Målmandstræning Den røde tråd og tanker om det at udvikle sig fra talent til landsholdsmålmand. Målmanden er det halve hold målmandspræstationen er væsentlig for kampens udfald - en målmand er aldrig stærkere end sit forsvar alle udsagn, der er dækkende for rollen. En rolle der kræver en god portion personlig styrke især på det mentale plan for ingen anden spiller på en håndboldbane kan aflæse direkte på måltavlen, om man har lavet en god præstation eller ej. Man skal kunne evne at være ligeglad, dersom en bold går ind eller ej. Ikke forstået på den måde, at man skal være lige glad, om man redder et skud eller ej, det skal man bestemt ikke men man skal kunne se bort fra, at bolden gik ind og komme videre til næste situation uden at hænge fast i den hidtidige. Den evne kan tillæres og skal til stadighed bearbejdes, for det er tillige nødvendigt at have holdningen og udstrålingen; at ingen kan score på mig. I dette materiale vil vi fokusere på udviklingen fra ungdomsmålmand til seniormålmand på elitært niveau og se på, hvad der skal til for at gå hele vejen, og hvad der skal til for at blive en af verdens bedste målmænd. Her er nogle af de egenskaber, der kendetegner en målmand: Størrelse - højde Fysisk godt udviklet Smidighed / bevægelighed Mental styrke Modig God kaste - gribeteknik Taktisk god forståelse / spilforståelse Når man taler højde, er det naturligvis ikke sådan, at alle ikke kan stå i mål eller lære at stå på mål. Men dersom man skal kunne gå hele vejen til en international karriere som professionel målmand eller få optimalt udbytte af at spille på allerhøjeste niveau, er det absolut nødvendigt med en højde på omkring de 1,90 op mod 2,00 meter. Forklaringen er ganske enkelt, at i mand/mand situationerne vil skytterne kunne skyde hen over de mindre målmænd ellers vil målmanden være nødt til at sætte af fra gulvet meget tidligt for at kunne lukke rummet over hovedet. Og når man har sat af fra gulvet, kan man ikke længere korrigere sin retning. Det er også en rigtig god forudsætning at være fysisk godt udviklet eller have mulighederne for at kunne blive det. Når vi ser på den absolutte elite på europæisk
plan med målmænd som Sterbik, Alilovics, Landin, m.fl. er de alle godt bygget og godt trænet, men de har ikke nødvendigvis samme målmandsstil. Som ung målmand er det væsentligt, at man har lysten til at træne, såvel i hallen med og uden bold, som i styrkelokalet. Desuden skal en målmand kunne løbe kondition og koncentration hænger sammen. Er man for alvor ambitiøs vil det være fint at vælge et godt træningsmiljø, med god tradition for at udvikle målmænd. Men det er også vigtigt med tid i kamp, så ind imellem må man som målmand gå på kompromis og her vil det være anbefalelsesværdigt, at man prioriterer tid i kamp på næsthøjeste / højeste niveau frem for at sidde på udskiftningsbænken. Det kræver flid at blive en rigtig dygtig målmand på seniorniveau. Det kræver, at man er ærgerrig og har lyst til at blive meget specialiseret. Det kræver, at man er ambitiøs og vil være en af de bedste i sit fag, at man har lyst til fortsat at lære og at lade sig påvirke i de små detaljer, således at man til slut kan perfektionere sit håndværk. Målmanden er det halve hold men er han egentlig en håndboldspiller?? Altså set i lyset af, hvilke færdigheder han skal have i modsætning til sine holdkammerater ude i marken. Er han måske mere en gymnast, en akrobat, en skakspiller, en Når man definerer forskellen på en markspiller og en målmand, så er det bestemt andre ting, en målmand skal have mere af i sin erfaringsrygsæk end en markspiller. Mange lighedspunkter: Naturligvis skal en målmand kunne kaste og gribe lige så godt som en markspiller. Han skal kunne arbejde i rum / retning, det skal markspillerne også, men forskellen er at målmanden skal arbejde i et rum, han kun har fornemmelse af, da han hele tiden har ryggen mod det rum, der skal dækkes. Målmanden skal være bevægelig, smidig og ikke mindst forudseende hvor kan næste afslutning risikere at komme, er det højt, lavt eller trickskud. Det skal markspillerne også, men de har altid en regel om opbakning, hvis de kikser. Målmanden arbejder altid alene, det er meget anderledes end at have en der kan lappe på fejlene til at stå lige ved siden af. Men også forskelle, altså hvad er forudsætningerne for at blive en god målmand. Grundstillingen: Målmandens grundstilling er altid med parallelle fødder, fodstillingen er ti minutter i ti. Kropshældningen er neutral eller en smule fremadlænet. Knæene en anelse bøjede. Vægten på foden er således markeret ved, at hælen er en lille smule fri af gulvet man arbejder ikke på tæer. Armene er placeret ved siden af hovedet i en gaffelfigur Man finder den rette placering af armene ved at tage fat i øreflipperne
med tommel og pegefingrene lade skuldrene slappe af, føre hænderne ud til siden og åbne hænderne, så de ligner en stegepande. Man kan som årene går godt vente lidt med at stille sig i klar position det lærer man med erfaringen. Målmanden har altid front til skytten og bør være placeret, så han kan se skudarmen. Placeringen i målet er cirka en halv meter foran mållinien. Parader: En målmand skal kunne sætte både en to-håndsparade, en en-håndsparade, samt en parade, hvor arm og ben supplerer hinanden. Placering: Målmanden skal have viden om, hvilke vinkler han dækker, når han står i sin basisposition, hvad der sker, når han træder et skridt frem alternativt et lille skridt til siden osv. Alt dette skal visualiseres for de yngste, men efterhånden være basisviden for de lidt ældre. I moderne håndbold er det væsentligt, at have så stor grad af gulvkontakt som muligt. Man arbejder til siden og frem i små skridt, tidligere var det slidebevægelser, men det viste sig, at man så var særdeles sårbar overfor hurtige skud modsat spilretningen Udfald: Målmanden skal lære og til sidst mestre alle faser af udfald samtidigt giver erfaringen basis for at vide, hvilke udfald, der er bedst egnede til de forskellige skudsituationer men man skal som målmand mestre det stående udfald med balance på begge ben, et bens udfaldet, hvor der kan arbejdes med et lille spark, et bens udfaldet med knæoptræk, samt det siddende udfald. Balance: Målmanden skal hele tiden flytte sig for at komme i den rette position, således at placeringen bliver optimal for udfaldet og paraden, men det kræver træning, at kunne beholde balancen i dette arbejde. Derfor er det nødvendigt at træne de små ryk og at træne forflytning med standbenet helt inde under kroppen, så balancen fastholdes og således, at målmanden ikke falder bagover og ind i målet. I starten af udviklingen og for nogle målmænd et pænt stykke op i tiden, er der en favoritside. En side, man bevæger sig bedre og lettere til end den anden. Dette skal trænes og man skal lære den kropsbevidsthed, der gør, at man er næsten lige dygtig til begge sider. Derfor bruges en del træning på øvelser, der styrkes kropsbevidstheden. Igangsætning: Det er i moderne håndbold særdeles vigtigt, at målmanden er opmærksom på, dels at hans parader er sat således, at bolden ikke springer væk fra ham, dels at han dersom modstanderen scorer, hurtigt er i stand til at få fat i bolden og ganske hårdt og præcist kaste den frem på banen, enten direkte til midten eller til en medspiller i fremdrift.
Det mentale: Målmanden er den person, der efter hvert eneste angreb kan aflæse, om han har haft succes eller ej. Redder han bolden, står det ikke på måltavlen, redder han ikke er det med det samme tydeligt på samme. Det pres er måske også til en vis grad på markspillerne, men her er det accepteret fra alle, at der skal et antal forsøg til, for at man kan score det er accepteret, at der brændes eller skydes forbi. Måske dette også skulle være en del af fællesforståelsen på et hold og udtalt. Det er sjældent, at en håndboldkamp for herrer slutter 0-0. Målmanden skal være så tilpas ærgerrig, at han vil vinde hver eneste bold. Hver eneste situation for ham er det, der gør, om han er tilfreds med sig selv og sin egen præstation. Dette bør også gælde i træningen. Det er vigtigt altid at stille store krav til sig selv om at præstere det absolut bedste i hver enkelt lille detalje. I mange af håndboldspillets faser, står målmanden alligevel én mod én med skytten, og her skal målmanden klare opgaven uden andres indblanding. (Kontrafase, straffekast og gennembrudsspil.) Jo mere erfaring målmanden opnår, des mere kan der spilles på det mentale. Målmanden kan i mange tilfælde psyke skytten til at vælge sit vaneskud og derved måske opnå en fordel i en mod en spillet. Målmandens lokken kræver optimal placering, optimal balance og skarphed i hovedet, når man står i situationen, og det er svært at træne, men man bør alligevel som målmandstræner introducere dette aspekt på et tidspunkt i spillerens udvikling. Modstanderanalyse: Når målmanden opnår erfaring, vil han selv kunne sige, at der er typiske skud afhængig af skyttens placering, tilløb, afsæt mm. Det gælder alle aldre, men der sker naturligvis en udvikling hos begge parter, såvel målmand som skytte bliver dygtigere til spillet. Alligevel er der noget at hente i det næste trin samarbejdet med forsvaret og videoanalyse af modstanderne. Det er også tydeligt, at det sværeste trin at tage er trinnet fra ungdomsspiller til seniorspiller. Her skal man lige pludselig til at lære andre skytter og andre skudformer at kende. Men skytterne skal også lige vænne sig til en ny målmand. Det er vigtigt at tage dette arbejde seriøst. Man bliver kun en absolut topkeeper, hvis man kan sit håndværk. Hvis man arbejder stenhårdt til træning, i hver situation og samtidig lader hovedet følge med i udviklingen ser mange kampe, bruger tid på at forberede sig på de aktuelle modstandere, man skal stå over for i næste situation, se deres afslutninger og forestille sig, hvordan man selv agerer i den enkelte situation. Visualisering.
Fra U8 til seniormålmand U-8 U-10 Vi starter med de helt små håndboldspillere her skal man skiftes til at prøve rollen. Man skal ikke allerede fra -U8 U-10 spiller udnævnes til målmand. Her skal man arbejde med de almene boldfærdigheder alt i alt lære at spille håndbold. Vi taler altså ikke om en specifik rolle. U-12 og U-14 Pladsspecifik udvikling kan startes, når spillerne bliver en U-12 U-14, men det er stadigvæk vigtigt, at man ikke specialiseres fuldstændigt. Målmanden kan således godt være med i afleverings- og skudtræning, det hjælper på spilforståelsen. Der fokuseres på spillerens fysiske udvikling og potentiale samt på spillerens lyst til at være i rollen er målmanden rolig, modig og kan der laves gode (hurtige og hensigtsmæssige) bevægelser i målet. Dersom man i klubben har erfarne målmænd eller målmandstrænere er det væsentligt, at de kigger med, når man udvælger personer til målmandsrollen. Valget af målmand bør altså være et tilvalg, forstået på den måde, at man vælger den bedste til opgaven, også selvom han samtidigt kunne være en meget dygtig markspiller. Man begynder så småt i træningen med at indarbejde faste begreber som min side, vikler, placering i forhold til skytten. Der arbejdes endvidere stadig med kasteteknik, således at målmanden kan spille med i spillet altså være en naturlig deltager i småspil kastetræning. Det viser sig ofte, at de, der kan spille spillet og forstår afslutnings og forsvarstaktik, på et senere tidspunkt vil kunne profitere af
denne viden som målmand. Målmandsbasis som parering / boldsikring, ben-/ armstilling trænes. Hensigtsmæssig placering overfor skud fra bagkæden, fra stregen, fra fløjene indøves. U-14 U-16 Arbejdes der ud over alle basistingene så småt med rum og retnings forståelse. Man starter arbejdet med udfaldstræning pas på med de brede ben. Smidighedstræning får en større betydning således at det giver mulighed for at udføre de lave udfald siddende med god stabilitet. Der stilles langsomt større og større krav til at huske, de ting der arbejdes med. En slags automatisering, så der ikke skal startes forfra hele tiden. Her vil det være fint, at en målmandstræner en gang imellem kigger på den unge målmand og sammen med træneren fastlægger de næste udviklingstrin og holder fokus på det. (I øvrigt et arbejde, der aldrig stopper ) U-16 U-18 Her er der udover basis fra tidligere fokus på balance på et ben. Lokke og lukketeknikker. De hurtige, præcise udkast dels til midten og dels til førstefase kontra. I denne aldersgruppe startes så småt med analyse af enkelte spillere målmanden trænes i at huske vaneskud og forstå spillet mod skytterne. I denne alder står de dygtigste målmænd ved en skillevej, for hvis man vil prøve at se hvor langt potentialet rækker, så begynder det at kræve masser af selvtræning både på og udenfor banen. Man bliver nødt til at prioritere håndbolden. Det betyder ikke, at man nødvendigvis skal skynde sig at underskrive en kontrakt med en stor klub hverken i Danmark eller udlandet. Udvikling tager tid og målmænd modnes som hovedregel senere end markspillere. De har til gengæld ofte mange flere år at være aktiv i, så forsinkelsen er bestemt ikke noget, der med djævelens vold og magt skal forceres. Tænk over, at man som målmand i ungdomsårene har været vant til at spille sammen med de samme spillere i to årgange, mens man som seniorspiller skal lære nye spillere at kende, der er meget ældre end en selv. Ting tager tid. Seniormålmænd Her skal alle de indlærte basisting sidde i skabet man er aldrig færdigudviklet, dersom man er ærgerrig og ambitiøs. Der er altid nogle småting, der kan rettes, trænes og perfektioneres. Det kræver god og kompetent træning samt evnen til stadig at putte læring i rygsækken. Der udvides med større og større viden om modstanderne og deres vaner. Samtidig udvides med specialtræning.