Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen og livsformen at gøre. Før var kroppen bare noget man havde og kunne stole på! Nu er det mere problematisk. Det kan være svært at erkende (kvindelig idrætslærer, 43 år). At blive ældre er en udviklingsproces, som drejer sig om menneskets kropslige, identitetsmæssige og sociale forandringer i hele voksenlivet. I denne afhandling udforskes aldersbevidstheden og aldringens kropslige, identitetsmæssige og sociale betydning i arbejdslivet som idrætslærer i gymnasieskolens idrætsfag. Vi skal se, hvordan livsvendingen udspiller sig i et specifikt fagligt felt, og vi skal se, hvordan idrætsfaget sætter en særlig ramme om aldersbevidstheden blandt idrætslærere. Idrætsfaget er et bevægelsesfag, og for idrætslærere er den kropslige og idrætslige kunnen en ligeså stor og basal del af fagligheden, som den musikalske kunnen er det for musiklærere, og sproglig kunnen er det for sproglærere. Det er denne kunnen, der gør læreren til faglærer, og indplacerer læreren i et fagligt felt, der udgør en betydelig reference for lærerens oplevelse af faglig identitet og stolthed i de enkelte fag. At være vidne til at denne kunnen gradvis forringes med det aldersrelaterede fysiske forfald, kan derfor opleves som et tab af faglig identitet og stolthed. At arbejde videre på trods af tabet kræver en faglig indsats med henblik på opdyrkning af andre sider af ens lærergerning, og det kræver en personlig indsats at bevare stoltheden og arbejdsglæden i et fag, hvor man føler fraværet af en basal del af ens faglige identitet: den kropslige og idrætslige kunnen. Derfor vælger flere lærere at stoppe deres undervisningskarriere i idrætsfaget førend i deres andet undervisningsfag, fordi man ikke har kunnet forene det at blive ældre med arbejdslivet som idrætslærer i gymnasieskolen. Det er almindeligt, at ældre idrætslærere har relativt færre idrætstimer, og det er forholdsvis almindelig praksis, at en idrætslærer bør kunne forlade idrætsfaget i tide, når det ikke føles rigtigt at være idrætslærer længere for manges vedkommende vil det sige omkring 10 år før en egentlig pensionsalder. Man har kastet sig over administrative opgaver på skolen, eller man har uddannet sig i et nyt undervisningsfag. Endelig er der enkelte, der pga. nedslidning har
10 Indledning og problemstilling opgivet at fortsætte i idrætsfaget. En egentlig kortlægning af idrætsfaget og dets lærere er indtil nu kun gennemført med hensyn til fysisk nedslidning og arbejdsmiljø. Resultater fra to danske spørgeskemaundersøgelser (Melander, 1988; Schou, 1994) viser, at fysisk nedslidning, men også psykiske belastninger, kan vanskeliggøre idrætslæreres arbejdsliv. Men en nærmere analyse af idrætslæreres arbejdsliv set i et udviklingsperspektiv mangler imidlertid. Problematikken omkring hvordan stigende alder influerer på arbejdslivet i et fag, hvor praksis i stor udstrækning inkluderer kropslig, bevægelsesmæssig kunnen har heller ikke være genstand for analyse på dansk grund. I det hele taget er alderen og de forskellige udviklingsprocesser knyttet til aldring i arbejdslivet stærkt underbelyst, trods erkendelse af at fysisk forfald faktisk kan have en afgørende indvirkning på idrætslærerens arbejdsliv og faglige identitet. Det gennemgående spørgsmål, som motiverer og inspirerer arbejdet med afhandlingen er derfor: På hvilken måde spiller alder en rolle i idrætslærerens arbejdsliv og faglige identitet? Til dette spørgsmål knytter sig fire temaspørgsmål, som søges belyst og besvaret: Hvilke betydninger har idrætslærerens egne idrætslige færdigheder for oplevelsen af kompetence og faglig identitet i løbet af arbejdslivet? På hvilke måder påvirker det fysiske forfald idrætslærerens faglige identitet og sociale position i idrætsfaget? I hvilken udstrækning eksisterer der aldersrelaterede symbolske vendepunkter i en idrætslærers arbejdsliv? Hvordan er idrætslæreres muligheder for udvikling og progression i løbet af arbejdslivet? Disse spørgsmål repræsenterer et område i forskningen om idrætslæreres arbejdsliv, som endnu ikke har haft opmærksomhed i Danmark. Derfor er det nødvendigt at tilvejebringe et datamateriale, der på baggrund af relevante teoretiske tilgangsvinkler, kan give et bedre grundlag at forstå idrætslæreres arbejdsliv og faglige identitet udfra, end de hidtidige undersøgelser herhjemme har tilvejebragt. Afhandlingen byder derfor på såvel empiriske studier som teoretiske analyser, da diskussionerne blandt idrætslærere hhv. -forskere om aldring i relation til faglig identitet i idrætsfaget helt savner grund i forskningsbaseret viden, og muligvis derfor ikke kommer videre end til myter om overgangsalder og frontløberroller.
Indledning og problemstilling 11 Afhandlingens opbygning Det er hensigten med afhandlingen at bringe ovennævnte problemstilling og temaspørgsmål ind i en kvalificeret psykologisk, pædagogisk og sociologisk sammenhæng, og belyse og besvare spørgsmålene gennem teoretiske og empiriske studier, som baseres på følgende tilgangsvinkler, der tilsammen danner grundlaget for analyserne: Teoretiske studier Livsalderpsykologi Lærerudviklingsteori Pierre Bourdieus praksisorienterede sociologi Empiriske undersøgelser blandt idrætslærere i gymnasieskolen En eksplorerende surveyundersøgelse (N=663) En kvalitativ interviewundersøgelse (N=12) Idéen til netop denne konstruktion udsprang dels af min kandidatuddannelse og specialeopgave Idrætslærer som livsprojekt når idrætslærerens biologiske aldring bliver et pædagogisk problem i gymnasieskolen (Christensen, 1995) på den humanistiske og samfundsvidenskabelige overbygningsuddannelse ved Institut for Idræt, Københavns Universitet, og dels af min involvering i styringsgruppen omkring lærerudviklingsprojektet Idrætsundervisning, lærerudvikling og arbejdsmiljø, som mere detaljeret omtales senere i afhandlingen. I arbejdet med lærerudviklingsprojektet fandt vi ud af, at det var forholdsvis nemt for idrætslærerne og for underviserne på kurserne at forholde sig til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser omkring deres arbejde. Derimod var det ganske problematisk at tale om den mere personlige og identitetsmæssige side af idrætslærergerningen, såvel den faglige som den sociale/kollegiale, bl.a. fordi man savnede ord og begreber herfor. Man var i det hele taget utilpas med at være i en situation, hvor det faglige grundlag at udtale sig på var meget spinkelt. I den situation viste det sig, at forskningsbaseret viden om idrætslæreres arbejdsliv for alvor var savnet som afsæt for diskussioner og videreudvikling af idrætslæreres kompetencer. Der var brug for både at få jord under neglene i form at udarbejdelsen af datamaterialer, men også for at skabe plads til analytiske tankeredskaber, der kunne række ud over myter og fordomme om såvel aldersbegrebet og lærerudvikling som strukturen i idrætsfaget som et specifikt felt. Derfor behovet for at udforske både udviklingspsykologiske og sociologiske sider af lærer-
12 Indledning og problemstilling udviklingen og aldring i idrætsfaget ved hjælp af livsalderpsykologien, lærerudviklingsteori og Pierre Bourdieus praksisorienterede sociologi. De enkelte teoretiske tilgangsvinklers mere specifikke betydning i forhold til afhandlingens problemstilling skal ikke uddybes her, men vil blive redegjort for i løbet af afhandlingens første del. Afhandlingen falder i tre dele. I del 1 gøres først og fremmest rede for aldersbegrebet som det helt centrale omdrejningspunkt i afhandlingen, hvorefter livsalderpsykologien bliver præsenteret som den teori, der drejer sig om voksenudvikling og livsaldrenes betydning i voksenlivet. Mere specifikt vil jeg se på livsalderpsykologien, som den bliver fortolket og anvendt i lærerudviklingsforskningen, idet netop dette perspektiv er relevant for problemstillingen om idrætslæreres arbejdsliv. Ydermere vil eksisterende forskning om idrætslæreres arbejdsliv og lærerudvikling blive præsenteret her. Siden bliver Pierre Bourdieus praksisorienterede sociologi draget ind i billedet, med henblik på at skabe grundlag for at anvende centrale begreber som felt, kapital og habitus som tankeredskaber i analysen af idrætsfaget som et specifikt sociale rum: nemlig et felt, der sætter rammerne for idrætslærernes arbejdsliv. Efterfølgende kommer en introduktion til idrætsfaget i den danske gymnasieskole, som følger tre spor i fagets udvikling i de seneste 30 år. Til sidst i del 1 defineres begrebet faglig identitet på baggrund af afhandlingens teoretiske tilgangsvinkler, og der argumenteres for, at arbejdet som idrætslærer kan siges af være identitetsdannende. Del 1 fungerer således som en begrebsmæssig afgrænsning og pointering, der føres videre i de empiriske studier og analyser i del 2. Del 2 er bygget op om to empiriske studier: en surveyundersøgelse (N=663) blandt idrætslærere i gymnasieskolen, foretaget i 1996-1998, og en kvalitativ interviewundersøgelse (N=12) ligeledes blandt idrætslærere i gymnasieskolen, foretaget i 1999. Surveyundersøgelsen er eksplorerende i sit sigte, og udgør et datamateriale om idrætslærerstanden, som ikke tidligere er blevet udarbjedet. Formålet med surveyundersøgelsen er således at skabe et overblik over tendenser og problemfelter, mens det er interviewundersøgelsens sigte at skabe indblik i udvalgte problemfelter og derigennem at belyse afhandlingens problemstilling. Interviewundersøgelsen er således foretaget som en forlængelse og uddybelse af surveyundersøgelsens resultater. Til hver af de to empiriske studier knytter sig metodologiske overvejelser, beskrivelse af datagenereringen, profil af resultater hhv. interviewpersoner, samt analyse af centrale problemfelter. Analysen udkrystaliserer sig således i fem tematiske områder: kroppen og fagligheden, faglig identitet og spørgsmålet om stolthed, idrætslæreres rolleopfattelser, lærerudvikling og aldring
Indledning og problemstilling 13 i idrætsfaget samt ikonlignende sætninger om alder. Del 3 er en opsummering af forskningsresultaterne, samt en perspektivering af de teoretiske synspunkter og empiriske resultater i forhold til den nye viden vi nu har om idrætslæreres arbejdsliv og faglige identitet. Jeg har valgt at lade afhandlingens analytiske pointer udvikle sig undervejs, og vil ikke her foregribe begivenhederne yderligere.