Indledning Når vi ser tilbage på perioden fra oktober 2002, kan vi konstatere, at på løn- og ansættelsesmæssige området, har der været tale om en stabiliserings periode, hvor vi har udbygget medlemsservicen og hvor der på overenskomst området har været forholdsmæssigt roligt, da der i perioden ikke har været overenskomstforhandlinger udover, at vi har måtte bruge det meste af perioden på at få aftalen med Staten, gælden fra april 2002, på plads. Det er selvfølgelig utilfredsstillende, at hver gang vi skal forhandle på dette område, så går der alt forlang tid fra det tidspunkt, at rammerne er fastlagt, til organisationsaftalerne er på plads, for vi er langt fra den eneste organisation, der er i denne situation. Et forhold som vi er mange der ønsker ændret ved forhandlingerne i 2005. Omkring medlemsservicen kan vi med glæde konstatere, selv om vi helst havde set, at disse sager aldrig var opstået, at vi har hjulpet rigtig mange af vores medlemmer i tvist sager med deres arbejdsgivere og desværre har vi også mange gang må gå rettens vej for at få medhold. Det glæder os hver gang, at det lykkes, men vi undre os også mange gange over den behandling, som heldigvis kun en lille del af arbejdsgiverne udsætter KF s medlemmer for. Har løn og ansættelsesområdet været inde i en stabiliseringsperiode, så må vi til gengæld konstatere, at det byggefaglige område har været inde i en særdeles positiv udviklingsperiode. Vi kan konstatere at KF i perioden har været med til at sætte dagsorden i dansk byggeri og vi kan glæde os over hvor mange, der er begyndt at lytte til os, tage os med på råd og beder os om at deltage i råd, udvalg og på konferencer på dette område. Denne positive udvikling har også smittet af på uddannelses og vores efter og videreuddannelsesområde, hvor vi har udbygget vores tilbud og hvor flere andre aktører på markedet har ønsket at samarbejde med os om at udbyde kurser sammen. Det sker samtidig med at uddannelsesinstitutioner er begynd at indbyder os til møder for orientere os om uddannelsens indhold og hvad de prioriter på den enkelte skole forhøre om vores mening herom. Så selv om KF altid har forsøgt at sætte sit præg på uddannelsesområdet, så er det aldrig tidligere sket i det omfang som det er tilfældet nu. På informationssiden har man ud af til ikke kunnet se de store ændringer, men der er blevet arbejdet både på en ny hjemmeside og et markedsførings koncept. Vi regner med at den nye hjemmeside for premiere i løbet af efteråret og at vi har et revideret markedsførings koncept klart i starten af det nye år, så vi kan yde KF s medlemmer en endnu bedre service end i dag. Fag- og Byggepolitisk arbejde Byg Bedre Kampagnen mod svigt og skader blev udnævnt til en spydspids for foreningen på generalforsamlingen i 2002. Kampagnen startede officielt i marts 2003 og fik en forrygende start som følge af den spektakulære tagkollaps på Siemens Arena i Ballerup. Som led i kampagnen gik Konstruktørforeningen ud i offentligheden med kravet om at Erhvervs- og Økonomiministeren skulle sikre at undersøgelser af ulykker af størrelse og karakter som Siemens Arena skulle være offentlige. Kun ved offentlighed omkring den slags ulykker kan man sikre sig at lære af de fejl der må være begået. Forslaget vandt udbredt støtte blandt en række politikere i Folketingets Boligudvalg, og efter pres på Ministeren kom et modificeret lovforslag så i vinteren 2003 og blev endeligt vedtaget af Folketinget maj 2004. Byggefaglig kongres og Konstruktørprisen 2004 Kampagnen bød på en lang række arrangementer og artikler i Konstruktøren såvel som i eksterne medier. Kulminationen på kampagnen var den byggefaglige kongres, som sædvanligt velbesøgt og med deltagelse fra førende eksperter i svigt og skader fra ind- og udland, samt formanden for Folketingets Boligudvalg. Med Konstruktørprisen 2003 markerede KF at vi bakker op om Byggeskadefondens forbilledlige arbejde for at mindske antallet af svigt og skader i dansk byggeri.
BygBedre kampagnen ebbede ud på nogenlunde samme tid som ændringen af Byggeloven kom i maj 2004. Dette var også tidspunktet, hvor Byggeskadefondene kom med deres årsberetninger for 2003. Begge byggeskadefonde viste et fald i antallet af alvorlige svigt og skader. Det bliver spændende at se om det er en tendens der holder eller om det blot er en statistisk afvigelse. BygBedre kampagnen gjorde at bygningskonstruktørerne via Konstruktørforeningen var med til at sætte byggeriets politiske dagsorden i det meste af 2003 og et stykke ind i 2004. Indflydelse på byggeriets udvikling BygSoL er et 3-årigt projekt, støttet af EU's Socialfond, som handler om Samarbejde Og Læring i Byggeriet. Målet er, at skabe en ny forståelse af byggeprocessen og en ny samarbejdskultur på alle leder i byggeriet. Projektet inddrager erfaringer, bl.a. fra tidligere projekter, om Partnering, Trimmet Byggeri og Praksisnær Læring. Konstruktørforeningen er repræsenteret i styregruppen for projektet, som har et budget på ca. 26 mio. Alle konstruktørskoler deltager i projektet på et eller andet niveau. Lean Construction DK er en nystartet forening som har til formål at udbrede kendskab til og brugen af trimmet byggeri. Konstruktørforeningen har været aktive i dannelsen af foreningen og er repræsenteret i foreningens første bestyrelse. Dansk Indeklimamærkningsudvalg har Konstruktørforeningen været aktivt medlem af i en årrække. I 2004 var det naturligt at Konstruktørforeningens repræsentant overtog formandsposten. Konstruktørforeningen har yderligere i 2003 opnået en plads i styregruppen for Vinterkonsulenterne, som arbejder for sæsonudjævning i byggeriet. Dette arbejde er en naturlig følge af vores arbejde for positionering af konstruktørerne i sammenhæng med effektivisering af byggeprocessen. Byggefagligt Forum Byggefagligt Forum (BfF) er fortsat et tilbud til medlemmerne om at deltage i faglige netværk. Miljøudvalget er den vigtigste gruppering, men vi har netop i 2004 set interessen for at danne en ny gruppe som bl.a. skal diskutere Det Digitale Byggeris konsekvenser for bygningskonstruktørerne. Netværksarbejdet betales af Konstruktørforeningen og der er således rig mulighed for at diskutere aktuelle emner eller faglige problemstillinger på tværs af firmaskel for alle der har lyst eller behov. Beskæftigelsesindsats Beskæftigelsen har i perioden været svingende på et tidspunkt var ledigheden alarmerende høj nær de 9 % for i foråret 2004 igen at falde til godt 6 % sommeren 2004. Efter at dimittenderne var kommet ud på arbejdsmarkedet juli/august 2004 er niveauet tilsyneladende stabiliseret sig på lidt under de 6 %. Selv om mange af dimittenderne således har fået arbejde relativt hurtigt, må vi også konstatere, at den voksende ledighed genne de sidste 2 år stadig rammer dimittenderne først. På baggrund af vinterens og forårets ledighedstal har KF iværksat nogle projekter for at forbedre de lediges muligheder for at komme i job. Her skal de to vigtigste nævnes: KF er indgår aftale om en elektronisk jobbank/cv-bank særligt gearet til konstruktører. Ambitionen er at den bliver den foretrukne Konstruktør-jobbørs på markedet: Et mødested for konstruktører der er ledige eller ønsker jobskifte, og for de arbejdsgivere, der søger
konstruktører eller jobs der kan klares af konstruktører. Derfor hører en markedsføring over for arbejdsgiverne af den ny mulighed også med til projektet. Det andet tiltag er begyndt som et forsøgsprojekt, hvor KF har indledt samarbejde med de private firmaer, som regeringen har ønsket skulle overtage kontakten til de ledige. Samarbejdet er begyndt på forsøgsbasis med et af de store jobformidlingsfirmaer, AS/3, som har vundet udbuddet af opgaven i mange AF-regioner. De vigtigste elementer er i projektet er, at KF får føling med hvad de ledige tilbydes og får mulighed for at kvalificere AS/3, således at de kender konstruktørens kvalifikationer og lærer konstruktørens job/arbejdsmarked at kende. Arbejdsmiljø og arbejdsskadesager Rådgivning og støtte i forbindelse med dårligt psykisk arbejdsmiljø, forebyggelse af "musearbejdsskader" og arbejdsmiljøproblemer i almindelighed, samt konkrete arbejdsskader er fortsat de opgaver, som præger det daglige arbejde inden for arbejdsmiljøområdet. En stor del af vægten i KF s arbejdsmiljøarbejde ligger på forebyggende rådgivning eller på mere konkrete tiltag som hjælp til jobskifte, inden problemerne på arbejdspladsen begynder at vokse den enkelte over hovedet. Desværre har der i perioden også flere gange vist sig at være behov for brandslukningsarbejdet, og en del medlemmer har fået personlig rådgivning via KF af en erhvervspsykolog eller socialrådgiver og er på den måde kommet videre. Overenskomstforhandlinger Arkitektområdet (KF over for PAR - Praktiserende Arkitekters Råd og over for Akademisk Arkitektforening) Overenskomstforhandlingerne i 2002 endte med indførelse af ny pensionsordning og yderliogere feriefrihed, men bortset herfra var resulatet en vedligeholdelsesløsning. Forhandlingerne om nyt lønsystem brød sammen, fordi PAR s ønsker til nyt lønsystem ikke ville sikre reallønnen for en stor af KF s medlemmer. PAR har tilkendegivet, at et sådant system var for dyrt. KF har erklæret at vi stadig er åbne for dialog om nyt lønsystem om mere fleksibel, individuel aflønning. Men hvis PAR ønsker at prisgive nogle medlemmer, så de får ringere løn (købekraft), for at andre kan få reallønstigning, medvirker KF heller ikke til en frivillig aftale om et nyt lønsystem i 2005. Arbejdet med forberedelsen af overenskomstforhandlinger har været i fuld gang siden foråret 2004. Tillidsfolkene er blevet draget ind i processen og på baggrund af tilbagemeldinger herfra er der blevet udsendt spørgeskemaer til alle ansatte konstruktører m.a.k. i branchen. Grønland Overenskomst for 2002 2005 kom i hus i efteråret 2002. Det endte med en skalalønsforbedringer og en forbedret ferieordning, der medfører at det såkaldte feriefrirejsetillæg fremover udbetales til alle og ikke som før kun efter ansøgning. Forhandlingerne vedrørende Grønlandsoverenskomsten forberedes i løbet af efteråret 2004. Kommuner og amtskommuner Overenskomstforhandlingerne står lige for døren og de forskellige krav er allerede udmeldt. Det bliver meget spændende forhandlinger både da der netop denne gang er lagt op til mere
individuelle forhandlinger for den enkelte organisation og fordi man jo står lige overfor en meget stor ændring af strukturen for kommuner og amter. Konstruktørforeningen forsøger at være på forkant ved at deltage aktivt i forberedelse af overenskomstforhandlingerne og ved at forsøge at være på forkant vedr. strukturændringerne. Overenskomstforhandlingerne er planlagt efter den såkaldte omvendte model, hvor organisationerne skal starte forhandlingerne med arbejdsgiverne før der faktisk er forhandlet en ramme. Samtidig har den enkelte organisation større frihed til selv at påvirke enkeltheder i aftalerne, da meget få ting skal forhandles af fællessystemet KTO og KL/ARF. Staten Efter meget arbejde og mange forhandlinger blev overenskomstforhandlingerne færdige i forsommeren 2004 med hjælp fra vores Hovedorganisation OC. Resultatet betyder at vores medlemmer er gået på Ny Løn pr. d. 1.4.04 med en pæn basisløn og med en forbedring af pensionsaftalen. Herudover er nogle undervisningstillæg hævet. Det er vores opfattelse at der er indgået en god aftale og næsten alle medlemmer har også siden givet os ret ved en afstemning. Det dårlige er at der skulle gå så lang tid, så man faktisk har mistet pensionsforhøjelsen i et år, men det gode er den høje begyndelsesløn og at næsten alle løndele nu er pensionsgivende. Det sidste der mangler er så underviserne, som i forbindelse med omlægning af uddannelsessystemet skal ansættes som lektorer og aflønnes som dette. Hvornår dette sker for vores gruppe er uvist på nuværende tidspunkt. Medlemssager og service Medlemssager på entreprenørområdet og de mindre bygge-/håndværksvirksomheder har trukket langt flest ressourcer i perioden. Mange af de sager Konstruktørforeningen fører for medlemmerne, er sager for det enkelte medlem. Det vil sige, at det typisk er sager for medlemmer, der er ansat udenfor KF s overenskomstområder på individuelle kontrakter. Indholdsmæssigt spænder sagerne vidt lige fra almindelig kontraktrådgivning til komplicerede konflikter før, under og efter et ansættelsesforhold. En meget stor del af den juridiske service, som Konstruktørforeningen tilbyder og yder til medlemmerne anvendes således i forbindelse med sager for ansatte på entreprenørområdet og i mindre bygge-/håndværksvirksomheder, rådgivende virksomheder mv. De arbejdsgiverforeninger, som KF i den forbindelse står over for er oftest Dansk Byggeri eller Dansk Industri. Der er dog også en del situationer, hvor arbejdsgiveren er uorganiseret. KF har også anvendt en mange resourcer på at hjælpe medlemmer i byggebranchen igennem de betalingsstandsninger og konkurser, som fulgte afmatningen på området det seneste år. I amter og kommuner, i staten og på PAR-området, hvor KF har overenskomst, ses et mindre antal sager. Den type sager, vi støder på indenfor disse områder er i højere grad vedrørende overenskomstfortolkning eller overenskomstbrud. Rådgivning på konstruktørfagligt grundlag KF s kontraktservice og service ved løn- og vilkårsforhandling er en af de ydelser, der er meget stor efterspørgsel på. Vi arbejder derfor hele tiden på at videreudvikle vores tilbud i forbindelse med denne type rådgivning. Nyuddannede konstruktører kan også benytte denne service, og gør det også. Derudover har mange brugt Konstruktørforeningens tilbud om svar på kontraktrådgivning indenfor 24 timer.
KF har udbygget sin rådgivning, således at den i dag er nøje tilpasset netop bygningskonstruktørens jobområder en rådgivning på et konstruktørfagligt grundlag, som man i praksis ikke kan få i andre faglige organisationer end netop KF. Rådgivning i det løbende ansættelsesforhold I forlængelse af den indledende kontraktrådgivning ved ansættelsen, benytter mange af KF s medlemmer - især på entreprenørområdet og hos håndværksmestre sekretariatets tilbud om rådgivning ved individuel lønforhandling eller i en jobskiftesituation. Medlemmerne kan altid få råd bygget den seneste lønstatistik for vedkommendes brancheområde. En del har også benyttet KF til at hjælpe med at finde nyt job, hvis man må opgive at få løst konflikter på arbejdspladsen eller bare er kommet skævt igang. Konstruktørforeningen yder på den måde en samlet rådgivning, hvor medlemmerne har mulighed for at få rådgivning og støtte uanset hvilken arbejdsituation, de måtte være i. Rådgivning og bistand ved ophør af ansættelsesforhold Konstruktørforeningen yder stadig også bistand, hvis et medlem skulle være uheldig og blive afskediget, og afskedigelsen på den ene eller anden måde fører til konflikter eller uenigheder. De fleste af den type sager støder vi på indenfor entreprenør- og håndværksmesterområdet, produktionssektoren og den rådgivende branche. Langt de fleste sager løses ved, at der indgås et forlig, hvor KF får forhandlet en erstatning til medlemmet. I de situationer hvor der ikke kan opnås enighed om forlig, overgiver vi sagerne til ekstern advokat, som så fører sagen videre i retten. Det ser derfor desværre ud til, at et stigende antal medlemmer får god brug for den retshjælpsforsikring med gratis advokatbistand, KF tilbyder medlemmerne - blandt mange andre ydelser. Selvstændige Ydelsen til selvstændige er fortsat koncentreret om rådgivning ved opstart, hvor mange KF s service til både til at komme i gang og til at få truffet en beslutning om hvordan man skal komme videre: som selvstændig, selvstændig som bierhverv eller som lønmodtager. Rådgivningen er tilpasset de to typiske udgangspunkter: enten er planen affødt af at man allerede har en aktivitet i gang eller også er udgangspunktet, at der ikke kan opnås lønmodtagerbeskæftigelse. Der er indgået aftale med forsikringsmægler om at finde et servicekoncept, der også omfatter forsikringsbehovet. Dermed kan det forventes at KF s tilbud på området er komplet med kontraktkoncept og integreret forsikringstilbud i løbet af efteråret 2004. Medlemsservice Kommuner og amter I amter og kommuner har medlemsservicen hovedsageligt været lønforhandlinger for alle ansatte og for nyansatte. I perioden er der mange der har flyttet job og mange nye er blevet ansat i kommunerne. Oplevelsen er stadig at Ny Løn er en klar fordel for konstruktørerne, da gennemsnitslønnen faktisk stadig stiger, selvom der for tiden foregår et generationsskifte. Gennemsnitslønnen er nu over 31.500,- incl. Pension pr. måned. Medlemsservicen dækker dog også situationer, hvor den enkelte er kommet i klemme på grund af stress, dårlig planlægning fra ledelsen, personlige problemer o.lign., og da konstrruktørerne sjældent er nok til at have en tillidsrepræsentant er Konstruktørforeningen trådt til, og har hjulpet til med at få løst problemerne til alles bedste. Der har desværre også i perioden være flere afskedigelsessager, som ikke er løst på nuværende tidspunkt. Medlemsservice Staten På det statslige område har der også foregået en del individuelle lønforhandlinger på de arbejdspladser, hvor der ikke er tillidsrepræsentanter. Dette vil øges i den kommende tid, da
alle jo skal overflyttes til Ny Løn på en fornuftig måde. Flere af de allerede indgåede aftaler har givet vores medlemmer en yderligere lønstigning. Af andre opgaver, der vil kræve noget vil uden tvivl blive Forsvarets Bygningstjenestes flytning til Nordjylland. Det vi har mærket indtil nu virker ikke som om der tages meget hensyn til medarbejderne. Konstruktørforeningen vil følge dette tæt Lokalafdelinger Lokalafdelingerne funktion er fastlagt i foreningens love. Udover, at bestyrelsen sammensættes af repræsentanter fra afdelingerne, er de også i henhold til KF s lovene forpligtede til at holde 4 møder om året, et i hvert kvartal, hvor der skal gives medlemmerne mulighed for information og debat om foreningens aktiviteter. Det kan konstateres, at de fleste afdelinger lever op til forpligtigelse med de 4 møder om året, et par enkelte afdelinger arrangere end da et par mere. Derimod kan det også konstateres, at medlems informationen og debatten om det organisationspolitiske arbejde er nedtonet ved disse arrangementer, hvor vægten er lagt på det byggefaglige. Vi har med glæde konstateret, at udover KF s egne medlemmer, så har andre indenfor branchen også fået øje på disse arrangementer og deltager i dem i det omfang, der er plads. Vi har gennem en årrække kunnet konstatere, at hvis der alen indbydes til arrangementer med et foreningspolitiskindhold, så er medlems interessen for at deltage meget lille. Bestyrelsens konklusion har derfor været, at interessen for det byggefaglige er større, at det er ved disse arrangementer, man har mulighed for at udbygge sit byggefaglige netværk og at den information der gives af andre KF kanaler om foreningspolitiske emner er tilfredsstillende, så selv om man her ikke lever op til KF s vedtægter ved disse arrangementer så udfylder de en mission og debatten savner man åbenbart ikke. Ved disse arrangementer møder man trods alt også KF s politikere, så har man noget på hjertet, så har man muligheden her. Lokalafdelingernes struktur og sammensætning står i de kommende år over for en revision. Denne revision skyldes i højere grad et udefra kommende tiltag end et ønske hos os selv, nemlig den kommende amt/kommunale strukturreform. KF s nuværende opdelingen er bundet op på amternes nuværende opdeling, foreningens arbejde i forhold til de offentlige overenskomster, de lokale arbejdsmarkedsråd og den struktur som vores samarbejdes partnere har. Nu rykkes der op i den kommunale struktur, amterne nedlægges i deres nuværende form og der sker en anden opgave fordeling. Disse ændringer må Konstruktørforeningen også forholde sig til og i denne forbindelse bliver det helt naturligt både at se på vores afdelingers antal, de geografiske grænser og hvilke opgaver lokalafdelingerne skal have. Bestyrelsen ser frem til denne debat, som også vil få indflydelse på bestyrelsens sammensætning. Forhold til andre organisationer Hovedorganisation Konstruktørforeningens hovedorganisation er FTF. Her er vi sammen med en række organisationer på samme uddannelsesniveau, med medlemmer på både det private og det offentlige område og som er partipolitisk uafhængige lige som KF. Organisationer vi deler fælles interesser og erfaringer med på det ansættelsesmæssige, det beskæftigelsesmæssige og det overenskomstmæssige område. Vi kan og har også i denne periode mange gange hentet hjælp i FTF, både inden for disse områder og når det drejer sig om vores uddannelse. Her gjorde FTF et stort arbejde for at få vores uddannelse anerkendt, som en mellemlang videre gående uddannelse.
KF får således et stor udbytte ud af dette medlemskab, som i de sidste par år også har udviklet sig med et samarbejde imellem en række mindre organisationer på det administrative område især inde for EDB. Her er vi fortiden i gang med at udvikle en fælles platform for vores hjemmesider, så vi både opnår en synergieffekt imellem de forskellige hjemmesider og økonomiske besparelser. FTF foretager løbende en række medlemsundersøgelser på tværs af organisationerne, f.eks på arbejdsmiljøområdet og efter- og videreuddannelsesområdet. KF s medlemmer er med i disse undersøgelser og her igennem får vi en viden om tilstanden på disse områder for KF s medlemmer, som udnytter i det vores daglige arbejde for medlemmerne. Det er en offentlig kendt sag, at FTF fik ny formand i perioden og at der var meget presse omtale om det skift, som Bente Sorgenfrey foretog fra BUPL til FTF, på grund af hendes fratrædelsesgodtgørelse fra BUPL. KF tog i denne sag afstand fra forløbet. Efterfølgende, i overensstemmelse med KF s holdning, besluttede Bente Sorgenfrey at levere sin fratrædelsesgodtgørelse tilbage til BUPL og offentliggjorde ved samme lejlighed sine vilkår som formand i FTF. KF s bestyrelse stillede sig tilfreds denne beslutning, selv om vi helst havde set, at der aldrig havde været grundlag for en sådan sag, da den slags sager kun er med til at skade fagbevægelsens renomme. FTF har i periode afholdt kongres og ved denne blev det besluttet, at FTF fremover skulle være mere synlig og man skulle satse på nogle udvalgt indsatsområder og politikområder. Denne strategi har FTF, som besluttet fulgt og vi kan allerede se resultatet heraf til gavn også for KF s medlemmer. Forhandlings fællesskaber Grundet KF s medlemskab af FTF har vi fået mulighed for at deltage i en række forhandlingskarteller både på statens og det amt/kommunale område. I denne perioden har der ikke været overenskomstforhandlinger, udover at det har trukket ud for at få afsluttet overenskomsten på statens område. KF har fået den hjælp og den støtte, der har været behov for gennem disse medlemskaber og der er ingen planer om, at vi udmelder os af disse fællesskaber, selv om der på det amt/kommunale område er sket ændringer i samarbejdet i forbindelse med at Sundhedskartellet har meldt sig ud ad det fællesskab KTO. FTF-A Også igennem KF s medlemskab af FTF har KF s medlemmer mulighed for at kunne være medlem af a-kassen FTF-A. FTF-A har forsat kunne holde et af markedets billigste kontingenter og det samtidig med, at det ved en evaluering af samtlige a-kasser viste sig, at den var en af landes bedst drevne a- kasser med et meget høj service niveau. Inde for det sidste år, har FTF-A yderligere udvidet sit medlemstilbud med en lønsikrings forsikring. Et produkt som flere af KF s medlemmer har efter spurgte, så på dette område kan vi også være tilfredse. Internationalt arbejde ECBP (European Council for Building Professionals) som KF var med til at starte i begyndelsen af halvfemserne lever endnu, men på et lidt lavere blus. Der har været tiltag til at øge kredsen af medlemmer, og det ser da også ud til at have båret frugt, idet nu også den norske ingeniørforening og en organisation af polske byggefolk deltager i møderne. På denne måde bliver netværket udbygget yderligere, hvilket kan give Konstruktørforeningen et endnu bedre kendskab til byggeri og uddannelser i landene omkring os, samt lette konstruktørers adgang til arbejdsmarkedet i en lang række lande. For eksempel giver vores samarbejde med CIOB i England, mulighed for at konstruktører kan blive optaget i Chartered Institute of Building, hvilket mange steder betragtes som et bevis på at man har erhvervet kvalifikationer på et
bestemt niveau. Dette kan igen åbne op for anerkendelse i stort set alle de tidligere britiske kolonier, som f.eks. Sydafrika og Australien, samt i lande som USA, Kina og Malaysia, hvor CIOB har egne kontorer. En del bygningskonstruktører har gennem tiderne opnået anerkendelse og autorisation som tekniske arkitekter i Spanien. Dette havde KF ikke kunnet hjælpe dem til, uden vores tætte samarbejde med de tekniske arkitekters organisation i Spanien. KF fungerer som sekretariat for ECBP. Gennem 2003 og 2004 har KF været opmærksom på et kommende EU-direktiv om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Vi har således indgivet høringssvar til EUkommissionen via ECBP, samt senere forsøgt at påvirke folkevalgte EU-parlamentarikere i vore respektive hjemlande for at få dem til at forhindre, at direktivet undervejs blev ændret til ugunst for bygningskonstruktører. Direktivet er endnu ikke vedtaget, og vi holder fortsat øje med udviklingen. Efteruddannelse Konstruktørforeningen afholder årligt omkring 8 kurser for medlemmer og ikke-medlemmer. En af de største succeser har været kurserne i funktionsbaserede brandkrav. Da de nye regler blev indført i 2004 var det oplagt at forberede konstruktørerne på den nye virkelighed. Således har omkring 55 personer deltaget i det 5 dage lange kursus. Vi har i 2003 underskrevet en formel samarbejdsaftale med Vitus Bering i Horsens, som vi således fortsætter det gode samarbejde med. Det er ikke en aftale der afholder os fra at lave vore egne kurser, og vi har da også forsøgt os med kurser i samarbejde med konstruktøruddannelsen i København. Vi har desuden indgået en uformel aftale med Akademisk Arkitektforening (AA), om at medlemmer af KF kan deltage i AA's kurser til samme pris som deres medlemmer. Et nyt samarbejde med Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI) giver mulighed for rabat på udvalgte kurser hos DBI, og der udbydes også enkelte kurser målrettet KF's medlemmer. KF deltager i referencegrupper for både Byggeriets Diplomuddannelse i Projektledelse på Vitus Bering i Horsens og Master i Byggeledelse på DTU. Desuden har KF været repræsenteret i en baggrundsgruppe som har forsøgt at kortlægge udbud og efterspørgsel for efter- og videreuddannelse i byggeriet. De studerende / dimittender Informationsmøder Konstruktørforeningen har gennem mange år været ude og møde de studerende på skolerne flere gange gennem deres studietid. 1. semester møder vi ved studiestart, hvor vi præsenterer Konstruktørforeningen. Derudover fortæller vi om de muligheder, de har indenfor branchen og hvad det er for et fag de skal ud i efter endt studietid. 1. semester arrangementet har vi nu mulighed for at kombinere med et 4. semester-møde, hvor det nuværende program suppleres med et indlæg fra en KF er. Et af vores medlemmer inviteres til at deltage i mødet og får oplægget 24 timer i en bygningskonstruktørs hverdag. Ideen er, at vi inviterer et medlem, der arbejder på et givent projekt, som illustrerer en del af branchen.
I 7. semester møder vi de studerende igen. Her fortæller vi lidt mere uddybende om Konstruktørforeningen. Samtidig giver vi en introduktion til det at skulle ansættes i en virksomhed eller hos en myndighed kort sagt rollen som lønmodtager og dennes rettigheder og pligter. Som noget nyt er Konstruktørforeningen begyndt at tilbyde et udvidet arrangement for 7. semester. Det betyder, at vi udvider det eksisterende oplæg med et minijobsøgningskursus. Vi fortæller om, hvordan man kan skrive en ansøgning, læse stillingsannoncer, skrive CV, forberede sig til samtale og hvordan man kan forsøge at finde frem til, hvilken branche, man kunne tænke sig at søge job indenfor. I studietiden har de studerende mulighed for at deltage de lokalafdelingsarrangementerne, for på den måde at finde ud af og følge med i, hvad der sker i branchen. Tilbud til de studerende (under-undreoverskrift) Hvis de studerende er medlem af Konstruktørforeningen får de et mindre tilskud til den obligatoriske studietur i 5. semester. Derudover er der mulighed for at tegne en billig studieforsikring i RUNA. Endvidere får de en studiekalender af Konstruktørforeningen, og vi støtter gerne sociale arrangementer på skolerne. KOBA KOBA (Konstruktørerne Bygge og Anlægs landsråd for studerende) har KF et udbygget samarbejde med. Samarbejdet består af et praktisk og et politisk samarbejde. Det praktiske samarbejde består i, at KF yder KOBA sekretariatsbistand. Dette samarbejde er etableret for at skabe kontinuitet i KOBA s arbejde, idet der løbende skiftes ud i skolernes DSR - nye folk starter på uddannelsen andre dimitterer. Herudover giver KF tilskud til transport mv., når der afholdes møder på landsplan. Aktiviteten i KOBA er meget afhængig af de personer, der i de enkelte semestre er aktive i DSR. Initiativet til samarbejdet på tværs af skolerne ligger dog stadig hos KOBA og ikke hos KF. Det politiske samarbejde består i at høre de studerendes syn på deres uddannelsessituation, så vi kan fremføre deres synspunkter i de udvalg og råd, hvor de ikke er repræsenteret. Det skal også nævnes, at KOBA har en plads i Konstruktørforeningens uddannelsesudvalg, ligesom de er repræsenteret i erhvervsakademiudvalget for bygge- og anlægsområdet (EAU). Det politiske samarbejde får KF også et udbytte af, idet vi løbende bliver opdateret om de vilkår, der tilbydes de studerende på uddannelsesstederne. Samarbejdet i KOBA er imellem samtlige fem skoler, der udbyder konstruktøruddannelsen. Uddannelse Bygningskonstruktøruddannelsens første år som en MVU-uddannelse De første konstruktører efter den seneste reform i 2001 er nu udklækket fra uddannelsesinstitutionerne. Konstruktøruddannelsen har slået sit navn fast som en del af MVUfamilien og praktikken er skubbet godt i gang. Som bekendt blev der ved sidste reform åbnet op for direkte adgang for ansøgere med studenterbaggrund. I skrivende stund er fordelingen således, at studenterne/htx erne samlet udgør 43,6% af de optagne studerende siden 2000 og de erhvervsuddannede i alt 56,4% (herunder 41,4 EUD ere med byggefaglig baggrund og byggefaglig baggrund +adgangsgivende eksamen). Fordelingen kan veksle alt afhængigt af, hvilken skole man kigger på. Der er typisk flere med studenterbaggrund i København end i Odense og Haslev. Det er fortsat værd at holde øje med denne fordeling, da Konstruktørforeningen lægger stor vægt på, at håndværkerne fortsat finder uddannelsen attraktiv, og at man bevarer
uddannelsen som en uddannelse med kombination af praksis og teori. Vi må alle have ingeniør-fælden i baghovedet i forhold til dette spørgsmål. Praktik Praktikken på konstruktøruddannelsen er nu i fuld gang. Ifølge de tilbagemeldinger Konstruktørforeningen har modtaget til dato, har der indtil videre ikke været problemer med at finde det nødvendige antal pladser. Derudover er de studerendes tilbagemeldinger i høj grad positive det er udbytterige praktikophold, vi hører om. Dertil kommer, at mange studerende får opbygget et netværk til senere jobsøgning i kraft af praktikopholdet. Enten får de job efter endt uddannelse job i praktikvirksomheden, eller også stifter de via praktikpladsen bekendtskab med andre mulige arbejdspladser. Det er dog stadig vigtigt at holde fokus på, at det drejer sig om et praktikophold og ikke en gratis arbejdskraft for virksomheden. Konstruktørforeningen vil derfor fortsat følge med i udviklingen i praktikken. Fra Undervisningsministeriets side ligger fokus netop nu på varigheden af praktikken. Ministeriet har ved flere lejligheder givet udtryk for, at man fandt praktikperioden for kort. Erfaringer og undersøgelser fra ind- og udland viser ifølge ministeriet, at perioden skal være på minimum et halvt år, for at man kan tale om et reelt udbytte. Fra uddannelsesside er argumentet herimod, at uddannelsen i sig selv er praktisk orienteret, hvilket oprindeligt var baggrunden for, at man lagde sig fast på 10 ugers praktik. Det er et argument der fortsat fastholdes, og som vi i Konstruktørforeningen bakker op. Fokus-områder i 2004 og frem Selvom uddannelsen nu har fundet sin plads på MVU-området, betyder det ikke, at vi nu kan slappe af, og det hele kører af sig selv. Der er fortsat mange områder, hvor der hele tiden sker en udvikling eller bliver sat en evaluering i gang. Her skal nævnes nogle hovedområder. Akkrediteringsproces For fortsat at kunne blive anerkendt som en MVU-uddannelse og en professionsbacheloruddannelse, skal uddannelserne leve op til nogle bestemte kriterier. Kriterierne kaldes professionsbachelorkriterierne og er udarbejdet af Undervisningsministeriet. Med udgangspunkt i disse kriterier skal de 5 byggetekniske skoler igennem en såkaldt akkrediteringsproces. Processen går ud på, at de fem skoler skal besvare en lang række spørgsmål vedrørende den enkelte uddannelsesinstitution. Spørgsmålene drejer sig for eksempel både om uddannelsens indhold, institutionens opbygning og lærernes kvalifikationer. Alt dette er et led i den første evaluering af professionsbachelor-uddannelserne efter indførelsen af betegnelsen professionsbachelor. De korte ingeniøruddannelser skal for eksempel også igennem samme proces her i efteråret 2004. Evaluering På baggrund af tilbagemeldingerne fra skolerne foretager Danmarks Evalueringsinstitut en evaluering af uddannelserne. Det spændende her er, om der i virkeligheden er tale om slags forhåndsgodkendelse inden næste udbudsrunde? Nogle af skolerne synes at være af den opfattelse. Udbudsrunde Udbudsrunderne er den proces skoler skal igennem, når de vil søge om at få lov til at udbyde en bestemt uddannelse. Det kræver, at en skole opfylder nogle bestemte kriterier i forhold til at kunne udbyde for eksempel bygningskonstruktøruddannelsen. Det kunne for eksempel være, at der skal være et minimum antal studerende eller skolen skal være i stand til at udbyde et bestemt antal faglige specialeområder. Udbudsrunden skulle have været i gang her i efteråret 2004, men ministeriet har tilkendegivet, at udbudsrunden ikke sættes i gang førend evalueringerne er gennemført. Lektorbekendtgørelsen
Som et led i akkrediteringsprocessen er der også fokus på lærernes kvalifikationer. Efter den nye lektorbekendtgørelse, som trådte i kraft den 1.8.2003, er der visse faglige krav, lærerne på MVU-uddannelserne skal opfylde. Lektorgodkendelserne er også ved at blive opstartet om end i et noget langsommere tempo end ovennævnte processer. Uddannelsesudvalg Konstruktørforeningen er fortsat repræsenteret i de fem skolers uddannelsesudvalg, men ikke på de skoler, der har udlagt undervisning, idet vi mener, at disse skoler hører under moderskolernes udvalg. Den udlagte undervisning udbydes fortsat i Holbæk, Nykøbing Falster, Esbjerg, Århus og Holstebro. Dog skal studerende, der ønsker at tage hele konstruktøruddannelsen fortsætte på en af moderskolerne efter 3. semester. Konstruktørforeningen der det fortsat som en meget vigtig opgave at følge med i, om kvaliteten i den udlagte undervisning er på samme faglige niveau som på moderskolerne. Det kan vi blandt andet gøre via vores arbejde i EAU. Erhvervsakademiudvalget og rådet Konstruktørforeningen har siden sommeren 2003 med faglig sekretær Louise Sommer, haft formandskabet i erhversakademiudvalget, og det har vi frem til sommeren 2005, hvor der er valg igen. Det betyder blandt andet, at det er KF der sidder med pennen, når der skal udarbejdes dagsordener, når der modtages forespørgsler fra ministeriet samt deltager i Skoleudvalget for MVY/KVU-byg s møder 4 gange årligt. Kort sagt: vi er med til at sætte dagsordenen i forhold til erhvervsakademiudvalgets udmeldinger og holdninger. Vi er ikke længere med i Erhvervsakademirådet (EAR), hvor kvalitetssikringen af uddannelsen fortsat hører til. Derimod hører vi nu rent uddannelsesmæssigt under MVU-rådet. Vi har ikke i skrivende stund fået markant mere ud af at være med MVU-rådet i forhold til EAR, det er fortsat via vores kontakter i FTF, vi skal ajourføres. Dog har det medført, at vi i dag inviteres med til alle de arrangementer, der afholdes i MVU-regi, hvilket er med til, at vi kan følge med i, hvad der sker på MVU-området. Det bør fremhæves, at en meget stor fordel ved fortsat at være med i erhvervsakademiudvalget er, at vi ikke drukner i de pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser, som jo meget naturligt fylder meget på MVU-området, idet de udgør en stor del af gruppen. I september 2003 og nu igen i september 2004 har EAU arrangeret og afholdt konferencer om relevante uddannelsesmæssige emner. I år er emnet Vidensdeling i byggeriet herunder nye organisations- og samarbejdsformer og hvordan vi håndterer dem i uddannelsessystemet? Kommunikation og markedsføring Synliggørelse af konstruktørerne og Konstruktørforeningen via fagblad, hjemmeside og nyhedsbrev Fra 2002 til 2004 har vi fortsat arbejdet med at styrke bladets rolle som forum for løbende ajourføring og efteruddannelse indenfor bygningskonstruktørers interesseområder. Kendskabet til konstruktørens arbejdsområder, kompetencer og faglige udfordringer er i branchen og omverdenen også blevet styrket i perioden, idet vi også har fået flere holdningsprægede artikler i bladet, som har udmøntet sig i pressemeddelelser og skriverier i andre fagblade og i dagspressen. En del af KF s kommunikationsspolitik og strategier om synliggørelse af konstruktørerne og KF og indflydelse på byggeriets tilstand og vilkår er i perioden blevet udmøntet i spydspidsområdet BygBedre - et af KF s indsats- og spydspidsområder i perioden. Gennem ca. 1½ år har redaktionen understøttet BygBedre -temaet. Gennem artikler i bladet og et helt nyt menuområde på hjemmesiden samt via nyhedsbreve og pressemeddelelser til
fag- og dagspresse har vi markeret KF s byggefaglige holdninger og sat fokus på problemområder i byggeriet. Det er blevet til omkring 30 BygBedre -fokusartikler i bladet og på hjemmesiden om byggesvigt og skader, om byggeriets problemer, udfordringer og erfaringer med nye samarbejdsformer, forskning og innovation. Vores profilartikler i serien Konstruktørprofilen bringes løbende i bladet og opdateres på hjemmesiden. Profilhistorierne handler om konstruktører og deres vidt forskellige arbejdsområder er også med til at synliggøre de mangfoldige arbejdsområder, bygningskonstruktører varetager - både over for omverdenen og for konstruktørerne selv. Der har gennem perioden i Konstruktøren og på nettet været et mix af byggefagligt, ansættelsesretligt, miljøpolitisk og uddannnelsesmæssigt stof i kombination med artikler der har et mere byggeteknisk, miljøfagligt eller arkitektonisk præg. Der er i perioden kommet mange positive tilkendegivelser på bladets indhold og design fra både medlemmer og øvrige bladmodtagere. Udvikling af hjemmesiden KF har i et stykke tid arbejdet med revision af struktur og interaktivitet, indhold og design i henhold til KF s vision, mission, profil og image. I efteråret 2004 skifter vi software-program til TYPO 3, som er et stort Content Management Service-program, der kan langt mere end vores hidtige program. Vi arbejder med mulighed for medlem-login, så en del af den service, medlemmerne betaler for, fremover kun kan anvendes af medlemmer, så det synliggøres, hvad man får for sine medlemskroner. Vi er også i gang med revision af KFs mange oplysninger, så de fremstår så kort, klart og tydeligt som muligt. Det er et arbejde som vil fortsætte ind i 2005. Pjecer og profilmateriale I perioden har vi færdiggjort en ny karrierehåndbog for konstruktører, som udleveres til dimittenderne ved overgang til aktivt medlemskab. I forbindelse med at den nye hjemmeside kommer op at stå, forbereder vi arbejdet med at karrierehåndbogen ligesom pjecer, lønstatistik, kommunalhåndbog og anden medlemsinformation kan lægges ind på de nye lukkede sider som elekronisk materialer lige til at downloade af KF s medlemmer. Foreningen har udarbejdet en folder om hvad KF er og kan tibyde studerende medlemmer og dimittender og har igen udgivet en KF-studiekalender til alle de studerende. KF s elektronisk nyhedsbrev til medlemmer og andre interesserede er i perioden blevet en større del af KF s tilbud og udkommer nu nogle gange om måneden med aktuelt og remindere om nye kurser og andre arrangementer, politiske / holdningsprægede kommentarer til aktuelle forhold i branchen, overenskomstnyt mv. Udvalgsposter m.v. Konstruktørforeningens repræsentation i foreninger, råd og udvalg Udvalg/forening (Formål): KF s repræsentanter Dansk Indeklimamærkning (Indeklimamærkning og vurdering): René Johansson (formand)
European Council for Building Professionals ECBP (Pan-europæisk samarbejdsorganisation): Hans Hansen, Jacob Ravn Thomsen (generalsekretær) Følgegruppe for Grøn Guide Byggeri: Jacob Ravn Thomsen Kriminalpræventivt Råds Miljøplanlægningsudvalg (Tage initiativer der kan udvikle viden om og udbrede kendskabet til kriminalpræventiv boligprojektering og trivselsfremmende kriminalpræventive foranstaltninger): Gert Johansen Lean Construction DK (forening for innovation i virksomheder, organisationer mv. i den danske byggebranche): Jacob Ravn Thomsen (bestyrelsesmedlem) Vinterkonsulenternes styregruppe (Fremme af sæsonudjævning i byggeriet): Jacob Ravn Thomsen BygSoLs styregruppe (Projekt Samarbejde og Læring i Byggeriet støttet af EU's Socialfond): Jacob Ravn Thomsen Referencegruppe for Byggeriets Diplomuddannelse i Projektledelse, Horsens: Jacob Ravn Thomsen Referencegruppe for Master i Byggeledelse DTU: Jacob Ravn Thomsen Erhvervsakademiudvalget for Bygge og Anlæg: Louise Sommer (formand) Uddannelsesråd konstruktøruddannelsen, Københavns Erhvervsakademi: Gert Johansen Uddannelsesudvalg, BTH Haslev: Kirsten Nielsen Uddannelsesudvalg, BTH Odense: Lars Krogh Thomsen Uddannelsesudvalg, Konstruktøruddannelsen, Vitus Bering: Christian H. Thomsen Uddannelsesudvalg, Nordjyllands Erhvervsakademi, konstruktøruddannelsen: Anne Grete Andreassen Bestyrelsen for Vitus Bering Danmark: Henrik Grønbech (næstformand) FTF s Beskæftigelsesudvalg (Sikre information om ny tendenser inden for arbejdsløshedsarbejde og beskæftigelsespolitik + påvirke FTF s politik på området): Hans Erik Truelsen FTF s udvalg for atypisk beskæftigede (Sikre information om ny tendenser på freelanceområdet + påvirke FTF s politik og lobbyarbejde på området): Hans Erik Truelsen KTO's udvalg for efter- og videreuddannelse: Anne Grete Andreassen FTF-kommunal Hovedbestyrelse: Jens Krarup Nielsen FTF-A Repræsentantskab: Ole Binderup Jørgensen, Jens Pryds Hansen FTF Kongres: Ole Binderup Jørgensen, Hans Hansen FTF Repræsentantskab: Jens Staunsager Larsen