Screening af kulturmiljøer. Gl. Hasseris. Aalborg

Relaterede dokumenter
SAK SCREENING AF KULTURMILJØER

Godkendelse af kommuneplantillæg og lokalplan Boliger, Bygaden 28, Hasseris (1. forelæggelse)

Godkendelse af kommuneplantillæg og lokalplan Boliger, Bygaden 28, Hasseris (2. forelæggelse)

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling

LOKALPLAN Udkast. Boliger og erhverv, Bygaden 20, Hasseris

Tystrup. Landsbyanalyser, Tystrup

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

NYE BOLIGER I GEDVED VESTERVEJ 7 9. maj 2018

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

NETVÆRK FOR NYERE TIDS FYSISKE KULTURARV 2018 // ORGANISATIONEN DANSKE MUSEER

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE VED KLOKKESTABELEN GL. HASSERIS LANDSBY

DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

Kulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.

SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier

K O M M U N E P L A N

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune

Kortlægning af kulturmiljøer : Langstrup

SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier

SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier

SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Vedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1

SAVEBygningsregistrering

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kommuneplantillæg 34 Ændring af kommuneplanramme 5.LA.3 - Hundslev

KULTURSTATION VÆRLØSE. - Målene for området - Regionplanen - Kulturmiljøet - Landskabet - Anvendelse - Masterplanskitsen - Plan for Sydlejren

På matriklen ligger ifølge BBR fire bygninger, heraf er tre SAVE-vurderede.

Bilag til Byudvikling i Gl. Hasseris. Bemærkninger fra borgermødet d. 27. maj 2019, kl. 19:00-20:30, Hasseris Gymnasium.

Bevaringsværdige bygninger

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Ny lokalplan for Smørumovre? Smørumovre Bylaugs Generalforsamling 30. oktober 2013

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Boliger på Sauntevej i Hornbæk

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Tillæg nr. 4 - Karlstrup Landsby

Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Tillæg nr. 5. Nidogaard, Solrød Landsby. til Solrød Kommuneplan 2017 FORSLAG. i høring:

By- og Kulturudvalget

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012

LOKALPLAN Udkast. Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

Bevaringsværdig bygning på Bodumvej 136, 6200 Aabenraa er ansøgt nedrevet

(&# )# "#$%&*+##&%&#%&!! #!- %&%##!!#&#%$&!%#$+ &%,111#$%&%!,%&!! 2%& Side 1

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Arkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE

Sønder Tranders, Sønder Tranders Bygade, Boliger. Lokalplan (2. forelæggelse)

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Område 8 Lammefjorden

NOTAT OM BYGNINGSVURDERING RYETGAARD, RYETHØJVEJ 7, 3500 VÆRLØSE

Fladbakker i Lynge Nord

Kulturarv i planlægningen

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 08 TIRSTRUP, BALLE. Juli 2012

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

SOFIENDAL ENGE SYD. C. F. Møller Aalborg Kommune Sofiendal Enge Syd. Nørresundby. Aalborg V AALBORG C. Hasseris. 10 min Vejgaard.

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ

RESUME. Den gældende lokalplan muliggør op til i alt 5 boliger med lodrette lejlighedsskel i den eksisterende bygning.

Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Bygaden 28, Hasseris. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser:

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Kortlægning af kulturmiljøer : Gunderød

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Kortlægning af kulturmiljøer : Asminderød

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej Aalborg

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,

1. UDGANGSPUNKTET Det er Byrådets ønske, at landsbyafgrænsningen i Kvols skal udvides, så der bliver plads til nye byggegrunde.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

Bilag 1 til TU den Ansøgning om solceller på Videbechs Alle 167, Hald Ege

Transkript:

Screening af kulturmiljøer Gl. Hasseris Aalborg APRIL 2019

Kulturmiljøscreening Her beskrives Gl. Hasseris, som er et kulturmiljø i Aalborg Kommune. Kulturmiljøets værdier og egenskaber er kortlagt med vægt på områdets bærende fortælling, og der gives anbefalinger i forhold til hvilke elementer, der er vigtige at bevare. HVAD ER ET KULTURMILJØ Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der i sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Et kulturmiljø består af bebyggede helheder, eksempelvis landsbyer, boligområder, fabrik ker og lignende. Pointen er, at der er en historisk sammenhæng mellem bebyggelse og stedets fortælling. Kulturmiljøer vil ofte være hverdagsagtige områder med en stærk identitet. Kulturmiljøets værdi afhænger dels af miljøets alder og fysiske tilstand, og dels af den fortælling om det levede liv, som kulturmiljøet rummer. Det er afgørende, at fortællingen er synlig og kan opleves i dag. Formålet med at arbejde med kulturmiljøer i planlægningen er at sikre, at det enkelte områdes identitet og fortælling viderebringes til nutiden. METODE Udpegning af kulturmiljøer i Aalborg Kommune sker med udgangspunkt i SAK-metoden (Screening af Kulturmiljøer). Metoden er udarbejdet af Arkitektskolen Aarhus sammen med flere kommuner og med støtte fra RealDania. Via metoden identificeres kulturmiljøets bærende fortælling, beskrives kulturmiljøets elementer, strukturer og tilstand, vurderes kulturmiljøets værdier inden for kulturhistorie, arkitektur og integritet, og vurderes kulturmiljøets egenskaber i forhold til turisme, bosætning, erhverv og kulturformidling. Det nyskabende ved denne metode i forhold til tidligere tiders metoder til kortlægning af kulturmiljøer er, at der lægges vægt på miljøets udviklingspotentiale. Grundtanken er, at kulturmiljøer skal have værdi for mennesker i dag og at de skal kunne styrke bosætning, erhvervslokalisering, turisme eller kulturformidling.

Hasseris Villaby Rotunden Historisk kort: Gl. Hasseris Aalborg (1880) Hasseris Enge Sorthøj Sofiendal Enge Luftfoto: Gl. Hasseris i Aalborg 201 Historisk kort: Gl. Hasseris Aalborg (190-19)

Den bærende fortælling Kig til Sofiendal Enge gennem portåbningen. Udbygning nedrevet i 2018 BESKRIVELSE Kulturmiljøet Gl. Hasseris ligger i forlængelse af det sydvestlige Hasseris i den vestlige del af Aalborg. Området grænser mod Hasseris Enge, Skelagervej, parcelhuskvarteret i Hasseris og Under Lien. Gl. Hasseris er en randlandsby beliggende på kanten af Hasseris-Skalborg Bakke mod øst og det flade englandskab mod vest. Landsbyen brændte i ca. 1780 og det menes at den nuværende landsbystruktur er opstået umiddelbart herefter. Gårdene har ligget langs Bygaden med kig imellem bygningerne til engene og man har dyrket landbrugsjorden på bakken og anvendt engene til græsning. Området er nu et boligområde med primært en-familiehuse og rækkehuse, hvor flere af de gamle gårde er ombygget, omdannet eller nedrevet og genopbygget som rækkehus-bebyggelse eller erhverv. Gårdenes stuehuse og husmandssteder er øst-vest vendte med en gavl mod hovedåren Bygaden. Siden 190 -erne har ny bebyggelse langs Bygaden været huludfyldning, og er stort set indpasset. Eksempelvis ved Skræddergyden med mindre håndværkerog arbejderhuse. Den generelle byggestil i landsbymiljøet og har et fint samspil med de grønne interesser. Bygningerne er typisk 1-1½ etages huse med saddeltag og facader i pudset, kalket eller i blank mur, hvor hvid- og gullige nuancer er dominerende farver. I dag er flere af de gamle gårde væk, men de tilbageværende bygninger præger miljøet med deres længebygninger i vejskel og tilhørende markante beplantning ved haverne til ejendommene. Bygadens forløb defineres af bygningernes placering og den grønne kant af høje træer og græsrabatter. Landsbypræg med bygninger placeret tæt ved hinanden. Her i Snedkergyden Siden årtusindeskiftet har parcelhuskvarteret Hasseris Enge afgrænset byen mod vest, hvilket har sløret landskabstrækkene ud til engene.

BEBYGGELSE 7ergyden ag Skom 7 n Tømrergyde Kulturmiljøafgrænsning Bygninger efter 19, jf. luftfoto en yd rg ke Sned Skræddergyden Karetmagergyden Bygninger fra før 19, jf. luftfoto Institution Erhverv Pejlemærke 1-9 Bygningernes bevaringsværdi Gl. Hasseris-grøften 7 Toften LasPoulsens Gård 3 ad Byg Hasseris Enge en 7 7 Hasseris Gymnasium 3 Hasseris Villaby Materialegård Klokkestablen

OVERORDNEDE STRUKTURER Skomagergyden Kulturmiljøafgrænsning Tømrergyden Hovedgaden - Bygaden Gård Snedkergyden Grønne områder Kig til engen (lokalplan 0-022 Gl. Hasseris) Skræddergyden Karetmagergyden Pejlemærke 1 1. Bygaden 20 Gl. Hasseris har en typisk landsbystruktur med en primærvej, Bygaden, og mindre tværgående smalle gyder. Ud til Bygaden ligger de tilbageværende gårde og husmandssteder. Toften Gl. Hasseris-grøften Hasseris Villaby Las Poulsens Gård en ad Byg Hasseris Enge 2 Et vigtigt træk for Gl. Hasseris er kiggene til engene, som kan opleves mellem bygningerne langs Bygaden, og som er med til at give vejforløbet et grønt præg. 2. Englandskabet mod Hasseris Enge Hasseris Gymnasium 3. Bygaden er nord-syd gående 3. Renovering af Las Poulsens Gård Materialegård Klokkestablen. Mindre bebyggelse bag Bygaden, her Snedkergyden. Passager mellem husene

KARAKTERISTISKE ELEMENTER Skomagergyden Tømrergyden I Gl. Hasseris findes der tydelige spor af landsbyens historie med placeringen af gårdene helt ud i Bygaden. Bygningerne er rige på detaljer, som kan ses på de ældre husmandssteder og gårde, eks. portåbninger og vinduer samt murværksdetaljer. 2 Snedkergyden Skræddergyden Karetmagergyden De tilbageværende gårde har større haver, som er placeret langs Bygaden og er med til at give området et grønt præg sammen med træer og beplantning. 1. Historisk islæt langs Bygaden Toften 1 en ad Byg. Længehuse i gyderne, her Snedkergyden 2. Gårdmiljø med originale detaljer 3. Gl. Hasseris-grøften med englandskabet 3. Porte ud mod Bygaden 7. Detaljer omkring døre og vinduesåbninger. Her den gamle købmandsgård. 7. Klokkestablen

Vurdering Kulturmiljønavn: Kommune: Kategori: Geografisk område: ID nummer: Adgangsforhold: Værdisætning Potentialevurdering Kulturhistorisk Gl. Hasseris Aalborg Kommune Bymiljø - landsby Aalborg Semi-offentlig/privat Turisme KULTURHISTISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi vurderes ud fra kulturmiljøets historiske betydning og kulturhistoriske fortælleværdi, og hvorvidt de historiske spor kan ses og opleves på stedet. Kulturmiljøet har en høj kulturhistorisk værdi med beliggenheden på randen af bakkeøen og med den gennemgående vej, Bygaden, som med de store gårde og husmandsstederne er et typisk landsbytræk. Karakteristisk for Gl. Hasseris er også kiggene til engene. ARKITEKTONISK VÆRDI Arkitektoniske værdi vurderes ud fra den arkitektoniske kvalitet i helhed, rumlig organisering, udformning, materialitet og landskabelig bearbejdning. Kulturmiljøets arkitektur er et udtryk for kulturen eller funktionen, der gav anledning til opførelsen. Bosætning Den arkitektoniske værdi vurderes til at være middel, da flere af bygningerne er ombygget eller hårdhændet renoveret, men kulturmiljøet har enkelte originale bygninger, som er af høj arkitektonisk kvalitet. Arkitektonisk 3 2 Integritet 1 Kulturformidling Erhverv INTEGRITETSVÆRDI Integritetsværdien vurderes ud fra intaktheden i kulturmiljøets bevarede elementer, helheder og sammenhænge. Her vægtes også sammenhængen med kulturmiljøets omgivelser. Integritetsværdien vurderes at være middel/høj, da der stadig er synlige elementer efter landsbyen med de store gårde og husmandssteder omkring Bygaden og deres tætte forbindelse til naturen med englandskabet mod vest.

TURISMEPOTENTIALE Har kulturmiljøet særlig egenskaber, der kan fremme turisme og/ eller turismerelateret virksomhed? Kulturmiljøet vurderes at have lavt potentiale for turisme, da det er mere lokalt forankret. BOSÆTNINGSPOTENTIALE Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan fremme bosætning og/eller motivere egnstilflytning? Området vurderes til at have et højt bosætningspotentiale grundet beliggenheden og med herlighedsværdien af den gamle landsby, landskabet og tæt på storbyen Aalborg. ERHVERVSPOTENTIALE Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan huse og/eller tiltrække virksomheder og erhverv? Erhvervspotenitalet for kulturmiljøet vurderes til at være middel, men lavt for eksisterende landsbrug pga. skærpede krav for erhvervet og gårdenes placering i byen. Dog er her mulighed for at transformere de tidligere landbrugsbygninger om til lettere erhverv fx kontor, som vejer erhvervspotentialet op for kulturmiljøet. Store udbygninger i vejkanten giver området karakter og rumfornemmelse KULTURFORMIDLINGSPOTENTIALE Har kulturmiljøet særlige egenskaber inden for formidling af kulturoplevelser og/eller aktivering af stedets fortælling? Kulturmiljøet har middel potentiale for kulturformindling. Langs Bygaden opleves den tidligere selvstændige landsby med de større gårde og håndværker-erhverv. Nyere bebyggelse tilpasset i eksisterende landsbymiljø

Konklusion BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER Trods modernisering og ændret anvendelse af de tilbageværende gårde og husmandssteder bærer kulturmiljøet Gl. Hasseris stadig præg af at være en landsby, som ses med den gennemgående vej Bygaden og gårdene i området. Nyere bebyggelser integreres med eksisterende bygningsmasse og der værnes om de oprindelige huse. Enkelte huse har høj arkitektonisk værdi der trækker kulturmiljøet op, men det er i lige så høj grad bebyggelsesstrukturen som har betydning for kulturmiljøet. Landsbyen har en menneskelig skala. Bygningernes beliggenhed ved de smalle veje, gyderne, den grønne karakter samt den tætte relation til naturen, gør området unikt. Der er ikke mange steder hvor landsbykarakteren er intakt så tæt ved en større by. ANBEFALING Historien om landsbyen er værd at værne om. Det anbefales at de overordnede strukturer for kulturmiljøet bevares med bebyggelsernes karakter, vejenes forløb og ikke mindst samspillet med den omkringliggende natur. Eksisterende huse og gårde skal der værnes om, kan ombygges til tidssvarende boligereller erhverv. Ny bebyggelse skal tage udgangspunkt i Gl. Hasseris strukturer og videreføre kvaliteterne, herunder værne om de tilbageværende kig til engene. Samtidig skal området kunne rumme en nutidig fortolkning af arkitekturen. Øst-vest vendte bygninger Smalle passager gennem Gl. Hasseris Anden udnyttelse af tidligere landbrugsbygninger til boliger/erhverv Tæt bebyggelse danner intime rum Engene vest for Gl. Hasseris Bygningsdetaljerne ved stuehus og lade