SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER



Relaterede dokumenter
SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

Fulde navn: b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B?

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. B er et maskindrevet skib, der er let. B er beskæftiget med at slæbe, og længden af slæbet

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler

Egå sejlklub Duelighedsbevis Repetition Vinteren 2016/2017

Figur 1 Figur 2 Figur 3. Figur 4 Figur 5 Figur 6

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. B er et skib beskæftiget med anden form for fiskeri end trawlfiskeri. B gør fart gennem van-

3/10/2015. Eksempel på prøveopgave. Testopgave 4. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

let gør fart gennem vandet under 50 m i længde set mod dets styrbords side set mod dets bagbords side set ret for fra set agter fra

Figur 1 Figur 2 Figur 3

Yachtskippereksamen af 3. grad

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

Eksempel på prøveopgave. Testopgave 2. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

Egå sejlklub Duelighedsbevis 3. Aften Vinteren 2015/2016

Duelighedsbevis. Vinteren 2016/17. Egå sejlklub. 7. Aften. Velkommen til sidste aften før jul

1 Udarbejdet af: Stefan Gerber & Martin Rise

Ansvar og vagthold. Det skal du gøre

Eksempel på prøveopgave. Testopgave 1. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

Egå sejlklub Duelighedsbevis 4. Aften

Opgaver til kort 152

Egå sejlklub. 8. Aften. Duelighedsbevis. Vinteren 2016/17 Velkommen tilbage aften

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften. Søvejsregler Kapitel B Regler for styring og sejlads

Yachtskipper 3 kursus

Marker med kryds for hver af figurerne, hvilke oplysninger de viste lys eller signalfigurer giver dig om skibet på figur 1 6. Figur 1 Figur 2 Figur 3

Kort repetition Gennemgang af opgaver Skibslys og signalfigurer Manøvre- og advarselssignaler Tågesignaler SØVEJSREGLER

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold

Fulde navn: NAVIGATION II

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: NAVIGATION II

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften

6 deltagere pr censor.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

1.1 Udsæt skibets kurslinier fra WP nr. 7 til WP nr. 9 i Funders stedliniekort og opmål de beholdne kurser og distancer.

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

VEJLEDNING OM KRAV TIL BESÆTNINGEN PÅ FISKESKIBE

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Sejladsbestemmelser for Struer Sejlklubs distancesejlads Fjordfræseren

Lærebog og opgavesamling til den teoretiske del af Duelighedsprøven. Version: 14 / 2014 FACITLISTEN

Færgen ØEN grundstødning den 1. november 2006

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt.

UKLASSIFICERET FAGPLAN

Rødbyhavn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: NAVIGATION II. 1) Hvad er navnene på skæringspunkterne mellem et steds lodlinie og himmelkuglen?

Prøvekrav for navigatører

Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER

Oddesundbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Sidste opdateringer Tekst:

Oversigt over opgaver til DKS sæt 4

Kolding Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Besejling. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront

Kolding Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Version 1.0 Dato: 27. juni 2013

Værd at vide før du sejler

For at indstille sig til Yacthskipper Y-3 prøven skal man have bestået og dokumenteret følgende punkter og redegøre for sin civile myndighedsstatus.

Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad.

4. Del Opgaver Opgave 2 afleveres til 2. aften Opgave 3 afleveres til 3. aften o.s.v.

LÆRINGSPLAN FOR. Yachtskipper af 3. grad, 1413 VAGTTJENESTE

Limfjordsbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Strøm. Sidste opdateringer Tekst:

Prøvekrav: Duelighedsprøve leveret af Duelighedsklubben.

Duelighedsbevis i sejlads

Egå sejlklub Duelighedsbevis 6. Aften Vinteren 2015/16

Fiskeskib VESTERVIG Forlis efter kollision med fiskeskib ZENTENE 25. februar 2003

Kong Frederik IXs Bro

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2015/ Aften aften

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør,

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole

Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS FOR FRITIDSSEJLERE

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER

Oversigt over opgaver til DKS sæt 1

viden giver sejlglæde //

Randers Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Besejling. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

LÆRINGSPLAN FOR. Yachtskipper af 3. grad, 1413 SØRET

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods

12 deltagere pr censor.

Sejladssikkerhedsmæssig godkendelse af hurtigfærge EXPRESS 1, IMO nr , på ruten mellem Rønne og Ystad

I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende øst under 5 m/s. God sigt.

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

Uddannelseskrav for opnåelse af Speedbådsbevis. Danish Yacht Union DYU. Dato: 24 april 2018

Dokument titel: DFU Uddannelseskrav for DFU-kompetence bevis for duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere. Udgivelsesdato:

Transkript:

SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv 1/00 SØVEJSREGLER Hjælpemidler: Bilag A23 med "billeder" af skibslys. 1. De er fører af et maskindrevet skib A, der om natten i rum sø i klart vejr styrer 220, da De tværs om bagbord får øje på skibslys som vist i bilag A23, ramme 1. Alle lys tilhører et skib B. a) Hvad fortæller de i ramme 1 viste lys om B? b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B? c) Hvordan vil De i skibet A forholde Dem, såfremt det viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene A og B? Side 1 af 12

d) Hvilket tågesignal skal skibet B afgive i tilfælde af nedsat sigtbarhed? e) Hvilke andre skibslys fører skibet B end dem, De kan se fra skibet A? 2. Som fører af et sejlskib C, der om natten i rum sø i klart vejr for sejl styrer 040 for en frisk vind fra NW, får De 150 om styrbord øje på skibslys som vist i bilag A23, ramme 2. Alle lys tilhører samme skib D. a) Hvad fortæller de i ramme 2 viste lys om skibet D? b) Hvordan kan De konstatere, om der er fare for sammenstød med D? c) Hvilke andre lys fører skibet D end dem, De kan se fra skibet C? Side 2 af 12

Side 3 af 12

d) Det viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene C og D. Hvordan vil De forholde Dem? ( svaret skal begrundes ) e) Angiv hvilket tågesignal skibet D skal afgive i tilfælde af usigtbart vejr. 3. Som fører af et maskindrevet skib E, der om natten i rum sø i klart vejr styrer 315, får De i kompasretningen 345 øje på skibslys som vist i bilag A23, ramme 2 (samme som i forrige opgave). Alle lys tilhører nu skibet F. a) Det viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene E og F. Hvorledes vil De i skibet E forholde Dem? Side 4 af 12

b) Over hvor stor en bue af horisonten skal alle de af F viste lys kunne ses? 4. Under sejlads ind til Aarhus i tæt tåge hører De forude 3 på hinanden følgende toner, nemlig 1 lang tone efterfulgt af 2 korte toner. De 3 toner efterfølges af 6 dobbeltslag på en klokke. Signalet gentages med mindre end 2 min. mellemrum. Hvad fortæller signalet? 5 a) Nævn mindst 5 visuelle signaler, som en nødstedt kan afgive for at tilkendegive, at han er i nød. b) Hvad er betingelserne for, at et skib er i nød? 6. Visse færger kan sejle med agterenden fremad igennem længere tid. Beskriv, hvilke signaler skibet skal føre om dagen for at gøre opmærksom på dette. Side 5 af 12

Side 6 af 12

SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3N2-1/00 Hjælpemidler: Ingen. NAVIGATION II 1) Affarende sted er: 51 27'4 N 06 22'5 W. Breddeforandringen er 12 11'6 N Længdeforandringen er 3 34'9 E a) Angiv påkommende sted. b) Angiv middelbredden. 2. Hvad kaldes vinklen a) mellem styrede kurs og sejlede kurs? b) mellem retvisende retning og devierende retning? c) Nævn årsagen til, at den beholdne kurs og den sejlede kurs ikke altid er sammenfaldende. 3. Nævn mindst to steder, hvor man kan finde oplysninger om den aktuelle misvisning. Side 7 af 12

4. I sideafmærkningssystemet ( IALA system A ) skelnes der mellem ind- og udgående. Hvorledes skal en rød bøje passeres, når man er for udgående i et løb? 5. Hvilken topbetegnelse benyttes på et sømærke i kompasafmærkningssystemet, når bøjen står syd for en forhindring? 6. Beskriv topbetegnelse, fyrkarakter og lysrefleksbånd på en isoleret fareafmærkning. 7. Med hvilken type farvandsafmærkning afmærkes grænser for søområder såsom skydeområder eller et kapsejladsområde? Hvilke topbetegnelser vil afmærkningen have ved de to nævnte områder? 8. Logget distance er 51,6 sm. og logkorrektionen er +11%. Hvad er sejlet distance? 9. Under sejlads i en fyrlinie (to fyr overét) ses ledefyrene ret agterude. Det bageste ledefyr ses pludselig til højre for det forreste. Til hvilken side skal man dreje for atter at komme tilbage i fyrlinien? 10. To objekter skal krydspejles, det ene objekt befinder sig 80 om bb. og det andet 16 om stb. Begrund kort, nøjagtigheden af krydspejlingen. Side 8 af 12

SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Sør - 1/00 SØRET Hjælpemidler: "Uddrag af danske søfartslove" (for fritidssejlere). 1. En ven beder Dem om at være fører på hans lystbåd på en rejse fra Rønne til Århus. Bådens længde er 21 m, og den er bygget i 1980. De konstaterer, at målebrevet, der er udstedt i 1980, angiver bådens BRT. a) Kan dette målebrev være gyldigt? Rederen (Deres ven) har aftalt med en anden af hans venner, som har duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere, at denne skal forhyres som styrmand på samme rejse, og at han fratræder i Århus. b) Skal der udfærdiges hyre- og ansættelseskontrakt for denne styrmand? Umiddelbart før afsejling modtager De besked om, at skibet i stedet skal sejles til Kiel, hvor en potentiel køber vil besigtige skibet. De er indforstået hermed, men styrmanden nægter. c) Kan styrmanden lovligt nægte at sejle med? 2. Hvilken person om bord har pligten til ved tilsyn at sikre, at arbejde udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt? 3. I et fritidsfartøjs tilsynsbog er anført, at der er afholdt: Hovedsyn i juli 1997 Bundsyn i august 1999 Indtil hvilke måneder og år gælder disse syn, hvis intet usædvanligt indtræffer? Side 9 af 12

Besvarelsen af følgende spørgsmål skal være kortfattet, og der skal, hvor det er muligt, henvises til den relevante lov og lovparagraf med angivelse af evt., stk. og pkt.nr. 4. I et fritidsfartøj på 26 tons med et fremdrivningsmaskineri på 300 kw, der kan reguleres og manøvreres fra styrepladsen, skal to venner (ejeren, som fører og vennen som styrmand) på lystsejlads fra Ringkøbing Fjord via De Frisiske Øer til det sydlige England. a) Hvilke krav stilles til besætningens uddannelse og kvalifikationer for rejsen? På rejsen ca. midt i Nordsøen mellem Elben og Themsen bliver toilettanken fuld. b) Må tanken tømmes? Til brug på hjemrejsen, som foregår fra Gravesend på Themsen til Ringkøbing har skibet provianteret madvarer, tobak og spiritus ved en lokal købmand i Gravesend, og alt det indkøbte fortæres under rejsen. c) Skal skibet anmelde ankomst til toldmyndighederne ved ankomst til Ringkøbing? (Svaret skal begrundes) Ved ankomsten til Ringkøbing inkvireres skibet af de lokale toldmyndigheder. Ved den uundgåelige ransagning viser det sig, at ejerens ven i sine personlige tasker har en anselig mængde hashish (et af hamp udvundet euforiserende og i Danmark højst ulovligt - rusmiddel). Toldmyndighederne underretter politiet og tilbageholder skibet. Vennen forklarer, at der ikke er tale om indsmugling, da hashishen er indkøbt i Danmark og har været med på hele rejsen. d) Har vennen ret i, at der ikke er tale om indsmugling? (Svaret skal begrundes). Side 10 af 12

Toldmyndighederne fastholder tilbageholdelsen indtil bøde og sagsomkostninger er betalt. Føreren forklarer, at han intet kendskab havde til, at vennen havde hashish med. e) Kan politi og/eller toldmyndigheder tilbageholde skibet? f) Kan ejeren komme til at hæfte økonomisk for vennens bøde? SØFARTSSTYRELSEN Eks. Nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3 søm-1/00 Hjælpemidler: Ingen. SØMANDSKAB OG SØSIKKERHED 1. Hvad er forskellen på løbende rig og stående rig? 2. Et stålskibs vandtætte skotter giver normalt skibet den største del af skrogstyrken. Hvad hedder det forreste vandtætte, tværskibs skot, og hvad er udover at bidrage til styrken formålet med dette skot? 3. Et skib har d f = 1,44 m. og et trim på 70 cm. på hælen. Hvad er d a? Side 11 af 12

4. Hvad forstås ved forkortelserne l.o.a. og l.w.l.? 5. Et sejl, der er sat rigtigt, har en luv- og en læside. På hvilken side har luftstrømmen den største hastighed, når skibet sejler? 6. Et 20 mm. nylontov opgives at have en brudstyrke på 8.550 kg. Hvilken arbejdsbelastning må tovet udsættes for, når sikkerhedsfaktoren skal være 5? 7. Fremdrivningsskruer kan være højre- eller venstreskårne. Hvad vil det sige, at en skrue er højreskåret? 8. Under slæbning er det det slæbende skib, der afpasser slæbetrosselængden. Beskriv hvorledes slæbetrosselængden afpasses i bølger? 9. I mindre fartøjer anvendes ofte ankertrosse og et kædeforfang. Hvad er formålene med kædeforfanget? Side 12 af 12

10. Hvad kaldes et skibs samlede vægt, og hvorledes angives det? Side 13 af 12