Bilag C Interview med Susanne Barfoed, medlem af byrådet i Stenløse Kommune og medlem af sammenlægningsudvalget i den nye Egedal Kommune for de Konservative. Tilstede: SB: Susanne Barfod XR: Xenia Ramirez STB: Sebastien Tanguy Bigandt XR: Kl. er 13.30, det er den 28/11-06. Vi vil gerne høre om du kan starte med at præsentere dig selv. Hvor længe du har været i politik, hvad dine interesseområder er, og hvad dine visioner er med at gå ind i politik? SB: Jeg kom ind i 1998, og så blev jeg faktisk udvalgsformand med det samme for Kultur- og Fritidsudvalget, og jeg har ikke rigtigt været politisk engageret før, jeg har siddet i en vælgerforening, men ikke så meget politisk engageret. Og så har jeg siddet i 4 år, så det var noget af en stor omvæltning. Jeg gik faktisk meget op, i at være udvalgsformand for Kultur- og Fritid, og jeg sad med de der 4 mænd og så mig den nye her. Men jeg stod faktisk og skulle skifte arbejde, jeg var ikke så glad for det arbejde, som jeg havde, og jeg stoppede faktisk med at arbejde. Jeg skulle i gang igen, men jeg kom til at være 5 år uden. Det havde jeg så mulighed for at gøre, og det gjorde så, at jeg kastede mig over det her politik, så jeg kom til at arbejde lige så meget, som hvis jeg havde haft et fuldtidsjob. Det var jeg så i 4 år, og så blev jeg genvalgt, også blev jeg formand for børneudvalget, og det var spændende. Det var alt med børn, ungdomsklubber, tandplejen og sundhedsplejen, hele det område. Det var rigtig spændende. Men så var jeg nød til at gå på orlov, fordi min mand han forlod mig, som i øvrigt er vores forbrugerminister Lars Barfoed, som var min mand. Det gjorde han så, og jeg vidste ikke rigtigt, jeg skulle i hvert fald ud og have et job. Det var ligesom det der blev det primære, så besluttede jeg, at jeg ville have orlov i et år, for ligesom at finde ud af hvad jeg ville og om jeg overhovedet ville fortsætte i politik. Da der så var gået et stykke tid, tænkte jeg, at jeg ville tilbage til politik, det måtte jeg bare. Så jeg kom tilbage i 2003, og der var posterne blevet placeret anderledes. Og så var jeg kommet rundt i nogle nye udvalg..
XR: Det tager lidt tid at komme tilbage? SB: Ja, mere det at jeg ikke kunne tilbage, jeg ville jo gerne tilbage som udvalgsformand, men det var jo besat, og så skulle man til at bytte rundt en gang til. Så jeg gled bare ind i Socialudvalget og fortsatte i Kultur- og Fritidsudvalget. Så genopstillede jeg igen, og blev valgt til sammenlægningskommunen, og der er vi 27. Jeg er så en af 8, som fik stemmer i samtlige valgsteder i kommunen. STB: Så det var et sikkert valg? SB: Ja, så det var et sikkert valg. Vi er så 8 i de konservative, vi er så det største parti nu og ham der fik flest stemmer det er så Jens Jørgen, der er borgmester i Ledøje-Smørum, også fik jeg faktisk anden flest stemmer. XR: Og det du interesserer dig for? SB: ja, men jeg interesserer mig for mange ting. Men jeg tror, at der er mange der udefra omfatter mig, det er noget med de unge. Jeg interesserer mig for mange ting, naturen og i det hele taget samfundsspørgsmål interesserer jeg mig meget for. Så jeg har svært ved at sige, at det kun er lige det, for planudvalg synes jeg også er spændende, hvordan planlægger man hvordan det skal være. Borgerinddragelse vil jeg nævne, for det ligger mig så meget på sinde, mere og mere i den tid jeg har været med i byrådsarbejdet. Det er så mig der er kommet med det initiativ, og har kommet med det forslag at vi skal have et borgerindragelses-ad hoc udvalg, som har kørt i et halvt år, som slutter her og rapporten kommer ud til vores december-møde i sammenlægningsudvalget. Men nu ved I jo godt, at der har været noget ballade, har I sikkert hørt i Egedal mellem de to grupper osv. Så man havde faktisk regnet med at jeg blev formand, og jeg har faktisk selv samlet dem der er i udvalget, men så 2 dage før vi havde udvalgsmøde, jeg havde så sammensat ud fra dem, jeg mente, bedst kunne bidrage med noget, de andre som jeg siger 13 mandsgruppen, der var så flertal, det vidste jeg godt, så fandt de ud af, at jeg ikke skulle have formandsposten. Men det er lige meget. Det primære var for mig at diskutere borgerinddragelse i den rapport vi sender ud XR: Udover at være kommunalpolitikker, er du også med i mange andre arrangementer i forhold til.
SB: ja, det er så Natteravnene, det er så ligesom der at fokus er. Jeg var initiativtager til Natteravnene, og det første år var noget med at snakke med forældre, så sagde vi hvorfor kun snakke med forældrene og hvorfor ikke med de unge Så har vi lavet mange arrangementer med de unge og for de unge. Så tænkte jeg, hvorfor ikke lave nogen sammen med både unge og forældre, så man ligesom kan tale sammen. STB: Så hvis man skal opsummere lidt, så havde du ikke en konkret vision med at gå ind i politik. Det var ikke de ældre som sådan eller de unge sådan, det var mere en blanding af det hele? SB: Nej, det var faktisk en konkret sag, der gjorde det. Altså dengang til valget i 1997, op til valget der var opstillingslisten hos de Konservative lavet, men så havde man sagt til bestyrelsen sagt, at hvis der var nogle yngre kvinder, så måtte man gerne se om man kunne få fat i nogen. Så var der nogen der ringede til mig, og jeg var så tosset (!!) over, at man ville lave et nyt bysamfund mellem Veksø og Stenløse, der er simpelthen så smukt, jeg kunne ikke ha det. Jeg synes simpelthen, at det var at ødelægge naturen, og det var det primære, altså det valg (Kommunalvalget), jeg sagde, at der ikke skulle laves en by. Vi er flyttet herud på landet, man skal altså ikke have by herfra og til Stenløse, og det var der mange der var enige i. Jeg tror sjovt, ikke sjovt nok, men jeg tror jeg fik en del SF-stemmer XR: Men det er også fordi at tit i kommunalpolitik, der er det sagerne.. SB: Ja, det er så noget man finder ud af efterhånden, for her i denne her by, der er der temmelig mange Konservative, men det er fordi de siger, og det er jeg nok betegnet som, en ildsjæl. 6 m 47s Og det ved de godt i byen, og jeg kæmper jo for mange ting. For når der er noget, jeg bliver indigneret over, så kæmper jeg lige til det sidste. Og så vil jeg sige, at jeg tror ikke, at jeg er typisk Konservativ, det er der i hvert fald mange der siger. XR. Så vil vi gå over til 2 del, der handler om forståelsen af strukturreformen. Og det første spørgsmål lyder, hvad tror du er formålet med, at man fik lavet denne her strukturreform? SB: jeg tror det er det samme, som jeg også selv har ment, at vi var nød til at gøre noget, at strukturere det anderledes, så vi kunne opretholde det velfærd som vi har i dag. Det tror jeg er en af tingene. Og vi skal vide i hvert fald her i Stenløse kommune, der var vi Konservative de eneste der gik ind for strukturreformen, de andre gik imod. Og det jeg hele tiden har sagt, det er også ud fra den, altså ud fra
hverdagen, hvor jeg kunne se nogen ting, som jeg synes, kunne gøres bedre. Og det er helt klart det faglige miljø. Hvor der sidder nogen få personer om noget, de har ikke nogen at spare med, og det man ikke skal glemme som måske ikke så mange vil sige højt, men deroppe der var sådan en konkurrence mellem Stenløse og Ølstykke, det kan godt være folk er ved at glemme det, men det var der. så når vi nu ville have lavet en rapport, jeg ved ikke hvor mange gange jeg har sagt hvad med at vi lavede en rapport til Ølstykke, så kunne det være, at de ville have glæde af den, der er ingen grund til, at de skal starte forfra med det hele og starte fra bunden, når vi nu ligesom har arbejdet med det Ej, altså det blev aldrig til noget. Det ting vi lavede fik Ølstykke ikke og de ting Ølstykke lavede fik vi ikke. Og så kunne jeg læse i vores lokalavis, at de startede op på et eller andet, hvor jeg tænkte, at var fuldstændigt åndssvagt, at de skal sidde og bruge så mange kroner, når vi nu har siddet og lavet det samme. Det er klart, at nu man er én enhed, sidder man og laver tingene sammen, men der var alt for meget spild, synes jeg. En kommune på 13 500 de lavede jo. de er dygtige på rådhuset men alt for mange ting, blev sat i værk og gennemført, og det var okay, men det var bare alt for dyrt i forhold til en kommune på 13.500 indbyggere XR. Så du mener, at strukturreformen på en eller anden måde kan skabe stordriftsfordele? SB: ja, plus også og det ved jeg ikke hvor mange siger, men jeg følte også, at meget var det samme man kørte hele tiden. Altså jeg savnede at man ligesom fik brudt det op og ligesom sagde hvordan gør vi nu det her ligesom man gør i dag, der er 3 forskellige kommuner, det er 3 forskellige miljøer, vi skal have det bedste af de 3. Og derfor er jeg godt klar over, at der er ting der går for travlt og er for hårdt, men jeg tror på, at der nok skal komme nogle gode ting ud af det her, det er jeg ret sikker på. Og derved siger jeg ikke, at alt er sort/hvidt og at der kunne være ting, der var mere overskueligt. Men jeg mener helt overordnede, at det er godt. XR: Men hvorfor skulle strukturreformen komme lige præcis nu, kunne den godt have komme 10 år siden, eller var der noget sådan lige præcist. SB: Altså de Konservative har talt om det i mange år, det der med at amterne skal nedlægges og det ene og andet, men når du siger 10 år, jeg bliver også nød til at erkende, at jeg har været meget aktivt i 9 år, og ved hvad der er sket i de 9 år, men jeg kom ind i politik uden at have fulgt så meget med som jeg gør i dag.
STB: så den vigtigste ændring, hvad ser du det som? SB. Ja, men det er, at vi har nogle flere mennesker der sidder sammen, så kan du udvikle bedre, når du sidder nogle stykker, du er mindre sårbar, når der er ferie, barsel, sygdom og hvad ved jeg. At tingene ikke går i stå, at der er nogen der er og får forretningen til at køre videre. Jeg mener virkelig, at det faglige bliver styrket af det. Det vil sige, at det bliver en fordel for borgerne. XR: I forhold til de præmisser strukturreformen har, synes du, at de er for snævre og at de bliver trukket ned over hovedet på jer. SB: Nej, det synes jeg ikke. XR:. Eller er nok råderum til at implementere den? SB: Mine år i politik siger mig, at det er utroligt meget op til en selv. Men det betyder så, at du er nød til at lægge utrolig mange timer i det, jeg har sagt, at jeg er med så længe, at jeg kan yde indflydelse, det er jeg fuldstændig sikker på, at jeg kan. Og være de steder hvor der sker debatter, men hvis man ikke er der og deltager, kan det godt være man føler, at det bliver trukket over hovedet på en. Men det er kun fordi, der er nogen andre der kommer frem, og det er der det bliver til noget. Men hvis man selv er med og diskuterer osv.. (utydeligt hvad hun siger) STB: Men hvad hvis man ser det i forhold til da i skulle vælge kommunepartnere, det blev heller ikke trukket ned over hovedet på jer? SB: Næh, det var sådan almindeligt. Vi bestemte selv. Først troede vi, at Jyllinge skulle med, men de trak sig. Men så var der Ledøje/Smørum, men der var ingen der troede de kom, vi troede de valgte Ballerup, det var mere naturligt Men der var ingen der troede, de valgte Ølstykke og Stenløse. Men jeg kan da se i dag at det var godt og rigtigt tænkt, for det at de kom med så betragtede vi os som 3 partnere, som er ligestillede og som skulle finde ud af hvad gør vi nu Vi startede helt på bund bar bund. Havde de valgt Ballerup, så var de kommet ind under Åge. (Borgmesteren i Ballerup), det er jeg fuldstændig sikker på. De havde ikke kunne få noget indflydelse, det er jeg sikker, det kunne de ikke. XR: Føler du det er svært at leve op til de visioner strukturreformen har?
SB: Nej XR: overhovedet ikke? SB: Nej, det synes jeg ikke. Jeg har så også deltaget i alt der har været at deltage i, bare ikke dagmøder, hvor jeg har skullet arbejde. XR: er der nogen ting som burde have været med i strukturreformen men som ikke er der? SB: Hvad kunne jeg tænke på? XR: I forhold til at omstrukturere kommunerne eller at have beskrevet borgerinddragelse yderligere, eller er det fint SB: Nej, fordi der er mange steder, hvor borgerinddragelse er startet oppe i Holbæk og Århus og der er mange steder, hvor de eksperimenterer med det. Jeg har læst rigtig meget i sommers og alle er klar over, at er en gevinst at have borgerinddragelse i høj grad. For det jeg er opmærksom på, for vi er 27 byrådsmedlemmer og jeg er klar over mine begrænsninger, og jeg det sådan at vi politikere vi er også mennesker og jeg synes, der er nogen politikere der overdriver deres rolle. Jeg er bare den jeg er og jeg bidrager osv. Jeg synes, at der er nogen der tager sig selv for selvhøjtideligt, må jeg så sige. Derfor siger jeg, at hvis jeg kan få noget godt ud af en eller anden ting, skal der være mange der bidrager, og der er utrolig mange mennesker der har en viden om noget, det skal vi da udnytte, altså hvis der kommer 15 mennesker der kommer og siger det her interesserer mig, det her ved jeg noget om og vil være med at lave et stykke arbejde, det er da guld værd. Ved at der er flere der træffer afgørelse får vi nogle bedre beslutninger. XR: Jeg tænkte mere i forhold til strukturreformen, der skriver de, at det er godt med borgerinddragelse, men de giver ikke nogen redskaber og siger, at man skal være med SB: De har jo kommet med nogen hæfter og nogen bøger, så man kan bruge dem eller lade være. XR: Men det er så mere forslag
SB: Ja, men det skal heller ikke være, altså det skal være sådan, at man selv siger ude omkring, at her har vi de her forhold, det er jo anderledes ind hvis du ser inde i København. Det kan være de gør det på en måde i København og her gør vi det på anden måde. Der skal være nogle forslag til det, og så skal vi selv tage bolden op og så finde ud af, hvad vi vil gøre herude. Hvad der er godt i Holbæk, er jo ikke sikkert er det rigtige at gøre her. 16 min 45 sek Det hører jo også med til det kommunale selvstyre, hvis det hele var planlagt på forhånd, så var der ikke noget engagement. XR: så går vi videre til punkt, der handler om politikerrollen og forholdet mellem idealet og det praktiske. Først vil vi stille to meget generelle spørgsmål. Det første går på, hvordan arbejder den ideelle politiker, altså ifølge dig. Altså kommunalpolitikere? SB: Ja, men det er en som har sat sig ind i sagerne, som man har i udvalget. Jeg synes man har et stort ansvar, jeg føler et ansvar for at jeg er valgt ind, og de ting som jeg arbejder med, vil jeg bruge ordentlig tid på fordi, jeg synes at når jeg træffer nogle beslutninger, så træffer jeg nogle beslutninger der berører en masse mennesker. Så jeg føler virkelig at jeg har et stort ansvar. Så for mig betyder det også utroligt meget, at jeg informerer ud, hvad det er jeg tænker og føler. Så det hænger meget sammen for mig, og det er også derfor at jeg bruger så meget tid på det. Fordi et eller andet sted er det fint nok at træffe beslutninger, men hvis borgerne ikke ved hvad jeg træffer beslutninger om, eller hvem er jeg som person osv. Det er jo enormt svært i dag med så mange medier og så lidt der bliver citeret, så skal du hele tiden være på, for at der ligesom er nogle mennesker der kan danne sig et billede af en. Så det er ikke nok, der er tre linier af en hver tiende uge, jeg prøver ligesom at nå borgeren. Jeg prøver virkelig. XR: Vi har prøvet at dele forskellige politikerroller op. Vi har snakket om, at der er den administrerende politikker, der måske går meget ned i enkeltsager.. SB: der er der også, det er der nogen der er. Der vil jeg sige lige til den rolle, der er jeg glad for at skal slås sammen, fordi jeg følte at de gik helt ned i Hr. Hansen nede på hjørnet, og jeg ved ikke hvem Hr. Hansen er. Det kunne jeg mærke nogen gange, det er virkelig en balance, det er godt at have nogle eksempler kan man sige, som man kan bruge, så det ikke bliver så teoretisk. Men jeg synes, at der er nogle politikere, der ikke lige kan skille den rolle. Det føler jeg, at der er.
XR: Så har vi den visionære politiker, der skal skabe de overordnede rammer og visioner for kommunen. Så har vi politikeren som ombudsmand, der går ind og tager sig af de svage. Sørger for at de bliver hørt, og kæmper for forskellige målgrupper. Så har vi til sidst, det vi kalder meta-guvernør, det er mere en som går ind og styrer forskellige netværk. Så siger man inden for det udvalg, for at få information, for at inddrage grupper i hvordan man kommer med forslag, hvordan man udfører politikken på. Det er en som måske styrer alle de her forskellige interessegrupper, og får dem alle sammen i orde. Det er så de fire, som vi har opdelt. SB: Så vil i nu spørge, hvor jeg hører henne (hahahaha)? Jeg synes jo ligesom selv, at jeg prøver at komme rundt hele spektret. Jeg er meget opmærksom på, at jeg prøver at bevare et eller andet overblik. Jeg vil bruge det som eksempel, nu her hvor vi skal konstituere os, og så har jeg fået tilbudt en hel masse ting, som jeg kunne komme ind i. Jeg har faktisk sagt fra til en stor del af det. For jeg har sagt, at jeg skal have brug for at tænke. Jeg skal have brug for at læse nogle aviser og ligesom hvad opmærksom på, hvad sker der. Jeg prøver nu ikke at sige ja til alt, for så kan jeg slet ikke tænke visionært og overordnet. Så det er meget bevidst at jeg meldt fra overfor, og forklaret hvorfor jeg har sagt nej til det og nej til det. For jeg kan ikke, hvis jeg skal ud hver aften, som jeg har været i år, fordi det er dobbelt i byrådet, har jeg ikke rum til at tænke, hvad vil jeg her egentlig med det. Samtidig synes jeg det er vigtigt, men nu kommer igen det med borgerinddragelse, som udvalgsformand før, der var han så glad (direktøren), fordi jeg var så god til informere, og så fik man en masse igen, og sige noget i et tidlig stadie, og de skulle tænke over det. Det var ikke altid, at vi var enige, men vi kunne altid snakke om det. Det synes jeg også, er en meget vigtig rolle. Men kan jo heller ikke altid tænke overordnet, det er jo ikke godt, for når man så ikke har oplevet nogle ting i virkeligheden, kan der også komme afstand. Det er også meget bevidst, udover at jeg også gerne vil gøre noget for de unge, er det også meget bevidst, at jeg er der om natten (arbejder som natteravn) og jeg ser de unge og jeg holder foredrag, at de taler til mig, og jeg kan mærke, at jeg kan nå dem. 22 minutter 20 sekunder Og det er fordi jeg føler, at når jeg arbejder med de politiske sager, så har jeg dem i baghovedet, fordi jeg ved, at sådan agerer de, og hvad er det de siger osv. Det kan jeg bruge i mit poliske arbejde. Det er jeg glad for, så arbejder jeg sådan græsrodsagtigt. Men det er hårdt for jeg skal investerer al min tid i det. Men jeg kan ikke bare svæve deroppe (som den visionære politikker) for så ved jeg ikke, hvad der sker dernede.
XR: Man kan sige, at den administrerende politiker, altså af de her 4, er en birolle, men måske vigtig til at få indblik i nogle mindre konkrete ting, men ikke til at du skal sidde og træffe afgørelse for forvaltningen. Man kan sige, at det er den, der er mindst vigtig. SB: Jo, altså jeg synes ikke jeg sidder og administrerer. Der er nogle ting som bare skal køre. Der kan jo ikke være politik i alle sager. Der er mange ting vi bare er enige om, men så kan der være enkelte og meget politiske (sager), som vi skal sidde og diskutere. Der er mange sager vel 90 %, hvor vi er enige, sådan er det. XR: Når den her strukturreform, den taler om den nye politikker, føler du, at det er et godt ideal, som du kan leve op til? SB: Ja, men ikke bare i kraft af bare mig selv. Det jeg ser, når jeg snakker om den nye politikkerrolle, så er det fordi, at for mig, er det helt klart, at vi skal have flere med inde og arbejde sammen med mig og de andre kommunalpolitikere. Vi kommer med nogle forslag i vores rapport, om hvordan vi kunne tænke os, at det skulle være. Jeg tror det blive et ja fra hele sammenlægningsudvalget, og så skal det vise sig i praksis, om det kan lade sig gøre. Og det kan jeg så fortælle nu, hvad er, det er at vi har besluttet i borgerinddragelses-udvalget, at alle nye sager der kommer op f.eks. det kunne være noget med et sundhedscenter, som vi diskuterer i sundhedsudvalget, når det starter op, så har forvaltningen en pligt til i dagsordenen, om man skal have borgerinddragelse nu, eller skal det starte senere. Så det bliver et fast punkt på dagsordenen, når man starter noget nyt op. Og derfor skal vi meget tidligt finde ud af, om vi vil gøre det sammen med en arbejdsgruppe eller skal det kun være information, for den her sag, den passer ikke til borgerinddragelse. Så det bliver diskuteret til et udvalgsmøde, om hvordan vi skal inddrage borgerne. Og det tror jeg på, det vil jeg arbejde på, at er mange der kommer til at arbejde med vores ting, så jeg ikke kun føler, at det hviler på os 27. Det er mit mål. Men der er også politikere, der mener, at vi bestemmer og folk kan gå ind og stemme hvert fjerde år, det er der man træffer sit valg, om hvem der skal ind af de 27. Der er nogen, der har den holdning. Det tror jeg, kan blive lidt råt. XR: synes du reformen har ændret dit syn på, hvordan en politiker skal gøre. Det at der kommer færre byrådspolitikere, har det gjort dig nogle overvejelser, om du synes, det her er godt. Skaber det en ny politiker, der måske er bedre?
SB: jeg er da meget opmærksom på, og der er da ikke noget, der er sort og hvidt, jeg er da meget opmærksom på, hvordan når jeg ligesom ud til alle. Der er en, som der i øvrigt er imod sammenlægningen sagde, der jo så dejligt her i Veksø, og hvis der er noget, ved vi, at vi bare kan gå hen og spørge dig. Jeg kan da godt se, at jeg slentrer måske ikke lige rundt i Ledøje, fordi der kommer jeg ikke lige hver dag. Så det bliver sværere for dem i Ledøje lige at kende mig. Men på den anden side, synes jeg som sagt at, det kan da godt være der er nogen ting som man synes, er sådan lidt ærgerligt. Men jeg er nød til at træffe et valg om hvad jeg synes, og jeg synes, at der er flest fordele ved det. Men det må ikke være 27 politikere, der synes at de bare skal bestemme og ikke blande andre ind i det, det synes jeg ikke ville være godt. XR: Men du har ikke været betænkelig, når man går ind og reducerer (antallet af) politikere, nu når kommunen lægges sammen. Der kommer måske en større afstand mellem borgerne og politikerne? SB: Det ved jeg godt, og det har jeg læst meget om, at det skal man synes (hahaha), men jeg skal da også være realistisk, man skal da være rigtig mange steder, for at alle kender en, det er jeg godt klar over. Fordelen har da også været, det er jeg ret sikker, at vores stemmeprocent har været højere end f.eks. København. Jeg er sikker på at herude i en mindre kommune, der er sikker på, at hvis man laver nogle undersøgelser, der er stemmeprocenten højere, fordi man kender hinanden herude. Der er selvfølgelig nogle ting, som er lidt ærgerligt, det kan jeg godt se. Så jeg vil ikke bare være sort/hvid, men jeg vil i hvert fald selv prøve, at være så mange steder som muligt. XR: så man kan godt sige, at det bliver sværere, at få hørt alle, når der kommer færre politikere. (Båndet går i stykker) 2.del SB:.. Vi sad lige før og snakkede om, at man skal ikke tro, at alle borgere lige ved hvem vi politikere er. Vi ser gang på gang, og det har jeg hørt så mange gange, ham der ham kender jeg ikke og han har så siddet der i mindst 20 år. Man skal nok passe på og tro, at alle borgerne er interesseret. Jeg tror ikke, at der er den store forskel. Det må jeg indrømme. XR: Føler du, at du får lige så meget indflydelse som før?
SB: Der tror jeg, at der er en forskel. Man er nød til, det er gået op for mig det sidste halve år, man er nød til at gå ind og vælge, hvad der er man vil interesserer sig for. Jeg sidder i sundhedsudvalget og familieudvalget med børneinstitutioner osv., der er sket en forskel. Jeg er nød til at koncentrere mig, om de udvalg jeg sidder, fordi der er så meget at tage stilling til. Jeg tror, at man ikke på samme måde kan koncentrere sig om alle udvalg. Der kan jeg mærke der er en forskel, og der er jeg nød til bevidst at sige fra, at det kan jeg ikke tage stilling til, det må mine partikollegaer tage stilling til, og så må vi bare håbe, at vi er enige (hahaha). Men det kommer vi ikke udenom, for så drukner vi simpelthen. STB: så på det punkt er det blevet mere professionelt? SB: Der bliver man mere professionel. Der kan man helt klart mærke det, og jeg har talt med flere kollegaer om det, og det kan man mærke. XR: så vil vi gå videre til næste punkt. Der hedder klarlægning af pres. Om strukturreformen ændrer ved forholdet mellem stat og kommune, om der er kommet et anderledes pres. SB: Det har jeg tænkt over, specielt med debatten henover sommeren og efteråret. Jeg er meget enig, jeg tror at grunden til, at der er sket et eller andet ryk, at folketingspolitikere mere interesserer sig for hvad kommunalpolitikere gør, tror jeg har meget med EU at gøre. Der er en masse ting, der er taget ud af Folketinget, som bliver behandlet dernede. En masse spørgsmål dernede som gør at politikkerne i Danmark, koncentrerer sig mere om hvad der sker inden for landets grænser her. Og jeg tror f.eks. også at de er påvirket af, når der f.eks. er et folketingsvalg, så bliver der bragt nogle ting op, som faktisk er noget kommunalpolitikere tager sig af. Det kan være et plejehjem, der er dårligt, så bliver det lige pludselig et folketingsproblem. Der mener jeg også, at folketingspolitikere ikke har været gode nok til, når der kommer en eller anden sag op, at sige at det kommunens ansvar. Det er kommunerne, gå tilbage til den kommunalbestyrelse, gå tilbage og interviewe borgmesteren, hvad ved jeg, kommunerne, for man gør det forskelligt. Fordi der er et plejehjem i København, der ikke kan finde ud af, at passe sine borgere.. jeg synes det fungerer udmærket herude, lige pludselig så er det en helt andens problem. Der tror jeg, at vi er blevet mere sårbare, og der føler jeg, jamen hvor går grænsen. For jeg tror ikke vi kommer udenom at folketinget, og det er måske okay, at der er nogen ting, hvor de siger, at det vil vi så godt bidrage med. Vi vil godt have nogle enkelte ting, det vil vi så godt bidrage med i hele landet. Det er jeg så kommet frem til, at det kunne jeg nok godt selv finde på. Der er nogen ting, hvor
jeg sagde, det vil vi godt arbejde for, alle børn inden for tre års alderen får en screening. Det tror jeg ikke vi komme uden om, men det er jo en balance, det må ikke være sådan at kommunalpolitikerne føler, at det bestemmer de alligevel. Der synes jeg måske nok, at den økonomiske ramme Thor Pedersen har lagt ud, den har været for stram. Jeg var en af de første, der forudsagde, at det her går helt galt XR: Et andet pres man kan snakke om det er mellem administration og politikere. Om det at politikerne bliver mere visionære, det gør at, han/hun har mindre indblik i, hvad der sker i administrationen, og dermed bliver administrationen på en måde mere magtfuld? SB: hvis jeg skal være helt ærlig, er det nok bedst at spørge udvalgsformanden. De har jo møder med administrationen, de kan måske fornemme, at det er sådan eller ikke er sådan. De har jo deres møder før det kommer til dagsordenen. De har den tætte kontakt, det har vi andre jo ikke som byrådsmedlemmer. Vi kommer til vores møder, og har vi spørgsmål til dagsordenen, kan vi stille dem. Men vi kan ikke på samme måde ligge og ringe op til administrationen, nu skal i lige høre her osv., det kan vi ikke. Man kan heller ikke have 27 byrådsmedlemmer, der ringer. Så lige præcis der tror jeg, at det er bedst at spørge udvalgsformændene. Jeg synes ikke, at jeg med rette kan svare på det spørgsmål. Men ikke sådan at jeg har oplevet det. XR: men du tror heller ikke at strukturreformen, kommer til at ændre ved dette, at de får mere eller mindre indflydelse? SB: det er svært for mig at sige, men jeg har ikke nogen grund til at.. for de er meget loyale, og ved godt hvor grænsen går, det synes jeg. Og når man ligesom har en stærk kommunaldirektør, som ligesom lægger rammerne for hvad man gør, så kan jeg ikke se, at det skulle være et problem. XR: føler du så at den tredje del, der kan presse politikeren, det er så borgeren. Om forholdet mellem borgeren og strukturreformen har ændret sig. Dels inden strukturreformen men også om der har været nogen nye tendenser, som med strukturreformen vil ændre sig yderligere. SB: jeg tror, at det er forskelligt. Jeg tror, at der er nogle politikere, der måske kan synes, at det er nemmere at træffe upopulære beslutninger, vedrørende Ledøje-Smørum for de kender mig nok ikke. Det kan jeg godt forestille mig nogle, der ville synes, at det var nemmere. Men det er jo meget om
hvordan man selv, hvis jeg kan kigge mig selv i spejlet om morgenen, og sige at det jeg har gjort, det er okay. Kan jeg se mig selv ikke at være kommunalpolitiker, er jeg bange for ikke at blive genvalgt. Hvis jeg ikke er bange, for ikke at blive genvalgt, så tør man meget mere, så står man meget mere frit, det her er hvad jeg står for. Jeg har f.eks. et par gange herude i Veksø stemt så flertallet var imod mig, det ved jeg godt det var. Men hvis jeg skal se overordnet på det, så passede det ikke ind i det jeg stod for. Så tror jeg, at man bliver en bedre politiker af det på længere sigt af det. Jeg skal have en nogenlunde linie med mig selv, men det betyder ikke, at jeg ikke kan ændre mening gennem 9 år. Der er ting, hvor jeg har ændret mening, men så forklarer jeg hvorfor jeg har ændret mening. Det er jeg ikke bange for. Men jeg tror, at det er meget op til den enkelte politiker, for der er nogen politikere, synes jeg, der stemmer for, fordi man tør alligevel ikke andet. Det er farligt, hvis man først gør det. Det holder man ikke til på sigt, og man bliver afsløret, for man kan jo se, hvorfor stemmer du sådan der, og lige pludselig noget andet, det passer ikke særlig godt sammen. Så tror jeg ikke, at man har det særlig godt med sig selv. XR: så bliver man vel også set som værende utroværdig? SB: ja, men det nemmere sagt en gjort, selvfølgelig er det det, for man skal jo være stærk, for at kunne holde til noget af det. Man skal kunne erkende, at når du ønsker at fortælle nogle holdninger, at når du f.eks. skriver, jeg skriver f.eks. mange læserbreve, skal du også acceptere, at der er nogen der synes, du er en idiot. Man skal erkende, at alle kan ikke lige elske en og alle kan ikke lige forstå en. Men hvis du kan erkende det, og der er jo nok også nogen, der synes det er okay, det jeg går og laver, og det ved jeg jo, der er, så går det nok. XR: Ok, så vil vi gå videre til næste del, der hedder forståelse af politik og administration, forholdet mellem de to, hvor får grænsen. Det første spørgsmål lyder: hvor meget bruger i embedsapparatet i byrådet eller sammenlægningsudvalget? SB: jeg bruger administrationen på den måde, jeg vil sige det på den måde, at som udvalgsformand der her du virkelig embedsapparatet til at spørge, der har du tiden til det. Men når man er på en dagsorden, så forventer man, at når mødet er sluttet, så er der ligesom truffet en beslutning. Der er nogen gange, hvor vi siger, der må vi høre noget mere, også må vi udsætte det, men de fleste ting bliver besluttet. Men så er det bare om, at være velforberedt og stille de spørgsmål, så man kan få svar til det der møde..
XR: men er det noget der ofte sker, at I har dem inde til høring? SB: ja, men tænker du på nogen der bliver hevet ned fra en eller anden afdeling? Der er jo altid nogen. I går til økonomiudvalgsmødet, der er der sidder med hele dagsinstitutionsområdet, så skulle vi drøfte anbringelsesreformen, så var skoledirektøren der, og så en der sidder med alle statistikkerne vedrørende børn. Så sidder vi der med alle statistikkerne og så er der noget vi undrer os over, også spørger vi, også svarer han. Det er der, der er mulighed for at vi kan få svar på de spørgsmål vi har. XR: men er det noget, der bliver brugt altid og ofte. Hver dag. SB: der hvor jeg sidder ja. Men kun til udvalgsmøderne. Vi må jo ikke ligge og ringe derop til hele tiden. De har jo deres arbejde at passe. XR: er der en grænse for, hvad der bør varetages af den politiske ledelse, og hvad der bør varetages af forvaltningen? Det er sikkert svært at komme med direkte at komme med en definition, men har du selv inde i dit hoved nogle kriterier? Det her hører under politik SB: Jeg kan bare fornemme, når noget er politisk (haha). Jeg har faktisk et eksempel, hvor jeg prøvede, at starte et ungdomsråd op, og der følte jeg en mur. Fordi man ikke synes, det var en god ide fra administrationen, som på forhånd havde sagt, at det kan ikke lade sig gøre, og det gider de unge ikke. Det kunne jeg bare ikke acceptere. Jeg gik så langt og sagde, så gør jeg det selv. Jeg gik faktisk selv, og det blev faktisk etableret, at det så nedlagde sig selv efter 2-3, det synes jeg, var meget smerteligt, men det var faktisk de unge selv, der nedlagde det. Når det kom til stykket, og de havde de muligheder de havde, så brugte de dem faktisk ikke. Der var forskellige ting, der gjorde det. Der følte jeg, og jeg har kun én gang følt, hvor jeg ikke fik hjælp, indtil det virkelig gik op for mig, men ellers hjælper de meget. De lytter ellers meget, de har en meget god fornemmelse af hvilken retning man vil. De er meget loyale, det synes jeg, at de er. XR: så du føler ikke, hvis man skal sige det generelt, at det er svært at vide, hvad der er politik, og hvad der er forvaltning? SB: det synes jeg ikke.
XR: du sagde, at der var en situation, hvor der var en politiker, der havde sagt, at det her (en anden sag), det her skal vi beslutte og ikke administrationen. Lige da vi gik i gang med interviewet. Det kunne være sjovt, hvis du lige kunne fortælle om den situation. SB: det kan jeg faktisk ikke, det var mere en foranstaltning der blev spurgt om man ville gøre i administrationen. XR: okay, men det er ikke nogle konflikter i har oppe. SB: nej, det er ikke noget.. XR: okay.. SB: de få gange jeg har hørt, nogen diskutere om det, så siger administrationen, så gør vi det. Du skal bare være klar vide, at vores opfattelse vil være, at så er konsekvenserne det og det også siger politikerne at det skal være det og det. XR: hvis der er et tvivlspørgsmål, hvem træffer så den endelige afgørelse.. SB:.og om den overhovedet kommer videre. Man kan jo gå til borgmesteren og udvalgsformanden, men jeg synes aldrig, der har været noget tvivl. Det er dem der går ind og laver dagsordenen. De kender fuldstændigt deres rolle. Der hvor jeg har gået ind og sagt, det er at vi politikere, skal være bedre til at lave forslag. 14 minutter 58 (2del) Også sætte dem på dagsordenen, i stedet for bare at vente på, at der kommer sager på dagsordenen, også skal vi tage stilling til det og det. Jeg har faktisk ikke oplevet det som et problem, det må jeg sige, det har jeg ikke. XR: nu hvor man kan sige, at den nye politiker ikke har mulighed for at være en administrerende politiker med den nye strukturreform, betyder det, at der kommer en decentralisering i forhold til beslutninger? SB: jeg synes jo, vi har decentraliseret meget før. Vi har haft mange sager før, der bliver o kørt selvstyrende grupper. Det har vi kørt meget med i vores kommune. Det er ikke noget man lige laver
over night, men jeg tror det bliver udbygget meget mere, fordi vi har behov for, at der er nogle flere, der går ind og træffer beslutninger. XR: og det synes du ikke skaber mindre indflydelse? SB: Det kan jeg ikke se, nej. Det er igen fordi, vi skal ikke træffe beslutninger om alt. Det mener jeg virkelig ikke, og det at man er engageret sig og er med i noget, det fører så til et stort medansvar. Det kan jeg se i de projekter, hvor der er nogen der får lov til, at være med i starten, som måske har været imod det at det blev opført, men bare det at de er blevet inddraget, og får lov til at være med til udføre det, så er der pludselig mange ting hvor de kan se, ok, nu er beslutningen truffet, at vi skal gøre det her, så går vi positivt ind i det, og får det bedste ud af det for borgerne. XR: mener du, at der er nogen ting, som bliver hevet ind byrådet, nogle beslutninger i skal træffe, som du mener, er irrelevante. STB: Du nævnte før, at der var nogen, som var for enkeltsagsorienteret. SB: der har været nogle enkelte, hvor jeg har tænkt det. Det kan være beløbsmæssigt og.. XR: men det hænder i hvert fald SB: det er sjældent, der her været et tilfælde eller to. Men det er så store beslutninger, vi træffer netop i de her måneder, fordi meget af det skal være færdigt inden 1. januar. XR: tror du så, at med den nye Egedal Kommune, at enkeltsager kommer mindre ind.. SB: ja, det tror jeg. XR: har der været eksempler på i dit gamle byråd, at der har været politikere, der har brugt enkeltsager, til at profilerer sig selv på? SB: det kan godt være det kommer til at lyde negativt, men enkeltsager kan jo godt være okay, altså være positiv på den måde, at man oplever eksempler på, at det her helt urimeligt, man kan jo ikke vide
det, før nogen ting sker. Når man har besluttet nogen ting, kan ikke se alle situationerne for sig. Hvis man så får nogle eksempler på noget, der er helt urimeligt, så synes jeg, det er fair nok at tage det op. STB: men du har ikke oplevet, at der er nogen, der fordrejer det til egen vindings skyld for at opnå f.eks. genvalg? Sådan populistisk SB: ja, men det kommer igen an på, hvordan man gør det. Der vil altid være nogen der synes at nu har hun også taget det op, fordi det er smart. Jeg synes det er populistisk, hvis jeg ved, at den politiker der bringer et eller andet op, dybest set ikke mener det, men det er på egen vinding. Hvor jeg ikke kan se, at det er normalt er den person, der mener det, lige pludselig sidder og øjner hold da op, en masse mennesker vil stemme på mig, hvis jeg gør et eller andet. Hvis det er på den måde, så bryder jeg mig ikke om det. Men hvis det er, vi har et fysisk/psykisk handicapcenter liggende, og det viser sig, at vi har nogle beboere, der ikke kan betale ud af de penge de får eller ikke kan betale huslejen, og det får fatale konsekvenser, hvis vi ikke gør noget. Det er en sag, der er kommet op, og den har været vendt om socialministeriet. På den måde er det okay, fordi der er mange gange gennem eksemplet, at man finder ud, hov, det var måske ikke lige det vi havde tænkt på. Så på den måde er det godt nok. I øvrigt kan man godt kæmpe for en sag, og der vil altid være nogen, der synes man er populistisk.20 min 45 sek 2.del Jeg vil simpelthen ikke have, at de skal lave det om til et lukket center (stenløse centret). Nu er jeg træt af alle de lukkede centre i hele Danmark. Det har jeg kæmpet for hele sommeren, jeg har haft underskriftsindsamling, der er 3000, der har skrevet under. Der vil være nogen, der synes det er populistisk. Jeg har gjort det om sommeren, det er den eneste måned, hvor jeg ikke har haft nogen møder, så udover at det er populistisk, så har du gjort det i sommermånederne, hvor det er dejligt vejr, hvor man kan få folk til hvad som helst. Det kæmper jeg imod endnu. Så hvordan man bruger ordet og. XR: men det er ikke sådan, at hver gang en kommunalpolitiker tager en enkeltsag, at så synes man generelt, at det er negativt. SB: Nej, det er forskelligt. Det kommer vel an på, hvem er det. Der er altid nogen, der er efter andre lige meget om man gør noget godt, så er det altid skidt. Der hvor jeg synes det er mere populistisk, at det er mere gennemskueligt. Det er der, hvor der er politikere, der starter 3 måneder før en valgkamp og kører løs i 3 måneder, og har mulighed for at poste 50.00o kroner i og en masse ting og sager. Det synes jeg er populistisk. Så siger man, hvor var de lig henne i de mellemliggende perioder. Men dem der
kæmper hele vejen igennem, og viser synlighed hele vejen igennem, det synes jeg ikke, er populistisk. Jeg fik at vide, at jeg var populistisk i forbindelse med al den ballade i sommers. Der tog jeg en feriedag, og havde spurgt borgmesteren i Ølstykke, om jeg måtte tage ud på en institution en hel dag, for at se hvordan børns forhold var i en dagsinstitution, for det var der ret meget tale om. Og jeg var ret træt af, at der var nogen der sagde, Susanne, vi føler, du tænker osv., så jeg skulle bare ud og opleve det, så jeg kan sige, at det er det her der sker. Der var klart nogen der synes, og jeg havde endda tilladt mig at informere pressen, for ellers kunne borgerne jo ikke vide, at jeg havde været derude og at der faktisk var en politiker, der gad at tage en fridag og tage ud og opleve det, det var sådan jeg så det. Borgerne jeg talte med sagde hold da op at du gad at tage en fridag for det. Der var nogen, der synes, at det var politisk plat. XR: generelt i jeres kommune, føler du er bred konsensus, eller at der mange konflikter i forhold til, at I har forskellig politisk baggrund, og at det tager lang tid, før I træffer beslutninger, eller er beslutninger, I er enige om, fordi det er en god løsning eller STB: bliver det store forlig? SB: jeg håber meget, at der falder mere ro over lige præcis Egedal kommune, der kører jo den der 13 mands gruppe. Der håber jeg jo på, at som månederne går osv., at det bliver bedre. Jeg synes ikke vores sammenlægningsudvalgsmøder er gode, jeg synes vores udvalgsmøder er gode, så det er godt nok. Jeg håber her efter 1. januar, hvor vi rigtig skal stemme i udvalgene, at vi kan fortsætte, det gode samarbejde som jeg synes, der er. Det er der i alle udvalgene, og hvis det bare fortsætter, så hvis det man har stemt i udvalgene, så bakker vi det op, så er jeg rolig. Der er sager, der er gået direkte op i sammenlægningsudvalget, der er endt 14-13, hvor man har bragt nogle ting op for at drille. Hvor jeg nogle gange tænker, hvem er vi her for, er det borgerne eller hvad. Så er i en lidt specielt situation herude, og jeg mener, at der er nogen der hele tiden puster til det, at vi hele tiden skal have uoverensstemmelse. Der kan jeg være bekymret, de personer dér de taler meget negativt, om tingene derude det er også de personer, der er negative hele vejen igennem. De ønsker ikke, at det skal gå godt. Det synes jeg er bekymrende. Og det er de samme personer, og de har selv sagt, at de vil lave ballade lige frem til næste valg. Så siger, tror man, at man kan tillade sig det overfor borgerne som har valgt en ind. Det synes jeg simpelthen er uanstændigt STB: ser du nogen tegn på, at det bliver bedre?
SB: jeg snakker med alle 27, men jeg bruger ikke meget tid på det eller. Jeg gider ikke at bruge min tid på al den ballade. Men jeg prøver at medvirke til, at sige vi skal videre, det gider borgerne ikke læse den ene uge efter den anden i lokalavisen. XR: men er det så svært at træffe beslutninger på nogen områder? SB. Der kan være på nogen ting, der går direkte i sammenlægningsudvalget. Hvis de to grupper har stemt forskelligt i f.eks. økonomiudvalget, så tænker man hvorfor har de gjort det. Altså vores budget, der blev stemt igennem, der var det os 14 imod 13. Når man tænker på, at vi har en omsætning på 1.5 Mia kr. og det var 4 mio. kr. der skilte os ad. Når man ser hvad det trods alt var, der skilte os ved de 4 mio. så var det i småtingsafdelingen. XR: kan man snakke om, i den gamle kommune og om i den nye kommune, der føler du, at der er flere problemer? SB: alle de her problemer, de fører sig hen til konstitueringen ved valget. XR: så vil vi gå videre og snakke om forståelsen af demokrati. Nogen spørgsmål er måske mere indirekte i forhold til demokratiske spørgsmål. Hvad opfatter du som grundlæggende elementer i det kommunale demokrati. Er det at borgerne bliver inddraget, er det at I bliver valgt af borgerne. Er det at I repræsenterer borgerne, er det fundamentet, for at man har demokrati i en kommune? SB: vores rolle det er jo, at vi lægger nogen rammer, men vi definerer ikke alt. Der skal være et engagement nedefra. Der er med til at påvirke. Det er meget rammer, jeg synes vi skal lægge, vi skal ikke blande os i alt muligt småt. XR: det er ikke kun det at I bliver valgt, det er også en proces, hvor borgerne bliver inddraget løbende, folk de kommer ind med forslag. SB: ja, det er meget forskelligt. I min verden der vil jeg gerne lægge nogle mål og rammer. Jeg er meget opmærksom på, at der er en masse, der kan lære mig en hel masse ting, og nogen der ved noget jeg ikke ved osv. 29 minutter inde i del 2, og det tager jeg til mig. Hvis jeg så kan bruge det politisk til nogle
gode ting, ja så er det med at gøre det. Men det er også vigtigt for mig som politiker, at understøtte det frivillige, for jeg tror i de kommende år, at vi kommer til at se meget mere til de frivillige, og få dem meget mere inde i billedet. Det er økonomisk og også meget menneskeligt og meget andet, at det er vigtigt, at man bruger det frivillige foreningsliv. De trækker et enormt læs og de gør en utrolig masse ting for, at børnene har en god opvækst. Det er jo ikke bare forældrene, de er af sted og de er væk hele dagen mange af dem. Så er det vigtigt, at der er nogle frivillige, der går ind og snakker med de unge osv. Og med de ældre at der er ensomme, at der er nogen der snakker med dem, at de har nogle besøgsvenner. Så det tror jeg, at vi kommer til at se meget mere af. STB: har I meget af det i kommunen generelt? SB: ja, vi har mange, når man ser på hele landet, er vi nok nogen af dem, når det kommer til stykket der, der målt på indbyggertallet, er dem der engagerer sig mest allermest i hele verden. Men det er lidt sværere, for når jeg kommer rundt, så synes jeg, at det er mange af de samme. Når jeg kommer rundt, er det de samme, der også er med til 1000 andre ting. Hvor jeg så synes, kunne man bidrage lidt, for man får jo meget igen. Det tror jeg, at der er mange der glemmer, de får jo enormt meget igen. Det er min oplevelse, også af det jeg selv er med i, at jeg bidrager med en masse ting, men jeg får også en masse ting igen. Det kunne jeg godt tænke, at man talte om, hvor vigtigt det er, at forene det kommunale med det frivillige. Men nu tror jeg, at det bliver nødvendigt, for nu er vi ikke nok til.. vi mangler arbejdskraft og så er man nød til at tænke anderledes. XR: hvad er en kommunalpolitikers vigtigste demokratiske opgave, det minder måske lidt om det andet.. SB: det synes jeg jo er at lytte meget til forskellige aktører. Også skal jeg have så meget føling, at jeg føler jeg kan træffe, jeg er jo vant til at træffe. et valg som jeg så synes er det rigtige. Ikke bare ud fra mit lille hoved, men at jeg har fået en masse input. Det må jeg så opveje i mit hoved, der er jo ikke noget, der er sort/hvidt, er der flest fordele ved det eller hvad. Det er meget vigtigt for mig, at jeg trods alt har så megen tid til at sætte mig så meget ind i det, at jeg ved, at jeg kan få så mange input, så jeg føler, at jeg kan træffe en beslutning. Så er jeg meget bevidst om, at der så er en gruppe, der vil sige, at vi har sagt en masse til dig, men du følger jo ikke de råd. Så er jeg nød til at gå tilbage og sige jo, det gjorde jeg faktisk, jeg lyttede faktisk, og jeg har også vendt det i mit hoved det du sagde osv. Men der var nogle andre der sagde noget, hvor jeg synes at de argumenter de sagde, var bedre. Og jeg er nød til
at træffe et valg Så jeg kan ikke alle 100 % tilfredse, men der er gjort mange overvejelser for at træffe den beslutning. Det tror jeg også er vigtigt, at kommunikerer ud til borgerne, at selvom vi lytter lige var det du synes, at det var det jeg traf. XR: synes du, at strukturreformen ændrer ved de demokratiske grundelementer, som du snakker om? SB: jeg tror faktisk, at det udvikler sig. Jeg ser ikke, at det går den forkerte vej. Det har vi f.eks. aldrig haft før, men vi har aftalt i Stenløse, at vi skal have sådan et formandsråd, det kan godt være, at der kommer nogle flere ting også, men når vi politikere skal snakke med formandsrådet, hvor vi vender nogle forskellige ting med dem, og det skal være så tidligt, så de kan komme med deres argumentation, i de beslutninger vi træffer, det har vi aldrig haft før. STB: hvem er med i det? SB: det kan være, at der en formand for en institution, hvis vi så mødes med formændene for alle institutioner, så har vi et forum, som vi kan snakke med. De kan høre os og sige har I tænkt jer at gøre det, der går nogle rygter ude i byen, er det korrekt. Så kan vi få aflivet nogle rygter som ikke passer og vi kan får en stille og rolig snak, så det ikke bliver borgeren på den ene side og politikeren på den anden side. XR: så man kan på en eller anden måde sige, at strukturreformen får ført borgeren mere ind i politik? SB: ja, det tror jeg. Men det er jo meget op til politikeren, at hvis det er det man vil, og det har vi villet herude. Der har alle 27 sagt, at de vil have det borgerinddragelsesudvalg, det har man også gjort i andre kommuner. Der skal nok være nogen der ikke har gjort det, de har åbenbart ikke synes, at det var vigtigt. Men der er helt klart en hel masse forsøg, som er sat i gang, som man ikke så før. Jeg har ikke hørt om mange, der har snakket om borgerinddragelse før sammenlægningen kom på banen. Vi har snakket meget om man kunne gøre det på en anden måde osv. XR: men synes du, at der er nogen måder, der er bedre end andre, at få borgerinddragelse på? Man har snakket om de her ad hoc-udvalg, der samler sig om en enkelt sag og så bliver afløst
SB: det har vi drøftet meget. Jeg troede i starten, da vi lavede det her borgerindragelses-udvalg, at det mundede ud i, at vi kom med nogle helt præcise eksempler på, hvad de skulle gøre i de forskellige udvalg. Så tænkte vi, det her, det går ikke, for vi er alle sammen forskellige som mennesker, det går ikke. Vi kan ikke sige, at nu skal vi gøre det her, de har jo ikke været med i processen, så det har vi ikke gjort. Vi har valgt at sige som princip, at man skal være med til medtænke det og kommunaldirektøren skal tale til alle de der ansatte og sige at det er sådan vi ønsker og de skal også tænke over det, når de lægger det over til os. Også mener jeg, at man skal bruge det forskelligt, man kan f.eks. to gange om året lave noget over nettet, skal vi have nye. Ja/nej/ved ikke. Det kunne man lave et par gange om året. Så kunne man lave nogle tema-drøftelser, hvor alle der var interesseret. Så kunne man lave en gruppe, der fulgte en speciel sag. Vi har kommet med en masse forslag i udvalget til den rapport, men jeg siger ikke, at man skal bruge den og den. Det er nogle eksempler, og så må vi finde ud af i udvalget, hvordan det passer til vores udvalg. XR: så de må gerne organisere sig i udvalg.. SB: og ja komme med noget forskelligt. Fordi vi kan godt ende med i faste fokusgrupper meget hurtigt efter to år, ja, men Petersen siger det og den anden siger det. STB: når man laver borgerinddragelse, risikerer man så ikke, kun at få de ressourcestærke med, hvad med f.eks. de gamle og pensionister. SB: vi har også snakket om, at lave borgerinddragelse ved at sende breve ud, så kunne man få den og den alder, kvinder, mænd, beskæftigelse osv. Det har vi også snakket om, mange forskellige ting og sager. XR: er mere borgerinddragelse altid godt for demokratiet? SB: man kan sige, det har vi i hvert fald sagt, at man kan godt have nogle sager, hvor der ikke skal borgerinddragelse, hvor det er information, der er vigtigt. Der er jo grænser for.. vi har lavet sådan en trappestige, hvor trappetrin 1 det var ren information, trappetrin det var det osv. Det er sådan vi har gjort det. Men det er afhængig af, hvad der er for en situation.