Havterne Videnskabeligt navn. (Sterna paradisae) (L) Status og udbredelse Havternen er en almindelig ynglefugl i Danmark, hvor ynglebestanden har været relativ stabil over de seneste år, hvor der estimeres med en ynglebestand på 8-9 tusinde ynglepar i Danmark. Havternen har en såkaldt cirkumpolar udbredelse, idet den yngler hele vejen rundt på den nordlige del af den nordlige halvkugle. I Europa yngler den fra vest på Island, på Færøerne, De Britiske Øer, i Skandinavien, og videre langs kysten af det nordlige Rusland ind i Sibirien til Kamschatka. Igen i Alaska og Canada og både Vest og Østgrønland. Vinterkvarteret er i havet i Antarktis. Verdensbestanden er af Bird Life. Int. anslået til godt 2 millioner individer. Slægtskabsmæssigt hører ternerne til en stor samlegruppe, kystfugle eller vade, alke og mågefugle. Ternerne hører til mågefuglene og samles i familien Sternidae, hvor der nu regnes med 45 arter fordelt på 12 slægter (kan sagtens ændre sig i de kommende år). Havternen hører til slægten Sterna der gradvist, efterhånden som molekylærbiologiske (DNA) analyser har vist de reelle slægtskabsforhold, er blevet mindre og mindre, og flere arter er belvet delt ud på separate slægter. Af de syv ternearter som yngler i Danmark, er det kun hav og fjordternerne der hører til Sterna slægten. De fem øvrige ynglende terner, rovterne, sandterne, splitterne, dværgterne og sortterne er placeret i 5 andre slægter. Sporadisk, efter store forårsinvasioner, har også hvidvinget terne gjort yngleforsøg i Danmark. Andre sjældne gæstende terner er hvidskægget terne og rosenterne. 1
Data for havterne Længde Vingefang Vingelængde Ældste Ynglepar i Art Vægt (g) (cm)* (cm) (cm) (år)** DK*** Status# Havterne 90-125 33-38 75-85 26-29 34 8000-9000 YT/TG * Heraf +/- 10 cm i haleforlængelse hos de voksne fugle **Kontrolleret ringmærket ynglefugl *** Fuglene i Danmark, Red.: Meltofte og Fjeldså (Gyldendal 2009) #Status: YS-ynglestandfugl, YT-yngletrækfugl, TG-Trækgæst, VG-Vintergæst Levested/habitat Havternen lever i høj grad op til sit navn, som ynglefugl vælger den kystnære områder, undertiden helt ude på sandstranden, den foretrækker åbne områder, med ingen eller meget lav vegetation. I Europa yngler den kun undtagelsesvis ved ferskvand, i Sibirien og Canada, og også i Norge og Sverige yngler den tillige indlands på tundraen/fjeldet. Den er, sammen med ismågen, den fugleart der yngler højest mod nord. Uden for yngletiden og på trækket opholder den sig langs kyster, men mest på åbent hav. Træk og vandringer Havternen er en af de arter der tilbringer mest tid på vingerne, da den en stor del af året befinder sig over åbent hav (i modsætning til mågerne opholder ternerne sig kun undtagelsesvis på vandet). Det er også den fugleart, der foretager de længste årlige vandringer. Fra yngleområderne mod nord, helt op i højarktis, trækker den dels langs kyster, men også over åbent hav, hvor den i perioder gør ophold i næringsrige områder med upwelling, for at tilbringe vinteren (i Antarktis faktisk sommerperioden) i Antarktis i driviszonen, hvor der ligeledes er godt med føde. Den længste samlede træk og overvintringsrute, der er konstateret (målt med påhæftede lysloggere), er for hollandske havterner, der årligt foretager en rejse på op til 90000 km (svarende til to gange rundt om ækvator), helt ned syd om Australien og New Zealand. Formodentligt gør nogle af de danske havterner de hollandske følgeskab. Grønlandske havterner tilbringer vinteren i Weddel Havet i området syd for Sydamerikas og Sydafrikas sydspidser, men det bliver kun til en tur på 60-70000 km. I højarktis ankommer havternerne først til ynglepladserne i slutningen af maj, og lægger først æg fra midten til slutningen af juni, så i disse områder er yngleperioden ekstrem kort. I Danmark ses havternen fra midt april, og allerede i slutningen af august er det stort set slut med havterner. Det største antal ses i anden halvdel af juli og den første uge i august, hvor mange trækgæster flyver forbi langs kysterne (ses meget sjældent indlands). Mange af de unge terner bliver i den første eller de første par somre på den sydlige halvkugle. De unge terner trækker formodentligt ikke helt til Antarktis, men bliver længere mod nord, langs Afrikas vestkyst, og nogle endog på den nordlige halvkugle. Januar Februar Marts April Maj *Særligt i midt og slut juli ses mange trækgæster. Hvornår ses havternen Juni Juli August September Oktober * * November December Illustrationen neden for viser trækruter og vinterkvarter for hollandske havterner. Da ternerne kan blive meget gamle, kan nogle af individerne nå op på imponerende rejsedistancer i løbet af deres levetid, op mod to millioner km. Dertil kommer de daglige flyvninger i yngleområdet. 2
Hollandske havterner Havternerne befinder sig det meste af tiden til havs langt fra deres ynglepladser. Man har længe vidst, at de tilbragte en god del af tiden i Havet omkring Antarktis, og at det medførte lange rejser, f.eks. grønlandske havterner der ved hjælp af lysloggere er blevet påvist, at tilbringe vinteren i Weddel Havet imellem Sydafrika og den sydlige spids af Sydamerika. En årlig tur på over 70000 km. De bliver dog slået af hollandske, og sikkert også danske havterner, der ligeledes med lyslogger er blevet vist, at gennemføre ture på op til over 90000 km, og overvintrer i det antarktiske ocean i et område syd for Australien. På turen gør de, foruden i vinterkvarteret, ophold i Nordatlanten, ud for Sydafrika, og i Det Indiske Ocean. Fuglehåndbogen på nettet Forårsrute gul Efterårsrute grøn Rasteområder Før det egentlige træk, forekommer der hos ternerne ofte en spredning i alle retninger. Der er formodentligt mere udtalt hos fjord og splitterne, men også for havternens vedkommende er der i Danmark fundet ringmærkede ungfugle, ikke kun fra nord og øst, men også fra syd og vest. Illustrationen neden for skitserer ternernes trækmønster med først en spredning og siden det egentlige træk. Havterne i yngledragt med karakteristiske korte ben, kort rødt næb, for det meste uden sort spids. Forlængede ydre halefjer, der når ternen står, når ud bagved vingespidserne. Hovedet med den sorte kalot danner nærmest et rundt cirkelslag. Fjordternen, som den ligner, har langt orangerødt næb med sort spids længere ben, kortere hale, der ikke når bag ved vingespidserne, og hovedfaconen er mere flad. 3
Separate ynglepopulationer Fuglehåndbogen på nettet Egentligt Efterårstræk Forårstræk Vinterkvarter: Fuglene spredes i et større område, tilsyneladende uden tydelige grænser imellem de forskellige ynglepopulationer. F.eks. overvintrer havterner fra Alaska også i Weddelhavet sammen med grønlandske havterner Spredning i flere retninger til et større område, inden det egentlige målrettede træk. Arter som splitterne, fjordterne og havterne har hver især separate ynglebestande, men det ser ikke ud til, at de har tydeligt adskilte vinterkvarterer (blå), men blander sig over et større geografisk område. For fjord og splitternernes vedkommende ned langs Vestafrikas kyst. I nogle tilfælde runder de Kap det Gode Håb på Afrikas sydspids. Havternerne overvintrer i det sydlige Atlanterhav rundt om Antarktis. Det ser også ud til, at en del af fjord og splitternerne, inden de begiver sig på det endelige efterårstræk (rødbrune pile), spreder sig i forskellige retninger (gul buet pil), og blander sig et større område (gule område), der også inkluderer andre populationers yngleområder. Tilbagetrækket foregår formentligt mere målrettet, men stadigvæk med ophold i områder med føderigelighed, direkte mod yngleområderne (sorte pile) Føde Fangst af hundestejle til brug som frierføde. Billedet er taget 8. maj Havternens føde består i yngletiden i væsentlig grad af småfisk, tobis, sild, som udgør langt hovedparten af føden, men også hundestejler, krebsdyr, små blæksprutter mm. Indgår. Føden på trækket og i vinterkvarteret er mindre kendt, men formentligt indgår en større andel af krebsdyr. Føden fanges ved hjælp af flere teknikker, styrtdyk efter fisk, hvor hele fugle kommer under vandet, havternen når formentligt sjældent mere end 50 cm ned, og det varer oftest under et sekund før de er over vandet igen. Der er flere udfordringer når byttet skal fanges ved styrtdyk, for det første forskydes billedet af fisken på grund af lysets brydning i vandet, og fisken befinder sig faktisk dybere i vandet end det umiddelbart ser ud til. Det er et fænomen, som de unge terner skal lære at tage højde for, og der går op til 4
flere måneder før de behersker teknikken, og måske år før de behersker den til fuldkommenhed. Er der bølger på vandet, er det ikke kun dybden der kan snyde, men bølgerne kan også forskyde billedet af byttedyret sideværts. I gennemsnit er det da også kun hver tredje eller hver fjerde forsøg der giver gevinst. På lavt vand, eller hvor småfiskene af rovfisk tvinges tæt på overfalden, anvender ternerne overfladedykning, hvor kun hoved eller dele af kroppen kommer under vand. Er der smådyr i overfladen, kan ternerne patruljere lavt og fiske byttedyrene op med næbbet, uden ellers at komme i vandet. Undertiden kan de holde udkig fra en pæl eller molekant, og derfra dykke efter bytte. De kan også ty til kleptoparasitisme, hvor de stjæler byttedyr fra andre terner, det er dog oftere fjordternen end havternen der skaffer bytte på denne måde. Desuden, om end i mindre grad, er det rapporteret, at de kan fange flyvende insekter. Ternerne holder øje med andre terners og mågers adfærd over vandet, for på den måde at lokaliserer steder med byttedyr. I vinterkvarteret i Antarktis har man set, hvorledes ternerne flokkes om kælvende isbjerge, hvor forstyrrelsen i vandet hvirvler byttedyr op til overfladen. Her kan man se den gennemskinnelige hånd, der adskiller den fra fjordternen. Det kræver dog, at lyset kommer fra den rigtige vinkel Toprovdyr Havterne Havternen ernærer sig udelukkende ved animalsk føde, fisk, fiskeyngel, insekter på vandoverfladen, krebsdyr ledorme. Havternen befinder sig således næsten udelukkende på første rovdyrniveau, med en andel på andet rovdyrniveau. Rovdyr Rovdyr Planteædere Primærproduktion Planter Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) 5
Ynglebiologi I Danmark yngler havternen som nævnt udelukkende tæt ved kysten, ofte på småøer og holme i sikkerhed for f.eks. ræve. Havternen bliver ynglemoden i 3-5 års alderen, de fleste nok i 4 års alderen. De er monogame i sæsonen, men med en tendens til længere partnerforhold. Når ternerne ankommer til ynglekolonien (nogle år forlades en koloni, og en ny etableres et andet sted) flyver de i begyndelsen meget rundt, og skræmmes let op, men efterhånden som de vænner sig til området bliver de mere rolige. Så snart de ankommer begynder hannen at udvælge en redeplads, i første omgang et lidt upræcist område, men efterhånden forsvares et lille område som redeterritorium, og her kommer den sorte hætte i spil, som med bøjet hoved rettes direkte imod uønskede indtrængende hanner. De fleste situationer klares med forskellige positurer, men undertiden kan det komme til direkte kamp, som fortsætter i luften, hvor de forsøger at gribe hinanden om næbbet. Når redeterritoriet er etableret, begynder hannerne, for at tiltrække en hun (bliver ofte partneren fra sidste år), at flyve rundt over kolonien og lande i redeterritoriet med fisk i næbbet. Hunnerne bliver tiltrukket af fiskene, og jo større fisk hannen har fanget, jo større er interessen fra hunnernes side. Som i langt de fleste tilfælde, er det hunnen der vælger partner, og det er derfor vigtigt for hannen at vise sit værd, og jo større fisk han er i stand til at fange, jo bedre forælder er han formodentligt. En vigtig del af frieradfærden, og som forberedelse til æglægningen, er hannens fodring af hunnen. I omkring to uger før æglægningen består hunnens føde næsten udelukkende af fisk bragt af hannen, og det er ligeledes en del af optaktsceremonien til parring. Man vil ofte, når de lander sammen, straks se terneparret strække hals, og på samme måde, når en af partnerne lander ved siden af den anden. Det er en del af afværgeadfærden, så de undgår aggressive udfald. Fiskende havterne. Den gennemskinnelige hånd kan anes, ligesom de forlængede meget elastiske ydre halefjer. Næbbet er dybrødt, ofte uden sort spids, men her er en antydning af sort på spidsen. Grå krop, med en smal hvid kontrastbræmme op mod den sorte hætte. Som nævnt, danner havternerne ofte par med den samme partner flere år i træk. Fordelen er, at fuglene kender hinanden, og derfor hurtigt får genetableret forholdet, og kan gå i gang med at yngle noget tidligere end fugle, der skal etablere par første gang. I begyndelsen, straks efter pardannelsen, forlader parret i en ca. 2 ugers periode ofte redeterritoriet om dagen, for at vende tilbage om aftenen for at overnatte. Undertiden har andre par i mellemtiden forsøgt at gøre krav på territoriet, men bliver som regel bortvist. 6
Et par dage før hunnen begynder at lægge æg, bliver hun dog i territoriet det mest af dagen, og hannen må flyve frem og tilbage med føde til hunnen. I de ca. to ugers hvedebrødsdage, før hunnen forbliver i redeterritoriet om dagen, fjerner hannen sig ikke langt fra hunnen, for at sikre, at andre hanner ikke får adgang til parringer. I de dage, hvor hunnen er alene i redeterritoriet og hannen ikke kan bevogte hende, bliver hun ofte opvartet af fremmede hanner der præsenterer fisk. I de fleste tilfælde ser det ud til, at hun ignorerer de fremmede hanner, men i nogle tilfælde tager hun imod fisken, og accepterer endog parringer. Det er dog oftest først ved et eventuelt tredje æg, at hun går så langt som til parring, og da det tredje æg kun sjældent bliver til en flyvefærdig unge, har det ingen praktisk betydning for partnerhannen, måske endog en fordel, da hunnen har fået ekstra føde. Hannen bliver ved med at bringe føde, indtil det sidste æg er lagt, hvorefter parret deles om rugningen, og hver især sørger for egen føde. Yngleforløbet hos havterne Havternen har et årligt kuld, æggene lægges fra begyndelsen af maj, til ind i juni. Der lægges typisk 2 æg (1-3) med 1½-2 døgn imellem æggene. Begge forældrefugle ruger, og rugningen begyndes ved første eller andet æg. Æggene klækkes dog synkront og ungerne passes og fodres af begge forældrefugle, de kan svømme efter et par dage. De er flyvefærdige efter tre uger, men føres og fodres i op til tre måneder. Havternen yngle i kolonier. Føringstid Redetid Klækning Rugning Æglægning De enkelte perioder Æglægning: 2-4 dage Rugning: 20-22 dage Klækning: 1 dag Redetid: 1-2 dage Føringstid: Er flyvefærdige efter godt tre uger, men oppasses af forældrefuglene yderligere 9-10 uger. April Maj Juni Juli August September Oktober Fuglehåndbogen på nettet Reden er ofte blot en fordybning uden foring. Kuldet varierer fra 1 til 3 æg, med 2 æg som hyppigste kuldstørrelse. Det eventuelt tredje æg bliver sjældent til en flyvefærdig unge. Fældning De voksne havterner har to fældninger, som begge finder sted i vinterkvarteret. En fuldstændig fældning, som påbegyndes fra slutningen af september til ind i november og er afsluttet i februar/begyndelsen af marts. Kropsfjer og halefjer er udskiftet i januar, og håndsvingfjerene er de sidste. Den delvise fældning begynder ofte før den fuldstændige fældning er overstået, og omfatter kropsfjer, overvingens dækfjer og de fleste halefjer. I nogle tilfælde dog også de inderste håndsvingfjer. De juvenile har en fuldstændig fældning, og følger i grove træk de voksnes fældningsskema. Alder og dødelighed Havternerne er nogle af de længstlevende fugle, det ældste dokumenterede individ, en amerikansk havterne, blev aflæst som ynglende, 34 år gammel. I Europa er den ældste fugl aflæst som knap 30-årig. Dødeligheden hos britisk ynglende havterner er knap 20% første år, og dødeligheden falder i andet leveår 7
og derefter til 12-13%. Over 50% når den yngledygtige alder på 3-5 år, og den gennemsnitlige levealder ligger omkring 14 år. 8