KODEKS TIL BØRN FØDEVAREREKLAMER FOR INCL. VEJLEDNING

Relaterede dokumenter
Udgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, december Vejledning. Kodeks for fødevarereklamer til børn

Udgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, august 2010

Udgivet af Forum for Fødevarereklamer i december Vejledning. Kodeks for fødevarereklamer til børn

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Hvad spiser du i løbet af dagen?

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik. Fjelsted Harndrup Børneunivers

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over vildledende tv-reklame for Nutella sendt på TV 2

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?

Årsrapport - Kodeks efter et år

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet

FØDEVAREREKLAMER I BØRNEMEDIER STATUS FOR FORUM FOR FØDEVAREREKLAMER 2014

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kostvejledning ved Bulimi

Kost & Ernæring. K3 + talent

Vejledning til skolemad

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Reklame- og sponsorpolitik.

Kost- og sukkerpolitik 2017

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Gode råd til en sundere hverdag

Kostpolitik Børnehuset Solgå rden.

Retningslinjer for reklamering i Slagelse Kommune

Diætiske retningslinjer

Forslag til dagens måltider

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Indledning: Mål: Personalets holdning:

Sund mad og kostmodeller

SBS NET Mileparken Skovlunde. København den 26. marts Klage over tv-reklame for Coca-Cola sendt på SBS NET

Kost & Ernæring K1 + K2

Kostråd og udfordringer

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget

De officielle kostråd

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

SUNDE VANER - GLADE BØRN

Kost og sundhedspolitik

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

En guide til gode saltvaner

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Spis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner

Regnbuens kostpolitik

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Kostpolitik i Valhalla.

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Om reklame for sund mad på spisesteder

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

Inspiration til madpakken

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Kost- og sukkerpolitik. Børnehuset Mirabellen

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Kostpolitik for Børnehuset Dyrup. Nyttige informationer.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere

1 stk. fisk. 1 stk. kød. Yoghurt. Aftenmåltid Y-tallerken. Aftenmåltid energitæt. Burger. Ekstra grønt. Ekstra kartofler. Ekstra sovs.

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Kost og sundheds politik

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

Skansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Vejledning om Ernæringsmærket

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

ALLERØD KOMMUNE REKLAME- OG SPONSORPOLITIK

Glykæmisk indeks (GI) af

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

Sundhed i børnehøjde.

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD

Om reklame for sund mad på spisesteder

BØRN, UNGE OG MARKEDSFØRING VIDEN RÅDGIVNING SERVICE TRYGHED

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

KOSTGUIDE Distrikt Bogense Børnehuset Skoven & Dagplejen

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

Energi til hele skidagen

Når appetitten er lille

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg

Transkript:

KODEKS FOR FØDEVAREREKLAMER TIL BØRN INCL. VEJLEDNING August 2008

KODEKS FOR FØDEVAREREKLAMER TIL BØRN MED TILHØRENDE VEJLEDNING 1

Kodeks for fødevarereklamer er udarbejdet af Forum for Fødevarereklamer, der repræsenterer et samarbejde mellem DI Fødevarer, Dansk Erhverv, Bryggeriforeningen, De Samvirkende Købmænd, TV 2 DANMARK A/S, Danske Dagblades Forening, Dansk Annoncørforening, Foreningen af Danske Internetmedier, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening samt Dansk Magasinpresses Udgiverforening. Forum for Fødevarereklamer anser det for vigtigt, at børn får forståelse for, hvad der er sund kost og gode kostvaner, som et led i forebyggelsen af overvægt og livsstilssygdomme. For at bakke op om dette budskab har mediebranchen og afsendere af fødevarereklamer dannet Forum for Fødevarereklamer med det formål at opretholde og vedligeholde et frivilligt kodeks, så der ikke reklameres for fødevarer med højt indhold af sukker, fedt og salt i medier målrettet børn. Kodeks er trådt i kraft 1. januar 2008 og ledsages af en vejledning, der anviser hvilke fødevarer og medier, kodeks omfatter. Forum for Fødevarereklamer overvåger annoncering i medier rettet til børn og retter henvendelse til annoncører, hvis Forum finder at kodeks er overtrådt. I den forbindelse kan alle indberette til Forum, hvis de bliver opmærksomme på en annonce, som de mener overtræder kodeks. Indberetningen kan foretages gennem hjemmesiden: www.kodeksforfoedevarereklamer.dk Udgivet af Forum for Fødevarereklamer Redaktion: Astrid Bork Andersen ISBN: 978-87-7353-735-0 1000.08.08 3

1 Generelle regler 2 Reklamering og sponsorering af fødevarer over for børn 3 Definition af fødevarer 4 Definition af reklame og sponsorering 5 Definition af medier henvendt til børn Kodeks for fødevarereklamer til børn Reklamer og sponsorering skal, som al anden markedsføring, være i overensstemmelse med dansk lovgivning, herunder fødevareloven, markedsføringsloven og radio- & TV-loven, og i øvrigt respektere alment accepterede reklameetiske normsæt. Der må ikke reklameres eller sponsoreres for fødevarer med højt indhold af sukker, fedt eller salt i medier eller dele af medier, hvor målgruppen er børn under 13 år. I dette kodeks forstås fødevarer i overensstemmelse med definitionerne i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002. Reklame og sponsorering skal forstås som enhver meddelelse i en hvilken som helst form, der udsendes enten mod vederlag eller anden modydelse for at fremme afsætning af specifikke produkter. Medier eller dele af medier henvendt til børn kan eksempelvis være: Børneprogrammer i TV og radio eller programmer, der appellerer specielt til børn. 6 Vurdering 7 Ved vurderingen af, om et medie eller en del af et medie henvender sig til børn, skal der anlægges en helhedsvurdering, hvori bl.a. følgende forhold bør inddrages: Indhold, sprogbrug og visuelle virkemidler Om der medvirker børn under 13 år Sendetidspunkt Forventede brugere Faktiske brugere Annoncøren skal foretage vurderingen af, om en reklame eller sponsorering omfatter fødevarer med højt indhold af sukker eller fedt. Medieforetagendet skal foretage vurderingen af, om mediet eller dele af mediet er henvendt til børn under 13 år. Vurderingen foretages på baggrund af de retningslinjer fra vejledningen, som Forum for fødevarereklamer har udarbejdet i tilknytning til kodeks. Ovenstående bestemmelser gælder al reklame i medier henvendt til børn under 13 år i Danmark. Websider på internettet, der er rettet direkte mod børn, eksempelvis lege- eller spillesider, chatrooms, eller sider med børneprodukter, såsom legetøj eller computerspil rettet mod børn, uanset om der er tale om en tredjemands eller en virksomheds egen hjemmeside. SMS-tjenester, indholdstakserede tjenester eller anden mobil markedsføring rettet direkte mod børn. Trykte medier, såsom tidsskrifter, seriehæfter mv., eller sider i trykte medier, der er rettet direkte mod børn. 8 Dette kodeks træder i kraft den 1. januar 2008. 4 5

Vejledning Kodeks for fødevarereklamer til børn indhold Hvor er aldersgrænsen? 8 Hvordan er medier defineret? 8 Sponsorering i forbindelse med børns fritidsaktiviteter 9 Segmenterede reklamer og sponsorater 9 Hvor er grænsen for indhold af sukker, fedt og salt? 10 Overvejelser for alle fødevarer! 16 Overholdt fødevaren grænseværdien? 16 Faldt fødevaren for grænseværdien? 17 Relevant lovgivning 18 6

Hvor er aldersgrænsen? Forummet har valgt at sætte grænsen ved 13 år, således at reklamer og sponsorering til børn under 13 år er omfattet af de forpligtigelser, som kodeks sætter. 13 års grænsen skal opfattes som en minimumsgrænse. Udbydere af fødevarereklamer opfordres til også at vise omtanke overfor teenagers. Hvordan er medier defineret? Kodeks gælder for børnemedier samt medier med børnesendeflade eller børneside. Nedenstående spørgsmål kan hjælpe til vurdering af, om et medie eller dele heraf er henvendt til børn under 13 år: Er de emner der behandles særligt relevante for børn? Det kan eksempelvis være "den første kærlighed", "venskaber", "idoler" Er det sprog der anvendes særligt henvendt til børn? Anvendes der effekter, der kan siges at appellere særligt til børn? Det kan eksempelvis være animation, tegnefilm, spil og lege. Indgår der personer eller figurer, der kan siges at appellere særligt til børn? Det kan eksempelvis være ungdomsskuespillere, popstjerner, superhelte, eller kendte børneværter/-figurer Medvirker der børn under 13 år? Udsendes mediet på et tidspunkt, hvor der må forventes, at der er mange børn og unge blandt forbrugerne? Hvilken målgruppe har man i tankerne? Faktiske brugere? (såfremt der foreligger målinger) Oversigten er ikke udtømmende. Den skal læses som et forslag til kriterier, der kan indgå i en helhedsvurdering af mediet eller dele heraf. Sponsorering i forbindelse med børns fritidsaktiviteter Kodeks omfatter reklamer og sponsoreringer i medier. Kodeks omfatter ikke sponsorater til den lokale idrætsforening, idet denne type af sponsorater ikke er omfattet af mediebegrebet. Forummet opfordrer til, at fødevareproducenter sammen med sponsoratmodtagere nøje overvejer, hvilket budskab sponsoratet sender til børn i forhold til kostvaner og livsstil. Segmenterede reklamer og sponsorater Visse interaktive medier er i stand til ved hjælp af segmentering af brugerne af deres medie ikke at eksponere målgrupper under 13 år for givne reklamer og sponsorater, typisk fordi brugerne på forhånd har oplyst deres alder til mediet. Hvis interaktive medier har reklamekampagner og sponsorater for fødevarer med højt indhold af sukker og fedt, skal de gennem segmenteringen sikre, at målgruppper under 13 år ikke eksponeres. 8 9

2. Ost Ost må ikke indeholde over 20 g fedt pr. 100 g Skæreoste Smøreoste. Skimmelost. Cheesecake (se under dessert) Cordon Bleu Hvor er grænsen for indhold af sukker, fedt og salt? Fødevarerne er opdelt i 10 kategorier, der hver har grænseværdier for hvor meget fedt og sukker produktet må indeholde. Grænseværdierne for sukker og fedt er vejledende og skal suppleres med overvejelser, som har afsæt i kodeks formål om at begrænse overvægt hos børn. Læs mere om undtagelser, overvejelser og salt på side 16: Overvejelser for alle fødevarer! Kategorier: 1. Mejeriprodukter 6. Frugt og grønt 2. Ost 7. Saucer og dressinger 3. Kød, fjerkræ, fisk o.l. 8. Drikkevarer 4. Bagværk (brød, kiks og kager) 9. Desserter, snacks og slik 5. Morgenmadsprodukter 10. Færdigretter og måltider 1. Mejeriprodukter Mejeriprodukter må ikke indeholde over 2,5 g fedt eller over 10 g sukker pr. 100 g Mælk incl. med smag som kakao Is (se under desserter) mælk og citronkærnemælk Ost (se under ost) Yoghurt incl. drikkeyoghurt Mælkesnitter Mælkebaserede desserter som chokolademousse og citronfromage Fløde, creme fraiche, kvark, fromage frais, smør 3. Kød, fjerkræ, fisk o.l Kødprodukter må ikke indeholde over 20 g fedt pr. 100 g Kød, fjerkræ, fisk, æg o. lign Mayonnaisesalater med indhold af kød, fjerkræ, fisk, æg og lign. Enkeltprodukter som frikadeller, pølser, pølsehorn, hotdogs, kyllingesticks, der spises som et mellemmåltid. 4. Bagværk (brød, kiks og kager) Hele måltider som pizza'er, forårsruller, cup-noodles Bagværk (brød, kiks og kager) må ikke indeholde over 10 g fedt eller over 10 g sukker pr. 100 g Brød: Rugbrød, franskbrød, boller, knækbrød, wienerbrød og lign. Kiks: Ris-kiks, rug-kiks, frugt-kiks, Marie-kiks, ostekiks og lign. Kager: Kanelsnegle, croissanter, sandkager, bag-selv kagemix, lagkager cookies, müslibarer, cheesecake, frugttærter Cornflakes Müsli Saltede stænger Pandekager 10 11

5. Morgenmadsprodukter 8. Drikkevarer Morgenmadsprodukter må ikke indeholde over 10 g fedt eller over 15 g sukker pr. 100 g Havregryn Havrefras Cornflakes Müsli Ymerdrys Brød Croissant Wienerbrød Drikkevarer må ikke indeholde over 0 g fedt eller over 0 g sukker pr. 100 g Omfatter såvel sukkerholdige som sukkerfri drikkevarer Vand Juice Saft Sodavand Te og kaffe Cider Mælk, kakaomælk, drikkeyoghurt (se mejeriprodukter) 6. Frugt og grønt Frugt og grønt må ikke indeholde over 5 g fedt eller over 10 g sukker pr. 100 g Frisk og frossen frugt og grønt Frugt- og grønsagsblandinger Rene nødde-, kokos- og mandelblandinger Marmelade, frugtgrød Frugt- nødde- og grøntsagsmasser i fast form. 7. Saucer og dressinger Saltede nødde- og mandelprodukter Marcipan Smørbart chokolade- og nøddepålæg Saucer og dressinger må ikke indeholde over 10 g fedt pr. 100 g Salatdressinger, dipmix, ready to use-dip remoulade, ren mayonnaise, ketchup, saucer til salater, sticks, fyldte pitabrød o. lign. Mayonnaiser med fyld Honning og sirup 9. Desserter, snacks og slik Desserter, snacks og slik må ikke indeholde over 5 g fedt eller over 5 g sukker pr. 100 g Sukkerkonfekture (vingummi, bolcher, skum, tyggegummi) Chokolade Is Marcipan Honning Sirup Popcorn Saltede nødder Saltstænger Pandekager Frugtjellies og mix Mælkesnitter Smørbart chokolade og nøddepålæg Chips og pommes fritter Kager Kiks Wienerbrød Kanelsnegle Yoghurt Frugttærter Lagkager 12 13

10. Færdigretter og måltider Færdigretter og måltider må ikke indeholde over 10 g fedt eller over 10 g sukker pr. 100 g Retter som forventes at blive spist som et måltid, uanset om de præsenteres som færdige, skal varmes eller skal tilsættes vand. Eksempler er: Supper, madtærter, forårsruller, cup-noodles, lasagne, burger, shawarma, sushi, cordon bleu Pølsehorn Hotdogs Pølser Frugttærter Specielle betingelser: Se tekst om færdigretter og måltider nedenfor. Kilde: Alt om Kost Måltider og færdigretter kan variere i sammensætning og størrelse, og det er ikke altid, at næringsindholdet er udregnet. Måltidet kan i stedet vurderes ud fra den generelle sammensætning. Indeholder måltidet fødevarer fra de 3 hovedgrupper, dvs. (kød, fisk, ost eller æg), (brød, kartofler, ris eller pasta), (frugt eller grønt)? Er det sammensat mængdemæssigt nogenlunde som vist på tallerkenmodellen? Se www.altomkost.dk Vil der være generel enighed blandt ernæringsspecialister om, at fødevarerne i hver enkelt hovedgruppe er hensigtsmæssig for børn? Vil der være generel enighed blandt ernæringsspecialister om, at det samlede måltid er hensigtsmæssig for børn? Hvis der kan svares ja til de overnævnte punkter, kan færdigretten eller måltidet reklameres overfor børn. 14 15

Overvejelser for alle fødevarer! Overholdt fødevaren grænseværdien? Før fødevaren reklameres overfor børn, er der nogle sidste overvejelser som skal foretages i forhold til formålet med kodeks om at begrænse overvægt hos børn. Produktet indeholder over 0,5 g salt pr. 100 g. Produktet opfattes mest som slik eller dessert. Produktet kan opfattes som mindre fedende end det reelt er. Der er risiko for, at produktet uhensigtsmæssigt erstatter et måltid. Produktet bør ikke indgå i den daglige kost for børn. Hvis der kan svares bekræftende til en af overstående punkter, så bør produktets ernæringsmæssige værdi samt det indtryk, reklamen efterlader, nøje overvejes. Det er overvejende sandsynligt, at varen ikke skal reklameres overfor børn. Eksempler på kategorier og produkter, der bør give anledning til yderligere overvejelser: Mejeriprodukter; kakaomælk og produkter der kan opfattes som desserter. Bagværk; brød, kager generelt. Drikkevarer; kaffe. Desserter, snacks og slik; kategorien generelt. Færdigretter; færdigretter og måltider generelt. Se mere i afsnittet om færdigretter og måltider. Faldt fødevaren for grænseværdien? Der kan undtagelsesvist være grunde til, at et produkt, som falder for de vejledende grænseværdier i kodeks, alligevel har ernæringsmæssige egenskaber, der gør, at der kan reklameres for produktet overfor børn. Er produktet rigt på fibre, vitaminer og mineraler i forhold til energitætheden? Er der overvejende enighed blandt ernæringsspecialister og i de officielle kostråd om, at produktet med fordel kan indgå i den daglige kost? Er produktet et væsentligt bedre alternativ end det, det erstatter? Er det i praksis utænkeligt, at børn vil overspise produktet? Hvis overnævnte punkter overholdes, så kan der undtagelsesvist være gode grunde til at reklamere for produktet overfor børn. Reklamen vurderes i så fald nøje i forhold til det samlede indtryk, det efterlader, i forhold til ikke at opfordre børn til et forbrug af fødevarer med højt indhold af sukker, fedt og salt. Eksempler på kategorier og produkter, der i særlige tilfælde kan give anledning til ovenstående overvejelser: Mad til spædbørn og småbørn; forbruget er tilpasset en aldersgruppe med særlige ernæringsmæssige behov. Bagværk; brød med et særligt højt indhold af fibre og fuldkorn Morgenmad; produkter som er særligt langtidsmættende og har et meget højt indhold af fibre. Færdigretter; færdigretter og måltider med et højt indhold af fisk. Se afsnittet om færdigretter og måltider. Drikkevarer; juice 16 17

Relevant lovgivning Kodeks for fødevarereklamer bygger ovenpå eksisterende lovgivning, herunder Fødevareloven og Markedsføringsloven. I forbindelse med udarbejdelse af reklamer er det nødvendigt at orientere sig i den relevante lovgivning og vejledning. På hjemmesiden www.kodeksforfoedevarereklamer.dk er der et udvalg af links til lovgivning og vejledning, som forummet finder er relevant. Forummet kan ikke tage ansvar for, at listen til enhver tid er opdateret eller fyldestgørende. Nedenfor er fremhævet de paragraffer og afsnit, forummet finder i særlig grad er relevant at bemærke i forbindelse med fødevarereklamer i medier, der henvender til børn. 1 3 Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Markedsføringsloven (Lov nr. 1389 af 21. december 2005) uddrag God markedsføringsskik Erhvervsdrivende omfattet af denne lov skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Vildledende og utilbørlig markedsføring Erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet. Markedsføring som i sit indhold, sin form eller den anvendte fremgangsmåde er vildledende, aggressiv eller udsætter forbrugerne eller erhvervsdrivende for en utilbørlig påvirkning, og som er egnet til mærkbart at forvride disses økonomiske adfærd, er ikke tilladt. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter nærmere regler for specifikke former for markedsføring, som i medfør af EU-regulering under alle omstændigheder anses for at være urimelige i forbrugerforhold. 18 19

8 Stk. 2 5.8 Markedsføring rettet mod børn og unge Markedsføring rettet mod børn og unge skal være udformet med særlig hensyntagen til børn og unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at præge. Markedsføring rettet mod børn og unge må ikke direkte eller indirekte opfordre til vold, anvendelse af rusmidler, herunder alkohol, eller anden farlig eller hensynsløs adfærd eller på utilbørlig måde benytte sig af vold, frygt eller overtro som virkemidler. Forbrugerombudsmandens vejledning om Børn, unge og markedsføring (juli 2006) -uddrag Usunde fødevarer Virksomheder, der markedsfører usunde fødevarer, som fx slik, chips, søde læskedrikke og lignende bør udvise et særligt ansvar, når markedsføring af sådanne produkter retter sig mod børn og unge. Valg af medie og reklamens udformning og indhold bør nøje overvejes i lyset af hensynet til børn og unge. En reklame for usunde produkter, der retter sig mod børn og unge må ikke give indtryk af, at et vist forbrug af produktet kan være sundt eller give succes. Reklamen må heller ikke opfordre eller inspirere til overdrevent brug af usunde fødevarer eller underminere sunde kostvaner og levevis. 14 Artikel 2 Fødevareloven (Lov nr. 526 af 24. juni 2005) - uddrag Reklamer for fødevarer, mærkning og præsentation af fødevarer, herunder deres form, fremtræden eller indpakning, de anvendte indpakningsmaterialer, den måde, hvorpå varerne er arrangeret, og de omgivelser, hvori de udstilles, samt de informationer, der uanset medium gives om varerne, må ikke vildlede eller være egnet til at vildlede. Bekendtgørelse om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn (bekendtgørelse nr. 1368 af 15. december 2005) uddrag Alle paragraffer vil være relevante Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 uddrag Definition af»fødevarer«i denne forordning forstås ved»fødevarer«(eller»levnedsmidler«) alle stoffer eller produkter, som, uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til eller med rimelighed må antages at skulle indtages af mennesker.»fødevarer«omfatter drikkevarer, tyggegummi og ethvert stof, herunder vand, der bevidst tilsættes fødevarer i forbindelse med deres fremstilling, tilberedning eller behandling.»fødevarer«omfatter vand efter det sted, hvor kravene skal overholdes, som 20 21

defineret i artikel 6 i direktiv 98/83/EF, og uden at dette berører kravene i direktiv 80/778/EØF og 98/83/EF.»Fødevarer«omfatter ikke; a) Foder b) Levende dyr, medmindre de er forberedt til markedsføring med henblik på anvendelse som menneskeføde c) Planter, inden de høstes d) Lægemidler i den i Rådets direktiv 65/65/EØF (1) og 92/73/EØF (2) anvendte betydning e) Kosmetik i den i Rådets direktiv 76/768/EØF (3) anvendte betydning f) Tobak og tobaksvarer i den i Rådets direktiv 89/622/ EØF (4) anvendte betydning g) Narkotiske eller psykotrope stoffer i den betydning, hvori disse begreber anvendes i De Forenede Nationers enkeltkonvention af 1961 om narkotiske midler og De Forenede Nationers konvention af 1971 om psykotrope stoffer h) Restkoncentrationer og forurenende stoffer. Yderligere oplysninger: Forum for Fødevarereklamer tlf: +45 3377 3377 e-mail: foedevarer@di.dk www.kodeksforfoedevarereklamer.dk 22 23

Kontakt Forum for Fødevarereklamer gennem www.kodeksforfoedevarereklamer.dk, hvis du ser en annonce for en fed, sød eller salt fødevare i et børnemedie. Forum for Fødevarereklamer Tel: +45 3377 3377 - E-mail: foedevarer@di.dk - www.kodeksforfoedevarereklamer.dk