målgruppen; baggrundsfaktorer mv Børns sexualitet; Hvordan skelner man mellem normal sexualitet hos børn og bekymrende sexualitet? Interventions og behandlingsformer Møder mellem offer og krænker (mediationer) Tilknytning og sexuelle overgreb Søskendeincest og tilknytning;
Form Faglige oplæg Diskussion og refleksion Gruppedrøftelser Film
Præsentation af målgruppen; baggrundsfaktorer, interventions og behandlingsformer mv
Danmark I Danmark starter den nye historie om disse børn og unge betydeligt senere end i USA. Frem til 2003 hvor Socialministeriet opretter behandlingsstedet projekt JANUS, er opmærksomheden på og interessen for børn og unge, der begår sexuelle krænkelser meget begrænset og overvejende akademisk (Litteraturgennemgang og diskussion Annalise Kongstad, Forskningsafdeling III, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, Oktober 2007)
JANUSCentret Det første danske sample Oprettet 2003, finansieret af Socialministeriet; led i Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn; målgruppe:12-18 år; behandling og vidensindsamling 2005:Evalueret af Psykologisk Institut, Kbh.s Universitet; Forlænges med 4 år 2006-2009:Målgruppe 6-18 år 2010:Fortsat statsfinancieret; målgruppe 4-18 år 2011-2012:Fortsat satspuljemidler; selvejende inst./fond 2009-2012: Gruppebehandling Vest for Storebælt; Opfølgning på anbringelsesreformen: Forebyggelse af sexuelle overgreb mod børn anbragt udenfor hjemmet (29mill./satspulje, heraf JANUS 3 mill.) Ny strategiplan i 2011 udarbejdet af Justitsministeriet: Handling bag ord
Data fra det danske sample 2003-2011 ca 200 børn/unge med sexuel overgrebsadfærd (4-18 år) Ca 320 ofre Relation, køn, alder, bopæl, overgrebsdata Forældreoplysninger Psykologisk profil fra psykologiske undersøgelser af alle børn/unge, visiteret til JANUSCentret Psykologisk behandling; gruppebehandling Mediationer: Møde mellem offer og overgriber
? Hvilke faktorer tror I kan være medvirkende til at udløse seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd hos et barn eller en ung? Hvilke børn/unge tror I begår seksuelle overgreb mod andre?
Hvad ved vi om børn/unge (<18 år) med sexuel overgrebsadfærd 1.Unge under 18 år er ansvarlige for ca 30-35% af alle kendte overgreb 2.Ca 3o-35% har selv været ofre for sexuelt misbrug og nogle har været vidne til sexuelle overgreb 3. Mange har været ofre for eller vidne til vold (60-80%) 4.Et stort antal har indlæringsvanskeligheder og andre neuro-psykiatriske lidelser ADHD ser ud til at kunne være en selvstændig risikofaktor (2/3 i det danske sample)
Hvad ved vi? Cont. 5. Offer og krænker kender hinanden i de allerfleste tilfælde. I det danske sample 100%; 25% er søskende; øvrige er kusiner/fætre, skolekammerater, børn på opholdssteder 16% mv. 6.Mere end 30% af ofrene er drenge. I det danske sample er ofrene næsten ligelig fordelt 7.De fleste fortsætter ikke overgrebene i voksenlivet (recidivstudier 7-14%) 8.Piger udgør en væsentlig minoritet, ca.10%; de har oftere egen offerhistorie
Hvad ved vi? Cont. 9.Mange har udvist sexuelt bekymrende adfærd i en længere periode inden overgreb 10. Peak 12-15 år (højrisiko) 11.De fleste har 1 offer, men en del har flere ofre 12.Overgrebene foregår hjemme hos offer eller krænker, på skoler, anbringelsessteder mv. 13.Udviklingshæmning ser ud til at udgøre en selvstændig risikofaktor
Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod sexuel udnyttelse eller sexuelle overgreb Etableret i 2007; Europarådets konvention har Danmark både underskrevet og ratificeret Personer, som er i fare for at begå sexuelle overgreb mod børn, skal have adgang til effektive behandlingsprogrammer som kan forebygge risiko for at overgreb begås (art.7) Personer, som er dømt for sexualforbrydelser mod børn, skal have adgang til effektive forebyggende og behandlende programmer for at forhindre og forebygge gentagne overgreb mod børn (art.15.1.)
Europarådets konvention cont. Forebyggende og behandlende programmer som opfylder udviklingsbehov hos børn som begår sexuelle overgrebshandlinger; behandle deres sexuelle adfærdsproblemer (art.16.3) Vurdere effekten af disse behandlingsprogrammer (art.15.4)
European Union Convention on the Protection of Children against Sexual Exploitation and Sexual Abuse. Council of Europe. Treaty Series no.201 Downloades fra http://conventions.coe/treaty/commun/quevoulezv ous.asp?nt=201&cl=eng
Børn < 12; unge >12 Børn med sexuelt bekymrende adfærd (SBP)(Sexual Behaviour Problem) Unge med sexuelt krænkende adfærd (SHB)(Sexual Harmfull Behaviour)
Børn med sexuelt bekymrende adfærd I det danske sample har ca. halvdelen af børnene udvist sexuelt bekymrende adfærd, ofte i længere tid, forud for de begår det første overgreb; Denne adfærd er altså iagttagelig for omverden En betragtelig del af disse børn har været ofre for eller vidne til sexuelle overgreb eller vold De er altså ofre på dette tidspunkt Jo alvorligere den forudgående adfærd har været, jo mere alvorlige overgreb) på henvisningstidspunktet
Børn/unge med sexuelt krænkende adfærd En betragtelig del af de henviste børn/unge har begået overgreb forud for henvisning for det aktuelle overgreb Der er oftest ikke grebet tilstrækkeligt ind (selvom overgreb er kommet til andres, osse professionelles, kendskab) Caseexempel: Dreng 13 år henvises efter overgreb på 4 årig pige i nabolaget; har for 1 år siden forgrebet sig på 7 årig lillesøster og tidligere på kusine, osse 7 år
Sexuel adfærd hos børn/unge 3 trin/bekymringsbarometer 1. Normal adfærd, som ikke vækker bekymring Alderssvarende optagethed af sexualitet Alderssvarende sexuelt prægede lege med jævnaldrende Sexuelle lege mellem børn, som er præget af ligeværdighed, jævnbyrdighed, gensidighed og nysgerrighed
Sexuel adfærd hos børn/unge 3 trin 2. Adfærd som kræver skærpet opmærksomhed og indgriben Overdreven optagethed af sexuelle aktivteter Sexuelt grænseoverskridende adfærd er den foretrukne fremfor andre mere alderssvarende lege Sexuel adfærd som adskiller sig fra andre børns naturlige nysgerrighed Ikke alderssvarende viden om sexualitet Forsøg på tilrettevisning virker ikke
Sexuel adfærd hos børn/unge 3 trin Overdreven interesse for pornografi Sexuelle lege som fører til beklagelser fra andre børn Sexuelle lege som er forbundet med skyld og skam eller angst Bestikkelse, trusler eller tvang mod andre børn for at få dem til at deltage Tydelig forskel i alder, modenhed og intellekt mellem de børn, som indgår i de sexuelle aktiviteter
Sexuel adfærd hos børn/unge 3 trin 3. Adfærd som kræver øjeblikkelig indgriben Stor aldersforskel (fx 14 årig dreng udviser sexuel adfærd overfor en 6 årig) Hvis offer fortæller om overgreb fx i form af orale, anale eller vaginale penetrationer eller anden intimiderende krænkelse Er udsat for trusler, vold og hemmeligholdelse
Børn med sexuelle adfærdsproblemer Ca 50% af alle voksne som begår sexuelle overgreb mod børn rapporterer retrospektivt at deres afvigende sexuelle interesse/adfærd starter i barndom eller pubertet Ført til øget opmærksomhed på problematisk sexuel adfærd i barndommen Det drejer sig her ikke om sexuelle lege ml børn som er frivillige, lystfulde osv
Børn med sexuelt bekymrende adfærd
Børn med seksuelle adfærdsproblemer(sbp) Intention og motiv er ikke (nødvendigvis) relateret til ønske om seksuel tilfredsstillelse Ingen profil af børn med SBP Mange børn som har været seksuelt misbrugte har ikke seksuelle adfærds problemer Mange børn med SBP har ikke en seksuel overgrebshistorie/ er ikke ofre
Børns normale sexualitet; Hvordan skelner man mellem normal sexualitet hos børn og bekymrende sexualitet?
Børn og seksualitet Børns seksualitet på forskellige udviklingstrin Forskelle på børns seksualitet og voksnes seksualitet Hvad er seksualitet / nærvær / omsorg? Børns normale seksualitet -> gråzoner -> bekymrende adfærd -> overgreb Kultur forventninger normer De voksnes rolle; normsætte / korrigere adfærd / behandling
HVORFOR SKAL PROFESSIONELLE VIDE NOGET OM BØRNS SEKSUALITET? Udviklingen af seksualiteten er en del af det at udvikle sunde, livsglade, og livskompetente børn Kunne reflektere over, hvornår der er tale om sund og usund seksualitet. Krænkere har også været børn engang og forståelse af dynamikkerne omk. børns seksualitet kan give redskaber til forebyggelse af overgreb Børns seksualitet Cand.Psych. Frida Nøddebo Nyrup
RETTEN TIL SEKSUALITET Vigtigt ikke at sygeliggøre eller mistænkeliggøre børns sunde seksualitet. Børn har modsat tidligere i dag ret til en seksualitet. WHO skrev i 1980, at alle børn har ret til en seksualitet og til muligheden for en fordomsfri opdragelse. og endvidere at masturbation og seksuel leg er sunde og normale aktiviteter.
HVAD ER SEKSUALITET? Seksualiteten er en del af personligheden et karaktertræk Seksualitet er ikke kun samleje, orgasme, erotik, forplantning osv Seksualitet handler også om, hvordan vi i dagligt samvær med andre mennesker søger varme, kærlighed og intimitet Børns seksualitet Cand.Psych. Frida Nøddebo Nyrup
NATUR ELLER KULTUR? Seksualiteten er et evolutionært udviklet træk Mennesket fødes ikke med en instinktstyret seksualitet men med drifter og nysgerrighed Vores seksualitet bliver præget af den kultur, vi vokser op i. Vi skal hver især opdage, udforske og finde en måde at håndtere vores seksualitet på, som er acceptabel i den kultur, vi lever i. Børns seksualitet Cand.Psych. Frida Nøddebo Nyrup
SEKSUALITETEN ER DERMED IKKE KUN ET PERSONLIGT ANLIGGENDE Samhørigheden mellem mennesker er naturgivet, men håndteres kulturbestemt Børns seksualitet Cand.Psych. Frida Nøddebo Nyrup
BØRN UDFORSKER OG LÆRER GENNEM LEG OG SAMTALE MED BØRN OG VOKSNE Når der nusses, tegnes og masseres - fx på ryggen Når der tales om kropslige fornemmelser Når der leges kropsligt stimulerende lege Når egen og andres kroppe undersøges og stimuleres Børn forbinder ikke deres lege med voksen seksualitet Børns seksualitet Cand.Psych. Frida Nøddebo Nyrup
Naturlig sexuel adfærd hos børn Nysgerrighed Samme størrelse, alder og udvikling Frivilligt og gensidigt Venskab i øvrigt/gensidigt frivilligt/lege Interesse i sex. afbalanceret ift andre aktiviteter Ikke følelse af skam, vrede, angst Adfærden mindskes når opdaget Adfærden spontan og legende
DEN PROFESSIONELLES ROLLE I FORHOLD TIL BØRNS SEKSUELLE AKTIVITETER Være til stede sidelinjen - tilgængelig på en tillidsfuld facon svare åbent og ærligt Spørge og aktivt støtte barnet i dets forståelse af egne oplevelser Aktivt støtte det enkelte barn i at sige til og fra Gøre det trygt at tale med de voksne At tale om gode og dårlige hemmeligheder Beskytte barnet mod viden det ikke har brug for på nuværende tidspunkt Børns seksualitet Cand.Psych. Frida Nøddebo Nyrup
Omkring 3 årsalderen når adfærd med at se på andre børns genitalier sit højdepunkt herefter aftagende Optaget af kønsidentiteten Pige på 3 år peger på en jævnaldrende dreng da han tisser og siger: Se han har en tissemand så han er en far. Jeg har en tissekone, så jeg er en mor (svensk undersøgelse Lindblad et al 1995)
Børnehavebørn er interesserede i kønsforskelle og ligheder doktorlege Simulere sexuel aktivitet bollelege Mindre almindelige lege som at stikke genstande op i hinanden behøver ikke være udtryk for at barnet har været udsat for sexuelle overgreb men kan fx skyldes at barnet i forbindelse med sygdom har fået stikpiller/ taget temperatur
skolealder Omkring skolealderen øges blufærdigheden og der opstår tilsyneladende en sexuel hæmning Privathed ved toiletbesøg og ved tøjskifte Mest sexuelt aktive i 3-5 års alderen hvorefter den sexuelle aktivitet er aftagende indtil puberteten (i nogle undersøgelser) men.
I retrospektive undersøgelser er der ikke noget der tyder på at sexualiteten nødvendigvis er aftagende i 6-12 årsalderen. Til gengæld er børn i denne alder mere opmærksomme på at skjule det for deres forældre
Definition af seksuelt adfærdsproblem hos børn Initieret af et barn, involverer seksuel kontakt med kropsdele (genitalier, anus, bryst etc.) På en måde som er udviklingsmæssigt overraskende og potentielt skadeligt for barnet selv eller andre
Seksuelt eksperiment eller overgreb? Magtrelationer Aldersforskelle Samtykke/gensidighed versus tvang Aktivitetens frekvens Ændring i aktiviteter Åben aggression
Børn < 12; unge >12 Børn med sexuelt bekymrende adfærd (SBP)(Sexual Behaviour Problem) Unge med sexuelt krænkende adfærd (SHB)(Sexual Harmfull Behaviour)
Sexual Behaviour Problem Sexuel adfærd som udgør en risiko for barnets eller andre børns velbefindende (psykisk/fysisk) SBP er ikke en diagnose, men beskriver børn som før puberteten udviser sexuel adfærd som er socialt uacceptabel alt for avanceret i forhold til udviklingsniveau og normalt ikke forbundet med sexuel nydelse Børn med SBP har ofte andre følelsesmæssige vanskeligheder og adfærdsproblemer, herunder svært ved positivt samspil med jævnaldrende
Mulige risikofaktorer for SBP Neuro-psykiatriske forstyrrelser Sexuelt eller fysisk trauma Vold i hjemmet Explicit voksen sexuel aktivitet i hjemmet Omsorgssvigt utilstrækkelig omsorg Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod sexuelle overgreb omfatter osse behandling til børn med SBP
SBP (børn under 13) Et vedvarende mønster med påtrængende sexuel adfærd Oftest rettet mod andre, yngre børn Adfærden er for avanceret i forhold til barnets udviklingsniveau og alder Er ikke socialt acceptabel
SBP Kan indebære trusler eller fysisk aggressiv adfærd Barnet selv eller andre lider følelsesmæssig eller psykisk skade Forstyrrer eller forhindrer alderstypiske interesser og aktiviteter for barnet Børn med SBP retter sig ikke efter forsøg på tilrettevisning
Samtykke, jævnbyrdighed og tvang. Et seksuelt overgreb er kendetegnet ved fravær af samtykke, jævnbyrdighed og selvbestemmelse eller er et resultat af tvang Samtykke: Forstå hensigten, forstå hvad handlingen indebærer og kende de mulige konsekvenser Jævnbyrdighed: To deltagere som har samme magt i forholdet, hvor ingen af parterne kontrolleres eller tvinges af den anden Tvang: Udnyttelse af autoritet, brug af bestikkelse, trusler om magt eller intimidering for at opnå samarbejde eller eftergivenhed.
Case eksempler Seksuelt bekymrende adfærd
Hvilke områder ville være relevante at vide mere om, hvis I skulle tage stilling til, om cases kan beskrives som værende del af børns sunde og almindelig seksualitet Reflektioner i forhold til undersøgelse og eventuel intervention Hvilke dilemmaer kunne opstå ved undersøgelse eller intervention i de to caseeksempler.
Case 1 Jacob på 8 år er i pleje hos en familie på yderligere 3 personer. Mor Hanne, Far Per samt Niklas på 6 år. Hanne har opdaget at Jacob og Niklas sammen har været inde på toilettet med låst dør. Hun bliver meget bekymret i den konkrete situation og reagerer ved at banke hårdt på døren og sige, at drengene skal komme ud. Da de kommer ud, udspørger hun dem, hvad de har lavet. De virker begge skamfulde og vil først ikke sige noget. Efter at Hanne presser drengene lidt, begynder Niklas at græde og fortæller, at de har rørt ved hinandens tissemænd. Niklas fortæller endvidere, at det var Jacobs idé, og at Niklas selv slet ikke synes det var sjovt.
Case 2 Pernille, Sofia og Johannes er alle 7 år. De går i samme klasse (1.B) og leger tit sammen inde i legehuset ude på legepladsen i SFO-tid. Sofias far kommer en dag meget oprørt ned i børnehaven lige før lukketid. Sofias mor har efter at have hentet Sofia tidligere på dagen opdaget, at Sofia havde sine underbukser på vrangen, hvilket hun ikke har forbundet med yderligere indtil Sofia begyndte at klage over svie, når hun skulle tisse. Sofias mor opdager, at Sofia har rifter omkring endetarmsåbningen. Og da hun udspørger Sofia om, hvor hun har disse rifter fra, forklarer Sofia, at hende, Pernille og Johannes har leget læge og brugt en pind som termometer på hinanden.
Unge med seksuel overgrebsadfærd
Definitioner En seksuelt krænkende person: Har begået en seksuelt aggressiv handling, der bryder sociale love og moralkoder og resulterer i fysisk eller psykisk skade og bryder love og forordninger. En seksuel krænkelse: Seksuel adfærd som er udnyttende, krænkende eller overskridende og bryder sociale love, moralkoder, resulterer i fysisk/psykisk skade, bryder love. En ung krænker: ungt menneske fra pubertet til myndighedsalder som udfører en seksuel handling mod en person, uanset dennes alder, mod dennes vilje, uden samtykke eller på en aggressiv eller truende måde.
Unge med seksuel overgrebsadfærd De er ikke junior -pædofile/ pædofile i svøb Recidivraten er lav (7-14%) Den tidlige ungdom/pubertet er høj-risiko periode; peak ved 14-15 år Færre ofre Et signifikant antal har selv været ofre for omsorgssvigt, tab og traume Forskning tyder på at de ikke adskiller sig væsentligt fra andre med bekymrende adfærd Inddragelse af familie er afgørende som samarbejds- partnere (ikke kun informationsgivere)
Voksne krænkere Pædofili: Den pædofile er en person, oftest en mand, der udelukkende retter sin seksualitet mod mindreårige af det ene eller det andet køn og kun kan opnå seksuel tilfredsstillelse gennem kontakt med eller fantasier om børn. Dette kunne man kalde den ægte pædofile (Fuglestved og Munck, 2007)
Voksne krænkere Seksuel forkærlighed for børn, ofte i sen barnealder eller tidlig pubertet (WHO`s diagnoseliste ICD-10) Den voksne skal være bl.a. mindst 16 år og offeret mindst 5 år yngre for at opfylde kriterier for pædofilidiagnose (DSM IV) Ønske om seksuelt samvær med børn Leve disse ønsker ud i aktiv handling dvs pædofil adfærd Det er ikke strafbart at være pædofil
Afgrænsning af pædofili Den seksuelle orientering og adfærd er ikke nødvendigvis entydig: Nogle er eksklusivt optaget af sex med børn Andre kan også tiltrækkes af alderssvarende heteroseksuelle eller homoseksuelle partnere Man kan altså være mere eller mindre pædofil
Unge Baggrundsfaktorer Omsorgssvigt (fysisk, psykisk, seksuelt) Ikke alderssvarende følelsesmæssig og sproglig udvikling Manglende sociale kompetencer Lav impulskontrol Utilstrækkelig indlevelsesevne Dårlig begavelse Opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder (ADHD)
Unge Baggrundsfaktorer Ensomhed Nederlagsoplevelser Skolevanskeligheder Indlæringsvanskeligheder Kammeratskabsvanskeligheder Rigide copingstrategier Manglende eller forvrænget viden om seksualitet
Unge Baggrundsfaktorer Både offer og krænker problematik Dysfunktionelle familier Lavt selvværd Ringe forståelse for motiver bag eller skadevirkninger af de(t) seksuelle overgreb Begrænsede handle- og problemløsningsstrategier
Case 3 Katrine er en ung kvinde på 14 år. Hun har siden hun var 12 været seksuelt aktiv. Katrine er moden i sin alder og er for nyligt begyndt at hænge ud med en gruppe kunstnere, der alle er sidst i 20erne. Hun taler meget begejstret til personalet på den ungdomspension, som hun bor på,, om disse nye bekendtskaber, som hun har fået. Katrine virker glad og er trods en problematisk opvækst kendetegnet ved at have gode og sunde relationer til jævnaldrene såvel som voksne. Katrine er meget seksualiserende i sin kontakt både i forhold til yngre børn og voksne. Det viser sig, at hun også selv har været seksuelt misbrugt af sin far. Personalet har imidlertid fået kendskab til, at Katrine har en seksuel relation til en mand på 24 år fra denne gruppe. Personalet har problematiseret dette forhold og den store aldersforskel i samtale med Katrine, hvilket gjorde Katrine meget vred. Katrine ser personalets problematisering, som udtryk for, at pædagogerne er rigide i deres tanker omkring hendes seksualitet og ikke ser eller forstår hende
Piger Pigerne ligner drengene i den adfærd de udviser men har oftere selv været udsat for seksuelle og fysiske overgreb samt vanrøgt i deres opvækst De overgreb de har været udsat for er mere alvorlige Ofte uselektive i forhold til (seksuel) kontakt med jævnaldrende eller ældre mænd Piger udgør en (betydningsfuld) minoritet. Det er et karakteristikum at det overvejende er drenge/mænd som krænker andre seksuelt
ADHD Mere end 2/3 af klienterne er vokset op med specifikke opmærksomhedsmæssige vanskeligheder, som ikke er blevet erkendt og behandlet adækvat. Dette har for manges vedkommende betydet, at de har haft store indlæringsvanskeligheder, har fået mange irettesættelser, haft store sociale vanskeligheder samt adfærdsproblemer i form af hyperaktiv og impulspræget adfærd. Mange er derfor præget af dårligt selvværd og stor nederlagsfølelse. Der ses også særlige grupper af børn med specifikke adfærdsforstyrrelser indenfor autisme spektret samt børn og unge med udviklingshæmning
Søskende ¼ af ofrene er krænket af en søskende (biologisk, halv- og stedsøskende) De bor sammen, heltid eller deltid Tre af fire ofre er piger. Det er således den gruppe hvor der er flest piger Søskende er den gruppe ofre der bliver udsat for flest overgreb. Det er ligeledes den gruppe hvor overgrebene står på i længst tid, flere > 1 år
Interventioner Behandlingserfaringer
Klinik-aktivitet i Janus Centret Psykologisk udredning/undersøgelse Individuel behandling Gruppebehandling Mediation - møder mellem offer og krænker Forældre- og familiesamtaler Søskendesamtaler Forældregrupper Supervision og rådgivning individuelt Supervisionsgrupper
Behandlingsprincipper Holistisk perspektiv Netværksorienteret Familieinddragelse Samarbejde med andre professionelle omkring den unge Barnets/den unges eget perspektiv
Barn / Ung : - Gruppeterapi - Individuelle samtaler - Familiesamtaler df HOLISTISK TRIANGULERING Professionelle / Døgninst.: - Supervisionsgruppe - Individuel supervision - Netværksmøder - Koordinerende møder Janus Centret Forældre : - Forældregruppe - Forældresamtaler - Familiesamtaler
Behandling Inddrage andre faktorer end de(t) sexuelle overgreb Familie Skole Kammerater Individuel funktionsmåde Tilpasningsformåen Kompetencer Relationer til andre Fokus på resilience
GRUPPEBEHANDLING I JANUS
Grundlaget og baggrunden for gruppeterapien Ifølge international litteratur er baggrunden for seksuelt krænkende adfærd hos unge kompliceret og multifaktoriel Psykoterapeutisk intervention skal derfor rettes mod flere faktorer Der arbejdes med den unges samlede situation og samspil med omgivelserne, herunder familier, forældre, venner, skole, kammerater Der arbejdes både tilknytningsteoretisk, kognitivt, udviklingspsykologisk og psykodynamisk
Gruppebehandlingens fordele i gruppen kan den unge opleve at modtage støtte fra jævnaldrende og øve sig i social kompetence i gruppen vil følelsen af isolation kunne brydes og det hemmelighedskræmmeri som almindeligvis understøtter overgreb vil kunne ophæves i gruppen kan man bevidst træne i at være sammen med andre på en struktureret måde, som ikke er krænkende eller grænseoverskridende
Gruppeterapiens temaer Identitet og livshistorie (genogram, netværk, livslinje, m.v.) Seksuelle krænkelser (problemets betydning m.v.) Forhold til andre (relationer, venskab, kæreste) Følelser (identifikation, differentiering) Sociale kompetencer (etablering af relationer) Seksualitet (undervisning, fokus på sund sex.) Fremtid (visioner, forudsætninger) Recidivforebyggelse (de 4 trin, risikocirkel)
Om at internalisere ondskaben Har jeg gjort noget utilgiveligt? Er jeg ondskaben selv? Er jeg syg i hovedet? Skal jeg tage livet af mig? Om at miste selvværdet, andres tillid og nære relationer - og om at komme videre
Finkelhors 4 forhåndsbetingelser: 1) motiv for at krænke 2) indre barrierer 3) ydre barrierer 4) barnets modstand
Trin 1 ønske om / motiver Kontakt Misundelse Jalousi Magt Lyst Bryde ensomhed Hævn Udleve følelser Udleve erfaringer Pubertet Porno Forvrænget seksualitet
Trin 2 finde på undskyldninger Minimere skaden Projektion af skyld Fralægge ansvar Selvmedlidenhed Rationaliseringer Kognitiv dissonans minimeres Viden om regler og etik i baggrunden Egenkontrol forsvinder Eks: Børn kan selv sige fra Børn ved selv om de har lyst til sex Små børn husker ikke Piger med sexet påklædning beder selv om det
Udpege et konkret offer Etablere (ny) relation med barnet Undgå opsyn Tilbyde barnepasning Udnytte position Trin 3 opnå mulighed
Kræve betaling / ydelse mod belønning (slik, låne PC spil) Opfordre til leg Lokke True med hemmeligholdelse/ tæv Ignorere protester, tegn og signaler Trin 4 udførelse
Gruppetilbud til børn og unge med vanskeligheder inden for autismespektret eller med psykisk udviklingshæmning
Nyt tilbud på baggrund af henvisninger En stor andel af henviste unge viser tydelige tegn på enten ASF eller psykisk udviklingshæmning ASF eller psykisk udviklingshæmning kan udgøre en selvstændig risikofaktor for overgrebsadfærd
Drengenes fælles udgangspunkt Begavelseshandicap og/eller ASF Koncentrationsproblemer Impulsstyrede Arbejder langsomt Svært ved at aflæse sociale situationer Behov for klare regler Behov for strukturerede rammer Lærer bedst visuelt
Gruppeforløbet Fælles introduktionsmøde for forældre 10-15 gruppesessioner à to timer ved én psykolog Forældrene deltager den sidste halve time hver gang Midtvejsmøde med forældre Udlevering af træningsmaterialer Afsluttende møde for forældre og forvaltning
Formen Indlæringsbaseret/undervisning Stor inddragelse af primære omsorgspersoner Høj grad af struktur, styring og forudsigelighed Øvelsesbaseret Yderst konkret og visuelt materiale Hjemmeopgaver undervejs i gruppen og efterfølgende Repetition
Temaer i gruppebehandlingen Egne og andres grænser Regler omkring kærester og sex Stopsignaler Porno Evt. andre
Grupper for forældre plejeforældre og pædagogisk personale i Janus Centret
Forældregruppe Forældregruppen er for forældre hvis barn er i behandling i Janus Centret. Formålet med forældregruppen er at give forældre mulighed for at tale med andre forældre, hvis børn har bekymrende eller krænkende seksuel adfærd Psykoedukation & læring, medinddragelse, reetablering af tillid & ansvar, ophæve tabu
Supervisionsgruppe for plejeforældre Tilbuddet gives til plejeforældre som har et barn boende, der er i behandlingsforløb i Janus Centret Formålet med supervisionsgruppen er dels at styrke det faglige indhold i plejefamiliernes arbejde med det enkelte barn / ung Og dels at yde gensidig erfarings- mæssig støtte mellem plejefamilier
Supervisionsgruppe for pædagogisk personale Supervision til den medarbejder, der primært har kontakten til det barn/den unge, der går i behandling i JanusCentret Gruppen består af medarbejdere fra døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder, dagbehandlingssteder Forum for drøftelse af både den unges og medarbejderens situation, gensidig sparring, læring, mv
Caseexempler Sexuelt bekymrende adfærd Mimi Strange
Caseexempler Sexuelt bekymrende adfærd; 1 Ung mand henvist til behandling:har siden 6 årsalderen tungekysset andre børn, haft vanskeligt ved grænsesætning,opfordret andre børn til sexuelle lege nærmest monomant m.v. Har blottet sig overfor mindreårige og onaneret foran familiemedlemmer; sexualiserende adfærd overfor familiens husdyr;har sexuelle fantasier forud for de sexuelle overgreb; har svært ved at styre sin sexualitet og ser mange pornofilm Mimi Strange
Caseex.1 Cont. I den psykologiske undersøgelse ses intellektuel funktion svarende til retardering af lettere grad Kommer fra et hjem, hvor han har været vidne til sexuelt grænseløs adfærd hos de voksne; herunder vidne til voksnes samleje Den bekymrende adfærd har varet 8 år Mimi Strange
Caseexempel 2 Ung mand (over 12 år): Sexuelle aktiviteter fra 7 års alderen med jævnaldrende dreng med gensidig oralsex og anale samlejer Oplyser at han har udstrakte sexuelle fantasier med vold involveret; tanker og fantasier er invaderende og opleves udenfor egen kontrol. Mimi Strange
Eksempel 2 cont I den psykologiske undersøgelse vurderes hans intellektuelle funktion svarende til normalt begavet Været vidne til sexuelle aktiviteter ml. voksne i hjemmet og har endvidere været vidne til forælders sexuelle overgreb på søskende Varighed af sexuelt bekymrende adfærd:7 år Mimi Strange
Case 3 Dreng over 12 år: Oplyser at han ufrivilligt tænker på sex hele tiden;oplever at sexuelle fantasier er invaderende; onanerer mange gange dagligt, herunder i det offentlige rum; usikker kønsidentitet; Begået overgreb mod mindreårigt barn Mimi Strange
Case 3 cont. I den psykologiske undersøgelse vurderes hans intellektuelle funktion svarende til mentalt retarderet i middelsvær grad Har selv været udsat for sexuelle overgreb Ingen tidsangivelse på adfærdens varighed Mimi Strange
Case 4 Pige over 12 år har siden småbarnsalder udvist sexualiserende adfærd;har i tidlig alder indgået i sexuelle aktiviteter med en ældre dreng; Grænseløs adfærd overfor både børn og voksne, indbefatter blottelser Mimi Strange
Case 4 cont. I den psykologiske undersøgelse vurderes hendes intellektuelle ressourcer svarende til normalt begavet Har selv været udsat for sexuelle overgreb Varighed af den sexuelt bekymrende adfærd:6 år Mimi Strange
Case 5 Dreng under 12 år; har siden småbarnsalder udvist grænseløs, sexualiserende adfærd, incl. onani og blottelser offentligt. Har begået flere overgreb mod yngre drenge Søger porno og vold på internettet Mimi Strange
Case 5 cont I den psykologiske undersøgelse vurderes hans intellektuelle funktion svarende til velbegavet Har selv været vidne til sexuelle aktiviteter ml. voksne i hjemmet; bekymring for sexuelt misbrug af drengen Varighed af sexuelt bekymrende adfærd:6 år Mimi Strange
Møde mellem offer og krænker MEDIATIONER som led i det terapeutiske arbejde Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Mediation Terapeutisk styret møde mellem offer og krænker Primært fokus: Offeret Sekundært fokus: Betydning for den krænkende part som led i erkendelse af sine handlinger, påtage sig ansvar og begyndende helingsproces Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Grundlæggende principper for Restorative Justice Hvem er blevet skadet? Hvad er deres behov? Hvis forpligtelse er det at opfylde disse? Hvem har part i situationen? Hvilken proces er bedst egnet til at gøre skaden god igen? (Zehr, 2008) Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Forberedelse af mødet mellem offer og krænker Arbejde med ofret identifikation af behov og hvordan disse bedst repræsenteres ved mødet Arbejde med krænkeren påtage sig ansvaret, undskylde, tiltag for at undgå recidiv, gøres klar til at møde den store udfordring det er at skulle stå frem ved mødet som overgriber Arbejde med øvrige deltagere: Forstå at mødet skal være konstruktivt og fremtidsfokuseret. Mødet er ikke et forum for angreb og marginalisering Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Spørgsmål og svar Offeret udarbejder sine spørgsmål sammen med sin psykolog Overgriberen forbereder sine svar på spørgsmålene sammen med sin psykolog Overgriberen forbereder sin undskyldning Overgriberen har skrevet breve fra offeret til sig selv og til offeret Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Forudsætninger for krænkers deltagelse Behøver ikke at kunne forklare hvorfor, men må kunne erkende, vedkende og genkende (offerets forklaring) Påtage sig ansvaret og undskylde Erkende følelsesmæssige konsekvenser for offeret en vis empati Reflektere over sine handlinger (i en vis grad) Besvare offerets spørgsmål på en autentisk, empatisk og sensitiv måde Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Formål med mediation Offeret får bekræftet og anerkendt at overgrebene fandt sted, og at offeret ikke har ansvaret for disse Hemmeligheden ophæves Overgrebene sprogliggøres Tillid kan genetableres Spændingsfeltet reduceres Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse 22.3.11
søskendeincest En afgørende faktor i forhold til at etablere et potentielt helende fokus er at der existerer en fortidig og dermed potentiel fremtidig relation mellem den overgriberen og ofret Regulering af den fremtidige kontakt som beskytter ofret og gør krænkeren ansvarlig på en meningsfuld måde indenfor den sociale kontext hvor overgrebet foregik Alternativet til reparation af relationen er en smertefuld ødelæggelse af relationer i familien Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse 22.3.11
søskendeincest Ved søskendeincest er forældrenes rolle af stor betydning; deres måde at forholde sig til begge deres børn på er i høj grad signifikant i forhold til et vellykket resultat Identifikation af forældre som en vigtig støttende faktor: I forhold til offer, overgriber og ikke misbrugte søskende. Fokus på det familiale miljø er ligeså vigtigt som terapeutisk behandling Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Mediationens proces Offeret får bekræftet og anerkendt at overgrebene fandt sted og at det ikke har ansvaret for disse Hemmeligheden ophæves Overgrebene sprogliggøres Tillid kan (måske) genetableres Spændingsfeltet reduceres Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Mediationens proces Krænkeren tager ansvar for sine handlinger og letter offerets lidelse Viser motivation for ændring Helingsproces i forhold til offer og familie Øget kognitiv dissonans ( jeg er ikke en som.. ) Øget indsigt i skadevirkningerne Påbegynde reetablering af tillid/relation Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse 22.3.11
formål Formålet med mødet er ikke tilgivelse Formålet er at offeret modtager en undskyldning og får anerkendt sin lidelse Tilgivelse kan for nogle opstå på et senere tidspunkt Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Når genoprettende møder ikke lykkes-barrierer Forældre til enten offer eller krænker modsætter sig eller forældre er indbyrdes uenige Psykisk (traume)tilstand hos offer eller krænker Stærkt nedsat kognitiv funktion hos krænker Nedsat motivation som følge af uformelt mediationsmøde Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Barrierer Tidsfaktor kan nedsætte motivationen hos både offer og krænkers familie hvis der er gået meget lang tid fra krænkelsen fandt sted og til møde kan afholdes Professionelle kan have modstand mod mediation, fx offers psykolog Etablering af møde mislykkes oftere i sager hvor der ikke er en nær familiær relation (søskendesager) Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Hvorfor mediationsmøder? Mediationer med børn/unge: De lærer at håndtere endog meget svære følelsesmæssige konflikter; En læring de kan have glæde af resten af deres liv i nære relationer Offer og krænker kender (næsten) altid hinanden/har en nær relation, når det drejer sig om børn/unge. I det danske sample næsten 100 % Ryan et al (1996):6 % fremmede Taylor (2oo3): 3 % Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Landsdækkende konfliktråd i Danmark På basis af betænkning om konfliktråd har Folketinget besluttet at der fra januar 2010 indføres tilbud om konfliktråd i alle politikredse i DK. I hver politikreds ansættes et antal mæglere. Ordningen viderefører principperne fra den positivt evaluerede forsøgsordning. Konfliktråd er frivilligt og et supplement til retssagen Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse 22.3.11
Mediation forskning Genoprettende ret (Howard Zehr)(Akademisk forlag 2008) www.januscentret.dk om mediation/ genoprettende ret, Interview med offer,krænker, familier og professionel (Statusrapport VII) 4 artikler i PsykologNyt (2008-2009) Foreningen for Mediation/konfliktmægling (www.ffmk.dk ) Mediationsnetværk: Sct. Stefan Rådgivingscenter Københavns kommune og SMB, Team for seksuelt misbrugte Børn, Rigshospitalet, Center for Socialt Udsatte, Sexologisk klinik, Rigshospitalet Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse 22.3.11