Hukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3

Relaterede dokumenter
Hukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3

Integrativ neuropædagogik - en grundbog

Neuropædagogik og demens

SPROG OG ARBEJDSHUKOMMELSE

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

UDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK

IT Cafe for ældre, blinde og svagtseende borgere på Fyn. Afsluttende rapport

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Målet er at opøve kursistens evne til at omsætte integrativ neuropædagogisk viden til pædagogisk praksis.

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1

Må jeg få din opmærksomhed?

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Hvilken effekt har hashensskadevirkninger på forældrefunktionerne?

Første del af aftenens oplæg

Der skal billeder på matematikken

LEKTIELÆSNING, STUDIEKOMPETENCER & VIDEN

Arousal. Hjernen, arousal og stress. Hvad er low arousal? Sikon Kirsten Bundgaard

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

VUM & Kognitive vanskeligheder

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

Udviklingshæmmede og sociale sammenhænge

Hva var det jeg sku?

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Positiv Neuropædagogisk Efteruddannelse med særligt henblik på samarbejdet med mennesker med udviklingsforstyrrelser. Efterår 2020

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

ADHD OG AUTISMESPEKTRUMSFORSTYRRELSER LISELOTTE RASK

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

ADHD/ADD forældrekursus. Pædagogiske strategier. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling

Samtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer

Onsdag d. 13 april 2016 Kl Hotel Harmonien. Gåskærgade 19, Haderslev

Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud.

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015

Neuropædagogik i praksis. Temaaften for pårørende d. 24. juni 2019

HJERNE OG LÆRING. Hvor god er du til at lære? Hvad skal der til for, at du lærer optimalt?

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Service deklaration Lindegården

Social Færdighedstræning i grupper. - er det noget for dig?

Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE

Temadag for kliniske undervisere

VISO konferencen 2015

Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

: Hvad vil det sige at være pårørende

Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca.

Neuropædagogik. Hjernen i mennesket. Mennesket i hjernen

Affektive lidelser og kognition

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Maj 2019

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Kognition betyder: tænkning / erkendelse

Hukommelse og læring i de boglige fag: Fra arbejdshukommelsen til langtidshukommelsen

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Kropsbevidsthed: At finde ro via sine sanser. PsykInfo, d. 19. september 2019

Hukommelsestræning i undervisningen

Borger- og Socialservice

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Spencer Kagan: Telling ain t teaching. Samarbejd med hjernens hukommelsessystemer og øg elevernes læringsudbytte

Autisme. Socialt samspil og forståelse. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: NB: I dette skema referer man til eleven

Hjernen på overarbejde!

Transkript:

Hukommelse Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3

Læringsmål for undervisning Viden: Hukommelses- og opmærksomhedsformer i den normale udvikling Udfordringer ift. vanskeligheder med hukommelse Udfordringer ift. vanskeligheder med opmærksomhed Færdigheder: Anvende skema til vurdering af hukommelsesformer og opmærksomhedsformer

Indhold på modul 3, dag 1 Dag 1 Definitioner af hukommelse Praksisøvelser til hukommelsesformer Hukommelsesstøttende redskaber Definitioner af opmærksomhed Praksisøvelser til opmærksomhedsformer Gruppearbejde omkring neuroscreening

Definition Hukommelse Hukommelse og læring er tæt forbundet Læring handler om tilegnelse af nye informationer Hukommelse kan ses som et resultat af læringsprocessen Hukommelsesfunktioner består af Sensorisk hukommelse Korttidshukommelse Arbejdshukommelse Langtidshukommelse

Sensorisk hukommelse Korteste form for hukommelse Kan registrere og fastholde et sanseindtryk op til få sekunder Hvis billedet ikke registreres eller viderebearbejdes, slettes det og erstattes af det næste sensoriske indtryk

Korttidshukommelse Kan fastholde indtryk for få sekunder og op til et par timer Hukommelsesspændvidden knytter sig til korttidshukommelsen, der refererer til mængden af informationer, man kan huske

Historien om Anne. Anne er 41 år og har boet på et botilbud, der hedder Birkelund i 16 år. Anne har fysisk og psykisk nedsat funktionsevne og har en autisme diagnose. Anne henvender sig ofte til personalet, hun taler hele tiden og siger de samme ting igen og igen. Jeg skal på arbejde i dag, Mor og far kommer i dag. Hun sidder ligesom fast i en rille. Personalet svare lidt i sjov, driller nogle gange eller bekræfter hende i udsagnene. Anne har en ugeplan, der viser hende ugens aktiviteter fra morgen til aften Siden hun flyttede ind, har hun haft den samme rutiner hele dagen, men alligevel snakker Anne hele tiden om de forskellige detaljer og søger bekræftelse i hvad hun skal. Hvad gør i jer af overvejelser her i forhold til Anne og korttidshukommelsen? Hvad kan man gøre? Snak med sidemanden opfølgning i plenum

Arbejdshukommelse Arbejdshukommelsen er evnen til at bearbejde bevidst information, så det huskes det og giver mening Information bearbejdes og integreres i en planlagt handling, som løbende evalueres under udførsler

Langtidshukommelse Kan rumme store mængder information af både nye og gamle erindringer

Langtidshukommelse Langtidshukommelse Deklarativ Procedural Episodisk Semantisk

Langtidshukommelse Langtidshukommelse Deklarativ Procedural Episodisk Semantisk

Langtidshukommelse Langtidshukommelse Deklarativ Procedural Episodisk Semantisk

Langtidshukommelsen Langtidshukommelse Deklarativ Procedural Episodisk Semantisk

Historien om Jakob. Jakob er en ung mand på 22 år. Han bor også på Birkelund. Han har diagnosen Downs syndrom med mental retardering i middel grad. Han boede hjemme hos sine forældre til han var tyve. Til daglig går han på et aktivitetscenter, der ligger to gader længere væk fra bostedet. Forældrene har fulgt Jakob til og fra skole samt de aktiviteter han har gået til. Da Jakob flytter ind på Birkelund vil personalt gerne arbejde med, at Jakob selv kan gå til og fra hans arbejde på aktivitetscentret. Efter at have fulgt Jakob frem og tilbage i to år tænker personalet, at nu kan Jakob selv finde vej. De planlægger at følge ham halvvejen de første par dage hvorefter han skal gå selv. Første gang de forsøger, bliver de kort tid efter ringet op af Bestyreren fra Føtex. Jakob går rundt i butikken, han har været i delikatessen og har taget et par frikadeller. Bestyreren havde bedt Jakob om, at tage sin jakke på og lyne den. Det kunne Jakob godt, men han kunne ikke svare på, hvor han boede henne. Bestyreren havde også indtryk af, at Jakob ikke vidste hvor han var henne, trods det, at de ofte kom og handlede der. Hvad gør i jer af overvejelser her i forhold til Jakob og langtidshukommelsen? Hvad kan man gøre? Snak med sidemanden opfølgning i plenum

Livshistorier En livshistorie er en fortælling i ord og billeder om et menneskes liv, som kan være et redskab til både at hjælpe sig selv til at huske, og til at andre kan forstå, hvem man er. Genkende Erindre Genkalde

Opmærksomhed

Opmærksomhedsformer Global Skiftende Selektiv Opmærksomhed Delt Vedvarende

Global opmærksomhed = vågenhed Arousal - mental energi Udspringer fra formatio reticularis i hjernestammen Reguleres fra thalamus samt præfrontal cortex Tilpas arousal over tid er forudsætningen for at kunne rette opmærksomheden mod noget og for at kunne reagere og handle relevant på stimuli

Opmærksomhedsformer Global Skiftende Selektiv Opmærksomhed Delt Vedvarende

Selektiv opmærksomhed = Fokus Fokus: Afsøge og udvælge relevant information Scanne og søge aktivt for at få overblik og for at finde relevant information Sortere i sanseindtryk og udelukke ikke relevante indtryk Vanskeligheder med fokus viser sig ved nedsat evne til: At fokusere At udvælge relevante og centrale informationer At frasortere uvedkommende input (svag filterfunktion)

Opmærksomhedsformer Global Skiftende selektiv Opmærksomhed Delt Vedvarende

Vedvarende opmærksomhed = koncentration Koncentration: Koncentration er fordybelse over tid og handler om varighed og intensitet Opretholde den fornødne energi over tid Fastholde sanseindtryk eller informationer over tid Vanskeligheder viser sig ved nedsat evne til: At fastholde en arbejdsrutine over tid At huske alle dele af opgaven under udførelsen At fastholde opmærksomheden i sociale situationer

Opmærksomhedsformer Global Skiftende selektiv Opmærksomhed Delt Vedvarende

Delt opmærksomhed Rette og fastholde opmærksomhed på flere indtryk på samme tid, fx høre radio, lave mad og følge en opskrift simultankapacitet Delt opmærksomhed forudsætter at dele af en opgave bygger på automatisering Vanskeligheder viser sig ved nedsat evne til: At automatisere funktioner og processer At udføre flere ting på én gang

Opmærksomhedsformer Global Skiftende Selektiv Opmærksomhed Delt Vedvarende

Skiftende opmærksomhed Fastholde opmærksomheden på trods af skift mellem valg af fokus og strategi Skifte fokus uden at tabe tråden i forehavende Forlade en opgave og senere genoptage den Vanskeligheder med skiftende opmærksomhed viser sig ved nedsat evne til: At være fleksibel, som kan resultere i fastlåsthed og overfokusering perseveration At skifte fokus i opgaveudførelsen og skifte mellem del og helhed At veksle mellem opgavetyper

Neuroscreening

Gruppearbejde Neuroscreening: hukommelse og opmærksomhed Tag udgangspunkt i en borger fra jeres praksis Udfyld hukommelses- og opmærksomhedsdelen i neuroscreeningen