Skovbørnehusets politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn.
|
|
- Maria Lauritsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Juni 2017 Skovbørnehusets politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn. Side 1 af 10
2 Indledning Alt for mange børn udsættes for vold og seksuelle overgreb og dette har store konsekvenser for deres fremtidige muligheder for at de kan klare sig godt. Overgreb har store psykiske konsekvenser for barnet og de varer resten af livet, hvilket gør det svært f.eks. at tage en uddannelse, passe et arbejde og selv at skabe et godt grundlag for et sundt familieliv. Derfor har vi i samarbejde med SISO udarbejdet denne forebyggelsespolitik. Politikken skal bevidstgøre personalet om, hvordan vi kan hjælpe børnene ved at forebygge vold og seksuelle overgreb. Hvad kan vi lære børnene? Hvad gør vi, hvis vi ser tegn på vold og overgreb? Hvad er en sund og naturlig seksuel udvikling hos børn? Det er også vigtigt for os at forældrene kender til denne forebyggelsespolitik, så de ved, hvorfor forebyggelse er vigtigt og hvordan og på hvad vi reagerer. Værdigrundlag og børnesyn I Skovbørnehuset arbejder vi ud fra følgende værdiord: Tryghed; De voksne arbejder mod at være troværdige, synlige voksne, der skaber trygge rammer og stabilitet. Vi går forrest med sproget og taler derfor ordentligt til hinanden, da vi ønsker at være gode rollemodeller. Venskab, samhørighed og fællesskab er vigtigt. Det samme er en personlig, indlevende relation. Vi vil undgå mobning og lære børnene at turde sige fra over for urimeligheder. Vi vil lære børnene at være sociale og selvstændige. For børn under 1 år tilstræber vi at have så nære relationer til barnet som muligt. Når børnene føler at fundamentet er i orden, vil de begynde at søge nye kontakter hos andre voksne og børn. Når der opstår venskaber mellem børnene, tager vi så vidt muligt hensyn til det i udvælgelse af grupper. Vi mener, at venskaber er kilden til en positiv mental og social udvikling. Herigennem opdages betydningen af at vise hensyn. Barnet lærer selverkendelse, at håndtere konflikter, sætte grænser og at indgå i et fællesskab. Vi mener også, at det er vigtigt, at børnene oplever hele institutionen som et fællesskab. Derfor holder og forbereder vi årstidsfesterne sammen. Oplevelser; De voksne hjælper børnene med at skabe mening og sammenhæng i livet via oplevelser. Forskellighed; De voksne planlægger voksenstyrede aktiviteter der får børnene til at bidrage til fællesskabet og som hylder forskellighed. Alle børn skal behandles ens ved at behandles forskelligt. Uanset hvad de har med i rygsækken, er der altid noget de kan, og noget de er gode til. Følelser; De voksne bestræber sig på at være nærværende og lytte til barnets historie og følelser. Selvværd; De voksne har fokus på at styrke barnets selvtillid og selvværd, ved at få barnet til at føle sig betydningsfuld i fællesskabet. Vi lytter til hinanden og respekterer hinandens meninger og grænser. Vi respekterer børnenes personlige integritet og behov for selvstændighed. Side 2 af 10
3 Disse værdiord adskiller sig nok ikke særligt meget fra vores kollegainstitutioner i kommunen og i landet. Det er ikke så mærkeligt. For værdiordene afspejler det samfund, vi alle er en del af og som vi ønsker vores børn kan videreføre. Det er måden vi vælger at udmønte værdiordene på, at forskellene viser sig, i Skovbørnehuset har vi valgt udelivet som vores samspilspartner. Man kan sige at udelivet sætter rammerne, muligheder og begrænsninger for, hvad vi skal lave i vores dagligdag, imens værdiordene sætter rammerne, muligheder og begrænsninger for, hvordan vi skal gøre det. På den måde bliver udelivet og værdierne bestemmende faktorer for, hvad der sker her I vores hus. Nærvær som opnås ved, at børnene omgives af omsorgsfulde voksne, der skaber tryghed og tydelige rammer. For at børnene kan udvikles optimalt og tør give sig i kast med at afprøve noget nyt, skal hverdagens rytme være tryg og genkendelig. I en tryg hverdag med nærværende voksne har børnene mulighed for at afprøve de netop erhvervede kompetencer og i næste øjeblik øve sig på nye færdigheder. Endvidere arbejder vi efter Slagelse Kommunes værdier: Kompetent, tydelig, modig og med glæde. Det betyder: At vi har et fagligt godt fundament og derfor ved meget om børns udvikling. At vi giver udtryk for, hvad vi mener og hvorfor. At vi indgår i samtaler også om de svære ting. At vi har et positivt livssyn og viser vores glæde ved at være sammen med institutionens dejlige børn. Hvad Formål med politikken Overgreb seksuelle eller vold - kan have alvorlige og vidtrækkende konsekvenser for børn og unges udvikling og senere voksenliv. Derfor er det vigtigt, at vi så tidligt som muligt opsporer og handler på det, hvis der er mistanke eller viden om, at et barn eller en ung er udsat for overgreb. Det forebyggende arbejde og den tværfaglige indsats er derfor et centralt fokusområde i vores arbejde. Vi vil forebygge overgreb ved at støtte barnet i at udvikle en evne til at indgå i relationer på egne præmisser. Vi lærer børnene at mærke egne grænser og sige fra. Vi er til stede og støtter dem i deres kontakt med hinanden både nonverbalt og verbalt og fremmer dialogen. Vi hjælper dem til at opretholde egne grænser ved at støtte op og italesætte for barnet og de øvrige børn, at han/hun har sagt nej, tak!. I børnehaven billedliggøre vi forskellige følelser og reaktioner, via billeder/bøger. Derved lærer børnene hvordan forskellige følelser kan se ud. Vi taler med dem om, hvordan følelsen føles, så de bliver i stand til at genkende den hos dem selv og andre. Vi taler med børnene om, hvordan man kan reagere på forskellige følelser og om hvem, der kan hjælpe dem, når de følelser opstår. Side 3 af 10
4 Vi vil tale med børnene om hemmeligheder hvilke hemmeligheder, der er gode og hvilke, der er dårlige. Vi vil italesætte det med; At man må gerne holde hemmeligheder, bare ikke dem der gør ondt i maven. Hvis en hemmelighed gør ondt i maven, skal man snakke med en voksen om den. Hvorfor Forebyggelse er en væsentlig del af vores daglige pædagogiske arbejde. Vi ser, hvor børnene har deres udfordringer i hverdagen og støtter dem i at udvikle evnen til at kunne sige fra. Vi har daglig kontakt til barn og familie og oplever samspillet mellem dem, og vi ser om barnet trives eller mistrives. Børn har iflg. FN`s børnekonvention artikel 19 ret til beskyttelse mod mishandling; Staten skal beskytte barnet mod alle former for mishandling begået af forældre eller andre. Staten skal hjælpe barnet, når det har været udsat for mishandling. Det vil sige, at man ikke må slå børn eller tale truende til dem eller udsætte dem for seksuelle overgreb. Ligeledes har børn iflg. FN`s børnekonvention ret til en sund og naturlig seksualitet. Hvilet vil sige; alderssvarende optagethed af seksualitet, alderssvarende seksuelt prægede lege med jævnaldrende, seksuelle lege mellem børn, som er præget af ligeværdighed, jævnbyrdighed, gensidighed og nysgerrighed. Intet barn skal vokse op med overgreb, da det har vidtrækkende konsekvenser for barnet trivsel resten af livet. Børn risikerer alvorlige fysiske og psykiske skader, når de udsættes for vold eller er vidne til vold i familien. Det kan være lige så skadeligt for børn at overvære vold mod deres nære, fx deres mødre, som selv at blive udsat for vold. Det er derfor vigtigt at vi i institutionen ved, hvordan vi skal forholde os, hvis vi oplever et barn der udsættes for krænkelser. Klare retningslinjer betyder, at der reageres hensigtsmæssigt på det oplevede. Hvordan Vi betragter os som børnenes advokat og vil derfor handle, hvis vi oplever at barnet bliver udsat for krænkelser eller grænseoverskridende seksuel eller voldelig adfærd. Vi mener, at det er vigtigt, at vores pædagogik støtter børnene i at udvikle evnen til at skelne mellem egne og andres behov og til at skelne mellem egne og andres grænser. Børn oplever med deres sanser og når de er nysgerrige på deres egen og andre børns kroppe, har det næsten altid udspring i nysgerrighed og sanselighed. De er nysgerrige på, hvordan andre børn ser ud og sammenligner sig med dem og det føles dejligt at berøre sig selv. Det er vigtigt at understrege, at dette IKKE kan sammenlignes med voksnes seksuelle lyst. Det er derfor vigtigt, at vi som pædagogisk personale ikke griber for hårdt og uhensigtsmæssigt ind, når vi oplever, at børnene er nysgerrige på hinanden. Hvis vi gør det, vil de føle skam og føle sig forkerte og vi ønsker ikke at forstyrre deres udvikling og give dem det indtryk, at disse følelser skal forbindes med skam. Vi møder dem med en kommentar om, at sådan ser vi alle ud og eventuelt en opfordring til at komme med og lave noget andet og gør evt. opmærksom på, at bare numser hører til på toilettet. Når vi leger med vand på legepladsen foregår det med ble eller underbukser på ikke fordi børnene ikke må se hinanden nøgne, men for at beskytte børnene mod nysgerrige blikke udefra i disse digitale tider. Side 4 af 10
5 Samtidig skal vi anerkende, at børn er nysgerrige og begejstrede, når de opdager noget nyt og det gælder også, når de opdager nye sider af kroppe og via deres sanser oplever lyst og nydelse. Dette er en sund og naturlig del af barnets seksuelle udvikling. Vi skal hjælpe barnet til at vide mere om grænser: Rettigheden til egen krop Berøringsskala (god/forvirrende/dårlig berøring) Forskellen på dårlige og gode hemmeligheder At voksne ikke må slå børn At man ikke må tale grimt til hinanden Børn skal lære selv-beskyttelsesstrategier som: At løbe sin vej At stole på sin egen intuition At sige nej ved grænseoverskridelser Personalet i institutionen har skærpet underretningspligt og det betyder, at vi SKAL indberette til kommunen, hvis vi oplever eller har mistanke om at børn i vores varetægt overgribes seksuelt eller voldeligt. Vi følger Slagelse Kommunes procedure for, hvordan man handler ift. overgreb. Målgruppen: Denne politik er lavet til hjælp for institutionens ansatte; pædagoger, pædagogmedhjælpere, studerende, virksomhedspraktikanter og andre der færdes i vores institution. Definition af seksualitet, seksuelle overgreb og vold: Vi har valgt at arbejde ud fra disse definitioner fra WHO og socialstyrelsen, da de giver personalet en fælles forståelse af, hvordan vi forstår begreberne; seksualitet, seksuelle overgreb og vold. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov, og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vor seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge kærlighed, varme, og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er ligeså meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret. (Langfeldt & Porter, WHO, 1986) Side 5 af 10
6 Seksuelle overgreb på børn er inddragelsen af et barn i seksuelle aktiviteter, som barnet ikke forstår, ikke er i stand til at give informeret samtykke til, eller som barnet udviklingsmæssigt ikke er parat til og ikke kan give samtykke til, eller som strider imod love eller sociale tabuer i samfundet. Seksuelle overgreb på børn er en aktivitet mellem et barn og en voksen eller et andet barn, der i kraft af alder eller udviklingstrin er i en position med ansvar, tillid eller magt, og hvor aktiviteten har som formål at tilfredsstille personens egne behov. (WHO, 1999; Zeuthen 2012). Vold er en handling eller trussel, der uanset formålet kan krænke en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om, at barnet udsættes for en adfærd, som er ødelæggende for, eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. (Socialstyrelsen.dk). Faglig viden om tilgange til børns seksualitet og sanselighed. Det er vigtigt for os, at der hos personalet er en stor faglig viden om sund og naturlig seksualitet, og hvordan overgreb kan påvirke barnets udvikling. Når vi ved det kan vi støtte de børn, der er på vej til at udvikle en bekymrende seksualitet og derved forebygge. Børn oplever med alle deres sanser og når barnet berører sine kønsorganer er det fordi de udforsker egen krop og fordi det føles dejligt Børn ser ikke ret tit nøgne mennesker og er derfor nysgerrige på at se ligheder og forskelle. Når børnene ser på hinandens kroppe er det fordi de er nysgerrige. Ligner du mig eller er du anderledes. Vi mener børn har ret til at undersøge og få viden om hinandens kroppe, køn mv. på et alderssvarende niveau. Vi skal møde barnet hensigtsmæssigt, så vi ikke får skammet barnet. Herunder er to artikler, som omhandler børns seksuelle udvikling: Barnets seksuelle udvikling Den seksuelle udvikling starter i spædbarnsalderen og fortsætter igennem hele livet. Det skriver Katrine Zeuthen, som er psykolog og lektor ved Københavns Universitet, og som forsker i infantil seksualitet, i sin bog Kærlighed og overlevelse. Barneseksualitet og seksuelle traumer (Zeuthen, 2009). Hun pointerer, at der på grund af den seksuelle udviklings tidlige begyndelse, er stor forskel på, hvordan en barnlig seksualitet og en voksen seksualitet kommer til udtryk, og at der dermed også er forskel på den betydning, man kan tillægge en given adfærd hos henholdsvis et barn og en voksen. Barnet kender ikke til seksualitetens betydning, hverken hos sig selv eller hos de voksne, og børn skal være store for at forstå, at dele af kroppen også har seksuelle funktioner, og hvilken betydning det har. Side 6 af 10
7 Hos mindre børn er seksualitet lystbetonet. Det er lyst til at mærke lyst - at noget føles dejligt, at det kilder og stimulerer barnets sanser. Seksualiteten kommer ikke til udtryk som noget organiseret, centreret eller rettet mod et specifikt køn, men har derimod en diffus karakter. Mindre børn vil f.eks. typisk nyde at være nøgne, at undersøge og udforske sig selv og har også mulighed for at opleve genital nydelse men sjældent som en bevidst eller planlagt handling. Ofte vil det være en tilfældig eller spontan handling f. eks i forbindelse med bleskift eller bad. Børnehavebarnets seksualitet handler på den ene side om den viden, de begynder at erhverve sig, og på den anden side om den seksuelle adfærd, de udviser. Børnehavebørn har forstået, at der er forskel på køn, og typisk vil de i en periode være meget optagede af det og fortælle, hvordan det konkret viser sig hos piger og hos drenge. Børnehavebørn stimulerer sig selv af lyst og leger også seksuelle lege med jævnaldrende eller søskende, hvor de undersøger og udforsker hinanden. Skolebørns seksuelle adfærd og lege adskiller sig fra de mindre børns ved i langt højere grad at være skjult for de voksne. Generthed, kendskab til normer, kultur og blufærdighed omkring kroppen og dens funktioner øges i takt med, at puberteten nærmer sig. Sproget kan ligeledes blive mere seksualiseret, og interessen for formidlingen af sex i medierne er stigende. Bevidstheden om kroppens forandringer medvirker til at forstærke seksualitetens betydning, og store børn/unge begynder at rette opmærksomheden ud i verden og begynder at forelske sig (Zeuthen, 2009). Relationens betydning for barnets seksuelle udvikling Børns udvikling afhænger af deres nære relationer. Det gælder også for deres seksuelle udvikling, som formes i relationen med de specifikke voksne, der er omkring dem. Det er den/de nære voksne, der lærer barnet: at skelne mellem sig selv og omverdenen at skelne mellem behov og tilfredsstillelse at skelne mellem lyst og ulyst at skelne mellem frivillighed og tvang at skelne mellem omsorg og overgreb. Det er altså de nære voksne, som er til stede omkring barnet, der ifølge Katrine Zeuthen, har betydning for udviklingen af barnets seksualitet. Det betyder også, at barnets relationsforståelse vil blive forstyrret, hvis barnet udsættes for et seksuelt overgreb af en nær omsorgsperson, som det stoler på og er knyttet til (Zeuthen, 2009). Børn med bekymrende seksuel adfærd Nogle børn kan udvise en bekymrende seksuel adfærd i deres leg med andre børn. Det kan være børn, der har svært ved at forstå grænser måske fordi de sjældent selv har mødt dem, det kan være børn, der på forskellig vis er udfordrede og derfor har svært ved at lytte til andre børns forsøg på at markere grænser, eller det kan være børn, der måske selv har været udsat for en grænseoverskridende adfærd. Som fagperson skal man altid være opmærksom på karakteren af børns seksuelle leg, og særligt om der er børn, som ikke frivilligt deltager i legen, eller som ikke føler sig godt tilpas. Side 7 af 10
8 Jacqueline Jackson Kikuchi, som er Ph.d. i psykologi, har beskrevet 4 fokuspunkter, der kan hjælpe til at skelne mellem en normal og en bekymrende seksuel adfærd. Disse er oplistet i nedenstående tabel. Børns leg og seksualitet Normaladfærd Bekymrende seksuel adfærd Motivation: Nysgerrighed. Kontrol, hævn, tvang. Relation: Gensidig, fælles interesse, enighed. Ulighed i magt/viden, mobberelation, oplevet mangel på valgmulighed. Aktivitet: Aldersrelateret, undersøge, berøre. Eksplicit gentagelse af voksensex, slikke, sutte, penetrering af kropshuller med penis, fingre eller ting. Emotion/effekt: Lyst, munterhed, behag (også seksuelt), ophidselse, spænding. Følelse af overmagt, vrede, skadefryd, evt. seksuel ophidselse. (Hos ofret: ulyst, skam, angst, skyld). (Kikuchi, 1995*. Oversat af Socialstyrelsen.) Opmærksomhed på børns seksuelle leg kan hjælpe til at vise, om barnet har en sund eller en bekymrende seksuel udvikling. Fagpersoner kan anvende nedenstående spørgsmål i afklaringen af, om der er grund til bekymring: Var legen drevet af gensidig nysgerrighed eller blev der udøvet kontrol, tvang eller hævn? Var der enighed og fælles interesse hos børnene eller var der en oplevet manglende mulighed for at melde fra? Var der stor aldersforskel mellem børnene? Er der brugt magt eller trusler for at gennemføre legen/ aktiviteten? Virker et af børnene uvillig, ked af det eller kuet? Fremtræder der elementer af ritualer eller noget tvangspræget? Er der krav om hemmeligholdelse? Hvordan står de seksuelt betonede lege eller handlinger i forhold til børnenes alder? Zeuthen, Katrine (2009): Kærlighed og overlevelse. Barneseksualitet og seksuelle traumer. Akademisk forlag. Zeuthen, Katrine (2012): Børn og seksualitet. Artikel i Månedsskrift for almen praksis. April Faglig viden om forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn. På personalestuen står mappen; Forebyggende arbejde - Værktøjer og inspiration til arbejdet med forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb. I den er der forskelligt materiale om forebyggelse, tegn og opsporing af Side 8 af 10
9 overgreb mod børn. Vi har et fælles ansvar i huset om at sparre med hinanden. Holde hinanden opdateret i den relevante viden eksempelvis via viden fra kurser og erfaringer. Opsporing. I vores arbejde med opsporing tager vi udgangspunkt i disse skemaer fra Socialstyrelsen, der beskriver den atypiske adfærd, man vil observerer i forbindelse med vold og seksuelle krænkelser. Side 9 af 10
10 Forebyggelse Vi vil arbejde på, at der i institutionen er et trygt arbejdsmiljø, en kultur hvor man har tillid til hinanden og deler bekymringer for både børn og voksne. Vi tilstræber at være voksne, der tør tale med børn, der kan stille nysgerrige og åbne spørgsmål og tør blive i samtalen. Vi bestræber os på at skabe tillid, ved at være lyttende og lære børnene at lytte til hinanden. Vi snakker meget med børnene om hvordan man er en god ven, hvordan man er gode ved hinanden. Hos os i Skovbørnehuset bruger vi et trivselsskema, som redskab til at få øje på de børn der har det svært eller på den ene eller anden måde har brug for ekstra støtte. Ved bekymring afholder vi forældresamtale, for at støtte og skabe dialog med forældrene. Strategi for implementering og opfølgning. Denne politik er udarbejdet af, Ditte Hincheli, Sisse Bøhnke. Vi tager emnet op en gang om året i august. Politikken justeres/revideres en gang om året i august. Vi har tilmeldt os nyhedsbrevet fra socialstyrelsens videns portal, så vi bliver opdateret med ny viden. Inddragelse af forældrebestyrelsen. Forældrebestyrelsen orienteres og godkender politikken. Relevante Links: Side 10 af 10
Børnehaven Benediktevej politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn.
Børnehaven Benediktevej politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn. Børnehaven Benediktevej Benediktevej 1 4200 Slagelse Tlf. 58527578 benediktevej@slagelse.dk 1 Indledning: Alt for mange
Læs mereRosenkilde Vuggestue og Børnehaves politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn.
Rosenkilde Vuggestue og Børnehaves politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn. Rosenkilde Vuggestue og Børnehave Rosenkildevej 90 4200 Slagelse Kommune Tlf. 58 52 54 06 rosenkilde@slagelse.dk
Læs mereBørnehuset Nord Kierulffsvej 2, 4200 Slagelse. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn
Børnehuset Nord Kierulffsvej 2, 4200 Slagelse Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn Børnehuset Nord Kierulffsvej 2 4200, Slagelse Kommune Hovednummer: 30785810 bhnord@slagelse.dk boernehusetnord.slagelse.dk
Læs merePolitik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.
Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes
Læs merePolitik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb
Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb I Børnegården ønsker vi at hindre og/eller mindske seksuelle overgreb og vold mod børn, via forebyggelse, synlighed
Læs mereSom grundlag for vores arbejde med børnene, har vi udarbejdet nogle retningslinjer som vi bestræber os på at udleve.
Mariehønens politik for tidlig opsporing og forebyggelse af vold og seksuelle overgreb. 1. Værdigrundlag 2. Formål med politikken 3. Målgruppe 4. Definitioner af seksualitet, seksuelle overgreb og vold
Læs mereDagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold!
Dagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold! Dagtilbud Vemmelev består af to integrerede dagtilbud, Vejsgården og Nygården. I dagtilbud Vemmelev er vores mål, at alle børn
Læs mereSkovbrynets politik til forebyggelse og tidlig opsporing af. vold og overgreb
Skovbrynets politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold og overgreb 1 Indledning Overgreb seksuelle eller vold - kan have alvorlige og vidtrækkende konsekvenser for børn og unges udvikling og
Læs merePolitik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn
Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn Børneinstitutionen Sydbyen Maj 2017 BØRNEINSTITUTIONEN SYDBYEN 1 Indledning Alt for mange børn udsættes for vold og seksuelle overgreb og dette
Læs merePOLITIK TIL FORBYGGELSE OG OPSPORING AF OVERGREB MOD BØRN
FORMÅL MED POLITIKKEN Med denne politik ønsker vi at sende et signal om, at forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb er en meget vigtig del af vores pædagogiske arbejde. Vi ønsker
Læs mereNordisk Familieterapikongres
Nordisk Familieterapikongres Familieterapeutiske udfordringer i arbejde med børn og unge, der har seksuelt krænket et andet barn i familien. Børn og seksualitet Baggrundsfaktorer for krænkelser Reaktioner
Læs mere1. Dagtilbuddets værdigrundlag som baggrund for politikken
DAGTILBUD Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn i dagtilbud En nedskreven politik er med til at sikre og fastholde, at forebyggelse og tidlig opsporing af
Læs mereDenne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.
Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have
Læs mereSTJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET.
STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET. Formålet med politikken i Stjerneskuddet er at skabe åbenhed og tryghed både i forhold til forældre om et emne, der kan være svært at tale om, men også over
Læs mere1. Skolens værdigrundlag som baggrund for politikken
SKOLE Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn og unge på skoler/i SFO En nedskreven politik er med til at sikre og fastholde, at forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereStillinge Børnehaves Politik til tidlig opsporing og forebyggelse af overgreb mod børn
Stillinge Børnehaves Politik til tidlig opsporing og forebyggelse af overgreb mod børn Tør du tale om det? Stillinge Børnehaves politik til tidlig opsporing og forebyggelse Da vi mener, at det vigtigste
Læs mereSeksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie
Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indholdsfortegnelse. -Indledning -Rammer/metoder -Serviceloven -Tavshedspligt -Seksualitet på dagsordenen -Straffeloven -Samtykke -Overgreb/krænkelser -WHO
Læs mere1. Skolens værdigrundlag som baggrund for politikken
SKOLE Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge på skoler/i SFO En nedskreven politik er med til at sikre og fastholde, at forebyggelse og tidlig opsporing
Læs mereLokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Junglen. Nørregade 23.A.
Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Junglen Nørregade 23.A Greve Kommune September 2015 1 Indhold 1. Før Beskrivelser af det forebyggende
Læs mereSmå børns seksualitet
Små børns seksualitet Information til forældre om små børns seksualitet Små børns seksualitet Denne pjece er udarbejdet, fordi mange forældre efterspørger viden om børns almindelige seksuelle udvikling
Læs mereSEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING
SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med
Læs mereLokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven
Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Greve Kommune September 2015 Revideres september 2018 1 Indhold
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereSEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.
SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mere10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto
NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt
Læs mereLokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn.
Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Den Integrerede Idrætsinstitutionen Lundebo Lundegårdshegnet 7 4030 Tune Greve Kommune September
Læs mereBeredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Læs mereFra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for
Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund
Læs mereSeksualpolitik. Grundtvigsvejs seksualpolitik er udarbejdet af: Anna Marie Schnuchel Skou Pædagog og seksualvejleder.
Seksualpolitik Grundtvigsvejs seksualpolitik er udarbejdet af: Anna Marie Schnuchel Skou Pædagog og seksualvejleder. Pernille Kristensen Pædagog og seksualvejleder. Personalet på Grundtvigsvej har været
Læs mereAHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK
AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i
Læs mere- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?
PROGRAM 1. Hvornår er noget et seksuelt overgreb? 2. Grooming 3. Særligt udsatte børn/unge - Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung? 4. Børn/unge med krænkende adfærd
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereINDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær
INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling
Læs mereOPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.
OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs mereInspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie
Inspirationsguide Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge Center for Børn og Familie Indhold Indledning... 3 Primær og sekundær forebyggelse... 3 Primær forebyggelse... 3 Forebyggelse
Læs mereSeksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune
Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn
Læs mereBØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN
BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN De fleste børn i tre til seks års alderen synes, at kroppen er spændende især de kropsdele, der normalt er gemt under tøjet. Barnet interesserer sig også
Læs mereSenfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019
Senfølger af seksuelle overgreb mod børn Nordiske Kvinder mod Vold 2019 Vores ærinde 1. Synliggøre et problem, som vedrører alt for mange 2. Vise problemets faktiske karakter 3. Anvise mulige veje til
Læs mereSeksualpolitik. for borgere under Handicap & Psykiatri. i Aabenraa Kommune
Seksualpolitik for borgere under Handicap & Psykiatri i Aabenraa Kommune Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Seksualitet er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske,
Læs mereFra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for
Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund
Læs mereSund seksuel udvikling
Sund seksuel udvikling 49 år bor i ha det godt huset Mor til Rasmus på 14 år multihandicappet, samt Liam på 16 år. Bonus mor til to på 11 år og 13 år. Gift med Thomas der har et hørehandicap. Tidligere
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereBeredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave
Beredskabsplan og handlevejledning Til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge Marts 2019 - Kort udgave Kolding Kommune Dette er
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget? 1 2. Rammesætning for arbejdet med
Læs mereSEKSUALITET UANSET SÆRLIGE BEHOV.
SEKSUALITET UANSET SÆRLIGE BEHOV. Seksualvejleder konsulent Marlene Q PRÆSENTATION Marlene Qvist Simoni Udannelse: Folkeskolelærer & Seksualvejleder Koordinator for Seksuel sundhed i Aalborg 1/6 2013-2016
Læs mereVelkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4
Velkommen dag 4 Jeg støttende omsorg uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 teammøde Sæt jer sammen i teamet Hvor langt er i nu Hvad mangler i Gør jeg nogle overvejelser om
Læs mereSeksualpolitik på Dagcentret Regnbuen
Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Forord På Dagcentret Regnbuen ønsker vi at have fokus på brugernes livskvalitet, hvilket indebærer, at vi også arbejder med seksualitet. Det gør vi bl.a. ved at sætte
Læs mereSeksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD
Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...
Læs merepolitik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, psykisk og fysisk overgreb.
Sygehusets Børneinstitution politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, psykisk og fysisk overgreb. Formål med politikken: Formålet med politikken her i Sygehusets Børneinstitution er, at en
Læs mereÅrsmøde for Socialtilsyn 2015
Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand
Læs mere- Forebyggelse og handlevejledning.
Børnehuset Karla Grøn Den 22.02.17 Vold og seksuelle overgreb af børn - Forebyggelse og handlevejledning. Med udgangspunkt i Vejle kommunes handleplan Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mere#stopvoldmodbørn 11/2/2017
Links til materiale fra Red Barnet Fakta og film om skærpet underretningspligt: redbarnet.dk/stopvold Fire film, bl.a. Den perfekte middag om vold i familien: redbarnet.dk/sigdet Kvinders vold og seksuelle
Læs merePolitik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge på anbringelsessteder
ANBRINGELSESSTEDER Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge på anbringelsessteder En nedskreven politik er med til at sikre og fastholde, at forebyggelse
Læs mereVIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk
VIKOM netværket 23. September 2014 Kl. 13-16 Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk Program Kort om mig Mere om LigeLyst Drømmescenariet Pause Forpligtelser og rettigheder Øvelse Kort om mig 2013-2015: LigeLyst
Læs mereMariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet
Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet - Tabu - Det som vi ikke taler om! Hvorfor er det lige så svært Op til 1700
Læs mereBørnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn
Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs merePOLITIK FOR KROP OG KØN. Dagtilbud Als Nord. Michael
POLITIK FOR KROP OG KØN Dagtilbud Als Nord Michael 1 Politik for krop og køn Dagtilbud Als Nord Vi har i Dagtilbud Als Nord lånt denne politik fra en institution i København NV. Dette efter tilladelse.
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereINTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM
INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med
Læs mereSocial udvikling. Sammenhæng:
Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde
Læs mereNr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.
Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs merePolitik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn.
Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn. Slagelse 2017 Værdigrundlag: Antvorskov Børnegård er en integreret 0-6 års institution. Vi arbejder med udgangspunkt
Læs mereSlagelse Dagplejes politik omkring vold og seksuelle overgreb Vold og seksuelle overgreb på børn
Slagelse Dagplejes politik omkring vold og seksuelle overgreb Vold og seksuelle overgreb på børn Med denne politik ønsker vi at sende et signal om, at forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle
Læs mereSeksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks
Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereRetningslinjer og procedure ved overgreb mod børn. Dagtilbud Maj 2016 Opdateret januar 2019
Retningslinjer og procedure ved overgreb mod børn Dagtilbud Maj 2016 Opdateret januar 2019 1 Indhold Retningslinjer og procedure ved overgreb mod børn... 3 Mistanke mod en ansat... 3 Hvad gør lederen/medarbejderen
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mereBeredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb
Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb 1 Indhold Formål Beredskabsplanen skal sikre forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Eventyrhaven HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver
Læs mereFra tabu til fagligt tema
Fra tabu til fagligt tema - Professionelle tilgang til seksualitet Anne Skov anneskov49@gmail.com 1 2 Professionel støtte relatere sig til livets forskellige aspekter Kropslige aspekter Følelsesmæssige
Læs mereSundhed og seksualitet:
Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have
Læs mereVærdier i det pædagogiske arbejde
Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt
Læs mereVI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING
VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen
Læs mereVuggestuens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. Maj 2013
Vuggestuens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn Maj 2013 Vuggestuen Værdi: anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereStorebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov
Storebæltskolen Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd Elever imellem Revideret 15.01.18 Retningslinjer for håndtering af
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Læs mereSundhed og seksuallære:
Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereLivsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab
Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereVESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014
VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mere